Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
17. maj 2024
Folketingets Kulturudvalg har 8. maj 2024, efter ønske fra Peter Skaarup (DD), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 19 (L 145), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om adgangen til at få opdaterede, relevante og
fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til fremstillere af billedoptagelser eller
dennes repræsentant efter § 67a kan præciseres til, at repræsentanten skal have
et juridisk mandat på vegne af fremstillerne for at få disse oplysninger, så
oplysningerne ikke kan kræves af eller tilfalde uvedkommende?
Svar:
Jeg synes ikke, der er behov at præcisere, at repræsentanten skal have et juridisk man-
dat på vegne af fremstillerne.
Jeg tillader mig at henvise til mit svar på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at ved tvivl
om, hvorvidt nogen er udpeget som en repræsentant, kan udbyderen af en audiovisuel
informationssamfundstjeneste rette henvendelse til producenten. Hvis der ikke er tale
om en repræsentant, der er udpeget af producenten, er der ikke noget krav om at udle-
vere de efterspurgte oplysninger.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 166589