Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 147
Offentligt
2859886_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 8 til L 147 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten
Hønge (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 147:
Kan ministeren redegøre for, hvordan Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI) vil fange snyd med lønsedler og indbetalinger af løn, hvis de ikke
længere kan kontrollere udenlandske arbejdstageres danske bankkonto, samt hvor
mange gange SIRI de seneste 4 år har kontrolleret for snyd med lønsedler, herunder
anvendt kontrol af migranters danske lønkonti som kontrolredskab i kontekst af, de
mange eksempler der findes på omfattende svindel via brug af dobbelte lønsedler?
Der henvises til artiklen “160 ansatte snydt for millioner af kroner på stort brobyg-
geri” fra tv2east.dk, den
10. april 2024.
Svar:
Der henvises til de samtidige besvarelser af UUI 2023-24, L 147 spørgsmål nr. 6 og
7 samt til besvarelsen af UUI (alm. del) spørgsmål nr. 266.
Det bemærkes, at sagen i den artikel, som spørgeren henviser til, vedrører arbejds-
tagere fra EU. Denne gruppe er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, og er
derfor ikke forpligtet til at oprette en dansk bankkonto. Det fremsatte lovforslag
om at undtage udlændinge på visse udvalgte erhvervsordninger fra kravet om op-
rettelse af dansk bankkonto omfatter derfor kun tredjelandsstatsborgere.
2. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6265
2686606
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
1/1