Til lovforslag nr.
L 147
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 21. maj 2024
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Øget fleksibilitet for ophold efter fasttrackordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring af kravet om dansk
bankkonto)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn-
dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, SF’s medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 2-4. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 5 og 6.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
SF og Enhedslisten
SF og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer
selvfølgelig imod afskaffelsen af kravet om, at udlændinges
løn skal udbetales til en dansk bankkonto på en række
erhvervsopholdsordninger, og tidsfristen for at oprette en
dansk bankkonto forlænges fra 90 til 180 dage for alle
andre erhvervsordninger. Lovforslaget vil medføre øget mis-
brug af udenlandsk arbejdskraft og social dumping, da det
bliver sværere for myndighederne at føre kontrol med, om
udenlandske arbejdstagere får den korrekte løn. Desuden
vurderer myndighederne selv, at det vil blive meget sværere
for politiet at opdage, efterforske og strafforfølge sager om
hvidvask, terrorfinansiering mv., hvis udlændinges løn kan
udbetales til en udenlandsk bankkonto jf. jf. Udlændinge-
og Integrationsudvalget, alm. del – endeligt svar på spørgs-
mål 262, folketingsåret 2023-24 og Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget, alm. del – endeligt svar på spørgsmål 261,
2023-24.
Lovforslaget er fremsat uden nogen dokumentation for,
at der skulle være et problem med at få oprettet en dansk
bankkonto inden for 90 dage. Faktisk viser en uvildig under-
søgelse, at det kan gøres på 18 til 20 arbejdsdage jf. L 147 –
bilag 11. Selv hvis der opstår udfordringer i processen, f.eks.
i form af manglende oplysninger eller dokumenter, er der
således ca. 70 dage til at få styr på disse udfordringer. Det
bør derfor være muligt for udenlandske arbejdstagere at få
oprettet en dansk bankkonto inden for den nuværende tids-
frist på 90 dage. SF har derfor fremsat ændringsforslag om
at fastholde fristen for at oprette en dansk bankkonto på de
nuværende 90 dage, og Enhedslisten støtter op om dette.
Samtidig har både Erhvervsministeren og udlændinge-
og integrationsministeren svaret, at de ikke synes, at den un-
dersøgelse, som Finanstilsynet er i gang med vedr. om ban-
kerne lever op til reglerne om adgang til en basal betalings-
konto, er relevant for behandlingen af dette lovforslag. Det
er en meget mærkværdig og uforståelig argumentation, når
nu hele lovforslaget begrundes med, at der skulle være et
problem med de nuværende regler. Hvorfor vil man så ikke
sikre dokumentation for, at der reelt er et problem?
SF og EL mener, at det er meget problematisk, at Re-
geringen – trods advarsler fra myndighederne – med åbne
øjne vil gennemføre et lovforslag, der kan øge risikoen
for hvidvask og terrorfinansiering. Svar til Folketinget fra
Udlændinge- og Integrationsministeren og Justitsministeren
viser således, at lovforslaget vil gøre det sværere for politiet
DokumentId
Journalnummer