L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 146 Bilag 1
Offentligt

Notat

Dato:

UDKAST til

Høringsnotat om forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter

Indholdsfortegnelse

1. Høringen........................................................................................................................................ 1

1.1. Høringsperiode

.................................................................................................................... 1

2. Høringssvarene ....................................................................................................................... 12

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget, herunder til lovens formål

............... 13

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

........................................... 17

2.2.1. Lovens anvendelsesområde

................................................................................. 17

2.2.2. Forsøg med udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner

............. 18

2.2.3. Tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål

.............................................. 21

2.2.4. Erhvervelse/leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner

....... 22

2.2.5. Overskudskapacitet og lokaleudlejning i velfærdscentre

......................... 23

2.2.6. Forsøg med uddeling af adfærdsfremmende gaver

.................................... 26

2.2.7. Ophævelse af fredskovspligt efter lov om skove

........................................... 27

2.2.8. Tilskud til forsøgsbyerne

...................................................................................... 28

2.2.9. Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

... 30

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ............................................................................. 31

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Ovennævnte udkast til lovforslag har i perioden 4. december 2023

–

8. januar

2024 været i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 5. december 2023 endvidere sendt til Folketin-

gets Udvalg for Landdistrikter og Øer til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 4.

december 2023.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet

til lovforslag.

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Side 2

Høringspart

–

Fagligt Fælles Forbund

92-gruppen

ABF

–

Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsenta-

tion

Advokatrådet

Akademikerne

Akademirådet

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Amnesty International

Arkitektforeningen

Arkitektskolen i Århus

Asfaltindustrien

Assens Kommune

Ballerup Kommune

Billund Kommune

Biogas Danmark

–

Danmarks almene Boli-

ger

Bornholms Kommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Byggeskadefonden

Byggesocietetet

Bygherreforeningen

Bygningskultur Ringsted

Bæredygtigt Landbrug

Camping Outdoor Danmark

Ønsker

Hørings-

Ingen be- ikke at af-

svar mod- Bemærk- mærk-

give hø-

taget

ninger

ringssvar

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

CO-industri (Centralorgani-

sationen af industriansatte i

Danmark)

COOP

COWI

Cyklistforbundet

Danmarks

Fiskeriforening

Side 3

Akt nr. 347448

Danmarks Frie AutoCam-

pere

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Lejerforeninger

Danmarks Naturfrednings-

forening

Danmarks Tekniske Univer-

sitet

Dansk Affaldsforening

Dansk Blindesamfund

Dansk Byggeri

Dansk Byplanlaboratorium

Dansk Camping Union

Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening

Dansk Entomologisk For-

ening

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Fåreavl

Dansk Industri

Dansk Journalistforbund

Dansk Kyst- og Naturtu-

risme

Dansk Metal

Dansk Miljøteknologi

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Dansk Sejlunion

Dansk Standard

Dansk Træinformation

Dansk Ungdoms Fællesråd

–

DUF

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomhe-

der

Danske Destinationer

Danske Handicaporganisati-

oner

Danske Havne

Danske Juletræer

–

træer &

grønt

Danske Kloakmestre

Danske Landskabsarkitek-

ter

Danske Lejere

Danske Maritime

Danske Regioner

Danske Shipping- og Havne-

virksomheder

Danske Studerendes Fælles-

råd

Danske Tegl

Danske Udlejere

DANVA

–

Dansk Vand- og

Spildevandsforening

De Samvirkende Købmænd

Det Centrale Handicapråd

Det Danske Spejderkorps

Det finansielle ankenævn

Det

Råd

DGI

Kriminalpræventive

Side 4

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

DHI

Dommerforeningen

Dommerfuldmægtigfor-

eningen

Domstolsstyrelsen

Dragør Kommune

Drivkraft Danmark

DSB

DTL Danske Vognmænd

Egedal Kommune

EjendomDanmark

Elretur

Energinet

A/S

Eltransmission

Side 5

Akt nr. 347448

Energinet Gastransmission

A/S

Energinet Myndighedsenhe-

den

Erhvervsflyvningens

menslutning

Sam-

Erhvervslejernes Landsor-

ganisation

Esbjerg Kommune

FAB

–

Foreningen af byplan-

læggere

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

F-Camping

Feriehusudlejernes

cheforening

Finans Danmark

Forbrugerrådet Tænk

Forbundet Arkitekter og De-

signere (FAOD)

Bran-

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Foreningen af Lystbåde-

havne i Danmark

Foreningen af Rådgivende

Ingeniører

Forsikring & Pension

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Friluftsrådet

FSR - Danske Revisorer

Furesø Kommune

Fyens Stift

Faaborg-Midtfyn Kommune

Gammel Estrup

–

Danmarks

Herregårdsmuseum

Gavnø Slot

Gentofte Kommune

GEUS

–

De Nationale Geolo-

giske Undersøgelser for

Danmark og Grønland

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Grakom

–

Kommunikations-

industrien

Green Power Denmark

Greve Kommune

Gribskov Kommune

Grundejernes Investerings-

fond

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Haderslev Stift

Halsnæs Kommune

Side 6

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Handelsflådens

Arbejds-

miljø- og Velfærdsråd

Hedensted Kommune

Hedeselskabet

Helsingør Kommune

Helsingør Stift

Herlev Kommune

Herning Kommune

Hillerød Kommune

Historiske Huse

Hjørring Kommune

HOFOR

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

HORESTA

Horsens Kommune

Husleje- og Beboerklage-

nævnsforeningen

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Hørsholm Kommune

Ikast-Brande Kommune

Institut for Menneskeret-

tigheder

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Justitia

Kalundborg Kommune

Kerteminde Kommune

Klimabevægelsen

Kolding Kommune

Kolonihaveforbundet

Komiteen Bæredygtig Kyst-

kultur

Side 7

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Københavns Byret

Københavns Kommune

Københavns Stift

Københavns Universitet

–

Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

–

Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning

Københavns Universitet

–

Professor Helle Tegner An-

ker

Køge Kommune

Landbrug & Fødevarer

Landdistrikternes

råd

Fælles-

Side 8

Akt nr. 347448

Landinspektørforeningen

Landsforeningen for Byg-

nings- og Landskabskultur

Landsforeningen KRIM

Landsforeningen Landsby-

erne i Danmark

Landsforeningen

Økologi

Lederne Søfart

Lejernes Hus

Lejernes Landsorganisation

i Danmark

Lejernes Retshjælp

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lolland-Falsters Stift

Lyngby-Taarbæk Kommune

Praktisk

Langeland Kommune

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Maskinmestrenes Forening

Mejeriforeningen

Metroselskabet og Hoved-

stadens Letbane

Middelfart Kommune

Moesgaard Museum

Morsø Kommune

Movia

NOAH Friends of the Earth

Denmark

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nuuday A/S

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Parcelhusejernes landsfor-

ening

Randers Kommune

Realdania

Rebild Kommune

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Retspolitisk Forening

Retten i Esbjerg

Retten i Glostrup

Side 9

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Retten i Helsingør

Retten i Herning

Retten i Hillerød

Retten i Hjørring

Retten i Holbæk

Retten i Holstebro

Retten i Horsens

Retten i Kolding

Retten i Lyngby

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Næstved

Retten i Odense

Retten i Randers

Retten i Roskilde

Retten i Svendborg

Retten i Sønderborg

Retten i Viborg

Retten i Aalborg

Retten i Aarhus

Retten på Bornholm

Retten på Frederiksberg

Ribe Stift

Rigspolitiet

Rigsrevisionen

Ringkøbing-Skjern

mune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Roskilde Stift

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Kom-

Side 10

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Rådet for Bæredygtigt Byg-

geri

Rådet for Større Bade- og

Vandsikkerhed

Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

SMVdanmark

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Sund & Bælt

Svendborg Kommune

Syddansk Universitet

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

TDC Net A/S

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Teleindustrien

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands

mune

Vestre Landsret

Kom-

Side 11

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Viborg Kommune

Viborg Stift

Vikingeskibsmuseet

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

Økologisk Landsforening

Ørsted

Østre Landsret

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Aalborg Stift

Aalborg Universitet

–

Insti-

tut for Kemi og Bioviden-

skab

Aalborg Universitet

–

Insti-

tut for Planlægning

Aalborg Universitet

–

Sta-

tens Byggeforskningsinsti-

tut

Århus Kommune

Aarhus Stift

Aarhus Universitet

–

Institut

for Miljøvidenskab

Aarhus Universitet

–

Profes-

sor emerita Ellen Margrethe

Basse

Side 12

Akt nr. 347448

2. Høringssvarene

I høringsnotatet er de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar gengivet.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om

der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet i kursiv.

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Det er under pkt. 3 opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i de modtagne høringssvar, men er foretaget på By-, Land og

Kirkeministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget, herunder til lovens formål

finder lovforslagets intentioner overordnet positive, idet der gives bedre mu-

lighed for forsøgskommunerne til at skabe levende bymidter og KL imødeser, at

der på den baggrund kan skabes generelle lovforbedringer til alle kommuner.

Problematikken om levende bymidter har høj politisk prioritering kommunalt,

og der er et ønske om at fastholde og fremme levende bymidter som samlings-

punkt for lokalsamfundene. KL bemærker, at det er beklageligt, at kommunerne

i forsøgsordningen ikke kan stille krav om forpligtende samarbejdsform i be-

stemte områder, såkaldt BID (Business Improvement Districts).

KL finder det positivt, at forsøgskommunerne lempes i relevant lovgivning, men

finder samtidig, at det er udtryk for, at lovgivningen i dag ikke giver kommu-

nerne de rammer, som er nødvendige for at udvikle og forbedre levende bymid-

ter. Derfor finder KL det relevant, at forsøgsordningens lempelser gives til alle

98 kommuner, gerne før forsøgsordningen er færdig.

Odder Kommune

Sønderborg Kommune

tilkendegiver, at de er glade for

at være udvalgt til forsøgsordningen, som vil bidrage til at skabe mere liv i by-

midten.

Odder Kommune

bemærker, at forsøgsordningen på bedste vis understøtter et

projekt i Odder by; udvikling af den foreningsdrevne biograf

–

Biffen

–

til et mul-

tifunktionelt Kulturama

–

Odder, med lokale velfærdsfunktioner og med nye til-

bud og funktioner, der kan skabe nærhed og understøtte bylivet. Projektet i Od-

der udspringer af lokale behov, og det er i høj grad et nytænkende og innovativt

projekt, hvor de lokale ildsjæle og foreninger ikke blot er inddraget, men i høj

grad initiativtagere og ”reelle projektejere”.

Næstved Kommune

hilser initiativet om en frisættelse af bymidter i en række

danske byer velkomment, da det kommer på et tidspunkt, hvor mange byer ar-

bejder på, hvordan fremtidens bymidte skal se ud og hvad den skal kunne. Næst-

ved Kommune stiller spørgsmål ved, om lovforslagets muligheder er faktiske

planlægningsinstrumenter, da lovtekstens bestemmelser i vid udstrækning

handler om muligheden for kommunale støtteordninger og ændret udlejnings-

kriterier for private ejendomme, hvor kommunerne normalvis har begrænsede

handlemuligheder.

Næstved Kommune finder det tvivlsomt, hvorvidt lovforslagets muligheder reelt

er brugbare og tilstrækkelige i forhold til problemstillingens omfang og kom-

pleksitet.

Arkitektforeningen

anerkender behovet for, at der skabes muligheder i lovgiv-

ningen, så nogle kommuner forsøgsvist kan få nye værktøjer til at understøtte

levende bymidter. Helt generelt udfordres mange bymidter af flere års udflyt-

ning af handelsliv til f.eks. aflastningscentre og nethandel. Det er med til at

trække liv ud af bymidten. Det er en problemstilling, der også bør adresseres i

kommunerne.

Side 13

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Arkitektskolen Aarhus

bemærker, at lovforslaget i sin helhed virker som en

besynderlig øvelse. På den ene side overkompliceres dele af den fysiske planlæg-

ning gennem nye særordninger og dispensationer. Det eneste sted der ikke gri-

bes ind, er der hvor det for alvor gør ondt

–

nemlig en tilbagerulning af lempel-

serne i planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017. Selvom detailhandelsbe-

stemmelserne fra før 2017 af nogle var udskældte, havde de den fordel at by-

midteafgrænsning, placering og butiksstørrelser var transparente, metodemæs-

sigt stringente og konsistente over tid. Det gav en investeringssikkerhed og vir-

kede for samlokalisering

–

typisk i bymidterne.

Cyklistforbundet

peger på cyklens potentiale for at revitalisere de mindre by-

midter og på, at dårlige forhold for cyklister vil resultere i færre kunder. Cyklist-

forbundet har foretaget en screening af cykelvenligheden omkring forsøgsbyer-

nes hovedgade og fremhæver bl.a., at ingen af de 14 forsøgsbyer har tilfredsstil-

lende adgang til hovedgaden for cyklister eller tilfredsstillende cykelparkerings-

forhold i hovedgaden.

Cyklistforbundet opfordrer kommuner med livløse bymidter til at afgrænse by-

midten til kun at dække hovedgaden og eventuelle sidegader, for at fastholde

dagligdags-funktioner som supermarkeder i hovedgaden, at etablere cykelgen-

veje samt cykelstier langs alle større veje, der fører til hovedgaden, etablere gode

cykelparkeringsforhold, og at overveje cykelsluser og cykling tilladt i midten af

gågaden samt at beholde centraliteten i mindre byer langs hovedgaden ved at

forhindre udflytning af supermarkeder og andre hverdagsfunktioner.

Dansk Erhverv

finder det vigtigt for forsøgsordningen, at det eksplicit fremgår,

at bymidterne skal understøtte et aktivt handelsmiljø i bymidterne, og at der

stilles krav om, at de deltagende kommuner foretager en helhedsorienteret stra-

tegisk analyse og planlægning for bymidter, som inkluderer visioner, der sam-

mentænker og sikrer synergi på tværs af brancher. Ikke mindst visioner der har

udgangspunkt i erhvervslivet: handelsvirksomheder, foreningslivet og turisme

og oplevelser. Dansk Erhverv foreslår, at de enkelte kommuner på den baggrund

skal formulere en handels- og bymidtestrategi samt handlingsplan.

EjendomDanmark

finder det positivt med et øget handlerum til fremme af lo-

kale bymidter, og at der lægges op til at give et øget frirum til, at kommunerne

kan anvende nye redskaber, med henblik på at skabe liv og udvikling af lokale

bymidter. EjendomDanmark er særligt glad for, at der i lovforslaget er fokus på,

at løsningerne også skal give mening for det lokale erhvervsliv.

EjendomDanmark finder det afgørende, at der er fokus på erhvervsvenlighed.

Hvis ejendomsejere skal have et fundament for at deltage aktivt i udviklingen af

de lokale bycentre, så skal der være tale om en troværdig business case. Der er

mange økonomiske risici forbundet med at udvikle ejendomme, hvis lejepoten-

tiale ikke er stort. Derfor er det vigtigt, at de involverede kommuner forpligter

sig til at foretage en langvarig indsats, således at ejendomsejere kan se det store

potentiale, som de lokale bycentre rummer. Dette kan understøttes ved at indgå

i lokale dialogfora imellem kommuner, butiksejere og ejendomsejere.

Landdistrikternes Fællesråd

ser generelt positivt på det fremlagte lovforslag,

som et initiativ, der har potentiale til at styrke både bymidter og landdistrikter.

Side 14

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Forsøgsordningen for frie bymidter kan forhåbentlig vise, hvilke lovgivnings-

mæssige forhindringer der er for udviklingen af levende bymidter mere gene-

relt. Derudover noterer Landdistrikternes Fællesråd sig, at forsøgsordningen for

frie bymidter er et tiltag i en række initiativer, der har til formål at frisætte både

landsbyer og provinsbyer, øer og landdistrikterne generelt fra en lovgivning, der

ofte opleves som rigid.

Region Midtjylland

hilser forsøgsordningen for frie bymidter meget velkom-

men og ser frem til, dels at både byer og landdistrikter får gavn af ordningen og

dels at ordningens udviklingstiltag for at understøtte bylivet fremadrettet kan

udbredes til mere end de 14 forsøgsbyer i en mere permanent ordning.

Region Midtjylland foreslår, at der sker en tydelig kobling til frilandsbyordnin-

gen, da der i landsbyer mellem 1.500 og 4.000 indbyggere også er et stort poten-

tiale for at fastholde og udvikle attraktive lokalsamfund med mange funktioner

Det skyldes ikke mindst, at der i disse landsbyer ofte er stærke fællesskaber og

et stort frivilligt engagement. I byer over 4.000 indbyggere er det ofte langt svæ-

rere at mobilisere lokalt, mens der i landsbyer under 1.500 indbyggere ofte

mangler kritisk masse i forhold til at opretholde en række af de centrale funkti-

oner. Gruppen af landsbyer mellem 1.500 og 4.000 indbyggere bør derfor ikke

glemmes, da der er her, at en stor del af udviklingspotentialet for attraktive le-

vesteder ligger.

Region Midtjylland foreslår, at forsøgsordningen adresserer mulighederne for

på samme tid at understøtte bylivet og tilpasse disse områder til fremtidige kli-

maforandringer. På samme vis kan biodiversitetsformål indarbejdes i ordnin-

gens bylivsskabende projekter, f.eks. ved at åbne op for etablering af bynære mi-

kroskove og små arealer med vild natur. Det vil kunne bidrage til fremme af den

mentale sundhed, forbedre luftkvaliteten, fremme sociale sammenhænge, bi-

drage til klimatilpasning og formidling af viden om natur og klima.

Ribe Stift

(stiftsøvrigheden) vurderer, at det nære samfund, herunder menig-

hedsrådet, er nærmest til at vurdere betydningen af lovforslaget. Overordnet set

vurderes det, at det kun vil være til gavn for Grindsted Kirke med mere liv i

Grindsted bymidte, sådan som forsøgsordningen giver mulighed for.

Stiftsøvrigheden påpeger, at det for biskoppen er væsentligt, at der fortsat findes

fred og ro på kirkegården. Det forventes, at kommunen i sin planlægning tager

mest muligt hensyn i forhold til støj ved kirken og ved kirkelige handlinger.

Stiftsøvrigheden henstiller til, at kommunen inddrager de kirkelige myndighe-

der i det videre planlægningsarbejde. Ribe Stift deltager altid gerne i dialoger på

stedet.

Teleindustrien

støtter formålet med lovforslaget. Mange af bymidterne er præ-

get af butiksdød på trods af, at der lokalt gøres en stor indsats for at bevare og

udvikle de historiske bymidter som et attraktivt sted at bo, arbejde og som et

lokalt samlingspunkt og mødested.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter den politiske

aftale af 29. november 2021

om ”Mere liv i bymidter og landdistrikter",

hvorefter

Side 15

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

der skal etableres en forsøgsordning, hvor en række bymidter sættes fri af eksiste-

rende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter.

Aftalen blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-

listisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye

Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Moderaterne har senere tiltrådt aftalen.

Som følge af aftalen inviterede den daværende indenrigs- og boligminister primo

2022 landets kommuner til at indgå i forsøgsordningen. Der var følgende krav for

at indgå i forsøgsordningen:

1) Bymidterne ligger i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

2) Kommunen forpligter sig til at etablere lokale velfærdsfunktioner med nye til-

bud og funktioner, der kan skabe nærhed og understøtte bylivet som f.eks. borger-

service, sundhedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter, biblioteker mv., og

disse sammentænkes og samlokaliseres med bymidtens øvrige funktioner og byliv

i et samarbejde med byens øvrige parter. Velfærdstilbuddene skal udspringe af lo-

kale behov, opretholde samme kvalitet som andre velfærdstilbud i kommunen og

der lægges vægt på nytænkende og innovative projekter.

3) Lokale private og civile aktører, f.eks. lokale ildsjæle og foreninger, skal inddra-

ges i et bredt samarbejde med kommunen. Der lægges vægt på nye samarbejdsfor-

mer med lokale aktører og inddragelse af civilsamfundet, som styrker det lokale

engagement.

32 kommuner indsendte interessetilkendegivelser om at deltage i forsøgsordnin-

gen. Aftalepartierne udvalgte i juni 2022 i alt 14 kommuner, som gik videre i for-

søgsordningen og skulle udarbejde en kvalificeret ansøgning. Alle 14 kommuner

har indsendt en kvalificeret forsøgsansøgning, der bl.a. indeholder ønsker til frita-

gelse fra eksisterende lovgivning eller nye lovhjemler.

På baggrund af de kvalificerede forsøgsansøgninger besluttede aftalepartierne i

oktober 2023 at udvælge alle 14 byer til forsøgsordningen. Aftalepartierne beslut-

tede endvidere, ud fra kommunernes egne ønsker, hvilke regler, der skal gives fri-

hed fra og hvilke nye lovhjemler, der skal tilvejebringes.

Lovforslaget vil således give en række lovfritagelser og nye lovhjemler til at gen-

nemføre forsøg i perioden 2024-2029, baseret på ansøgninger fra de 14 kommu-

ner.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det af udkastet til lovforslag fremgår,

at der ved fastlæggelsen af nærmere regler om forsøgskommunernes evaluering

(jf. lovforslagets § 11) bl.a. vil blive lagt vægt på hensynet til, at evalueringen skal

kunne give et hensigtsmæssigt grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt et

givent forsøg skal udbredes til alle landets kommuner.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at der fra den 1. januar 2024

er indført krav i planloven om, at der i kommuneplanen skal foretages en strategisk

planlægning for bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. By-,

Land- og Kirkeministeriet finder ikke behov for at stille yderligere krav til de 14

kommuner, der deltager i forsøgsordningen for frie bymidter, om strategisk plan-

lægning for bymidten.

Side 16

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker samlet, at de ovennævnte høringssvar

ikke giver anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Lovens anvendelsesområde

Næstved Kommune

finder, at ved et forsøg som dette ville et bredere, repræ-

sentativt snit af de danske byer være formålstjenligt bl.a. i forhold til at forsøgs-

ordningen skal bidrage med erfaringer og resultater ligesom en geografisk for-

deling ville belyse udviklingsmuligheder og potentialer i hele landet.

Næstved Kommune mener, at lovforslaget bør tage højde for en bedre og bre-

dere geografisk og størrelsesmæssig spredning mellem de udvalgte byer. Dette

med henblik på at skabe et repræsentativt grundlag for de erfaringer og resulta-

ter, som forsøgsordningen forventes at bidrage til.

Næstved kommune bemærker, at arbejdet for at sikre levende og attraktive by-

midter ikke alene påhviler byer under 20.000 indbyggere. Mange købstæder og

hovedbyer arbejder i disse år med at finde ud af, hvordan fremtidens bymidte

skal se ud og hvad den skal kunne. Set i lyset af den forsatte centralisering og

derved også et større og større fokus på vores bysamfund, ser Næstved Kom-

mune sig gerne ind i lignende forsøgsordninger der kan bidrage til et endnu

bedre billede af de muligheder der findes i de danske byer og hvordan byerne

skal indrette sig i fremtiden.

Odsherred Kommune

bemærker, at kommunen har ansøgt om at implemen-

tere midlertidige initiativer med det formål at skabe grundlag for etableringen

af en velfærdsfunktion. Odsherred Kommune fastholder ansøgningen om ud-

forskning og implementering af midlertidige tiltag, men ønsker først at fastlægge

den endelige placering af den nye velfærdsfunktion i løbet af projektperioden.

Odsherred Kommune har igangsat planlægning for et udviklingsprojekt nær sta-

tionen i Nykøbing Sjælland og ønsker derfor, at Nykøbing Sjælland bliver af-

grænset af lovforslagets § 2, stk. 2, hvor afgrænsningen følger kommuneplanens

bymidteafgrænsning, som beskrevet i planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3.

Sønderborg Kommune

finder det positivt, at afgrænsningen for forsøgsordnin-

gen er afgrænset i bilag 1, jf. § 2, stk. 3. Dette er essentielt i Nordborg, da selve

kulturhuset (velfærdscentret) er placeret i en offentlig ramme, lige uden for cen-

terrammen. Havde afgrænsningen fulgt afgrænsningen i kommuneplanen, jf.

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3, ville Sønderborg Kommune ikke kunne leve op til

forsøgsordningens krav om et velfærdscenter.

Region Midtjylland

foreslår, at der bliver mulighed for, at flere kommuner og

forsøgsprojekter kan medtages under forsøgsordningen undervejs i forsøgspe-

rioden. En forsøgsperiode på op til syv år forekommer således meget lang i for-

hold til udbredelse og implementering samt eventuel ændret regulering i for-

længelse heraf i alle 98 kommuner.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at lovforslaget er baseret på en politisk

aftale om ”Mere liv i bymidter og landdistrikter",

og at aftalepartierne har udvalgt

Side 17

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

de 14 byer på baggrund af interessetilkendegivelser fra 32 kommuner. Der blev ved

udvælgelsen bl.a. lagt vægt på en geografisk spredning af byerne.

Det fremgår af udkastet til lovforslag vedrørende lovforslagets § 2 om lovens for-

mål og anvendelsesområde, at forsøgsordningen for frie bymidter har til hensigt

at give kommunalbestyrelserne i de udvalgte forsøgskommuner frihed til at af-

prøve nye løsninger og tiltag i praksis med henblik på at understøtte bylivet i for-

søgsbyernes bymidter. Lovforslaget tager sigte på at etablere lovgivningsmæssige

rammer herfor. Lovforslaget vil samtidig give hjemmel til at fravige den alminde-

lige forudsætning om lighed ved forvaltningen af landets kommuner og borgere.

Endvidere fremgår det, at afgrænsningen af bymidterne i Rødekro, Assens, Grind-

sted, Rønne, Sakskøbing, Ikast, Vamdrup, Otterup og Odder vil svare til afgræns-

ningen i kommuneplanen, mens afgrænsningen af bymidterne i Faaborg, Nord-

borg, Nykøbing Sjælland, Støvring og Hornslet vil fremgå af lovforslagets kortbilag

By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt at imødekomme Odsher-

red Kommunes ønske om, at afgrænsningen af bymidten i Nykøbing Sjælland vil

svare til afgrænsningen i kommuneplanen. Lovforslaget er ændret i overensstem-

melse hermed.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at de øvrige høringssvar ikke giver an-

ledning til ændringer af lovforslaget.

2.2.2. Forsøg med udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner

Aabenraa Kommune

ønsker i relation til lovforslagets § 3, med henvisning til

den treårige forældelsesfrist i planlovens § 56, stk. 1, at der i forbindelse med

forsøgsordningen kan gives et tidsperspektiv på udnyttelse af en dispensation

efter lovens § 19, stk. 1, der svarer til forsøgsordningens varighed.

Haderslev Stift

har indhentet en udtalelse fra Rønnow Arkitekter A/S (kgl. byg-

ningsinspektør) for så vidt angår Rødekro, Vamdrup og Nordborg sogne.

Stiftsøvrigheden opfordrer på baggrund heraf til, at der i alle forhold, og derfor

også i forbindelse med forsøgsordningen for frie bymidter, er fokus på kirkernes

betydning som kulturhistoriske elementer og kendemærker både i byerne og i

landskabet.

Stiftsøvrigheden bemærker videre, at kirkernes landskabelige og bymæssige be-

tydning har en stor værdi for Danmarks kulturarv og landskabelige identitet.

Dette gælder for stort set alle kirker, men særligt skal man være opmærksom på,

at de danske middelalderkirker samlet set udgør ét omfattende monument, hvis

lige ikke findes mange steder i verden.

I det omfang forsøgsordningen for frie bymidter omfatter kirkeomgivelser og

kirkelandskabet, anmoder stiftsøvrigheden derfor om, at der ikke dispenseres

fra principperne herfor, som typisk findes i kommuneplanernes retningslinjer

for kirkeomgivelserne, og som vil være en forudsætning for og dermed integre-

ret i det nuværende plangrundlag.

Ribe Stift

(stiftsøvrigheden) bemærker, at kirkerne i Danmark er en væsentlig

del af kulturhistorien, og mange af dem ligger som væsentlige kendingsmærker

i landskabet, samt en del af arkitektonisk og arkæologisk arv. Kirkerne og deres

Side 18

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien mellem kirke og

omgivelser opretholdes. Stifterne og kommunerne skal derfor sikre indsynet til

og udsynet fra kirkerne og skal gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder

bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landska-

bet og respekteres i den kommunale planlægning.

Stiftsøvrigheden bemærker videre, at det er vigtigt med mere liv til midtbyen, og

opfordrer samtidig kommunen til at skåne og tage hensyn til kirkens ind- og ud-

syn. Grindsted Kirke bør fortsat fremstå som sognets kendingsmærke med den

respekt, som der bør være også i den kommunale planlægning.

Arkitektforeningen

støtter, at der åbnes for at dispensere fra lokalplanernes

anvendelsesbestemmelser. Dermed er der ikke behov for at udarbejde nye lo-

kalplaner, hvilket er en omfattende og omstændelig proces i forhold til at lave

forsøgsvise tiltag.

Arkitektforeningen bemærker i den forbindelse, at man i kommunerne skal være

opmærksomme på, hvad permanente dispensationer betyder for den langsig-

tede planlægning.

Arkitektskolen Aarhus (AARCH)

bemærker, at formålet med forslaget om at

udvide dispensationsbestemmelsen i planlovens § 19, stk. 1, fremstår meget

uklart. Kommunen kan til enhver tid udarbejde en lokalplan, og denne kan ud-

arbejdes som en overlappende lokalplan, der udelukkende justerer anvendel-

sesparagrafferne. Fordelen med den foreslåede ordning må anses som minimal.

Ordningen vil primært medføre mindre transparens i den fysiske planlægning

begrænset til ”naboorientering” frem for

en bredere høring over lokalplanfor-

slag. En lokalplan har tilmed den fordel, at den sikrer klarhed over den enkelte

ejendoms mulighed i handelsøjemed.

AARCH vurderer, at det vil være næsten lige så hurtigt at lave en forholdsvis

kortfattet lokalplan, eller en ny overlappende lokalplan der kun regulerer ud-

valgte bestemmelser, og dermed sikre en ordentlig planlægningsproces. Hvis

planlægningen ikke kan rumme den ønskede udvikling af en bymidte, er svaret

ikke at se bort fra det eksisterende plangrundlag gennem dispensation

–

men

derimod at etablere et nyt plangrundlag.

Teleindustrien (TI)

bemærker, at lokalplaner for bymidterne generelt indehol-

der et udtalt fokus på den fysiske udformning af bygninger og arkitektur, uden

at der tilsvarende tages stilling til anvendelse af området og til udviklingen af

området og de behov, som brugerne af området måtte have. Den digitale infra-

struktur, herunder mobildækning, er sjældent et prioriteret område i lokalplan-

lægningen, og ofte er der i lokalplanerne pålagt begrænsninger og krav, som ikke

forholder sig til den teknologiske udvikling og behovet for tidssvarende og frem-

tidssikret mobildækning. Det er således ikke ualmindeligt, at lokalplaner for om-

råder i bymidterne indeholder utidssvarende begrænsninger for udbygningen

af teleinfrastrukturen, herunder mobildækning. Dette betyder, at der ofte skal

vedtages et lokalplantillæg, før der skabes tidssvarende rammer for mobildæk-

ning, eller (mere ideelt) at der skal vedtages en temalokalplan for antenner og

master, således at der skabes tidssvarende rammer for mobildækning i kommu-

nen.

Side 19

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

TI finder det positivt, at lovforslaget åbner mulighed for, at kommunalbestyrel-

sen i særlige tilfælde kan anvende dispensationskompetencen i planlovens § 19,

stk. 1, selvom dispensationen er i strid med principperne i den pågældende plan.

TI bemærker i den forbindelse, at der i forhold til etablering af mobilantenner og

opsætning af radioudstyr i bymidter har været flere tilfælde, hvor der har været

tvivl om, hvorvidt en opsætning af udstyret vil være i strid med formålsbestem-

melserne eller principperne i de gældende lokalplaner, uagtet at nødvendighe-

den af tilstrækkelig mobil- eller radiodækning af området ikke har været gen-

stand for tvivl.

På den baggrund foreslår TI, at opsætning af radio- og mobiludstyr til sikring af

en fremtidssikret dækning eksplicit indgår i den foreslåede ordning, hvor kom-

munalbestyrelsen vil kunne anvende den udvidede dispensationsadgang, idet en

levende og attraktiv bymidte i sagens natur også omfatter adgang til en tidssva-

rende og fremtidssikret teleinfrastruktur.

Kommentar

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommu-

nerne efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering bør gives udvidet adgang til,

i overensstemmelse med forsøgsordningens formål om understøttelse af bylivet i

forsøgsbyernes bymidter, at dispensere fra lokalplaners principper med henblik på

at kunne arbejde mere fleksibelt med f.eks. at omdanne ubenyttede lokaler i bymid-

ten. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer endvidere, at en udvidet dispensati-

onsadgang vil kunne have positive konsekvenser for bymiljøet. Den foreslåede ad-

gang for kommunalbestyrelsen til i særlige tilfælde at anvende dispensationskom-

petencen efter planlovens § 19, stk. 1, selvom dispensationen er i strid med princip-

perne i den pågældende plan, vil gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at di-

spensere til, at et område eller en bygning kan udnyttes på en for bylivet i bymidten

hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der oprindeligt er

lokalplanlagt for.

Af udkastet til lovforslag fremgår også, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne be-

myndige en grundejer- eller beboerforening til at meddele dispensationer efter den

foreslåede, udvidede dispensationskompetence, jf. herved planlovens § 21, stk. 1, og

at den foreslåede ordning ikke i øvrigt indeholder ændringer af bestemmelser i

planloven eller den tilhørende praksis.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at der ikke med den fo-

reslåede ordning er lagt op til en ændret afgrænsning af de hensyn, der kan indgå

i kommunalbestyrelsens vurdering og afvejning i den enkelte dispensationssag, el-

ler en ændret regulering af denne vurdering og afvejning. Dette gælder også hen-

synet til kirkerne og kirkernes omgivelser.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder dernæst ikke, at den foreslåede ordning også

bør omfatte en mere lempelig forældelsesfrist (udnyttelsesfrist) end den alminde-

lige treårige frist, der gælder for dispensationer efter planlovens § 19, stk. 1, jf. her-

ved lovens § 56, stk. 1.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det i anledning af hørings-

svaret fra TI er tilføjet som et præciserende eksempel i lovforslagets bemærknin-

Side 20

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

ger, at kommunalbestyrelsen vil kunne anvende den udvidede dispensationsad-

gang til efter en konkret vurdering at imødekomme ønsker om opsætning af udstyr

til radiokommunikationsformål med henblik på en tidssvarende dækning, forudsat

at dette i øvrigt stemmer overens med forsøgsordningens formål om understøttelse

af bylivet i forsøgsbyernes bymidter.

2.2.3. Tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål

Dansk Erhverv

bemærker, at der med forslaget er risiko for, at lejere kan spe-

kulere i prisen og dermed bliver konkurrenceforvridende. Det er vigtigt for

Dansk Erhverv, at udgangspunktet er markedsleje. Der ses positivt på, at vel-

færdsfunktioner flyttes ind i bymidterne, da det kan skabe naturlig kundeflow.

Dansk Erhverv mener, at dette bedst sikres jf. planlovens krav om, at kommu-

nerne skal formulere en bymidtestrategi. Dvs. at erhvervslejemål udlejes med

afsæt i en kortlægning af byens behov og muligheder frem for lappeløsninger.

EjendomDanmark

vurderer, at det er et godt tiltag, at der skabes hjemmel til at

yde tilskud til leje af erhvervslokaler. Det er dog EjendomDanmarks vurdering,

at det er vigtigt, at der kan sættes hurtigt ind for at bevare aktiviteterne i bymid-

terne, hvis der er erhvervslejemål, som bliver ledige og ikke umiddelbart har ud-

sigt til genudlejning. I sådan en situation vil kontinuiteten i benyttelsen af loka-

lerne blive brudt, hvis et erhvervslejemål skal henstå ubenyttet i mindst 90 dage,

forinden det kan inddrages i en plan for bevarelse af aktiviteterne. EjendomDan-

mark foreslår, at § 4, stk. 1, suppleres med tilføjelsen

”eller hvis det vurderes, at

et ledigblevet erhvervslejemål ikke kan genudlejes”.

Kommentar

Det fremgår af udkastet til lovforslag vedrørende forslaget om tilskud til fysiske og

juridiske personer til leje på markedsvilkår af erhvervslejemål, som har været ube-

nyttede i mindst 90 dage (lovforslagets § 4), at det vil være afgørende for kommu-

nalbestyrelsens anvendelse af tilskudsmuligheden vil være, om tilskuddet til husle-

jen vil kunne bidrage til at få aktiveret ubenyttede lokaler i bymidten. Ved bedøm-

melsen af den enkelte ansøgning vil kommunalbestyrelsen kunne lægge vægt på,

om den pågældende lejer med et tilskud vil kunne bidrage til at skabe liv i bymid-

ten. Det kan f.eks. være i form af publikumsvendte aktiviteter, eller hvis der er tale

om aktiviteter eller målgrupper, der ikke findes i bymidten i forvejen. Det skal også

indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om lejeren fremadrettet kan betale hus-

lejen uden tilskud.

Af udkastet til lovforslag fremgår også, at det vil være en betingelse for ydelse af

tilskud, at der er tale om erhvervslejemål, som reelt har været ubenyttet i mindst

90 dage. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at aktiviteter blot indstilles i en

periode med henblik på efterfølgende at opnå tilskud til huslejen. Det vil endvidere

være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om leje på markedsvilkår.

Dette betyder, at huslejen til udlejer skal svare til markedslejen, og at udlejer ikke

må stilles bedre, end hvis udlejning var sket uden kommunalt tilskud.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det i anledning af høringssvaret fra

Dansk Erhverv er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen

ved anvendelse af tilskudsmuligheden med fordel vil kunne tage afsæt i en kortlæg-

ning af byens behov og muligheder.

Side 21

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dernæst, at de ovennævnte høringssvar

ikke i øvrigt giver anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2.4. Erhvervelse/leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner

Odder Kommune

er af den opfattelse, at muligheden for, at kommunalbestyrel-

sen kan erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til brug for

velfærdsfunktioner allerede eksisterede, i hvert fald når velfærdsforanstaltnin-

ger oversættes til offentlige velfærdsforanstaltninger, eller brugen i øvrigt er for-

mål, som kommunen kan forestå. Under bemærkningerne til § 5 er bl.a. anført,

at ”Bestemmelsen vil ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at opføre nye

bygninger til brug for velfærdsfunktioner.” Det ønskes

bekræftet eller præcise-

ret, at Odder Kommune (og øvrige kommuner tilsvarende) ikke bliver begræn-

set i allerede eksisterende muligheder gennem lovforslaget, men at formålet

med lovforslaget er at udvide de omfattede kommuners muligheder.

Aabenraa Kommune

ønsker præciseret, at velfærdsfunktioner ikke alene om-

fatter kulturskoler, men også kulturhuse og kulturtilbud generelt, og at denne

præcisering foretages alle steder i lovforslaget, hvor der nævnes velfærdsfunk-

tioner.

Cyklistforbundet

foreslår, at lovforslaget ændres, så det bliver muligt for kom-

munerne at overtage en strategisk placeret tom bygning og indrette denne til

indendørs cykelparkering, evt. med tilknyttet (forpagtet) café, og at staten op-

retter en ny pulje i tilknytning til lovforslaget, hvor kommunerne kan ansøge om

at forbedre cykelforbindelserne til samt cykelparkeringsforholdene i bymid-

terne.

Danmarks Frie AutoCampere

foreslår, at lovforslaget udvides med, at kommu-

nalbestyrelsen ud over bebyggede ejendomme også kan erhverve eller leje cen-

tralt beliggende arealer med den hensigt at gøre det muligt for autocamperturi-

ster at besøge de pågældende bymidter. Formålet med tilføjelsen er bl.a. etable-

ring af åbent fællesområde i bymidten, hvor borgere og andre til daglig kan mø-

des uformelt ved borde, bænke, legeplads, petanque ol. og i forbindelse med by-

arrangementer, f.eks. markedsdage, ”open-by-night”

eller musikalske arrange-

menter, sikring af parkeringsmuligheder til alle, og at inden- og udenlandske au-

tocamperturister vil styrke handlen i byen. Forslaget har også til hensigt at gøre

det muligt for autocamperturister at besøge de pågældende bymidter, møde lo-

kalbefolkningen og få et godt indryk af en levende, mindre dansk by.

EjendomDanmark

vurderer overordnet, at det er godt, at der skabes hjemmel

til, at kommunalbestyrelserne kan købe eller leje ejendomme som led i bestræ-

belserne på at fastholde aktiviteterne i bymidterne. EjendomDanmark gør dog

opmærksom på, at erhvervslejeloven ikke giver en erhvervslejer ret til at over-

lade brugen af et erhvervslejemål

–

hverken helt eller delvist

–

til andre perso-

ner. En kommunalbestyrelse, som lejer et erhvervslejemål, har således ikke mu-

lighed for at overlade brugsretten helt eller delvist til andre personer med eller

uden betaling, hvis ikke aftalen mellem ejeren af ejendommen og kommunalbe-

styrelsen indeholder vilkår herom. EjendomDanmark mener ikke, at der er be-

hov for ændring af lovforslagets § 5.

Side 22

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

Teleindustrien

foreslår, at afgrænsningen af velfærdsfunktioner, jf. lovforsla-

gets § 5, stk. 2, udvides til også at omfatte borgernære funktioner såsom dækning

med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. teleloven, idet teleselska-

berne i bymidterne typisk vil have meget begrænsede muligheder for placering

af udstyr.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker overordnet til forslagene fra Cyklistfor-

bundet og Danmarks Frie AutoCampere, at aftalepartierne på baggrund af ansøg-

ninger fra de 14 udvalgte kommuner har besluttet hvilke regler, der skal gives fri-

hed fra, og hvilke nye lovhjemler der skal tilvejebringes.

Det fremgår af udkastet til lovforslag vedrørende forslaget om erhvervelse eller

leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner (lovforslagets § 5), at det ind-

går i forsøgsordningen for frie bymidter, at der i bymidterne etableres lokale vel-

færdscentre

–

indeholdende velfærdsfunktioner med nye tilbud og funktioner, der

kan skabe nærhed og understøtte bylivet, som f.eks. borgerservice, sundhedsfunk-

tioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter og biblioteker. Formålet med velfærdsfunk-

tionerne er at skabe bedre service og lokalmiljøer for borgerne, da der kan være

langt til nærmeste større by.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det i anledning af høringssvaret fra

Odder Kommune er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen i lov-

forslagets § 5 om kommunalbestyrelsens adgang til at erhverve eller leje bebyg-

gede ejendomme på markedsvilkår til brug for velfærdsfunktioner har til hensigt

at udvide og ikke begrænse kommunernes nuværende muligheder.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at der i anledning af hørings-

svaret fra Aabenraa Kommune er foretaget en ændring af bestemmelsen i lov-

forslagets § 5 i relation til

forståelsen af udtrykket ”velfærdsfunktioner”, idet ordet

”kulturskoler” er ændret til ”kulturtilbud”, ligesom det i lovforslagets bemærknin-

ger er oplyst, at ”kulturtilbud” bl.a. kan være kulturhuse og kulturskoler.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dernæst, at de ovennævnte høringssvar

ikke derudover giver anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2.5. Overskudskapacitet og lokaleudlejning i velfærdscentre

Aabenraa Kommune

Sønderborg Kommune

noterer sig, at den foreslåede

ordning kun giver kommunalbestyrelsen mulighed for at planlægge for over-

skudskapacitet i form af overtagelse (køb eller leje) af bebyggede ejendomme

eller eksisterende lokaler i bymidten, som ombygges til velfærdsfunktioner.

Aabenraa Kommune

ønsker specificeret, om der i forbindelse med planlæg-

ning for overskudskapacitet og udlejning må udføres tilbygning til eksisterende

lokaler i bymidten, således at ejedommen kan rumme de ønskede velfærdsfunk-

tioner, eller om der alene må ombygges inden for eksisterende bygningsmasse.

Aabenraa Kommune ønsker, at det muliggøres at opføre mindre tilbygninger til

eksisterende bygningsmasse, da det kan være vanskeligt at ombygge og tilpasse

eksisterende byggeri til nye funktioner.

Aabenraa Kommune noterer sig, at forsøgskommunerne efter forsøgsperioden

vil skulle afvikle den planlagte overskudskapacitet, som er udlånt eller udlejet til

Side 23

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

andet end lovlige kommunale formål. Derudover står der i indledningen til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget under punkt 3 ved krav til at indgå i

forsøgsordningen, at lokale private og civile aktører, f.eks. lokale ildsjæle og for-

eninger, skal inddrages i et bredt samarbejde med kommunen. Med afsæt i kra-

vet til at indgå i forsøgsordningen forventes der at skulle etableres et eller flere

samarbejder med lokale ildsjæle og foreninger omkring etablering, fremtidig ud-

vikling og drift af velfærdsfunktionen. Aabenraa Kommune påpeger, at det kan

være yderst uhensigtsmæssigt for de lokales engagement i og ejerskab til pro-

jektet, hvis der allerede ved projektets opstart er en slutdato og en plan for af-

vikling.

Odder Kommune

anmoder om bekræftelse af, at der er eller skabes hjemmel til

(og mulighed for støtte til) begrænset nybyggeri. Odder Kommune ejer Rosens-

gade 10 og har igennem mange år udlejet bygningen til den foreningsdrevne bi-

ograf, Biffen. Biffen i Odder er en foreningsbiograf, fordi driften varetages af fri-

villige, ulønnede medarbejdere. De eneste tre funktioner, der får betaling for det

arbejde, der udføres i Biffen, er den daglige leder, rengøringen og revisionen.

Som led i forsøgsprojektet ønskes bygningen ombygget, og i et begrænset om-

fang skal der tillige ske en vis tilbygning, idet der bygges oven på den eksiste-

rende bygning, og/eller ved at der sker en vis udvidelse i stueplan. Formålet er

at sikre, at bygningen fremover kan tjene til såvel biograf som mange andre for-

mål. Disse andre formål er omfattet af begrebet velfærdsforanstaltninger.

Sønderborg Kommune

gør opmærksom på, at det er vigtigt, at en tilbygning

kan kombineres med overskudskapacitet. En tilbygning kan være essentiel, hvis

man ønsker at tilpasse en eksisterende bygning, så den lever op til de behov, som

velfærdsfunktionen skal dække.

Sønderborg Kommune finder det problematisk, at overskudskapaciteten som

udgangspunkt skal afvikles, når forsøgsordningen udløber. Hvis bygningens are-

aler er disponeret i forhold til en overskudskapacitet, vil det gøre at kommunen

efter forsøgsordningen kan få lokaler i overskud. Dette gør, at det er meget risi-

kofyldt at planlægge med overskudskapacitet inden for forsøgsordningen, da

kommunen efter forsøgsordningens udløb vil have en delvist tom bygning med

ubetalte udgifter og færre mennesker i bymidten til følge. Sønderborg Kommune

opfordrer til en ændring, så kommunen ikke er forpligtet til at afvikle overskuds-

kapaciteten, når forsøgsordningen udløber.

EjendomDanmark

peger på, at en kommunalbestyrelse ikke vil have ret til at

videreudleje lejede erhvervslokaler, uanset at det måtte fremgå af loven, hvis

ikke den underliggende lejeaftale giver mulighed herfor. Derudover kan der

være en risiko for, at en kommunalbestyrelses udlejning og/eller videreudlej-

ning vil bidrage til den aktivitetsnedgang i bymidterne, som lovforslaget har til

formål at afværge. Hvis en kommunalbestyrelse lejer nogle lokaler, som er større

end kommunens aktuelle behov, er det jo for så vidt positivt for den udlejer, som

har indgået lejeaftalen med kommunalbestyrelsen. Men hvis kommunalbesty-

relsen så videreudlejer en del af disse lokaler til en lejer, så kan det jo komme til

at virke konkurrenceforvridende i forhold til andre udlejere i lokalområdet.

Side 24

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

På helt tilsvarende vis

–

og måske endda i højere grad

–

vil det komme til at virke

konkurrenceforvridende i forhold til andre udlejere i lokalområdet, hvis kom-

munalbestyrelsen køber en ejendom og begynder at udleje lokalerne i ejendom-

men. Her vil kommunen jo som ejer af ejendommen komme til at udøve en di-

rekte konkurrerende rolle i forhold til private udlejere i området.

Hvis kommunalbestyrelsen indleder en udlejningsaktivitet med lokaler, som

kommunen råder over som ejer eller lejer, så vil de lejere, som der måtte blive

indgået aftale med, jo forsvinde som potentielle kunder for de øvrige udlejere i

lokalområdet. På den måde vil der være en risiko for, at kommunal udlejnings-

aktivitet ikke modvirker en aktivitetsnedgang i bymidterne, men derimod bidra-

ger til at fastholde et lavt aktivitetsniveau eller eventuelt bidrager til yderligere

aktivitetsnedgang. På lidt længere sigt kan der være en risiko for, at private ud-

lejere opgiver at fastholde en ejendomsportefølje i de udsatte bymidter, fordi

kommunal udlejning har en negativ påvirkning af udlejningsmarkedet.

EjendomDanmark har derfor svært ved at se, at en mulighed for kommunal ud-

lejning eller videreudlejning af erhvervslokaler kan bidrage til at fastholde akti-

vitetsniveauet i bymidterne. EjendomDanmark foreslår, at § 7 udgår af lovforsla-

get, eller alternativt at bestemmelsen ændres således, at kommunal udlejning

alene er tilladt, hvis det er en afgørende økonomisk forudsætning for en kom-

munalbestyrelses indgåelse af lejeaftaler eller køb af ejendom.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at den foreslåede adgang

for forsøgskommunerne til dels at planlægge for overskudskapacitet i bygninger,

der indeholder velfærdsfunktioner, dels at udleje lokaler i sådanne bygninger på

markedsvilkår (§§ 6 og 7 i udkastet til lovforslag), er baseret på en politisk beslut-

ning i aftalekredsen bag forsøgsordningen.

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at fire kommuner i de kvalificerede forsøgs-

ansøgninger har søgt om mulighed for at kunne planlægge for overskudskapacitet

i lokale velfærdscentre med henblik på kommerciel udlejning på markedsvilkår til

privatpersoner eller erhvervsdrivende, som kan indgå i husets drift og fremtidige

udvikling. I de fire konkrete forsøg er der tale om, at kommunen ønsker at opkøbe

eksisterende ejendomme eller tomme lokaler og ombygge dem til velfærdsfunktio-

ner, der både skal rumme offentlige og private funktioner.

Af udkastet til lovforslag fremgår desuden, at den foreslåede ordning, for at redu-

cere konkurrencebegrænsning, kun vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at

planlægge for overskudskapacitet i form af overtagelse (køb eller leje) af bebyg-

gede ejendomme eller eksisterende lokaler i bymidten, som ombygges til velfærds-

funktioner. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne planlægge for overskuds-

kapacitet gennem nybyggeri, da det i højere grad ville kunne føre til øget udbud af

udlejningslokaler i bymidten og dermed påvirke det private udlejningsmarked. Ef-

ter forsøgsperioden vil forsøgskommunerne fortsat kunne bruge lokalerne til lov-

lige kommunale formål. Den planlagte overskudskapacitet, som er udlånt eller ud-

lejet til andet end lovlige kommunale formål, vil som udgangspunkt skulle afvikles.

Side 25

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene fra Aabenraa Kom-

mune, Odder Kommune og Sønderborg Kommune har givet anledning til en æn-

dring af bemærkningerne til lovforslagets § 5 om kommunalbestyrelsens adgang

til at erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til brug for vel-

færdsfunktioner. Det er således præciseret, at § 5 som udgangspunkt ikke vil give

kommunalbestyrelsen mulighed for at opføre nye bygninger til brug for borger-

nære velfærdsfunktioner

–

med tilhørende mulighed for at udleje lokaler i sådanne

nye bygninger. Dog vil de bebyggede ejendomme, som kommunalbestyrelsen måtte

købe eller leje til brug for borgernære velfærdsfunktioner, i begrænset omfang

kunne tilbygges, hvis det er nødvendigt for at realisere anvendelsen til velfærds-

center, og hvis det samtidig vurderes, at det ikke vil påvirke det private udlejnings-

marked. Dette vil også gælde i de tilfælde, hvor kommunen i forvejen ejer eller lejer

den pågældende ejendom.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dernæst, at de ovennævnte høringssvar

ikke i øvrigt giver anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2.6. Forsøg med uddeling af adfærdsfremmende gaver

Billund Kommune

ønsker, at mulighederne vedr. adfærdsfremmende gaver ud-

vides med en mulighed til at kunne give adfærdsfremmende gaver til at motivere

grupper af borgere til at involvere sig i projektet. Det kan eks. være i form af en

ny ovn til en kreativ keramikgruppe i bytte for frivillige timer i kreative værk-

steder/borgerhus.

Aabenraa Kommune

bemærker til lovforslagets mulighed for uddeling af ad-

færdsfremmende gaver, at der er behov for et fokus på, hvordan dette indmeldes

i forbindelse med udbetaling af tilskud og afrapportering med mere.

Dansk Erhverv

ser gerne, at lovforslaget i endnu højere grad har fokus på initi-

ativer, der kan skabe naturligt og kontinuerligt flow i bymidterne frem for inci-

tamenter,

der har karakter af ”stop-and-go-effekter”. Det kan være større begi-

venheder og events over en længere periode, som samler bymidten på tværs af

brancher.

Kommentar

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at den foreslåede adgang

for forsøgskommunerne til at uddele adfærdsfremmende gaver til borgere med

henblik på at understøtte bylivet i en forsøgsbymidte (§ 8 i udkastet til lovforslag)

er baseret på en politisk beslutning i aftalekredsen bag forsøgsordningen.

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommu-

nerne vil få mulighed for at understøtte bylivet og erhvervsaktiviteten i forsøgsby-

ernes bymidter ved i et vist omfang at uddele adfærdsfremmende gaver til borgere.

Af udkastet til lovforslag fremgår endvidere

–

vedrørende lovforslagets § 11 om

forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

–

at det bl.a. er

hensigten med bemyndigelsen i § 11, stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter

vil fastsætte minimumskrav til offentliggørelse og evaluering af de forsøg, der gen-

nemføres med hjemmel i dette lovforslag, som kommunalbestyrelserne beslutter at

iværksætte, ændre eller afbryde i de udvalgte bymidter. Derudover er det hensigten

at fastsætte krav om indberetning af iværksættelsen af forsøg og den gennemførte

evaluering til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Side 26

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke giver

anledning til ændringer af lovforslaget.

2.2.7. Ophævelse af fredskovspligt efter lov om skove

Rebild Kommune

bemærker, at jævnfør udkastet til lovforslag skal størrelsen

af erstatningsskoven udgøre mindst 200 % af det areal, hvor fredskovspligten

ophæves. Det undrer Rebild Kommune, at dette skal fastholdes i en forsøgsord-

ning med begrænset løbetid. Arealerne, der ønskes fritaget fra fredskovspligten,

er arealer langs banen, hvor kvaliteten og udstrækningen af skoven er begræn-

set. Rebild Kommune anbefaler derfor, at kravet fjernes i forsøgsordningen, så

fokus bliver på at skabe en sammenhængende midtby og ikke på at skulle ud og

finde nye arealer til skov.

Arkitektskolen Aarhus

bemærker, at man måske burde benytte lejligheden til

at overveje, om der burde være en bestemmelse i skovloven svarende til mini-

sterens beføjelser i planlovens § 3. Anvendelsen af en sådan bestemmelse skal

naturligvis

”hegnes

ind” i lovkommentarerne, så alle bynære skovarealer ikke

pludselig er i farezonen.

Kommentar

Det fremgår af udkastet til lovforslag vedrørende forslaget om ophævelse af fred-

skovspligt (§ 9 i udkastet til lovforslag), at de to projekter i Aabenraa Kommune og

Rebild Kommune efter Miljøministeriets vurdering ikke kan gennemføres efter de

gældende regler i skovloven og den tilhørende praksis. For at muliggøre projek-

terne foreslås det, at miljøministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen op-

hæver fredskovspligten på dels de arealer i Aabenraa Kommune, der er nødvendige

for, at der i Rødekro bymidte kan skabes et byrum mellem stationsområdet og den

øvrige bymidte, dels de arealer i Rebild Kommune, der er nødvendige for, at der i

Støvring bymidte kan skabes et byrum med forskellige funktioner i tilknytning til

jernbanestationen. Derudover foreslås det, at miljøministeren i afgørelserne vil

fastsætte vilkår om etablering af erstatningsskov, at størrelsen af erstatningssko-

ven vil skulle udgøre mindst 200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, og

at bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyt-

telse på fredskovspligtige arealer m.v. vil finde anvendelse ved fastsættelse af øv-

rige vilkår vedrørende erstatningsskoven.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at de ovennævnte høringssvar ikke umid-

delbart giver anledning til ændringer af lovforslaget.

By-, Land- og Kirkeministeriet er imidlertid bekendt med, at kommunalbestyrel-

serne i Aabenraa Kommune og Rebild Kommune ikke råder over de arealer, som er

omfattet af forslaget om ophævelse af fredskovspligt. Arealet i Aabenraa Kom-

mune er privatejet, mens arealet i Rebild Kommune ejes af Banedanmark.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at dette har givet anledning til en æn-

dring af lovforslaget,

idet ordene ”efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen” er

ændret til ”efter ansøgning”.

Hensigten hermed er at tydeliggøre, at ansøgning om

ophævelse af fredskovspligt i givet fald vil blive indgivet af lodsejer. I tilknytning

hertil er det tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at miljøministeren (Miljøstyrel-

sen) som led i behandlingen af den enkelte ansøgning om ophævelse af fredskovs-

Side 27

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

pligt forudsættes at kontakte henholdsvis Aabenraa Kommune og Rebild Kom-

mune med henblik på, at kommunalbestyrelsen får lejlighed til at vurdere, om det

ansøgte er inden for rammerne af det projekt, som er beskrevet i kommunens kva-

lificerede forsøgsansøgning, og at kommunalbestyrelsen på den baggrund over for

miljøministeren (Miljøstyrelsen) vil kunne oplyse, om kommunalbestyrelsen kan

støtte ansøgningen. Det er desuden tilføjet, at den foreslåede ordning ikke regule-

rer muligheden for, at kommunalbestyrelsen i Aabenraa Kommune eller Rebild

Kommune eventuelt erhverver det omhandlede fredskovspligtige areal med hen-

blik på at opnå adgang til at indgive ansøgning om ophævelse af fredskovspligten.

2.2.8. Tilskud til forsøgsbyerne

Billund Kommune, Kolding Kommune

Rebild Kommune

ønsker mulighed

for at søge om refusion for udgifter afholdt fra 1. januar 2024 og dermed inden

forsøgsordningen er trådt i kraft.

Billund Kommune

ønsker, at der i den kommende bekendtgørelse indarbejdes

en mulighed for at søge om refusion af afholdte udgifter (afholdt inden d. 1. juli

2024) inden forsøgsordningen er trådt i kraft

–

dvs. fra starten af 2024, dog med

det forbehold at disse aktiviteter, ved afholdelse, skal være i overensstemmelse

med gældende lovgivning.

Kolding Kommune

angiver, at det er en stor udfordring at Kolding Kommune

er forhindret i at komme i gang, fordi loven med hjemmel til at fastsætte nær-

mere regler om midlerne først forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. Kolding

Kommune oplyser, at det er en udfordring, hvis kommunen ikke kan forvente at

få mulighed for at få refusion for udgifter, der er afholdt inden loven forventes at

træde i kraft 1. juli 2024, da kommunen er klar til at starte, alle lokale aktører,

frivillige og lønnede er klar. Kolding Kommune anfører, at hvis kommunen ikke

aktiverer denne del nu, er der stor fare for, at engagementet og tilliden til pro-

jektet falder. Kolding Kommune vurderer, at konsekvenserne heraf vil være et

projekt, der starter i et meget lavt engagement. Kolding Kommune vil skulle

bruge uanede mængder af tid på at søge genopbygning af tillid og engagement,

og kommunen vil

måske nå at ”tabe” nogle for meget. Kolding

Kommune bemær-

ker, at det har store konsekvenser for et projekt i et lokalsamfund, der kun lever

i kraft af de lokale og deres ressourcer.

Rebild Kommune

vil gerne appellere til, at det bliver muligt at søge refusion for

udgifter, der er beskrevet i kommunernes kvalificerede ansøgninger, og som af-

holdes allerede fra 1. januar 2024, som det tidligere var planlagt. Rebild Kom-

mune bemærker, at kommunerne har været i gang med inddragelse af interes-

senter siden august 2022 i forbindelse med udarbejdelse af den kvalificerede

ansøgning. Rebild Kommune bemærker, at det gør det svært at fastholde den

gode dialog og inddragelse, hvis processen skal udskydes igen.

Rebild Kommune bemærker, at kommunerne på informationsmødet den 11. de-

cember 2023 blev informeret om, at muligheden for at få refusion ikke var hængt

op på byfornyelsesloven. Rebild Kommune bemærker, at der med byfornyelses-

loven følger mulighed for at gøre brug af låneadgang og dermed få mulighed for

yderligere finansieringsmuligheder. Rebild Kommune er uforstående overfor, at

Side 28

Akt nr. 347448

L 146 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Notat

denne mulighed ikke er en del af lovforslaget. Rebild Kommune anbefaler, at mu-

ligheden for låneadgang tilføjes lovforslaget, så der er mulighed for yderligere

finansieringsmuligheder til udviklingen af midtbyerne.

Odder Kommune

anmoder om bekræftelse af, at der er eller skabes (hjemmel

til og) mulighed for støtte til begrænset nybyggeri. Odder Kommune ejer Rosens-