Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 147 Bilag 4
Offentligt
2856916_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 251
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 251 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 251:
Vil ministeren redegøre for Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI)’s
vurdering af, om styrelsens kontrol vanskeliggøres som følge af regeringens
udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto? Der henvises til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forklaring om, at kra-
vet om dansk bankkonto hjælper SIRI med at kunne kontrollere, om en udlænding
har fået udbetalt den løn, som står på ansættelseskontrakten opholds- og arbejds-
tilladelsen er betinget af i BEU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 107, folketings-
året 2022-23 (2. samling) og L 92, L 92A, L 92B, svar på spm. 7, folketingsåret 2021-
22.
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration (SIRI), som har oplyst følgende:
”I SIRI’s
sagsbehandling anvendes i praksis opslag i eIndkomst og evt. ind-
hentelse af lønsedler for at vurdere, om udlændingen får løn i overens-
stemmelse med sin ansættelseskontrakt. Hvis SIRI finder konkret anledning
til at undersøge forholdene nærmere, kan SIRI bede udlændingen indsende
kontoudtog med henblik på at undersøge, om udlændingen har fået udbe-
talt den aftalte løn.
Kravet om dansk bankkonto skaber i denne sammenhæng gennemsigtig-
hed og gør det administrativt lettere for SIRI at kontrollere, om udlændin-
gen får udbetalt sin løn, da oplysningerne fra f.eks. kontoudtog står på
dansk. Hertil kan kontrol af udenlandske kontoudtog kræve ekstra ressour-
cer i tilfælde, hvor der er behov for ægthedsvurdering og oversættelse.
22. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 3908
2638449
Side
1/2
L 147 - 2023-24 - Bilag 4: Spørgsmål stillet af Victoria Velasquez (EL) på alm. del før fremsættelsen af lovforslaget
Som det fremgår af det lovforslag, som har været i høring, er der generelt
en høj regelefterlevelse på erhvervsområdet og særligt på forskerordnin-
gen, fast track-ordningens almindelige beløbsspor, fast track-ordningens
forskerspor, fast track-ordningens uddannelsesspor og fast track-ordnin-
gens korttidsspor, som er foreslået undtaget for kravet om dansk bank-
konto. Derudover skal virksomheder være certificeret af SIRI for, at der kan
gøres brug af de nævnte spor på fast track-ordningen.
Udlændinge på de ordninger, som er foreslået undtaget i det kommende
lovforslag, er fortsat forpligtet til at meddele SIRI den nødvendige doku-
mentation såsom, at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlændingen i
form af f.eks. udlændingens kontoudskrifter fra en udenlandsk eller dansk
konto, hvis der er behov for dette i forbindelse med sagsbehandlingen.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Udlændinge- og Integrationsudvalgets
spørgsmål nr. 268 (Alm. del) i forhold til regelefterlevelse på fast track-ordningen.”
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2