L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 148 Bilag 1
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Østre Landsret .................................................................................................................................................... 1

Vestre Landsret................................................................................................................................................... 2

Byretterne........................................................................................................................................................... 3

Domstolsstyrelsen .............................................................................................................................................. 4

Datatilsynet ........................................................................................................................................................ 5

Brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Erhverv, IT-Branchen ...................................................................... 6

Dansk Magisterforening ...................................................................................................................................10

Den Danske Dommerforening ..........................................................................................................................11

Forbrugerrådet TÆNK.......................................................................................................................................12

HK Politiet og Anklagemyndigheden ................................................................................................................13

Ingeniørforeningen IDA ....................................................................................................................................14

Institut for Menneskerettigheder.....................................................................................................................18

IT-Politisk Forening ...........................................................................................................................................36

Politiforbundet .................................................................................................................................................42

Rådet for Digital Sikkerhed ...............................................................................................................................43

SSP-Samrådet ...................................................................................................................................................44

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Sendt på mail til [email protected]

5. januar 2024

J.nr.: 23/51151-2

Sagsbehandler: Rikke Søndergaard

Larsen

Justitsministeriet har ved brev af 20. december 2023 (sagsnr. 2022-02253) anmodet om eventuelle

bemærkninger til lov

udkast om ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring

og udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager mv.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Side 1 af 45

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

15. januar 2024

J.nr.: 24/00276-2

Justitsministeriet har ved brev af 20. december 2023 (sagsnr. 2022-02253) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne

om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af

straffesager m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Side 2 af 45

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præsidenten

Doinhuset, Nyton’ 25

1450 København K.

Tlf. 996870 15

CVR2I 659509

adni,kbht domstol,dk

J.nr. 23/51214

Den 12. januar 2024

Ved en mail at 20. december 2023 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin

ger til lovudkast om ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring og udleve

ring at oplysninger om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager mv.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be

mærkninger til udkastet.

Der henvises til j.nr. 2022-02253.

Med venlig hilsen

Side 3 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Asbjørn Hæstrup Hansen <[email protected]>

Sent:

24-01-2024 12:53:09 (UTC +01)

To:

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Ændring af

reglerne om udlevering teletrafik m.v.) - J.nr. 2023-02253

Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret

Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Asbjørn Hæstrup

Fuldmægtig

[email protected]

Direkte tlf.: +45 6136 8076

Domstolsstyrelsen

Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning

Amagerfælledvej 56

2300 København S

Tlf.: 7010 3322

www.domstol.dk

Side 4 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

19. januar 2024

J.nr. 2024-11-0069

Dok.nr. 547916

Sagsbehandler

Kasper Folmar

Sendt til

[email protected]

Justitsministeriets j.nr. 2022-02253 – Høring over udkast til lov om

ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring og

udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om

genoptagelse af straffesager mv.)

Justitsministeriet har den 20. december 2023 rettet henvendelse til Datatilsynet og anmodet

om tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfor nævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte.

Med venlig hilsen

Kasper Folmar

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Side 5 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Email: [email protected]

24. januar 2024

Høring over udkast til ændring af retsplejeloven (ændring af

reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om te-

letrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.)

Ved brev af 20. december 2023 har Justitsministeriet sendt oven-

nævnte lovudkast i høring (sagsnr. 2022-02253). Teleindustrien (TI),

Dansk Erhverv (DE) og IT-Branchen (ITB) takker for høringen.

TI, DE og ITB har nedenstående bemærkninger til lovudkastet, som

alene omhandler lovforslagets § 1, punkt 2 - 9.

TI, DE og ITB hilser det velkomment, at retsplejelovens bestemmel-

ser om hastesikring og registrering og opbevaring af trafikdata med

lovforslaget bringes i overensstemmelse med den retspraksis, som

har været anvendt i Danmark på baggrund af EU-Domstolens dom af

5. april 2022 (sag nr. C-140/20).

TI, DE og ITB støtter endvidere, at Justitsministeriet med lovforslaget

generelt har foretaget en præcisering og ordensmæssig gennemgang

af retsplejelovens regler på områder.

Målrettet personbestemt registrering og opbevaring af trafik-

data, jf. retsplejelovens § 786 b.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger (side 9) for så vidt an-

går § 786 b om registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende

personer, der er dømt for grov kriminalitet, at det ved bekendtgørelse

er fastsat, at § 786 b ikke finder anvendelse. Det fremgår yderligere,

at dette forhold er beskrevet i bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

TI, DE og ITB har ikke i lovforslagets bemærkninger til de enkelte be-

stemmelser kunne finde yderligere beskrivelse af, at der er en midler-

Teleindustrien

–

Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V

–

www.teleindu.dk

Side 6 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

tidig fravigelse af dele af retsplejelovens bestemmelser om målrettet

registrering og opbevaring af trafikdata, således at § 786 b ikke fin-

der anvendelse.

Som teleselskaberne har forstået det, er der betydelig usikkerhed

om, hvorvidt målrettet personbestemt registrering og opbevaring af

trafikdata, jf. § 786 b, på noget tidspunkt vil være relevant at tage i

anvendelse, og om det i praksis bidrager med en yderligere efter-

forskningsmæssig værdi. Skulle bestemmelsen blive taget i anvendel-

se, forudsætter det et betydeligt udviklingsarbejde hos både politiet

og hos de enkelte teleselskaber. Der er dermed skabt en betydelig

usikkerhed om, hvorvidt selskaberne risikerer at skulle afholde bety-

delige omkostninger til udvikling af systemer, som kan varetage den-

ne funktion.

TI, DE og ITB skal på den baggrund opfordre til, at der tages skridt til

at gøre den midlertidige suspendering af den personmålrettede log-

ning permanent ved at fjerne dette krav fra loven. Alternativt bør der

i lovforslagets bemærkninger indføjes bemærkninger om Justitsmini-

steriets overvejelser om den midlertidige suspendering af målrettet

personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata, samt en be-

skrivelse af, om og under hvilke omstændigheder den midlertidige

suspension kunne tænkes at blive ophævet, og med hvilken tidsfrist

dette vil ske. Dette vil bidrage betydeligt til at øge forudsigeligheden i

lovgivningen på dette område.

I forhold til, om der helt generelt er behov for at indføre målrettet

personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata, jf. § 786 b,

skal TI, DE og ITB bemærke, at hensynet bag bestemmelsen efter TI,

DE og ITB’s vurdering alternativt kan varetages ved, at hastesikring

anvendes i stedet. Endvidere kan det bemærkes, at hastesikring ge-

nerelt er et væsentligt mindre indgribende redskab at tage i anven-

delse.

Frist for udvikling af systemer til varetagelse af geografisk

målrettet logning.

Rigspolitiet har fra og med den 28. juni 2022 pålagt teleudbydere at

foretage målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata

i medfør af retsplejelovens § 786 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Det fremgår af lovbemærkningerne (side 9), at Rigspolitiet dermed

har pålagt teleudbyderne at foretage den målrettede registrering og

opbevaring af trafikdata, som er mulig med udbydernes og politiets

nuværende it-systemer.

TI, DE og ITB bemærker, at efterlevelsen af krav om målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring, jf. § 786 c, på nuværende tids-

punkt forudsætter, at selskaberne tillige er underlagt pligt, jf. § 786

e, til general og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikda-

ta.

Såfremt teleselskaberne skal efterleve krav om geografisk målrettet

logning, uden at der samtidig er stillet krav om generel og udifferen-

tieret logning, så forudsætter det udvikling af specifikke it-systemer,

Side 7 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

som er afgrænset til at kunne varetage denne opgave. Det er it-

systemer, som teleselskaberne på ingen måde har en egeninteresse i

at udvikle. Da der er tale om en større it-udviklingsopgave hos mobil-

selskaberne, forventes disse it-systemer at kunne implementeres og

tages i anvendelse 15 måneder efter, at de tekniske grænseflader og

krav til systemerne er afklaret i dialog med Rigspolitiet. Denne dialog

en endnu ikke afsluttet.

Hastesikring

Det fremgår af lovbemærkningerne (side 12), at

”efter

§ 786 a, stk.

2, skal et pålæg om hastesikring bl.a. afgrænses til alene at omfatte

de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og sikringspe-

rioden skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90 dage.

Pålægget kan forlænges, men højst med 90 dage ad gangen.”

[TI’s

understregning]

TI, DE og ITB finder det problematisk, at der ikke automatisk foreta-

ges domstolsprøvelse af, om anmodningen om hastesikring er af-

grænset til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for ef-

terforskningen.

Det forekommer ofte, at pålæg om hastesikring ikke følges op af en

efterfølgende begæring om udlevering af de hastesikrede data (efter

kendelse) eller efterfølgende følges op med en domstolskendelse om

udlevering af en delmængde af de hastesikrede data, fx en kortere

periode, et mindre søgeområde eller færre personer, end pålægget

om hastesikring omfattede. Det efterlader et indtryk af, at der i prak-

sis foretages hastesikring af data i videre omfang end nødvendigt for

efterforskningen.

I forhold til denne praksis vil den på side 21 nævnte efterfølgende

domsstolskontrol af indgreb i form af hastesikring reelt ikke finde

sted.

TI, DE og ITB finder det betænkeligt, at der således ikke er sikkerhed

for, at den effektive prøvelse af indgreb i form af hastesikring finder

sted, således som EU-Domstolen foreskriver i La Quadrature du Net-

dommens præmis 163.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden stramningen af

retsplejelovens regler for anvendelse af generel og udifferentieret

loggede data er sket en betydelige stigning i politiets anvendelse af

hastesikring.

TI, DE og ITB foreslår på den baggrund, at der fastsættes regler om,

at politiets pålæg om hastesikring altid efterfølgende automatisk skal

forelægges for retten til godkendelse.

Domstolskontrol ved edition efter § 804 a

TI, DE og ITB skal kvittere positivt for den foreslåede ændring i lov-

forslagets punkt 8, hvorefter der ved pålæg af edition af trafik- og lo-

kaliseringsdata foretaget på øjemedet, indføres en pligt for politiet til

at forelægge sagen for retten til godkendelse inden 24 timer fra ind-

Side 8 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

grebets iværksættelse, uanset om den, som indgrebet retter sig mod,

anmoder om, at spørgsmålet indbringes.

Denne ændring vil bidrage til at styrke retssikkerheden på området.

TI, DE og ITB står naturligvis til rådighed for uddybning af hørings-

svaret eller besvarelse af Justitsministeriets eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen

Martin Jensen Buch

Chefkonsulent

IT-Branchen

Poul Noer

Fagchef for telepolitik

Dansk Erhverv

Jakob Willer

Direktør

Teleindustrien

Side 9 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Anette Lerche <[email protected]>

23-01-2024 10:44:39 (UTC +01)

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

høringssvar: henvisning til j.nr. 2022-02253

Til Justitsministeriet, Strafferetskontoret

DM, Dansk Magisterforening, takker for muligheden for at indgive høringssvar til ”Udkast til forslag til lov om ændring

af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om

genoptagelse af straffesager mv.”

DM har ikke bemærkninger til lovændringen.

Venlig hilsen

Anette Lerche

Programleder DM Digi

Peter Bangs Vej 30

2000 Frederiksberg

+45 20 64 65 03

dm.dk

Side 10 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Anders Raagaard <[email protected]>

11-01-2024 16:25:38 (UTC +01)

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

Høringssvar - sagsnr. 2022-02253 (erstatter tidligere fremsendt høringssvar)

Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret

Dette høringssvar erstatter høringssvar fremsendt d.d. kl. 16.17.

Ved mail af 20. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om

ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik

samt reglerne om genoptagelse af straffesager mv.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til

bemærkninger. Dommerforeningen forudsætter i den forbindelse, at de foreslåede regler om hastesikring og

udlevering af oplysninger om teletrafik som anført ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2022-02253.

På vegne af

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

Side 11 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer <[email protected]>

Sent:

21-12-2023 09:18:41 (UTC +01)

To:

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Ændring af

reglerne om udlevering teletrafik m.v.) - J.nr. 2023-02253

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder

og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte

forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig

er interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

POLITISK CHEF

T +45 7741 7741

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Side 12 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

[email protected] <[email protected]>

Sent:

24-01-2024 07:08:09 (UTC +01)

To:

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Ændring af

reglerne om udlevering teletrafik m.v.) - J.nr. 2023-02253

Kære JM

HK Politiet og Anklagemyndigheden, har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen

Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden

Arbejde (+45) 24 99 16 32

Privat (+45) 42 44 25 60

Mail:

[email protected]

Side 13 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att:

[email protected]

Jvf. j.nr. 2022-02253

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af

retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring og

udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om

genoptagelse af straffesager mv.)

22. januar 2024

Hermed Ingeniørforeningen, IDAs svar på høring over udkast til forslag

til lov om ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om

hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne

om genoptagelse af straffesager mv.).

IDA takker for muligheden for at afgive høringssvar. IDAs høringssvar

vedrører kun ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af

oplysninger om teletrafik.

En effektiv indsats for at modvirke terrorisme og grov kriminalitet er af

stor vigtighed, men de indgribende tiltag skal holdes indenfor

rammerne af de europæiske regelsæt og EU-domstolens afgørelser.

IDA er derfor overordnet positive overfor, at lovgivningen nu ændres, så

den i langt højere grad end tidligere afspejler EU-domstolens afgørelser.

IDA er positive overfor lovforslagets formål om at begrænse politiets

adgang til trafikdata, som registreres efter retsplejelovens § 786 e om

generel og udifferentieret logning, så politiet fremover kun kan få

adgang til disse oplysninger, hvis det sker med henblik på

efterforskning af forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller

13, der retter sig mod handlinger, der angriber eller truer statens

selvstændighed og sikkerhed og øverste statsmyndigheder m.v.

IDA er kritiske overfor, at politiet fortsat kan få uændret adgang til

oplysninger, som teleudbyderne registrerer på andet grundlag end en

pligt efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, og foreslår,

at der også her sker en stramning med det formål at sikre en bedre

balance i forhold til proportionalitetsprincippet.

IDA er en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Vores 150.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst og job

samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

Side 14 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det gælder for det første mulighederne for at påbyde teleudbyderne at

foretage målrettet personbestemt og geografisk logning. Rigspolitiet

har den 28. juni 2022 pålagt teleselskaberne at foretage geografisk

logning på områder på 3 km gange 3 km, hvor der er beregnet forhøjet

risiko for grov kriminalitet. Målrettet logning er tilladt ifølge EU-retten

med det formål at efterforske grov kriminalitet, men må dog ikke nå et

omfang, så det svarer til generel og udifferentieret logning. Geografisk

logning vil ifølge Rigspolitiets beregninger imidlertid efter de gældende

regler omfatte 65% af befolkningen svarende til 3,9 mio. danskere.

Det er IDAs opfattelse, at de nuværende regler for geografisk logning

muliggør en indsats, der er så indgribende og omfangsrig, at der i

praksis er tale om generel og udifferentieret logning.

IDA anbefaler derfor, at det med den kommende lovændring sikres,

at der sker en kritisk evaluering af Rigspolitiets påbud om

geografisk logning, så det sikres, at der bliver tale om mindst mulig

omfattende logning og i kortest mulige tidsrum.

Det gælder for det andet mulighederne for at påbyde hastesikring. Efter

bestemmelsen i § 786 a, stk. 1, 1. pkt. kan politiet som led i en

efterforskning påbyde udbydere at foretage hastesikring af elektroniske

data, der vurderes at have betydning som bevismateriale i

lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i 3 år eller derover.

Sikringsperioden skal være så kort som mulig, højst 90 dage, men kan

forlænges med 90 dage ad gangen.

Begrebet elektroniske data er bredere end trafikdata og indeholder

udover trafikdata også indholdsdata, samt f.eks. navn og adresse på

teleudbyderens kunde. Indsamlingen af disse data er derfor også mere

indgribende i borgerens privatliv. Det er politiet, der påbyder

hastesikring, men politiet har kun adgang til data efter en

dommerkendelse.

IDA er bekymret over muligheden for at påbyde indsamling af så

omfattende datamateriale over en længere periode, uden at relevansen

af påbuddet bliver prøvet ved en domstol. Hastesikring af materiale kan

være afgørende ved alvorlige forbrydelser, og IDA har stor forståelse for,

at politiet har brug for muligheden for hastesikring i sager, hvor

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l93/spm/62/svar/1852881/2524089.pdf

Side 15 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

personer er pludseligt forsvundet eller udsat for grov kriminalitet. Det er

dog afgørende for en så omfattende indsamling af mange menneskers

trafik og indholdsdata, at tidsrummet er så kort som muligt.

Af hensyn til proportionalitetsprincippet og borgernes retsfølelse

anbefaler IDA, at reglerne skærpes således, at et påbud skal

godkendes af en domstol, kort efter, f.eks. senest tre uger efter, at

det er sat i værk.

Det gælder for det tredje generel og udifferentieret logning som følge

af terrortrussel. Efter de nuværende regler skal justitsministeren tage

stilling til, om der er grundlag for at opretholde et pålæg om generel og

udifferentieret logning. Det skal ske minimum en gang om året. Sidst

har justitsministeren pålagt teleselskaberne at foretage generel og

udifferentieret logning fra den 30. marts 2023 til den 29. marts 2024

IDA har i tidligere høringssvar udtalt kritik af denne regel. IDA mener

fortsat ikke, at reglen er i tråd med EU-retten, hvor der tales om, at

tidsperioden skal begrænses til det

strengt nødvendige, at det aldrig

må blive hovedreglen eller antage systematisk karakter,

ligesom

vurderingen skal være baseret på

konkrete omstændigheder,

og der

skal være tale om

en reel og aktuel eller forudsigelig trussel,

jf. præmis

111, 137 og 138 i Quadrature du Net-dommen. Center for Terroranalyses

vurdering af terrortruslen i Danmark har siden 2014 været ”alvorlig”, og

om end den tidligere har været lavere, er det tvivlsomt, at den skulle

falde indenfor de næste år.

Der er derfor ikke tale om ”en

begrænset periode,

når der foreligger

tilstrækkeligt konkrete omstændigheder” (Quadrature du

Net, præmis 137). Der er snarere tale om, at dette er en ny normal

tilstand, som vi ikke foreløbig kan se en ende på. Dette skal tages med i

afvejningen af proportionalitetsprincippet. Vi kan ikke demokratisk

holde til, at vi som borgere i en længere årrække lever uden, at de

grundlæggende rettigheder som respekten for privatliv, beskyttelse af

personoplysninger og retten til ytringsfrihed bliver holdt i hævd.

Dertil kommer, at politiet i de senere år har fået en række andre

værktøjer til hjælp, herunder ansigtsgenkendelse i lufthavne, ANPG

(nummerpladegenkendelse), opsætning af TV-overvågningskameraer

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/337

Side 16 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

og adgang til private TV-overvågningsoptagelser, samt adgang til DNA-

oplysninger hos Nationalt Genomcenter. Tiltag, som også indsamler

store mængder data om tilfældige danskere, der aldrig har været eller

kommer i politiets søgelys. I de seneste år er der tilmed sket en

udvidelse af mulighederne for at bruge disse værktøjer. Logning af

teletrafik er altså ikke længere den eneste mulighed for at fremme

efterforskning hos politiet. Også dette bør tages med i afvejningen af

proportionalitetsprincippet.

IDA finder det også problematisk, at det er justitsministeren i

forhandling med erhvervsministeren, der kan forlænge et påbud om

generel og udifferentieret logning med et år ad gangen. For det første

er et år for lang tid til at kunne defineres som en ”konkret omstæn-

dighed”. I så alvorlige ændringer af borgernes grundlæggende

rettigheder bør det som det mindste krav være en afgørelse, der

foretages i Folketinget efter en grundig demokratisk diskussion af for

og imod. Alternativt kan der iværksættes generel udifferentieret

logning i korte, afgrænsede tidsperioder som 14 dage. Ved perioder af

dette tidsrum vil et administrativt tilsyn, udpeget af Folketinget, kunne

stå for godkendelsen.

IDA kan derfor fortsat ikke støtte den del af forslaget, der gør det muligt

at fortsætte med generel og udifferentieret logning.

Med venlig hilsen

Grit Munk

Digitaliseringspolitisk chef

Ingeniørforeningen, IDA

Side 17 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 23/03008-2

18. JANUAR 2024

HØRINGSSVAR OVER ÆNDRING AF REGLERNE FOR

LOGNING

Justitsministeriet har ved e-mail af 20. december 2023 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til udkast til forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring

og udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om

genoptagelse af straffesager mv.).

Instituttet fokuserer i sit høringssvar på den del af lovudkastet, som

vedrører ændring af de danske logningsregler.

SAMMENFATNING

Instituttet ønsker indledningsvist at fremhæve, at bekæmpelse af

terrorisme og alvorlig kriminalitet er af særdeles stor væsentlighed, og

at det er nødvendigt, at politiet har de fornødne redskaber til at

bekæmpe det – men at dette naturligvis skal ske inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser.

I lovudkastet lægger Justitsministeriet op til at begrænse politiets

adgang til trafikdata (logning), så politiet ikke længere i sager om

efterforskning mv. af grov kriminalitet skal kunne få adgang til

trafikdata, som er indsamlet af hensyn til terrorbekæmpelse.

Lovudkastet følger op på Justitsministeriets vurdering fra 25. maj 2022

af, at der var behov for at ændre de danske logningsregler som følge af

en dom fra EU-Domstolen.

Instituttet er enig med Justitsministeriet i,

at der efter EU-retten er behov for at begrænse politiets adgang til

Justitsministeriets pressemeddelelse af 25. maj 2022, tilgængelig her,

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/eu-domstolens-

dom-af-5-april-2022-medfoerer-behov-for-aendring-af-de-danske-

logningsregler/

Side 18 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

trafikdata ved at ændre retsplejeloven på den måde, som lovudkastet

lægger op til.

Instituttet vurderer dog også, at der er behov for at begrænse

teleselskabernes pligt til at logge efter to andre bestemmelser i

retsplejeloven. I modsat fald vil der være en risiko for, at der i strid med

EU-retten indsamles for mange oplysninger om for mange mennesker.

Derfor bør lovudkastet efter instituttets vurdering indeholde to

yderligere ændringer af logningsreglerne.

Det gælder for det første logning af hensyn til terrorbekæmpelse. Her

vurderer instituttet, at årlige forlængelser af generel og udifferentieret

logning kan risikere at udstrække logningen for længe, og at logningen

kan få systematisk karakter. Begge dele vil krænke borgernes ret til

privatliv og databeskyttelse.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i

lovudkastet tilføjer en ændring af retsplejelovens § 786 e, så det

sikres, at logning af alle borgere alene kan iværksættes i

ekstraordinære undtagelsessituationer som fastsat af EU-

Domstolen.

Det gælder for det andet logning af afgrænsede geografiske områder.

Her vurderer instituttet, at logningen risikerer at blive så omfattende, at

den må anses for at være logning af så godt som alle borgere i

Danmark, hvilket ikke er lovligt ifølge EU-retten.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i

lovudkastet tilføjer en ændring af retsplejelovens § 786 c, så det

sikres, at logning af borgerne inden for afgrænsede geografiske

områder ikke i praksis kommer til at omfatte så godt som alle

borgere i Danmark.

LOGNING AF HENSYN TIL TERRORBEKÆMPELSE

Det første område, hvor instituttet vurderer, at der er risiko for, at de

nuværende logningsregler er i strid med EU-retten, handler om logning

af hele befolkningen af hensyn til terrorbekæmpelse.

Se også instituttets høringssvar af 25. oktober 2021 om revision af

logningsreglerne, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/revision-reglerne-registrering-

opbevaring-oplysninger-teletrafik-logning-mv.

For nærmere om, hvad logning er, og hvordan det vurderes

menneskeretligt, henvises til instituttets udgivelse om logning af

teledata i et menneskeretligt perspektiv, september 2023, der

Side 19 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Efter de danske logningsregler skal justitsministeren som minimum en

gang årligt tage stilling til, om der er grundlag for at opretholde generel

og udifferentieret logning.

Justitsministeren har senest pålagt teleselskaberne at foretage generel

og udifferentieret logning i et år fra 30. marts 2023 til 29. marts 2024.

Det er sket på baggrund af en generel vurdering fra Justitsministeriet

om, at logningen overholder de krav, som EU-Domstolen har fastsat.

Efter EU-retten må generel og udifferentieret logning kun indføres, når

der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og

aktuel eller forudsigelig.

Logning må kun ske for en periode, som

tidsmæssigt er begrænset til det strengt nødvendige og for et

forudsigeligt tidsrum, hvilket skal kunne godtgøres af myndighederne.

I Justitsministeriets vurdering af, at generel og udifferentieret logning

kan indføres, indgår det årlige antal af sigtelser, tiltaler og domme om

forbrydelser mod statens sikkerhed såsom terror mv. (straffelovens

kapitel 12 og 13) i Danmark. Ministeriet inddrager også vurderinger fra

bl.a. Center for Terroranalyse, der også foretages for en etårig periode.

Sager om terror mv. og vurderinger fra efterretningsmyndigheder er

relevante ved vurderingen af, om der kan fastsættes pligt for

teleselskaberne til generel og udifferentieret logning. Men der er ikke

en direkte sammenhæng mellem sådanne sager og vurderinger på den

ene side og de krav, som EU-Domstolen har fastsat til, hvornår og hvor

længe man må logge generelt og udifferentieret på den anden side.

Samtidig har justitsministerens beslutninger om generel og

udifferentieret logning ikke været ledsaget af en konkret begrundelse

fra Justitsministeriet om, hvordan logningen overholder EU-retten,

vedlægges som et bilag til dette høringssvar, og som er tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/udgivelser/logning-teledata-menneskeretligt-

perspektiv.

Bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/337.

Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023.

EU-Domstolens dom i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-

520/18 (fremover LQDN-dommen), 6. oktober 2020, præmis 137-138.

Side 20 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

herunder kravet om, at logningen tidsmæssigt er begrænset til det

strengt nødvendige.

Det medfører efter instituttets vurdering en risiko for, at pligten for

teleselskaberne til at logge generelt og udifferentieret ikke er

tidsmæssigt begrænset til det strengt nødvendige og derfor krænker

borgerens ret til privatliv og databeskyttelse.

Foruden en risiko for, at logningen går ud over, hvad der tidsmæssigt er

strengt nødvendigt, er der også en risiko for, at de årlige forlængelser

betyder, at logningen har en systematisk karakter, hvilket EU-

Domstolen har udtalt, at logning ikke må.

Teleselskaberne har siden september 2007 haft en uafbrudt pligt til at

logge generelt og udifferentieret.

Instituttet vurderer, at pligten til at

logge frem til den 30. marts 2022, hvor nye logningsregler trådte i kraft,

har haft en systematisk karakter, da der ikke har været fastsat nogen

tidsmæssig begrænsning, og da der ikke er blevet foretaget nogen

nødvendighedsvurdering.

Det springende punkt bliver derfor, om logningen også fra 30. marts

2022 og frem har haft en systematisk karakter, hvilket vil være i strid

med EU-retten.

Justitsministeren har to gange efter indførelse af nye logningsregler

besluttet at forlænge pligten til at logge generelt og udifferentieret med

et år ad gangen.

Ved begge forlængelser af logningspligten, blev der

bl.a. lagt vægt på en årlig vurdering af terrortruslen fra Center for

Terroranalyse. Terrortruslen har i hvert fald siden 2011 været vurderet

som alvorlig, hvilket er det næsthøjeste niveau, som centeret opererer

med.

Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts 2022, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/381,

og bilag 1 til

bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023.

LQDN-dommen, præmis 137.

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006

(logningsbekendtgørelsen), tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/988,

bekendtgørelse nr.

381 af 29. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023.

Bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 337

af 28. marts 2023.

Baseret på en gennemgang af PET’s oversigt over trusselsvurderinger,

tilgængelig her,

https://pet.dk/publikationer/vurdering-af-

terrortruslen-mod-danmark.

Side 21 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Der er efter instituttets opfattelse risiko for, at EU-Domstolen vil

vurdere, at logningen i hele perioden fra 2007 og frem har haft en

systematisk karakter og derfor krænker borgerens ret til beskyttelse af

privatliv og databeskyttelse.

Det skyldes, at der siden september 2007 har været en uafbrudt pligt til

at logge, og at de årlige forlængelser af logning bl.a. baserer sig på en

årlig vurdering af terrortruslen, som siden 2011 har været på samme,

høje niveau.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet

tager initiativ til at ændre retsplejelovens § 786 e, så det sikres, at

logning af alle borgere alene kan iværksættes i ekstraordinære

undtagelsessituationer som fastsat af EU-Domstolen.

LOGNING AF HENSYN TIL GROV KRIMINALITET

Det andet område, hvor instituttet vurderer, at der er risiko for, at de

nuværende logningsregler er i strid med EU-retten, vedrører målrettet

logning af geografiske områder.

Rigspolitiet har den 28. juni 2022 pålagt teleselskaberne at foretage

geografisk logning af områder, hvor der er et forhøjet antal anmeldelser

af grov kriminalitet.

Geografisk logning blev indført som følge af Justitsministeriets

vurdering fra 25. maj 2022 om, at politiet ikke længere kunne få adgang

til trafikdata i sager om grov kriminalitet, når data var indsamlet af

hensyn til terrorbekæmpelse.

Den geografiske logning blev den 10. januar 2024 udvidet til også at

gælde for områder, hvor der er et forhøjet antal beboere, som er dømt

for grov kriminalitet.

Foruden geografisk logning kan der også foretages logning af

konkrete personer og særligt sikringskritiske områder, jf.

retsplejelovens § 786 b og § 786 c, stk. 2.

Justitsministeriets pressemeddelelse af 28. juni 2022,

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nu-ivaerksaettes-

maalrettet-logning/.

Justitsministeriets pressemeddelelse af 25. maj 2022.

Bekendtgørelse nr. 8 af 3. januar 2024, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/B20240000805.

Side 22 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Geografisk logning drejer sig bl.a. om logning af områder på 3 km gange

3 km, hvor der er en forhøjet risiko for grov kriminalitet.

Rigspolitiet

skal som udgangspunkt på årlig basis udarbejde en oversigt over de

områder, som teleselskaberne skal logge.

Denne oversigt bliver ikke

offentliggjort.

EU-retten tillader logning af geografiske områder af hensyn til politiets

efterforskning af grov kriminalitet.

Den geografiske logning må dog

ikke få et omfang, så det reelt svarer til generel og udifferentieret

logning, idet denne mere vidtgående form for logning kræver en

alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

EU-Domstolen har ikke

nærmere fastlagt, hvornår dette sker. Det må dog tillægges væsentlig

betydning ved vurderingen, hvor stor en andel af befolkningen, som får

logget sine oplysninger.

Rigspolitiet har foreløbigt vurderet, at alene geografisk logning af steder

med forhøjet risiko for grov kriminalitet vil omfatte ca. 9 % af Danmarks

samlede landareal, hvor 3,8 mio. borgere har bopæl svarerende til 65 %

af befolkningen.

Andelen af befolkningen, der bliver omfattet af logning sådanne steder,

kan dog være langt højere, idet det ikke er muligt for Rigspolitiet at

beregne, hvor stor en andel af befolkningen, der de facto vil blive

omfattet af den geografiske logning. Dette skyldes, at befolkningen

Nærmere bestemt er der tale om områder, hvor antallet af

anmeldelser af eller antallet af beboere dømt for grov kriminalitet,

udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit

de seneste 3 år.

Forarbejderne til lov nr. 291 af 8. marts 2022 om revision af reglerne

om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning)

mv., de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.4, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/291.

LQDN-dommen, præmis 147-151.

LQDN-dommen, præmis 166, samt EU-Domstolens dom i sagen C-

746/18 (H.K.), 2. marts 2021, præmis 31.

EU-Domstolens dom i sagen C140/20, Commissioner of An Garda

Síochána m.fl., 5. april 2022, præmis 83.

Svar på spørgsmål nr. 62 til lovforslag om revision af

logningsreglerne, tilgængelig her,

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L93/spm/62/index.htm.

Hvis der derudover medtages logning af særligt sikringskritiske

områder, er der tale om ca. 11% af Danmarks samlede landareal, hvor

ca. 3,9 mio. borgere har bopæl svarende til ca. 67% af befolkningen.

Side 23 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

dagligt bevæger sig rundt i samfundet og dermed kan bevæge sig ind i

områder, hvor der logges.

Instituttet vurderer, at de danske logningsregler fastsætter ganske lave

krav til, hvornår der i et relativt stort område gælder en pligt til logning

af samtlige personer. Samtidig skal det ikke vurderes, om det samlede

omfang af målrettet logning overholder EU-retten, før geografisk

logning iværksættes, da pligten til geografisk logning fastsættes på

baggrund af en årlig vurdering af det aktuelle kriminalitetsbillede.

Logningens vide omfang i kombination med den manglende vurdering

af EU-retten medfører en risiko for, at den målrettede logning i praksis

kan komme til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark, hvilket vil

udgøre en krænkelse af borgernes ret til privatliv og databeskyttelse.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet

tager initiativ til at ændre retsplejelovens § 786 c, så det sikres, at

logning af borgerne inden for afgrænsede geografiske områder ikke

i praksis kommer til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark.

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIREKTØR

Svar på spørgsmål nr. 62 til lovforslag om revision af

logningsreglerne.

Side 24 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

SEPTEMBER 2023

LOGNING AF TELEDATA I ET

MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

Indsamling af oplysninger om borgernes telefonopkald, sms’er og geografiske placering

skal ske inden for rammerne af menneskeretten. Der er imidlertid risiko for, at de danske

regler om logning krænker borgernes ret til privatliv. Det skyldes, at teleselskaberne

bliver pålagt at indsamle oplysninger om for mange borgere over for lang tid.

En ny lov om logning af teledata trådte i kraft den 30. marts 2022. Kort efter måtte

Justitsministeriet konstatere, at loven måtte ændres på ny for at overholde EU-rettens krav.

Ministeriet har oplyst, at de vil fremsætte et lovforslag med en ændring af reglerne, hvilket

endnu ikke er sket.

Selv hvis reglerne bliver ændret på den måde, som Justitsministeriet

lægger op til, vil der stadig være tale om, at der indsamles alt for mange oplysninger om

hele befolkningen i forhold til, hvad EU-retten tillader.

Derfor bør Justitsministeriet udvide

den kommende ændring af reglerne på især to områder.

Det gælder for logning af hensyn til terrorbekæmpelse, som risikerer at blive iværksat og

opretholdt i situationer, hvor det ikke er tilladt efter EU-retten. Det gælder også for logning af

afgrænsede geografiske områder, som risikerer at blive så omfattende, at den må anses for at

være logning af så godt som alle borgere i Danmark, hvilket ikke er lovligt ifølge EU-retten.

På denne baggrund har Institut for Menneskerettigheder følgende anbefalinger:

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen og Folketinget i den

kommende lov sikrer, at:

• logning af alle borgere alene tillades i ekstraordinære undtagelsessituationer som

fastsat af EU-Domstolen

• logning af borgerne inden for afgrænsede geografiske områder ikke i praksis kommer

til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark

Side 25 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

INDLEDNING

Den danske stat har af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse siden 2007 pålagt

teleselskaberne at foretage indsamling af oplysninger om borgernes telefonopkald, sms’er

og geografiske placering vedrørende alle kunder.

EU-Domstolen har i en række domme

siden 2014 fastlagt de EU-retlige rammer for logning af teledata.

4 5

En ny lov om logning af teledata trådte i kraft den 30. marts 2022.

Formålet var at

leve op til EU-retten. Kort efter måtte Justitsministeriet imidlertid konstatere, at loven

måtte ændres på ny for at overholde EU-rettens krav. Justitsministeriet har således

efter en dom

fra EU-Domstolen i april 2022 oplyst, at dele af de danske regler nu skal

ændres for at leve op til EU-retten, hvilket endnu ikke er sket.

Ændringen handler om

at afskære politiets adgang til loggede oplysninger i sager om grov kriminalitet, som

teleselskaberne er blevet pålagt at indsamle af hensyn til statens sikkerhed.

Indtil

reglerne er blevet ændret, har Justitsministeriet oplyst, at de vil blive administreret på en

måde, som overholder EU-retten.

Selv hvis reglerne bliver ændret på den måde, som Justitsministeriet lægger op til, vil der

stadig være tale om, at der indsamles alt for mange oplysninger om hele befolkningen i

forhold til, hvad EU-retten tillader.

Det er vigtigt at bekæmpe terror og anden alvorlig kriminalitet, og politiet skal have

de fornødne redskaber til bekæmpelse heraf - men det skal naturligvis ske inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

I dette notat beskriver Institut for Menneskerettigheder de menneskeretlige bekymringer,

som de danske logningsregler rejser. Notatet fokuserer særligt på logning af teledata

med det formål at bekæmpe terror og grov kriminalitet, da disse kriminalitetstyper kan

godtgøre vidtrækkende indgreb i borgernes privatliv. Indledningsvist gives et overblik

over menneskeretten. Herefter fremhæves to centrale områder, hvor logningsreglerne

kan føre til krænkelser af menneskeretten, og som derfor bør inkluderes i den kommende

lovændring.

Det handler for det første om logning af hensyn til terrorbekæmpelse, som risikerer at

blive iværksat og opretholdt i situationer, hvor det ikke er tilladt efter EU-retten. For det

andet handler det om logning af afgrænsede geografiske områder, som risikerer at blive

så omfattende, at den må anses for at være logning af så godt som alle borgere i Danmark,

hvilket ikke er lovligt ifølge EU-retten.

HVAD ER LOGNING AF TELEDATA?

Logning af teledata er teleselskabernes registrering af oplysninger, hver gang en

borger ringer til nogen, sender en sms eller på anden måde gør brug af elektronisk

kommunikation. Dermed gemmer teleselskaberne data om, hvem man taler med, hvornår

og hvor længe man taler sammen, hvem man sender beskeder til samt oplysninger

om ens lokalitet.

Disse oplysninger kan tegne et ganske detaljeret billede af en eller

flere personers aktiviteter. Politiet kan derfor anmode domstolene om at pålægge

teleselskaberne at udlevere teledata til brug for efterforskning af kriminalitet.

Side 26 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

LOGNING ER ET ALVORLIGT INDGREB I RETTEN TIL PRIVATLIV

Teledata er beskyttet af et EU-direktiv fra 2002 om databeskyttelse inden for elektronisk

kommunikation.

Medlemsstaterne kan ifølge direktivet vedtage begrænsninger i

beskyttelsen, der er proportionelle og tjener et legitimt formål som bl.a. statens sikkerhed

og efterforskning af straffesager. Det er et krav, at begrænsningen overholder borgernes

rettigheder i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

EU-Domstolen er den autoritative fortolker af EU-retten og fastlægger gennem sine

afgørelser, hvordan EU-retten skal fortolkes i alle EU-medlemsstater. På logningsområdet

har EU-Domstolen siden 2014 afgjort en lang række sager, hvor Domstolen har fastlagt

beskyttelsen af borgernes teledata.

Logning af teledata er et alvorligt indgreb i borgeres ret til privatliv og databeskyttelse.

Samtidig kan lagringen af loggede oplysninger have afskrækkende virkninger, bl.a. ved

at afholde borgere fra at benytte deres ytringsfrihed, ligesom der ved lagringen af store

mængder data er en risiko for misbrug og ulovlig adgang.

EU-Domstolen har anført, at det med loggede teledata er muligt at tegne et præcist

billede af en borger på baggrund af for eksempel borgerens vaner i dagligdagen,

midlertidige eller varige opholdssteder, rejser, aktiviteter og sociale relationer.

Oplysningerne giver desuden indblik i, hvilke sociale miljøer borgeren færdes i. På

baggrund af de indsamlede data kan der laves præcise profiler af borgerne, som er lige

så følsomme som selve indholdet af de loggede opkald, beskeder og meddelelser.

Samtidig er logning ifølge EU-Domstolen egnet til at skabe en følelse hos borgerne af, at

deres privatliv er genstand for konstant overvågning, når logning finder sted, uden at staten

oplyser borgerne om det.

For at overholde den EU-retlige beskyttelse skal logning derfor

være undtagelsen og ikke hovedreglen.

TRE FORSKELLIGE KRIMINALITETSNIVEAUER FOR LOGNING AF TELEDATA

EU-Domstolen sondrer i sin praksis mellem

generel og udifferentieret logning

på den

ene side og

målrettet logning

på den anden side. Med generel og udifferentieret logning

menes logning af alle abonnenter og registrerede brugere.

Målrettet logning betyder,

at logningen afgrænses enten til en eller flere bestemte personer, eller til et eller flere

geografiske områder.

Ud fra EU-Domstolens praksis kan man opdele formålene med logning i tre kategorier:

1. logning af hensyn til statens sikkerhed, 2. logning med henblik på forebyggelse eller

opklaring af grov kriminalitet og endelig 3. logning med henblik på forebyggelse eller

opklaring af almindelig kriminalitet. Disse tre kategorier er afgørende for, om der kan

logges generelt og udifferentieret, eller om der kun kan logges målrettet, samt for politiets

anvendelse af de loggede oplysninger.

Den første kategori, logning af hensyn til statens sikkerhed, vedrører det mest

tungtvejende hensyn. Når statens sikkerhed er truet, kan der efter EU-Domstolens praksis

i ekstraordinære undtagelsessituationer foretages generel og udifferentieret logning af

befolkningen. Det er en betingelse, at der er tilstrækkeligt konkrete omstændigheder,

som påviser en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller

forudsigelig. Logning må kun ske for en periode, som tidsmæssigt er begrænset til det

strengt nødvendige, og logningen må ikke få en systematisk karakter.

Side 27 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Den anden kategori, logning til bekæmpelse af grov kriminalitet, giver mulighed for at

fastsætte målrettet logning. Målrettet logning skal tidsmæssigt begrænses til det strengt

nødvendige. Som nævnt kan den målrettede logning både være personbestemt og

geografisk afgrænset.

Endelig er der en sidste kategori, som handler om logning for at bekæmpe almindelig

kriminalitet. Her må der kun ske logning af begrænsede typer af oplysninger såsom

identiteten på abonnenten. Til gengæld må der uden nogen tidsbegrænsning ske logning

af disse begrænsede oplysninger. Det skyldes, at sådanne data kun giver meget få

oplysninger om en persons privatliv. Derfor kan lagring af disse data ikke betragtes som et

alvorligt indgreb (som det eksempelvis er tilfældet med den teledata, som giver mulighed

for at tegne et præcist billede af en borger).

Det følger af EU-Domstolens praksis, at oplysninger, som er logget til et formål omfattet

af en af kategorierne, alene må anvendes til samme formål eller til et formål, som er

mere alvorligt. Det vil sige, at hvis teleselskaberne har logget oplysninger af hensyn til

statens sikkerhed, så må politiet ikke senere få adgang til oplysningerne i en sag om

grov kriminalitet. Det samme gælder, hvis der er iværksat målrettet logning over for

en person på grund af mistanke om grov kriminalitet (f.eks. mistanke om organiseret

bandekriminalitet). I disse tilfælde må politiet ikke få adgang til oplysningerne i en sag,

hvor de mistænker samme person for at have begået almindelig kriminalitet (f.eks. simpelt

tyveri). Oplysninger, som er logget for at bekæmpe grov kriminalitet, må til gengæld godt

anvendes i en sag, som handler om statens sikkerhed (f.eks. terror), fordi adgangen til

oplysninger i denne situation angår et formål, som er mere alvorligt end det formål, som

oplysningerne blev indsamlet til.

Politiets adgang til loggede oplysninger kan illustreres på følgende måde:

Side 28 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

UDVIKLING I DE DANSKE LOGNINGSREGLER SIDEN 2002

De første danske regler om logning blev indført i 2002 i kølvandet på angrebet på

World Trade Center den 11. september 2001. Reglerne gav justitsministeren adgang

til at fastsætte en pligt for teleselskaber til at foretage generel og udifferentieret

logning.

Den første bekendtgørelse om dette trådte i kraft den 15. september 2007,

og siden har teleselskaberne været forpligtede til at foretage generel og udifferentieret

logning.

Senest er teleselskaberne blevet forpligtet til indtil 29. marts 2024 at gemme

oplysningerne om al kommunikation fra alle kunder i et år.

Der er mulighed for at

forlænge logningspligten med op til et år ad gangen. Logningen er siden 2022 blevet

forlænget to gange med et år ad gangen.

EU-Domstolen har som nævnt i en række domme siden 2014 fastsat krav til, hvornår

medlemsstaterne må pålægge teleselskaberne at foretage logning, og hvornår

myndighederne efterfølgende må få adgang til de loggede oplysninger. Dommene

fastslog, at de tidligere danske logningsregler, som gjaldt indtil marts 2022, ikke var i

overensstemmelse med EU-retten og borgernes ret til privatliv. Det skyldtes, at de tidligere

danske regler fastsatte generel og udifferentieret logning uden nogen tidsbegrænsning,

og uden at det løbende blev vurderet, om formålet med reglerne var så tungtvejende, at

det kunne godtgøre indgrebet i borgernes rettigheder.

I 2022 vedtog Folketinget nye regler om logning med henblik på at sikre

overensstemmelse med EU-retten. Reglerne trådte i kraft den 30. marts 2022.

Umiddelbart efter, at reglerne trådte i kraft afsagde EU-Domstolen den 5. april 2022 en

dom mod Irland vedrørende de irske logningsregler i en sag, hvor Danmark havde afgivet

et tredjepartsindlæg.

I indlægget argumenterede den danske regering for, at det var i

overensstemmelse med EU-retten, at politiet fik adgang til loggede teledata i sager om

grov kriminalitet, selvom oplysningerne var indsamlet af hensyn til statens sikkerhed.

Sådan som retsstillingen var i Danmark med de nye logningsregler. EU-Domstolen

adresserede direkte det danske indlæg og understregede, at de danske regler krænkede

borgernes ret til privatliv.

Justitsministeriet vurderede først umiddelbart den 6. april 2022

og herefter endeligt i

et notat fra den 25. maj 2022

, at dommen fra EU-Domstolen betød, at de danske regler

skulle ændres på ny, da de fortsat gav politiet alt for vid adgang til borgernes teledata.

Ministeriet har oplyst, at de vil fremsætte et lovforslag med en ændring af reglerne, hvilket

endnu ikke er sket.

Indtil reglerne er blevet ændret, vil de ifølge Justitsministeriet blive

administreret på en måde, som overholder EU-retten.

Imidlertid er der en række menneskeretlige risici ved de nuværende logningsregler,

som Justitsministeriet ikke lægger op til at adressere som en del af den kommende

ændring af logningsreglerne. Nedenfor gennemgås to centrale områder, hvor de danske

logningsregler kan føre til krænkelser af borgernes ret til privatliv og databeskyttelse i strid

med EU-retten. Den kommende lovændring bør tage højde herfor.

Side 29 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

LOGNING AF HENSYN TIL TERRORBEKÆMPELSE

Det første område, som instituttet finder problematisk, vedrører logning af hele

befolkningen af hensyn til terrorbekæmpelse.

Justitsministeren har som nævnt pålagt teleselskaberne at foretage generel og

udifferentieret logning i et år fra 30. marts 2023 til 29. marts 2024.

Det er sket på

baggrund af en vurdering fra Justitsministeriet om, at der er tilstrækkeligt konkrete

omstændigheder til at antage, at Danmark står overfor en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed. Endvidere er det vurderingen, at denne trussel er reel og aktuel eller

forudsigelig i perioden.

Justitsministeriet vurderer, at logning for en periode på et år

overholder de krav, som EU-Domstolen har fastsat. Justitsministeriets vurdering baserer

sig på sigtelser, tiltaler og domme om forbrydelser mod statens sikkerhed såsom terror

m.v. (straffelovens kapitel 12 og 13) og på vurderinger fra Center for Terroranalyse (CTA),

PET, FE og Center for Cybersikkerhed.

Det gælder som det klare udgangspunkt i EU-retten, at generel og udifferentieret logning

er forbudt. EU-retten tillader kun ganske undtagelsesvist, at den danske regering indfører

generel og udifferentieret logning, hvis tilstrækkeligt konkrete omstændigheder giver

grundlag for at antage, at der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er

reel og aktuel eller forudsigelig. Logning må kun ske for en periode, som tidsmæssigt er

begrænset til det strengt nødvendige, hvilket skal kunne godtgøres af myndighederne.

Det betyder, at logningen skal ophæves, hvis der ikke længere er en alvorlig trussel. EU-

Domstolen har ikke nærmere beskrevet, hvor længe en sådan pligt til generel logning kan

gælde. Domstolen har udtalt, at varigheden af hvert enkelt påbud ikke må overstige et

forudseeligt tidsrum, men at der kan være mulighed for at forlænge påbuddet. Logningen

må dog ikke få en systematisk karakter.

Efter de danske logningsregler skal justitsministeren som minimum en gang årligt tage

stilling til, om der er grundlag for at opretholde generel og udifferentieret logning.

Instituttet vurderer, at årlige forlængelser af generel og udifferentieret logning fortsat kan

risikere at udstrække logningen længere tid end EU-retten tillader, og at logningen kan få

systematisk karakter.

Risikoen opstår for det første ved, at justitsministeren to gange har besluttet, at der er

grundlag for at logge for et år ad gangen, uden at denne beslutning har været ledsaget af

en konkret begrundelse for, hvordan logningen overholder de krav, som EU-Domstolen

har fastsat, herunder hvordan et år udgør en periode, der tidsmæssigt er begrænset til det

strengt nødvendige.

Beslutningen har været ledsaget af en vurdering fra Justitsministeriet, hvor ministeriet

har valgt at opgøre antallet af sigtelser, tiltaler og domme om forbrydelser mod statens

sikkerhed såsom terror m.v. (straffelovens kapitel 12 og 13) for en etårig periode. Samtidig

er der et sammenfald i forhold til vurderingerne fra CTA og Center for Cybersikkerhed,

der ligeledes foretages for en etårig periode. Sager om terror m.v. og vurderingerne fra

efterretningsmyndighederne er relevante ved vurderingen af, om der kan fastsættes

pligt til generel og udifferentieret logning. Men der er ikke en direkte sammenhæng

mellem dem og de krav, som EU-Domstolen har fastsat til, hvornår medlemsstaterne må

iværksætte generel og udifferentieret logning, og hvor længe logningen må opretholdes.

Side 30 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

På den baggrund er der efter instituttets vurdering risiko for, at pligten til at logge generelt

og udifferentieret ikke er tidsmæssigt begrænset til det strengt nødvendige og derfor

krænker borgerens ret til privatliv og databeskyttelse.

Samtidig er der en risiko for, at de årlige forlængelser af den generelle og udifferentierede

logning betyder, at logning fortsat har en systematisk karakter. Instituttet vurderer, at den

generelle og udifferentierede logning i Danmark fra september 2007 og frem til 30. marts

2022 (hvor de nye logningsregler trådte i kraft) har haft en systematisk karakter, da der

ikke har været fastsat nogen tidsmæssig begrænsning, og da der ikke er blevet foretaget

nogen nødvendighedsvurdering. Når logningspligten forlænges med et år ad gangen først

frem til den 29. marts 2023 og senest frem til den 29. marts 2024, er der efter instituttets

opfattelse risiko for, at EU-Domstolen vil anse logningen for at angå én samlet periode og

nå frem til, at logningen i hele perioden fra 2007 har haft en systematisk karakter og derfor

krænker borgerens ret til beskyttelse af privatliv og databeskyttelse.

Her kan det indgå som et moment i vurderingen af logningens systematiske karakter, at

CTA i hvert fald siden 2011 har vurderet, at terrortruslen i Danmark har været

alvorlig,

som

er det næsthøjeste niveau, som CTA opererer med.

Selvom bekæmpelse af terror er

meget vigtig, og selvom terrortruslen har været alvorlig i en lang periode, må logning ikke

antage en systematisk karakter, hvis Danmarks internationale forpligtelser skal overholdes.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen og Folketinget i den

kommende lov sikrer, at logning af alle borgere alene tillades i ekstraordinære

undtagelsessituationer som fastsat af EU-Domstolen.

LOGNING AF HENSYN TIL GROV KRIMINALITET

Det andet område, som instituttet finder problematisk, vedrører logning af geografiske

områder af hensyn til grov kriminalitet.

Rigspolitiet har den 28. juni 2022 pålagt teleselskaberne at foretage betydelig

geografisk logning, som må anvendes i sager om grov kriminalitet. Det drejer sig bl.a. om

geografisk logning af områder på 3 km gange 3 km, hvor der er en forhøjet risiko for grov

kriminalitet.

Rigspolitiet skal som udgangspunkt på årlig basis udarbejde en oversigt over

de områder, som teleselskaberne skal logge.

Denne oversigt bliver ikke offentliggjort.

Som nævnt tillader EU-retten målrettet logning af både geografiske områder og konkrete

personer af hensyn til politiets efterforskning af grov kriminalitet. Den målrettede logning

må dog ikke få et omfang, så det svarer til generel og udifferentieret logning, idet denne

mere vidtgående form for logning ifølge EU-retten kræver en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed. Den målrettede logning er ikke iværksat på baggrund af en sådan

sikkerhedsvurdering. Den er alene iværksat på baggrund af en vurdering af omfanget af

grov kriminalitet.

Det er derfor afgørende, at målrettet logning ikke i praksis bliver så omfattende, at det reelt

svarer til generel og udifferentieret logning. EU-Domstolen har ikke nærmere fastlagt,

hvornår dette sker. Det må dog tillægges væsentlig betydning ved vurderingen, hvor stor

en andel af befolkningen, som får logget sine oplysninger.

Side 31 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Rigspolitiet har foreløbigt vurderet, at geografisk logning vil omfatte mindst 9 % af

Danmarks samlede landareal, hvor 3,8 mio. borgere har bopæl svarerende til 65 % af

befolkningen. Omfanget af logning kan dog være langt højere, idet det ikke er muligt for

Rigspolitiet at beregne, hvor stor en andel af befolkningen, der de facto vil blive omfattet

af den geografiske logning. Dette skyldes, at befolkningen dagligt bevæger sig rundt i

samfundet og dermed i større eller mindre omfang vil bevæge sig ind i områder, hvor

der logges.

Dette vil betyde, at deres oplysninger logges i den periode, de befinder sig i

området, hvilket har betydning for vurderingen af, hvor stor en andel af befolkningen, som

får logget sine oplysninger.

Instituttet vurderer, at de danske logningsregler fastsætter ganske lave krav til, hvornår

der i et relativt stort område gælder en pligt til logning af samtlige personer. Samtidig

fastlægges pligten til at foretage geografisk logning på baggrund af en årlig vurdering af

det aktuelle kriminalitetsbillede. Der er således ikke et krav i de danske logningsregler

om, at der skal foretages en vurdering af, om det samlede omfang af målrettet logning

overholder EU-retten. Denne manglende vurdering skaber efter instituttets opfattelse

en risiko for, at den målrettede logning får karakter af at være generel og udifferentieret,

hvilket vil være forbudt efter EU-retten.

Samtidig medfører det samlede omfang af målrettet logning efter instituttets vurdering

en risiko for, at den målrettede logning bliver lige så indgribende som generel og

udifferentieret logning, idet målrettet logning i praksis kan komme til at omfatte så godt

som alle borgere i Danmark, hvilket vil udgøre en krænkelse af borgernes ret til privatliv og

databeskyttelse.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen og Folketinget i den

kommende lov sikrer, at logning af borgerne inden for afgrænsede geografiske

områder ikke i praksis kommer til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark.

ALTERNATIVER TIL OMFATTENDE INDSAMLING AF BORGERNES DATA

I notatet er behandlet to områder, hvor instituttet vurderer, at de nuværende danske

logningsregler risikerer at være i strid med EU-retten. Derfor bør reglerne efter instituttets

opfattelse ændres, så omfanget af logning begrænses. Hvis dette sker, vil det ikke betyde,

at politiet står uden mulighed for at anvende teledata i sager om efterforskning af grov

kriminalitet, idet de danske logningsregler muliggør indsamling af teledata i en række

yderligere situationer, hvilket er i overensstemmelse med EU-rettens krav.

Instituttet anerkender, at bekæmpelse af terror og anden alvorlig kriminalitet er af

stor vigtighed, og at loggede teledata kan være brugbare for politiet i forbindelse med

efterforskning af sådan kriminalitet. Af samme grund er det efter EU-retten bl.a. tilladt at

foretage målrettet logning af områder eller personer, hvis logningen kan bistå politiet med

at efterforske grov kriminalitet.

Efter de danske logningsregler kan der bl.a. foretages målrettet logning af personer, som

er dømt for en forbrydelse med en strafferamme på fængsel i tre år eller mere.

Samtidig er det også efter de danske logningsregler muligt at udstede pålæg til

teleselskaberne om at foretage målrettet logning af kommunikationsapparater, personer

eller bestemte områder, hvis det kan bistå politiet med at efterforske grov kriminalitet.

Side 32 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Endvidere kan der efter de danske logningsregler foretages målrettet logning af særlig

sikringskritiske områder, såsom bro-, tunnel- og færgeforbindelser, trafikknudepunkter

og større indfaldsveje, grænseovergange, busterminaler, fjernbanestationer, stationer på

bybanen m.v.

Politiet har således en række andre muligheder for at indsamle loggede teledata i

situationer, hvor der ikke logges generelt og udifferentieret, og hvor den geografiske

logning begrænses. Det særlige for sådanne øvrige muligheder er, at de er tættere knyttet

op på en mulig forbindelse til grov kriminalitet, idet der bl.a. er tale om personer dømt

for grov kriminalitet, om særlige områder, hvor der er større risiko for, at grov kriminalitet

begås, eller om situationer, hvor en domstol har godkendt logning, fordi der har været

grund til at antage, at der er en forbindelse til grov kriminalitet.

Side 33 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

SLUTNOTER

Justitsministerens oversendelsesbrev til Folketingets Retsudvalg den 25. maj 2022,

afsnit 3, tilgængelig her,

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/bilag/259/

index.htm.

Justitsministeriet, Notat om betydning af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen

C140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl. for de danske logningsregler

samt for de retshåndhævende myndigheders indhentning og anvendelse af loggede

oplysninger, 25. maj 2022, side 8, tilgængelig her,

https://www.ft.dk/samling/20211/

almdel/REU/bilag/259/index.htm.

Forpligtelsen til at logge trafikdata omfatter nærmere bestemte oplysninger om

fastnet- og mobiltelefoni, SMS-, EMS- og MMS-kommunikation, oplysninger

om udbydernes egne e-mailtjenester og oplysninger om udbydernes egne

internettelefonitjenester (IP-telefoni). For den fulde liste af de logningspligtige

oplysninger, se forarbejderne til lov nr. 291 af 8. marts 2022 om revision af reglerne om

registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v, de almindelige

bemærkninger, afsnit 3.1.3.4., tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/

lta/2022/291.

Trafikdata udgør alene en delmængde af, hvad der er omfattet af begrebet ”teledata”,

men teledata anvendes i dette overbliksnotat af hensyn til at forenkle sproget som

synonym for de oplysninger, som teleselskaberne er forpligtet til at logge. For mere

information om teledata se Rigsadvokatmeddelelsen, anvendelse af teledata i

straffesager af 30. marts 2022, tilgængelig her,

Anklagemyndighedens Vidensbase.

EU-Domstolens dom i de forenede sager, C-293/12 og C-594/12 (fremover Digital

Rights-dommen), 8. april 2014, tilgængelig her,

Digital Rights-dommen,

EU-

Domstolens dom i de forenede sager C-203/15 og C-698/15 (fremover Tele2-

dommen), 21. december 2016, tilgængelig her,

Tele2-dommen,

og EU-Domstolens

dom i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18 (fremover LQDN-dommen),

6. oktober 2020, tilgængelig her

LQDN-dommen.

Lov nr. 291 af 8. marts 2022 om revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v., tilgængelig her,

https://www.retsinformation.

dk/eli/lta/2022/291.

EU-Domstolens dom i sagen C140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl.

(fremover G.D.-dommen), 5. april 2022, tilgængelig her,

G.D.-dommen.

Justitsministeriet, pressemeddelelse af 25. maj 2022, tilgængelig her,

https://

www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/eu-domstolens-dom-af-5-april-2022-

medfoerer-behov-for-aendring-af-de-danske-logningsregler/.

Justitsministeriets notat om betydningen af G.D.-dommen, side 8 (se note 2).

Tele2-dommen, præmis 98, (se note 5).

Direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor, 12. juli 2002, tilgængelig her,

https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32002L0058&from=DA.

Direktivet er implementeret i dansk ret ved lov om elektroniske kommunikationsnet-

og tjenester (teleloven), lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/955.

Direktiv 2002/58, artikel 15, og Tele2-dommen, præmis 93-96 (se note 5 og 12).

Tele2-dommen, præmis 100 og modsætningsvist LQDN-dommen, præmis 157 (se note 5).

LQDN-dommen, præmis 118 og 119 (se note 5).

Tele2-dommen, præmis 99 (se note 5).

Tele2-dommen, præmis 100 (se note 5).

Tele2-dommen, præmis 89 (se note 5).

Side 34 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Tele2-dommen, præmis 105 (se note 5).

LQDN-dommen, præmis 148 og 150 (se note 5).

LQDN-dommen, præmis 137-138 (se note 5).

LQDN-dommen, præmis 147-151 (se note 5).

LQDN-dommen, præmis 157-159 (se note 5).

LQDN-dommen, præmis 166 (se note 5).

Lov nr. 378 af 6. juni 2002 om gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse

af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr.

1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v., tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2002/378.

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen), tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/988,

bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts

2022 om generel og udifferentieret registrering til og med den 29. marts 2023 og

opbevaring til og med den 29. marts 2024 af trafikdata, tilgængelig her,

https://www.

retsinformation.dk/eli/lta/2022/381,

og bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023 om

generel og udifferentieret registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2023 til

og med den 29. marts 2024 og opbevaring til og med den 29. marts 2025, tilgængelig

her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/337.

Bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023 (se note 27)

Bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023

(se note 27)

Justitsministeriet, pressemeddelelse af 27. september 2021, tilgængelig her,

https://

www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsministeren-vil-med-nyt-lovforslag-

om-logning-sikre-saa-effektiv-kriminalitetsbekaempelse-som-muligt/.

G.D.-dommen (se note 7).

G.D.-dommen, præmis 98 (se note 7).

Justitsministerens orientering af Folketingets Retsudvalg om EU-Domstolens dom

af 5/4 2022 i sag C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., 6. april 2022,

tilgængelig her,

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/bilag/224/index.htm.

Justitsministeriets notat om betydningen af G.D.-dommen, side 8 (se note 2).

Justitsministerens oversendelsesbrev til Folketingets Retsudvalg, afsnit 3 (se note 1).

Justitsministeriets notat om betydningen af G.D.-dommen, side 8 (se note 2).

Bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023 (se note 27)

Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023 (se note 27).

Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts 2022 og bilag 1 til bekendtgørelse nr. 337

af 28. marts 2023 (note 27)

Baseret på en gennemgang af PET’s oversigt over trusselsvurderinger, tilgængelig her,

https://pet.dk/publikationer/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark.

Nærmere bestemt er der tale om områder, hvor antallet af anmeldelser af eller

antallet af beboere dømt for grov kriminalitet i et område udgør mindst 1,5 gange

landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit de seneste 3 år.

Forarbejderne til lov nr. 291 af 8. marts 2022, de almindelige bemærkninger, afsnit

3.1.3.4 (se note 6).

G.D.-dommen, præmis 83 (se note 7).

Svar på spørgsmål nr. 62 til lovforslag om logning, tilgængelig her,

https://www.ft.dk/

samling/20211/lovforslag/L93/spm/62/index.htm.

LQDN-dommen, præmis 148 og 150 (se note 5).

Retsplejelovens § 786 b.

Retsplejelovens § 786 d.

Retsplejelovens § 786 c, stk. 2.

Side 35 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

Web:

www.itpol.dk

Email:

[email protected]

24. januar 2024

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af retsplejeloven

(Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af

oplysninger om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af

straffesager m.v.) - J.nr. 2022-02253

IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til de dele af lovforslaget, som vedrører hastesikring

og udlevering af oplysninger om teletrafik (logning).

Lovforslaget har navnlig til formål at sikre, at oplysninger lagret på grund af en logningsforpligtelse

efter retsplejelovens § 786 e alene kan udleveres eller hastesikres med henblik på efterforskning af

forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13. Baggrunden for denne ændring er EU-

dommen i sagen

Commissioner of An Garda Síochána m.fl.

C-140/20 af 5. april 2022.

IT-Politisk Forening vil indledningsvist benytte lejligheden til kortfattet at påpege, at den danske

logningsordning på en række punkter (uanset dette lovforslag) stadig ikke vil være forenelig med

EU-rettens krav. Det gælder blandt andet disse forhold:

•

Den generelle og udifferentierede logning til beskyttelse af den nationale sikkerhed mod

alvorlige trusler har reelt en permanent karakter. Logningen er begrundet i generelle

trusselvurderinger fra bl.a. PET, som siden midten af 2000’erne har vurderet, at Danmark

står over for en alvorlig terrortrussel. Ud fra EU-Domstolens bemærkninger i præmis 134-

139 i

La Quadrature du Net m.fl.

(forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18) må det

stå klart, at generel og udifferentieret logning af hensyn til den nationale sikkerhed skal være

en ekstraordinær foranstaltning, som er tidsmæssigt afgrænset. Gentagne forlængelser, hver

gang for en periode på et år med generelle begrundelser, er åbenlyst i modstrid med dette.

Kravet i e-databeskyttelsesdirektivet om, at lagring af trafikdata og lokaliseringsdata skal

være en undtagelse, og ikke må blive hovedreglen, gælder i øvrigt også i forhold til en

logningsforpligtelse for at beskytte den nationale sikkerhed, jf. præmis 59 i EU-dommen

Privacy International

C-623/17.

Den målrettede geografiske logning, som er iværksat fra 28. juni 2022, omfatter ifølge et

tidligere svar fra Justitsministeriet til Retsudvalget, ca. 67% af befolkningen.

Kriterierne for

den geografiske logning er formelt baseret på statistiske oplysninger om anmeldelser og

domme for grov kriminalitet, men der foretages ingen justeringer for befolkningstæthed i de

geografiske områder på 3 km x 3 km. Den praktiske effekt af den ”målrettede” logning er

•

Besvarelse af spørgsmål 62 til lovforslag L 93 i folketingsåret 2021-22.

Side 36 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

derfor, at alle områder med bymæssig bebyggelse over en vis størrelser gøres til genstand

for en permanent generel og udifferentieret logning til bekæmpelse af grov kriminalitet.

Denne tilstand, kombineret med at den målrettede geografiske logning omfatter 2/3 af

befolkningen, kan ikke med nogen rimelighed siges at være i overensstemmelse med kravet

om, at en pligt til lagring af trafikdata og lokaliseringsdata skal være undtagelsen og ikke

hovedreglen (eller at logningen skal være begrænset til det strengt nødvendige).

•

Den målrettede geografiske logning (som den er iværksat i juni 2022) har reelt ikke noget

selvstændigt indhold, idet de målrettet loggede oplysninger alene eksisterer som en logisk

opdeling (delmængde) af den generelle og udifferentierede logning. Teleudbyderne har ikke

en særskilt database med trafikdata, som er registreret i medfør et påbud om målrettet

logning. Først på tidspunktet for udlevering eller hastesikring af trafikdata bliver der lavet en

distinktion mellem trafikdata lagret med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed

og trafikdata lagret i henhold til et påbud om målrettet logning. Hvis den generelle og

udifferentierede logning ikke videreføres efter 29. marts 2024, vil den målrettede logning

rent teknisk ikke kunne opretholdes. Denne afhængighed øger utvivlsomt risikoen for, at den

generelle og udifferentierede logning i praksis får permanent karakter. Derudover betyder

den manglende fysiske opdeling i hhv. generel og udifferentieret logning og målrettet

logning

på lagringstidspunktet,

at det bliver meget svært (og måske reelt umuligt) for

domstolene at føre uafhængig kontrol med, om de trafikdata, som udleveres i sager om grov

kriminalitet, reelt stammer fra den målrettede logning.

La Quadrature du Net m.fl.

præmis 152-156 tillader EU-Domstolen en generel og

udifferentieret lagringspligt (logning) for IP-adressen tildelt kilden for en internetforbindelse

med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Formålsbegrænsningen til bekæmpelse af

grov kriminalitet fremgår imidlertid ikke af retsplejelovens § 786 f, og de almindelige

editionsregler i retsplejelovens § 804 anvendes fortsat ved politiets adgang til de loggede

oplysninger om tildelte IP-adresser. Det indebærer, at de loggede oplysninger kan bruges i

alle sager undergivet offentlig påtale, hvilket strider mod præmis 152-156 i

La Quadrature

du Net m.fl.

•

Udover disse generelle bemærkninger om de danske logningsregler og deres manglende

forenelighed med EU-retten, har IT-Politisk Forening følgende konkrete bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 2-9.

Kriminalitetskrav for oplysninger, der udelukkende er registreret og

opbevaret efter retsplejelovens § 786 e

Lovforslagets § 1 nr. 2-7 sikrer, at udlevering eller hastesikring af oplysninger, som udelukkende er

registreret og opbevaret i medfør af regler udstedt efter retsplejelovens § 786 e (generel og

udifferentieret logning til beskyttelse af den nationale sikkerhed), fremover begrænses til

efterforskning af fortsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

EU-Domstolen har fastslået i

La Quadrature du Net m.fl.

præmis 166 og

Commissioner of An

Garda Síochána

præmis 98, at adgang til lagrede trafikdata og lokaliseringsdata kun kan begrundes

Side 37 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

i det mål af almen interesse med henblik på hvilket udbyderne er blevet pålagt at foretage denne

lagring, eller et mål som er vigtigere end dette. Til bekæmpelse af grov kriminalitet kan der altså

ikke gives adgang til oplysninger lagret efter en logningsforpligtelse for at beskytte den nationale

sikkerhed.

Generel og udifferentieret logning efter retsplejelovens § 786 e sker med henblik på at beskytte den

nationale sikkerhed mod en alvorlig trussel, som må anses for at være reel og aktuel eller

forudsigelig. Som EU-Domstolen fremhæver i præmis 135-136 af

La Quadrature du Net m.fl.

adskiller sådanne alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed sig fra grov kriminalitet ved at de

potentielt kan ”destabilisere et lands grundlæggende forfatningsmæssige, politiske, økonomiske

eller sociale strukturer og navnlig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som sådan,

såsom bl.a. terrorvirksomhed.”

Straffelovens kapitel 12-13 indeholder en lang række bestemmelser, og det er næppe alle

bestemmelser som kan karakterises som alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed. En række

bestemmelser har reelt snarere karakter af grov kriminalitet eller sågar almindelig kriminalitet, og

vil på ingen måde kunne true grundlæggende samfundsmæssige strukturer på samme måde som

eksempelvis terrorvirksomhed. Et eksempel er den nyligt indsatte bestemmelse om forbud mod

utilbørlig behandling af visse religiøse skrifter i straffelovens § 110 e, stk. 2, som reelt er en

blasfemibestemmelse.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at kriminalitetskravet for oplysninger, der udelukkende er

registreret og opbevaret efter retsplejelovens § 786 e, ændres til kun at omfatte de specifikke

paragraffer i straffelovens kapitel 12-13, som kan siges at udgøre alvorlige trusler mod den

nationale sikkerhed. I modsat fald kan det ikke sikres, at adgangen til loggede oplysninger forfølger

et mål af almen interesse, som er foreneligt med det mål, som har begrundet lagringen efter

retsplejelovens § 786 e, idet nogle paragraffer i straffelovens kapitel 12-13 reelt udgør grov (eller

sågar almindelig) kriminalitet.

Overlap med oplysninger der opbevares af andre årsager end

retsplejelovens § 786 e

I de almindelige bemærkninger pkt. 2.3 anfører Justitsministeriet, at trafikdata underlagt en

logningspligt i vidt omfang vil være de samme som de oplysninger teleudbyderne registrerer og

opbevarer af hensyn til deres kommercielle formål, eksempelvis fejlretning og fakturering af

abonnenter.

Formuleringen i lovforslagets § 1, nr. 2-7 indebærer, at det nye kriminalitetskrav (straffelovens

kapitel 12-13) alene anvendes i de situationer, hvor de pågældende oplysninger udelukkende er

registreret og opbevaret i medfør af regler udstedt efter § 786 e. Hvis oplysningerne samtidig er

registreret af teleudbyderne af andre årsager end den generelle og udifferentierede logningspligt

efter § 786 e, vil de altså fortsat kunne udleveres eller hastesikres i sager om grov kriminalitet.

I præmis 167 af

La Quadrature du Net m.fl.

udtaler EU-Domstolen, at medlemsstaterne i deres

nationale lovgivning kan fastsætte bestemmelser om politiets adgang til lagrede trafikdata og

lokaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse af den nationale

Side 38 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

sikkerhed,

når de nævnte data af en udbyder lagres på en måde, der er i overensstemmelse

med artikel 5, 6 og 9 eller artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet 2002/58.

Lagring i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1 er en logningspligt, som overholder kravene i

EU-retten. I forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet er kun målrettet logning tilladt (med

undtagelse af IP-adressen tildelt kilden for en internetforbindelse).

Artikel 5, 6 og 9 i e-databeskyttelsesdirektivet fastsætter mulighederne for, at udbyderne af

kommercielle årsager kan lagre trafikdata og lokaliseringsdata, og dermed fravige fra

udgangspunktet om, at disse data skal slettes eller anonymiseres når transmissionen er afsluttet.

Som EU-Domstolen fremhæver i præmis 109 af

La Quadrature du Net m.fl.

skal disse

bestemmelser sikre, at brugerne principielt med rette kan forvente, at deres kommunikation og de

derved forbundne data forbliver anonyme, medmindre brugerne har givet samtykke til registrering.

Udover lagring med samtykke (til tillægstjenester) tillader e-databeskyttelsesdirektivet kun meget

begrænsede undtagelser fra pligten til at slette eller anonymisere trafikdata, navnlig af hensyn til

fakturering af abonnenterne for de leverede tjenester.

Samtalelister, der omfatter opkaldende og opkaldte telefonnummer samt start- og sluttidspunkt for

samtalen eller SMS/MMS beskeden (men ikke celle-ID ved mobiltelefoni), bruges til fakturering af

abonnenterne og har samtidig et betydeligt overlap med de oplysninger, som udbyderne i medfør af

regler udstedt efter retsplejelovens § 786 e er forpligtet til at registrere og lagre i et år (den generelle

og udifferentierede logningsforpligtelse).

Ifølge e-databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 2 (i Danmark gennemført ved § 10, stk. 2 i

bekendtgørelse nr 1882 af 04/12/2020 om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af

offentlige elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjeneste) er behandling af trafikdata fra samtalelister tilladt indtil udløbet af den

lovbestemte forældelsesfrist for sådanne gældsforpligtelser eller fristen for anfægtelse af sådanne

afregninger.

I den forbindelse skal IT-Politisk Forening fremhæve, at mange telefonabonnementer i dag omfatter

fri tale for indenlandske samtaler (ingen taksering af opkaldet), hvilket betyder at der reelt ikke kan

opstå en gældsforpligtelse vedr. de enkelte samtaler, som abonnenten kan have behov for at

anfægte. Derudover bliver abonnenter generelt kun faktureret for udgående opkald (undtagen

roaming uden for EU), så trafikdata for indgående opkald kan ikke behandles med henblik på

fakturering af abonnenten.

Særligt for abonnenter med fri tale må perioden, hvor trafikdata for udgående opkald kan lagres i

medfør af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 2 være ganske kort, og dermed væsentligt

kortere end opbevaringsperioden på et år, når de samme oplysninger registreres og opbevares i

medfør af regler udstedt efter retsplejelovens § 786 e (den generelle og udifferentierede

logningspligt). For indgående opkald er det vanskeligt at se, at artikel 6, stk. 2 overhovedet tillader

en lagring af trafikdata, som kan henføres til den enkelte abonnent (modtageren af opkaldet).

Side 39 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Hvis teleudbyderne gemmer trafikdata fra opkaldslister længere end disse frister, der som nævnt

generelt vil være væsentligt kortere end et år (specielt for alle indgående opkald og udgående

opkald for abonnenter med fri tale), vil lagringen ikke være i overensstemmelse med e-

databeskyttelsesdirektivets artikel 5, 6 eller 9. Politiets adgang til de pågældende trafikdata

(samtalelister) vil derfor, jf. præmis 167 i

La Quadrature du Net m.fl.,

forudsætte, at lagringen er i

overensstemmelse med e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, altså en logningspligt der

overholder EU-rettens krav. Det udelukker adgang i sager om grov kriminalitet, hvis

logningsforpligtelsen er generel og udifferentieret.

I forbindelse med aktindsigter hos Justitsministeriet og Rigspolitiet er IT-Politisk Forening blevet

opmærksom på, at teleudbyderne efter april 2022 tilsyneladende har indvilliget i at udlevere

samtalelister (uden celle-ID) for både indgående og udgående opkald i sager om grov kriminalitet,

og at de pågældende samtalelister dækker en periode på mindst et år. For så vidt angår samtalelister

uden celle-ID vil der dermed være et fuldstændigt overlap med den generelle og udifferentierede

logningspligt i medfør af retsplejelovens § 786 e (som har en opbevaringsperiode på et år). Det

betyder endvidere, at begrænsningen til sager om national sikkerhed i forbindelse med politiets

adgang til de lagrede oplysninger (samtalelister uden celle-ID) vil være illusorisk.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse kan den beskrevne praksis for udlevering af samtalelister uden

celle-ID i sager om grov kriminalitet ikke være i overensstemmelse med EU-retten, idet der for alle

abonnenter potentielt sker udlevering af oplysninger om samtaler (både indgående og udgående)

som teleudbyderne ikke længere kan opbevare (uden anonymisering) i overensstemmelse med e-

databeskyttelsesdirektivets artikel 5, 6 eller 9, og som derfor kun kan være opbevaret i

personhenførbar form i overensstemmelse med e-databeskyttelsesdirektivet, hvis der er en

logningspligt som overholder kravene i artikel 15, stk. 1. En generel og udifferentieret forpligtelse

til registrering og opbevaring af trafikdata og lokaliseringsdata i overensstemmelse med e-

databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1 kan kun ske med henblik på beskyttelse af den

nationale sikkerhed og ikke bekæmpelse af grov kriminalitet.

Ingen underretning ved pålæg om edition vedr. alle brugere i et område

Lovforslagets § 1, nr. 9 fjerner forpligtelsen i retsplejelovens § 806, stk. 10 til at underrette de

berørte personer, når politiet via retsplejelovens § 804 a får udleveret trafikdata og lokaliseringsdata

om alle personer, der befinder sig i et bestemt område.

Justitsministeriet begrunder denne ændring med, at en underretningsforpligtelse med sikkerhed kun

kan udledes af EU-retten, når der er tale om et alvorligt indgreb. Lovforslagets bemærkninger har

imidlertid ingen konkrete henvisninger til retspraksis fra EU-Domstolen, som understøtter en

fortolkning om, at der kun skal ske underretning af de(n) berørte person(er), hvis der er tale om et

alvorligt indgreb.

EU-Domstolen har i sin retspraksis om logning, PNR (passenger name records), m.v. fremhævet, at

underretning af de berørte personer er de facto nødvendigt for, at de berørte personer kan udøve

deres adgang til effektive retsmidler i databeskyttelseslovgivningen, jf. eksempelvis præmis 121 i

Side 40 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Tele2

(forenede sager C-203/15 og C-698/15). Adgangen til effektive retsmidler i

databeskyttelseslovgivningen er ikke begrænset til situationer med alvorlige indgreb.

At underretning af de berørte personer i forbindelse med myndigheders adgang til deres

personoplysninger, når det ikke længere kan forstyrre en igangværende efterforskning, er et generelt

princip i EU-retten (ikke begrænset til alvorlige indgreb) understøttes yderligere af punkt 320 i

generaladvokatens forslag til afgørelse i sagen

Facebook Ireland og Schrems

C-311/18, hvor det

konkret fremhæves, at forpligtelsen til underretning nu er gentaget i databeskyttelsesforordningen

(EU) 2016/679 artikel 23, stk. 2, litra h. Databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, litra h har

ingen begrænsning til alvorlige indgreb.

Derudover vil politiets adgang til lokaliseringsdata om alle personer i et bestemt område, selv for en

kort periode, efter IT-Politisk Forenings fortolkning af EU-Domstolens retspraksis udgøre et

alvorligt indgreb. I præmis 39-40 af

Prokuratuur

C-746/18 udtaler EU-Domstolen, at enhver

adgang til lokaliseringsdata (placeringen af terminaludstyr) udgør et alvorligt indgreb, uanset

varigheden af den periode som adgangen omfatter.

Side 41 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Jan Hempel <[email protected]>

Sent:

20-12-2023 10:45:35 (UTC +01)

To:

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Ændring af

reglerne om udlevering teletrafik m.v.) - J.nr. 2023-02253

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2023-01417.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

Side 42 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

22. januar 2024

Justitsministeriet

Att: [email protected]

Jf. j.nr. 2022-02253

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om

hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager

mv.)

Rådet for Digital Sikkerhed har modtaget kopi af Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 18. januar

2024 vedr. udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (ændring af reglerne om hastesikring og

udlevering af oplysninger om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager mv.).

Rådet kan fuldt ud tilslutte sig instituttets forslag om at benytte anledningen til også at ændre reglerne

vedr. logning af hensyn til terrorbekæmpelse og logning af afgrænsede geografiske områder. Rådet deler

således instituttets opfattelse af, at politiets nuværende muligheder for logning på de nævnte områder ikke

i tilstrækkeligt omfang sikrer borgernes ret til databeskyttelse og privatliv. En justering af logningsreglerne

vil efter Rådets opfattelse fortsat sikre politiet gode muligheder for terrorbekæmpelse og

kriminalitetsefterforskning.

Med venlig hilsen

Claus Hjorth

Sekretariatschef

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1.th., 1606 København V

Telefon: +45 53 36 02 23 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

Side 43 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger

om teletrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager mv.)

SSP-Samrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedr. ændringer af rets-

plejeloven.

SSP-Samrådet har kun bemærkninger rettet mod ændring af retsplejelovens § 112. I lov-

forslaget er der forslag om at ophæve kravet om 4 årlige kredsrådsmøder.

SSP-Samrådet har ved forespørgsel rundt i landets SSP-kredse (svarer til politikredse) grund-

lag for at bemærke følgende:

Der er tilbagemeldinger fra nogle kredse på, at de ikke har bemærkninger til ændringer, da

det afspejler den virkelighed, som der er i praksis i dag. En øget fleksibilitet kan på den bag-

grund være velbegrundet. Fra andre kredse udtrykkes bekymring om at færre møder i kreds-

rådene kan medføre et mindre fokus på det kriminalitetsforebyggende arbejde.

I forbindelse med ”Aftale om en reform om ungdomskriminalitet” fra d. 29. juni 2018 blev

der indgået en politisk aftale om, at kredsrådene skulle drøfte udviklingen af ungdomskri-

minalitet årligt. Ud over at bidrage til at sætte fokus på bekæmpelse af ungdomskriminalitet

skulle de løbende drøftelser i kredsrådene understøtte en øget videns- og erfaringsudveks-

ling mellem kommunerne, så det blev sikret, at de positive erfaringer og gode løsninger i

kampen mod ungdomskriminalitet i én kommune udbredes til andre kommuner. Det ledel-

sesmæssige fokus på dette kan blive udfordret med en ophævelse af krav om 4 årlige møder,

da temaet risikerer at blive nedprioriteret. Der bør fortsat være en opmærksomhed på be-

tydningen for det tværkommunale samarbejde i kredsene.

Det skal i den sammenhæng bemærkes at der fortsat i SSP-Samrådsregi er flere årlige møder

i kredsen mellem kommunale repræsentanter for SSP-samarbejdet og politiets kriminalpræ-

ventive enheder.

Når der afholdes færre møder i kredsrådet vil der være en betænkelighed ved, om opmærk-

somheden over for SSP-samarbejdet og den kriminalpræventive dagsorden vil blive svækket,

da det ofte vil være enkeltsager eller problemstillinger der kræver reaktiv indsats, der vil få

plads på dagsordenen.

Bilaterale møder med de enkelte kommuner, kan medføre at der i mindre grad gøres brug af

den erfaring og faglige viden, der er til stede i kredsen.

I Østjyllands kreds og Midt- og Vestjyllands kreds er der over de senere år opstået en tradition

for at Kredsrådet, Lokalrådene og SSP-Samrådet i kredsen afholder ét årligt fælles møde med

fokus på kriminalitetsforebyggelse og ungdomskriminalitet. Det skal være SSP-Samrådets an-

befaling, at denne tradition om et fælles arrangement mellem de forskellige parter bliver

SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Tlf.: 2325 8547

[email protected]

Rikke Risgaard Laustsen

Næstformand

Tlf.: 7253 8356

[email protected]

www.ssp-samraadet.dk

Skanderborg. d. 24.01.2024

SSP-Samrådet er en forening bestående af og for fagpersoner i SSP-arbejdsfeltet. SSP-Samrådet arbejder på at

videreformidle best-practice fra SSP-samarbejdet rundt i landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten

Side

til det gode liv.

44 af 45

L 148 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

udbredt til de øvrige kredse. Dette vil kunne modvirke bekymringen for at færre kredsråds-

møder vil betyde mindre fokus på ungdomskriminaliteten, kriminalitetsforebyggelsen og

SSP-samarbejdet.

En skærpelse af kommunernes ansvar over for SSP-samarbejdet og den kriminalpræventive

indsats vil kunne modvirke en lempelse af § 112’s krav om 4 årlige møder.

SSP-Samrådet vil derfor støtte, at kravet om 4 årlige møder ophæves for at styrke fleksibili-

teten, såfremt der på anden vis sikres et fortsat fokus på ungdomskriminalitet og kriminali-

tetsforebyggelse.

På vegne af SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Rikke Laustsen

Næstformand

SSP-Samrådet er en forening bestående af og for fagpersoner i SSP-arbejdsfeltet. SSP-Samrådet arbejder på at

videreformidle best-practice fra SSP-samarbejdet rundt i landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten

Side

til det gode liv.

45 af 45