L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2023-24
L 145 Bilag 1
Offentligt

Kulturministeriet

[email protected]

Frederiksberg, den 12. januar 2024

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret, høringssvar fra Producent

Rettigheder Danmark

Tak for det fremsendte lovudkast.

Producent Rettigheder Danmark (PRD) er en medlemsforening, der forvalter tv- og filmrettigheder på

vegne af producenter og distributører. Rettighederne licenseres gennem Copydan, og PRD viderefor-

deler rettighedsindtægterne til indehavere af producentrettigheder.

PRD vil i det følgende knytte sine kommentarer til de elementer i høringsudkastet, som vedrører

PRDs forvaltningsområder.

Kønsneutrale betegnelser

PRD støtter, at ophavsretsloven gøres kønsneutral.

Overføring til almenheden

PRD finder det positivt, at ministeriet lægger op til at ophæve § 2 stk. 4, nr. 2, som forekommer selv-

modsigende (at anse noget som offentlig fremførelse, som ellers må anses som ikke-offentligt) og på

kant med EU-retten. Det er ligeledes fornuftigt, at der gøres op med lovbemærkningerne fra 2002

om afgrænsning af begrebet overføring over for direkte fremførelse, da EU-Domstolen i sin praksis

efterfølgende har præciseret betydningen af distanceelementet.

Det må være op til retspraksis, hvornår der foreligger offentlig fremførelse, men eftersom offentlig-

hedsbegrebet efter EU-retten er bredere end efter dansk-nordisk praksis bør det præciseres i lov-

bemærkningerne, at lovændringen vil indebære, at der ikke længere er en mindstegrænse på 40

personer, men at også overføringer til mindre kredse kan være offentlige i EU-retlig forstand.

Side

Producent Rettigheder Danmark

CVR 15393335

www.producentrettigheder.dk

[email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fremførelse til brug i undervisning

Et område, der spiller en betydelig rolle for PRD, er brug af værker i undervisningen. Den lovgivnings-

mæssige løsning i juni 2023 med aftalelicensen i § 13 og undtagelsesbestemmelsen i § 13a var

fornuftig og afbalanceret. Fra PRDs side var vi bekymrede over, at Kulturministeriet i høringsnotatet

bag L 125 skrev, at der med gennemførelsen af §§ 13 og 13a var et lovgivningsmæssigt hul i forhold

til § 21. Den eneste rigtige måde at reparere dette på er

–

som det foreslås i høringsudkastet

–

tage undervisning ud af § 21, så hele reguleringen af brug af værker m.v. sker i §§ 13 og 13a. Dermed

sikres, at lovgivningen er enkel og EU-konform. For PRD som sådan gør det i praksis ikke den store

forskel, eftersom filmværker hele tiden har været undtaget fra § 21, men det er vigtigt for PRD, at

den kollektive forvaltning til stadighed står på et fast og korrekt retligt fundament.

Nævnskompetence og mæglingsbistand

Det forekommer hensigtsmæssigt for både brugere og rettighedshavere, at Ophavsretslicensnævnets

kompetence matcher med § 35. PRD bakker derfor op om den foreslåede § 48 stk. 2.

Tilsvarende forekommer det hensigtsmæssigt, når der i forslagets § 52 foreslås at indføre

mæglingsadgang på området for den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2. Omvendt bør der ikke

indføres en særlig (yderligere) mæglingsadgang i tilknytning til aftalelicensområder, idet

Ophavsretslicensnævnet har kompetencen og bl.a. skal iværksætte evt. mæglingsbistand.

Datarapportering

PRD bakker op om den foreslåede § 67a. Data er og har historisk altid været af stor betydning for alle

audiovisuelle rettighedshavere ikke mindst for producenterne.

Administration af liste over ulovlige hjemmesider; registrering og videregivelse af ulovlige

internettjenesteadresser

PRD bakker op om tiltagene i den foreslåede § 84c, der vil lette arbejdet med en vigtig bekæmpelse

af kriminalitet. Dog bør lovforslaget ikke begrænses til hjemmesider, der er dømt ulovlige af en dansk

domstol. Der henvises i denne sammenhæng til Rettighedsalliancens høringssvar.

PRD står naturligvis til rådighed, hvis Kulturministeriet måtte ønske noget i dette høringssvar

uddybet.

Med venlig hilsen

Louise Lykkegaard Hoppe

Direktør

Side

Producent Rettigheder Danmark

CVR 15393335

www.producentrettigheder.dk

[email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

Høringssvar vedr. høring over lovudkast - ændring af lov

om ophavsret

Her følger hovedorganisationen Akademikernes kommentarer til

Kulturministe-

riets forslag af 7. december 2023 til ændring af ophavsretsloven.

Akademikerne kan til fulde støtte op om lovforslaget. Akademikerne

kvitterer for et gennemarbejdet og velskrevet lovforslag, som vil sikre

overensstemmelse mellem ophavsretsloven og den bagvedliggende EU-

ret.

Akademikerne støtter ændringen af ”ophavsmand” til ”ophavsperson”.

Vedr. overføring til almenheden (§ 2) noteres det, at ministeriet med

rette gør op med lovbemærkningerne fra 2002 om afgrænsning af be-

grebet overføring over for direkte fremførelse, da EU-Domstolen i sin

praksis efterfølgende har præciseret betydningen af distanceelementet.

Akademikerne finder også, at det er korrekt at ophæve den særlige be-

stemmelse i § 2, stk. 4, nr. 2, som forekommer selvmodsigende og på

kant med EU-retten. I relation til offentlighedsbegrebet er den nuvæ-

rende ordning, hvor afgrænsningen af direkte fremførelse reguleres ef-

ter dansk-nordisk praksis og overføring af EU-Domstolens praksis, hver-

ken praktisk eller stemmende med EU-retten. Når det gælder musikind-

spilninger, som er det område, hvor der hyppigst opstår spørgsmål om

offentlighedsbegrebet i praksis, er det nemlig sådan, at hvis der afspilles

musik fra en enhed, som det er downloadet på (fx en mobiltelefon, der

spiller en playliste i offline-mode), hvilket ifølge en dom fra Højesteret (i

sagen mellem Koda og FOF) er direkte fremførelse og altså ikke overfø-

ring, så er det i relation til beskyttelsen af udøvende kunstnere og fono-

gramproducenter (jf. § 68 om Gramex) overføring, som henhører under

EU-retten; det skyldes, at alle udnyttelser henhørende under § 68 er

harmoniseret i udlejningsdirektivet under udtrykket ”kommunikation til

offentligheden”, der er en oversættelse af den engelske betegnelse

”communication to the public”, som i lovens § 2 benævnes overføring til

almenheden. Alle typer af fremførelser i § 68 er således EU-

harmoniseret og underlagt EU-Domstolens fortolkning af begrebet over-

føring til almenheden. Samtidig forholder det sig sådan, at EU-

Domstolen i sin dom fra 2016 i Reha-sagen (sag C-117/15) afgjorde, at

Den 10. januar 2024

Sagsnr. S-2023-1120

Dok.nr. D-2023-52972

jdj/yk

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

offentlighedsbegrebet skal fortolkes ensartet i relation til værker (Koda)

og lydoptagelser (Gramex). På denne baggrund er den korrekte retstil-

stand, at også ved direkte fremførelser, i hvert fald når det drejer sig

om musikindspilninger, skal offentlighedsbegrebet vurderes på grundlag

af EU-retten og EU-Domstolens praksis. Akademikerne opfordrer til, at

ministeriet overvejer at adressere dette i lovbemærkningerne.

Vedr. undervisning (§ 21) er Akademikerne enig i, at undervisning bør

tages ud af § 21, således at hele reguleringen af brug af værker i un-

dervisningen sker i aftalelicensen i § 13 og undtagelsesbestemmelsen i §

13 a. Det er også i overensstemmelse med infosoc-direktivet at be-

grænse det, der er tilbage i § 21, til direkte fremførelse; når man gør

det (i stk. 2), er der lovteknisk ikke længere brug for undtagelsen i stk.

3 om radio/tv.

For så vidt angår forslagene til ændring af § 70 kan Akademikerne fuldt

ud støtte, at § 70 forsynes med en henvisning til den foreslåede § 24 a.

Derimod advarer Akademikerne imod at lade § 70 henvise til § 22. § 70-

beskyttelsen er jo ikke EU-harmoniseret. Der er derfor utvivlsomt ingen

EU-retlig forpligtelse til, at der skal være en citatadgang i relation til

fotografiske billeder beskyttet af § 70. Det kan således ikke tiltrædes,

når det hedder i Jørgen Blomqvists artikel i NIR 2023 s. s. 418, at

manglende citatadgang i relation til § 70 skulle fordreje retstilstanden på

de harmoniserede områder. For EU-retten er utvivlsomt ikke til hinder

for, at nationale, ikke-harmoniserede ophavsretsregler somme tider kan

trække i en anden retning end de EU-harmoniserede. Det følger f.eks. af

C-456/06, at anbringelse af møbler i butikker ikke strider mod den EU-

harmoniserede spredningsret. Men i Norden m.fl. steder er den form for

anbringelse ikke desto mindre rettighedsbelagt visning. Efter Akademi-

kernes opfattelse er det derfor helt givet, at der ikke knytter sig nogen

EU-retlige problemer til den nuværende formulering af § 70, og at det

ikke er EU-retligt påkrævet at forsyne bestemmelsen med en henvisning

til § 22.

Hertil kommer det centrale: Akademikerne er ikke enige med Jørgen

Blomqvist i, at det skulle være fastslået, at den danske retstilstand om

billedcitat skulle være i strid med EU-retten. I forbindelse med imple-

menteringen af infosoc-direktivet i 2002 blev det bekræftet, at citatreg-

len i § 22 ikke omfatter billeder. Den eneste EU-dom om billedcitat (Pai-

ner, C-145/10) kan ikke påberåbes til fordel for Jørgen Blomqvists syns-

punkt, eftersom EU-Domstolen her udtrykkeligt anfører, at Domstolen

ikke tager stilling til spørgsmålet, om fotografier kan citeres i medfør af

direktivets citatbestemmelse.

Herudover vurderer Akademikerne, at det kan være lovligt at gengive

billedstof på mere underordnede, bagatelagtige måder, i medfør af prin-

cippet ”de minimis non curat lex”, ligesom det følger af UfR 2023.2537

Side 2 af 4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

H, at gengivelse af billedkunst i et vist omfang kan lovliggøres som følge

af ytringsfrihedshensyn. Efter Akademikernes opfattelse kan disse og

andre, allerede gældende principper fuldt ud dække det behov for gen-

givelse af fotografiske billeder, der måtte opstå i praksis. Det er ikke

hensigtsmæssigt at berøre dette i lovbemærkningerne.

Endvidere vil det at lade § 70 henvise til § 22 efter Akademikernes op-

fattelse udhule beskyttelsens værdi for fotografer og billedkunstnere i

strid med almindelige principper for snæver fortolkning af undtagelser,

herunder ”tre trins-testen”, der er en fast bestanddel af både folke-

EU-retten. Hvis § 70 henviser til § 22, vil man imidlertid kunne opfatte

det som udtryk for, at dette udgangspunkt ikke længere er gældende,

og at dørene nu åbnes for mere vidtgående billedcitering. Dette syns-

punkt vil kunne misbruges som argument for, at billedbrug, der utvivl-

somt er rettighedsbelagt efter en normal målestok, alligevel ikke er det

mere, og at brugere, der plejer at betale for deres billedforbrug, nu ikke

længere behøver gøre det. Det vil kunne medføre meget store skade-

virkninger for en lang række fotografer og andre billedeskabere, hvoraf

mange udgør en lavindkomstgruppe, og hvoraf en række er organiseret

under AC-paraplyen.

Akademikerne opfordrer derfor indtrængende ministeriet til, at § 70 ikke

forsynes med en henvisning til § 22.

Vedr. parodier (§ 24 a) er Akademikerne enig i, at der bør være en ge-

nerel bestemmelse i ophavsretsloven om parodier og karikaturer, som

implementerer infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra k. Efter Akademi-

kernes vurdering er havfruesagens lære om, at parodier skulle være

”nye og selvstændige værker”, fordi de har et andet ”formål” end de

værker, der indgår i dem, på kant med basale ophavsretlige principper.

Akademikerne hilser det velkomment, at vi med den nye lovbestemmel-

se kan gøre op med denne retstilstand. Akademikerne noterer desuden

med tilfredshed, at § 24 a ikke skal være undergivet de almindelige krav

om navne- og kildeangivelse mv. i § 11, stk. 1 og 2. Efter Akademiker-

nes opfattelse er det dog spørgsmålet, om det afspejler maksimal EU-

retskonformitet, at § 24 a skal respektere kravet om ”lovligt forlæg” i §

11, stk. 3. Der henvises til Rosenmeier, ET 2023.64 afsnit 6. Akademi-

kerne erkender dog, at spørgsmålet er tvivlsomt, og finder grundlæg-

gende, at § 24 a vil være en særdeles vellykket lovbestemmelse.

Vedr. aftalelicensen i § 30 er Akademikerne enig i, at det er hensigts-

mæssigt at udvide aftalelicensen til on demand-udnyttelser. Efter Aka-

demikernes opfattelse bør § 30 ændres til at omfatte alle radio- og tv-

foretagender. Vedr. § 33 bør denne aftalelicens om udgivne lydoptagel-

ser lovsystematisk placeres i kap. 5, fx som en ny § 68 a.

Side 3 af 4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Akademikerne støtter nedsættelsen af et ekspertudvalg om AI og op-

havsret. Generativ AI har betydet en væsentlig ændring af vilkårene på

det ophavsretlige område. AI bliver en stadigt mere integreret del af

skabelsen af værker. Vi står ved en skillevej, hvor samfundet og lovgi-

ver skal bidrage til at definere det juridiske fundament på området. Med

denne regulering skal vi sikre, at brug af værker i AI-grundmodeller

(træning, tilrådighedsstillelse m.v.) kun skal kunne ske efter aftale med

rettighedshaverne, og vi skal søge at undgå, at den ophavsretlige pen-

gestrøm søger mod udenlandske techgiganter, der udbyder AI-

systemerne, på bekostning af de forfattere m.fl., der har skabt det krea-

tive indhold, der indgår i AI-grundmodellerne. Det er derfor et vigtigt

arbejde, der skal foregå i ekspertgruppen.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Jesper David Jensen

D: 22495862

E: [email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Anna Lidell | Autor

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Andreas Hemmeth | Autor

Høringssvar

12. januar 2024 11:11:28

Kære Zebbie/ KUM

Autor - landets største forening for sangskrivere og komposter - bakker op omkring kodas høringssvar over

forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser.

Bedste hilsner

Anna Lidell

Autor

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Consultation on Draft Act amending the Act on copyright and the Act on

higher artistic education under the Ministry of Culture.

This submission is provided in response to the proposed secondary legislation on the

Draft

Act amending the Act on copyright and the Act on higher artistic education under the

Ministry of Culture.

Prime Video welcomes the opportunity to share our perspective with

the Ministry of Culture.

Introduction: Prime Video

Prime Video in Denmark is a subscription video on-demand

(“SVOD”) service, allowing

customers to choose what to watch and how to watch it. Since 2021, Danish customers

have been able to access our service on a Danish-language user interface.

Due to the demand of our customers for local content, Prime Video is dedicated to investing

in local content throughout Europe, contributing to the growth of the creative sector. We

have invested in over ten titles since we launched in the Nordics providing greater visibility

of these works to international audiences. In addition, Prime Video has signed a three-year

multi-content deal with Nordisk Film in Denmark. This demonstrates that we are

contributing to the Danish industry now and for the longer term.

Response to the proposed legislation

Prime Video has taken note of the draft legislation and has particular concerns with articles

regarding sharing of sensitive information with third parties. Our concerns are the

following:

•

The legislation is unnecessary:

There is already a trend towards more transparency

within the industry (US

WAG-SAG-AFTRA deal).

The (private) conversations between

distributors and producers on engagement of specific titles are already taking place,

making this legislation unnecessary. There is already an existing industry practice of

sharing relevant data points with producers to understand how content has

performed, customer feedback and how to potentially improve sequels or

subsequent seasons. At the same time there are business and show specific reasons

why streaming services may want to avoid sharing data points for all content. The

proposed legislation places a material risk on streaming services being able to keep

sensitive business information and even secrets confidential. The sharing of

information should be governed by the relationship and requirements between the

parties (as it is in other territories) rather than being dictated by legislation.

Increasing administrative burden:

The proposal would impose significant burdens

on the streaming services, which would be required to provide extensive information

to a very large number of producers in Denmark.

EU Copyright directive (art.19):

The proposal is incompatible with the EU Copyright

Directive (Art.19), which only covers authors and performers and therefore has no

legal basis for sharing information with producers. Denmark would be the only

•

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

country with such an arrangement, making it less attractive for streaming services

to do business.

•

Lack of uniform standards:

The explanatory memorandum refers to "information

should be calculated by the number of views or transactions in all relevant areas of

the world, i.e. the number of streams, etc. in individual countries." But these days

there is still no coherent way measuring views or streams. This will lead to confusion

and discussions about definitions and reporting in the industry.

The regulation is impracticable:

For streaming services it is not possible to comply

with the legislation, because the required information asks for "all revenues

generated and remuneration due", in the EU Copyright Directive this provision

concerns authors and performers and covers all distribution forms. However, this

legislation solely targets SVOD services, who are not able to attribute revenues to a

specific title. Next to that Prime Video questions the relevance of the legal

requirement for sharing revenue data with the producer, as there are deal structures

in place that already accommodate this request, if necessary. A production generally

has two structures. The first is a 100% financed project of the streaming service, for

which the producer is not entitled to any additional revenues because they will

receive their guaranteed and risk-free producer fee as full compensation. The second

structure is a coproduction which already provides for how revenues are calculated,

reported and shared. Then there is no need for streaming services to report it.

Finally, we want to address that the scope of this obligation is unclear. Does it relate

to “owned productions” or also licensed content (for which we have limited data)?

•

Conclusion

In conclusion, Prime Video sees the draft legislation as unnecessary, disproportionately

burdensome and impractical. Moreover, we note that the draft legislation only targets

streaming services and therefore does not contribute to a better balance and more insight

in the Danish industry. Prime Video urges the Danish government to reconsider some parts

of the draft legislation. Of course, we would welcome a further exchange on these issues

with our Head of Prime Video Public Policy in the Nordics, Isabel van Enckevort

([email protected])

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til Kulturministeriet

12. januar 2024

Høring om ændring af ophavsretsloven

Indledende bemærkninger

Kunstnere og kulturproducenter i regi af Copydan AV-foreningerne takker for muligheden for at give høringssvar i

forhold til Kulturministeriets forslag af 7. december 2023 om en ændring af ophavsretsloven.

En opdateret ophavsretslov er i disse år af største vigtighed. Løbende moderniseringer af ophavsretsloven, som

dette lovforslag er udtryk for, er derfor rettidig omhu. Siden 1961, hvor bl.a. den første aftalelicens blev indført, er

ophavsretsloven løbende blevet udbygget til at understøtte et velfungerende marked for ophavsret, præget af aftaler

og samarbejde, som har været med til at sikre en dansk indholdsbranche, der skaber film, fiktion og tv-programmer

i verdensklasse.

Både den lovgivningsmæssige og markedsmæssige balance mellem brugerne af ophavsret og de kunstnere og

kulturproducenter, som skaber dansk indhold, er dog i vidt omfang blevet udfordret af tilkomsten af globale aktører,

hvis rolle og fylde til stadighed bliver større. Hvor tv-stationer som DR og TV2 historisk har været den centrale

adgang til dansk indhold, og fx tv-distributører og antenneforeninger har været den afgørende infrastruktur i forhold

til borgernes adgang til dette indhold, udfyldes denne rolle i større og større grad af tech-selskaber med platforme,

som er uomgængelige i forhold til adgangen til slutbrugerne, der kan fastsætte vilkår, som alle andre blot må følge.

Det er en utaknemmelig opgave som lovgiver at skulle sikre en regulering, der kan følge med den voldsomme

udvikling, og det ses i lovforslaget.

Et eksempel er ændringsforslag, der alene angår radio- og fjernsynsforetagender, selv når det handler om

tilrådighedsstillelse af indhold i streamingtjenester. Såfremt man ønsker at incentivere nye aktører til at indgå i de

velfungerende eksisterende aftalemodeller og bidrage til at skabe nye, virker det ikke intuitivt at gennemføre nye

regler, der skal understøtte aftaleindgåelse, som fx alene afgrænses til DR, TV2 og TV2 Regionerne, og som

defineres ud fra disses rolle – ikke som udbydere af streamingtjenester – men ud fra deres traditionelle broadcaster-

virksomhed.

Et andet eksempel, hvor der er reageret på behovet for en særlig regulering, er området for den foreslåede § 67 a

og den gældende § 55 a, som forslaget spejler. Selvom internationale streamingtjenester har været til stede på det

danske marked i mere end 10 år, er det ikke uden regulering lykkedes at etablere ordninger, der sikrer blot et

grundlæggende indblik for kunstnere og kulturproducenter i brugen på disse tjenester af de værker, som de har

skabt. Disse nye regler er derfor afgørende nødvendige.

Kunstnere og kulturproducenter i regi af Copydan AV-foreningerne ønsker at kvittere for Kulturministeriets hensigt

om en modernisering af ophavsretsloven, men opfordrer samtidig til at man generelt i forslaget i endnu højere grad

prøver at tilsikre teknologineutralitet, ligesom det må påpeges, at der ud over det aktuelle forslag vil være behov for

yderligere regulering på dansk niveau og på EU-niveau, såfremt man i fremtiden skal have et bæredygtigt kulturelt

kredsløb og distribution af public service indhold til alle.

Vi har følgende bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget:

Copydan

Bryggervangen 8, 1. sal

2100 København Ø

45 3914 1500

[email protected]

www.copydan.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Overføring til almenheden (herunder § 2, stk. 4, nr. 2)

Det er positivt, at der med ændringen gøres op med de tidligere lovbemærkninger om afgrænsningen af

overføringsretten, der har vist sig ikke at være forenelige med EU-Domstolens fortolkning, således at der skabes

klarhed om, at der er tale om overføring til almenheden og ikke direkte fremførelse, såfremt der indgår et

distanceelement, herunder ved fremførelser af radio- og tv-udsendelser.

Vi støtter forslaget om ophævelse af særreglen i ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2.

Den nærmere afgrænsning af offentlighedsbegrebet må være op til retspraksis. I dansk lovtekst og

lovbemærkninger er der således ikke grundlag for at specificere, hvornår der er tale om overføring til almenheden

– dette beror på EU-Domstolens praksis. Betydningen i praksis af § 2, stk. 4, nr. 2, har været at fastsætte en

bundgrænse på 40 medarbejdere som kriterium for opkrævning af vederlag for brug af musik internt i en

virksomhed. Med lovændringen gælder denne grænse ikke længere. Dette bør anføres i lovbemærkningerne.

Fremførelse til brug i undervisningen (§ 21)

Hvad angår brug af værker og andet beskyttet materiale i undervisningen blev der i juni 2023 gennemført en

afbalanceret løsning i form af aftalelicensen i § 13 og undtagelsesbestemmelsen i § 13 a. Ved den lejlighed skrev

Kulturministeriet i høringsnotatet, at der med gennemførelsen af §§ 13 og 13 a var et lovgivningsmæssigt hul i

forhold til § 21. Den eneste rigtige måde at reparere dette på er - som det foreslås i høringsudkastet - at tage

undervisning ud af § 21, således at hele reguleringen af brug af værker mv. sker i §§ 13 og 13 a. Dermed bliver

lovgivningen samlet og EU-konform.

Parodier mv. (§ 24 a)

Vi stiller os tvivlende over for forslaget til § 24 a.

Indførelse af en udtrykkelig parodiundtagelse i § 24 a har som naturlig konsekvens, at brugen af et beskyttet værk

som parodi skal anses som en ophavsretligt relevant handling efter § 2. En undtagelse fra eneretten forudsætter,

at parodien ikke har karakter af et nyt og selvstændigt værk. Af Højesterets dom i havfruesagen, som der refereres

til i lovbemærkningerne, fremgår det ellers, at en parodi eller karikatur i ethvert tilfælde vil have karakter af et nyt

og selvstændigt værk efter ophavsretslovens § 4, stk. 2. Denne antagelse fra Højesteret harmonerer ikke med

Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra k, og DSM-direktivets art. 17, stk. 7, litra b, da det ikke af disse bestemmelser

følger, at parodier har karakter af nye og selvstændige værker uden for det parodierede værks beskyttelsessfære.

Derfor er en sådan retstilstand at gå videre end direktivbestemmelserne, og dermed er det i strid med

direktivbestemmelserne.

Hvis Kulturministeriet ønsker en parodibestemmelse, der er i overensstemmelse med EU-retten, bør ministeriet i

lovbemærkningerne præcisere, at det beror på en konkret vurdering, om en parodi eller karikatur har karakter af et

nyt og selvstændigt værk, og at dette ikke altid er tilfældet; det bør fremgå, at forslaget til § 24 a regulerer de

typetilfælde, hvor parodien ikke har karakter af et nyt og selvstændigt værk, således at parodien bliver tilladt gennem

§ 24 a.

Aftalelicenser for præeksisterende værker (§§ 30 og 33)

Der lægges i forslaget op til en revision af § 30 og indførelsen af en ny § 33. Det forstås, at hensigten er at

modernisere området for kollektive aftaler med fokus på DR’s og TV2’s brug af præeksisterende værker. Vi er enige

i, at de nuværende bestemmelser i ophavsretslovens §§ 30 og 30a, ikke dækker alle behov, der er for smidig

klarering på dette område. Dette ses bl.a. ved, at en meget væsentlig del af den licensering, der sker af DR’s

udnyttelser igennem Copydan Arkiv, ikke ligger indenfor området for § 30a, men i stedet sker på baggrund af den

generelle aftalelicens i § 50, stk. 2.

Vi mener dog, at en række forhold taler for, at man ikke bør gennemføre forslagene omkring §§ 30 og 33:

•

Der er tale om bestemmelser, der blot løser en delmængde af de behov, der har vist sig at være for adgang

til smidig kollektiv klarering på dette område, og derved uden den påkrævede helhedstænkning.

Man vil ikke med forslaget opnå, at der er en specifik aftalelicens for de væsentlige udnyttelsesområder,

der pt. licenseres gennem § 50, stk. 2 i regi af Copydan Arkiv.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

•

Der vil være et delvist overlap mellem navnlig den foreslåede § 33 og den licensering, der sker som en

del af den samlede Arkivaftale, der også omfatter andre typer af værker, hvilket ikke ses at være tænkt

ind i forslaget.

Det ses ikke, at forslagene tager højde for teknologineutralitet. Uanset at bestemmelserne hidtil har været

begrænsede til DR og TV2, og at dette ved bekendtgørelse kan udvides til øvrige radio-/tv-foretagender,

virker det ikke meningsfyldt at have en særlig lovmæssig adgang til at kunne få adgang til klarering gennem

aftalelicens, der som udgangspunkt kun gælder nogle enkelte aktører.

Ligeledes synes § 33 at spejle gamle dage og tidligere tilfælde, hvor der var indført regler om on demand

tilrådighedsstillelse, der var afgrænset til at omfatte radio- og fjernsynsforetagender, men ikke fx

onlinetjenester, uanset at on demand tilrådighedsstillelse netop ofte og i højere og højere grad sker, uden

at der samtidig sker traditionel udsendelse.

•

I det omfang at man vælger at gå videre med forslagene, bør der i alle tilfælde tages højde for det sammenfald, der

sker med allerede indgåede aftalelicenser efter § 50, stk. 2, herunder ved at det klargøres, at der med forslagene

ikke er tiltænkt nogen ændringer i de eksisterende aftaler på området.

Nævnskompetence (§ 48)

Forslaget til at ændre § 48 forekommer logisk og rigtig. Vi betragter det som en rettelse af en forglemmelse i forhold

til tidligere lovgivning.

Mægling (§ 52)

Vi finder, at det er en fornuftig løsning at give adgang til mægling i tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå enighed

om en aftale i forhold til den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, i lyset af at der på dette område ikke er adgang til

prøvelse ved Ophavsretslicensnævnet.

Når det gælder områder, hvor der allerede er kompetence for Ophavsretslicensnævnet, hvilket også omfatter

mægling, virker det dog ikke meningsfyldt at gennemføre en selvstændig mæglingsadgang, da dette vil kunne

skabe problemer i praksis. Det kan således ikke støttes at indføre mægling i forhold til §§ 30 og 33, og dette bør

udgå af forslaget.

Datarapportering (§ 67 a)

Forslaget til § 67 a støttes. Ikke alene ophavsmænd og udøvende kunstnere, men også producenter har brug for

at kunne stille krav om data om brugen i streamingtjenester.

Dog bør stk. 1, sidste pkt. udgå. Denne undtagelsesbestemmelse, hvorefter en streamingtjeneste kan begrænse

transparens, hvis ”den administrative byrde ved at give oplysningerne [er] uforholdsmæssig stor”, er ikke relevant,

når det er producenter, der stiller krav om oplysninger fra streamingtjenester. Når en proportionalitetsvurdering

derfor altid fører til, at en administrativ byrde ikke kan tilsige, at oplysningerne ikke skal gives, bør stk. 1, sidste pkt.,

udgå.

Billedcitater (§ 70)

Vi stiller os uforstående over for forslaget vedrørende billedcitat i § 70.

Når Copydan AV-foreningerne, herunder Copydan AVU-medier, licenserer audiovisuelle rettigheder mv.,

anerkender forvaltningsorganisationen fuldt ud, at det er lovligt efter citatbetingelserne i lovens § 22 at citere uddrag

af film, og at bestemmelsen om enkeltbilleder i § 70 ikke er til hinder herfor. Dette gælder allerede, så det er ikke

nødvendigt at præcisere det. Det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at lave et lovgivningsmæssigt

indgreb over for rettighedshaverne til enkeltbilleder i film mv.

For så vidt angår eksemplet i lovbemærkningerne om brug af enkeltbilleder til undervisning, bemærkes det, at

lovens regler allerede giver mulighed for en smidig klarering af denne brug.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1015 København K

Fremsendt pr. e-mail l [email protected]

12. januar 2024

Høringssvar vedr. udkast l forslag l lov om ændring af ophavsretsloven og lov om videregående

kunstneriske uddannelser

Vi bakker op om høringssvar fra Samrådet for Ophavsret samt høringssvar fra Copydan, hvortil der

generelt henvises.

Vi vil særligt gerne opfordre Kulturministeriet til at overveje en bredere revision af § 30, hvor filmværker

kan blive en del af aftalelicensen, idet filmværker i dag har en vigtig rolle på on demand området, herunder

for migreringen fra flow-tv til on demand. Vi anbefaler samtidig en mere teknologineutral revision af

bestemmelsen. Dette for at gøre bestemmelsen mere smidig og fremtidssikker.

Ændringsforslaget til § § 67 a giver også en kærkommen lejlighed til at opfordre Kulturministeriet til at

overveje en supplerende bestemmelse ved næste revision af Ophavsretsloven, der adresserer det forhold,

at hjælpen til at værdiansætte rettigheder er mindst lige så vigtig, inden der indgås en aftale for den

relevante rettighedsudnyttelse, som efter den aftalte rettighedsudnyttelse har fundet sted. Hverken den

eksisterende § 55 a eller forslaget til § 67 a forholder sig til dette, og det kan bidrage til en ulighed i

forhandlingsstyrken parterne imellem, når kun den ene part i forhandlingsrummet besidder central viden

om de kommercielle forhold, der er relevante for værdiansættelsen.

Vi s ller os gerne l rådighed med henblik på videre drø elser om ovenstående.

Med venlig hilsen

Create Denmark

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fremsendt den 12. januar 2024 pr. e-mail 6l [email protected]

Høringssvar vedr. “Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret”

Generelt

Kulturministeriet har den 7. december 2023 sendt forslag 6l lov om ændring af ophavsretsloven i høring.

Dansk Ar6st Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF) afgiver hermed bemærkninger 6l lovudkastet.

Forbundene bakker varmt op om forslaget om at anvende kønsneutrale begreber i ophavsretsloven.

Endvidere bakker vi op om at bringe ophavsretsloven i overensstemmelse med EU-reMen på de punkter, der

er behov for det.

Betaling for on-demand udnyMelser af udgivne musikindspilninger

Indspillet musik er verdens mest populære og brugte kulturprodukt. Musikindspilninger giver hvert minut

milliarder af mennesker store oplevelser, glæde og s6mula6on. Det er uomgængeligt, at indspillet musik har

en kæmpe kulturel og økonomisk værdi. Men der er desværre et meget væsentligt misforhold, mellem den

værdi musikudøverne genererer markedsmæssigt, og det de reelt modtager.

Danske musikorganisa6oner har gjort Kulturministeriet opmærksom på, at man ikke selv som aSaleparter er

i stand 6l at 6lpasse de ophavsretlige ordninger på en måde, hvor betaling for brug af indspillet musik er

forholdsmæssig – også set i lyset af andre interessenters omsætning.

Det er belyst og dokumenteret i utallige interna6onale rapporter, og Kulturministeriet oplyste, inden den

endelige vedtagelse af DSM 2-pakken overfor Folke6nget, at man over eSeråret 2023 ville arbejde med deMe

misforhold med henblik på en mulig løsning i det foreliggende lovudkast.

Vi læser ikke i det foreliggende lovudkast, at man har fundet en løsning på, hvordan Danmark lever op 6l sin

forpligtelse eSer DSM direk6vets art. 18, som pålægger medlemsstaterne at sikre, at ophavspersoner og

udøvende kunstnere får forholdsmæssig og passende betaling, når de overdrager deres reXgheder. For

musikudøvernes vedkommende er det vores ønske, at vi i Danmark indfører en uoverdragelig ret 6l vederlag,

der skal betales af musiktjenesterne, og som skal indgå i samspil med de markedsregulerende 6ltag som

parterne aSaler.

ASalelicens for radio- og tv-foretagenders on-demand brug af udgivne lydoptagelser

DMF og DAF noterer, at Kulturministeriet foreslår indførelse af en aSalelicens i § 33, som skal afspejle og

supplere tvangslicensen i § 68 om Gramex. § 68 omfaMer ikke on demand, men det skal eSer forslaget

omfaMes af aSalelicensen.

Ministeriet lægger i lovbemærkningerne op 6l at organisa6oner godkendt eSer den generelle aSalelicens vil

kunne godkendes eSer den nye speciﬁkke aSalelicens.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

De nye aSaler, hvor producentorganisa6onen MPO har fået aSalelicensgodkendt en aSale med DR eSer

lovens § 50, stk. 2, og ansøgt om godkendelse af en aSale med TV2, s6ller ikke de udøvende kunstnere på en

rimelig måde i forhold 6l varetagelse af deres reXgheder.

På trods af, at aSalerne omhandler både reXghederne for udøvende kunstnere og producenter, afregner

MPO 100 % af vederlaget 6l producenterne. De pågældende producenter afregner royalty 6l de ar6ster, der

har en konkret aSale, men typisk først når producenten har fået inddækket alle sine omkostninger. Session-

musikere får slet ingen andel i vederlaget. DeMe er ikke overensstemmende med lovens § 55 om, at den

udøvende kunstner har ret 6l et passende og forholdsmæssigt vederlag for udnyMelsen. Det er derfor

bekymrende, at Kulturministeriet lægger op 6l at ”eksisterende forvaltningsorganisa6oner vil kunne

godkendes” og at deMe bestyrkes af ansøgninger, som Kulturministeriet har modtaget og behandlet.

Den danske aSalelicensmodel bør al6d understøMe, at alle reXghedshavere får et passende og

forholdsmæssigt vederlag jf. § 55 som modvægt 6l at brugerne får let adgang 6l reXghedsklarering – ellers

risikerer aSalelicenssystemet at miste opbakning blandt ophavspersoner og de udøvende kunstnere.

MPO må formodes af repræsentere producenternes reXgheder jf. § 66 i 6lstrækkelig grad 6l at være

aSalesluMende organisa6on. Men, det er tvivlsomt, om MPOs medlemmer har erhvervet kunstnerreXgheder

i 6lstrækkelig grad 6l også at være repræsenta6v på § 65reXghederne.

Det er vores opfaMelse at det, i det nuværende billede, burde være en fællesorganisa6on som er den

aSalesluMende, eksempelvis Gramex, jf. § 50, stk. 4.

Deﬁni6on af udgivelseskriteriet 6l præcisering af gældende ret.

Desuden følger det af bemærkningerne 6l § 33 i forslaget, at aSalelicensen kun skal omfaMe ”udgivne

lydoptagelser”, og ifølge bemærkningerne i afsn. 2.3.3.2 skal udgivne lydoptagelser forstås sådan, at de kun

omfaMer eksemplarer, hvor der er sket eksemplarspredning, jf. § 8, stk. 2. Dermed forudsæMes det, at

lydoptagelserne har været udgivet fysisk på eks. vinyl eller cd. Det giver ikke mening for ordningen, da det

kun er 6lfældet for få lydoptagelser herhjemme, der normalt alene publiceres digitalt på tjenester som iTunes

og Spo6fy. Forslaget harmonerer da heller ikke med § 68, hvor udgivelseskriteriet i § 8, stk. 2, ikke ﬁnder

anvendelse, jf. den manglende henvisning her6l i §§ 65 og 66. Det er også deMe udgivelseskriterie, Gramex i

dag administrerer eSer. Se der6l Ophavsretsloven med kommentarer 8. udgave.

For at undgå tvivl om rækkevidden af § 68 skal vi foreslå, at bestemmelsen i WPPT art. 15(4), som allerede

må anses at være en del af gældende dansk ret, præciseres i enten lovtekst eller lovbemærkninger 6l § 68.

ESer vores opfaMelse vil det stride mod Danmarks EU-forpligtelser, hvis der indføres en rets6lstand, hvoreSer

”udgivne lydoptagelser” i § 68 kun skal anses at omfaMe fysisk udgivne lydoptagelser, jf. herved RAAP-

dommen om anvendelse af WPPT i EU. Det bemærkes, at indførelse af en sådan rets6lstand, hvor digitalt

publicerede lydoptagelser holdes uden for § 68, der indebærer ligedeling af vederlag mellem udøvende

kunstnere og musikselskaber, ville have en alvorlig, ødelæggende virkning for danske musikeres økonomi, og

strider mod reMen 6l forholdsmæssig og passende betaling i lovens § 55. Ikke mindst vil det også have

nega6ve konsekvenser for det ellers meget velfungerende system for musikclearing 6l radio og tv via Gramex

6l glæde for både reXghedshavere og brugere.

Der er derfor eSer vores vurdering ingen tvivl om, at Danmark er forpligtet 6l at indreMe sin ordning i lovens

§ 68 i overensstemmelse med EU-reMens begreb, der skal forstås som angivet i WPPT art. 15 (4), og at der

bør ske en udtrykkelig præcisering af deMe i lovteksten.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Tilknytningskriterier

Det kommer bag på DMF og DAF, at Kulturministeriet foreslår en ændring af 6lknytningskriterierne for

udøvende kunstnere. Der er eSer vores opfaMelse ikke grundlag for den foreslåede ændring af § 86, som

ifølge det oplyste bygger på Romkonven6onens art. 4 c Romkonven6onen blev gennemført i 1961 og

ra6ﬁceret af Danmark i 1965. Den pågældende konven6onsbestemmelse er aldrig blevet reﬂekteret i

ophavsretsloven. Det er der en grund 6l. Romkonven6onens art. 4 c vedrører reelt alene beskyMelse af

fremførelser i udsendelser, der ikke ﬁnder sted i EØS, men som udsendes af en broadcaster med hovedsæde

i et EØS-land. Bortset fra at deMe er sjældent forekommende skal det noteres, at beskyMelsen alene

vedrørende selve liveudsendelsen, eSer den ikke drejer sig om optagelser, ligesom det skal erindres, at

forpligtelserne i Romkonven6onen alene vedrører lydfremførelser, ikke audiovisuelle fremførelser. Det eneste

relevante beskyMelsesbehov for udøvende kunstnere er her en beskyMelse mod, at fremførelsen i

udsendelsen bliver optaget. DeMe beskyMelsesbehov er opfyldt i kraS af bestemmelsen i lovens § 86, stk. 9,

1. pkt., hvoreSer beskyMelsen i § 65, stk. 1, om optagelse gælder for ”alle lydoptagelser af fremførelser”; her

udstrækkes beskyMelsen således 6l alle fremførelser uanset 6lknytningskriterier og territorialitet, herunder

de i Romkonven6onens art. 4 c nævnte fremførelser.

Det bemærkes for en ordens skyld, at det ikke ville være korrekt i sådan bestemmelse at referere 6l § 87, som

ikke er en regel om 6lknytningskriterier, men hvor udsendelser anses at ﬁnde sted.

Øvrige emner

DMF og DAF støMer de synspunkter, der fremføres af Samrådet for Ophavsret, Create Denmark,

ReXghedsAlliancen og Copydan AV-foreningerne.

Med venlig hilsen

Dansk Ar6st Forbund

Sara Indrio

forperson

Dansk Musiker Forbund

Thomas Sandberg

forperson

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Notat

Modtager(e)

> Kulturministeriet

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og

lov om videregående kunstneriske uddannelser

Til Kulturministeriet

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd takker for muligheden for at

blive hørt vedrørende forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og lov om vi-

deregående kunstneriske uddannelser.

9. januar 2024

Rådet har ingen bemærkninger.

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd DFIR

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

Med venlig hilsen

Frede Blaabjerg

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Anders Kamp Høst

Tel. 72 31 80 92

[email protected]

Side 1/1

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jonatan Rasmussen

Ophavsret

Jesper Diernisse Langsted; Mira Sarah Altschul; Amalie Sejer Clemensen; Zebbie Elisabeth Oyier Gaya;

Nicky Valbjørn Trebbien; Louise Riisgaard; Frederikke Rosendal Egede Saabye; Ulla Rønberg; Lars Werge

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske

uddannelser

12. januar 2024 10:51:41

image001.png

Att. Kulturministeriet

Tak for det fremsendte høringsbrev vedr. høring om forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret

og Lov om videregående kunstneriske uddannelser.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar, men afgiver i denne omgang ikke

høringssvar.

Med venlig hilsen

Jonatan Rasmussen

Juridisk konsulent

M. +4528558019

T. —

[email protected]

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.

Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

CVR nr. 43232010

[email protected]

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Dansk Erhverv - Det er nu, vi skal handle

Læs vores persondatapolitik online

Fra:

Ophavsret <[email protected]>

Sendt:

7. december 2023 15:09

Cc:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>; Mira Sarah Altschul <[email protected]>; Amalie Sejer

Clemensen <[email protected]>; Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>; Nicky Valbjørn

Trebbien <[email protected]>

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

Christianshavn 12.1.2024

Kulturministeriet

Ophavsretskontoret

Att. Amalie Sejer Clemensen

Høringssvar vedr. lovudkast til ændring af lov om ophavsret

Dansk Forfatterforening takker for muligheden for at deltage i høringsrunden. Den danske

forfatterstand, herunder litterære oversættere og bogillustratorer, er stærkt berørt af kunstig

intelligens. Her er litteraturen et kerneområde, fordi bøger er en helt central værkform for træning af

generativ kunstig intelligens. Stærke sprogmodeller kræver optræning på den stærkeste form for

sprog, og det stærkeste og mest valide sprog er litteratur. Med en enkelt undtagelse er alle dele af

vores høringssvar fokuseret på det presserende spørgsmål om, hvordan vi som samfund håndterer

teknologien.

1. Ophavsret handler om menneskeskabte åndsværker

Ligesom det i forbindelse med den foreslåede revision af ophavsretsloven er helt naturligt og stærkt

påkrævet at ændre betegnelsen ophavsmand til ophavsperson, er det i dag mindst lige så påkrævet at

indskærpe, at ophavspersoner er mennesker og ikke maskiner. Det er helt grundlæggende for

ophavsrettens fortsatte legitimitet og funktion, at hele det ophavsretslige system, herunder blandt

andet diverse vederlagsordninger, er møntet på mennesker og ikke kan bruges til at udvande og

underminere menneskelig skaben og kreativitet. Derfor foreslår Dansk Forfatterforening lovens §1

ændret som følger:

§ 1. Den, som

gennem menneskelig skaben

frembringer et litterært eller kunstnerisk

værk, har ophavsret til

åndsværket,

hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller

tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk,

som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller

brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

2. Aftalelicens og text and data mining (TDM)

Dansk Forfatterforening ser med glæde på den grundlæggende mulighed for tillæggelse af

aftalelicensvirkning til frivilligt indgåede aftaler mellem rettighedshaverne og tjenester, som ønsker

at masseudnytte tekster. Og vi er meget glade for den udvidede mæglingsmulighed i den

forbindelse. Vi må dog på det kraftigste opfordre lovgiver til at være opmærksom på det forrykkede

grundlag for hele TDM-området, siden temaet kom på bane med DSM-direktivet for mange år

siden.

I dag, hvor vi ser generative AI-tjenester vinde frem på basis af ulovlig brug af store tekstmængder

skabt af de mennesker, ophavsretsloven skal beskytte, har TDM simpelthen fået en anden betydning

i virkelighedens verden. TDM er i dag meget tættere knyttet til decideret kommerciel udnyttelse og

tilgængeliggørelse

af enkeltværkers reelle indhold og stil, end da disse regler blev udtænkt. I dag

handler TDM om langt mere end den passive ”form for automatisk computeranalyse af information

i digital form, som gør det muligt at behandle store mængder af information […] med det formål at

opnå ny viden og finde frem til nye tendenser,” som det reviderede lovforslag i nogen grad lægger

til grund. Det betyder, at en uklar eller åben fortolkning af TDM-undtagelserne kan være stærkt

skadelig for menneskelige skabere af kunst, kultur og viden. Derfor er det utidssvarende, at den

snævre TDM-undtagelse kræver et aktivt forbehold fra ophavspersonernes side, hvis man vil

modsætte sig maskinel tilgængeliggørelse af sine værker. Det må i dag være sådan, at udnyttelse af

TDM-undtagelsen kræver aktiv

tilladelse

fra menneskets side. Det er i øvrigt i praksis uklart, hvem

den forbeholdsudøvende rettighedshaver er. Det tager lovgivningen ikke højde for. Ingen har

således kunnet fortælle Dansk Forfatterforening, om det er udgivere eller autorer, der skal tage

forbeholdet. Og hvis en udgiver ikke har taget et aktivt forbehold, betyder det så, at autoren også

har forskertset sin forbeholdsret? Det ved ingen, og det er stærkt problematisk for indgåelsen af de

kollektive aftaler med aftalelicensvirkning, som lovgiver i øvrigt gerne ser. Dette er blot ét

eksempel på mange komplikationer omkring forbeholdet, som ikke bliver løst med denne revidering

af loven.

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

Dansk Forfatterforening er endvidere bekymret for, om den udvidede TDM-undtagelse, som

forskningsinstitutioner nyder godt af, i praksis også kan udnyttes af kommercielle aktører, da vi

allerede nu ser en udbredt gennemblødning fra forskningsmæssige TDM-projekter til kommercielle

aktører.

Men endnu vigtigere: Den reviderede ophavsretslov bør slå helt fast, at TDM

ikke

er det samme

som anvendelse af f.eks. litterære værker til træning af generativ kunstig intelligens. Det var slet

ikke det, der var tanken med TDM i det oprindelige DSM-direktiv. Og der kan ikke være nogen

tvivl om, at tech-giganterne ulovligt bruger andres indhold, ikke blot som træningsforlæg, men også

som netop indhold i deres egne tjenester. Det bør ikke være muligt at bruge disse TDM-undtagelser

som en genvej til at lovliggøre direkte eller indirekte tilgængeliggørelse af beskyttede værker.

3. Den generelle billedcitatret bør fjernes fra lovforslaget

Som led i en efter al fagkundskab at dømme fejlagtig udlægning af forholdet mellem dansk

lovgivning om billedcitater og EU-retten ønsker man at indføre en generel billedcitatret. Det vil

ikke alene være skadeligt for illustratorer, fotografer og tegneres ophavsretslige beskyttelse på lige

fod med alle andre danske kunstnere og rettighedshavere. Det vil også være skadeligt for VISDAs

fortsatte mulighed for at skabe effektiv infrastruktur for samfundets anvendelse af billeder i f.eks.

skolesammenhæng. Med andre ord: ødelæggende for de selvsamme kollektive løsninger og

aftalelicenser, som lovgiver ellers synes at ville understøtte og værne om. Nuvel, det kunne jo så

være, der var andre interesser i spil, men faktum er, at

ingen,

heller ikke på brugersiden, har

efterspurgt sådanne ændringer. Det er nærmere et eksempel på en uagtsom akademisk øvelse, som

gennem abstrakte spekulationer i forholdet til EU-retten nu risikerer at få skadevirkning for en hel

ophavsretslig sektor, inklusive brugerne. Den generelle billedcitatret bør absolut udgå af forslaget.

Vi henviser i øvrigt her til høringssvarene fra VISDA og Samrådet for Ophavsret.

Mvh

Morten Visby, fmd. Dansk Forfatterforening

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Juliana Hodkinson

Ophavsret

Sine Tofte Hannibal

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske

uddannelser

12. januar 2024 11:10:18

image001.png

Kære Zebbie Elisabeth Olier Gaya,

Dansk Komponist Forening støtter det høringssvar som Koda/NCB har afgivet ift. forslag

til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser.

Bedste hilsner / Best wishes

Juliana Hodkinson

(hun/hende, she/her)

Chair

Dansk Komponistforening

Lautrupsgade 9, 5. sal

DK 2100 København Ø

www.komponistforeningen.dk

Instagram

Facebook

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

”Høring

over lovudkast -ændring af

lov om ophavsret”

København, d. 10. januar 2024

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af Lov om ophavsret

Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) takker for det fremsendte udkast til lovforslag om Lov om

ændring af lov om ophavsret, og hermed følger foreningens bemærkninger til lovforslaget.

DOKS hilser det velkomment, at der med lovforslaget slås fast, at undtagelsesbestemmelsen i § 21 om

gudstjenester m.m. ikke omfatter streaming af gudstjenester. Undtagelsesbestemmelsen er blevet til på at

tidspunkt, hvor streaming ikke var et kendt begreb, og man kan ikke efter vores opfattelse med rimelighed

slutte, at undtagelsesbestemmelsen skal forstås så vidtrækkende, at den også gælder enhver digital

overførelse af rettighedsbeskyttet musik til en bredere kreds.

Lovforslaget vil sikre, at man i landets kirker må forholde sig til rettighedsspørgsmålet hvis man vælger at

streame eller på anden måde overføre fra gudstjenester og kirkelige handlinger til personer, der ikke fysisk

er deltagende i kirken. Det er DOKS’ opfattelse, at det vil medvirke til at

sikre komponisters og

tekstforfatteres rettigheder, men også, at det vil medvirke til at sikre rettighederne for vores medlemmer.

Organisten foretager ofte sådanne bearbejdninger af værker, at organistens egen bearbejdning kan opnå

selvstændig værkstatus.

DOKS finder grundlæggende at det er positivt, at der med forslaget etableres regler, foreneligt med EU-

retten, om overføring til almenheden, og at der etableres en afgræsning af ”direkte fremførelse”.

I forhold til de øvrige dele af lovforslaget, henviser vi til de fremførte synspunkter i høringssvar fra Copydan,

som vi bakker op om.

P.f.v.

Bjørn Arberg

Sekretariatsleder

DOKS

–

Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K

Tlf. 33 79 16 85 - [email protected] - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København 12. januar 2024

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1015 København K

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected]

med emnefelt ”Høring over lovudkast –

ændring af lov om ophavsret”.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og

lov om videregående kunstneriske uddannelser

Dansk Skuespillerforbund takker for muligheden for at komme med bemærkninger til

lovudkastet.

Vi henviser til høringssvar fra Samrådet for Ophavsret, Copydan AV-foreningerne og

Rettighedsalliancen for detaljerede bemærkninger.

Derudover har vi følgende bemærkninger

Ny § 24b om parodi

Dansk Skuespillerforbund ønsker at understrege behovet for, at der sker en

direktivkonform regulering af parodibegrebet i loven frem for kodificering af konkret

begrundede afgørelser fra Højesteret, således at hensynet til de oprindelige

ophavspersoner bevares. For nærmere uddybning henvises til høringssvar fra

Samrådet for Ophavsret.

Transparens § 67 a

Dansk Skuespillerforbund støtter generelt forslaget til § 67 a, hvorefter film- og tv-

producenter på tilsvarende vis som kunstnere kan kræve visse oplysninger fra

streamingtjenesterne, som kan hjælpe dem med at fastsætte værdien af deres

rettigheder. Vi ønsker samtidig at understrege det problematiske i, at hverken § 55 a

eller § 67 a afhjælper behovet for transparens i forhandlingssituationen, som ligger før

rettighedsudnyttelsen finder sted, hvilket bevirker en skævvridning i styrkeforholdet

mellem parterne. For nærmere uddybning henvises til høringssvar fra Samrådet for

Ophavsret.

Side

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København 12. januar 2024

Med venlig hilsen

Christine Vestergård Hüttel

Vicedirektør

Dansk Skuespillerforbund

Side

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København

12-01-2024

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att. Amalie Sejer Clemensen

[email protected]

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret

Tak for muligheden for at kommentere på lovforslaget om ændring af ophavsretsloven.

Dansk Teater hilser det velkomment, at den vigtige Højesteretsdom (UfR 2023.3772H) om det ulovbestemte

parodiprincip nu kodificeres ved lov i den foreslåede nye §24b. Dansk Teater er enige i, at det er vigtigt at lovfæste

dette af hensyn til brugernes sikkerhed og retten til ytringsfrihed og af hensyn til klarheden om, hvor grænsen går for

lovlig anvendelse af værker med henblik på parodi mv. Det vil være af betydning for skabende og udøvende

kunstnere og producenter i scenekunstbranchen at få denne klarhed.

Dansk Teater finder det også relevant, at citatretten udvides til også at gælde fotografier, inkl. stillbilleder fra film

ved at henvise til §22 i §70.

Dansk Teater noterer sig, at film- og musikproducenter ligestilles med øvrige almindelige

rettighedshavere/ophavspersoner i forhold til retten til datarapportering til brug for vederlagsberegninger mv.

Vedr. producentrettigheder

Vi skal benytte lejligheden til at gøre opmærksom på det principielt vigtige spørgsmål, som Dansk Teater har rejst

ved flere lejligheder, om scenekunstproducenters rettigheder. Vi er opmærksomme på, at scenekunstbranchen ikke

har den samme digitale rækkevidde, som fx musik, tv og filmbranchen. Det ændrer ikke ved, at

scenekunstproducenter bør ligestilles med musikproducenter (OHL §66) og filmproducenter (OHL §67) i forhold til det

samlede scenekunstværk.

De seneste 10-20 års udvikling indenfor scenekunsten har betydet, at det i stigende grad er teatret/scenekunst-

producenten, som udvikler idé og koncept for en forestilling og som sammensætter et hold bestående af dramatiker,

instruktør/koreograf, scenograf, skuespillere, dansere, lys- og lyddesigner mv, som så realiserer forestillingen i et

samarbejde og under ledelse/tilsyn af teatret/producenten, som har

”final

say”. En scenekunstproduktion er således

ofte et samleværk bestående af scenekunstproducentens idé, koncept og sammensætning af en række kunstneriske

enkeltdele, og som producenten har den samlede økonomiske risiko ved. Denne ret til det samlede værk bør

fastsættes ved lov på lige fod med musik- og filmproducenter. Scenekunstproducenters rettigheder i forhold til det

Vartov, Farvergade 27D, 1., 1463 København K

Tlf.: 70 27 07 07

E-mail: [email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

�½

Marianne Thorsen

samlede værk (producentrettigheder) anerkendes i øvrigt i stigende grad af de skabende kunstneres organisationer

og indføres jævnligt i medvirkende-kontrakter på en teaterproduktion/forestilling.

En sikring af rettighederne til det samlede sceneværk vil fremme scenekunstens mulighed for at nå et bredere

publikum og give gode forestillinger et længere liv, og øge scenekunstproducenternes incitament til at producere

store og spektakulære værker med en højere økonomisk risiko.

De bedste hilsner

Marianne Thorsen

chefkonsulent

tlf 29293794

[email protected]

Dansk Teater

–

Branche- og arbejdsgiverorganisation for professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier i hele Danmark

�½

Side 2

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt til:

[email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

11. januar 2024

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-000849

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og

ændring af lov om kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vores høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for IP, forbruger- og

markedsføringsret.

Danske Advokater er overvejende positive over for det samlede lovforslag, der har til

formål at modernisere ophavsretsloven, så loven i højere grad afspejler den

teknologiske udvikling og sikrer overensstemmelse med EU-retten.

Danske Advokater vil i det følgende komme med bemærkninger til de enkelte

delforslag i det omfang, der er anledning hertil.

Overføring til almenheden (bemærkninger til lovforslagets nr. 2 og 5)

Danske Advokater er positive over for Kulturministeriets lovforslag vedrørende § 2,

stk. 4, nr. 2 og § 21, der har til formål at sikre overensstemmelse med EU-retten.

Ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2, omfatter både overføring til almenheden og direkte

fremførelse for en større kreds i en erhvervsvirksomhed. Det fremgår af

lovforarbejderne, at fremførelse for en kreds på 40 personer eller derover anses for

offentlig fremførelse i lovens forstand. Dette er ikke i overensstemmelse med det EU-

harmoniserede overføringsbegreb, der skal fortolkes i lyset af EU-Domstolens praksis,

hvorefter der i det enkelte tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om

overføringen retter sig mod et betydeligt, ubestemt antal modtagere.

Reglerne om direkte fremførelse er ikke EU-harmoniserede og såfremt det præciseres,

at § 2, stk. 4, nr. 2, alene omfatter direkte fremførelse er bestemmelsen således

uproblematisk fra et EU-retligt perspektiv. Det forekommer imidlertid unødvendigt at

opretholde en specifik bestemmelse om direkte fremførelse i erhvervsvirksomheder

samt et kvantitativt kriterie på 40 personer, der stammer fra 1961-

lovbemærkningerne, når forholdet i øvrigt er reguleret i § 2, stk. 3, nr. 3, hvorefter der

skal foretages en konkret vurdering ud fra de kriterier, der følger af dansk retspraksis.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Advokater støtter på denne baggrund ophævelsen af § 2, stk. 4, nr. 2, så

fremførelse i en erhvervsvirksomhed ikke længere reguleres særskilt.

Ud fra samme betragtninger støtter Danske Advokater, at ophavsretslovens § 21

præciseres således, at bestemmelsen alene gælder direkte fremførelse og ikke

overføring til almenheden, idet nationale undtagelser til overføringsretten er i strid

med EU-retten.

Danske Advokater opfordrer til,

at der i lovbemærkningerne tilføjes yderligere

eksempler på og retningslinjer for, hvornår der er tale om overføring til almenheden

henholdsvis direkte fremførelse, idet det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis

brugerne selv skal udlede retningslinjer af og foretage en konkret vurdering på

baggrund af EU og dansk retspraksis.

Gengivelse i kataloger (bemærkninger til lovforslagets nr. 6)

Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 1, at kunstværker, der indgår i en samling eller

som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen samt i

meddelelser om udstilling eller salg. Bestemmelsen implementerer Infosoc-direktivets

artikel 5, stk. 3, litra j, der imidlertid har et mere snævert anvendelsesområde, idet der

stilles krav om, at udstillingen er offentlig.

For at sikre overensstemmelse med EU-retten støtter Danske Advokater forslaget om

at tilføje ordet "offentlig", hvorefter der kun må ske gengivelse i kataloger af

kunstværker fra offentlige udstillinger.

Billedcitat (bemærkninger til lovforslagets nr. 33 og de generelle

bemærkninger i afsnit 2.2.5)

Danske Advokater er positive over for Kulturministeriets forslag til ændring af

ophavsretslovens § 70, stk. 3, samt ændring af 1961 og 1995 lovbemærkningerne til §

22, som har til formål at udvide citatretten til at gælde alle udnyttelsesformer og

værksarter.

Det har i mange år været fast antaget i dansk ret, at den generelle citatregel i

ophavsretslovens § 22, ikke finder anvendelse for fotografier og enkeltbilleder fra film.

Dette er imidlertid i strid med EU-retten, idet Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra

d, gælder for alle værkstyper og udnyttelsesformer, herunder fotografier, hvilket også

er fastslået af EU-Domstolen i C-145/10 (Painer).

Brugen af billedcitater vil fortsat være underlagt kravet om, at der kun må citeres i

overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet ligesom at

kravene i Infosoc-direktivets tretrinstest, der fremgår af artikel 5, stk. 5, skal iagttages

i hvert enkelt tilfælde. Til brug herfor kan de betragtninger og hensyn der fremgår af

de ældre lovbemærkninger til § 22 inddrages. Det er således alene den kategoriske

afskæring af visse værkstyper, der ændres.

På denne baggrund støtter Danske Advokater ændringerne for en sikre

overensstemmelse med EU-retten.

2/4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Parodier, karikatur og pastiche (bemærkninger til lovforslagets nr. 7 og

24)

Som fastslået af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den Lille Havfrue), gælder der i dansk

ophavsret et ulovbestemt parodiprincip, som giver adgang til at bruge beskyttede

værker med henblik på at skabe parodisk indhold. Danske Advokater støtter

kodificeringen af parodiprincippet, idet det skaber større klarhed og styrker

retssikkerheden.

Det fremgår af Højesterets dom, at parodibegrebet i dansk ret skal fortolkes i

overensstemmelse med det EU-retlige parodibegreb, sådan som det er defineret af EU-

Domstolen i C-201/13 (Deckmyn). Det fremgår af dommen, at en parodi som

væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig

med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være et udtryk for

humor eller en latterliggørelse.

Derudover forholder Deckmyn dommen sig ikke til, hvad der forstås ved karikatur og

pastiche. Dette giver anledning til retssikkerhedsmæssig usikkerhed, som kan løses

ved at indsætte uddybende eksempler i lovforarbejderne, som brugere kan rette sig

efter, indtil EU-Domstolen får anledning til at definere det nærmere indhold heraf.

Danske Advokater kan ikke tiltræde forslaget om, at parodier, karikaturer og pastiche

skal ske på baggrund af lovligt forlæg, jf. ophavsretslovens § 11, stk. 3. EU-Domstolen

har i Deckmyn-dommen fastslået, at parodibegrebet er et EU-retligt begreb, der skal

fortolkes ensartet. Dommen nævner intet om lovligt forlæg.

Det er Danske Advokaters

vurdering,

at det derfor som udgangspunkt vil være i strid med EU-retten, hvis der i

dansk ret indføres en regel om, at parodier kun er lovlige, hvis de hviler på et lovligt

forlæg.

På denne baggrund opfordrer Danske Advokater til,

at man fjerner

henvisningen til ophavsretslovens § 11, stk. 3.

Danske Advokater finder det positivt, at der i bemærkningerne til

parodibestemmelsen henvises til Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 5, der indeholder

den såkaldte tretrinstest. Det fremgår af bemærkningerne, at tretrinstesten skal

iagttages ved bedømmelsen af, om der foreligger en lovlig parodi, karikatur eller

pastiche, hvilket indebærer, at der i hvert tilfælde skal foretages en vurdering af om

parodien, karikaturen eller pastichen indebærer en urimelig skade for

rettighedshaverens legitime interesser.

Hvis den foreslåede parodibestemmelse vedtages i sin nuværende form, er Danske

Advokater enige i, at § 52 c, stk. 10, der regulerer brugen af parodier på

onlineindholdsdelingstjenester bliver overflødig og derfor bør ophæves.

Dataminering og kunstig intelligens (bemærkninger til lovforslagets nr.

20)

Brugen af tekst- og dataminering er reguleret i ophavsretslovens §§ 11 b - c, der

suppleres af den generelle aftalelicensregel i ophavsretslovens § 50, stk. 2. Med henblik

på at fremme aftaleindgåelse på området foreslår Kulturministeriet, at der indføres en

generel mulighed for mægling i forbindelse med forhandling af aftalelicenser efter §

50, stk. 2.

Danske Advokater finder det positivt, at der foreslås indført mulighed for mægling på

det vigtige område for tekst- og datamining og kunstig intelligens. Det kunne dog

overvejes i stedet for den noget snørklede henvisning til den generelle aftalelicensregel

i § 50, stk. 2, at indføre en specifik aftalelicensbestemmelse til at dække området for

3/4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

netop at understrege vigtigheden af aftaleindgåelse specifikt på området for tekst- og

datamining og kunstig intelligens. Det er et område i hastig udvikling, og hvor der

forhåbentlig hurtigt kan etableres en klar aftalepraksis understøttet af et

aftalelicenssystem.

Danske Advokater er i den forbindelse positive over for, at Kulturministeren har

besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til

eventuelle tilpasninger af ophavsretsloven set i lyset af kunstig intelligens’ påvirkning

af det ophavsretlige system.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

Martin Dahl Pedersen

Advokat

Medlem af fagudvalg for IP,

forbruger- og markedsføringsret

4/4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Erik Petri

Ophavsret

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

8. januar 2024 14:37:42

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

Danske Bladtegnere ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås en

udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige

beskyttelse udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade.

Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at

værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative

frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Mh.

Erik Petri

Formand for Danske Bladtegnere

Journalistforbundet

Med venlig hilsen/ Best regards

Erik Petri

ERIK PETRI ILLUSTRATION

Lauggårdsallé 12 st. tv.

DK-2860 Søborg

Phone:+4529913888

[email protected]

www.erikpetri.dk

https://www.instagram.com/erikpetri1/

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt pr. mail til [email protected]

12. januar 2024

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske

uddannelser

Danske Dramatikere takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om ændring af

ophavsretsloven og lov om videregående kunstneriske uddannelser. Vi bakker op om og henviser

til høringssvarene fra henholdsvis Copydan AV-foreningerne, Samrådet for Ophavsrets og

RettighedsAlliancen.

Med venlig hilsen

Danske Dramatikere

Linnésgade 25, 2. sal

1361 København K

Tlf. 33454035

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

"Christine Bødtcher-Hansen"

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske

uddannelser

12. januar 2024 10:51:00

image001.png

Ok, så noterer vi at I støtter op.

Vh.

Fra:

Christine Bødtcher-Hansen <[email protected]>

Sendt:

12. januar 2024 10:49

Til:

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående

kunstneriske uddannelser

Hvis du mener, at det er nødvendigt så ja.

Med venlig hilsen / Kind regards

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør Danske Forlag/Director Danish Publishers

Mobil: +45 20 74 05 92

Fra:

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>

Sendt:

12. januar 2024 10:41

Til:

Christine Bødtcher-Hansen <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående

kunstneriske uddannelser

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Kære Christine

Mange tak for orienteringen.

Skal det i høringsnotatet noteres sådan at Danske Forlag støtter op og høringssvarene fra

RettighedsAlliancen og Tekst & Node eller skal jeg bare notere at I ikke indsender selvstændigt?

God weekend til dig også.

Vi ses i næste uge.

Vh.

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Specialkonsulent

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Jura/Ophavsret

Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K

30452746 |

[email protected]

www.kum.dk

Fra:

Christine Bødtcher-Hansen <[email protected]>

Sendt:

12. januar 2024 10:34

Til:

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående

kunstneriske uddannelser

Kære Zebbie

T.o. indsender vi ikke høringssvar.

Ift. de områder, som vi har bemærkninger til, er vores synspunkter allerede udtrykt i høringssvar

fra organisationer (Rettighedsalliancen og Tekst og Node), hvor vi er repræsenterede.

Rigtig god week-end

Christine

Med venlig hilsen / Kind regards

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør Danske Forlag/Director Danish Publishers

Mobil: +45 20 74 05 92

Fra:

Danske Forlag <[email protected]>

Sendt:

8. december 2023 10:20

Til:

Christine Bødtcher-Hansen <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående

kunstneriske uddannelser

Fra:

Ophavsret <[email protected]>

Sendt:

7. december 2023 15:09

Cc:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>; Mira Sarah Altschul <[email protected]>; Amalie Sejer

Clemensen <[email protected]>; Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>; Nicky Valbjørn

Trebbien <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående

kunstneriske uddannelser

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

Danske Kunsthåndværkere & Designere ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der

foreslås en udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige

beskyttelse udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade. Billedskabere

hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at værne om deres

muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Med venlig hilsen

f. Hanne Brøbech Sønnichsen, forperson

Danske Kunsthåndværkere & Designere

Cvr 86 82 46 12

Bredgade 66, 1260 København K

M hb@dkod

W www.dkod.dk

T +45 33 15 29 40 (tirsdag - fredag 12-15)

Danske Bank

Reg. 4180

Konto 0007356242

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Mediedistributører

Axeltorv 6, 1.

1609 København V

Telefon: 40741310

Mail:

[email protected]

T: @tvbranchen

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

[email protected]

København 11. januar 2024

Tak for invitationen til at bidrage med høringssvar til forslaget om ændring af

ophavsretsloven, jf. mail af 7. december 2023.

Vi har gennemgået forslaget og kan konstatere, at det indeholder en række forslag

til justeringer og tilføjelser, som er både relevante og formålstjenlige. Vi finder det

generelt positivt, at der sker en løbende tilpasning af lovgivningen ikke mindst i

betragtning af de betydelige forandringer, som den teknologiske udvikling har

skabt grundlag for på mediemarkedet.

Det fremgår, at lovforslaget i høj grad er baseret på ønsker fra kulturlivet, og

fokuserer på regulering i forhold til nye udnyttelsesformer. Formålet skal være at

skabe et mere velfungerende marked for ophavsret. Det vil givetvis også være

effekten af flere af forslagene – fx ændringerne i forhold DRs og TV 2s on demand

udnyttelse af eget indhold.

Imidlertid vil lovforslaget ikke være i stand til at rette op på den skævvridning af

tv-markedet, som den nuværende lovregulering har forårsaget, og som på sigt kan

få negative konsekvenser for finansieringen af dansk indholdsproduktion.

Skævvridningen består i, at de afgifter, der opkræves med baggrund i

ophavsretsloven, er vokset fra at udgøre 10-11 pct. af omsætningen på tv-

markedet, til i dag omkring 20 pct. Der er tale om rettighedsafgifter, der opkræves

oven på det egentlige tv-abonnement, og som dermed udgør fast og stadigt

tungere afgift på det samlede marked.

Tilbagerulning af denne udvikling er nødvendig, men er i øvrigt ikke genstand for

dette høringssvar. Hensigten med dette høringssvar er at pege på nødvendige

justeringer for at sikre et velfungerende marked for ophavsret, som er målet for

nærværende lovforslag.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Efter vores opfattelse skyldes skævvridning, at den nuværende lovgivning ikke i

tilstrækkelig grad indeholder krav til og mulighed for at føre tilsyn med de

kollektive forvaltningsorganisationer. Disse organisationer besidder et

statsanerkendt de facto monopol på udbud og handel med rettighedslicens og

fastsætter suverænt priser og vilkår for rettighedslicens til tv-markedet.

Risikoen for misbrug af denne monopol-status er søgt begrænset ved, at uenighed

om priser og vilkår i

konkrete

sager kan indbringes for ophavsretslicensnævnet

under Kulturministeriet.

Denne reguleringsmekanisme har tydeligvis ikke været i stand til at forhindre den

konstaterede skævvridning, fordi nævnets kompetence er begrænset til konkrete

tvister, mens Kulturministeriets kompetence er begrænset til de

proceduremæssige krav til en forvaltningsorganisation. Samtidig er ministeren jf.

bemærkningerne til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret begrænset i

muligheden for at gå ind i en materiel vurdering af kollektive organisationers

forvaltningspraksis, jf. ophavsretslovens §52 a, i tilfælde, hvor sagen ligger uden

for ophavsretslicensnævnets kompetence.

Vi vil anbefale, at lovarbejdet udvides i retning af at skabe en bedre balance

mellem hensynet til rettighedshaverne og hensynet til brugerne af rettigheder.

Det kan ske ved:

•

Skærpet krav til godkendelse af kollektive forvaltningsorganisation. De

nuværende krav fremgår af bekendtgørelse nr. 197 af 5. februar 2015 og

indebærer reelt kun, at en forvaltningsorganisation skal redegøre for, at

den repræsenterer en tilstrækkelig stor del af rettighedshaverne, og at

dens administrative organisation er i stand til at indsamle og fordele

rettighedsbetalingen på betryggende vis. Godkendelsesprocessen bør

udvides med en høringsfase, hvor relevante parter får adgang til at give

input til forvaltningspraksis på området.

Godkendelsen bør desuden omfatte, at Kulturministeriet regelmæssigt

gennemfører en audit af den kollektive forvaltningsorganisations praksis

for at sikre, at forvaltningen af rettigheder sker på en måde, der sikrer

størst mulig gennemsigtighed til gavn for konkurrencen og dermed for de

forbrugere, som i sidste ende bærer omkostningerne.

•

Krav om gennemsigtighedsrapportering i forhold til priser og vilkår for

rettighedslicens jf. artikel 16 i CRM-direktivet, der ligger til grund for

regulering af forholdet mellem kollektive forvaltningsorganisationer og

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

brugere af rettighedslicens. Det skal i den forbindelse bemærkes, at

direktivets betragtning om, at

prisen på rettigheder skal stå i rimeligt

forhold til den kommercielle værdi,

ikke fremgår af direkte af den

nuværende ophavsretslov, men alene er medtaget i bemærkningerne til

loven for at sikre mest mulig aftalefrihed. Dette princip bør medtages i

lovteksten for at understrege nødvendigheden.

•

Som udgangspunkt bør der være mest mulig aftalefrihed mellem kollektive

forvaltningsorganisationer og brugere af rettighedslicens, men det faktum,

at udbud af rettigheder sker på basis af et monopol, medfører, at

tilsynsmyndigheden, dvs. kulturministeren, bør sikres adgang til at gå ind i

en materiel vurdering af de kollektive forvaltningsorganisationers

forvaltningspraksis, herunder vilkår og priser. Med den nuværende

lovgivning har ministeren kun begrænset indsigt, og primært indsigt i

forvaltning i forhold til rettighedshaverne, og det er ikke tilstrækkeligt som

beskyttelse mod misbrug af monopolstatus over for brugerne.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Richshuset

Rådhuspladsen 16

1550 København V

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Kulturministeriet

Att.: Fuldmægtig Amalie Sejer Clemensen

Sendt pr. email til

[email protected]

12. januar 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående

kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets høring over ændring af ophavsretsloven og

lov om videregående kunstneriske uddannelser af 7. december 2023. Foreningen vil i det følgende

hovedsageligt fremsætte bemærkninger til forslagene om lovfæstelse af en generel parodiregel i

dansk ophavsret og om udvidelse af mæglingsinstituttets anvendelsesområde.

Ad § 1, nr. 7: Indførelse af generel regel om parodi, karikatur og pastiche i ny § 24 b

Danske Medier bifalder forslaget om indførelse af en generel parodiregel i ophavsretsloven, som

samtidig overflødiggør den specifikke parodibestemmelse vedrørende brugeres upload af indhold på

onlineindholdsdelingstjenester i den gældende lovs § 52 c, stk. 10. Denne bestemmelse blev indført

som led i implementeringen af DSM-direktivets artikel 17 ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021. Foreningen

finder det dog magtpåliggende, at lovfæstelsen af parodiprincippet ikke i praksis fører til en

indskrænkning af området for lovlige parodier m.v. efter gældende ret.

Det er vigtigt, at litterære og kunstneriske værker og andre frembringelser nyder en stærk

beskyttelse efter ophavsretsloven. Samtidig er det imidlertid helt afgørende for en levende og sund

debatkultur i et demokratisk samfund, at ophavsretten ikke begrænser adgangen til at parodiere

unødigt. Derfor bi-intervenerede Danske Medier til støtte for Berlingskes ansvh. chefredaktør i den

ankesag vedrørende avisens publicering dels af en karikaturtegning og dels af et fotografi af Den lille

Havfrue med mundbind, som blev endeligt afgjort af Højesteret i maj 2023 (U 2023.3772 H).

Højesteret fastslog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret, der hviler på en fast dansk og

fællesnordisk tradition med støtte i forarbejderne til ophavsretsloven og retspraksis. Det er dette

parodiprincip, der nu ønskes lovfæstet og videreført i ophavsretslovens § 24 b.

Danske Medier deler i vidt omfang Kulturministeriets overvejelser om den foreslåede ordning som

beskrevet under punkt 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, herunder at

parodireglen ikke bør underlægges krav om efterlevelse af navneangivelses- og respektretten samt

kildeangivelse efter ophavsretslovens § 11, stk. 1 og 2.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Foreningen er derimod

ikke

enig i

ministeriets vurdering af, ”at

der ikke er noget EU-retligt til hinder

for at bevare kravet om lovligt forlæg i forbindelse med

parodi, karikatur og pastiche”,

som den

kommer til udtryk nederst side 13 med henvisning til blandt andet Deckmyn-dommen, C-201/13, fra

EU-Domstolen.

Det fremgår således af denne doms præmisser nr. 14-17, at

begrebet ”parodi” i

direktiv 2001/29

artikel 5, stk. 3, litra k,

”udgør et selvstændigt EU-retligt begreb”, som skal ”fortolkes ensartet

på

Unionens område”,

og at det vil

”være i strid med nævnte direktivs formål”,

såfremt medlemsstater,

der har indført den fakultative undtagelse

”frit

skulle kunne præcisere dette begrebs parametre på

ikke-harmoniseret vis, og muligvis varierende fra den ene medlemsstat til den anden”.

Det er derfor Danske Mediers opfattelse, at den foreslåede nye parodiregel i ophavsretslovens § 24 b

heller ikke

bør underlægges et krav om lovligt forlæg efter § 11, stk. 3, uanset at et sådant krav kun

vil have betydning i tilfælde, hvor der sker en eksemplarfremstilling af et værk eller en anden

frembringelse.

Som følge heraf opfordrer Danske Medier Kulturministeriet til at justere forslaget til § 24 b, stk. 2,

således at henvisningen til § 11, stk. 1 og 2 ændres til hele § 11.

Ad § 1, nr. 20: Udvidelse af mæglingsinstituttet i § 52

Danske Medier kan entydigt støtte forslaget om at udvide mæglingsinstituttets anvendelsesområde

såvel til den foreslåede nye § 33 som til den generelle aftalelicensbestemmelse i § 50, stk. 2. Den

manglende adgang til mægling har netop været en af ulemperne ved den generelle aftalelicens i

ophavsretsloven set i forhold til lovens specifikke aftalelicensbestemmelser.

Det må dog konstateres, at adgangen til mægling ikke i sig selv er afgørende for, om forhandlinger

om indgåelse af aftaler mellem rettighedshavere og brugere fører til et resultat. Det blev klart, da

tech-giganterne Meta og Tiktok i 2023 afviste at deltage i mægling med Danske Pressepublikationers

Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO), hvorefter den af kulturministeren udpegede mægler

måtte opgive at komme med forslag til at løse tvisten og nedlagde sit hverv.

Forløbet understreger efter Danske Mediers opfattelse, at mæglingsinstituttet ikke altid er velegnet

til at løse fastlåste

–

eller ligefrem afviste

–

forhandlinger om indgåelse af aftaler på ophavsrettens

område. Kulturministeriet anfører i de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2.3.4.2, at

mægling fremover vil kunne bruges for at fremme aftaleindgåelsen, fx i forhold til kollektive aftaler

vedrørende tekst- og datamining og kunstig intelligens. Dette er utvivlsomt korrekt, men da

udnyttelsen af ophavsretligt beskyttet materiale til brug for tekst- og datamining og kunstig

intelligens ofte foretages netop af de internationale tech-giganter, frygter Danske Medier, at der vil

opstå flere situationer, hvor mægling afvises og mæglingsinstituttet derfor ikke i praksis vil få den

forudsatte betydning.

Side 2 af 3

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Medier mener, at der er behov for at definere supplerende redskaber i ophavsretsloven, som

i højere grad kan tvinge dem, der ønsker at udnytte ophavsretligt beskyttet materiale, til at føre

reelle forhandlinger og indgå rimelige aftaler om udnyttelsen. Foreningen indgår meget gerne i dialog

herom med ministeriet.

Øvrige bemærkninger

Danske Medier konstaterer for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, at ophævelse af § 2, stk. 4, nr. 2, i

ophavsretsloven vil betyde, at der kun er ét nummer tilbage i stk. 4. Det foreslås, at stk. 4, nr. 1, i

stedet ændres til blot at være stk. 4, og at henvisningerne hertil i forslaget til § 21, stk. 2, § 30, stk. 1,

1. pkt. og § 33, stk. 1, 1. pkt. justeres derefter.

Endvidere foreslår Danske Medier for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 36, at den foreslåede

hjemmel til behandling af oplysninger om internettjenester i en ny § 84 c udvides til ikke kun at

omfatte internettjenester, der ved dom er kendt ulovlige, men også til hjemmesider, der vurderes at

krænke rettigheder eller vurderes at være åbenbart problematiske i forhold til rettighedskrænkelser.

Der henvises til bemærkningerne herom i RettighedsAlliancens høringssvar.

Endelig ønsker Danske Medier

–

uden for rammerne af det lovforslag, der er sendt i høring

–

endnu

en gang at påpege det problematiske i, at Kulturministeriet med virkning fra 1. januar 2024 har

ændret udlandsbekendtgørelsen, således at der fremover skal betales vederlag for brug af musik i

radio og tv til rettighedshavere i tredjelande, uanset at selvsamme lande ikke betaler vederlag for

brug af danske rettighedshaveres musik. Ændringen skete som følge af den såkaldte RAAP-dom fra

EU-Domstolen, C-265/19, som imidlertid har fået EU-Kommissionen til at indlede en proces, der

forventes at føre til, at den hidtil gældende danske retstilstand vedrørende gensidighed kan

genoprettes. Danske Medier opfordrer kulturministeren til at bidrage til, at EU-reglerne ændres

hurtigst muligt, og at udlandsbekendtgørelsen derefter ændres igen, så status quo genoprettes.

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelser

herom kan rettes til undertegnede på telefon 3397 4000 eller email

[email protected].

Venlig hilsen

Danske Medier

Holger Rosendal

Chefjurist

Side 3 af 3

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

12-01-2024

EMN-2017-00149

1675877

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret

Kulturministeriet har den 7. december 2023 sendt forslag til lov om ændring af

ophavsretsloven og lov om videregående kunstneriske uddannelser i høring. Danske

Regioner ønsker at afgive et uopfordret høringssvar, da lovforslaget har en afgørende

betydning for regionernes økonomi.

Afgivelsen af høringssvar udspringer navnlig af, at Region Midtjylland er part i en

verserende retssag for Højesteret mod Copydan Verdens TV. Udfaldet af sagen vil

have økonomiske konsekvenser for alle regionerne, og kan også få betydning for

andre offentlige myndigheder, hvor der sker gengivelse af transmissioner af radio- og

tv-udsendelser.

Et af tvistepunkterne i den verserende Højesteretssag er, hvorvidt gengivelse af

transmissioner af radio- og tv-udsendelse i venteværelser på Region Midtjyllands

hospitaler indebærer en ophavsretlig relevant handling i form af overføring til

almenheden.

I lovforslaget foreslås, at der i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20.

august 2023 foretages en ændring i lovens § 21, der omhandler offentlig fremførelse,

så det sikres, at dansk ret er forenelig med EU-retten. Ved ændringen indføres et nyt

stk. 2, der angiver, at bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke gælder for

overføring til almenheden, jf. § 2, stk. 4, nr. 1. Formålet med ændringer er at

tydeliggøre, hvornår fremførelse må betragtes som offentlig. Vurderingen af, om der

sker offentlig fremførelser afhænger af, om der er tale om direkte fremførelse eller

overføring til almenheden. Direkte fremførelse er fortsat underlagt national

fortolkning, hvorimod spørgsmålet om overføring skal vurderes efter de EU-retlige

almenhedskriterier. Baggrunden for denne præcisering er, at der efter EU-retten ikke

må eksistere nationale undtagelser til overføringsretten.

Af punkt 2.2.1.1., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget omkring begrebet

”overføring til almenheden”

fremgår følgende:

”EU-Domstolen

har imidlertid anvendt en bredere fortolkning

af overføringsbegrebet end denne definition. Det følger af en

lang række EU-domme, bl.a. C-403/08 og C-429/08 (Premier

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

League), C-151/15 (SPA) m.fl., som er afsagt efter den danske

gennemførelse af Infosoc-direktivet, at overføring også

omfatter såkaldt fornyet fremførelse, som indebærer

gengivelse af transmissioner af radio- og tv-udsendelser i

fysiske lokaler, herunder på cafeer og barer,

venteværelser

mv.”

(vores

fremhævning).

De to sager, der specifikt peges på, C-403/08 og C-429/08 (Premier League) samt C-

151/15 (SPA m.fl.), handler om visse barer og cafeer/restauranter. Venteværelser

nævnes ikke heri. Derimod nævnes venteværelser i sagen C-135/10, EU:C:2012:140

(SCF), hvor EU-Domstolen fastslog, at der ikke sker overføring til almenheden ved

gengivelse af transmissioner af radio-udsendelser i venteværelser.

På baggrund af EU-Domstolens

praksis bør ”venteværelser” slettes fra det citerede

stykke i udkastet til lovforslag.

Dette gælder særligt, når der tillige verserer en sag ved Højesteret om spørgsmålet.

Venlig hilsen

Nanna Skau Fischer

Centerchef

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København, den 12. januar 2024

Høringssvar fra Danske Scenografer vedr. høring ændring af lov om ophavsret samt ændring

af lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

Vedr. lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet bemærker Danske

Scenografer, at Kulturministeren med forslaget fremover også fastsætter nærmere regler om

uddannelsernes eksaminer, prøver og bedømmelser. Vi antager, at reglerne herom fastsættes i

samarbejde med uddannelsesinstitutionernes fagpersonale.

Vedr. lov om ophavsret kvitterer Danske Scenografer indledningsvist for et gennemarbejdet lovforslag

med flere positive elementer. Som fagforening for professionelle kunstnere, herunder bl.a. scenografer,

lyd- og lysdesignere, production designere m.fl., bemærker vi dog også, at forslaget ligeledes giver

anledning til nedenstående betragtninger, som bør inddrages i det videre arbejde.

Danske Scenografer sætter stor pris på og bakker op om ændring af ordlyd fra ”ophavsmand” til

”ophavsperson”.

Vi betragter det positivt, at der skabes mere klarhed om samspillet mellem EU-reglerne og de

traditionelle danske regler. Vi støtter forslaget om ophævelse af særreglen i ophavsretslovens § 2, stk. 4,

nr. 2, men må bemærke, at den nærmere afgrænsning af offentlighedsbegrebet må være op til

retspraksis.

Ændringen i § 21 gør, at alle regler om brug i undervisningen vil være samlet i §§ 13 og 13 a. Det er

formålstjenesteligt med en ensretning af reglerne omkring brug i undervisningen. Danske Scenografer er

enige i, at undervisning bør tages ud af § 21, således at hele reguleringen af brug af værker i

undervisningen sker i aftalelicensen i § 13 og undtagelsesbestemmelsen i § 13 a.

Det er meget indgribende, en forringelse af beskyttelsen og det virker ikke proportionelt at tillade

billedcitater, idet dette vil kunne gøre beskyttelsen illusorisk, hvilket også fremgår af de tidligere

lovbemærkninger, der citeres i forslaget.

Med ordlyden i § 24 a lægges op til, at en parodi altid vil udgøre et nyt og selvstændigt værk. Dette er en

uheldig betragtning og bør ikke automatisk være tilfældet, jf. bl.a. EU-retten. Reglerne bør i stedet

udformes således, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et nyt og selvstændigt

værk. Der foreslås desuden en henvisning til § 3, stk.2, så vi sikrer, at værks-parodier ikke kan anvendes

i øvrige krænkende sammenhænge.

Tanken bag den foreslåede modernisering af aftalelicensen imødekommes, men det undrer, at den alene

gælder for TV2 og DR og ikke alle broadcastere, ligesom det undrer, at det er begrænset til udgivende

værker.

For alle audiovisuelle rettighedshavere er adgang til data af stor betydning, hvorfor forslaget til § 67 a

støttes. Ikke alene ophavsmænd og udøvende kunstnere, men også producenter har brug for at kunne

stille krav om data om brugen i streamingtjenester. Det er også en betingelse for

gennemsigtighedsforpligtigelsen i § 55 a.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Scenografer støtter desuden Kulturministeriets nedsættelse af et ekspertudvalg om AI og op-

havsret. Danske Scenografer repræsenterer som fagforening en bred gruppe ophavspersoner –

scenografer, production designere, lyd- og lysdesignere, videodesignere m.fl. - inden for både tv/film og

scenekunst, hvorfor der kan bidrages med stor juridisk og praktisk erfaring fra netop disse

rettighedshaveres perspektiver. Vi stiller os derfor til rådighed med en juridisk kompetence fra

sekretariatet, ligesom vi kan bistå udpegning af faglige eksperter inden for området.

Danske Scenografer henviser afslutningsvist desuden til høringssvar fra Copydan AV-foreningernes

høringssvar, Samråd for Ophavsret samt Create Denmark.

Med venlig hilsen

Pernille Rask Jensen,

Sekretariatschef

Carsten Burke Kristensen,

Forperson

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Att: Ophavsretskontoret

Nybrogade 2

1203 København K

Formand

SUSSI BECH

Brandts Vænge 11

DK 3460 Birkerød

[email protected]

+45 20 48 76 35

Sekretær

INGO MILTON

Hyldevej 7

DK 3500 Værløse

[email protected]

+45 27 44 96 09

www.dansketegneserieskabere.dk

København, 9. januar 2024

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

Idet vi kvitterer for Kulturministeriets høringsbrev af 7. december 2024, fremsender vi hermed

høringssvar på de danske tegneserieskaberes vegne.

Danske Tegneserieskabere ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås

en udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige

beskyttelse udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade.

Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at

værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative frembringelser.

Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Med venlig hilsen,

SUSSI BECH

Formand

Danske Tegneserieskabere

INGO MILTON

Sekretær

Danske Tegneserieskabere

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

12. januar 2024

BOWI/MIGR

Att.: Amalie Sejer Clemensen

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

DI takker for muligheden for at kommentere på Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

Lovforslaget har til hovedformål at modernisere ophavsretsloven, så den teknologiske udvikling

bedre afspejles.

Ved fastsættelsen af regler og vilkår for rettigheder finder DI generelt, at der så vidt muligt skal

være en fornuftig balance mellem beskyttelsen af rettighedshaverne og mulighederne for at

håndhæve beskyttelsen på den ene side og incitamenter til at investere i dansk indhold,

muligheden for digital forretningsudvikling og innovation på den anden. Med den rette balance

kan man understøtte et velfungerende marked for rettigheder i en digital verden.

Helt overordnet kan det bemærkes, at lovforslaget behandler mange forskellige og komplekse

emner, som hver især har stor betydning. For at sikre den bedst mulige lovgivning på området,

kunne det være relevant at udskille flere af emnerne til en yderligere behandling i separate udvalg,

såsom det varslede AI-udvalg, og dernæst lade emnerne få egne lovforslag, når de respektive

udvalgsarbejder er afsluttet. Tidligere lovgivning har været baseret på sådanne udvalgsarbejder og

afgivelse af betænkninger, og denne tilgang støtter DI op om.

Overføring til almenheden

DI finder det positivt, at

”overføring til almenheden” nu reguleres i dansk ret, så det er i

overensstemmelse med EU-retten, jf. lovforslagets bemærkning om, at de nuværende forarbejder

til ophavsretslovens bestemmelse om overføring til almenheden ikke stemmer overens med EU-

Domstolens afgrænsning.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Nye aftalemæssige muligheder til statsejede tv-stationer

DI kan konstatere, at man som en del af forslaget til §§ 30 og 33 vil give DR og TV2 særlige

aftalemæssige muligheder. DI er betænkelig ved, at man på denne måde gør forskel på de

statsejede tv-stationer i forhold til andre tv-stationer.

DI bemærker endvidere, at lovforslaget vil indføre mægling i relation til §§ 30 og 33, hvor der

allerede gælder regler om mægling igennem Ophavsretslicensnævnet. DI finder ikke, at det er

meningsfyldt at have konkurrerende regler om tvisteløsning, hvorfor denne del af forslaget ikke

kan støttes.

Adgang til mægling på området for den generelle aftalelicens

Med forslaget indføres adgang til mægling på området for den generelle aftalelicens. Det fremgår,

at baggrunden for ændringen er at fremme aftaleindgåelsen for aftaler efter den generelle

aftalelicens ved, at parterne kan kræve mægling. Det fremgår også, at indførelsen af adgang til

mægling bl.a. begrundes i et ønske om at fremme kollektiv aftaleindgåelse vedr. tekst- og

datamining.

Træning af AI-modeller gennem tekst- og datamining er en grundforudsætning for at kunne

udvikle innovative AI-løsninger på en lang række samfundsmæssige problemer inden for sundhed,

beskæftigelse, velfærd osv.

En vigtig forudsætning for, at vi får velfungerende AI-løsninger på dansk er derfor, at der er gode

vilkår for at foretage tekst- og datamining i store danske datasæt. Dette forudsætter, at der skabes

klare ophavsretlige rammer for tekst- og datamining, der ofte foretages i indhold, der er beskyttet

efter ophavsretsloven. Der skal derfor findes en god balance mellem beskyttelsen af

rettighedshaverne på den ene side og ønsket om at fremme tekst- og datamining

–

og herigennem

AI-udvikling

–

på den anden.

I de gældende regler er det lovligt at anvende tilgængelige ophavsretligt beskyttede data uden

forudgående tilladelse eller betaling til tekst- og datamining, medmindre rettighedshaverne

udtrykkeligt forbeholder sig anvendelsen heraf jf. § 11 b .

Reglerne baserer sig på EU's copyright-direktiv. For DI er det vigtigt, at reguleringen som

udgangspunkt sker gennem fælleseuropæiske løsninger.

For DI er det ikke umiddelbart klart, hvilken betydning forslaget om at indføre adgang til mægling

på området for den generelle aftalelicens vil få for aftaleindgåelser på området for tekst- og

datamining, som ændringen skal fremme.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I tilfælde af, at der indgås aftaler med AI-udviklere om adgang til ophavsretsværker, hvor

rettighedshavere udtrykkeligt forbeholder sig anvendelsen j.f. §11(b), er det vigtigt, at vilkårene,

under hvilke værkerne stilles til rådighed, er gennemsigtige, rimelige og ikke-diskriminerende,

således at alle typer AI-virksomheder får lige muligheder for innovation og udvikling.

Mægling giver efter DI’s opfattelse ikke en sådan retfærdig løsning, da den mangler

gennemsigtighed og ikke sikrer retfærdighed for alle potentielle interessenter. Desuden er

obligatorisk mægling efter DI’s opfattelse ikke passende for adgang til værker, hvor

rettighedshaverne udtrykkeligt forbeholder sig anvendelsen, da det i sidste ende er frivilligt, om

rettighedshaveren vil stille værket til rådighed.

DI stiller sig derfor tvivlende overfor, om adgang til mægling er det rigtige redskab at tage i brug

for at fremme aftaleindgåelser på området. På samme måde finder DI ikke, at det i forslaget er

velbelyst, at kollektive aftaler er et effektivt ophavsretligt redskab at anvende i forbindelse med

aftaler om tekst- og datamining, herunder i lyset af rettighedshavernes mulighed for at forbeholde

sig anvendelsen j.f. §11(b).

DI bakker fuldt ud op om, at man forsøger at skabe klare rammer og vilkår, der både fremmer AI-

udvikling og tilgodeser rettighedshaverne. I lyset af forventningerne om AI-teknologiernes enorme

betydning og gennemslagskraft finder DI det derfor positivt, at Kulturministeren har besluttet at

nedsætte en ekspertgruppe, der skal behandle ophavsret i relation til AI. DI støtter op om, at der

samles mere viden om området og bidrager meget gerne konstruktivt til arbejdet.

Hvorvidt det er meningsfyldt at gennemføre forslaget om mulighed for mægling i forhold til den

generelle aftalelicens, herunder i relation til AI, fremfor at lade det indgå i det kommende AI-

udvalgs-arbejde, er DI ikke sikker på.

Frem for at indføre incitamenter til at fremme aftaleindgåelse inden for tekst- og datamining i en

dansk kontekst vil DI desuden foreslå, at man på dette område og på medieområdet generelt

fortsat søger fælleseuropæiske løsninger ved at følge og præge udviklingen i EU.

Nævnskompetence efter § 35

Det foreslås at opdatere Ophavsretslicensnævnets kompetencer i § 48, således at nævnet også får

kompetencer i relation til udnyttelse i henhold til § 35, stk. 4 og 5. DI finder denne opdatering

hensigtsmæssig og positiv for aftaleindgåelser inden for videreudsendelse.

Udvidet oplysningspligt for streamingtjenester

Det foreslås, at der indføres en oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle

informationssamfundstjenester over for producenter på det audiovisuelle område i tillæg til den

gældende gennemsigtighedsforpligtelse i § 55 a.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DI bemærker, at forslaget er i strid med ophavsretsdirektivets artikel 19 og rationalet bag

bestemmelserne i denne artikel. I henhold til artikel 19 bør de primære modtagere af

gennemsigtighed være ophavsmænd og udøvende kunstnere i forhold til deres første

aftalepartner (den part, til hvem ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager eller

udelukkende licenserer deres rettigheder). Gennemsigtighedsforpligtelserne gælder ikke direkte

for udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester, da disse tjenester er ikke-eksklusive

underlicenstagere af de første kontraktlige modparter. I henhold til artikel 19 stk. 2, er

underlicenstagere kun forpligtet til at give oplysninger, hvis og når den første aftalepartner ikke er

i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel

19 stk. 1. At pålægge streamingtjenester direkte gennemsigtighedsforpligtelser over for film- og

tv-producenter er derfor i modstrid med logikken og rationalet i artikel 19 og skaber en

uberettiget administrativ byrde for de omfattede virksomheder.

DI henholder sig til, at det i EU-lovgivningen ikke er fundet nødvendigt at tildele producenterne

denne rettighed for at opnå transparens, og at den foreslåede regulering ikke findes i noget andet

EU-land (eller andet land i verden), hvorfor forslaget efter DI’s opfattelse bør genovervejes. Hertil

kommer, at der endnu ikke er udviklet fælles målestandarder i branchen, hvilket reducerer

anvendeligheden af de data, som det foreslås, at producenterne skal modtage, idet det f.eks. er

vanskeligt at sammenligne data fra forskellige aktører.

Samtidig ses der i streamingbranchen en tendens til øget gennemsigtighed, hvorfor det foreslås, at

branchen selv bør udvikle standarder for transparens frem for, at det opnås gennem regulering.

DI står naturligvis til rådighed, hvis Kulturministeriet har spørgsmål til DI’s bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mie Nancy Grouleff

Immaterialretlig advokatfuldmægtig

Bo Wiberg

Chefkonsulent, DI Digital

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København, den 12. januar 2024

Sendes pr. mail til [email protected]

Høringssvar til lovudkast – ændring af ændring af lov om ophavsret

Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation (DJ) har over 18.000 medlemmer. Næsten samtlige

medlemmer skaber ophavsretligt beskyttet materiale som led i deres daglige arbejde. Medlemmerne

skaber fotografier, herunder pressefotos, tekster, oversættelser, grafik, film, TV og tegninger. Værkerne

bliver anvendt til både journalistik og kommunikation. DJ forvalter i vidt omfang medlemmernes ophavsret

på baggrund af bestemmelser herom i forbundets vedtægter.

Overordnet om lovforslaget

DJ vil gerne rose Kulturministeriets arbejde med at sikre, at den danske ophavsretslov er i

overensstemmelse med gældende EU-ret. Herudover er det et vigtigt tiltag, at ophavsretsloven nu

fremstår kønsneutral. Det har DJ’s fulde opbakning.

Lovforslaget i øvrigt giver DJ anledning til følgende bemærkninger:

Brug i undervisning – lovforslagets pkt. 5

DJ bifalder, at Kulturministeriet har taget initiativ til, at adgangen til brug af værker i undervisning nu er

mere ensartet. Det bliver lettere at administrere for såvel ophavspersoner som brugere.

DJ henviser i øvrigt for denne del til høringssvar fra Copydan AV-foreningerne, som forbundet bakker op

om.

Parodi – lovforslagets pkt. 7

Kodificering kan ændre retstilstand

DJ vurderer, at Kulturministeriets forslag om en udtrykkelig bestemmelse om undtagelse for parodi,

karikatur og pastiche

delvist

er en kodificering af retstilstanden i Danmark – efter Højesterets dom af

17. maj 2023 (Havfrue-sagen).

1/5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DJ bemærker, at Kulturministeriet ikke nødvendigvis skal kodificere (hele) dommen, men har mulighed

for at tilpasse eller ændre retstilstanden, som følger af dommen, gennem lovgivning.

DJ mener overordnet, at det er fornuftigt med en udtrykkelig bestemmelse om parodi, karikatur og

pastiche, og at den fortolkes i overensstemmelse med EU-domstolens forståelse af samme

undtagelse.

Parodier skal ikke kunne bruges i en krænkende sammenhæng

Det er imidlertid en fejlslutning, når Kulturministeriet konkluderer, at Højesteret i dommen mener, at

undtagelsen for parodi rummer en undtagelse fra ophavsretslovens § 3, stk. 2.

DJ kan følge, at der er en kobling mellem adgangen til parodi som undtagelse til § 2 og adgangen til at

foretage krænkende ændringer i værket i strid med § 3, stk. 2. Hvis der er ikke var en adgang til at

foretage krænkende ændringer i forbindelse med en parodi, vil der kun være en snæver adgang til

parodi, når det samtidig er et krav, at parodien skal udvise synlige forskelle. Det giver derfor mening, at

den, som laver en parodi, kan ændre værket også på en måde, som ellers ville være krænkende for

ophavspersonen til det oprindelige værk.

Det forekommer imidlertid unødvendigt for hensynet bag adgangen til parodi, karikatur og pastiche, at

parodien skal kunne anvendes på en måde eller i en sammenhæng, som er krænkende for

ophavspersonen. Det er meget indgribende og meget krænkende for ophavspersonen at få anvendt sit

værk i en eksempelvis politisk eller reklamemæssig sammenhæng. Det gælder for langt, langt de fleste

ophavspersoner også, selv om værket er parodieret. Det forekommer som en overflødigt indgreb i

ophavspersonernes rettigheder at gøre det lovligt, at parodier også kan anvendes til eksempelvis

pornografiske eller politiske formål.

DJ opfordrer på det kraftigste Kulturministeriet til at revidere lovforslaget, således at den del af

ophavsretslovens § 3, stk. 2, som vedrører brug på en krænkende måde eller i en krænkende

sammenhæng, fremover fortsat vil beskytte ophavspersonens grundlæggende interesser, når

vedkommendes værk bliver parodieret.

DJ bemærker i øvrigt, at dette spørgsmål slet ikke var aktualiseret i Havfrue-sagen i Højesteret. Det

skyldtes, at værkerne var blevet anvendt i en redaktionel sammenhæng, som

per se

ikke er en

krænkende sammenhæng. Højesteret skulle derfor ikke tage stilling til denne del af § 3, stk. 2, og det

forekommer derfor forkert at tillægge Højesterets bemærkninger for denne del væsentlig betydning.

Skulle Højesterets dom alligevel kunne tages til indtægt herfor, kan Kulturministeriet og Folketinget

under alle omstændigheder ændre denne retstilstand gennem vedtagelsen af dette lovforslag. En

sådan ændring vil ikke stride mod Danmarks EU-retlige forpligtelser.

DJ noterer sig, at ophavspersonen i vist omfang er beskyttet i den afvejning, som skal foretages i

bedømmelsen af, om parodien overhovedet er lovlig, jf. Deckmyn-dommen. DJ finder dog, at det er

uhensigtsmæssigt at fjerne ophavspersonernes beskyttelse mod ikke at få sit værk anvendt på en

måde eller i en sammenhæng, som er krænkende – for så til gengæld at have en omtrent tilsvarende

beskyttelse indbygget i parodiundtagelsen. Retspraksis har gennem årtier fastlagt den nærmere

udstrækning af beskyttelsen i § 3, stk. 2. Det er derfor uhensigtsmæssigt at fjerne beskyttelsen for lige

præcis parodier (i øvrigt som eneste undtagelse), for så samtidig at inkludere en tilsvarende

beskyttelse i parodiundtagelsen, for hvilken udstrækningen først kan fastlægges mere præcist gennem

årtiers retspraksis, navnlig fra EU.

2/5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Skulle Kulturministeriet alligevel vælge den foreslåede model, ønsker DJ, at Kulturministeriet i det

mindste præciserer i lovbemærkningerne, at ophavspersonen fortsat er beskyttet mod at få anvendt sit

parodierede værk på en måde eller i en sammenhæng, som er krænkende, herunder til reklame og

politisk propaganda, i kraft af bedømmelsen af, om parodien overhovedet er lovlig i sig selv.

I modsat fald vil det være overladt helt til domstolene at fastlægge rammerne for denne bedømmelse

uden den bedst tænkelige støtte fra den eksisterende retspraksis vedrørende § 3, stk. 2. Det vil give en

væsentlig usikkerhed omkring retstilstanden for både brugere og ophavspersoner.

Udbygning af aftalelicenssystemet – lovforslagets pkt. 8-10

DJ henviser til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret, som forbundet støtter.

On-demand brug af udgivne lydoptagelser – lovforslagets pkt. 11

DJ henviser til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret, som forbundet støtter.

Producenters adgang til gennemsigtighed – lovforslagets pkt. 29

DJ henviser til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret, som forbundet støtter.

Udvidelse af områderne for mægling – lovforslagets pkt. 30

DJ henviser til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret, som forbundet støtter.

Citat fra kunstværker og fotografiske billeder – lovforslagets pkt. 33

Lovforslaget skal helt droppes

Kulturministeriet anfører i de almindelige bemærkninger om denne del af lovforslaget, at en opretholdelse

af den nugældende retstilstand ikke (længere) vil være i overensstemmelse med EU-retten. Som følge

heraf skulle den danske implementering af Infosoc-direktivet ikke (længere) være korrekt.

DJ kan ikke få øje på, hvilke domme fra EU-domstolen som skulle have fastslået den retstilstand, som

skulle gøre den danske implementering forkert. EU-domstolen har rent faktisk i dommen af 1. december

2023 i sag C-145/10 (Painier) fastslået, at det

ikke

er afgjort, at et fotografisk værk kan anvendes med

henblik på citat (præmis 122-123).

DJ finder derfor for det første, at Kulturministeriets vurdering af den danske retstilstand ikke er korrekt.

Kulturministeriet begrunder herudover alene behovet for lovændringen med, at professorer og

undervisere i film- og medievidenskab er afskåret fra at vise framegraps fra film i fagbøger og

videnskabelige fremstillinger.

DJ mener, at dette hensyn er dækket af ophavsretslovens § 23. Her er der adgang til at gengive

kunstværker i videnskabelige fremstillinger.

3/5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Skulle der imidlertid være et reelt og stort på problem på dette område, mener DJ, at det er helt

overflødigt at forsøge at løse dette problem med at udvide den generelle adgang til citat i

alle

andre

tilfælde og for

alle

andre kunstværker. Der vil gå en lang årrække, før retstilstanden for citat af

kunstværker gennem § 22 er konkretiseret i en sådan grad, at det er muligt at udlægge rækkevidden

nærmere. Indtil da vil brugerne af ophavsret anvende kunstværker i en lang række sammenhænge i den

tro, at det er inden for rammerne af citatbestemmelsen.

DJ finder derfor for det andet, at Kulturministeriet forsøger at løse et – hvis overhovedet – meget

beskedent problem med et lovindgreb, som vil skabe en skadelig og usikker retstilstand i mange år frem

for ophavsmænd og brugere af alle andre typer af kunstværker.

DJ henviser i øvrigt til VISDA’s høringssvar om dette.

Lovforslaget skal være langt mere gennemarbejdet

Skulle Kulturministeriet på trods af ovenstående alligevel have et ønske om at indføre en sådan

bestemmelse, anbefaler DJ på det kraftigste, at denne del af lovforslaget udsættes, til at branchens

parter nærmere kan drøfte omfanget og konsekvenserne af en sådan ændring. På den baggrund kan

lovbemærkningerne være langt mere retningsanvisende i forhold til, hvordan der fremover kan citeres

fra kunstværker. Lovbemærkninger forholder sig alene til citat af framegraps i film- og

medievidenskabelige sammenhænge. Dermed vil brugere af ophavsret og ophavspersonerne i mange

år frem skulle diskutere og kæmpe om den nærmere forståelse af ”god skik” og ”betinges af formålet” i

§ 22, for så vidt angår kunstværker.

Det er eksempelvis helt uklart, hvordan det fremover er muligt at citere.

Er det Kulturministeriet tanke, at

det er muligt at citere hele kunstværker, herunder fotografier?

adgangen til citat i nogen grad skal kunne erstatte almindeligt salg af kunstværker, herunder

fotografier, og hvis ikke, hvordan sikres dette?

citat af et kunstværk, herunder fotografi, kan bruges til andre formål end konkret og specifik

kritik af selve billedet?

adgangen til citat skal kunne erstatte (visse af) de billedlicenser, som VISDA udsteder til brugere

af kunstværker?

det er muligt at gengive et udsnit af et kunstværk som citat?

er de øvrige bestemmelser om citat af kunstværker overhovedet nødvendige, når der adgang

til citat af kunstværker i § 22?

DJ ser også meget bekymret på muligheden for – med hjemmel i citatbestemmelsen – at bringe et udsnit

af eksempelvis et pressefotografi. Mediearbejdere, herunder pressefotografer, og hele mediebranchen

kæmper i øjeblikket indædt mod

fake news

og på at opretholde troværdigheden til information. En ny

adgang til at citere fra pressefotografier vil give mulighed for at bringe et ufuldstændigt – og evt.

manipulerende – udsnit af et billede, som samtidig kan tilskrives et ellers fuldt ud troværdigt pressefoto.

Mediearbejderne og mediebranchen vil således miste et af de bedste dokumentariske redskaber, nemlig

pressefotografiet, som gengiver og dokumenterer de faktiske begivenheder på en måde, som

pressefotografen kan stå inde for.

4/5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DJ anser det derfor som strengt nødvendigt – hvis Kulturministeriet ønsker at gennemføre denne

ændring – at ministeriet nedsætter et udvalg, som nærmere kan komme med bud på ovenstående

spørgsmål

analysere konsekvenserne. Det gælder både konsekvenserne for ophavspersoner – både

de økonomiske, de ideelle – og for samfundet i øvrigt.

Ulovlige internettjenesteadresser – lovforslagets pkt. 33

DJ henviser til høringssvaret fra Rettighedsalliancen, som forbundet støtter.

Hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, uddyber vi det gerne. Kontakt

tlf. 3342 8048 eller

[email protected].

Venlig hilsen

Tine Johansen

Formand

5/5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation - CVR 42552097 -

www.dpcmo.dk

Til Kulturministeriet - [email protected]

Høring over lovudkast - ændring af lov om ophavsret

12. januar 2024

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, DPCMO, takker for muligheden for

afgivelse af høringssvar og indsender hermed bemærkninger til lovudkastet.

Hovedpointer

Kulturministeren siger det klart. Hvis ikke reguleringen er tidssvarende og håndhævelsen effektiv, ender

den kreative branche som tabere, og vi bliver som mennesker og samfund fattigere. Den frie og

pluralistiske presse og troværdig journalistik er under voldsomt pres fra de globale tech platformes

forretningsmodeller.

De globale tech selskaber med omsætninger som overgår mange landes BNP er blevet betydelige globale

magtaktører, som ikke altid spiller efter gældende regler i Danmark. Dette har skabt et “power gap”

mellem de globale tech selskaber og den danske kreative branche, hvis indhold bruges af tech, som

igen medfører et “compensation gap”, som kan underminere borgernes tillid til tech og AI.

Som EU

Kommissionen konkluderer i forbindelse med “Artificial intelligence liability directive", kan dette

“compensation gap [ ] undermine citizens’ trust in AI, as well as the ability of the legal and judicial

system to ensure a fair and equitable result

in claims involving AI systems.”

EU’s tilgang til regulering

af AI er netop at sikre en tidssvarende retlige ramme, som skal skabe tillid og dermed fremme

innovation.

Det er de

mange etiske og juridiske “gaps”, som også omfatter value gap, information gap, privacy gap,

discrimination og bias gap, security gap, transparency gap, accountability gap, liability gap, trust gap

mm., lovgiver må regulere for at sikre trygge forbrugere og et level playing field, hvor der fortsat

investeres i og distribueres dansk indhold til glæde for danskerne og det danske samfund. DSA’en,

DMA’en, Data Act, AI Act og EMFA’en vil forsøge at

håndtere mange gaps, men desværre ikke alle.

Demokrati og frie medier går hånd i hånd. Demokrati kan alene trives, hvor der er frie og pluralistiske

medier, som sikrer borgerne troværdige nyheder og information, så de kritisk kan udøve deres

rettigheder, holde magthaverne ansvarlige og dermed beskytte den demokratiske proces mod

misinformation og manipulation. Vores demokratiske kultur - i al sin diversitet - er udfordret af den

digitale transformation. Engagerede, informerede og selvstændige borgere er den bedste garanti for

vores demokratis modstandsdygtighed.

Tekst og datamining, kunstig intelligens og kollektiv forvaltning

Det fremgår af forslagets side 27, at tekst- og datamining i § 11 b, stk. 1 er defineret som enhver

automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analyse tekst og data i digital form med

henblik på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer.

Tekst-

og datamining er “a term commonly used to describe the automated processing (“machine

reading”) of large volumes of text and data to uncover new knowledge or insights”.

European Commission, Impact Assessment p. 20

European Commission, Commission Staff Working Document - Impact Assessment on the Modernisation of EU Copyright

Rules, part 1, § 4.3.1

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet skriver også på side 28, at formålet med tekst- og datamining er at opnå ny viden og

finde frem til nye tendenser.

Hvorimod “ved træning af modeller baseret på generativ AI, som foregår ved skrabning, finder der en

masseudnyttelse sted af værker, der involverer en stor mængde rettighedshavere. Da kernen i den

nordiske aftalelicensmodel er at sikre aftaleindgåelse ved masseudnyttelse, således at brugerne sikres

en let adgang til rettighedsklarering, og rettighedshaverne sikres en rimelig betaling for brug af deres

værker, er aftalelicens en mulighed som klareringsværktøj på dette område”, lovforslagets side 29.

DPCMO er enig med Kulturministeriet i, at enhver form for udnyttelse af indhold til træning og udvikling

af algoritmer, der anvendes

inden

for generativ kunstig intelligens

(”AI”) falder uden

for

bestemmelserne om tekst- og datamining, herunder large language models, idet formålet med disse er

at skabe kommercielle produkter, og hvor der både finder eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse

sted. DPCMO er også enig i, at aftalelicensmodellen som klareringsværktøj giver mening ved denne

masseanvendelse. Skal klareringsværktøjet imidlertid være effektivt i praksis i forhold til de globale tech

selskaber, som træner deres algoritmer på dansk indhold, må det sikres, at tech faktisk forhandler med

rettighedshaverne, og hvis dette afvises, at både adgang til data og rettighedshåndhævelsen er effektiv.

DPCMO læser forslaget i overensstemmelse hermed, idet Kulturministeriet selv bl.a. på side 28 sondrer

mellem tekst- og datamining og kunstig intelligens.

For at undgå misforståelser opfordrer DPCMO til, at “generativ AI” også indsættes i 3. afsnit på side 29:

“Aftaler vedr. tekst- og datamining og generativ AI efter § 50, stk. 2…”. Det bør desuden

fremgå tydeligt

af loven, at tekst- og datamining og generativ AI begge er aftalelicensområder.

Under alle omstændigheder kræver tekst- og datamining lovlig adgang til det beskyttede indhold, og

rettighedshaverne skal ikke have forbeholdt sig retten. Dertil kommer, at selv i det tilfælde, hvor en

rettighedshaver ikke har forbeholdt sig sine rettigheder, kan indholdet ikke anvendes til tekst- og

datamining uden begrænsninger, hvis anvendelsen ikke opfylder tre-trins-testen.

Globale tech selskabers udnyttelse af andres indhold til brug for udvikling og salg af kommercielle

tjenester kan ikke begrunde indgreb i beskyttede rettigheder.

Billedcitat og ophavsretslovens øvrige undtagelser

Citatretten er en undtagelse, som blev indført i en anden tid, hvor globale tech selskaber ikke lavede

forretning ved brug af andres beskyttede indhold. Som ministeriet skriver bl.a. på side 21, har det en

betydning, når bestemmelser er fra fx 1961 og derfor ikke har taget højde for den medieudvikling og

de forbrugsmønstre, som internettet har medført.

Det er afgørende, at enhver undtagelse ikke kan bruges til omgå reglerne for aftaleindgåelse og

rettighedsbetaling. Det betyder, som det også fremgår af infosoc direktivet og tre-trins-testen, at enhver

form for kommerciel udnyttelse kræver en aftale og betaling.

DPCMO opfordrer Kulturministeren til at igangsætte et analysearbejde af undtagelserne i lyset af den

teknologiske virkelighed, vi befinder os i. Giver det mening at udføre dette arbejde på EU-niveau, vil

DPCMO opfordre Kulturministeren til at sætte sig i spidsen for et sådant arbejde - også i lyset af det

kommende EU-formandskab i 2025. På baggrund af den seneste teknologiske udvikling, sektorens

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

konkurrenceevne, medie-kendskabsniveauet samt borgernes engagement i alle medlemsstater, vil det

være relevant med et tværgående analysearbejde.

Infosoc direktivet er fra 2001, AVMS-direktivet fra 2018, DSM-direktivet er fra 2019 osv. Udviklingen

har på visse områder overhalet den regulatoriske ramme, hvilket skader den kreative industri. Juridiske

definitioner er ikke længere nødvendigvis tidssvarende, hvilket kan udnyttes af tech, som igen får en

konkurrencefordel på bekostning af danske og europæiske virksomheder. Og det er rettighedshaverne,

som efterlades med en ressource- og tidskrævende opgave i at skulle håndhæve rettighederne. Til

illustration kan det oplyses, at DPCMO siden sommeren 2021 har forsøgt at få Meta til at anerkende

forpligtelserne efter § 69a. Vi skriver nu 2024, og presseudgiverne og autorerne har endnu ikke

modtaget en krone fra Meta, men alene haft omkostninger forbundet med forvaltningen af den ret, som

politikerne gav medierne i et forsøg på at sikre bæredygtigheden hos den frie og mangfoldige presse.

I stedet for at indføre nye undtagelser til enerettigheder, som også i §§ 11 b og c, vil det derfor være

hensigtsmæssigt med en analyse af nuværende undtagelser, herunder citat- og referatretten, som for

manges vedkommende er indført i en anden tid og kontekst, hvor globale tech selskaber ikke skabte

forretning på baggrund af dansk indhold.

Ophavsretten danner grundlag for innovation

Den retlige regulering må være tidssvarende, så vi har de rette rammer, hvor alle kan være innovative

og skabe resultater, ny viden og ny forretning ved investeringer i nyt indhold til glæde for danskerne,

og hvor undtagelser ikke kan misbruges kommercielt og dermed udhule hele den kreative økonomi.

Ophavsretten giver skaberne retten til at kontrollere brugen af deres kreative indhold, dvs. retten til at

bestemme, hvordan deres arbejde bruges og distribueres. Det skaber en ramme for økonomisk

udvikling. Ophavsretten fungerer som et incitament til skabelse af og investering i nyt indhold og

opfindelser. Beskyttelsen af den økonomiske interesse fremmer investering i innovative projekter, idet

et klart retsligt grundlag skaber sikkerhed for investorer og virksomheder. Ophavsretten og kollektiv

forvaltning sikrer desuden tilgængeligheden af indhold til glæde for borgerne. Ophavsretten skaber

derfor et afbalanceret miljø, hvor skabere og innovatører trives samtidig med, at samfundet drager

fordel af den fortsatte strøm af kreativt indhold og teknologiske fremskridt.

Data-adgang og transparens

Kulturministeriet behandler på side 31 ff DSM-direktivets artikel 19 om oplysningspligten for udbydere

audiovisuelle

informationssamfundstjenester.

inkl.

også

Det

DPCMO’s

opfattelse,

jf.

alle

informationssamfundstjenester,

onlineindholdsdelingstjenesterne,

DSM-direktivets

definition af informationssamfundstjeneste, bør være genstand for gennemsigtighedsforpligtelsen samt

de øvrige pligter i DSM-direktivets kapitel 3. Som Kulturministeriet skriver på side 56, forstås ved

“udbydere af informationssamfundstjenester” det samme som i § 69a.

Alle ophavspersoner og udøvende kunstnere, herunder også presseudgivere, har ret til både passende

vederlag ved udnyttelsen af deres indhold (værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71) samt

krav på opdaterede, relevante og omfattende oplysninger om udnyttelsen af deres beskyttede indhold.

Som det fremgår af side 32, er data nemlig afgørende for alle grupper af rettighedshavere og deres

forvaltningsorganisationer, herunder DPCMO.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det følger af CRM-direktivet og lov om kollektiv forvaltning af ophavsret,

at en kollektiv

forvaltningsorganisation skal tilbyde licensbetingelser baseret på objektive og ikke-diskriminerende

principper, og at rettighedshaverne skal modtage et passende vederlag for anvendelsen af deres

rettigheder. Dette betyder bl.a., at vederlaget skal stå i rimeligt forhold til den økonomiske værdi af

rettighederne hos brugeren. For at kunne fastslå den økonomiske værdi, skal brugeren dele relevante

data, så værdien og potentialet kan vurderes.

Det følger af det ophavsretlige grundprincip om gennemsigtighed, jf. også forslagets side 31, at hvis

tredjemand udnytter andres beskyttede indhold, må denne sikre rettighedshaverne adgang til relevant

data om udnyttelsen.

Som det fremgår af forslagets side 48, kan adgangen til Ophavsretslicensnævnet efter gældende ret

generelt anvendes inden en aftale er opnået. Dette er hensigtsmæssigt for at undgå, at en

rettighedshaver tvinges til at acceptere en urimelig aftale for at kunne aktivere nævnet.

Det er DPCMOs opfattelse, at Ophavsretslicensnævnet allerede i dag kan fastsætte vilkår om udlevering

af relevant data i sager mellem en platform, hvor beskyttet indhold bruges, uploades, deles mm., og en

forvaltningsorganisation. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at dette fremgår eksplicit. Kulturministeriet

bemærkede i sit høringsnotat til L 205 fra 2021, at ministeriet er indstillet på at se nærmere på reglerne

for nævnets virke. DPCMO vil opfordre ministeriet til at gøre dette snarest.

Kulturbidragsloven, hvis formål er at fremme dansk (audiovisuelt) indhold, pålægger bl.a. globale

tjenester at oplyse deres bruttoindtægter i Danmark. Oplysningen skal bekræftes af en uafhængig

revisor, og der føres tilsyn med lovens overholdelse. Overtrædelse er bødesanktioneret. Alle globale

tjenester på det danske marked bør underlægges samme transparenskrav. DPCMO opfordrer

Kulturministeriet til at overveje om tilsvarende regler kan bringes i anvendelse over for de globale tech

selskaber.

Mægling og håndhævelse

Lovforslaget vil gøre det muligt at anmode Kulturministeren om at udpege en mægler, der kan mægle

i sager om tvister om vilkår og vederlag i aftaler efter den generelle aftalelicens. DPCMO støtter ethvert

forslag om styrkelse af muligheden for redskaber, der kan bringes i anvendelse som mægling og

Ophavsretslicensnævn, hvis en part afviser at forhandle, eller hvis forhandlingerne ikke fører til noget

resultat, fx fordi en part bevidst forhaler en proces for at undgå betaling og udlevering af data til

rettighedshaverne. DPCMO foreslår, at omkostninger forbundet med mægling som minimum deles

ligeligt mellem parterne.

Kulturministeriet skriver på side 29, at det er vurderingen, at mæglingsadgangen vil skabe gode vilkår

for aftaleindgåelse på de pågældende aftalelicensområder, og på side 53, at formålet med ændringen

er at fremme aftaleindgåelsen for aftaler efter den generelle aftalelicens.

Desværre har mæglingsinstituttet i efteråret 2023 vist sig ikke at være brugbart i sager, hvor modparten

er de globale tech selskaber, da både Meta og TikTok har afvist at respektere dette institut.

Mæglingsinstituttet kan derfor ikke bruges til at fremme aftaleindgåelse. Tværtimod har tech i praksis

forhalet sagen og efterladt en stor regning hos forvaltningsorganisationen for mæglers arbejde, som

ikke førte til en løsning.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeren udtalte til MediaWatch 25. september 2023, da ministeren udpegede mægler i sagen

mellem DPCMO og TikTok: ”… jeg håber og forventer, at når man agerer i Danmark, så følger man de

danske regler og den danske model, som blandt andet går ud på, at man taler om tingene i forsøget på

at finde en løsning. Hvis mæglingsreglerne viser sig utilstrækkelige, må vi fra politisk hold vurdere, hvad

der ellers skal til.”

Da det viste sig i december 2023, at både TikTok eller Meta afviste det danske mæglingsinstitut, udtalte

ministeren til MediaWatch 11. december: ”Jeg har egentlig en forventning om, at Tiktok og Meta snart

retter ind og begynder at følge de danske spilleregler. Jeg ønsker faktisk ikke at blande mig i de konkrete

tvister mellem parterne, men Danmark er et land, hvor vi taler sammen, og hvor dialog er en vigtig del

af vores demokrati. Spider-Man fik jo at vide af sin onkel,

at ”with great power there must also come

great responsibility”, men her stikker tech-selskaberne tilsyneladende hovedet i busken.” Ministeren

udtalte også, at han er klar til at gribe i den politiske værktøjskasse: …”Af samme årsag er jeg også ved

undersøge

hvilke

lovgivningsmæssige

håndtag,

der

kan

drejes

på

for

enten

at styrke

mæglingsreglernes effektivitet eller på anden vis sikre de nødvendige værktøjer, så det bliver sværere

at nægte at være en aktiv spiller i den danske model.”

Der er i den grad behov for effektiv regulering og effektiv håndhævelse over for de globale tech

selskaber. Danske Medier og DPCMO har længe anbefalet, at Danmark lader sig inspirere af den

australske og senest canadiske compulsory final offer arbitration-model, hvor parter kan tvinges til

forhandlingsbordet, og hvor resultatet er bindende. Skal et lille sprogområde som det danske kunne

trives og blomstre i en global tech og AI tid, er det afgørende, at tvistløsnings-instrumenterne er

tilstrækkelig effektive.

I retsplejen gælder princippet om processuel skadevirkning, som er et væsentligt aspekt af

retssystemet, som har betydning for retfærdigheden og effektiviteten af en retssag.

I direktivforslaget om AI-ansvar adresseres udfordringer ved, at AI-selskaber alene har adgang til data.

særlige

karakteristika

ved

kunstig

intelligens,

herunder

kompleksitet,

autonomi

uigennemsigtighed (den såkaldte ”sorte boks”-effekt),

gør det vanskeligt eller uoverkommeligt dyrt for

skadelidte at identificere de ansvarlige og løfte bevisbyrden for et vellykket (erstatnings-)krav, fastslår

direktivet. Effektive regler om ansvar giver desuden t økonomisk incitament til at overholde reglerne og

bidrager derfor til at forebygge overtrædelser. Direktivet nævner videre, at det kan være en udfordring

for sagsøgere at fastslå en årsagssammenhæng mellem manglende overholdelse og det output, som AI

systemet

producerer.

Direktivet

foreslår

derfor

afkræftelig

formodningsregel

årsagssammenhæng. Direktivet indeholder også bestemmelser om omvendt bevisbyrde samt fastsætter

en procedure, hvor en sagsøger kan anmode domstolene om at få udleveret dokumentation vedrørende

et højrisiko AI-system som grundlag for erstatningskrav. Dvs. en domstol kan pålægge et selskab at

fremlægge relevant dokumentation og data, inden der fremsættes et erstatningskrav. Det er muligt i

national lovgivning at indføre specifikke forpligtelser. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde

nationale regler, der er gunstigere for skadelidte. Mulighederne herfor bør undersøges i Danmark.

Manglende udvisning af rettidig omhu vil få store konsekvenser for den kreative branche.

Danske

–

og europæiske

–

rettighedshavere bør generelt have adgang til effektive regler og retsmidler.

Ellers ender den kreative branche som tabere, mens tech selskaber spiser af både værker, rettigheder

og kreativitet, som Kulturministeren så klart udtrykker det i pressemeddelelsen af 8. december 2023

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

om udkast til dette lovforslag, der bl.a. skal sikre, at ophavsretsloven i højere grad afspejler den

teknologiske udvikling.

Territorialitet

I overensstemmelse med ophavsretslovens grundprincip finder loven anvendelse på handlinger på dansk

territorium, jf. også forslaget side 57.

Ønsker lovgiver at sikre danske rettighedshavere rimelige forhold, så der betales for udnyttelse af dansk

indhold, som kan geninvesteres i nyt dansk indhold til glæde for danskerne, er det vigtigt, at den

teknologiske udvikling og de muligheder den giver for udnyttelse af dansk indhold ikke gør rettigheder

illusoriske og værdiløse.

Betragtninger til AI forordningen, som er offentliggjort på Kluwers Copyright Blog, indeholder en

henvisning til DSM-direktivets artikel 4 om kommerciel tekst- og datamining og territorialitet, som

fastslår, at udbydere af general-purpose AI models i EU skal

respektere EU’s ophavsretlige regulering

uanset jurisdiktionen for den ophavsretlige handling. Dette er netop nødvendigt for at sikre et level

playing field og betaling til rettighedshaverne.

Andre forslag til præciseringer i lyset af erfaringer med § 69a

Samtykke

En pressepublikation må efter § 69a ikke bruges online uden udgiverens samtykke. Et samtykke

foreligger ved indgåelse af aftale. Et samtykke må også antages at foreligge, når presseudgiverne selv

gør publikationen tilgængelig, men samtykket dækker alene udgivernes egen tilgængeliggørelse; ikke

tredjemands.

En tjeneste kan ikke fremtvinge et vederlags- og vilkårfrit samtykke ved ensidigt at ændre algoritmer,

så udgivernes indhold, herunder ved brugernes deling, fremstår anderledes/mindre attraktivt uden at

indgå aftale om vilkår og vederlag.

Det samme må gælde, hvis tjenesten crawler danske presseudgivereres hjemmesider og bruger indhold

herfra i egne produkter, men ikke vil indgå aftaler om tjenestens brug af indhold med henvisning til, at

udgiverne har mulighed for at “opte out”.

I disse situationer foreligger der ikke et tilstrækkeligt og aktivt samtykke, som påkrævet efter § 69a.

DPCMO opfordrer til, at det tydeliggøres ifm. den

forestående ændring af ophavsretsloven, at en “opt

out”-løsning ikke konstituerer samtykke i § 69a’s forstand.

Individuelle brugere

Individuelle brugeres anvendelse, som er privat, er undtaget i § 69, stk. 2, nr. 1. Undtagelsen er uden

selvstændig betydning og forekommer misvisende, da individuelle brugere de facto ikke er omfattet af

§ 69a. Det er informationssamfundstjenester. Det er tjenesterne, som skaber forretning på baggrund

af brugernes digitale aktiviteter, herunder uploading og deling af beskyttet indhold.

Kulturministeriet bemærker i høringsnotat til L 205 fra 2021, at “Kulturministeriet er enigt i, at

individuelle

brugere

facto

ikke

omfattet,

allerede

fordi

bestemmelsen

kun

vedrører

informationssamfundstjenesternes online brug”.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DPCMO er bekendt med, at bl.a. Frankrig ikke har medtaget denne undtagelse i deres implementering

af DSM-direktivets artikel 15, og at Meta ved Facebook har indgået aftale med franske presseudgivere,

som skal sikre vederlag retur til de franske udgivere for brugen af pressepublikationer på Facebook.

Iht. § 52c er tjenester også ansvarlig for de handlinger, der udføres af tjenestens brugere, herunder når

disse uploader og deler indhold beskyttet efter bl.a. § 69a. Det er selve kernen i bestemmelsen, som

ikke kan omgås - og samtykke dermed undgås - ved at henvise til individuelle brugeres deling i § 69a.

En privatpersons deling af en beskyttet pressepublikation - på samme vis som deling af fx en musikvideo

el. - vil være omfattet af § 52c og tjenestens ansvar, hvorfor denne fx Facebook, Threads, YouTube,

LinkedIn, X, TikTok og Instagram, som tillader brugere at uploade beskyttet indhold, skal indgå en aftale

med udgiverne og dele data.

DPCMO opfordrer til, at undtagelsen helt udgår, eller at ministeriets bemærkning fra høringsnotatet som

minimum medtages i lovbemærkningerne, idet tech selskaber bruger undtagelsen som hjemmel til at

afvise ansvar.

Undtagelserne kan kun anvendes i visse helt særlige tilfælde, der ikke strider mod bestemmelsernes

formål og effektivitet og dermed ikke indebære en urimelig skade for rettighedshavernes og samfundets

legitime interesse.

Direktiv (EU) 2019/790, DSM-direktivets artikel 15 og 17

Kulturministeriet implementerer i 2021 DSM-direktivets artikel 15 og 17.

Direktivet fastslår i betragtning 2, at direktiver vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder bl.a.

skal give et højt beskyttelsesniveau for rettighedshavere og lette processen for clearing af rettigheder.

En harmoniseret retlig ramme skal fremme innovation, kreativitet, investeringer og produktion også i

det digitale miljø. Beskyttelsen af rettigheder skal bidrage til EU’s mål om at respektere og fremme

kulturel mangfoldighed og samtidig fremme den fælles europæiske kulturarv.

Direktivet fastslår yderligere i betragtning 3, at den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at

ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes.

Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op.

Blandt andet derfor giver direktivet presseudgivere nye rettigheder i artikel 15, da den brede adgang til

pressepublikationer på nettet har givet anledning til fremkomsten af nye onlinetjenester, for hvilke

genanvendelsen

(direkte og indirekte) af

pressepublikationer udgør en

vigtig

del

deres

forretningsmodel og indtægtskilde.

De globale tech selskabers forretningsmodeller udfordrer i den grad de europæiske kreative

økosystemer, men også den demokratiske sammenhængskraft. Som direktivet fastslår i betragtning 54,

er en fri og pluralistisk presse afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang til oplysninger.

Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund.

Udgivere af pressepublikationer har imidlertid vanskeligt ved at tjene deres investeringer i pålideligt,

publicistisk indhold ind igen, da den manglende anerkendelse af udgivernes rettigheder ofte medfører,

at udstedelse af licenser og håndhævelsen af rettighederne til pressepublikationer bliver kompleks og

ineffektiv i det digitale miljø. Derfor, fastslår direktivet i betragtning 55, skal udgiveres organisatoriske

og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer anerkendes og støttes for at sikre

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

bæredygtigheden inden for udgivelsesvirksomhed og dermed tilgængeliggørelsen af pålidelige

oplysninger. Og derfor er det nødvendigt med en retsbeskyttelse på EU-plan af pressepublikationer fsva.

informationssamfundstjenesters digitale brug heraf. Beskyttelsen bør effektivt garanteres ved, at der i

EU-retten indføres særlige udgiverrettigheder til både reproduktion og tilrådighedsstillelse.

Anvendelsen af selv dele af pressepublikationer har økonomisk relevans, og den massive aggregering

og anvendelse heraf må ikke undergrave de investeringer, som udgiverne foretager i forbindelse med

produktionen af indhold, jf. betragtning 58. Derfor skal fortolkningen af undtagelserne i artikel 15

fortolkes på en sådan måde, at de ikke påvirker effektiviteten af de nye rettigheder.

Direktivet indfører desuden en bestemmelse om onlineindholdsdelingstjenesternes ophavsretslige

ansvar i artikel 17. Tjenesterne giver deres brugere mulighed for at uploade store mængder af beskyttet

indhold uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Artikel 17 fastslår, at rettighedshaverne bør

modtage et passende vederlag for anvendelsen af deres beskyttede indhold, idet tjenesterne opnår

fortjenester - enten direkte eller indirekte - ved at organisere og promovere indholdet med henblik på

at tiltrække et større publikum og ved at kategorisere det og anvende målrettet markedsføring, jf.

betragtning 61 og 62.

DPCMO har i to et halvt år forsøgt at indgå aftaler med de globale tech selskaber, som laver forretning

på baggrund af danske presseudgiveres indhold. To globale tech selskaber har anerkendt, at der skal

indgås aftaler. Resten afviser eller udfordrer, at reguleringen omfatter deres tjenester. Ved at forhale

forhandlinger, afvise reguleringen samt deling af data vinder tech på bekostning af danske

rettighedshavere.

Ekspertgruppe om ophavsret og AI - Danmark som foregangsland

DPCMO sætter pris på, at Kulturministeren har besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal

behandle ophavsret i relation til AI og bistår gerne i dette vigtige arbejde.

DPCMO finder, der er behov for et bredere revisionsarbejde i lyset af den generelle teknologiske

udvikling - både ift. effektiv beskyttelse af rettigheder, adgang til data og effektiv håndhævelse.

Danmark er et lille sprogområde. Hvis vi ikke handler klogt og hurtigt, kan vi miste den mediepluralisme

og kulturelle diversitet, som kendetegner Danmark.

Som Kulturministeren skrev i Berlingske 10. maj 2023,

har vi “brug for kulturen som fundamentet for

vores nationale fortælling

–

som både udgangspunktet og endemålet for demokrati, dannelse, tolerance,

retsstat, ytringsfrihed, forenings-

og forsamlingsfrihed, frisind og kritisk tænkning.”

Danmark indtager en styrke- og førerposition inden for ophavsretten. Vi håber, denne kan fastholdes i

takt med den teknologiske udvikling, og at den sammenhængskraft dansk indhold bidrager til lokalt,

regionalt og nationalt, ikke svækkes yderligere, og at danskerne fortsat har glæde af et mangfoldigt

udbud af dansk, troværdigt kvalitetsindhold til gavn for oplysning og den demokratiske samtale.

2023 var endnu et succes år for tech. Det var et svært år for mange danske

–

og europæiske

–

medier.

World Economic Forum vurderer, at risikoen for misinformation er den største globale trussel i dag. Den

digitale udvikling udfordrer vores demokratier og samfund. Engagerede, informerede og selvstændige

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

borgere er den bedste garanti for vores demokratis modstandsdygtighed. Det forudsætter en fri og

pluralistisk presse.

DPCMO håber, at Kulturministeren - både i Norden og i EU - vil sætte sig i spidsen for kampen for

kulturel diversitet ved at sikre tidssvarende regulering og effektiv håndhævelse. Vi er et lille land, men

vi kan gøre en stor forskel, hvis vi har mod til at gå forrest; både i forhold regulering, håndhævelse,

best practice, code of conducts mm.

Med venlig hilsen

Karen Rønde

Direktør

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Henriette Roued

Ophavsret

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

12. januar 2024 09:53:35

image001.png

Høringssvar til forslag om ændring af lov om ophavsret

Forslagets 2.2.5. Citat af fotografiske billeder

På baggrund af min forskning i digital kulturarv værdsætter jeg inkluderingen af

§70 Stk. 4 i LBK nr 1093 af 20/08/2023: “Beskyttelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

hovedmotivet for det fotografiske billede udgør et billedkunstværk, hvor

beskyttelsestiden er udløbet”.

lovforslaget

(27) til denne tilføjelse understreges forskellen mellem et billede

og et værk, hvor kreative valg som lyssætning og motivvalg er afgørende. Statens

Museum for Kunst påpeger i deres

høringssvar:

“Selv hvis det fotografiske

billede er professionelt udført med valg af lyssætning, vinkling af motivet,

efterbearbejdning m.m., har det ikke krav på selvstændig beskyttelse, såfremt

det er gjort med henblik på at skabe en troværdig gengivelse af et kunstværk,

hvor beskyttelsestiden er udløbet.”

Denne bemærkning skal ses i en kontekst af en massiv indsats for at digitalisere

og gøre kulturarven åbent tilgængeligt for borgernes brug. En indsats der er

både finansieret og skabt i samarbejde med samme borgere. Dette materiale

kunne være ældre værker som fx. Anna Anchers malerier eller materiale der er

endnu ældre og som måske ikke engang kan anses som værker, fx. Solvognen,

en flintøkse, en natpotte). Den reelle og største risiko for kulturarven er

“glemsel” og dette tages der sjældent højde for i den nuværende kommercielle

licensaftalemodel.

Interessant i lovforslagets del 2.2.5. Citat af fotografiske billeder, er

genovervejelse af at nogle af de “gamle motivudtalelser ikke længere kan

opretholdes i lyset af EU-retten”. Her skriver I at “EU-retten alene accepterer

indførelsen af rettigheder til andre end ophavspersoner i det omfang, at disse

ikke gives bedre retsstilling, end ophavspersonerne har.” Hvorfor fotografiske

billeder også skal kunne citeres. Dette kan i sig selv få stor betydning for

kulturarvssektoren i forhold til mulighederne for at bruge billedmateriale fra det

20. århundrede og nyere. Men der mangler stadig klarhed omkring hvordan

man kan citere fra et fotografi, ligesom der, som nævnt, er uklarhed omkring

billeder af kulturarvsmateriale generelt.

I min bog "Open

Heritage Data"

fra 2020 argumenterer jeg for, at nyere

lovgivning sjældent tager højde for kulturarv. Denne uklarhed og frygt for

lovmæssige fejl fører til forsigtighedsprincipper og uhensigtsmæssige praksis i

kulturarvssektoren, som hindrer borgernes adgang til både egen og vores fælles

kulturarv.

I er meget velkommen til at kontakte mig for at høre om de mange danske

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

eksempler på dette som jeg har samlet i min forskning.

Mange Venlige Hilsner,

Henriette Roued

Dr. Henriette Roued

Associate professor

University of Copenhagen

(UCPH)

Department of Communication (COMM)

Section for Galleries, Libraries, Archives and Museums (GLAM)

Karen Blixens Plads 8

2300 København S

[email protected]

+45 35 32 13 83

UCPH staff page | ORCID | Twitter | Linkedin

Latest research:

Roued, H., Castenbrandt, H., & Revuelta-Eugercios, B. A. (2023). Search, save and share: Family

historians’ engagement practices with digital platforms.

Archival Science,

23(2), 187–206.

https://doi.org/10.1007/s10502-022-09404-4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til rette vedkommende

Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) er meget glade for at få

muligheden for at kunne afgive vores bemærkninger til dette udkast til en

modernisering af ophavsretten.

DUP støtter 100% op om alle tiltag, der fremmer en kønsneutral

kommunikation og lovtekst

Derudover ser vi meget positivt på at ministeriet kigger alvorligt på AI, og de

udfordringer som musikbranchen oplever i den forbindelse. Vi i DUP og vores

internationale samarbejdspartnere (WIN - Worldwide Independent Network og

IMPALA - Independent Music Companies Association) arbejder fokuseret på

med område, og DUP vil gerne stille sig til rådighed for at bringe vores

erfaringer og bekymringer på området til rådighed i en evt. arbejdsgruppe.

På vegne af Danske Uafhængige Pladeselskaber.

Kristoffer Rom (forperson)

Danske Uafhængige Pladeselskaber

C/O Music For Dreams. Peter Fabers Gade 4, 2200 København N, CVR 27186432

dup.nu

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt via mail til

[email protected]

Højby den 12. januar 2024.

Høringssvar

–

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg takker for det tilsendte forslag, som vi modtog via mail den

7. december 2023.

På baggrund af regeringens lovkatalog har vi imødeset netop dette lovforslag med en vis spæn-

ding.

Vi noterer os således, at det angivne formål i lovforslaget flugter meget fint med teksten i lovkata-

loget. Vi gengiver det herunder fra lovforslaget. Understregningen er vores.

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at modernisere ophavsretsloven, så den teknologiske udvikling bedre afspejles, og der

skabes et mere velfungerende marked for ophavsret, så der derved sikres gode rammer for og den rette balance mel-

lem rettighedshavere, bruger af rettigheder og borgere ift. adgang til ophavsretligt beskyttet indhold og incitament til

at skabe nyt indhold. Lovforslaget har til hovedformål at foretage en modernisering af reglerne om aftaleindgåelse i

forhold til brug af ophavsretligt beskyttet indhold på internettet.

Men en nærmere gennemgang af forslaget dæmper glæden, til trods for at det lidt senere i første

afsnit

–

her igen fra forslaget

–

anføres at:

Lovforslagets indhold er i høj grad baseret på ønsker fra kulturlivet. Baggrunden for lovforslaget er således at optimere

den ophavsretlige regulering som følge af henvendelser til Kulturministeriet med konkrete udfordringer fra kulturlivets

interessenter, som især er begrundet i nye former for brug af ophavsretlige beskyttet indhold som følge af den teknolo-

giske udvikling. Lovforslagets har fokus på mulighederne for at indgå aftaler om brug af indholdet på nettet bl.a. i for-

bindelse med public service tilbud og aftale om indsamling af beskyttet indhold, som bl.a. kan benyttes med henblik på

kunstig intelligens.

Desværre kan vi ikke for alvor se noget aftryk af de input, som FDA, Forenede Danske Antennean-

læg sammen med DMD, Danske Mediedistributører har bidraget med over for Kulturministeriet,

dels i et møde, dels i efterfølgende skriftlig opfølgning herpå.

Vi vil derfor benytte denne mulighed for at gentage og understrege det behov vi oplever for tiltag,

som kan sikre en bedre balance mellem de to hensyn, som skal afvejes over for hinanden; hensy-

net til rettighedshaverne på den ene side og til (for)brugerne af rettighederne på den anden.

•

Det er vores oplevelse, at markedet er kendetegnet ved en betydelig asymmetri i klar favør

Højby Hovedgade 83 · DK-4573 Højby · Tlf.:(+45) 59 96 17 00

www.fda.dk

· CVR-NR.: DK10547776

[email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

rettighedshaverne, konkret de forvaltningsorganisationer, som er tillagt retten til at indgå af-

taler med aftalelicensvirkning.

Grundene hertil er flere;

de er sikret et monopol via lovgivningen

de har mange medarbejdere, herunder ikke mindst specialister på det ophavsretlige

område

de har meget betydelige omsætninger

–

alene Copydan, Gramex og KODA omsatte i

2022 samlet mere end 3,1 milliarder kroner

Asymmetrien har den sideeffekt, at for langt de fleste købere vil omkostningerne til at føre en

sag enten ved Ophavsretslicensnævnet eller ved domstolene ikke stå i et acceptabelt forhold

til de gevinster, der måske kan opnås. På den anden side er forvaltningsorganisationernes in-

teresse i at kaste mange ressourcer ind i et forsvar af positionen meget betydelige, fordi en

afgørelse kan skabe præcedens.

En vej til at styrke købersidens position ville være at gøre det utvivlsomt tilladt for køberne;

at udveksle oplysninger i forhold til aftaleindgåelse med forvaltningsorganisatio-

nerne

at organisere sig

eventuelt at forhandle i fællesskab

det kan samtidig overvejes at stille krav om at forvaltningsorganisationerne på de-

res hjemmesider skal offentliggøre lister over de købere, de har indgået aftaler med

på de enkelte aftalelicenser

•

Forvaltningsselskaberne er godkendt af Kulturministeriet efter reglerne i bekendtgørelse nr.

197 af 5. februar 2015. De krav som aktuelt stilles vedrører alene forhold i relation til ret-

tighedssiden og tager ikke hensyn til de markedsmæssige implikationer, et monopol har.

Vi skal derfor opfordre til, at godkendelsen suppleres med i det mindste en tvungen hørings-

procedure så brugerne af rettighederne får adgang til at komme med input i forbindelse med

godkendelsen. Det vil i særlig grad have relevans når bestående forvaltningsorganisationer sø-

ger om at få udvidet deres områder med flere godkendelser eller

beder om ’genbeskikkelse’.

Her har de aktuelle brugere konkret erfaring med den forvaltningspraksis, de møder fra den

pågældende forvaltningsorganisation.

•

I kraft af den de facto monopolstilling, forvaltningsselskaberne opnår ved godkendelsen til at

indgå aftalelicensaftaler, er det vores opfattelse at der er behov for en betydelig grad af tilsyn,

for at sikre at forvaltningsselskabernes praksis mindst muligt skader konkurrencen i det mar-

ked, som de er en del af.

Det nugældende tilsyn er ganske begrænset og består i at

konkrete sager

ved uenighed om

priser og vilkår kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet under Kulturministeriet og at an-

dre forhold kan påklages til Kulturministeren, men dennes muligheder for at gå ind i materi-

elle vurderinger af forvaltningspraksis, prissætning mv. er stærkt begrænsede.

Oplevelsen på tv-området er, at betalingerne til de rettigheder, som erhverves via aftaleli-

censordninger, fylder en stigende andel af de samlede udgifter for forbrugerne til erhvervelse

Side 2 af 3 sider

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

af indholdsadgang. Det kunne være et udtryk for at tilsynet ikke er tilstrækkeligt.

Vi opfordrer til, at det inddrages i den aktuelle modernisering af ophavsretsloven

–

med det

eksplicitte formål at sikre;

gode rammer for og den rette balance mellem rettighedshavere,

bruger af rettigheder og borgere ift. adgang til ophavsretligt beskyttet indhold

–

at styrke tilsy-

net med de forvaltningsorganisationer, som får tildelt ret til at indgå aftaler med aftalelicens-

virkning.

I disse overvejelser kunne blandt andet indgå;

Systematiske og regelmæssige auditeringer for at tilsikre en forvaltningspraksis med

størst mulig gennemsigtighed. Godkendelser på mere end 5 år understreget dette

behov.

En omplacering af tilsynet bør overvejes, så det flyttes ud af det ressortministerium,

som grundlæggende har til formål at beskytte ophavsretten. Det kunne eksempelvis

være i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor tilgangen netop er at sikre et mar-

keds bedst mulige funktion. Denne styrelse har således betydelige kompetencer,

når det gælder eksempelvis områder med monopol(lignende) forhold.

•

I formålet med lovforslaget nævnes den teknologiske udvikling som en eksplicit grund til at

foretage en modernisering. Det betvivler vi ikke, men vi vil gerne påpege, at en ændring i tek-

nologi ikke nødvendigvis fører til en øget brug af rettighederne, men alene til en ændret brug.

Følgelig skal et skifte i teknologi ikke nødvendigvis i sig selv betyde en øget vederlæggelse.

Konkret har vi oplevet, at den samlede betaling, som følge af de nye tekniske måder at distri-

buere m.v. på, er steget meget voldsomt, i kraft af den store betaling for de såkaldt digitale

rettigheder, til trods for at der i høj grad er tale om, at den ene form for udnyttelse har erstat-

tet den anden. Sådan er det ikke gået for betalingen - her er vederlaget

for de ”nye” rettighe-

der kommet oveni.

•

Det er vores oplevelse på tv-området, at det prisniveau, vi stilles overfor, ligger (betydeligt) i

overkanten af, hvad vi mener at kunne erfare, der betales i sammenlignelige lande. Når der

ikke er en intern konkurrence i Danmark, bør det overvejes, om der kan sikres en eller anden

form for relevant sammenligning med tilsvarende lande.

Med venlig hilsen

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg

[afsendt elektronisk uden signatur]

Søren Birksø Sørensen

Sekretariatschef

Side 3 af 3 sider

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Dansk Sceneinstruktører

Ophavsret

Høringssvar til FU godkendelse: Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

12. januar 2024 08:56:07

image001.jpg

Kære kum ophavsret

Foreningen af Danske Sceneinstruktører (FDS) indsender høringssvar vedrørende forslaget til

ændringer i ophavsretslovgivningen.

Vi anerkender positivt forslagene om ændring, men der er specifikke aspekter i forslaget, som vi

gerne vil rette jeres opmærksomhed mod.

FDS tilslutter sig konkret bemærkningerne i høringssvarene fra følgende organisationer, som FDS

er en del af:

• Create Denmark

• Samrådet for ophavsret

Vedrørende nedsættelsen af en ekspertgruppe om AI og ophavsret, ønsker vi at understrege

vigtigheden af, at denne ekspertgruppe bør bestå af og/eller forpligtes til at inddrage en bred

vifte af skabende og udøvende kunstnere i sit arbejde. Vi mener, at ekspertgruppen bør dække

forskellige værksområder såsom scenekunst, film/tv, grafik, billeder, tekst og musik. Da

problemstillingerne omkring ophavsret og AI varierer afhængigt af branchen og værktypen, er

det afgørende, at ekspertgruppen repræsenterer denne diversitet.

Vi værdsætter jeres opmærksomhed på dette komplekse emne.

Med venlig hilsen

Forperson Lene Skytt, på vegne af bestyrelsen

FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER

Linnésgade 25, 2.

1361 København K

Tel.: 33 33 08 88 – telefontid tirsdag og torsdag mellem kl. 9:30-14:00 (tryk 3)

Dir.: 54 55 28 55

www.stagedirectors.dk

Danske Sceneinstruktører er faglig organisation for professionelle instruktører, iscenesættere og

koreografer i Danmark. Vi kæmper for vores medlemmers arbejdsvilkår, rettigheder og

kunstneriske interesser.

Vi registrerer personoplysninger, når vi sagsbehandler. Læse om vores behandling af

personoplysninger

her.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Jakob MFF

Ophavsret

Høring over lovudkastet- ændringer af lov om ophavsret

10. januar 2024 15:47:14

Att. Kulturmininisteriets ophavsretskontor.

På vegne af Fotografforeningens medlemmer, er det en enig bestyrelse der med største bekymring ser på lovforslagets

pkt. 33, hvor der

foreslås en udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige beskyttelse

udhules

og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade.

Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at værne om deres

muligheder for

at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative frembringelser.

Vi opfordrer derfor på det kraftigste at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Med venlig hilsen

Jakob Jensen

Formand

FOTOGRAFFORENINGEN. MFF

[email protected]

www.fotografforeningen.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Ærendal

Ophavsret

Anne Sophie Gersdorff Schrøder

Gramex" høringssvar vedr. “Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret”

11. januar 2024 15:47:20

image001.gif

Kulturministeriet har den 7. december 2023 sendt forslag til lov om ændring af ophavsretsloven i

høring hos Gramex.

Gramex takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Gramex har noteret sig, at de udøvende kunstnere og musikselskaberne agter at indgive

selvstændige høringssvar. Henset hertil, og til karakteren af høringsudkastet, har Gramex

besluttet ikke at afgive et selvstændigt høringssvar.

Mvh

Lars Ærendal

Jura- og markedschef – Head of Legal and Commercial

Gramex

Så spiller musikken

Gl. Kongevej 11-13

1610 København V

+45 33 85 32 00

d +45 33 85 32 12

m +45 21 68 08 91

[email protected]

gramex.dk

Link til vores persondatapolitik:

https://gramex.dk/om-gramex/cookie-og-privatlivspolitik/

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Tina Holm Møller

Ophavsret

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

8. januar 2024 13:31:28

image001.jpg

image002.png

image003.png

image004.png

image005.png

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

HK Privat ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås en udvidelse af

citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige beskyttelse

udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade. Billedskabere

hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at værne om deres

muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Venlig hilsen

Tina Holm Møller

Faglig teamleder

Telefon +45 7011 4545

Direkte +45 3330 4491

Mobil +45 2946 7018

[email protected]

HK Privat

Weidekampsgade 8

2300 København S

HK.DK/PRIVAT

Anmeld os på

HK’s privatlivspolitik

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København den 12. januar 2024

Til Kulturministeriet

Høring over udkast til ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser

under Kulturministeriet

IFPI Danmark (IFPI) er musikselskabernes brancheorganisation. På vegne af vores medlemmer, som

tegner sig for majoriteten af markedet for indspillet musik i Danmark, takker vi for muligheden for

at komme med bemærkninger til udkastet til ændring af ophavsretsloven.

IFPI støtter det overordnede sigte med lovforslaget, men finder, at forslaget indeholder en række

problematiske elementer, hvilket navnlig er tilfældet med lovbemærkningerne til § 33. IFPI har uddybet sine

synspunkter nedenfor.

Selvom lovforslaget ikke indeholder omfattende regler om kunstig intelligens er det IFPI’s opfattelse, at

ministeriet er særdeles opmærksom på de problemstillinger, som relaterer sig til AI. IFPI støtter, at

ministeren lægger op til at nedsætte en arbejdsgruppe, som har fokus på kunstig intelligens’ indflydelse på

ophavsret og underholdningsbrancherne. IFPI har arbejdet indgående med de juridiske, tekniske og

markedsmæssige problemstillinger, som AI-teknologien medfører for musikbranchen og de øvrige

underholdningsbrancher, og stiller sig på den baggrund gerne til rådighed for deltagelse i ministeriets

arbejdsgruppe.

Ny aftalelicens for DR, TV 2/DANMARK A/S og TV 2 Regionerne på on demand-området for indspillet musik

Lovforslagets pkt. 11 indeholder et forslag om en ny § 33, som indeholder en ny specifik aftalelicens, der

gælder DR, TV 2/DANMARK A/S og TV 2 Regionernes brug af udgivne lydoptagelser på on demand-området.

Forslaget er underlagt Ophavsretslicensnævnets kompetence, jf. forslaget § 33, stk. 3, og adgang til mægling,

jf. forslagets pkt. 20.

IFPI ser overordnet positivt på formålet med forslaget og kan også støtte, at Ophavsretslicensnævnet får

kompetence på området. Musikselskaberne har gennem forvaltningsorganisationen MPO gjort det nemt for

bl.a. DR og TV 2/DANMARK A/S at få bred adgang til den kommercielle musik, herunder ved hjælp af

aftalelicenssystemet. Det kan derfor virke fornuftigt at indføre en specifik aftalelicens på området.

IFPI er imidlertid forundret over lovbemærkningerne til forslaget, som virker til at være baseret på en

grundlæggende tanke om, at DR, TV 2/DANMARK A/S og TV 2 Regionerne skal have ret til frit at vælge, hvilken

kommerciel musik de vil bruge (eller om de vil bruge kommerciel musik), mens musikselskaberne og

kunstnerne har en form for pligt til at levere denne musik. Det vil føre til en ulige forhandlingsposition, som

ikke er acceptabel.

Kunstnerne og musikselskaberne står i dag over for et digitalt marked, som er enormt dynamisk og

uforudsigeligt, og hvor der er et langt større behov end tidligere for at kunne have kontrol over, hvor indhold

licenseres og på hvilke vilkår. Musik anvendes på alle mulige forskellige måder af meget forskellige aktører

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

og i mange forskellige typer af tjenester

–

lige fra mere traditionelle udnyttelsesformer som radio og tv til

fitnessapps og computerspil.

Hertil kommer, at omfanget af tilgængelig musik er eksploderet. Eksempelvis uploades der i dag i omegnen

af 120.000 numre dagligt til Spotify, hvor der nu ligger musik fra mere end 11 millioner artister. DR, TV 2 m.fl.

har i dag også tegnet abonnementer ved flere såkaldte library-selskaber, som giver DR og TV 2 mulighed for

at bruge frikøbt musik fra hovedsageligt udenlandske kunstnere, som fx kan anvendes som baggrundsmusik.

Denne musik udgør i dag størstedelen af musikken i danske tv-programmer og anvendes i bredt omfang som

et alternativ til den kommercielle musik, der tilbydes af fx MPO.

DR, TV 2/DANMARK A/S m.fl. ønsker tilsyneladende et system, hvor de kan frikøbe den billige musik, og hvor

de samtidig kan få den dyre musik til en gennemsnitspris uden at rettighedshaverne har mulighed for at

vælge, hvorvidt og hvordan de vil licensere deres rettigheder. Bemærkningerne i lovudkastet understøtter

desværre i vid udstrækning denne logik på en måde, som kan føre til en tilbagetrækning af rettigheder på

bekostning af en velfungerende dansk model for kollektiv licensering.

Nye aftalelicenser indføres normalt kun på områder, hvor der er opbakning fra rettighedshaversiden. Dette

skyldes, at aftalelicenssystemet i sin essens blot er en forlængelse af en frivillig aftale mellem en

forvaltningsorganisation og en bruger, fx DR eller TV 2/DANMARK A/S. Aftalelicenssystemet betyder derimod

ikke, at rettighedshaverne kan tvinges til at indgå en aftale, eller at de kan pålægges at acceptere særlige

vilkår (hvilket dog også nævnes i lovbemærkningerne i pkt. 2.3.3.2). Hvis aftalelicensen bliver andet end det,

fx en indirekte tvang eller priskontrol, vil rettighedshaverne og forvaltningsorganisationerne

–

som i forvejen

ofte påtager sig en ekstra byrde ved også at skulle fordele til ikke-medlemmer

–

slet ikke være interesserede

i at indgå aftaler med aftalelicensvirkning. Konsekvensen heraf vil være et mindre effektivt marked end det

vi kender til i dag.

Det er derfor nødvendigt at justere i navnlig bemærkningerne til forslaget for at skabe en balanceret

retstilstand. IFPI ønsker at bidrage konstruktivt til dette.

Vigtige ændringer er følgende:

•

Udgangspunktet i bemærkningerne bør være, at der er tale om en understøttelse af den frie forhandling

mellem rettighedshaverne og brugerne og ikke, at der er tale om et ”supplement” til tvangslicensen eller

at brugerne skal ”sikres” adgang til musik.

Det kan bl.a. nævnes, at deltagelse i kollektiv forvaltning er

frivillig for den enkelte rettighedshaver og at de enkelte individuelle rettighedshavere som udgangspunkt

har ret til at beslutte, om de vil have deres indhold anvendt i fx levende billeder. Det bør også

tydeliggøres, at forslaget har til formål at understøtte kollektive aftaler mellem

forvaltningsorganisationer og brugere.

Anvendelsesområdet for forslaget bør ikke være begrænset til DR, TV 2/DANMARK A/S og TV 2

Regionerne. Den foreslåede konstruktion vil have den konsekvens, at aftalelicens for de navngivne

aktører behandles efter § 33, herunder med adgang til at indbringe sagen for Ophavsretslicensnævnet,

mens aftalelicens for andre onlineindholdsudbydere skal håndteres efter § 50, stk. 2. Der lægges op til,

§ 33 kan udvides ved en bekendtgørelse iht. forslag til § 33, stk. 4, men kun til ”radio-

fjernsynsforetagender”.

Når der er tale om on demand brug, vil udbyderen imidlertid ikke agere som

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

”radio- og fjernsynsforetagende”, men som onlineindholdsudbyder.

Forslaget vil derfor være

konkurrenceforvridende for de aktører, som ikke er nævnt i § 33 og som uden saglig grund er underlagt

andre regler end de navngivne. Eksempelvis vil en aftale med aftalelicens, som indgås med en

podcasttjeneste, der ikke er ejet af et radio- og fjernsynsforetagende, skulle godkendes i medfør af § 50,

stk. 2. Hvis tjenesten bliver købt af fx TV 2/DANMARK A/S, vil reglerne i § 33 imidlertid pludselig finde

anvendelse. Det samme vil gælde, hvis TV2/DANMARK A/S vælger at etablere en konkurrent til

podcasttjenesten.

•

Det bør yderligere overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at der skal udstedes en ny bekendtgørelse

–

som er en administrativ tung proces

–

hvis en anden aktør end de tre nævnte skal indgå en aftale med

aftalelicens på det område, som omfattes af § 33. Dette er ikke et krav efter den nuværende retstilstand,

hvor aftalelicens kan indgås i medfør af § 50, stk. 2. Hvis ministeriet ønsker at holde fast i den nuværende

konstruktion, bør hjemlen i § 33, stk. 4,

udvides, så reglerne i § 33 kan udvides til ”andre

onlineindholdsudbydere”

end DR, TV 2/DANMARK

A/S og TV 2 Regioner.

Det er afgørende, at det er rettighedshaverne, der i deres repræsentationsaftaler med

forvaltningsselskabet eller gennem forvaltningsselskabets demokratiske strukturer definerer, hvilke

rettigheder, som forvaltningsselskabet kan licensere. Når det handler om den første

eksemplarfremstilling, der foretages, er normalsituationen, at de enkelte rettighedshavere ofte selv vil

forvalte denne rettighed - i hvert fald når det gælder større AV-produktioner. Det kan imidlertid også

være situationen, at rettighedshaverne har valgt, at også rettighederne til den første

eksemplarfremstilling kan håndteres i kollektive aftaler. Det er p.t. situationen for podcast. I den situation

bør det være sådan, at der også gælder en nævnskompetence, og at der også er aftalelicensmulighed

efter §§ 30 og 33. I modsat fald vil aftalerne i sådanne almindeligt forekommende tilfælde skulle

suppleres med godkendelser efter § 50, stk. 2 for denne del, og det vil også give udfordring i de tvister,

som måtte blive forelagt for Ophavsretslicensnævnet, idet nævnet i denne situation ikke vil have

kompetence i forhold til den første eksemplarfremstilling.

Sætningen

”Den

foreslåede bestemmelse har således ikke til hensigt at give radio- og

fjernsynsforetagender adgang til at etablere og konkurrere med deciderede audio-streamingtjenester

såsom TDC Play, Spotify, Apple Music eller Tidal, men at give adgang til, at produktioner

–

såvel

audiovisuelle som audio der indeholder lydoptagelser

–

kan stilles til rådighed af radio- og

fjernsynsforetagender”

bør udgå.

Som nævnt ovenfor bør det være den enkelte forvaltningsorganisations

mandater, som er styrende for, hvilke aftaler, der kan indgås, herunder med aftalelicensvirkning. IFPI

forstår baggrunden for at sætningen er indsat, men den sender et meget uheldigt signal om, at en

tjeneste (som ikke er en decideret audiostreamingtjeneste) kan foretage meget intensiv brug af fx en

enkelt kunstners indhold under aftalelicensen. Det åbner således for en skadelig modsætningsslutning. I

stedet kan anføres, at aftalelicensens omfang afhænger af den bagvedliggende kollektive aftale mellem

en forvaltningsorganisation og brugeren, som igen afhænger af de mandater, som

forvaltningsorganisationen har fået fra sine medlemmer. Dette er med til at sikre, at der ikke indgås

aftaler på områder, som individuelle rettighedshavere selv ønsker at indgå aftaler på, hvilket fx kan være

ovennævnte område eller brug af musik i reklamemæssig sammenhæng.

•

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

•

Adgangen til at kræve mægling, jf. forslagets pkt. 20, bør udgå for så vidt angår § 33. Dette skyldes, at

muligheden for mægling allerede er indarbejdet som en del af nævnets almindelige sagsbehandling, jf. §

7 i Bekendtgørelse om Ophavsretslicensnævnet

. Særskilt mæglingsadgang er derfor unødvendig og vil

stride imod grundtanken om Ophavsretslicensnævnet, der er at have en hurtig og effektiv

tvisteløsningsmekanisme.

Det bør i øvrigt tydeliggøres, at aftaler, som allerede er indgået, som

udgangspunkt ikke kan indbringes for nævnet, medmindre der er støtte herfor i de konkrete aftaler, og

at den nye adgang til at indbringe sager for Ophavsretslicensnævnet kun har virkning for aftaler, som

indgås efter den nye lovs ikrafttræden.

Brug af kønsneutrale betegnelser

IFPI noterer sig med stor tilfredshed, at ministeriet har valgt at lægge op til en modernisering af sproget i

ophavsretsloven ved på konsekvent vis at lade kønnet sprogbrug erstatte af kønsneutrale betegnelser.

Indførelse af en ny parodiundtagelse

IFPI finder, at der bør udvises tilbageholdenhed med at indføre nye undtagelser til eneretten. IFPI forstår

imidlertid, hvorfor ministeriet i dette tilfælde foreslår en undtagelse for parodi, karikatur og pastiche.

Ændringen kan have den fordel, at der skabes en klarere retstilstand på området, og IFPI er derfor ikke

modstander af det specifikke forslag.

IFPI har dog en række forslag til forbedringer:

•

Det bør tydeliggøres, at forslaget erstatter

–

og ikke supplerer - de tidligere undtagelser. Både den

lovbestemte i § 52 c, stk. 10 (som nu

bliver ”opslugt” af den bredere § 24 b) og den ulovbestemte, som

er nævnt i Højesterets dom i sagen om Den Lille Havfrue. Da formålet med ændringen er at skabe klarhed

er det vigtigt, at der ikke hersker tvivl om, hvorvidt der eksisterer flere parallelle parodiundtagelser.

Andet ville også være problematisk ift. EU-retten.

Det bør udtrykkeligt nævnes, at anvendelse af et værk eller frembringelse i medfør af den foreslåede §

24 b ikke medfører, at der automatisk bliver skabt et nyt og selvstændigt værk som forstået i

ophavsretslovens 4, stk. 2. Også dette vil være korrekt ift. EU-retten.

Forslaget til § 24 b, stk. 2, bør udgå eller modificeres, så begrænsningen alene omfatter § 11, stk. 2, 2.

pkt. om kildeangivelse. Ophavsretslovens § 3 indeholder allerede flere fleksible standarder, som fx ”god

skik”,

der giver domstolene frihed til at vurdere, om en parodi mv. er en overtrædelse af de ideelle

rettigheder eller ej. Det giver ikke mening at have en hovedregel om, at navngivnings- eller respektretten

aldrig gælder, blot fordi der er tale om en parodi mv. Det bør i tvivlstilfælde være op til domstolene at

foretage hensynsafvejningen. Af samme grund bør følgende sætning slettes:

”Det skyldes, at det i praksis oftere vil være undtagelsen end reglen, at kravet om god skik vil gøre det

påkrævet at angive navnet på ophavspersonen til det værk, der anvendes, eftersom hensynet til den

•

Bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 2004.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

humoristiske effekt i de fleste tilfælde må forventes at veje tungere end hensynet til ophavspersonens ret

til at blive navngivet.”

Overholdelse af de ideelle rettigheder kan ofte være af meget stor betydning for den enkelte

rettighedshaver, og det kan ikke være rigtigt, at hensynet hertil skal vige, blot fordi værket eller

frembringelsen anvendes i en humoristisk sammenhæng.

Kunstig intelligens

Som angivet indledningsvist kan IFPI også støtte ministeriets tilgang til håndtering af spørgsmålet om,

hvordan ophavsretslovgivningen skal indrettes i lyset af udviklingen inden for kunstig intelligens. Udviklingen

inden for kunstig intelligens har allerede haft enorme konsekvenser for musikbranchen. Eksempelvis er det

blevet muligt for enhver at efterligne artisters stemmer og sætte dem i sammenhænge og situationer, de

aldrig har været en del af - fx ved at få afdøde

Johnny Cash til at synge Aquas ”Barbie Girl”.

Sådanne sange

lægges i stort omfang på sociale medier og musikstreamingtjenester, og konkurrerer på den måde direkte

med de indspilninger, som artisterne rent faktisk har medvirket på. Problemet bliver kun større efterhånden

som teknologien og folks evner til at anvende teknologien bliver bedre. Musikselskaberne er nogle af de få

aktører, som er begyndt at indgå licenser og samarbejder ift. kunstig intelligens, og har således allerede

praktisk erfaring med området. Der er dog fortsat tale om et helt nyt område, hvor villigheden til at indgå

aftaler for brugen er indhold er meget lav, hvorfor der er meget lang vej til et velfungerende licensmarked.

Samtidig er området kompliceret

–

både juridisk og teknisk

–

hvilket gør det meget vanskeligt at lovgive om.

IFPI kan derfor bifalde, at Kulturministeriet nu nedsætter en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på

området.

På vegne af IFPI Danmark

Lasse Lindholm

| Direktør for kommunikation og public affairs

IFPI Danmark | Axel Towers | Axeltorv 2 | 1609 København v | CVR: 82 51 87 11

M: +45 26 23 38 33 | E: [email protected] | W: www.ifpi.dk | T:

twitter/ifpiDK

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Klaus Pedersen / BKF

Ophavsret

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret - høringssvar fra Billedkunstnernes Forbund

10. januar 2024 13:42:09

image001.png

Under henvisning til Kulturministeriets høringsbrev af 7.12.2023, skal jeg på vegne af

Billedkunstnernes Forbund hermed fremkomme med vores høringssvar.

I lovforslaget lægges der op til at der indføres en adgang til at citere fra billeder, jf. § 22.

Vi mener at dette forslag er overflødigt og direkte skadeligt for billedkunstnernes ophavsret.

Brug af billeder til diverse formål kan i dag på en enkel og let måde klareres gennem

forvaltningsselvskaber eller direkte hos kunstneren/rettighedshaveren. Hertil kommer, at

billedkunstnernes mulighed for at generere indkomst fra andre områder end salg af

originalværker kan frygtes udhulet, hvis der åbnes op for en adgang til billedcitat.

Vi skal i øvrigt henvise til høringssvar fra VISDA, Samrådet for ophavsret og Akademikerne.

Bedste hilsner

Klaus Pedersen, sekretariatsleder/director

Billedkunstnernes Forbund/Danish Visual Artists

Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K

Tlf. 3312 8174/3312 8170 - www.bkf.dk

Mandag – torsdag kl. 10.00 – 15.00

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bernhard Bangs Allé 25

2000 Frederiksberg

[email protected]

T. +45 3386 2880

F. +45 3386 2888

www.pro-f.dk

10. januar 2024

Kulturministeriet

[email protected]

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret, hørings-

svar fra Producentforeningen

Producentforeningen skal hermed komme med sine kommentarer til de dele af

forslaget, som har betydning for film- og tv-producenter.

Kønsneutrale betegnelser

Producentforeningen kan kun støtte ministeriets forslag om, at ophavsretsloven

gøres kønsneutral.

Overføring til almenheden

Producentforeningen støtter forslaget om at ophæve § 2 stk. 4, nr. 2 og de præci-

serende lovbemærkninger, som vil bidrage til at bringe den danske ophavsretslov

i overensstemmelse med de EU-retslige regler på området omkring retten til over-

føring til almenheden.

Parodier, karikatur og pastiche

For så vidt angår parodier og karikaturer har Producentforeningen været skeptiske

og bekymrede over et enkelt element i Højesterets dom fra 2023 om Den Lille Hav-

frue. Det er bemærkningen om, at parodier m.v. altid skal anses at udgøre et nyt

og selvstændigt værk. Det indebærer, at hvis nogen bruger dele af en film, en tv-

serie eller et tv-program og laver en satire eller karikatur på basis heraf, så skal

den, der laver parodien eller karikaturen, anses for at være rettighedshaver også

til de anvendte dele af den audiovisuelle produktion. Det er absurd og helt uac-

ceptabelt. Vi kan støtte indførelse af en udtrykkelig undtagelse i § 24a om parodier

og karikaturer, men kun under forudsætning af, at der i lovbemærkningerne

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

lægges afstand til Højesterets bemærkninger; det er og skal være en konkret vur-

dering, om en parodi eller karikatur kan anses som et nyt og selvstændigt værk

efter § 4, stk. 2.

Brug i undervisning

Producentforeningen bakker op om den foreslåede ændring af § 21, som indebæ-

rer at alle regler om brug i undervisningen samles i §§ 13 og 13a. Dette sikrer en

hensigtsmæssig og mere overskuelig ordning med velfungerende systemer, som

understøtter let adgang for skoler og undervisningsinstitutioner til brug af film og

tv i undervisningen.

Nævnskompetence

Den foreslåede udvidelse af Ophavsretslicensnævnets kompetence forekommer

at være en logisk opdatering af bestemmelsen i § 48 i lyset af den udvikling, der

har været omkring § 35. Producentforeningen bakker derfor op om den foreslåede

§ 48 stk. 2.

Datarapportering

Producentforeningen bakker op om forslaget til § 67a.

For alle rettighedshavere, herunder også film- og tv-producenter, er data afgø-

rende. Data om, hvilke produktioner, der er udnyttet, og omfanget af denne udnyt-

telse er afgørende i relation til vurdering af værdien af produktionen og potentialet

for fremtidige udnyttelsesaftaler, som vedrører eller relaterer sig til produktionen.

Data er også vigtigt i forbindelse med vederlagsberegning og kontrol, og ikke

mindst vederlagsfordeling som led i kollektiv forvaltning. Det Danske Filminstitut

kræver også i støttevilkår oplysninger fra producenterne om brugen på stre-

amingtjenester, oplysninger, som producenten i dag har svært ved at give.

I forhold til streamingtjenester m.v. er der behov for at sikre en klar lovhjemlet pligt

for disse tjenester til at afgive data til rettighedshaverne.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det skyldes, at der i modsætning til seertal for flow-tv ikke findes samme tradition

for transparens på streamingområdet, ligesom informationsniveauet (antal stre-

ams m.v.) ikke er standardiseret. Derfor er den foreslåede bestemmelse vigtig. For

at skabe den tilsigtede parallel til § 55a om ophavspersoner og udøvende kunst-

nere bør det i lovbemærkningerne (s. 67 midt i høringsudkastet) præciseres, at

oplysningerne skal gives på begæring af en AV-producent ”eller dennes repræ-

sentant”.

Producentforeningen støtter dog ikke forslaget til undtagelsesbestemmelsen i stk.

1, sidste punktum, hvorefter en streamingtjeneste kan begrænse omfanget af op-

lysninger, hvis ”den administrative byrde ved at give oplysningerne [er] uforholds-

mæssig stor”. Selvom formålet med den foreslåede bestemmelse er at spejle §

55a, forekommer det ikke relevant at videreføre denne undtagelse, når transpa-

rensforpligtelsen alene vedrører producenters adgang til data. I modsætning til §

55a retter den foreslåede § 67a sig ikke mod en situation, hvor rapporteringsfor-

pligtelsen potentielt kan knytte sig til mange rettighedshavere pr. udnyttelse. Des-

uden forpligtes streamingtjenesterne ikke til at afgive oplysninger af egen drift.

Derfor ses proportionalitetsvurderingen ikke at være relevant i denne situation.

Administration af liste over ulovlige hjemmesider; registrering og videregivelse

af ulovlige internettjenesteadresser

Producentforeningen bakker op om tiltagene foreslået i den nye § 84c. De vil lette

arbejdet med en for den kreative branche betydningsfuld kriminalitetsbekæm-

pelse. Dog bør lovforslaget ikke begrænses til hjemmesider, der er dømt ulovlige

af en dansk domstol. Der henvises til Rettighedsalliancens høringssvar.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis Kulturministeriet måtte ønske synspunkterne i

Producentforeningens høringssvar uddybet.

Med venlig hilse

Jørgen Ramskov

Direktør

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DET JURIDISKE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Kulturministeriet

[email protected]

Forslaget af 7. december 2023 vedr. ændring af ophavsretsloven

Tak for muligheden for at kommentere på lovforslaget af 7. december 2023.

Dele af forslaget skyldes jo juridiske opfattelser udgået fra bl.a. undertegne-

de. Jeg er meget glad for og beæret over, at ministeriet har lyttet til dem. Jeg

er ikke i tvivl om, at forslaget vil betyde en særdeles høj grad af overens-

stemmelse mellem den danske ophavsretslov og EU-retten, og at Danmark

nu bliver det land i Europa, hvis ophavsretslov afspejler størst EU-

retskonformitet.

Herudover glæder jeg mig meget over den høje juridiske kvalitet, der præ-

ger både lovteksten og forarbejderne, og som også har præget de andre op-

havsretlige lovændringer, der har været i de senere år. Jeg synes generelt,

ophavsretskontoret gør et virkelig godt arbejde. Meget stor tak for det.

Til de enkelte dele af forslaget vil jeg gerne sige:

Jeg er allerede selv gået over til ”ophavsperson” både i undervisning og an-

dre steder. Det er det eneste rigtige i dag. Jeg mener desuden, at ophavsper-

son lyder langt bedre end det mystiske ord ”ophav”, som jeg ved, at nogen

kunne tænke sig at bruge i stedet for. Jeg håber, at ministeriet vil stå fast

over for eventuelle forsøg på at få ordet ophav ind i lovteksten i stedet for

ophavsperson.

Forslaget om ophævelse af § 2, stk. 4, nr. 2, fylder mig med stolthed og

glæde. Jeg er også helt enig i forslagene vedr. ændring af § 21 og § 24.

Efter min mening er forslaget til ny § 24 b om parodier meget velskrevet, og

jeg er helt enig i, at det rigtige er at undtage § 24 b fra kravene i § 11, stk. 1

og 2. Jeg kan dog stadig være i tvivl, om det kan give EU-retlige problemer,

9. JANUAR 2024

KØBENHAVNS UNIVERSITET, DET

JURIDISKE FAKULTET, CENTER FOR

INFORMATIONS- OG

INNOVATIONSRET (CIIR)

Karen Blixens Plads 16, 2300 København

DIR

MOB

35 32 31 61

20 34 08 87

[email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

hvis parodier skal være undergivet et krav om lovligt forlæg, jf. § 11, stk. 3.

Som jeg forstår det, følger det ganske vist af EU-retten, at medlemsstaterne

gerne må tilføje nye, indskrænkende tilføjelser, når de implementerer EU-

retlige undtagelseshjemler, herunder ved at stille krav om lovligt forlæg.

Men jeg tror ikke, det gælder i tilfælde, hvor EU-Domstolen udtrykkeligt

har sagt, at et vist begreb i en undtagelsesbestemmelse skal fortolkes på en

særligt totalharmoniseret måde, der udelukker yderligere tilføjelser. Se

nærmere min artikel i ET 2023.064 afsnit 6 ved og med fodnote 19-22 og

CIIR-artiklen om ophavsret og EU-ret i NIR 2018 s. 306 med fodnote 31,

begge tilgængelige online på jura.ku.dk/mortenrosenmeier under ”Publika-

tioner”. Men som jeg læser Deckmyn-dommen, har EU-Domstolen her de-

fineret parodibegrebet på en totalharmoniseret måde, som udelukker supple-

ring med andre kriterier, herunder krav om lovligt forlæg. I den forbindelse

tror jeg, man skal være opmærksom på, at præmis 33, hvor Domstolen defi-

nerer det EU-retlige parodibegreb, udtrykkeligt angiver at være et svar på

spm. 3, som gik ud på, om der gjaldt andre parodibetingelser end dem, den

foreliggende ret havde spurgt til. (”Det andet og det tredje spørgsmål skal

følgelig besvares med, at …”).

Herudover tror jeg, det vil skabe det bedste samspil mellem ophavsretten og

grundretlige regler om ytringsfrihed, hvis parodiprincippet i § 24 b undtages

fra kravet om lovligt forlæg. Parodiprincippet realiserer et grundretligt

dogme om, at humoristiske ytringer nyder en særligt vidtgående ytringsfri-

hed, fordi de er et vigtigt led i samfundsdebatter, herunder om politiske em-

ner. Se Menneskeretsdomstolens “Guide on Article 10 of the Convention of

Human Rights – Freedom of expression”, opdateret 31.08.2022 og tilgænge-

lig på

https://www.echr.coe.int/documents/guide_art_10_eng.pdf

s. 40. Men

så vidt jeg kan se, kan der være mange parodier, som ifølge dét skal omfat-

tes af en vidtstrakt ytringsfrihedsbeskyttelse, selvom de ikke har lovligt for-

læg. Bl.a. foregår rigtig meget debat jo i dag på sociale medier. Det er i den

forbindelse helt sædvanligt, at brugerne af medierne laver humoristiske

”memes” o.l. ved modifikation af eksisterende beskyttet stof, hvis ophavs-

retlige lovlighed de ikke kontrollerer. Jeg vil tro, at rigtig mange af de hu-

moristiske memes, der florerer på sociale medier, ikke har lovligt forlæg, og

at de er lavet af private brugere, der ikke var opmærksomme på, at der skul-

le gælde noget ophavsretligt krav om det. Det gælder også memes, der angår

samfundsrelevante emner. Jeg kan derfor godt frygte, at der, hvis parodier

skal have lovligt forlæg, kan opstå mange sager, hvor parodier, der grund-

retligt nyder en vidtstrakt ytringsfrihed, ikke desto mindre krænker ophavs-

retsloven. Jeg vil derfor for mit vedkommende mene, at det vil give den

bedste retstilstand, hvis parodier ikke skal være undergivet kravet om lovligt

forlæg.

SIDE 2 AF 5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Jeg kan forestille mig, at nogle høringssvar vil anbefale en ændring af den

foreslåede § 24 b, sådan så den, hvis værk parodieres, skal have et krav på at

få del i de indtægter, parodien kaster af sig, herunder KODA-penge o.l.

Denne retsopfattelse kan tilsyneladende føres tilbage til visse sager fra KO-

DA, jf. min artikel i ET.2023.064 note 22. Jeg tror, det er en meget dårlig

ide. Det vil betyde, at parodiprincippet får karakter af en slags tvangslicens-

regel. Det vil igen medføre, at folk kun kan udfolde deres grundretligt be-

skyttede humoristiske ytringsfrihed, hvis de betaler for det. Jeg frygter, at

det er EU- og grundretligt problematisk. Bl.a. tror jeg ikke, man fra EU's

side har forestillet sig, at brugere af sociale medier, der parodierer efter

DSM-direktivets art. 17, stk. 7, litra b, skulle kunne pålægges at betale for

det. Der vil også kunne opstå svære spørgsmål om, hvad det er for indtæg-

ter, ophavspersonen til det parodierede værk kan kræve at få del i, herunder

om det kun handler om vederlag fra kollektive forvaltningsorganisationer,

eller om ophavspersonen også kan rejse et økonomisk krav mod parodisten i

sager, hvor der ikke er den slags indtægter. Uanset hvad vil det kunne med-

føre urimelige resultater. Det er f.eks. svært at se rimeligheden i, at humori-

stiske billedskabere som dem, hvis billeder fandtes lovlige i UfR 2023.3772

H, for fremtiden skal sende dele af deres VISDA-vederlag videre til Edvard

Eriksens arvinger, eller at karikaturtegnere, der gengiver Bjørnebanden i ka-

rikaturtegninger om bankskandaler, skal til at dele deres betaling med Dis-

neykoncernen. Så vidt jeg kan se, bør ophavsretlige parodiregler derfor have

den retsvirkning, at parodien går helt fri af ophavsretten til det parodierede

værk, sådan så ophavspersonen til det sidstnævnte ikke har krav på at få del

i de indtægter, parodien måtte generere. Det er også retstilstanden i alle an-

dre lande, hvis ophavsret jeg har beskæftiget mig med. Jeg har aldrig hørt, at

der noget sted i verden skulle gælde en regel om, at ophavspersonen til et

parodieret værk skulle kræve at få del i de indtægter, parodien genererer.

Det svarer til, at ophavspersoner, hvis værker er genstand for lovligt citat,

ikke kan kræve del i indtægterne fra det værk, de citeres i.

Jeg kan også forestille mig, at nogle høringssvar vil prøve at påvirke mini-

steriet til, at parodiprincippet kun skal dispensere fra § 2, ikke § 3, stk. 2.

Også den retstilstand advarer jeg imod af de grunde, som jeg beskriver i ET

2023.064 afsnit 5. Derimod kunne det måske være en ide, hvis ministeriet

folder endnu mere ud i lovforarbejderne, at § 24 b kan vige i tilfælde, hvor

den parodieredes interesser trækker i den retning, og at det somme tider kan

føre til samme resultat, som hvis parodiprincippet skulle respektere § 3, stk.

2. F.eks. kan parodier, der forbinder ophavspersonen med et bestemt parti-

politisk budskab – og som vil være respektretskrænkende, hvis parodiprin-

cippet skal vige for § 3, stk. 2 – sikkert kunne være retsstridige uden § 3,

stk. 2, fordi de strider mod ophavspersonens ”negative ytringsfrihed”, for-

stået som vedkommendes interesse i

ikke

at ytre sig. Se hertil den Europæi-

SIDE 3 AF 5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ske Menneskeretsdomstols domme

Financial Times Ltd and Others

The

United Kingdom,

821/03, 15.12.2009 og

Sanoma Uitgevers B.V.

The Net-

herlands,

38224/03, 14.09.2010. På samme måde vil der, også selvom § 24

b skal dispensere fra respektretten, kunne skrides ind over for parodier, der

forbinder ophavspersonen til det parodierede værk med f.eks. racediskrimi-

nation, alkoholmisbrug, forbrydelser mm. Jeg er overbevist om, at det vil

skabe en fuldt tilfredsstillende retstilstand.

For så vidt angår spørgsmålet om billedcitat er jeg enig i, at § 70 bør henvi-

se til § 24 b. Derimod er jeg, som jeg også tidligere har skrevet til ministeri-

et, meget ked af, at jeg har været med til at foreslå, at § 70 også skulle hen-

vise til § 22. En ændring af den art vil givetvis blive misbrugt som argument

for, at billedbrug, der klart er rettighedsbelagt efter en traditionel vurdering,

nu ikke er det mere, og at brugere, der plejer at betale for deres billedfor-

brug, nu kan slippe for det. Det vil kunne skade en lang række fotografer og

billedskabere, der tilhører en af de økonomisk svageste grupper i samfundet.

Samtidig vil jeg mene, at det behov for gengivelse af fotografiske billeder,

der måtte opstå i praksis, er fuldt ud dækket af de regler, der allerede gælder

nu. Endelig er jeg overbevist om, at den aktuelle retstilstand er i fuld over-

ensstemmelse med EU-retten, og at den ikke skaber nogen EU-retlige pro-

blemer. Se nærmere den mere udførlige juridiske argumentation i Akademi-

kerne/UBVAs høringssvar.

Jeg håber derfor meget, at ministeriet kan overtales til at skrinlægge tanken

om at lade § 70 henvise til § 22. Jeg beklager meget mine skiftende udmel-

dinger i sagen. Tingene gik simpelthen for hurtigt, da jeg skrev under på

Jørgen Blomqvists og mit brev af 09.09.2023. Det virkede så klart og logisk

i elfenbenstårnet. Men så ramte virkeligheden. Jeg kunne sparke mig selv

over det.

Jeg synes, det er en virkeligt god ide at nedsætte et ekspertudvalg om AI og

ophavsret. Jeg har selv beskæftiget mig meget med de ophavsretlige aspek-

ter af AI, bl.a. i næste udgave af ”Immaterialret”, der kommer i februar

2024. Jeg håber, at udvalget evt. kan bruge noget af det, jeg skriver. Jeg vil

også meget gerne bidrage aktivt til dets arbejde, om ikke andet så som

uformel konsulent, hvis der evt. opstår behov for det.

For så vidt angår de øvrige dele af lovforslaget vil jeg tillade mig at henvise

til Akademikerne/UBVAs høringssvar.

SIDE 4 AF 5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

SIDE 5 AF 5

Endnu engang tak for et meget velskrevet lovforslag.

Morten Rosenmeier

Professor i ophavsret

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Att.

Kulturministeriets ophavsretskontor

9. januar 2024

Strandgade 6, st.

1401 København K

Tlf.: 32 95 51 00

illustratorerne.dk

danskforfatterforening.dk

Høringssvar

vedr. ”Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret”

Illustratorerne i Dansk Forfatterforening ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås en

udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige beskyttelse udhules

og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade. Billedskabere hører til blandt de dårligst

lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige

vederlag fra deres kreative frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Med venlig hilsen

Marie Priem

Forperson for Illustratorerne i Dansk Forfatterforening

Ørningevej 20

4140 Borup

[email protected]

”Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret” - Illustratorerne i Dansk Forfatterforening - side 1 af 1

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Johannes Riis

Ophavsret

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

12. januar 2024 11:25:36

image001.png

Høringssvar til forslag om ændring af lov om ophavsret

Ved Johannes Riis, ph.d., lektor i filmvidenskab, den 12. januar, 2024.

I vid udstrækning hæmmer den nuværende ophavsretslov forskning i den del af kulturarven, der

vedrører filmværker. I forhold til samfundets interesse i de kulturbærende funktioner af film er

EUs InfoSoc-direktiv i utilstrækkelig grad blevet implementeret. Det gælder også det forslag til

revision, der er sendt i høring.

InfoSoc-direktivets artikel 5 bør vægtes langt højere, da den i flere henseender indskrænker

ophavspersoners rettigheder, når det gælder eksemplarfremstilling med et forskningsformål:

i. Artikel 5, stk 2, c. ”særlige reproduktionshandlinger, som foretages af offentligt

tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner eller museer, eller af arkiver, og

som ikke har til formål at opnå direkte eller indirekte økonomiske eller kommercielle

fordele”

ii. Artikel 5, stk 3, a) ”hvis der udelukkende er tale om anvendelse til anskueliggørelse i

forbindelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning, såfremt

kilden med ophavsmandens navn angives, medmindre dette viser sig umuligt, og det

sker i et omfang, som det ikke-kommercielle formål berettiger til”

iii. Artikel 5, stk 3, n) ”hvis der er tale om anvendelse i form af overføring eller

tilrådighedsstillelse med henblik på forskning eller privat studium for enkeltpersoner

i almenheden ved dertil indrettede terminaler på stedet i de institutioner, der er

nævnt i stk. 2, litra c), af værker og andre frembringelser, som de har i deres

samlinger, og som ikke er genstand for salg eller licens”

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001

Den seneste revision, ophavsretsloven af 20 aug. 2023, giver i §11 pkt. b mulighed for at foretage

eksemplarfremstilling med henblik på tekst- og datamining, der defineres som en automatiseret

analyse mhp. at identificere mønstre, tendenser og korrelationer. Rettighedshaverne kan ikke

tage forbehold for eksemplarfremstilling, der benytter tekst- og datamining, der tjener et

forskningsformål, jf. §11.c. Problemet med denne implementering er imidlertid, at en lang række

forskningsspørgsmål

ikke

lader sig afgøre ved hjælp af en automatiseret analyse.

For filmværker gælder i reglen, at tematiske og stilistiske mønstre, tendenser og

korrelationer fordrer et skøn, der bygger på kendskab til andre værker og begrebslig viden. I det

internationale forskningssamfund er den mest udbredte metode, at man sammenligner en scene

med scener fra andre film, indenfor eller på tværs af perioder og lande, med henblik på at

identificere mønstre, tendenser og korrelationer. Det fordrer for det første, at man kan trække

dele af værket ud med henblik på en ny sammenhæng, dels at man metodisk ikke er bundet til

automatiseret analyse. Med andre ord stemmer begrænsningen af forskningsmetoder i §11

dårligt overens med hensigten i de citerede dele af InfoSoc-direktivet. Desuden bør der tages

hensyn, ikke kun til metodefrihed, men også normer og forventninger i det internationale

forskningssamfund. De fordrer, at man kan fremvise sine klip, samt at man i publikationer kan

illustrere med et øjebliksbillede, et

framegrab.

Begge dele udgør lovlige citationer, jf. § 22 og 23,

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected]

med emnefelt

”Høring

over lovud-

kast

–

ændring af lov om ophavsret”.

12. januar 2024

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og

lov om videregående kunstneriske uddannelser

Koda/NCB fremsender hermed bemærkninger til Kulturministeriets høringsbrev af 7. de-

cember 2023 vedrørende forslag til lov om ændring af ophavsretsloven.

Kort om Koda

Koda arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bli-

ver brugt. Det har vi gjort gennem 100 år. Kerneopgaven er den samme i dag, men udfordrin-

gerne er blevet mere komplekse. Det kræver, at vi arbejder for et stærkere musikliv gennem et

tættere internationalt samarbejde, kontinuerlige investeringer i teknologi og et nødvendigt fokus

på et bæredygtigt musikliv. For yderligere information om Koda henvises til

www.koda.dk

Kort om NCB

NCB er et nordisk forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske rettigheder i musikværker,

dvs. kopiering og sammenstilling af lyd og billede

– også kaldet synkronisering. NCB’s medlem-

mer er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer for fremførelsesrettigheder for musik, Koda,

STEF, STIM, Teosto og TONO. For yderligere information om NCB henvises til

www.ncb.dk

Koda/NCBs bemærkninger følger forslagstekstens struktur og henviser til dens sidetal.

Bemærkningerne vedrører fortrinsvis de ændringer, som særligt angår Koda/NCB.

Supplerende vil Koda/NCB nævne nogle emner, som er fraværende i forslagsteksten, og

hvor Koda/NCB tidligere over for ministeriet har nævnt behovet for regulering.

Koda

Lautrupsgade 9

DK-2100 København Ø

D +45 61 89 31 82

[email protected]

T +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslagstekstens punkter

1. Kønsneutral sprogbrug

Koda/NCB noterer med stor glæde, at Kulturministeriet i forslagstekstens § 1, nr. 1, 18, 25

og 31, har valgt at følge bl.a. Kodas opfordring af 8. februar 2023 om at erstatte ordet op-

havsmand med en kønsneutral betegnelse. Den samme hensigt afspejles i forslagstekstens

nr. 4, 12, 13, 19, 21, 22, 23 og 35.

2. Ophævelse af § 2, stk. 4, nr. 2

Koda/NCB støtter forslaget om ophævelse af særreglen i ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2.

Den nærmere afgrænsning af offentlighedsbegrebet må være op til retspraksis. I dansk lov-

tekst og lovbemærkninger er der således ikke grundlag for at specificere, hvordan der er tale

om overføring til almenheden

–

dette beror på EU-Domstolens praksis. Den eneste betydning

i praksis af § 2, stk. 4, nr. 2, har været at fastsætte en bundgrænse på 40 medarbejdere som

kriterium for Koda’s opkrævning af vederlag for musik til arbejde.

Med lovændringen gælder

bundgrænsen på 40 ikke længere. Dette bør anføres i lovbemærkningerne

7. Ny § 24 b om parodi mv.

Koda/NCB finder det positivt, at ministeriet foreslår at lovfæste en parodiregel af de

grunde, ministeriet nævner. Men den vigtige rettesnor bør være en direktivkonform regu-

lering, som er tilstrækkeligt balanceret imellem hensynet til de oprindelige ophavsperso-

ner og til brugeren/parodisten

–

ikke en kodificering af konkret begrundede afgørelser fra

de danske domstole.

Forslaget til ny § 24 b indebærer en lovfæstelse af en generel parodiundtagelse, der samti-

dig udvides til at omfatte karikatur og pastiche, hvilket gør § 52 c, stk. 10, overflødig. Der

er imidlertid flere forhold ved forslaget, der fortjener en nærmere afklaring:

A. Er en parodi en anvendelse af værket eller et nyt og selvstændigt værk?

B. Giver parodien ret til økonomiske rettigheder til værket?

C. Bør § 24 b undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2?

Ad A: Er en parodi en anvendelse af værket eller et nyt og selvstændigt værk?

Kulturministeriet vurderer (s. 12), ”at Højesterets afgørelse i UfR

2023.3772 H (Den lille

havfrue) er udtryk for gældende dansk ret”. Særligt på et punkt er der dog behov for en

stillingtagen til, om Højesterets afgørelse er egnet til at blive stående som en generel re-

gel. Det nævnes i Højesterets dom, at

”Med

hensyn til parodier af ophavsretligt beskyttede værker finder Højesteret, at det

bl.a. er kendetegnende for en parodi, at den i almindelighed opfylder et formål, der er

helt fremmed for originalværket. Parodier vil derfor kunne betragtes som selvstændige

Side 2

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

værker, der falder uden for det originale værks ophavsretlige beskyttelse. Dette gælder,

selv når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve ori-

ginalværket eller mod noget andet. Sådanne parodier, der opfylder originalitetskravet i

ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil være omfattet af denne bestemmelse.”

Ophavsretslovens § 4, stk. 2, lyder

”Ophavsretten

til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse

af et andet, er ikke afhængigt af ophavsretten til det oprindelige værk.”

Men hvis parodien er et nyt og selvstændigt værk, som ikke er afhængigt at ophavsretten

til det oprindelige værk, så er der

–

rent logisk

–

ikke behov for en undtagelsesbestem-

melse, fordi parodien ikke er afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Koda/NCB vil derfor opfordre til, at forslaget afholder sig fra at gøre Højesteretsdom-

mens konkrete vurdering til en generel antagelse om, at alle parodier udgør nye og selv-

stændige værker.

Ad B: Giver parodien ret til økonomiske rettigheder til værket?

Ophavspersoners økonomiske rettigheder, jf. ophavsretslovens §

2’s eneret, kan helt over-

ordnet anvendes til enten at tillade, at andre råder over ens værker, typisk mod vederlag,

eller til at modsætte sig, at andre råder over ens værker. Den foreslåede § 24 b indebærer,

at ophavspersoner ikke vil kunne modsætte sig, at andre anvender deres værker med hen-

blik på parodi, karikatur eller pastiche. Men hverken lovforslaget eller den bagvedlig-

gende EU-ret og -retspraksis, bl.a. dommen i C-201/13 (Deckmyn) omtaler, hvordan an-

vendelsen af parodiværker skal håndteres vederlagsmæssigt. Dette har særlig betydning

inden for Koda/NCB’s forvaltningsvirksomhed med at opkræve og fordele vederlag til ret-

tighedshaverne.

Som det også anføres i forslaget, er der her tale om en af de i InfoSoc-direktivet hjemlede

undtagelser til ophavsretten, hvorfor tretrinstesten skal iagttages, jf. InfoSoc-direktivets

art. 5, stk. 5:

”Undtagelser

og indskrænkninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 må kun anvendes i visse specielle

tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringel-

ser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.”

Der er efter Koda/NCBs opfattelse tale om en urimelig grad af skade for de oprindelige

rettighedshaveres legitime interesser, hvis de ikke alene skal tåle en parodiering af deres

værker, men også at parodisten får ret til de ophavsretlige vederlag for sin parodi af deres

værk.

Koda/NCBs synspunkt svarer til den fortolkning af tretrinstesten, som blev foretaget i en

WTO panel-rapport fra 2000 i sagen WT/DS160/R United States

–

Section 110(5) of the

US Copyright Act (citeret fra Pernille Bruun Andersen:

Ophavsret & ytringsfrihed):

Side 3

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

”I

forhold til den anden betingelse var panelet af den opfattelse, at en indskrænk-

ning/undtagelse i national ret nærmer sig en konflikt med den normale udnyttelse, når

indskrænkningen/undtagelsen tillader en brug, der kommer i økonomisk konkurrence

med rettighedshaverens eneret og dermed fratager ham kommercielle gevinster. I for-

hold til den tredje betingelse var panelet af den opfattelse, at man bevæger sig på græn-

sen for den urimelige grad af skade, hvis undtagelsen/indskrænkningen resulterer i el-

ler har potentiale til at forårsage et urimeligt indkomsttab for rettighedshaveren.”

Hvis forslaget ikke gør klart op med Højesteretsdommen og desuden forholder sig mere

præcist til tretrinstestens betydning for, i hvilket omfang parodiundtagelsen indebærer en

indskrænkning af de økonomiske rettigheder efter ophavsretslovens § 2, vil det forstærke

den eksisterende retsusikkerhed, i og med at grænsen mellem uhjemlet bearbejdelse og

lovlig parodi vil være uhyre vanskelig at drage i praksis.

Det vil skabe grundlag for flere tvister, hvor komponister, sangskrivere og tekstforfattere

får

”indefrosset”

deres vederlag, idet Koda/NCB er nødt til at afvente deres indbyrdes af-

klaring af tvisten, før Koda/NCB kan udbetale med frigørende virkning til de retmæssige

rettighedshavere.

Ad C: Bør § 24 b undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2?

Forslaget lægger op til, at § 24 b bør undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2, hvilket in-

debærer flere indskrænkninger i de ideelle rettigheder efter § 3:

Krediteringsretten:

Forslaget nævner (s.

13), at det ”følger direkte af C-201/13 (Deckmyn), … at parodibegre-

bet ikke må underlægges et krav om kildeangivelse”.

Hertil bemærkes, at droit moral-reg-

lerne i lovens § 3

–

som anført s. 46

–

ikke er EU-harmoniserede, og at domstolens udta-

lelse af den grund ikke kan være bindende for Danmark. Det må også bestrides, at parodi-

undtagelsens sammenhæng med ytringsfrihedsbeskyttelse kan føre til en indskrænkning

af kravet efter § 3, stk. 1, om navngivelse i overensstemmelse med god skik.

Respektretten:

Respektretten i § 3, stk. 2 har to aspekter:

ændringer

af værket og

sammenhænge,

hvori

værket gøres tilgængeligt for almenheden. Det er vanskeligt at se, hvordan parodiundta-

gelse skal føre til, at ophavspersonen skal tåle, at parodien kan optræde i sammenhæng

med eksempelvis porno og politisk, kommerciel eller religiøs promovering. Dette har sær-

lig relevans for musikværker, hvor det desværre ses igen og igen, at melodien uden tilla-

delse bliver forsynet med helt eller delvist nye tekst med politisk budskab, jf. fx Køben-

havns Byrets dom af

17. december 2012 om brugen af Nanna’s ”Afrika” på Det Konserva-

tive Folkepartis landsråd i 2010.

På den baggrund finder Koda/NCB, at hensynet bag en parodiundtagelse vil kunne vare-

tages fuldt ud, også hvis § 11, stk. 1 og 2, fortsat finder anvendelse.

Side 4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

8-10. Ændringer i § 30

–

aftalelicens ved on demand for DR, TV2 m.fl.

Koda/NCB anerkender det behov for modernisering, som forslaget til ændring af § 30 er

udtryk for. Koda/NCB noterer sig herved, at der ikke er lagt op til ændringer af det for-

hold, som er nævnt i forslagets bemærkninger (s. 20), om at Ophavsretslicensnævnet har

kompetence med hensyn til vilkårene, herunder vederlagets størrelse, men ikke har kom-

petence til at meddele selve tilladelsen til brug af værkerne. Den kompetence har kun ret-

tighedshavernes organisation. Men det virker ikke betryggende, at det i forbindelse med

forslaget til § 33 om aftalelicens med hensyn til lydoptagelser nævnes (s. 49), at det fortsat

vil være op til ”parterne eller domstolene” at tage stilling til meddelelse af tilladelse. Det

vil være i strid med den ophavsretlige eneret, hvis domstolene kan pålægge en rettigheds-

organisation at meddele en tilladelse. Koda/NCB har noteret sig, at der ikke er foreslået

nogen udvidelser af § 31 om efemere optagelser, og vi forudsætter, at den ikke berøres.

Synkronisering

Koda/NCB

noterer sig ligeledes med tilfredshed, at det fremgår (s. 22), at udtrykket ”ek-

semplarfremstilling” i forslaget til § 30, stk. 1, 2. pkt. ikke omfatter ”den

første eksemplar-

fremstilling, der foretages, når en audio eller audiovisuel produktion optages

–

i praksis

betegnet ”synkronisering”.”

Dog er denne formulering lidt uheldig, idet begrebet synkro-

nisering betegner en sammenstilling mellem lyd og billede, hvilket typisk ikke forekom-

mer ved audioproduktioner. Sondringen mellem eksemplarfremstillingen, som er nød-

vendig for gengivelsen, og eksemplarfremstillingen, som er nødvendig for produktionen,

er helt afgørende for Koda/NCB, idet retten til at tillade synkronisering i en række tilfælde

ikke vil kunne meddeles af en kollektiv forvaltningsorganisation men fordrer de enkelte

ophavspersoners tilladelse. Dette er så væsentligt, at det bør omtales nærmere i lovbe-

mærkningerne. Og det kunne overvejes at indsætte den understregede ordlyd direkte i lo-

ven, så forslaget til § 30, stk. 1, nyt 2. pkt. lyder:

”Bestemmelsen

i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den eksemplarfremstilling, som

er nødvendig for gengivelsen, uden at dette omfatter den eksemplarfremstilling, der

sker ved sammenstilling af lyd og billede”.

Virkning for andre broadcastere og for § 75 a

Forslaget er begrænset til kun at vedrøre de danske public service-stationer. Denne for-

skelsbehandling forekommer ubegrundet. Efter Kodas opfattelse vil det være langt mere

hensigtsmæssigt at udvide § 75 a, stk. 3, om at Ophavsretslicensnævnet kan fastsætte ve-

derlaget for offentlig fremførelse af musik, til også at omfatte on demand-tilrådighedsstil-

lelse, som er nutidens mest udbredte forbrugsform af elektronisk indhold. I Ophavsretsli-

censnævnets sag nr. 119, Koda mod HBO Nordic AB, havde nævnet således kun kompe-

tence til tage stilling til vederlaget for den offentlige fremførelse, men ikke til vederlaget

for den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen, altså netop den udnyt-

telse, der omfattes af forslaget til et nyt § 30, stk. 1, 2. pkt. Koda/NCB vil på den baggrund

foreslå et nyt pkt. til § 75 a, stk. 3, jf. nedenfor i afsnittet "Emner, som er fraværende i for-

slagsteksten".

Side 5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Eksisterende godkendelser efter § 30

Det nævnes (s. 20),

at ”Koda-NCB

er ligeledes godkendt efter § 30 for komponister og

tekstforfattere.” Det er indlysende, at godkendelsen efter § 30 fremover

bør omfatte både

Koda og NCB, men for god ordens skyld bemærkes, at det i dag alene er Koda, der er god-

kendt efter § 30, jf. Kulturministeriets godkendelsesskrivelse af 11. december 2023:

”Koda

godkendes hermed som organisation, der kan indgå aftaler med aftalelicensvirk-

ning, jf. ophavsretslovens § 50, stk. 4, jf. §§ 30 og 35. Ligeledes godkendes NCB som or-

ganisation, der kan indgå aftaler med aftalelicensvirkning, jf. ophavsretslovens § 50,

stk. 4, jf. § 35, for så vidt angår de af NCB forvaltede eksemplarfremstillingsrettigheder i

det omfang, disse rettigheder indgår i de udnyttelsesformer, der er omfattet af ophavs-

retslovens § 35, stk. 4 og 5.”

20. Udvidelse af områderne for mægling efter § 52, stk. 1

Koda undrer sig over, at adgangen til mægling efter § 52, stk. 1, udvides til at omfatte tvi-

ster på

§ 30’s område.

Tvister på dette område kan i forvejen behandles af Ophavsretsli-

censnævnet, som efter § 7 i bekendtgørelse om Ophavsretslicensnævnet (bkg. Nr. 25 af 14.

januar 2004) allerede er berettiget til at mægle forlig i sagen. Mæglingsproceduren efter §

52 indebærer en langt svagere position for rettighedshaverne end nævnsproceduren: In-

gen af parterne kan modsætte sig den anden parts ønske om mægling, forligspersonen

kan fastsætte, at en aftale skal forblive i kraft, kan fremsætte mæglingsforslag og kan

egenhændigt fastsætte frister for parternes stillingtagen til sådant mæglingsforslag; alt

sammen forhold, der reducerer rettighedshavernes muligheder for at udnytte deres ene-

rettigheder til at forhindre en uhjemlet udnyttelse. Der er så vidt ses ikke nogen eksem-

pler på, at mægling har ført til hurtigere tvisteløsning end nævnsbehandling

–

tværtimod

er der udenlandske eksempler på mæglingsforløb på op til 10 år. Koda vil på den bag-

grund opfordre til, at henvisningen til § 30 udelades af forslagstekstens nr. 20 (§ 52, stk.

1), eller til at det i det mindste fastsættes, at mægling ikke afskærer nogen af parterne fra

at indbringe tvisten for Ophavsretslicensnævnet.

36. Ny § 84 c

Koda er medlem af Rettighedsalliancen og henviser derfor på dette punkt

til Rettighedsal-

liancens høringssvar.

Emner, som er fraværende i forslagsteksten

Kulturministerens udtalte i pressemeddelelsen den 7. december 2023 om forslagsteksten:

”Som

kulturminister vil jeg sikre, at de skabende kunstnere ikke ender som tabere, mens

techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af både værker, rettigheder og kreati-

vitet.”

Side 6

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den intention bakker Koda/NCB naturligvis fuldt op om, men må omvendt konstatere, at

intentionen på flere områder desværre ikke er fulgt op af konkrete forslag i forslagstek-

sten, selv om det helt oplagt kræver ny regulering. Det gælder navnlig AI og rimelige ind-

tægter fra musikstreaming.

AI (§ 52)

Kunstig intelligens, AI, og for ophavsretten især den generative AI, er blevet et helt cen-

tralt opmærksomhedspunkt inden for det sidste år. Set i lyset af kulturministerens oven-

nævnte intention er det derfor skuffende, at forslaget kun indeholder en stille bøn om, at

der indgås aftaler efter den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, eventuelt efter forudgående

mægling. Der er ingenting, der tyder på, at techfirmaerne har tænkt sig at bidrage kon-

struktivt til sådan en proces.

AI-tjenester har behov for meget omfattende træningsdatasæt, hvorfor det vil indebære

betydelige administrative byrder for udviklere og udbydere af AI-tjenester at klarere ret-

tigheder hos de enkelte rettighedshavere for de værker, de ønsker at anvende i træningen.

Dette arbejde vil formentlig kun kunne løftes af de allerstørste internationale techvirk-

somheder

–

ofte med base i USA.

Kollektiv forvaltning vil her fungere som en one-stop-shop, hvor tjenesterne kan få ad-

gang til et stort repertoire gennem én enkelt aftale og samtidig opnå større sikkerhed for,

at de ikke risikerer at begå ophavsretlige krænkelser.

Ved brug af generativ AI vil det ikke være muligt at fastslå, hvor meget det enkelte kunst-

neriske værk har bidraget til en sprogmodels værdi eller til det konkrete output, som en

generativ AI genererer.

I en sådan situation

–

og hvis der ikke er kollektiv forvaltning af området

–

viser erfarin-

gen, at udviklere og udbydere af AI som udgangspunkt forventes at søge mod de allerstør-

ste internationale aktører for at sikre sig adgang til det udbredte angloamerikanske reper-

toire. Herved står de mindre og lokale rettighedshavere tilbage med væsentligt mindre at-

traktive aftalevilkår og dermed en lavere betaling i sigte.

På samfundsplan vil en sådan situation samtidig være en trussel mod den kulturelle di-

versitet og de mindre sprogområders repræsentativitet. Kun obligatorisk kollektiv forvalt-

ning vil i disse tilfælde sikre, at alle rettighedshavere repræsenteres på lige vilkår.

På AI-området vil der ikke blive skabt brugsdata for de enkelte værker, som vi kender det

fra fx streamingtjenester. Denne udfordring kan ligeledes overkommes ved obligatorisk

kollektiv forvaltning via de kollektive forvaltningsorganisationer, som har værktøjerne til

at fordele vederlag

–

også på områder, hvor der ikke er data om brug.

De kollektive forvaltningsorganisationer er desuden underlagt lovkrav om objektivitet og

transparens, der sikrer en høj grad af retssikkerhed samt at alle rettighedshavere tilgode-

ses.

Side 7

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

På den baggrund foreslår Koda/NCB, at der opstilles nogle tydeligere rammer for brugen

af ophavsretligt beskyttede værker af fx generative AI-tjenester, så der sikres kollektiv for-

valtning af området.

Herved tilgodeses både techvirksomhedernes behov for en hensigtsmæssig og samlet ret-

tighedsklarering, en ligelig repræsentation og ligebehandling af rettighedshavere, samt

mulighed for at mindre sprogområder, som fx det danske, også repræsenteres i datatræ-

ningssæt.

En rimelig betaling fra musikstreaming

De skabende og udøvende kunstnere, som skaber indholdet til musikstreamingtjene-

sterne og sociale medier, bliver ikke ordentligt betalt for deres arbejde, og intet tyder på,

at markedsfejlene korrigerer sig selv. Derfor etablerede flere danske musikorganisationer

for et år siden et samarbejde med et mål om at sikre rimelige indtægter fra streaming til

musikkens skabere og udøvere. På den baggrund kom organisationerne den 8. september

2023 med følgende

ni anbefalinger til rimelige indtægter fra musikstreaming:

Musikkens værdi skal sikres

–

stop for gratis

Værdien af musikstreamingabonnementer undermineres med gratis streaming-

tjenester og andre gratis platforme, der udhuler værdien af musik i hele marke-

det. 60 procent af danskernes samlede digitale musikforbrug, opgjort i tid, fore-

går på gratis musiktjenester, hvor betalingen til kunstnerne i bedste fald er ti

gange lavere end på abonnementstjenesterne. Vi har brug for et opgør med gratis

musik og stoppe med at lade de skabende og udøvende kunstnere medfinansiere

en markedsstrategi, der modarbejder en bæredygtig og sund streamingøkonomi.

Prisen for abonnementer skal stige

Abonnementsprisen på musikstreamingtjenesterne har været fastfrosset i mere

end ti år. Oveni det skal man lægge den negative effekt af familieabonnementer

og andre multibrugerabonnementer. Den gennemsnitlige betaling pr. bruger er

på den baggrund faldet med cirka 40 procent. Der er derfor behov for, at stre-

amingtjenesterne løfter deres abonnementspriser markant.

Øg skabernes og udøvernes andel af indtægterne

Musikkens skabere og udøvere modtager kun cirka 22 procent af musikstreamin-

gindtægterne på trods af deres helt afgørende betydning for en sangs succes.

Dem, der skaber indholdet, bør derfor få en større andel af den økonomi, som

streamingtjenesterne genererer.

Betalingsniveauet skal op på sociale medier

Streamingøkonomien lider under, at de første aftaler med sociale medier og bru-

gergenererede platforme, såsom YouTube, blev indgået dengang de selv kunne

bestemme prisen på rettigheder på grund af manglende lovgivning på området.

Betalingen til rettighedshaverne skal højnes, så den matcher nutidens brug og

Side 8

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

markedsværdi på de sociale medier og brugergenererede platforme.

Indfør uoverdragelig vederlagsret

Inspireret af ordninger, der ses i flere andre EU-lande, skal Danmark indføre en regel

i ophavsretsloven, der sikrer, at musikkens skabere og udøvere får en uoverdragelig

vederlagsret ved musikstreaming. Denne vederlagsret skal betales direkte af tjene-

sterne til kunstnerne

–

uden at påvirke eksisterende rettighedsbetalinger.

Skab ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik

Kunstig intelligens (AI) giver spændende nye muligheder i forbindelse med skabelse

og kuratering af musik, men AI må ikke underminere det økonomiske grundlag for

kunstnerne. Det menneskelige, kunstneriske udtryk former vores identitet og værdier,

og der skal derfor sikres ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik på stre-

amingtjenester. For eksempel kan der blive behov for at kigge på en differentieret for-

deling af indtægterne, hvis AI-skabt musik for alvor gør sit indtog på musikstreaming-

tjenesterne.

Giv indsigt i algoritmer

Rettighedshaverne har for lidt indsigt i musikstreamingtjenesternes algoritmer,

som ellers er afgørende for at vide, hvordan lytterne agerer og for at forhandle af-

taler og vilkår. Der skal være fuld åbenhed om, hvordan tjenesternes algoritmer

virker.

Pålæg transparenskrav

Musikstreamingtjenesterne, sociale medier og brugergenererede platforme skal

pålægges transparenskrav om deres data og content ID-systemer. Tjenesterne har

i stigende grad udviklet komplekse, selvskabte procedurer til identifikation af

værker, hvilket gør det vanskeligt for den enkelte udøvende og skabende kunstner

at få retmæssig betaling. Der skal være fuld transparens, om hvordan disse syste-

mer fungerer.

Stop streamingsnyd

Click-fraud bliver mere og mere udbredt. Det er for eksempel, når der sættes en

hær af computere til at klikke på sange, der efterfølgende hentes penge fra.

Kunstnerne kan ikke løse dette problem selv, men streamingtjenesterne skal i hø-

jere grad overvåge og kontrollere egne tjenester for at stoppe streamingsnyd

Siden anbefalingerne kom, har bl.a. Spotify hævet priserne lidt, men langt fra nok til at

kompensere for faldet over de seneste 10 år. Koda/NCB har allerede været i dialog med

Kulturministeriet om dette problemfelt, men må desværre konstatere, at forslagsteksten

er helt tavs herom.

Side 9

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Udvidelse af § 75 a til også at omfatte den eksemplarfremstilling, som er

nødvendig for gengivelsen

Som nævnt finder Koda/NCB det utidssvarende, at Ophavsretslicensnævnets kompetence

efter § 75 a, stk. 3, ikke omfatter nødvendige eksemplarfremstillingsrettigheder. Det sav-

ner reel begrundelse, at ministeriet i § 30 vil indføre en aftalelicens om mekaniske ret-

tigheder i broadcasteres on demand-tjenester, som indebærer, at der er nævnskompe-

tence for ikke-medlemmer af NCB, mens der ikke er nævnskompetence for NCB-medlem-

mer

–

medmindre man tillige gennemfører en udvidelse af § 75 a.

Koda/NCB vil derfor foreslå, at der i § 75 a, stk. 3, som et nyt 2. pkt. indsættes den neden-

for understregede tekst, så § 75 a, stk. 3, kommer til at lyde:

Stk. 3. Stiller en organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige vilkår

for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, kan Ophavsretslicens-

nævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen. Ophavsretslicensnævnets fast-

sættelse af vilkår omfatter tillige vilkårene for den eksemplarfremstilling, som er nød-

vendig for gengivelsen, såfremt organisationen tillige repræsenterer de dermed for-

bundne rettigheder. § 47, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

***

Koda/NCB er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål

vedrørende høringen.

Med venlig hilsen

Kaspar Lindhardt

Legal Advisor & Head of Governance for Cultural Funds

Side 10

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

MPA EMEA

Avenue des Arts 46

1000 Bruxelles (BE)

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Brussels, 12 January 2024

By email to

[email protected]

Comments by the Motion Picture Association (MPA) on:

Høring

over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

The MPA serves as the global voice and advocate of the film, television and streaming industry and

operates in every major market around the world. MPA members are Netflix Studios, Paramount

Pictures Corporation, Sony Pictures Entertainment, Universal City Studios, Walt Disney Studios Motion

Pictures, and Warner Bros Entertainment, which all play an important role in the production and

distribution of Danish and international content in Denmark through all media.

We would like to thank the Ministry of Culture for providing stakeholders with the opportunity to

express their views in the context of this public consultation. We appreciate this offer to comment on

certain aspects of the draft law amending the Copyright Act (hereafter ‘the Draft’) and specifically on

the proposed changes to Section 52(1) and Section 67a. We also would like to express gratitude for

the provision enabling the private sector to process information about illegal websites (Section 84c(2)).

In the Draft, the Ministry of Culture suggests amending

Section 52(1)

which relates to mediation rules,

in order to promote extended collective licensing (ECL) for text and data mining (TDM) in relation to

artificial intelligence purposes.

As an initial remark, while we recognise that Article 12 of DSM Copyright Directive (‘the

Directive’)

permits in general terms the imposition of ECL under certain strict conditions, it should be underlined

that the Directive does not provide a specific role for collective management organisations (CMOs) in

respect of the TDM provisions. This approach recognises that, consistent with EU copyright law,

individual

rightholders should remain in control of authorizing ingestion of their works/exercising

the opt-out,

without the implicated exclusive rights being subject to collective licensing solutions that

might undermine direct licensing in this emerging market.

The remark needs to be seen as in the context of the bigger picture of online licensing and

enforcement. For the MPA member companies and other rightholders, exclusive rights play a critical

role not only in the production of content and licensing it to a variety of online services, but also the

protection of that content. Copyright is of paramount importance. Given the constant challenge

ensure effective licensing and enforcement. That need for control extends to the ability to authorize

or prohibit the scraping of content that is being made available on-demand to the public, often via

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

third party services, for training ingestion. Moreover, unfortunately, member content may also be

accessed by crawling content being made available on unauthorized (pirate) sites. As a result, AI

developers should, to the extent practical, maintain reasonable records of inputs used to train their

systems – including copyrighted works – so the public and regulators can not only meaningfully assess

the legitimacy and reliability of those services but also for purposes of compliance with applicable law.

The EU Act on Artificial Intelligence,

which is currently being finalized, will likely contain provisions

going in that direction and thereby

help to ensure the proper application of the TDM provision in

Article 4 of the Directive.

While the licensing of access to catalogues and collections of copyright works and datasets is a nascent

area of exploitation of works, it is growing exponentially. By way of example, in December 2023, a

major licensing deal was announced between OpenAI and the German publisher Axel Springer,

providing for non-exclusive access to the Axel Springer titles for AI training purposes in consideration

for a licence fee for historic access to Axel Springer’s library of content plus ongoing access to new

content, including free content and content behind a paywall; the licence fee is reported to be an

“eight-figure sum” (in euros).

The agreement additionally provides for content attribution and

referral to Axel Springer content

–

in other words, providing links to full articles at the Axel Springer

titles, thus enabling monetisation at source. This follows a July 2023 agreement between Associated

Press and Open AI.

More and significant licensing activity is expected globally.

While we are not privy to the individual business plans of our members and other film/TV companies,

we expect there will be similar developments in the audiovisual sector -- albeit adapted to the

specificities of our industry. As a result, in the audiovisual sector, where there is already a well-

functioning licensing market for a variety of rights and uses, the

licensing of film and TV content must

continue to be a voluntary matter for individual licensors and licensees.

Strong protection for the

individual exercise of exclusive rights remains the most effective way for rightholders to derive value

from their creative works, particularly in the audiovisual sector. That is because audiovisual content

production and distribution is high value and high risk.

Exclusive licensing is therefore the

cornerstone of audiovisual content exploitation

and collective, non-exclusive licensing of audiovisual

content is very unusual in our sector as a consequence.

Regarding the relationship between ECLs and three-step test, we take issue with the assertion that

the former is not subject to the latter. Indeed, the architecture of ECLs was designed with three-step

test in mind. The

fact an ECL must include “an

appropriately designed opt-out system”

demonstrates

that such mechanisms are subject to international norms including the three-step test.

Furthermore,

it is worth noting that “once

the scope of the ECL begins to overlap with uses that copyright owners

might prefer to exercise on their own, the risk of treaty non-compliance increases”.

The use of ECLs

should be limited to situations of market failure

–

which is clearly not the case in this emerging area.

For audiovisual content, the use of ECLs in the TDM space would conflict with the manner in which

rightholders normally exercise their rights in this space

–

this includes future exploitation.

As such, it

See further, Financial Times

article.

“Axel Springer’s OpenAI deal sets new template for media ties with Big Tech”,

15 December 2023 .

See AP

article

ChatGPT-maker OpenAI signs deal with AP to license news stories,

13 July 2023

See the FT article,

ibid.

Ginsburg, JC.,

Extended Collective Licences in International Treaty Perspective: Issues and Statutory Implementation

(November 2017),

Columbia Public Law Research Paper No. 14-564, p. 9

Ibid., p. 9.

WTO Dispute Settlement Panel Report 2000 on Section 110(5) of the US Copyright Act WT/DS160/R, paragraph 6.97, 6.180

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

would be contrary to the second step of the test. It would enter into economic competition with the

ways that audiovisual rightholders extract economic value from their content and thereby deprive

them of significant commercial gains. Finally, as the ECL functions in a manner that values all content

in the same way, even where an individual rightholder is able to opt-out from the ECL, the latter would

have operated to decrease to the value of content on the market. It is therefore crucial that

rightholders retain the freedom to exercise their rights on an individual basis

–

without competition

from ECLs.

Consequently, we would advise to

exclude audiovisual works from any ECL mechanism in the TDM

field.

In addition, the draft would benefit from being strengthened to ensure rightholders’ protection.

In this regard, Article 12 of the Directive establishes firm parameters for the operation of ECLs under

EU law and which are necessary to ensure compliance with international norms. ECLs under Article 12

are only allowed “within well-defined areas of use, where obtaining authorisations from rightholders

on an individual basis is typically onerous and impractical to a degree that makes the required licensing

transaction unlikely, due to the nature of the use or of the types of works or other subject matter

concerned, and shall ensure that such licensing mechanism safeguards the legitimate interests of

rightholders.” Accordingly, the ECL agreement cannot be general in nature and comprise all kinds of

works and all kinds of uses, otherwise the ECL would “affect adversely the economic value of the

relevant rights and deprive audiovisual rightholders of significant commercial benefits. And important

safeguards include in particular

easy and effective opt-out at any time

for all rightholders. Where

effective opt-out is not guaranteed in practice for all rightholders, an ECL would quite clearly impose

mandatory collective rights management in a manner which violates EU and international norms.

Furthermore, ensuring that appropriate and effective

publicity measures

are taken to inform well in

advance rightholders about ECLs are key.

With the proposed

Section 67a

of the amended Copyright Act, the Ministry of Culture introduces “an

obligation for providers of audiovisual information society services to provide information to producers

of image recordings”. On 15 December 2023, Denmark notified the European Commission of this

proposed provision in the context of the TRIS procedure, starting a standstill period which will end on

18 March 2024.

The Ministry of Culture mentions that this provision aims to reflect, to the benefit of the producer,

Article 19 of the Directive which establishes a transparency obligation for producers vis-à-vis authors

and performers, transposed in Section 55a of the Copyright Act. Section 55a also entitles the author

to request and receive further information from subsequent acquirers (sub-licensees) in cases where

the original acquirer is not in possession of all the relevant information, and

both the request and

information received from the sub-licensee shall go through the original transferee.

In the

audiovisual sector, the producer.

Section 55a entered into force on 7 June 2023 and the law specifies that it does not apply to

agreements concluded before 1 July 2023.

Consequently,

Danish producers already benefit from the transparency obligation transposed in

Section 55a

as the request and all the data going from the sub-licensee to the author has to be

processed by the original counterpart. This provision applies to agreements concluded

as of July 2023

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

and is therefore relatively new; the impact is therefore limited at this stage and therefore is difficult to

evaluate.

As a result, the Danish implementation of Article 19 (Section 55a), the proposed Section 67s is clearly

redundant

and would not bring additional benefits to audiovisual producers, while it is likely to be

unduly burdensome

for the targeted enterprises which invest in Denmark as they would have to

potentially deal with multiple requests, at different times, concerning the same works and protect

subject matter. This would entail tremendous cost and effort, diverting an unreasonable amount of

resources to compliance that would have been better invested in new projects.

In addition,

the concrete impact of this new requirement has not been assessed

and, given the impact

assessments other European Union countries have published on the far-reaching costs and burdens

that just the Directive’s provision (related to authors/performers) would necessitate for the

audiovisual sector, it is sensible to except the proposed obligation to increase even more the burden.

By way of example, the Netherlands reports that “[i] In the audiovisual sector, the time spent on

reporting to all film makers can vary from one or two hours for simpler cases to ten hours for the most

complex cases”

. The Explanatory Memorandum to the Dutch implementation of the Directive reaches

a very rough estimate of the costs involved of €1,250,000.00 (5 hours x 5000 agreements for an hourly

wage of €50.00) for annual reporting

The German Regulatory Control Council (NKR)

“found

indications in the media industry that the

[Directive’s]

new disclosure and accountability obligations

alone could generate one-time costs in the low double-digit millions and ongoing costs in the single-

digit millions in individual companies” and

it therefore

“has doubts about the practicability of

regulations that are intended to apply across the board and thereby disregard industry-specific

differences of the companies addressed.

”

To give some perspective of the burden, one needs to consider the high number of contributors to a

film or TV show and the cumulative effect of the frequency of the obligation, coupled with the increase

in production of films and TV programmes for which reporting is already required. It would not be

difficult for

the burden to outweigh any perceived benefit

especially, as mentioned above, as this

obligation would be unneeded and is clearly disproportionate.

There are also some concerns regarding the

confidentiality of the data.

On one hand, the comments

to the articles in the Draft note that the producers and their contractual partners should be able to

agree to keep the shared information confidential. However, on the other hand, the comments also

imply that the Danish Film Institute would require the information at least for certain content. In any

event, to the extent that any third parties are involved the confidentiality obligations must be

respected. Moreover, to the extent that CMOs are involved, Article 19(6)

should apply

mutatis

mutandis.

Indeed, the impact of this amendment would mean that authors and performers should

only address their information claims to producers.

P. 17 of the Explanatory Memorandum to the legislation transposing the Directive (see machine English translation

here).

Ibid.

P. 195 of the German Regulatory Control Council’s (NKR) report (see machine English translation

here).

“Where

Article 18 of Directive 2014/26/EU is applicable, the obligation laid down in paragraph 1 of this Article shall not apply in respect

of agreements concluded by entities defined in Article 3(a) and (b) of that Directive or by other entities subject to the national rules

implementing that Directive.”

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Additionally, the Draft mentions that companies would have to spend time adjusting to the obligation

during a transition period, which seems reasonable.

Finally, it is important to acknowledge that

a shift towards more transparency is already happening

in the marketplace. As such, we suggest that a further observation period before further regulatory

intervention is taken would be advisable. As experienced numerous times before, the market is

constantly adapting to new circumstances and the suggested regulatory interventions appear to be

designed based on perceptions of the practices of some market players three to five years ago. We are

currently witnessing a flourishing of competition among audiovisual streaming services to seek

projects and explore partnerships to produce content with European and non-European producers,

and it is undeniable that the market is developing organically towards greater transparency. The way

different types of media exploitation and distribution have evolved their practices of sharing

information about how content is consumed is driven by market needs and forces and subject always

to competition law compliance.  Overall, it is undeniable that the landscape is already heading towards

greater transparency of viewing data of on-demand services, both in the context of the

creator/distributor/producer/licensor relationship, and towards what is shared with the public. These

developments are creating a more consistent and shared context of performance measurement in the

context of on-demand services.

In light of the above, the MPA encourages the Ministry of Culture to revisit its draft proposal to strive

towards the creation of a legal framework that protects the investments of rightsholders and is

conducive to the film and audiovisual content production industries.

We remain at your disposal should you wish to exchange on these topics. Thank you very much for

your kind consideration.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar

København 12-1-2024

Musikforlæggerne i Danmark fremsender hermed bemærkninger til Kulturministeriets høringsbrev af 7.

december 2023 vedrørende forslag til lov om ændring af ophavsretsloven.

Musikforlæggerne bakker op om

Koda/NCB’s

høringssvar af d. 12-1-2024. Bemærkningerne nedenfor

vedrører de ændringer, som særligt angår Musikforlæggerne, og derfor er vigtige af fremsætte for os.

Kort om Musikforlæggerne.

Musikforlæggerne er brancheorganisationen for danske musikforlag.

Foreningen blev stiftet i 1931. Foreningen varetager danske originalforlags interesser og fremmer et

loyalt og kollegialt samarbejde mellem medlemmerne. Musikforlæggerne er repræsenteret i de

ledende organer i rettighedsorganisationerne Koda og Copydan og er medlem af Nordisk

Musikforlæggerunion samt International Confederation of Music Publishers (ICMP). Foreningen har 36

medlemsvirksomheder. Læs mere på

www.musikforlaeggerne.dk

1. Kønsneutral sprogbrug

Musikforlæggerne noterer med stor glæde, at Kulturministeriet i forslagstekstens § 1, nr. 1, 18, 25 og 31,

har valgt at følge bl.a. Musikforlæggernes opfordring af 8. februar 2023 om at erstatte ordet ophavs-

mand med en kønsneutral betegnelse. Vi ser med glæde at dette ønskes konsekvensrettet.

7. Ny § 24 b om parodi mv.

Musikforlæggerne finder det positivt, at ministeriet foreslår at lovfæste en parodiregel. Men den vigtige

rettesnor bør være en direktivkonform regulering, som er tilstrækkeligt balanceret imellem hensynet til

de oprindelige ophavspersoner og til brugeren/parodisten

–

ikke en kodificering af konkret

begrundede afgørelser fra de danske domstole.

Forslaget til ny § 24 b indebærer en lovfæstelse af en generel parodiundtagelse, der samtidig udvides til

at omfatte karikatur og pastiche, hvilket gør § 52 c, stk. 10, overflødig. Der er imidlertid flere forhold ved

forslaget, der fortjener en nærmere afklaring:

A. Er en parodi en anvendelse af værket eller et nyt og selvstændigt værk?

B. Giver parodien ret til økonomiske rettigheder til værket?

C. Bør § 24 b undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2?

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ad A: Er en parodi en anvendelse af værket eller et nyt og selvstændigt værk?

Kulturministeriet vurderer (s. 12),

”at

Højesterets afgørelse i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue) er udtryk

for gældende dansk

ret”.

Særligt på et punkt er der dog behov for en stillingtagen til, om Højesterets

afgørelse er egnet til at blive stående som en generel regel. Det nævnes i Højesterets dom, at

”Med

hensyn til parodier af ophavsretligt beskyttede værker finder Højesteret, at det bl.a. er

kendetegnende for en parodi, at den i almindelighed opfylder et formål, der er helt fremmed for

originalværket. Parodier vil derfor kunne betragtes som selvstændige værker, der falder uden for det

originale værks ophavsretlige beskyttelse. Dette gælder, selv når parodien er meget nærgående, og

hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet. Sådanne parodier, der

opfylder originalitetskravet i ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil være omfattet af denne bestemmelse.”

Ophavsretslovens § 4, stk. 2, lyder

”Ophavsretten

til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke

afhængigt af ophavsretten til det oprindelige værk.”

Men hvis parodien er et nyt og selvstændigt værk, som ikke er afhængigt at ophavsretten til det

oprindelige værk, så er der

–

rent logisk

–

ikke behov for en undtagelsesbestemmelse, fordi parodien

ikke er afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Musikforlæggerne vil derfor opfordre til, at forslaget afholder sig fra at gøre Højesteretsdommens

konkrete vurdering til en generel antagelse om, at alle parodier udgør nye og selvstændige værker.

Ad B: Giver parodien ret til økonomiske rettigheder til værket?

Ophavspersoners økonomiske rettigheder, jf. ophavsretslovens §

2’s

eneret, kan helt overordnet

anvendes til enten at tillade, at andre råder over ens værker, typisk mod vederlag, eller til at modsætte

sig, at andre råder over ens værker. Den foreslåede § 24 b indebærer, at ophavspersoner ikke vil kunne

modsætte sig, at andre anvender deres værker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Men

hverken lovforslaget eller den bagvedliggende EU-ret og -retspraksis, bl.a. dommen i C-201/13

(Deckmyn) omtaler, hvordan anvendelsen af parodiværker skal håndteres vederlagsmæssigt. Dette har

særlig betydning inden for fx Kodas forvaltningsvirksomhed med at opkræve og fordele vederlag til

rettighedshaverne.

Som det også anføres i forslaget, er der her tale om en af de i InfoSoc-direktivet hjemlede undtagelser til

ophavsretten, hvorfor tretrinstesten skal iagttages, jf. InfoSoc-direktivets art. 5, stk. 5:

”Undtagelser

og indskrænkninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 må kun anvendes i visse specielle tilfælde, der

ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig

skade for rettighedshaverens legitime interesser.”

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der er efter Musikforlæggernes opfattelse tale om en urimelig grad af skade for de oprindelige

rettighedshaveres legitime interesser, hvis de ikke alene skal tåle en parodiering af deres værker, men

også at parodisten får ret til de ophavsretlige vederlag for sin parodi af deres værk.

Hvis forslaget ikke gør klart op med Højesteretsdommen og desuden forholder sig mere præcist til

tretrinstestens betydning for, i hvilket omfang parodiundtagelsen indebærer en indskrænkning af de

økonomiske rettigheder efter ophavsretslovens § 2, vil det forstærke den eksisterende rets usikkerhed, i

og med at grænsen mellem uhjemlet bearbejdelse og lovlig parodi vil være uhyre vanskelig at drage i

praksis.

Det vil skabe grundlag for flere tvister, hvor komponister, sangskrivere og tekstforfattere får

”indefrosset”

deres vederlag, og hermed vil musikforlæggere miste indtægtsgrundlag, idet

forvaltningsselskaberne (fx Koda) er nødt til at afvente deres indbyrdes afklaring af tvisten, før der kan

udbetales vederlag med frigørende virkning til de retmæssige rettighedshavere, herunder

musikforlæggere.

Ad C: Bør § 24 b undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2?

Forslaget lægger op til, at § 24 b bør undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2, hvilket indebærer flere

indskrænkninger i de ideelle rettigheder efter § 3:

Krediteringsretten:

Forslaget nævner (s. 13), at det

”følger

direkte af C-201/13 (Deckmyn),

…

at parodibegrebet ikke må

underlægges et krav om

kildeangivelse”.

Hertil bemærkes, at droit moral-reglerne i lovens § 3

–

som

anført s. 46

–

ikke er EU-harmoniserede, og at domstolens udtalelse af den grund ikke kan være

bindende for Danmark. Det må også bestrides, at parodiundtagelsens sammenhæng med

ytringsfrihedsbeskyttelse kan føre til en indskrænkning af kravet efter § 3, stk. 1, om navngivelse i

overensstemmelse med god skik.

Respektretten:

Respektretten i § 3, stk. 2 har to aspekter:

ændringer

af værket og

sammenhænge,

hvori værket gøres

tilgængeligt for almenheden. Det er vanskeligt at se, hvordan parodiundtagelse skal føre til, at

ophavspersonen skal tåle, at parodien kan optræde i sammenhæng med f.eks. porno og kommerciel

eller religiøs promovering.

På den baggrund finder Musikforlæggerne, at hensynet bag en parodiundtagelse vil kunne varetages

fuldt ud, også hvis § 11, stk. 1 og 2, fortsat finder anvendelse.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

8-10. Ændringer i § 30

–

aftalelicens ved on demand for DR, TV2 m.fl.

Musikforlæggerne anerkender det behov for modernisering, som forslaget til ændring af § 30 er udtryk

for. Musikforlæggerne noterer sig herved, at der ikke er lagt op til ændringer af det forhold, som er

nævnt i forslagets bemærkninger (s. 20), om at Ophavsretslicensnævnet har kompetence med hensyn til

vilkårene, herunder vederlagets størrelse, men ikke har kompetence til at meddele selve tilladelsen til

brug af værkerne. Den kompetence har kun rettighedshavernes organisation.

Synkronisering

Musikforlæggerne noterer sig ligeledes med tilfredshed, at det fremgår (s. 22), at udtrykket

”eksemplarfremstilling”

i forslaget til § 30, stk. 1, 2. pkt. ikke omfatter

”den

første eksemplarfremstilling,

der foretages, når en audio eller audiovisuel produktion optages

–

i praksis betegnet

”synkronisering”.”

Dog er denne formulering lidt uheldig, idet begrebet synkronisering betegner en sammenstilling

mellem lyd og billede, hvilket typisk ikke forekommer ved audioproduktioner. Sondringen mellem

eksemplarfremstillingen, som er nødvendig for gengivelsen, og eksemplarfremstillingen, som er

nødvendig for produktionen, er helt afgørende for Musikforlæggerne, idet retten til at tillade

synkronisering i en række tilfælde ikke vil kunne meddeles af en kollektiv forvaltningsorganisation men

fordrer de enkelte ophavspersoners tilladelse, og således også Musikforlæggerne. Synkronisering

udgør et centralt forretningsområde for Musikforlæggernes medlemmer. Dette er så væsentligt, at det

bør omtales nærmere i lovbemærkningerne.

Virkning for andre broadcastere og for § 75 a

Forslaget er begrænset til kun at vedrøre de danske public service stationer. Efter Musikforlæggernes

opfattelse vil det være langt mere hensigtsmæssigt at udvide § 75 a, stk. 3, om at

Ophavsretslicensnævnet kan fastsætte vederlaget for offentlig fremførelse af musik, til også at omfatte

on demand-tilrådighedsstillelse, som er nutidens mest udbredte forbrugsform af elektronisk indhold.

Vi savner i forslaget,

at Kulturministerens udtalelse i pressemeddelelsen den 7. december 2023 om

forslagsteksten var kommet med i forslaget:

”Som

kulturminister vil jeg sikre, at de skabende kunstnere

ikke ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af både værker,

rettigheder og kreativitet.”

Området kræver en hurtig og konkret handling, og helt oplagt kræver ny

regulering, særligt på to punkter AI og rimelige indtægter til de skabende kunstnere og

Musikforlæggere fra musikstreaming.

Kunstig intelligens, for ophavsretten især den generative AI, er blevet et helt centralt

opmærksomhedspunkt for Musikforlæggerne inden for det sidste år. Set i lyset af kulturministerens

ovennævnte intention er det derfor skuffende, at forslaget kun indeholder en stille bøn om, at der

indgås aftaler efter den generelle aftalelicens, eventuelt efter forudgående mægling.

Vi ser ingen tegn på at techfirmaerne har tænkt sig at bidrage konstruktivt

til sådan en proces.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ved brug af generativ AI vil det ikke være muligt at fastslå, hvor meget det enkelte kunstneriske værk har

bidraget til en sprogmodels værdi eller til det konkrete output, som en generativ AI genererer.

I en sådan situation

–

og hvis der ikke er kollektiv forvaltning af området

–

viser erfaringen, at udviklere

og udbydere af AI som udgangspunkt forventes at søge mod de allerstørste internationale aktører for at

sikre sig adgang til det udbredte angloamerikanske repertoire. Herved står de mindre og lokale

rettighedshavere (herunder Musikforlæggerne) tilbage med væsentligt mindre attraktive aftalevilkår og

dermed en lavere betaling i sigte.

Det vil ligeledes være en trussel mod den kulturelle diversitet og de mindre sprogområders

repræsentativitet. Kun obligatorisk kollektiv forvaltning vil i disse tilfælde sikre, at alle rettighedshavere

repræsenteres på lige vilkår.

Vi har derfor en forventning om, at der opstilles nogle fastere rammer for brugen af ophavsretligt

beskyttede værker af fx generative AI-tjenester, så der sikres kollektiv forvaltning af området. Dermed

tilgodeses både tech-virksomhedernes behov for en hensigtsmæssig og samlet rettighedsklarering, en

ligelig repræsentation og ligebehandling af rettighedshavere, samt mulighed for at mindre

sprogområder, som fx det danske, også repræsenteres i datatræningssæt.

En rimelig betaling for musikstreaming

De skabende kunstnere (herunder afledt Musikforlæggerne), som skaber indholdet til

musikstreamingtjenesterne og sociale medier, bliver ikke ordentligt betalt for deres arbejde, og intet

tyder på, at markedsfejlene korrigerer sig selv. Derfor har vi deltaget i samarbejdet mellem en række

danske musikorganisationers arbejde, og bakker op om disse anbefalinger, som er en del af det

samlede anbefalingssæt udsendt offentligt den 8. september 2023:

Musikkens værdi skal sikres

–

stop for gratis

Værdien af musikstreamingabonnementer undermineres med gratis streamingtjenester og andre

gratis platforme, der udhuler værdien af musik i hele markedet. 60 procent af danskernes

samlede digitale musikforbrug, opgjort i tid, foregår på gratis musiktjenester, hvor betalingen til

kunstnerne i bedste fald er ti gange lavere end på abonnementstjenesterne. Vi har brug for et

opgør med gratis musik og stoppe med at lade de skabende og udøvende kunstnere

medfinansiere en markedsstrategi, der modarbejder en bæredygtig og sund streamingøkonomi.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Prisen for abonnementer skal stige

Abonnementsprisen på musikstreamingtjenesterne har været fastfrosset i mere end ti år. Oveni

det skal man lægge den negative effekt af familieabonnementer og andre

multibrugerabonnementer. Den gennemsnitlige betaling pr. bruger er på den baggrund faldet

med cirka 40 procent. Der er derfor behov for, at streamingtjenesterne løfter deres

abonnementspriser markant.

Siden anbefalingerne kom har bl.a. Spotify hævet priserne lidt, men langt fra nok til at

kompensere for faldet over de seneste 10 år.

Betalingsniveauet skal op på sociale medier

Streamingøkonomien lider under, at de første aftaler med sociale medier og brugergenererede

platforme, såsom YouTube, blev indgået dengang de selv kunne bestemme prisen på

rettigheder på grund af manglende lovgivning på området. Betalingen til rettighedshaverne skal

højnes, så den matcher nutidens brug og markedsværdi på de sociale medier og

brugergenererede platforme.

Skab ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik

Kunstig intelligens (AI) giver spændende nye muligheder i forbindelse med skabelse og

kuratering af musik, men AI må ikke underminere det økonomiske grundlag for kunstnerne. Det

menneskelige, kunstneriske udtryk former vores identitet og værdier, og der skal derfor sikres

ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik på streamingtjenester. For eksempel kan der

blive behov for at kigge på en differentieret fordeling af indtægterne, hvis AI-skabt musik for

alvor gør sit indtog på musikstreamingtjenesterne.

Giv indsigt i algoritmer

Rettighedshaverne har for lidt indsigt i musikstreamingtjenesternes algoritmer, som ellers er

afgørende for at vide, hvordan lytterne agerer og for at forhandle aftaler og vilkår. Der skal være

fuld åbenhed om, hvordan tjenesternes algoritmer virker.

Pålæg transparenskrav

Musikstreamingtjenesterne, sociale medier og brugergenererede platforme skal pålægges

transparenskrav om deres data og content ID-systemer. Tjenesterne har i stigende grad udviklet

komplekse, selvskabte procedurer til identifikation af værker, hvilket gør det vanskeligt for den

enkelte udøvende og skabende kunstner at få retmæssig betaling. Der skal være fuld

transparens, om hvordan disse systemer fungerer.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stop streamingsnyd

Click-fraud bliver mere og mere udbredt. Det er for eksempel, når der sættes en hær af

computere til at klikke på sange, der efterfølgende hentes penge fra. Kunstnerne kan ikke løse

dette problem selv, men streamingtjenesterne skal i højere grad overvåge og kontrollere egne

tjenester for at stoppe streamingsnyd

Musikforlæggerne står naturligvis til rådighed for Kulturministeriet for yderligere spørgsmål eller dialog

om forslaget med mere.

Med venlig hilsen

Ole Dreyer

Bestyrelsesleder

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar Netflix

Januar 2024

Indledning

Netflix takker Kulturministeriet for muligheden for at give input til ændringen af Ophavsretsloven.

Først og fremmest vil Netflix gerne byde den foreslåede ændring, der vil gøre det muligt for den private

sektor at behandle oplysninger om ulovlige hjemmesider (§84c (2)), velkommen. I det følgende indlæg

fokuserer Netflix på input til de foreslåede ændringer af §67a i Ophavsretsloven, som introducerer en

rapporteringsforpligtelse fra audiovisuelle informationssamfundstjenester til fordel for producenter.

Som udgangspunkt ønsker Netflix at understrege sit engagement i at arbejde samarbejdsvilligt med alle

interessenter, herunder danske producenter på en måde, der understøtter vores mål om at bidrage til

vækst og udvikling af den danske audiovisuelle industri. Det er i dette lys, vi fremlægger vores

kommentarer i håb om, at ministeriet vil overveje forslagets praktiske konsekvenser.

Vi mener, at den yderligere rapporteringsforpligtelse hverken er nødvendig eller overvejet i

Ophavsretsdirektivet. Faktisk rejser forslaget spørgsmål om kompatibilitet med principperne i

EU-lovgivningen og er i modstrid med industriens realiteter. Ingen andre lande kræver en sådan

rapportering. Det vil pålægge materielle byrder og risikere forvirring og konflikt i sektoren, givet fraværet af

en ensartet sektordrevet tilgang. Derfor bør forslaget om rapporteringsforpligtelsen ikke vedtages og

kræver yderligere overvejelse og vurdering af dets nytte og indvirkning i branchen.

Netflix i Danmark

Netflix samarbejder med mange store danske talenter, producenter, medarbejdere, fagforeninger og

tv-stationer. Netflix værdsætter at give producenter og skabere den kreative frihed til at fortælle de

historier, de ønsker, og sikre kontinuerlig udvikling af højkvalitets dansk film og serier. Netflix har

investeret hundredvis af millioner DKK i danske historier indtil videre, på mange måder og i mange

stadier af produktionscyklussen. I de seneste år har Netflix bestilt serier som

"Sygeplejersken",

"Kastanjemanden", "Skruk", "The Rain", "Copenhagen Cowboy";

og film som

"A beautiful life",

"Kærlighed For Voksne", "Against the Ice"

"Ehrengard - Forførelsens Kunst";

og medfinansieret titler

som

"Borgen - Riget, Magten og Æren"

"Skyggen i mit øje".

Derudover har Netflix licenseret endnu

flere danske titler, blandt dem

"Smuk", "Pagten"

"Klovn".

Vi mener, at flere mennesker fortjener at se deres liv på skærmen og er engagerede i at skabe

muligheder foran og bag kameraet for mennesker fra alle baggrunde og kulturer. Derfor investerer vi i

nye talenter ved at skabe og støtte talentudviklingsprogrammer, såsom "Serieskolen", i samarbejde

med de regionale Filmværksteder og Fonden Filmtalent.

Netflix har kollektive rettighedsaftaler med alle større talentfagforeninger i film- og tv-industrien. Den

kollektive rettighedsaftale omfatter en garanteret indledende rettighedsvederlag efterfulgt af

muligheden for yderligere vederlag baseret på en shows præstation.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Lovforslaget

Regulering er unødvendig, da der er en naturlig udvikling mod større gennemsigtighed

Den 12. december 2023 udgav Netflix

"What we watched: A Netflix Engagement Report".

Dette er Netflix'

første halvårlige engagement rapport, som giver skabere/branchen dybere indsigt i vores publikum.

Rapporten er et øjebliksbillede (i modsætning til kumulativt) og viser alle de titler, der er set på Netflix i det

foregående seksmåneders vindue (i dette tilfælde fra januar til juli 2023), herunder:

●

Seertimerne for alle titler, både branded og non-branded, der er set i denne periode med over

50.000 sete timer (~18.000 titler, dvs. over 99% af al visning);

Udgivelsesdatoen (for første episode) for alle branded titler; og

En note om, hvorvidt de er globalt tilgængelige eller ej.

Med denne rapport ønsker Netflix at understrege vigtigheden af engagement i streaming og vores

forpligtelse til at dele information. Informationen i denne rapport - kombineret med

ugentlige Top-10

Mest Populære lister

- giver producenter og branchen dybere indsigt i Netflix' publikum og hvad der

appellerer til dem. Dette inkluderer en rangordning af de mest sete titler i hvert land.

Derudover deler Netflix endnu mere information om engagement med producenter af Netflix-producerede

titler i private samtaler med jævne mellemrum. Den samme mængde information gives ikke for titler, som

ikke er eksklusive på Netflix-tjenesten (generelt er disse licenserede). Dette er et spørgsmål om ressourcer

(da det ville omfatte tusindvis af titler), og ofte har vi ikke et direkte forhold til producenten i disse

sammenhænge.

Publikumsmålingstjenester som Nielsen (USA) og BARB (Storbritannien) er også begyndt at rulle data ud,

der måler titler på tværs af forskellige platforme for at vise, hvilket indhold der bliver set, uanset dets kilde.

Netflix ser alle disse som positive udviklinger, som vil øge gennemsigtigheden yderligere og gavne

sektoren og alle interessenter. Vigtigt er det, at det sker uden regulatorisk indgriben på en måde, der

adresserer informationsbehovet samt sektorens specifikke karakter.

Gennemsigtigheden i streaming udvikler sig tydeligt hurtigt, som det har gjort for andre dele af den

audiovisuelle og bredere kreative sektor. Denne udvikling sker i et stigende tempo, da både

SVOD-tjenester samt tredjeparts publikumsmålingstjenester konvergerer på konsistente og

sammenlignelige målinger for, hvordan man måler et værks præstation. Desuden er der inden for

rammerne af diskussioner mellem audiovisuelle producenter og distributører yderligere samtaler om

engagement, der allerede finder sted i dag.

Artikel 67a er uforenelig med ECD's rapporteringspligt i artikel 19

Den regulatoriske innovation i artikel 19 sigter mod at fremme større gennemsigtighed - og gør det på en

måde, der tager højde for behovet for fleksibilitet. Derfor forbliver den fokuseret på forfattere og udøvende

kunstnere. Vi opfordrer kraftigt til, at artikel 19 ikke udvides ud over forfattere og udøvende kunstnere.

Direktivet er tydeligvis ikke tiltænkt at gavne ikke-forfattere/udøvere, hvis forhandlingsposition er markant

anderledes - faktisk er det producenterne selv, der står over for forfattere og udøvere. Det ville være

tvivlsomt, om udvidelse af denne fordel til producenterne ville være i overensstemmelse med direktivet og

det bredere aquis. Netflix mener, at offentliggørelse af information mellem distributør/bestiller og

producent bør være i form af deres specifikke kontraktforhold. Vi anerkender, at der er et ønske om dette,

og vi har demonstreret vores åbenhed til at imødekomme det både offentligt og i vores

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

producentrelationer. Vi bemærker også, at forpligtelsen kan diskriminere streamingtjenester, da den ikke

omfatter andre distributører, såsom tv-stationer.

Dansk lov har implementeret artikel 19 i det Europæiske Ophavsretsdirketiv på en måde, der forpligter

information fra distributører til at gå igennem producenter til forfattere og udøvende kunstnere. Denne

mulighed er forudset i ECD, så vi vil argumentere for, at dansk ophavsretslovgivning allerede er gået så

langt som muligt i at imødekomme producenter.

Ændringen af § 67a i ophavsretsloven er derfor uforenelig med implementeringen af Ophavsretsdirketivet

og mangler et europæisk retsgrundlag. Hvis Danmark vedtager denne ændring, ville det tage en markant

afvigende vej fra alle andre lande i EU og globalt, da ingen andre kræver sådan rapportering.

Den foreslåede ændring er ude af trit med eksisterende rapporteringspraksis

I modsætning til andre former for medieforbrug, hvor præstationen er nøjagtigt målbar, konsistent og

offentligt tilgængelig (for eksempel box office-tal), er det mere udfordrende at måle værdien af indhold

inden for SVOD-modellen. De foreslåede ændringer af ophavsretsloven introducerer flere målepunkter,

der ikke passer til SVOD-forretningsmodellen.

For eksempel kræver loven oplysninger om 'alle genererede indtægter og skyldige vederlag'. Dette synes

at være en ekstrapolation af rapporteringspligten for forfattere og udøvende kunstnere i ECD, som dækker

alle former for distribution. Der er ingen overvejelse i forslaget om en sådan bestemmelses egnethed i

SVOD-forretningsmodellen. I Ophavsretsdirketivet dækker rapporteringspligten alle udnyttelsesmidler,

herunder dem, hvor en titels succes er nøjagtigt målbar, for eksempel gennem box office. I

SVOD-forretningsmodellen betaler en abonnent et månedligt gebyr for at få adgang til et bredt katalog af

indhold. Vi kan ikke nøjagtigt tilskrive indtægter til individuelle titler, da vi ikke med sikkerhed ved, hvad

der præcist driver medlemmer til at melde sig ind, blive eller forlade. Desuden informerer

engagementsniveauet i en titel ikke nødvendigvis om 'skyldige vederlag' til producenter. Engagement er

kun en aspekt, der hjælper med at informere om succes, hvilket også handler om historiens styrke,

indholdstypen (for eksempel film/serie), om det resonerer med det tiltænkte publikum, økonomien i

forhold til størrelsen på det tiltænkte publikum og markedsførings- og reklameindsats. En titels succes kan

ikke bedømmes uden denne nødvendige kontekst.

Et sådant krav over for producenterne er også unødvendigt, da vederlaget - som det er tilfældet for Netflix

- er reguleret i fortrolige kollektive rettighedsaftaler mellem Netflix og de fagforeninger, der repræsenterer

de danske rettighedshavere.

I det forklarende notat står der, at "Oplysningerne skal opgøres fordelt på antal visninger eller

transaktioner på alle relevante territorier i verden, dvs. antal streams m.v. i de enkelte lande.". Dette er

problematisk, fordi ville en stream/visning tælle, hvis abonnenten så 2 sekunder, 50% af showet/filmen

eller 100%? Også om en serie ville blive betragtet som 'streamet', hvis alle episoder er set, et flertal eller

kun den første? Der er ingen ensartet industriel tilgang til målinger i dag, og forskellige streamingtjenester

har forskellige tilgange til at vurdere engagement og præstation af indhold. Som et eksempel, i Netflix'

engagement rapport, bruger vi visningstimer, da dette ligner hvad publikumsmålingstjenester som Nielsen

og BARB rapporterer.

De foreslåede ændringer vil invitere til debatter om, hvad der præcist er et stream, visning, tilskrivbare

indtægter og betinget vederlag, og vil ende med at afsløre fortrolige oplysninger fra de kollektive

rettighedsaftaler med danske rettighedshavere. Det ville føre til forvirring og forskellige fortolkninger af

loven, og kunne også reducere, hindre eller forsinke investeringer i dansk indhold. Derudover, for at

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

informationen skal have reel værdi for producenterne, skal den være stabil, sammenlignelig og konsekvent

på tværs af forskellige tjenester. Enhver forpligtelse skal respektere fortrolige aftaler på plads.

Forslaget pålægger materielle byrder på de tjenester, der er målrettet

Udkastet til lovgivningen tilbyder ikke en omfattende konsekvensvurdering af forslaget på de målrettede

tjenester. Forpligtelsen pålægger et mandat til at give information til hver producent, uanset forholdets

eksklusive karakter. Afhængig af tjenesten, kunne dette være et meget stort antal producenter, der stiller

flere anmodninger på forskellige tidspunkter. Dette ville pålægge materielle byrder på de målrettede

tjenester og vil omdirigere ressourcer til overholdelse snarere end indholdsskabelse. Det kan derfor ikke

betragtes som en proportional forpligtelse.

I det forklarende notat argumenteres der for, at en forpligtelse er nødvendig, da Det Danske Filminstitut

kræver, at producenter rapporterer engagement på streamingtjenester for understøttede film. Det er ikke

klart, hvorfor forpligtelsen så også skulle dække film og serier lavet uden støtte fra instituttet, og en sådan

omfattende forpligtelse.

Anbefaling

Vi ser ikke grund til at indføre en yderligere rapporteringsforpligtelse, da de negative konsekvenser af

forslaget opvejer den opfattede fordel for producenterne, som allerede har eksisterende juridiske

værktøjer at støtte sig til, og som er de begunstigede af en organisk stigning i gennemsigtighed. Derfor

foreslår vi at opgive den foreslåede artikel 67a og bevare den nuværende rækkevidde af den danske

rapporteringsforpligtelse i overensstemmelse med ECD.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Consultation response Netflix

January 2024

Introduction

Netflix thanks the Ministry of Culture for the opportunity to provide input on the act amending the

Firstly, Netflix would like to welcome the proposed change that will enable the private sector to process

information about illegal websites (Section 84c(2). In the following submission, Netflix focuses its input on

the proposed amendments to Section 67a of the Copyright Act to introduce a reporting obligation on

audiovisual Information Society Services, to the benefit of producers.

At the outset, Netflix wishes to underscore its commitment to work cooperatively with all stakeholders,

including Danish producers, in a manner that supports our goal of contributing to the growth and

development of the Danish audiovisual industry. It is in this light that we frame our comments in the hope

that the Ministry will consider the practical impact of the proposal.

We believe that the additional reporting obligation is neither required nor contemplated in the Copyright

Directive. Indeed, the proposal raises questions of compatibility with principles of EU law and are at odds

with industry realities. No other country requires such reporting. It would impose material burdens, and

risk confusion and conflict in the sector, given the absence of a crystalised, uniform sector-driven

approach. Therefore, the proposal on the reporting obligation should not be adopted and require further

consideration and assessment of its utility and impact in the industry.

Netflix in Denmark

As Netflix, we partner with many great Danish talents, producers, crew, unions and broadcasters.

Netflix values giving producers and creators the creative freedom to tell the stories they want to tell and

ensuring continuous development of high quality Danish film and series. Netflix has invested hundreds

of millions DKK in Danish stories so far, in a number of ways and at many stages of the production

lifecycle. During the last few years, Netflix commissioned series such as

Sygeplejersken,

Kastanjemanden, Skruk, The Rain, Copenhagen Cowboy;

and films such as

A Beautiful life, Kærlighed

For Voksne, Against the Ice

and

Ehrengard - Forførelsens kunst;

and co-financed titles like

Borgen -

Riget, Magten og Æren

and

Skyggen i mit øje.

In addition, Netflix has licensed an even greater number

of Danish titles, among them

Smuk, Pagten

and

Klovn.

We believe more people deserve to see their lives on screen, and are committed to creating

opportunities in front of and behind the camera for people from all backgrounds and cultures. Therefore

we invest in new talent by creating and supporting talent development programs, such as

“Serieskolen”, in partnership with the regional Film Workshops and Fonden Filmtalent.

Netflix has collective rights agreements with all major talent unions in the film and TV industry. The

collective rights agreement includes a guaranteed initial upfront rights payment followed by the

possibility of additional remuneration based on the performance of a show.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

The legislative proposal

Regulation is unnecessary as there is a natural evolution towards greater transparency

On 12 December 2023, Netflix released “What

we watched: A Netflix Engagement Report”.

This is Netflix

first bi-annual engagement report which gives creators/the industry more insights into our audience. This

report is a snapshot in time (vs cumulative) showing all the titles watched on Netflix in the previous six

month window (in this case from January to July 2023), including:

●

The view hours for all titles, branded and non-branded, viewed in that half with over 50,000 hours

viewed (~18K titles, i.e. over 99% of all viewing);

●

The launch date (of the first episode) for all branded titles; and

●

And a note on whether they are available globally or not.

With this report, Netflix wants to emphasize the importance of engagement in streaming and our

commitment to sharing information. The information in this report — combined with

weekly Top 10

and

Most Popular lists

— gives producers and the industry deeper insights into Netflix audiences, and what

resonates with them. This includes a ranking of the most viewed titles in each country.

In addition, Netflix shares even more information on engagement with producers of Netflix commissioned

titles in private conversations on regular intervals. The same amount of information is not provided for

titles which are not exclusive on Netflix service (generally, these are licensed). This is a question of

resources (since it would encompass thousands of titles), and often we do not have a direct relationship

with the producer in those contexts.

Audience measurement services such as Nielsen (US) and BARB (UK), have also begun to roll out data,

measuring titles across different platforms to convey what content is being watched, regardless of its

source. Netflix sees all these as positive developments which will further increase transparency and

benefit the sector and all stakeholders. Importantly, it is being propelled without regulatory intervention in

a manner that addresses the appetite for information as well as the specifics of the sector.

Transparency in streaming is clearly evolving rapidly as it has for other parts of the audiovisual and broader

creative sectors. This evolution is happening at an increasing pace as both SVOD services as well as third

parties audience measurement services are converging on consistent and comparable metrics for how to

measure a work’s performance. Furthermore, within the confines of discussions between audiovisual

producers and distributors, there are additional conversations on engagement already happening today.

Article 67a is incompatible with the ECD’s reporting obligation in Article 19

The regulatory innovation of Article 19 seeks to propel greater transparency - and does so in a way that

takes into account the need for flexibility. Therefore, it remains focused on authors and performers. We

strongly urge that Article 19 not be extended beyond authors and performers. The directive clearly is not

intended to benefit non-authors/performers, whose bargaining position is markedly different - indeed, it is

producers themselves who are opposite authors and performers. It would be questionable whether

extending this privilege to producers would be consistent with the directive and the broader aquis. Netflix

believes disclosure of information between distributor/commissioning party and producer should be in

terms of their specific contractual relationships. We recognize there is a desire for this, and we have

demonstrated our openness to address that both in public and in our producer relationships. We also note

that the obligation may discriminatory target only streaming services and not other distributors, such as

broadcasters.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danish law transposed Article 19 of the European Copyright Directive in a way that obliges the information

from distributors to flow through producers to authors and performers. This option is foreseen in the ECD

so we would argue Danish copyright law has already gone as far as possible in accommodating producers.

The amendment to section 67a of the Copyright Act is therefore incompatible with the implementation of

the Copyright Directive and lacks a European legal basis. If Denmark adopts this change, it would take a

starkly divergent path from all other countries, in the EU and globally, since no other requires such

reporting.

The proposed amendment is out of step with existing reporting practices

Unlike other forms of media consumption for which performance is accurately measurable, consistent and

made available publicly (for example box-office figures), measuring the value of content within the SVOD

model is more challenging. The proposed changes to the copyright law introduces several metrics that do

not fit the SVOD business model.

For example, the law requires information on ‘all revenues generated and remuneration due’. This seems to

be an extrapolation of the reporting obligation for authors and performers in the ECD, which covers all

forms of distribution. There is no consideration of such a provision’s appropriateness on the SVOD

business model. In the Copyright Directive, the reporting obligation covers all means of exploitation,

including ones where the success of a title is accurately measurable, for example through box office sales.

In the SVOD business model, a subscriber pays a monthly fee to access a wide catalog of content. We can

not accurately attribute revenue to individual titles as we don’t know for certain what exactly drives

members to join, stay or quit. Also, the level of title engagement does not necessarily inform the

‘remuneration due’ to producers. Engagement is only one aspect that helps inform success, which is also

about the strength of the story, type of content (film/series for example), whether it resonated with the

intended audience, the economics relative to the size of the intended audience and marketing and

publicity efforts. The success of a title cannot be judged without this necessary context.

Such a requirement towards producers is also unnecessary, as the remuneration - as this is the case for

Netflix - is regulated in confidential collective rights agreements between Netflix and the unions

representing the Danish rights holders.

In the explanatory memorandum it is stated that “the information must be calculated by

number of views

transactions

in all relevant territories in the world, i.e.

number of streams,

etc in the individual

countries”. This is problematic, because would a stream/view count if the subscriber watched 2 second,

50% of the show/movie or completed it? Also, would a series be considered ‘streamed’ if all episodes are

watched, a majority or only the first? There is no industry-uniform approach to measurements today and

different streaming services have different approaches to assessing the engagement and performance of

content. As an example, in the Netflix engagement report, we use view hours as this is similar to what

audience measurement services such as Nielsen and BARB report.

The proposed changes would invite debates about what exactly is a stream, view, attributable revenues

and contingent remuneration and will end up disclosing confidential information from the collective rights

agreements with Danish rights holders. It would lead to confusion and different interpretations of the law,

and could also reduce, hinder or delay investment in Danish content. Additionally, for the information to

have actual value to producers, it needs to be stable, comparable and consistent across different services.

Any obligation must respect confidential agreements in place.

The proposal imposes material burdens on services targeted

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

The draft legislation does not offer a comprehensive impact assessment of the proposal on the targeted

services. The obligation imposes a mandate to disclose information to every producer, regardless of the

exclusive nature of the relationship. Depending on the service, this could be a very large number of

producers posing multiple requests at different times. This would impose material burdens on the services

targeted and will redirect resources to compliance rather than content creation. It can therefore not be

considered a proportionate obligation.

In the explanatory memorandum, it is argued that an obligation is necessary since the Danish Film Institute

requires producers to report engagement on streaming services for supported films. It is not clear why the

obligation would then also cover films and series made without the support of the institute, and such an

extensive obligation.

Recommendation

We don’t see the reason for introducing an additional reporting obligation as the adverse consequences of

the proposal outweighs the perceived benefit to producers, who have existing legal levers to rely on and

who are the beneficiaries of an organic increase in transparency. Therefore we suggest abandoning

proposed Article 67a and keep the existing scope of the Danish reporting obligation in line with the ECD.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Rasmus Raabjerg Nielsen

Ophavsret

reguleringnuuday

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

12. januar 2024 11:34:53

image001.png

Til Kulturministeriet / Ophavsretskontoret

Nuuday takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af

ophavsretsloven og lov om videregående kunstneriske uddannelser. Nuuday er en familie

bestående af seks brands, der leverer innovative digitale kundeoplevelser inden for TV,

bredbånd, netværk og telefoni. Blandt disse brands hører også Yousee. Dette høringssvar udgør

Nuudays samlede besvarelse.

Nuuday vil i den forbindelse henvise i sin helhed til de synspunkter, der er fremført i

høringssvarene fra Danske Mediedistributører (DMD) og Teleindustrien (TI).

Venligst

Rasmus Raabjerg Nielsen

Head of Public Affairs

GC (Communications)

M: +45 22501849

[email protected]

Nuuday

Teglholmsgade 1

2450 København SV, DK

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København d. 11. januar 2024

”Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

Pressefotografforbundet ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås

en udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige

beskyttelse udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig skade.

Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at

værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative

frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.”

På vegne af Pressefotografforbundet

De bedste hilsner fra formand, Sisse Stroyer

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København, den 12. januar 2024

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendes per email til

[email protected]

RettighedsAlliancens bemærkninger til høring om æn-

dring af ophavsretsloven

RettighedsAlliancen sætter pris på muligheden for at komme med bemærkninger til

forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og lov om videregående kunstneriske ud-

dannelser. Vi bakker op om hensigten med at tilpasse samt optimere den ophavsretlige

regulering til udviklingen inden for EU-retten og til den samfundsmæssige udvikling.

Det er særligt reglen i forslagets § 84 c, som RettighedsAlliancen har konkrete bemærk-

ninger til, se nedenfor.

RettighedsAlliancen støtter principperne om kønsneutralitet og forslag til sproglige æn-

dringer i den forbindelse. Derudover støtter vi generelt mulighederne for at indgå afta-

ler om aftalelicens på områderne vedrørende tekst- og datamining samt til udvikling og

brug af kunstig intelligens.

Bemærkninger til forslagets § 84 c

RettighedsAlliancen uddyber i det følgende sine bemærkninger om behovet for, at lov-

forslaget justeres således, at det ikke snævert omfatter hjemmesideadresser, der er

dømt ulovlige, men også vil omfatte lister med hjemmesideadresser, der på baggrund

af vurdering ud fra nærmere kriterier vurderes at krænke rettigheder eller være proble-

matiske i den henseende.

RettighedsAlliancen arbejder med at forhindre, at der tilføres trafik og pengestrømme til

hjemmesider, der krænker rettigheder. Dette arbejde er blandt andet forankret i Dia-

logforum, hvor Kulturministeriet bidrager med at danne ramme for et selvregulatorisk

samarbejde mellem rettighedshavere og annoncevirksomheder, betalingstjenester

med videre. Samarbejdet har til formål at forhindre pengestrømme og trafik til tjenester,

der krænker rettigheder, og som er identificeret af RettighedsAlliancen. Arbejdet tjener

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-1-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

samfundets interesser generelt, idet det – udover at begrænse rettighedskrænkelser –

også begrænser risikoen for, at personer og virksomheder bliver udsat for svindel, samt

uforvarent kommer til at markedsføre ulovlige aktiviteter.

Indsatsen er baseret på, at de relevante aktører har adgang til en liste med hjemme-

sideadresser, som identificeres af RettighedsAlliancen. Listen omtales som ”samarbejds-

listen”.

Samarbejdslisten har indtil nu alene omfattet tjenester med tilhørende hjemmeside-

adresser, som er dømt ulovlige af danske domstole.

Imidlertid har udviklingen af samarbejdet resulteret i et ønske om, at der også optages

sider på samarbejdslisten, når de, baseret på nærmere konkrete kriterer, vurderes at

være rettighedskrænkende eller åbenbart problematiske i den henseende. Kriterierne

indebærer, at sider, der enten krænker rettigheder eller medvirker til krænkelser, eller er

såkaldte ”fupsider”, hvor kriminelle bagmænd og svindlere via annoncer med kendte

skuespillere eller andre forsøger at trække trafik til hjemmesider, der har til formål at

svindle danske borgere til at afgive deres kreditkortoplysninger eller lignende, kan opta-

ges på samarbejdslisten.

Styregruppen bag samarbejdet i Dialogforum med repræsentanter fra annoncebran-

chen, betalingsudbydere, danske mediehuse, Kulturministeriet og RettighedsAlliancen,

besluttede den 11. januar 2024 at udvide kriterierne for optagelse af sider på samar-

bejdslisten i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Vi henviser til den rapport om

Udvikling af Dialogforum,

der er fremlagt for og godkendt af ovennævnte styregruppe.

Det er essentielt for udviklingen og det fremadrettede arbejde med at stoppe trafik og

pengestrømme til rettighedskrænkende og problematiske hjemmesider, at også en

bredere liste kan rummes af lovforslagets § 84c. Det er vores vurdering, at en sådan

hjemmel er nødvendig, idet det på baggrund af kriterierne for optagelse på listen kan

udledes, at der er tale om strafbare forhold, jf databeskyttelsesforordningens artikel 10.

På den baggrund foreslår RettighedsAlliancen, at adgangen til at administrere lister,

der er omfattet af lovforslaget, udvides til også at omfatte hjemmesider, der vurderes at

krænke rettigheder eller vurderes at være åbenbart problematiske i forhold til ret-

tighedskrænkelser.

Det bemærkes, at lignende kriterier anvendes af både DG Growth i ”EU's Memoran-

dum of Understanding” og af WIPO i forbindelse med ”Alert Databasen”.

2 3

For så vidt angår EU's Memorandum of Understanding kan sider mv. optages på på li-

sten, baseret på følgende (vores understregning):

Udkast til rapporten er fremsendt til Kulturministeriet den 4. januar 2024

https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/intellectual-property/enforcement/memorandum-of-un-

derstanding-online-advertising-ipr_en

Se mere om Alert Databasen og The Building Respect for Intellectual Property Database Project

https://www.wipo.int/meetings/en/doc_details.jsp?doc_id=439052

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-2-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

”[T]he advertisers have

reasonably available evidence

that these websites and appli-

cations are infringing copyright or disseminating counterfeit goods, on a commercial

scale”

(EU MoU).

WIPO definerer som operativt kriterie for at inkludere sider i WIPO’s Alert database:

”sites

of concern …an online location which is reasonably suspected by an Authorized

Contributor of deliberately infringing or facilitating the infringement of copyright and re-

lated rights, whether in its country of establishment or elsewhere”.

Således findes der hverken hos EU Growth eller WIPO krav om at indholdet af listerne er

dømt ulovligt af domstolene.

Som bilag til dette høringssvar vedlægges RettighedsAlliancens konkrete ændringsfor-

slag til lovforslaget og dets bemærkninger.

Endelig bemærkes, at RettighedsAlliancen antager, at det omtalte lovforslag ikke æn-

drer ved den praksis, hvorefter der sker indsamling og videregivelse af hjemmeside-

adresser mellem RettighedsAlliancen og Teleindustrien (samt Teleindustriens medlem-

mer), da denne hviler på et andet retligt grundlag end samarbejdslisten, nemlig kriteriet

retlig forpligtelse

i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Vi står til rådighed for yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Maria Fredenslund

Direktør, advokat

T: +45 21647448

[email protected]

WIPO Alert Databasen samler national blokeringslister og er tilgængelig for annoncører

Se Code of Conduct mellem RettighedsAlliancen og Teleindustrien her:

https://rettighedsallian-

cen.dk/code-of-conduct/

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-3-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

BILAG 'l høringssvar vedrørende ændring af ophavsretsloven

København, den 12. januar 2024

Re#ghedsAlliancens konkrete ændringsforslag

A Re%ghedsAlliancens ændringsforslag 3l lovforslaget

36. E&er § 84 b indsæ2es før overskri&en før § 85:

»Registrering og videregivelse af ulovlige interne2jenesteadresser

§ 84 c.

Kulturministeren kan bemyndige en virksomhed, som har som kerneopgave at besky2e reHgheder

e&er denne lov, Il at behandle oplysninger om adresser på interne2jenester, der ved dom er kendt ulovlige

som følge af, at interne2jenesten driver eller faciliterer akIviteter, der krænker reHgheder e&er denne lov,

eller interne2jenesteadresser som fremstår som åbenbart reHghedskrænkende uden lovligt formål.

Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, når

videregivelsen er nødvendig som led i den normale dri& af virksomheder, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den bemyndigede virksomhed, der driver og videregiver en liste over de i stk. 1 nævnte oplysninger,

skal sikre sig, at der er indhentet Illadelse fra DataIlsynet Il behandlingen.

Stk. 4. Den bemyndigede virksomhed skal en gang i kvartalet gennemgå listen og vurdere, om de

registrerede interne2jenester fortsat driver eller faciliterer akIviteter,

der er åbenbart reHghedskrænkende.

krænker reHgheder i henhold Il ophavsretsloven. Såfremt det ikke er Ilfældet, skal oplysningerne sle2es.

Den bemyndigede virksomhed, som foretager administraIon af oversigten underre2er enhver modtager af

oplysningerne herom.«

B Re%ghedsAlliancens ændringsforslag 3l lovforslagets punkt

3 Øvrige ændringer

…..

3.3 Administra6on af liste over ulovlige hjemmesider; Registrering og videregivelse af ulovlige

interne?jenesteadresser

3.3.1 Gældende ret

Regler om organisaIoners mv. håndtering af ulovlige hjemmesider er ikke særreguleret i ophavsretsloven.

En organisaIons administraIon af en liste over ulovlige hjemmesideadresser – herunder registrering og

videregivelse af adresserne – er en behandling af personoplysninger omfa2et af

Databesky2elsesforordningen og Databesky2elsesloven.

E&er databesky2elsesforordningens arIkel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger kun lovlig, hvis

mindst et af de i arIkel 6, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold gør sig gældende. Behandling er f.eks. lovlig, hvis

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

BILAG 'l høringssvar vedrørende ændring af ophavsretsloven

behandlingen er nødvendig af hensyn Il udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører

under oﬀentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. arIkel 6, stk. 1, litra e.

E&er databesky2elsesforordningens arIkel 10 må behandling af personoplysninger vedrørende straXare

forhold på grundlag af forordningens arIkel 6, stk. 1, kun foretages under kontrol af en oﬀentlig myndighed,

eller hvis behandling har hjemmel i EU-re2en eller medlemsstaternes naIonale ret, som giver passende

garanIer for registreredes reHgheder og frihedsreHgheder. Det følger endvidere af bestemmelsen, at

ethvert omfa2ende register over straﬀedomme kun må føres under kontrol af en oﬀentlig myndighed.

Databesky2elseslovens § 8 fastsæ2er here&er – i overensstemmelse med arIkel 10 – en generelt gældende

hjemmel for behandling af oplysninger om straXare forhold.

Private må behandle oplysninger om straXare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige

samtykke herIl. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt Il varetagelse af en bereHget

interesse, og denne interesse klart oversIger hensynet Il den registrerede, jf. databesky2elseslovens § 8,

stk. 3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige

samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker Il varetagelse af oﬀentlige eller private

interesser, herunder hensynet Il den pågældende selv, der klart oversIger hensynet Il de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse.

Ved en behandling af personoplysninger vil de øvrige regler i databesky2elsesforordningen og

databesky2elsesloven endvidere skulle iag2ages, herunder de grundlæggende principper for behandling af

personoplysninger i databesky2elsesforordningens arIkel 5.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

ReHghedsAlliancen har Idligere ført en liste ("samarbejdslisten"), som bl.a. bruges Il at `erne annoncer fra

ulovlige hjemmesider, således at der ikke via sådanne annoncer genereres indtægter Il de kriminelle

bagmænd. Fra et borgerperspekIv betyder det, at borgerne får sværere ved at "stø2e" den kriminelle

akIvitet, der ﬁnder sted på ulovlige sider. De2e sker ellers o&e ganske uforvarende fra borgernes side, da de

It ikke er opmærksomme på kriminelle akIviteter. ReHghedsAlliancen bliver selv bekendt med indholdet af

”samarbejdslisten” som følge af, at ReHghedsAlliancen varetager sine medlemmers reHgheder på

interne2et og enten fører de pågældende sager civilretlig, eller har anmeldt de pågældende hjemmesider Il

poliIet.

DataIlsynets traf i maj 2018 afgørelse om, at listen ikke kan opretholdes pga. databesky2elsesretlige

problemaIkker. Kulturministeriet overtog here&er midlerIdigt administraIonen af listen. Baggrunden for

de2e var en vurdering af, at Kulturministeriet med hjemmel i databesky2elsesforordningens arIkel 6, stk. 1,

litra e, og databesky2elseslovens § 8, stk. 1, kan foretage en behandling af de personoplysninger, der ﬁnder

sted i forbindelse med listen.

Om end håndteringen af samarbejdslisten formelt kan anses for at være en del af Kulturministeriets

opgaver, er det Kulturministeriets vurdering, at det vil være den mest opImale løsning, hvis der etableres et

lovligt grundlag for, at organisaIoner, hvis kerneområde er, at kæmpe for at besky2e kunstneres reHgheder

på interne2et (fx ReHghedsAlliancen), fremover kan administrere listen. Kulturministeriet er som poliIsk

organisaIon med derIl kny2ede opgaver ikke det mest egnede organ Il at opbevare og håndtere listen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 84 c, stk. 1, vil muliggøre, at en privat aktør, når de er

bemyndiget af kulturministeren, lovligt kan registrere og opbevare oplysninger om straXare forhold i form

af interne2jenester, hvor der foreligger en domsafsigelse om, at den pågældende interne2jeneste driver

eller faciliterer akIviteter, der krænker reHgheder e&er ophavsretsloven

eller hvor en interne2jeneste

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

BILAG 'l høringssvar vedrørende ændring af ophavsretsloven

fremstår som åbenbart reHghedskrænkende.

De2e med det formål at sikre, at virksomhederne og borgere

ikke uforvarende ﬁnansierer akIviteter, der krænker reHgheder i henhold Il ophavsretsloven. Den

foreslåede bestemmelse omfa2er ikke videregivelse eller anden oﬀentliggørelse af oplysningerne. E&er den

foreslåede bestemmelse vil det således som udgangspunkt alene være muligt at registrere og opbevare

oplysningerne.

Med den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 2, kan virksomheder, hvis kerneopgave er at kæmpe for at

besky2e den kreaIve branches reHgheder på interne2et ("den bemyndigede virksomhed"), dog videregive

oplysninger omfa2et af den foreslåede stk. 1, Il virksomheder, som har Ilslu2et sig samarbejdet om at

bekæmpe ﬁnansiering og Ilgængeliggørelse af interne2jenester, der driver og/eller faciliterer ulovlige

eller

åbenbart reHghedskrænkende

akIviteter. De2e netop for at sikre lovligheden af arbejdet med Iltag som

samarbejdslisten, som kræver, at den administrerende virksomhed kan videregive oplysningerne Il andre

virksomheder med henblik på, at disse internt kan opbevare og registrere oplysningerne.

Forslaget i § 84 c, stk. 3, indebærer, at den bemyndigede virksomhed, som videregiver oplysninger e&er den

foreslåede § 84 c, stk. 2, skal indhente Illadelse Il behandlingen og registrering hos DataIlsynet i

overensstemmelse med § 26 i databesky2elsesloven. Hensynet bag denne foreslåede bestemmelse er, at der

e&er databesky2elseslovens § 26, stk. 1, nr. 1, er pligt Il at indhente Illadelse fra DataIlsynet, når

behandlingen af oplysningerne sker med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller

ansæ2elsesforhold Il en registreret (advarselsregistrer). Idet der e&er lovforslaget

kan

vil være tale om

registrering og videregivelse af oplysninger

med henblik på at advare andre mod forbindelserne,

hvor det

ved dom er fastslået, at den pågældende interne2jeneste har overtrådt og/eller fortsat overtræder

ophavsretsloven,

eller hvor interne2jenesten fremstår som åbenbart reHghedskrænkende,

er der dermed

tale om et advarselsregister, som e&er de databesky2elsesretlige regler kræver forelæggelse hos

DataIlsynet. Formålet med bestemmelsen er således at præcisere, at DataIlsynets Illadelse skal indhentes.

Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 4, vil indebære et krav om at den bemyndigede virksomhed

kvartalsvis gennemgår listen med henblik på at vurdere, om de registrerede interne2jenester fortsat driver

og/eller faciliterer akIviteter, der krænker reHgheder i henhold Il ophavsretsloven

eller på anden vis er

åbenbart reHghedskrænkende eller problemaIske i forhold Il reHghedskrænkelser.

Såfremt det ikke er

Ilfældet, vil oplysningerne om den pågældende tjeneste i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle

sle2es fra listen, og enhver modtager af listen skal underre2es herom. Hensynet bag denne bestemmelse er

at sikre, at princippet om opbevaringsbegrænsning i databesky2elsesforordningens arIkel 5, stk. 1, litra e,

e&erleves, ved at oplysningerne opbevares på en måde, hvor det ikke er muligt at idenIﬁcere de

registrerede i et længere Idsrum end det, der er nødvendigt Il de formål, hvorIl de pågældende

personoplysninger behandles.

4. Forholdet 6l databesky?elseslovgivningen

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse i § 84 c udgør en naIonal særregel for behandling af

personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre denne i overensstemmelse med

databesky2elsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.

Vurderingen af den foreslåede bestemmelse har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i

betænkning nr. 1565 om databesky2elsesforordningen og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold

Il indførelse af nye naIonale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger.

E&er forordningens arIkel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere speciﬁkke

bestemmelser for at Ilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på

overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsæ2e mere speciﬁkke krav Il behandling og andre

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

BILAG 'l høringssvar vedrørende ændring af ophavsretsloven

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre speciﬁkke

databehandlingssituaIoner som omhandlet i forordningens kapitel IX (arIkel 85-91).

Det følger af databesky2elsesforordningens arIkel 6, stk. 3, der fastsæ2er nærmere beIngelser for at

anvende arIkel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold Il stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-

re2en eller af medlemsstaternes naIonale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet med

behandlingen skal være fastlagt i de2e retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er

omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller

henhører under oﬀentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Derudover fremgår

det blandt andet af arIkel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse kan fastsæ2e de generelle

beIngelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indføre formålsbegrænsninger.

E&er databesky2elsesforordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere speciﬁkke

bestemmelser for at Ilpasse anvendelsen i forbindelse med arIkel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende

behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse og behandlingen af personoplysningerne i medfør heraf, er

det vurderingen, at der er hjemmel herIl i databesky2elsesforordningens arIkel 6, stk. 1, litra e, om en

behandling der er nødvendig af hensyn Il udførelse af en opgave i samfundets interesse. De2e af hensyn Il,

at behandlingen af de ulovlige hjemmesideadresser e&er den foreslåede bestemmelse vil ske med henblik på

at forebygge ophavsretlige krænkelser på interne2et. Sådanne krænkelse sker o&e ganske uforvarende fra

borgernes side, da de It ikke er opmærksomme på de kriminelle akIviteter. Samarbejdslisten,

og lignende

iniIaIver,

er et brugbaret værktøjer Il at håndtere denne ellers vanskeligt håndgribelige udfordring og Il at

modvirke, at der genereres indtægter Il kriminelle bagmænd. For at sikre den bedst mulige administraIon

af samarbejdslisten, er det nødvendigt, at dens administraIon varetages af organisaIoner, hvis opgaver

generelt består i at kæmpe for at besky2e den kreaIve branches reHgheder på interne2et.

Der er ikke tale om oplysninger omfa2et af de særlige kategorier af personoplysninger i

databesky2elsesforordningens arIkel 9, stk. 1.

Oplysningerne om de ulovlige hjemmesider

kan udgøre

personoplysninger om straXare forhold, jf.

databesky2elsesforordningens arIkel 10. Behandlingen af personoplysninger i medfør af den foreslåede

bestemmelse vil ikke ske under kontrol af en oﬀentlig myndighed.

C. Re%ghedsAlliancens ændringsforslag 3l bemærkningerne 3l lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 36

Ophavsretsloven indeholder i dag ikke en databesky2elsesretlig særregel vedrørende privates behandling af

oplysninger om straXare forhold i form af ulovlige

interne2jenester eller om åbenbart reHghedskrænkende

akIviteter.

Det foreslås, at en sådan særregel indsæ2es som en ny bestemmelse i ophavsretslovens § 84 c.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84, c, stk. 1, at private, når bemyndiget af kulturministeren,

kan behandle oplysninger om adresser på interne2jenester, der ved dom er kendt ulovlige

eller fremstår som

åbenbart reHghedskrænkende,

idet interne2jenesten driver eller faciliterer

sådanne

akIviteter.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

BILAG 'l høringssvar vedrørende ændring af ophavsretsloven

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at private lovligt kan registrere og opbevare oplysninger om

interne2jenester, hvis akIviteter fremstår som åbenbart reHghedskrænkende, eller hvor

der foreligger en

domsafsigelse om, at den pågældende interne2jeneste driver eller faciliterer akIviteter, der krænker

reHgheder e&er ophavsretsloven. Der henvises i øvrigt Il afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 2, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, ikke må

videregives. Videregivelse kan dog ske, når videregivelsen er nødvendig som led i den normale dri& af

virksomheder m.v. af den pågældende art.

Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 2, vil medføre, at oplysningerne nævnt i den foreslåede stk. 1, som

udgangspunkt ikke må videregives. Videregivelse kan dog ske, når det sker som et nødvendigt led i den

normale dri&. De2e vil i praksis medføre, at bemyndigede organisaIoner, hvis kerneopgave er at arbejde for

at besky2e den kreaIve branches reHgheder på interne2et, kan videregive oplysningerne, eksempelvis Il

en virksomhed som har Ilslu2et sig samarbejdet om at bekæmpe ﬁnansiering og Ilgængeliggørelse af

interne2jenester, der driver og/eller faciliterer ulovlige

eller åbenbart reHghedskrænkende akIviteter.

Der

henvises i øvrigt Il afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 3, at den administrerende virksomhed, der driver og

videregiver en liste over oplysningerne, skal sikre sig, at der er indhentet Illadelse fra DataIlsynet Il

behandlingen.

Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 3, vil medføre, at den administrerende virksomhed, som

videregiver oplysningerne, skal indhente Illadelse Il behandlingen hos DataIlsynet i overensstemmelse med

§ 26, stk. 1 nr. 1, i databesky2elsesloven. Bestemmelsen er en præcisering af de krav, der sIlles e&er

databesky2elsesre2en i forhold Il advarselsregistre. Der henvises i øvrigt Il afsnit 3.3. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 4, at den bemyndigede og således administrerende

virksomhed kvartalsvis skal gennemgå listen og vurdere, om de registrerede interne2jenester fortsat driver

eller faciliterer akIviteter, der krænker reHgheder i henhold Il ophavsretsloven

eller frembyder åbenbart

reHghedskrænkende akIviteter.

Såfremt det ikke er Ilfældet, skal oplysningerne sle2es. Administratoren

underre2er enhver modtager af oplysningerne herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 84 c, stk. 4, vil medføre, at den virksomhed, som administrerer og

videregiver en liste over oplysningerne, årligt skal gennemgå listen med henblik på at vurdere, om

oplysningerne fortsat er relevante. Såfremt det ikke er Ilfældet, vil oplysningerne om den pågældende

tjeneste i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle sle2es fra listen, og enhver modtager af listen skal

underre2es herom.

Der henvises i øvrigt Il afsnit 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

SAMRÅDET FOR OPHAVSRET

12. januar 2024

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1015 København K

Fremsendt pr. e-mail

til [email protected] med emnefelt ”Høring over lovudkast –

ændring af lov om ophavsret”.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af ophavsretsloven og

lov om videregående kunstneriske uddannelser

Samrådet for Ophavsret henviser til Kulturministeriets høringsbrev af 7. december

2023.

Samrådets bemærkninger følger forslagstekstens struktur og henviser til dens sidetal.

Kønsneutral sprogbrug

Samrådet for Ophavsret noterer med stor glæde, at Kulturministeriet i forslagstekst-

ens § 1, nr. 1, 18, 25 og 31, har valgt at erstatte ordet ophavsmand med en køns-

neutral betegnelse. Den samme hensigt afspejles i forslagstekstens nr. 4, 12, 13, 19,

21, 22, 23 og 35.

Ny § 24 b om parodi mv.

Samrådet for Ophavsret finder det principielt positivt, at ministeriet foreslår at

lovfæste en parodiregel af de grunde, ministeriet nævner. Men den vigtige rettesnor

bør være en direktivkonform regulering, som er tilstrækkeligt balanceret imellem

hensynet til de oprindelige ophavspersoner og til brugeren/parodisten

–

ikke en

kodificering af konkret begrundede afgørelser fra de danske domstole.

Samrådets Forretningsudvalg

Vicedirektør

Christine Vestergaard Hüttel

Tlf. 26239288

–

[email protected]

Sekretariatschef

Sandra Anne Piras

Tlf. 3333 0888

–

[email protected]

Chefjurist

Morten Madsen

Tlf.

3524 0240

–

[email protected]

Juridisk Chefkonsulent

Kaspar Lindhardt

Tlf. 3330 6300

–

[email protected]

Direktør

Christina Bergholdt Knudsen

Tlf. 33 45 40 30

–

[email protected]

Advokat

Anders Sevel Johnsen

Tlf. 3342 8000

–

[email protected]

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslaget til ny § 24 b indebærer en lovfæstelse af en generel parodiundtagelse, der

samtidig udvides til at omfatte karikatur og pastiche, hvilket gør § 52 c, stk. 10,

overflødig. Der er imidlertid flere forhold ved forslaget, der fortjener en nærmere

afklaring:

Er en parodi en anvendelse af værket eller et nyt og selvstændigt værk?

Giver parodien ret til økonomiske rettigheder til værket?

Bør § 24 b undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2?

Ad A: Er en parodi en anvendelse af værket eller et nyt og selvstændigt værk?

Kulturministeriet vurderer (s. 12), ”at Højesterets afgørelse i UfR 2023.3772 H (Den

lille havfrue) er udtryk for gældende dansk ret”. Særligt på et punkt er der dog behov

for en stillingtagen til, om Højesterets afgørelse er egnet til at blive stående som en

generel regel. Det nævnes i Højesterets dom, at

”Med hensyn til parodier af ophavsretligt beskyttede værker finder Højesteret, at det

bl.a. er kendetegnende for en parodi, at den i almindelighed opfylder et formål, der er

helt fremmed for originalværket. Parodier vil derfor kunne betragtes som selvstæn-

dige værker, der falder uden for det originale værks ophavsretlige beskyttelse. Dette

gælder, selv når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig

mod selve originalværket eller mod noget andet. Sådanne parodier, der opfylder

originalitetskravet i ophavsretslovens § 4, stk. 2, vil være omfattet af denne

bestemmelse.”

Ophavsretslovens § 4, stk. 2, lyder

”Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri

benyttelse af et andet, er ikke afhængigt af ophavsretten til det oprindelige værk.”

Men hvis parodien er et nyt og selvstændigt værk, som ikke er afhængigt at

ophavsretten til det oprindelige værk, så er der

–

rent logisk

–

ikke behov for en

undtagelsesbestemmelse, fordi parodien ikke er afhængig af ophavsretten til det

oprindelige værk.

Samrådet for Ophavsret vil derfor opfordre til, at forslaget afholder sig fra at gøre

Højesteretsdommens konkrete vurdering til en generel antagelse om, at alle parodier

udgør nye og selvstændige værker.

Ad B: Giver parodien ret til økonomiske rettigheder til værket?

Ophavspersoners økonomiske rettigheder, jf. ophavsretslovens § 2’s eneret, kan helt

overordnet anvendes til enten at tillade, at andre råder over ens værker, typisk mod

vederlag, eller til at modsætte sig, at andre råder over ens værker. Den foreslåede §

24 b indebærer, at ophavspersoner ikke vil kunne modsætte sig, at andre anvender

deres værker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Men hverken lovforslag-

et eller den bagvedliggende EU-ret og -retspraksis, bl.a. dommen i C-201/13

(Deckmyn) omtaler, hvordan anvendelsen af parodiværker skal håndteres vederlags-

mæssigt. Dette har særlig betydning for kollektive forvaltnings-organisationers

opkrævning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne.

Som det også anføres i forslaget, er der her tale om en af de i InfoSoc-direktivet

hjemlede undtagelser til ophavsretten, hvorfor tretrinstesten skal iagttages, jf.

InfoSoc-direktivets art. 5, stk. 5:

side 2

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

”Undtagelser og indskrænkninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 må kun anvendes i visse

specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre

frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime

interesser.”

Der er efter Samrådets opfattelse tale om en urimelig grad af skade for de oprindelige

rettighedshaveres legitime interesser, hvis de ikke alene skal tåle en parodiering af

deres værker, men også at parodisten får ret til de ophavsretlige vederlag for sin

parodi af deres værk.

Samrådets synspunkt svarer til den fortolkning af tretrinstesten, om blev foretaget i

en WTO panel-rapport fra 2000 i sagen WT/DS160/R United States

–

Section 110(5)

of the US Copyright Act (citeret fra Pernille Bruun Andersen: Ophavsret &

ytringsfrihed):

”I forhold til den anden betingelse var panelet af den opfattelse, at en indskrænk-

ning/undtagelse i national ret nærmer sig en konflikt med den normale udnyttelse,

når indskrænkningen/undtagelsen tillader en brug, der kommer i økonomisk kon-

kurrence med rettighedshaverens eneret og dermed fratager ham kommercielle

gevinster. I forhold til den tredje betingelse var panelet af den opfattelse, at man

bevæger sig på grænsen for den urimelige grad af skade, hvis undtagelsen/ind-

skrænkningen resulterer i eller har potentiale til at forårsage et urimeligt indkomsttab

for rettighedshaveren.”

Hvis forslaget ikke gør klart op med Højesteretsdommen og desuden forholder sig

mere præcist til tretrinstestens betydning for, i hvilket omfang parodiundtagelsen

indebærer en indskrænkning af de økonomiske rettigheder efter ophavsretslovens § 2,

vil det forstærke den eksisterende retsusikkerhed, i og med at grænsen mellem

uhjemlet bearbejdelse og lovlig parodi vil være uhyre vanskelig at drage i praksis.

Det vil skabe grundlag for flere tvister, hvor komponister, sangskrivere, tekst-

forfattere og andre rettighedshavere

får ”indefrosset” deres vederlag, idet

kollektive

forvaltnings-organisationer er nødt til at afvente deres indbyrdes afklaring af tvisten,

før de kan udbetale med frigørende virkning til de retmæssige rettighedshavere.

Ad C: Bør § 24 b undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2?

Forslaget lægger op til, at § 24 b bør undtages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2,

hvilket indebærer flere indskrænkninger i de ideelle rettigheder efter § 3:

Krediteringsretten:

Forslaget nævner (s. 13), at det ”følger direkte af C-201/13 (Deckmyn), … at parodi-

begrebet ikke må

underlægges et krav om kildeangivelse”. Hertil bemærkes, at droit

moral-reglerne i lovens § 3

–

som anført s. 46

–

ikke er EU-harmoniserede, og at

domstolens udtalelse af den grund ikke kan være bindende for Danmark. Det må også

bestrides, at parodiundtagelsens sammenhæng med ytringsfrihedsbeskyttelse kan

føre til en indskrænkning af kravet efter § 3, stk. 1, om navngivelse i overens-

stemmelse med god skik.

Respektretten:

Respektretten i § 3, stk. 2, har to aspekter: ændringer af værket og sammenhænge,

hvori værket gøres tilgængeligt for almenheden. Det er vanskeligt at se, hvordan en

parodiundtagelse skal føre til, at ophavspersonen skal tåle, at parodien kan optræde i

side 3

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sammenhæng med eksempelvis porno og politisk, kommerciel- eller religiøs promo-

vering. Dette ser fx, når melodier uden tilladelse fra komponisten/sangskriveren med

politisk hensigt bliver forsynet med helt eller delvist nye tekst med politisk budskab,

jf. fx Københavns Byrets dom af 17. december 2012 om brugen af Nanna’s ”Afrika” på

Det Konservative Folkepartis landsråd i 2010.

På den baggrund finder Samrådet, at hensynet bag en parodiundtagelse vil kunne va-

retages fuldt ud, også hvis § 11, stk. 1 og 2, fortsat finder anvendelse.

8-10.

§ 30

Samrådet for Ophavsret støtter principielt udbygning af aftalelicenssystemet.

Samrådet fremhæver

–

i lighed med Copydan, hvis høringssvar der generelt henvises

til for så vidt angår bemærkningerne til § 30, at den nuværende bestemmelse i § 30

ikke dækker nutidige behov for en smidig rettighedsklarering.

Dog virker den foreslåede ændring af bestemmelsen ikke hensigtsmæssig og bør ikke

fremmes i sin nuværende form, herunder af hensynet til teknologineutralitet, jf.

Copydans bemærkninger herom.

Som det også fremgår af lovforslaget, stammer reglerne om aftalelicens på området

for primær udnyttelse fra 1961 og tager ikke højde for, at streaming i dag er dansk-

ernes foretrukne måde at se TV på. Migreringen fra flow-tv til on demand streaming

er i vidt omfang båret af filmværker, og derfor opfordrer Samrådet Kulturministeriet til

at overveje en bredere revision af bestemmelsen, herunder overveje spørgsmålet om i

fremtiden også at udvide bestemmelsen til at omfatte filmværker.

En sådan udvidelse vil kunne åbne op for en brugbar og teknologineutral brug af

aftalelicenssystemet på området for primær rettighedsudnyttelse, som kan give en

højere grad af fremtidssikring. Også på dette område er aftalelicens et oplagt værktøj

til at hjælpe branchen med en gensidig fordelagtig rettighedsklarering.

Hvis forslaget til ændring af § 30 alligevel fremmes, foreslås det at ændre ”udgivne”

til ”offentliggjorte” værker, da det nuværende begreb næppe er hensigtsmæssigt i det

digitale mediebillede, hvor færre og færre værker udgives på et fysisk medie.

Samrådet stiller sig gerne til rådighed med henblik på videre drøftelser herom.

11.

§ 33

Samrådet for Ophavsret finder det positivt, at Kulturministeriet søger at bringe radio-

og tv-foretagendes on-demand brug af udgivne lydoptagelser ind i en fastere lov-

givningsmæssig ramme.

Ministeriet lægger i lovbemærkningerne op til, at organisationer godkendt efter den

generelle aftalelicens vil kunne godkendes efter den nye specifikke aftalelicens.

De nye aftaler, hvor producentorganisationen MPO har fået aftalelicensgodkendt en

aftale med DR efter lovens § 50, stk. 2, og ansøgt om godkendelse af en aftale med

TV2 stiller imidlertid ikke de udøvende kunstnere på en rimelig måde i forhold til vare-

tagelse af deres rettigheder. På trods af, at aftalerne omhandler både rettighederne

for udøvende kunstnere og producenter, afregner MPO 100 % af vederlaget til pro-

ducenterne. De pågældende producenter afregner royalty til de musikudøvere, der har

side 4

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

en konkret aftale, men typisk først når producenten har fået inddækket alle sine

omkostninger. Session-musikere får slet ingen andel i vederlaget.

Dette er ikke overensstemmende med lovens § 55 om at den udøvende kunstner har

ret til et passende og forholdsmæssigt vederlag for udnyttelsen. Det er derfor bekym-

rende, at Kulturministeriet lægger op til at ”eksisterende forvaltningsorganisationer vil

kunne godkendes” og at dette bestyrkes af ansøgninger, som Kulturministeriet har

modtaget og behandlet.

Den danske aftalelicensmodel bør altid understøtte, at alle rettighedshavere får et

passende og forholdsmæssigt vederlag, jf. § 55, som modvægt til at brugerne får let

adgang til rettighedsklarering

–

ellers risikerer aftalelicenssystemet at miste opbak-

ning blandt ophavspersonerne og de udøvende kunstnere.

Efter Samrådets opfattelse bør man derfor på dette område stille krav om, at den

aftalesluttende organisation skal være en fællesorganisation

–

Gramex, der repræsen-

terer både udøvende kunstnere og lydproducenter, og som har været en driftssikker

og transparent organisation for rettigheder i udgivne lydoptagelser i 60 år.

Betingelsen om at lydoptagelserne skal være ”udgivne” forklares i lovbemærkningerne

side 25 med henvisning til det gamle fysiske udgivelsesbegreb i lovens § 8, stk. 2. Det

giver imidlertid ingen mening at basere en ordning om forvaltning af rettigheder i lyd-

optagelser på grundlag af dette udgivelsesbegreb, da de fleste lydoptagelser alene

udgives på digitale musiktjenester.

Samrådet opfordrer derfor også til at Kulturministeriet maner enhver tvivl om udgivel-

sesbegrebet i jorden og skrive en udtrykkelig tilføjelse til lovens § 68, hvori det i over-

ensstemmelse med WPPT art. 15 (4) gøres klart, at begrebet udgivne lydoptagelser

omfatter lydoptagelser, der er gjort tilgængelige on-demand.

I forlængelse af bemærkningerne til § 30 bør bestemmelsen

–

såfremt den frem-

sættes i en form, som også tilgodeser de udøvende kunstneres interesser

–

udvides,

så den omfatter radio-og tv-foretagender generelt.

20.

Udvidelse af områderne for mægling efter § 52, stk. 1

Samrådet for Ophavsret undrer sig over, at adgangen til mægling efter § 52, stk. 1,

udvides til at omfatte tvister på § 30’s område. Tvister på dette område kan i forvejen

behandles af Ophavsretslicensnævnet, som efter § 7 i Ophavsretslicensnævns-

bekendtgørelsen (bkg. nr. 25 af 14. januar 2004) allerede er berettiget til at mægle

forlig i sagen. Mæglingsproceduren efter § 52 indebærer en langt svagere position for

rettighedshaverne end nævnsproceduren: Ingen af parterne kan modsætte sig den

anden parts ønske om mægling, forligspersonen kan fastsætte, at en aftale skal for-

blive i kraft, kan fremsætte mæglingsforslag og kan egenhændigt fastsætte frister for

parternes stillingtagen til sådant mæglingsforslag; alt sammen forhold, der reducerer

rettighedshavernes muligheder for at udnytte deres enerettigheder til at forhindre en

uhjemlet udnyttelse. Der er så vidt ses ikke nogen eksempler på, at mægling har ført

til hurtigere tvisteløsning end nævnsbehandling

–

tværtimod er der udenlandske

eksempler på mæglingsforløb på op til 10 år. Samrådet vil på den baggrund opfordre

til, at henvisningen til § 30 udelades af forslagstekstens nr. 20 (§ 52, stk. 1), eller til

at det i den mindste fastsættes, at mægling ikke afskærer nogen af parterne fra at

indbringe tvisten for Ophavsretslicensnævnet. Såfremt forslaget om § 33 fremsættes i

en form, som også tilgodeser de udøvende kunstneres interesser, er det Samrådets

opfattelse, at henvisningen til bestemmelsen bør udgå i § 52, stk. 1, af de samme

grunde som anført for § 30.

side 5

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

29.

Transparens § 67 a

Samrådet for Ophavsret understøtter generelt forslaget til § 67 a, hvorefter film- og

tv-producenter på tilsvarende vis som ophavspersoner kan kræve visse oplysninger

fra streamingtjenesterne, som kan hjælpe dem med at fastsætte værdien af deres

rettigheder.

Samrådet for Ophavsret ønsker i denne forbindelse samtidig at påpege, at hverken §

55 a eller den foreslåede § 67 a adresserer det forhold, at hjælpen til at værdiansætte

rettigheder er mindst lige så vigtig, inden der indgås en aftale for den relevante

rettighedsudnyttelse, som efter den aftalte rettighedsudnyttelse har fundet sted. Det

er ofte - især for store, internationale streamingtjenester, hvori der indgår mange

territorier - forbundet med stor grad af usikkerhed at værdiansætte rettigheds-

udnyttelsen i et forhandlingsrum, hvor en ophavsperson (eller billedproducent) ikke

har nærmere indsigt i en streamingtjenestes kommercielle omfang. Det medvirker til

en skævvridning i styrkeforholdet mellem parterne, når kun den ene part i forhand-

lingsrummet besidder central viden om de kommercielle forhold, der er relevante for

værdiansættelsen. Mens urimelige aftaler kan aftalereguleres efterfølgende - for

ophavspersonen, vil det i sagens natur være mere hensigtsmæssigt at reducere

behovet herfor.

Samrådet for Ophavsret ønsker for nærværende at påpege denne problemstilling, i

håb om at ministeriet vil genbesøge emnet ved næste revision af ophavsretsloven.

Samrådet for Ophavsret står til rådighed for ministeriet i den forbindelse.

33.

Citat af kunstværker efter § 22

Kulturministeriet skriver i de almindelige bemærkninger, at det er i strid med EU-

retten, hvis citat af kunstværker ikke er tilladt på lige fod med andre værker.

Samrådet for Ophavsret er ikke bekendt med, at EU-domstolen siden den danske

implementering af Info-soc-direktivet skulle have afsagt en dom, der har gjort op med

dette. EU-domstolen har til gengæld i sag C-145/10 (Painier) fastslået, at den ikke

har taget stilling til, om et fotografisk værk kan anvendes med henblik på citat

(præmis 122-123).

Samrådet for Ophavsret stiller på den baggrund spørgsmålstegn ved, om Kulturmini-

steriets udlægning af retstilstanden er helt korrekt.

Efter Samrådets opfattelse forsøger Kulturministeriet at løse et problem, som ikke er

reelt. Ministeriet henviser til, at professorer og undervisere i film- og medievidenskab

er afskåret fra at vise framegraps fra film i fagbøger og videnskabelige fremstillinger.

Samrådet for Ophavsret henviser til ophavsretslovens § 23, som giver adgang til at

gengive kunstværker i videnskabelige fremstillinger. Denne bestemmelse bør i vidt

omfang kunne dække behovet. Hvis ikke, vil VISDA og Copydan AVU Medier efter alt

at dømme let kunne sammensætte en aftale, som kunne licensere denne brug.

Skulle der alligevel være et særligt behov på netop dette område, bør det løses

konkret, og ikke gennem at udvide den generelle adgang til citat i alle andre tilfælde

og for alle andre kunstværker.

Samrådet for Ophavsret mener, at Kulturministeriet har skudt gråspurve med nogle

meget store kanoner

–

måske gråspurve som slet ikke var der.

Ændringen vil kunne betyde, at der vil gå lang tid før, at retspraksis har fastlagt en ny

retstilstand for, hvad der er god skik for citat af kunstværker. Aktørerne i branchen vil

således i en lang periode arbejde under en betydelig usikkerhed omkring retstilstand-

en. Det vil medføre væsentligt øgede transaktionsomkostninger og transaktioner, som

side 6

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ikke vil blive gennemført. Sådanne situationer bør i videst muligt omfang undgås og

kun skabes, hvis det er bydende nødvendigt. Dette er ikke tilfældet, og Samrådet for

Ophavsret opfordrer derfor på det kraftigste Kulturministeriet til ikke at lade denne del

af lovforslaget udgå.

Samrådet for Ophavsret

henviser i øvrigt til VISDA’s høringssvar om dette.

Hvis Kulturministeriet stadig ønsker at indføre en sådan bestemmelse på trods af

ovenstående, anbefaler Samrådet for Ophavsret, at ændringerne udskydes, så

branchens parter kan diskutere omfanget af lovændringerne og konsekvenserne

heraf. Dette kan gøre loven mere præcis og forhåbentlig lovbemærkningerne mere

vejledende i forhold til fremtidige citater fra kunstværker. Lovbemærkningerne

adresserer kun tilfælde, hvor der er citeret framegraps i film- og medievidenskabelige

sammenhænge. Det nuværende lovforslag vil føre til langvarige diskussioner og

uoverensstemmelser mellem brugere af ophavsret og ophavspersoner om den præcise

fortolkning af “god skik” og “betinges af formålet” i § 22, hvad angår kunstværker.

Det er for Samrådet for Ophavsret uklart om ministeriet mener, at hele kunstværker

kan citeres, og om citatet af kunstværker kan anvendes til andre formål end

diskussioner om og kritik af selve kunstværket. Det er ligeledes uklart, om ministeriet

mener, at det skal være muligt at citere et kunstværk ved at bringe et udsnit.

Det ses heller ikke, at ministeriet har analyseret, hvorvidt citatadgangen i nogen grad

skal kunne erstatte almindeligt salg af kunstværker eller VISDA’s velfungerende

licenser på området, og hvis ikke, hvordan dette sikres.

Hvis Kulturministeriet ønsker at gennemføre denne ændring, anser Samrådet for

Ophavsret det derfor som strengt nødvendigt, at ministeriet nedsætter et udvalg, som

kan komme med nærmere bud på ovenstående spørgsmål og analysere konsekvens-

erne. Det gælder både konsekvenserne for brugerne, for ophavspersoner

–

både de

økonomiske og de ideelle

–

og for samfundet i øvrigt.

36.

Ny § 84 c

En lang række af Samrådets organisationer er medlem af Rettighedsalliancen og

henviser derfor på dette punkt til Rettighedsalliancens høringssvar.

………………………………

Med venlig hilsen

Samrådet for Ophavsret

side 7

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

[email protected] (Ophavsret)

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske

uddannelser

Sendt:

12-12-2023 09:12

Bilag:

image001.png; image002.jpg; image003.jpg; image004.jpg; image005.jpg;

Til:

Fra:

Titel:

Kære Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

+45 29 20 02 76

Mail

[email protected]

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail

og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Ophavsret <[email protected]>

Sendt:

7. december 2023 15:12

Cc:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>; Mira Sarah Altschul <[email protected]>; Amalie Sejer Clemensen

<[email protected]>; Zebbie Elisabeth Oyier Gaya <[email protected]>; Nicky Valbjørn Trebbien <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelser

Se venligst vedhæftede høringsbrev vedr. høring over forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret og Lov om

videregående kunstneriske uddannelser.

Lovforslaget findes via dette

link

til høringsportalen.

Der er frist for at afgive bemærkninger kl. 12:00 den

12. januar 2024.

Venlig hilsen

Zebbie Elisabeth Oyier Gaya

Fuldmægtig

Jura/Ophavsret

Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K

30452746 |

[email protected]

www.kum.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected]

Henrik A ([email protected])

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

09-01-2024 12:43

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

En helt enig bestyrelse i DJ:Fotograferne, der er en specialgruppe for godt 1000 fotografer i Dansk Journalistforbund,

ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås en udvidelse af citatundtagelsen for

billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige beskyttelse udhules, og væsentlige indtægtsstrømme

for billedskabere vil lide betydelig skade. Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og

det er helt centralt at værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres kreative

frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Venlig hilsen

Henrik Andersen

Fotograf

Næstformand, DJ:Fotograferne

Dansk Journalistforbund

Mobil: 26390875

djfotograferne.dk

[email protected]

Sophus Bauditz Vej 32

8230 Åbyhøj

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Signe Klejs ([email protected])

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

10-01-2024 13:10

image001.png; Høringssvar fra VISDA - høring over lovforslag om ændring af lov om ophavsret.pdf;

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

KUFA – Kunstnernes Fagforening ser med meget stor bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås en

udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget betyder, at billedskabernes ophavsretlige beskyttelse påvirkes og

en vigtig indtægtskilde for billedskabere vil lide betydelig skade. Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede

faggrupper i Danmark, og det er helt centralt at værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag

fra deres kreative frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA som er vedhæftet her.

Med venlig hilsen

Signe Klejs

Forperson

Telefon: +45 6617 9758

Direkte: +45 6127 7765

Mail: [email protected]

Træffetid: Mandag – Torsdag kl. 10 - 14

KUFA – Kunstnernes Fagforening

Kochsgade 31D, 2. sal.

5000 Odense C

Web | Facebook | LinkedIn | Instagram

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jani Methmann

Ophavsret

Svar fra RevyDanmark

12. januar 2024 11:12:36

image001.png

Vedr. Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

RevyDanmark har ikke nogen bemærkninger til selve lovforslagsteksten. Vi vil dog gerne supplere

med følgende bemærkning:

Det undrer os, at producenten (revyen i vores tilfælde) ikke har nogen rettigheder. Det er trods

alt producenten, som sætter den kunstneriske retning og sætter de enkelte numre (med tekst og

musik) sammen og i den rigtige rækkefølge, som så slutteligt bliver til et helt værk (forestilling).

Denne bemærkning er helt på linje med Dansk Teaters opmærksomhedspunkt.

Med venlig hilsen

Jani Lykke Methmann

Direktør

Revy Danmark

Mobil: +45 6115 9431

signature_1241412535

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Peter Chortsen Isak

Ophavsret

Claus Skjold Larsen

”Høring over lovudkast – ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelser”

12. december 2023 11:25:25

image001.png

Til rette vedkommende/ Amalie Sejer Clemenesen

Syddansk Musikkonservatorium har ingen høringsbemærkninger til lovudkast/forslag til lov om ændring af

ophavsretsloven og lov om videregående kunstneriske uddannelser.

De bedste hilsner / Kind regards

PETER CHORTSEN ISAK

Administrationschef / Chief

Administrative Officer

+45 9215 9943 · [email protected]

cid:[email protected]

+45 6311 9900 · [email protected] · www.sdmk.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Maj Ribergård

Ophavsret

Høring over lovudkast-ændring af lov om ophavsret

9. januar 2024 09:43:11

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

Tegnerforbundet af 1919 ser med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der

foreslås en udvidelse af citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes

ophavsretlige beskyttelse udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide

betydelig skade. Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det

er helt centralt at værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres

kreative frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Venlig hilsen

på bestyrelsens vegne

Maj Ribergård, forperson for Tegnerforbundet af 1919

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

11.01.2024

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

Teleindustrien (TI) takker for muligheden for at svare på høringen om

udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret.

Med lovforslaget etableres der i §84c hjemmel til, at kulturministeren

kan bemyndige en virksomhed, der har som kerneopgave at beskytte

rettigheder efter loven, til at behandle oplysninger om adresser på in-

ternettjenester, der krænker rettigheder efter lov om ophavsret.

Baggrunden for lovændringen er en afgørelse fra Datatilsynet fra

2018, hvor det vurderes, at der ved udveksling af internetadresser på

tjenester, som ved en domstol er blevet identificeret som ulovlige, vil

ske behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven.

TI stiller sig umiddelbart uforstående i forhold til denne vurdering,

idet de omfattede internetadresser allerede er offentlige ved domsaf-

sigelsen og idet internetadresserne, som der skal blokeres for, netop

udmærker sig ved, at det ikke har været muligt at identificere de per-

soner, der står bag den ulovlige tjeneste på adressen.

TI repræsenterer teleselskaberne, som efter afgørelser fra domstole

kan pålægges at blokere for adgangen til ulovlige hjemmesider.

Blokeringerne foretages i praksis på baggrund af, at der træffes dom-

stolsafgørelse overfor et enkelt teleselskab vedr. blokering, og i over-

ensstemmelse med Code of Conduct indgået mellem RettighedsAllian-

cen og TI distribuerer TI en samlet liste med adresser på internettje-

nester, som skal blokeres efter domstolens afgørelser til alle med-

lemmer af TI. Den indgåede Code of Conduct betyder, at der ikke skal

træffes domstolsafgørelse over for hvert enkelt af de teleselskaber,

som er omfattet af Code of Conduct, men at der alene skal træffes én

afgørelse, som derefter efterleves af de øvrige teleselskaber. Dette

sparer tid og ressourcer for alle parterne, herunder ikke mindst for

domstolene, uden at det har negative konsekvenser for retssikkerhe-

den.

Teleindustrien – Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V –

www.teleindu.dk

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

TI antager ikke, at det udsendte lovforslag ændrer ved mulighederne

for at fortsætte denne praksis. Efter TI’s opfattelse kan TI lovligt di-

stribuere listen til teleselskaberne, idet denne behandling og distribu-

tion er nødvendig for at efterleve en retlig forpligtelse, jf. Databeskyt-

telsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c).

Såfremt det ikke af Kulturministeriet vurderes at være tilfældet, skal

TI foreslå, at der med lovforslaget sikres hjemmel til, at en organisa-

tion som TI på lige for med RettihedsAlliancen kan bemyndiges til at

distribuere listen med adresser på internettjenester, der efter dom-

stolsafgørelse skal blokeres.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Att.:

[email protected]

Cc:

[email protected], [email protected]

[email protected]

TV 2 Danmark A/S

Rugaardsvej 25

5100 Odense

+45 65 91 91 91

Odense, den 12. januar 2024

SAG 2023-20632

Teglholm Allé 16

2450 København SV

+45 39 75 75 75

www.tv2.dk

Høring over lovudkast – Ændring af lov om ophavsret

Kulturministeriet (i det følgende KUM) har den 7. december 2023 sendt et udkast til lov-

forslag om ændring af ophavsretsloven i høring. TV 2 DANMARK A/S (i det følgende TV 2)

takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet. Lovudkastet giver TV 2 anled-

ning til at fremkomme med følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Betragtninger om moderniseringen af ophavsretsloven

TV 2 har med glæde noteret sig, at lovforslaget har til formål at modernisere ophavsrets-

loven, så loven i højere grad afspejler den teknologiske udvikling og dels sikre, at der ska-

bes et velfungerende marked for ophavsret, dels at der etableres gode rammer og den

rette balance mellem rettighedshavere, -brugere, og borgere i forhold til let adgang til op-

havsretligt beskyttet indhold. Dette er efter TV 2s opfattelse helt nødvendigt i en stadig

mere digitaliseret verden med deraf følgende ændringer i danskernes måde at forbruge

medier på.

Det er derfor også glædeligt, at hovedformålet med forslaget ifølge de almindelige lovbe-

mærkninger er at foretage en modernisering af reglerne om aftaleindgåelse i forhold til

brug af ophavsretligt beskyttet indhold på internettet, og at forslaget i et vist omfang ef-

terkommer de ønsker om bl.a. nye specifikke aftalelicenser på musikområdet og udvidet

kompetence for Ophavsretslicensnævnet, som TV 2 og DR har fremsat ønsker om overfor

KUM igennem flere år.

Desværre kan TV 2 også konstatere, at lovudkastet ikke sikrer muligheden for en smidig

rettighedsklarering til digital udnyttelse gennem hele ”rettighedskæden”. Lovudkastet

skaber i et vist omfang bedre rammer for, at TV 2s indhold kan stilles til rådighed for bru-

gerne on demand, men f.eks. på området for den første eksemplarfremstilling – i lovud-

kastets almindelige bemærkninger benævnt ”synkronisering” - har KUM end ikke spejlet

den nuværende ordning i ophavsretslovens § 31, hvilket er særdeles beklageligt, jf. nær-

mere nedenfor under kommentarerne til ændring nr. 8-11. De foreslåede ændringer risi-

kerer dermed i praksis at forspilde den effekt, som de er tiltænkt. Dette synes særligt

uhensigtsmæssigt i en tid, hvor on demand tilrådighedsstilllelse af audiovisuelt indhold er

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

en grundlæggende forudsætning for at nå danskerne der, hvor de er, og sikre tilgængelig-

heden af bl.a. dansk public service-indhold.

Betragtninger om gennemsigtighed

Implementeringen af DSM-direktivet er nu sket i dansk ret med vedtagelsen af lov nr. 680

af 6. juni 2023, og nærværende lovudkast baserer sig ifølge KUM i høj grad på supple-

rende ønsker fra kulturlivet.

Som TV 2 fremhævede i sit høringssvar af 11. april 2023 vedrørende førnævnte lov, er et

væsentligt formål med DSM-direktivet at opnå en velfungerende markedsplads for op-

havsret, og der blev med direktivet – og i endnu højere grad i den danske implementering

heraf - indført tiltag, der styrker ophavspersoners og udøvende kunstneres retsstilling i

aftaler om erhvervsmæssig udnyttelse af ophavsrettigheder; En styrkelse som med nær-

værende forslag udvides til at omfatte producenter af audiovisuelt indhold (ændring nr.

29).

Efter TV 2s opfattelse er det en helt afgørende forudsætning for funktionen af markedet

for ”handel” med ophavsrettigheder, at der er den fornødne balance mellem skabernes

og brugeres interesser. Dette gælder i særdeleshed i de tilfælde, hvor brugerne finansie-

rer og bærer hele den økonomiske risiko for skabelsen af de ophavsretlige værker, såle-

des som det er tilfældet ved TV 2s produktion af omkostningstunge produktioner, der i

øvrigt skal konkurrere med internationale produktioner med høje budgetter fra internati-

onale streamingtjenester.

Indførelsen af de rettighedshavervenlige regler i DSM-direktivet har efter TV 2s opfattelse

skabt en større ubalance på markedet, særligt fordi der på rettighedshaversiden er en

stor koncentration af rettigheder, alliancer mellem rettighedshavere samt forhandlinger i

monopolistiske organisationer, hvor vederlagenes fastsættelse og fordelingen heraf er

fuldstændig uigennemsigtig for brugerne. Denne udvikling er ikke befordrende for etable-

ringen og fastholdelsen af et velfungerende marked, og det påvirker danske medievirk-

somheder på en negativ måde og stiller dem endnu dårligere i konkurrencen med inter-

nationale streamingtjenester.

Det er ærgerligt, at der ikke er blik for, at der også på brugersiden er behov for gennem-

sigtighed i relation til vederlag til rettighedshaverne, særligt på et marked som det dan-

ske, hvor der er etableret en endda meget stor sekundær økonomi i rettighedshavernes

favør, sådan som TV 2 påpegede i sit høringssvar af 11. april 2023. TV 2 finder det således

beklageligt, at KUM ikke i forbindelse med nærværende lovudkast har benyttet lejlighe-

den til at sikre, at der også i forhold til brugerne skabes større transparens i den betragte-

lige sekundære økonomi således, at dem, der betaler for udnyttelsen, kan få et helt legi-

timt indblik i rettighedsbetalinger optjent i hele ”kæden”. Dette gælder særligt efter, at

der for ophavspersonerne blev indført en aftalejusteringsordning, der giver disse ret til

genforhandling, såfremt de skønner de oprindeligt aftalte vederlag urimelige. Samtidig

kan brugerne ikke få indblik i, hvad vederlagene for den samlede rettighedsudnyttelse

rent faktisk udgør, hvilket er absurd. Det skal i den forbindelse nævnes, at TV 2 – til trods

for konkrete og langvarige forhandlinger – med magtfulde rettighedshaverorganisationer

Side 2/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

herom fortsat oplever stor modstand, såvel centralt som decentralt, mod at give TV 2 ind-

blik i den sekundære økonomi. Efter TV 2s opfattelse er indførelsen af lovregler om gen-

nemsigtighed til fordel for brugerne derfor nødvendig.

TV 2 opfordrer på den baggrund KUM til at sikre regler om transparens omkring de veder-

lag, som tilflyder rettighedshaverne i henhold til den danske rettighedsmodel.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte ændringsforslag

Nr. 7

§ 24 a om parodi, karikatur og pastiche

TV 2 har med glæde noteret sig, at det med lovforslaget foreslås at indføre en lovbestemt

generel parodiregel i ophavsretslovens kapitel 2. Adgangen til lovligt at kunne lave paro-

dier, karikaturer og pastiche er et vigtigt redskab i danske mediers dækning af aktuelle

begivenheder og bidrag til samfundsdebatten. TV 2 er i øvrigt enig i KUMs vurdering af, at

en kodificering af det hidtil ulovbestemte parodiprincip, som Højesteret cementerede i

sagen om Den lille havfrue, vil tilgodese hensynet til brugernes retssikkerhed og ytringsfri-

hed.

TV 2 er derudover enig i, at undtagelsen skal implementeres EU-konformt, og at den fore-

slåede § 24 b bør undtages fra kravene om kilde- og navneangivelse i henhold til § 11, stk.

1 og 2.

TV 2 er derimod ikke enig i KUMs vurdering af, at der ikke er noget til hinder for, at der i

national ret fortsat kan eksistere et krav om lovligt forlæg i henhold til § 11, stk. 3, jf. de

generelle lovbemærkninger s. 13-14. Det er således TV 2s opfattelse, at KUM fortolker

EU-Domstolens sag C-201/13 (Deckmyn-sagen) og de almindelige principper om fortolk-

ning af EU-retlige undtagelser forkert.

I udgangspunktet følger det af de almindelige principper om fortolkning af EU-retlige und-

tagelser, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert, og at medlemsstaterne derfor

kan vælge at indføre nye, indskrænkende betingelser til undtagelserne – såsom at stille

krav om lovligt forlæg i relation til undtagelserne oplistet i Infosoc-direktivet. Det er imid-

lertid TV 2s opfattelse, at dette udgangspunkt skal fraviges i de tilfælde, hvor EU-Domsto-

len har behandlet en bestemt undtagelsesregel og i den forbindelse udtrykkeligt har ud-

talt, at den pågældende undtagelsesregel skal fortolkes på en særligt totalharmoniseret

måde, der udelukker yderligere betingelser. Dette er netop, hvad EU-Domstolen udtaler i

Deckmyn-sagen om parodiundtagelsen. EU-domstolen udtaler således i sagens præmis

16, at det ville stride imod Infosoc-direktivets formål, hvis de medlemsstater, der havde

indført parodiundtagelsen ”frit skulle kunne præcisere dette begrebs parametre på ikke-

harmoniseret vis, og muligvis varierende fra den ene medlemsstat til den anden”. Til

støtte for denne tolkning af de almindelige fortolkningsprincipper samt af Deckmyn-sa-

gens betydning for parodiundtagelsen i relation til et krav om lovligt forlæg henvises til

Morten Rosenmeiers artikel ”Det ophavsretlige parodiprincip” i Erhvervsjuridisk Tidsskrift,

2023(1), 64-77 (ET.2023.064).

Side 3/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det er derfor TV 2s opfattelse, at EU-retten rent faktisk er til hinder for, at der i national

ret fastholdes et krav om lovligt forlæg i relation til parodiundtagelsen. Derudover vil så-

dan krav i øvrigt være en helt urimelig indskrænkning af de danske mediers informations-

og ytringsfrihed. De danske medier bør af hensyn til den rolle, som de udfylder i et demo-

kratisk samfund, tværtimod sikres den videst mulige adgang til at lave parodier, karikatu-

rer og pastiche. Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at lave parodier, karika-

turer og pastiche trods alt fortsat skal underlægges den EU-retlige tre-trins-test efter In-

fosoc- direktivets artikel 5, stk. 5.

TV 2 opfordrer på den baggrund KUM til at ændre den foreslåede § 24 a, stk. 2, til at om-

fatte hele § 11 således, at ej heller kravet om lovligt forlæg gælder i relation til parodiund-

tagelsen.

Nr. 8-11

§ 30, stk. 1-2, samt § 33 om nye on demand aftalelicenser

Det foreslås i lovudkastet at indføre nye specifikke on demand-aftalelicenser på tilrådig-

hedsstillelse af udgivne værker og udgivne lydoptagelser, jf. ændringerne til § 30, stk. 1 og

2 (værker), og den nye § 33 (lydoptagelser).

Forslagene er i et vist omfang udformet i overensstemmelse med de af DR og TV 2 frem-

sendte forslag til lovbestemmelser og er dermed baseret på formuleringerne i den alle-

rede gældende arkivaftalelicens i § 30 a. Forslagene inkluderer dermed også den nødven-

dige eksemplarfremstilling, se dog neden for, hvilket TV 2 skal kvittere for, idet det her-

med forudsættes, at enhver eksemplarfremstilling nødvendig for udnyttelsen, der ligger

ud over den første optagelse (synkronisering), er omfattet af aftalelicenserne.

KUM har imidlertid valgt at genanvende ordlyden fra de gældende specifikke aftaleli-

censer fra udsendelsesområdet til on demand-området med den virkning, at forslaget

alene gælder for ”udgivne” værker og lydoptagelser. KUM har således undladt at med-

tage DR og TV 2s forslag om generelt at ændre ordlyden fra ”udgivne” til ”offentliggjorte”

værker og lydoptagelser; En ordlyd som ellers findes i den svenske ophavsretslovgivning.

I en digital verden og i forbindelse med en modernisering af loven, finder TV 2 det ikke

hensigtsmæssigt, at der fortsat anvendes et forældet begreb som ”udgivne”, der stammer

fra en analog tid, hvor musik blev distribueret på fysiske medier. I dag offentliggøres og

distribueres musik på mange måder, men i særdeleshed digitalt. Ofte distribueres musik

udelukkende digitalt, f.eks. via Spotify og iTunes. Distribution af musik på de fysiske ek-

semplarer, som traditionelt har defineret, om et værk kan anses for ”udgivet”, forekom-

mer omvendt sjældnere og sjældnere. Anvendelsesområdet for aftalelicensen bør ikke af-

hænge af, hvilken teknik eller distributionsform, rettighedshaverne vælger at gøre musik-

ken offentligt tilgængelig på.

TV 2 opfordrer på den baggrund KUM til i lovudkastets ændring nr. 8 samt nr. 11 (§§ 30,

stk. 1, 1. pkt., samt 33, stk. 1, 1. pkt.) at ændre ”udgivne” til ”offentliggjorte”.

Side 4/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

KUM har heller ikke i lovudkastet medtaget DR og TV 2s forslag om at indføre en yderli-

gere specifik aftalelicens på ”synkronisering”; Et begreb, der i dag ikke anvendes i ophavs-

retsloven, men – som det fremgår af lovudkastets bemærkninger side 22, første afsnit – i

praksis betegner den første eksemplarfremstilling, der foretages, når en audio eller audio-

visuel produktion optages. Det fremgår således specifikt af bemærkningerne side 22, før-

ste afsnit, at den eksemplarfremstillingsret, der er givet i forhold til værker i § 30, stk. 1,

2. pkt., ikke omfatter denne første eksemplarfremstilling.

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at der ikke kan ske klarering af alle de nødvendige

rettigheder (såvel alle former for eksemplarfremstilling som fremførelse) i forbindelse

med brug af offentliggjort musik i produktioner via kollektive aftaler tillagt aftalelicens-

virkning. Dermed spejler man heller ikke (som ellers angivet af KUM) den ordning, der er

på udsendelsesområdet, hvor § 31 dog giver TV 2 adgang til i et vist omfang at foretage

den første nødvendige eksemplarfremstilling/synkronisering i forbindelse med optagel-

sen, uden at der skal indhentes individuel tilladelse hertil.

KUM angiver under beskrivelsen af gældende ret følgende på side 21, andet afsnit:

”Op-

havsretslovens § 31 giver ret til at foretage såkaldte efemære optagelser, dvs. optagelser

af kortvarig, accessorisk karakter, uden at indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Opta-

gelserne skal foretages med radiofoniens egne hjælpemidler og til brug for deres egne ud-

sendelser, jf. Bernerkonventionens art. 11 bis, stk. 3, 2. pkt. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det i artikel 5, stk. 2, litra d, i Infosoc-direktivet fremgår, at undtagelsen for efe-

mære optagelser er afgrænset til udsendelser.”

Denne formulering i bemærkningerne er efter TV 2s opfattelse problematisk af to årsager.

Første led i afsnittet kunne efterlade det indtryk, at efemærretten i ophavsretsloven er

langt mere begrænset, f.eks. tidsmæssigt og brugsmæssigt, end det, der følger af Højeste-

rets dom i DRs harddisk-sag (U2003.284H), hvor syv højesteretsdommere udtalte:

”Det følger endvidere af § 66, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, at radio- og fjernsynsvirksomheder til

brug i deres udsendelser må optage lydoptagelser på bånd, film eller anden indretning,

der kan gengive dem under forudsætning af, at de har ret til at udsende de pågældende

lydoptagelser. Denne optagelsesret må antages også at give ret til reproduktion, da CD

indspilninger mv. allerede er ”optaget”. Efter § 31, stk. 2, kan Kulturministeren fastsætte

nærmere regler om vilkårene for at foretage optagelse efter stk. 1 om brugen og opbeva-

ringen heraf, men denne hjemmel er ikke udnyttet. På denne baggrund finder Højesteret,

at Danmarks Radio i forhold til fonogramproducenterne har været berettiget til, som led i

sin udsendelsesvirksomhed, at overføre og opbevare lydoptagelserne som sket. Danmarks

internationale forpligtelser findes ikke at være til hinder herfor. Med denne begrundelse

stadfæster Højesteret dommen.”

TV 2 skal derfor opfordre KUM til at præcisere i lovbemærkninger, at der ikke er tilsigtet

ændringer i den retstilstand, der følger af Højesterets dom på dette område.

Side 5/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Anden del af bemærkningerne side 21, andet afsnit, som citeret oven for, peger netop på

det problem, som nødvendiggør en specifik aftalelicens for ”synkronisering”, som fore-

slået af TV 2 (og DR) gennem flere år.

I takt med, at optagelse til brug for on-demand tilrådighedsstillelse bliver mere og mere

almindeligt, idet der allerede i dag produceres en lang række produktioner, som udeluk-

kende publiceres on demand (såkaldte on demand-only produktioner), opstår der et ”hul”

som følge af den begrænsede rækkevidde af § 31, stk. 1, 1. pkt. (og Infosoc-direktivets ar-

tikel 5, stk. 2, litra d). Dette ”hul” indebærer, at synkronisering af produktioner, som alene

stilles til rådighed on demand, vil skulle klareres på et eneretsgrundlag. Dette strider mod

det, som KUM selv anerkender og angiver i bemærkningerne side 21, pkt. 2.3.3.2:

”De gældende aftalelicens- og tvangslicensbestemmelser på området for primær udnyt-

telse af værker og lydoptagelser til brug for radio- og fjernsynsforetagenders audio- og au-

diovisuelle produktioner stammer fra ophavsretsloven af 1961 og har ikke taget højde for

den medieudvikling og de forbrugsmønstre, som internettet har medført. Streaming er i

dag blevet danskernes måde at se TV på.

Udviklingen i teknologien har skabt bedre muligheder for, at radio- og fjernsynsforetagen-

der i stigende omfang kan gøre brug af digitale løsninger. Det foreslås, at der foretages en

spejling af radio- og fjernsynsforetagenders mulighed for udsendelse på flow, således at

det nuværende system udvides med muligheden for on demand brug.

Medieforbrugerne bevæger sig i stigende grad og med stor hast væk fra de traditionelle

flow-kanaler og over på digitale platforme, hvor programindhold tilrådighedsstilles på en

sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.

Ophavsretslovens værktøjer for aftaleindgåelse på området bør på denne baggrund opda-

teres, så de følger med udviklingen.

Radio- og fjernsynsforetagender som DR, TV 2/Danmark A/S og de regionale TV 2-virk-

somheder har, for at kunne drive deres programvirksomhed i overensstemmelse med de

gældende public service-vilkår, behov for at erhverve rettigheder til både lineær udsen-

delse og on demand-udnyttelse for alt indhold, der indgår i programvirksomheden”.

Og igen i bemærkningerne side 24, første til tredje afsnit:

”Specifikke aftalelicenser kan indføres på visse områder, som har betydelige samfunds-

mæssige interesser forbundet med, at der indgås kollektive aftaler om de udnyttelsesfor-

mer, der omfattes af en aftalelicens.

Da der anvendes et meget betydeligt antal musikværker og lydoptagelser i radio- og fjern-

synsforetagenders audio- og audiovisuelle produktioner, er det efter Kulturministeriets op-

fattelse berettiget at indføre hjemmel til aftalelicens på et nyt område som supplement til

den eksisterende tvangslicensordning i § 68.

På samme måde som i den foreslåede ændring af § 30 foreslås en spejling af radio- og

fjernsynsforetagenders mulighed for udsendelse på flow til on demand brug.

Side 6/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Tvangslicensen i § 68 kan ikke overføres til on demand-området, men en aftalelicens kan

derimod indføres med henblik på at optimere betingelserne for at indgå aftale”.

Når man tager skridtet og moderniserer ophavsretsloven, så den passer ind i den stadig

mere digitale virkelighed, og i den forbindelse indfører aftalelicenser på området for tilrå-

dighedsstillelse – både i forhold til ophavspersoner og musikselskaber/kunstnere - er det

helt nødvendigt også at indføre hjemmel til en specifik aftalelicens for synkronisering, så

radiofonierne rent faktisk kan klarere

hele

kæden af rettigheder i forbindelse med skabel-

sen og udnyttelsen af produktionerne - lige fra den første synkronisering til den mere tek-

niske eksemplarfremstilling og til fremførelse/tilgængeliggørelse.

Hvis ikke dette muliggøres, vil de foreslåede nye bestemmelser slet ikke få den effekt,

som de var tiltænkt, og det må i så fald konstateres, at moderniseringen kun er delvis,

idet den ikke engang udgør en spejling af de muligheder, der allerede gælder for udsen-

delse, hvor i hvert fald visse former for synkronisering er tilladt, uden at der skal indgås

aftale med rettighedshaverne herom.

Det er naturligvis en forudsætning herfor, at der kan etableres en repræsentativ forvalt-

ningsorganisation til at dække området, hvilket i dag er tilfældet i relation til musikselska-

bernes organisation MPO, hvor der er opnået godkendelse i forhold til såvel TV 2s som

DRs aftalelicenser for brug af musik i produktioner, der stilles til rådighed on demand. TV

2s nuværende aftale med MPO giver imidlertid ikke en tilstrækkelig sikkerhed for, at der

også fremadrettet kan indgås en kollektiv aftale herom, idet MPO under forhandlingerne

om aftalen flere gange har tilkendegivet over for TV 2, at TV 2 – hvis ikke MPOs vederlags-

krav blev accepteret – i stedet måtte klarere brugen af musik på et eneretsgrundlag. Ef-

tersom aftaler indgået i henhold til den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk.

2, heller ikke er undergivet Ophavsretslicensnævnets kompetence, betyder det ligeledes,

at der i tilfælde af en tvist mellem de forhandlende parter ikke kan opnås en samlet vur-

dering af vilkårene for anvendelse af musik i produktioner, der stilles til rådighed on de-

mand. Dette forekommer ikke rimeligt.

TV 2 skal på den baggrund opfordre KUM om at genoverveje TV 2s (og DRs) forslag om

indførelsen af en aftalelicens for den første eksemplarfremstilling, der foretages, når en

audio eller audiovisuel produktion optages (”synkronisering”), idet alle efterfølgende ek-

semplarfremstillingen forudsættes omfattet af de i lovudkastet foreslåede ændringer til §§

30, stk. 1, 2. pkt., og 33, stk. 1, 2. pkt.

Nr. 20

§ 52, stk. 1, om mæglingsbistand i forhold til § 50, stk. 2

TV 2 noterer sig med glæde, at mæglingsbistand fremover kan ydes på anmodning i for-

handlinger om generelle aftalelicenser. Det er endvidere glædeligt, at KUM i de generelle

lovbemærkninger fremhæver udnyttelsen af ophavsretligt beskyttet indhold til brug for

tekst- og datamining som et eksempel på et område, hvor der kan forhandles en aftaleli-

cens, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.4.1. Dette område har i lyset af de seneste

par års fremadstormende udvikling indenfor især generativ kunstig intelligens opnået stor

Side 7/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fokus hos såvel TV 2s som alle øvrige danske mediehuse. Dels i forhold til at værne om

ophavsrettighederne til nyhedsartikler, programstof og øvrigt indhold tilgængeliggjort on-

line, og dels i forhold til at sikre en aftalelicensordning, der kan sikre rettighedshaverne et

rimeligt vederlag for den masseudnyttelse af (rettighedsbelagt) materiale, som træningen

af kunstige intelligenser forudsætter. Da brugerne af nævnte materiale i udgangspunktet

udgøres af betydelige, internationale tech-giganter og AI-udbydere såsom Microsoft og

OpenAI, har de danske rettighedshavere – som på området for udnyttelse af pressepubli-

kationer – et stort behov for i fællesskab at kunne forhandle nogle rimelige vilkår for

denne udnyttelse samt at signalere, at der er opbakning til sådan en model i dansk op-

havsret.

TV 2 bemærker i den forbindelse, at området for tekst- og datamining ikke reguleres ud-

trykkeligt i lovteksten, hverken via en henvisning i §§ 11 b eller 11 c til aftalelicensbestem-

melserne (som i presseudgiverreglen, § 69 a, stk. 5) eller via specifik omtale i § 50, stk. 2,

eller i § 52, stk. 1. Omtalen findes således alene i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tekst- og datamining bør efter TV 2s opfattelse i det mindste blive nævnt i de specifikke

bemærkninger, da de specifikke lovbemærkninger sædvanligvis tillægges større fortolk-

ningsmæssig vægt i tvivlstilfælde.

TV 2 opfordrer på den baggrund KUM til i de specifikke lovbemærkninger at indsætte ud-

trykkelig omtale af tekst- og datamining som et aftalelicensområde iht. § 50, stk. 2, herun-

der som et område, der kan anmodes om mæglingsbistand til iht. § 52, stk. 1.

Som nævnt ovenfor er TV 2 positiv overfor udvidelsen af § 52, stk. 1, til også at omfatte

de generelle aftalelicenser. Det skal dog bemærkes, at TV 2 og de øvrige danske medie-

huse på området for udnyttelse af pressepublikationer i henhold til § 69 a siden indførel-

sen af denne regel har oplevet betydelig modstand fra flere af de tech-giganter, som øn-

sker at udnytte pressepublikationerne, mod at indgå aftalelicenser om rimeligt vederlag.

Dette uanset, at der allerede ydes mæglingsbistand på dette aftalelicensområde i hen-

hold til § 69 a, stk. 5. Således har både Meta og Tiktok afvist at indgå i mægling med

DPCMO, hvorfor den udpegede mægler i december 2023 måtte opgive at indgå en aftale

mellem parterne. Denne udvikling viser desværre, at selvom mæglingsbistand muligvis

skaber ”gode vilkår for aftaleindgåelse” på området for generelle aftalelicenser, som KUM

vurderer i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.4.2, er der fortsat ingen ga-

ranti for, at de omtalte tech-giganter finder det nødvendigt at indordne sig efter den dan-

ske rettighedsmodel. Da brugerne i relation til tekst- og datamining i vidt omfang udgøres

af de samme giganter, som ønsker at anvende pressepublikationer, må det derfor forven-

tes, at de danske rettighedshavere også på området for aftalelicens til tekst- og data-

mining vil blive mødt af betydelig modstand mod denne model. Dette er naturligvis helt

uacceptabelt, og der bør efter TV 2s opfattelse hurtigst muligt findes en løsning på at få

disse selskaber til forhandlingsbordet.

TV 2 opfordrer på den baggrund KUM til at gøre alvor af Kulturministerens udtalelse til

MediaWatch den 11. december 2023 om at ”undersøge hvilke lovgivningsmæssige hånd-

tag, der kan drejes på for enten at styrke mæglingsreglernes effektivitet eller på anden vis

sikre de nødvendige værktøjer, så det bliver sværere at nægte at være en aktiv spiller i den

danske model”.

Side 8/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Nr. 29

§ 67 a om ny oplysningsforpligtelse i forhold til AV-producenter

Den foreslåede nye § 67 a skal som den gældende § 55 a omfattende ophavsmænd frem-

over sikre AV-producenter adgang til relevant data for at kunne vurdere den økonomiske

værdi af de til streamingtjenester overdragne rettigheder.

Som udgangspunkt er TV 2 tilhænger af gennemsigtighed i forhold til udlevering af de for

beregningen af et ophavsretligt vederlag relevante oplysninger. Dette afspejler sig bl.a. i

de rapporteringsforpligtelser, som gennem mange år har været en del af TV 2 aftaler med

bl.a. kollektive forvaltningsorganisationer.

For TV 2 er det dog afgørende, at en oplysningsforpligtelse implementeres på en håndter-

bar og proportional måde. Dette set i lyset af, at den oplysningsforpligtelse, som foreslås

indført i § 67 a , går udover anvendelsesområdet af DSM-direktivets art. 19, stk. 1 (og op-

havsretslovens § 55 a, stk. 1), der omfatter ophavspersoner, og ikke AV-producenter. Her-

udover har DSM-direktivets art. 19, stk. 1, og ophavsretslovens § 55 a, stk. 1, til formål at

sikre ophavspersoner de relevante oplysninger om udnyttelse af deres værker således, at

disse kan udøve deres rettigheder i henhold til DSM-direktivet (se direktivets præambel

76), dvs. at varetage retten til genforhandling af det oprindelige aftalte vederlag (jf. art.

20, stk. 1/§ 55 b), samt tilbagekaldelsesretten (jf. art. 22, stk. 1/§ 54). AV producenter får

dog alene en ret til at modtage visse oplysninger uden samtidig at få adgang til genfor-

handling eller tilbagekaldelse af rettigheder.

TV 2 finder det beklageligt, at KUM endnu en gang har fravalgt en tekstnær implemente-

ring af artikel 19, stk. 1, til fordel for en udvidet gennemsigtighedsforpligtelse ved at til-

føje kriteriet ”udnyttelsesomfang” til den foreslåede ordlyd af § 67 a. TV 2 påpegede også

i sit høringssvar af 11. april 2023 denne afvigelse fra direktivteksten i relation til den den-

gang foreslåede § 55 a.

I henhold til DSM-direktivets artikel 19, stk. 1, samt præambel 74-77 skal gennemsigtig-

hedsforpligtelsen alene sikre adgang til

”opdaterede, relevante og omfattende oplysnin-

ger om udnyttelsen af deres værker”,

som skal omfatte

”alle kilder til indtægter

af rele-

vans for sagen”

(TV 2s fremhævelse). ”Udnyttelsesomfang” er ikke nævnt i direktivet el-

ler præamblerne. Dette er et nyt begreb, som nu, jf. lovbemærkningerne s. 56, afsnit 12

skal forstås som bl.a.

”antal visninger, afspilninger, streams, seere og forbrugere. Oplys-

ningerne skal opgøres fordelt på antal visninger eller transaktioner på alle relevante terri-

torier i verden, dvs. antal streams mv. i de enkelte lande.”

Samtidig fremhæver lovbemærkningerne, at de udleverede data skal være relevante og

dække alle kilder til indtægter af relevans for sagen. De anførte oplysninger som ”antal

visninger” eller ”streams” er dog oftest ikke relevante kriterier, når det drejer sig om TV

2s erhvervelse af rettighederne til at kunne stille et audiovisuelt værk til rådighed on de-

mand i forhold til producenten af det pågældende værk. Der er typisk ikke tale om en

kommerciel udnyttelse af producentens rettigheder, der er baseret på en afregning per

Side 9/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

stream eller et bestemt seertal, men som derimod består af en samlet betaling, uanset TV

2s udnyttelse. Dette sikrer producenten en fast indtægt uden at skulle bære risikoen for

det audiovisuelle værks kommercielle succes.

Derfor bør ”udnyttelsesomfang” og de ovenfor anførte oplysninger kun kræves udleveret,

hvor dette har en betydning for producentens betaling.

TV 2 opfordrer KUM til at sikre en tekstnær implementering af DSM-direktivets artikel 19,

stk. 1. Alternativt bør KUM som minimum præcisere i de specielle lovbemærkninger til den

foreslåede § 67a, stk. 1, at oplysninger vedr. værkets ”udnyttelsesomfang” alene bør

kunne kræves udleveret, hvor disse oplysninger reelt har relevans for producentens ind-

tægter.

For så vidt angår det nærmere indhold af oplysningerne omfattet af gennemsigtighedsfor-

pligtelsen forholder lovbemærkningerne til § 67 a sig ikke til, at der kan være tale om for-

retningsfølsomme oplysninger, men bemærker alene, at der bør kunne indvilliges i at

hemmeligholde de delte oplysninger, jf. lovbemærkningerne s. 32, pkt. 3.2.2, 3. afsnit.

TV 2 finder dette bekymrende, især set i lyset af, at § 67 a, stk. 1, kræver udlevering af op-

lysninger om

”alle”

genererede indtægter, og dermed også om forretningsfølsomme op-

lysninger, der ikke er af relevans for producenten eller dennes betaling. En sådan indsigt

bør – i overensstemmelse med direktivets præambel 76 og efter svensk forbillede i øvrigt,

jf. § 29 c i den svenske ophavsretslov – kunne underlægges en fortrolighedsforpligtelse.

TV 2 opfordrer KUM til at præcisere i lovteksten eller som minimum i de specielle bemærk-

ninger til § 67 a, stk. 1, at oplysninger, som AV-producenterne via § 67a får adgang til, på

afsenderens anmodning skal være undergivet fortrolighed.

Tidspunkt for ikrafttræden af § 67 a

I modsætning til indførelsen af § 55a indeholder lovforslaget ingen stillingtagen til, fra

hvornår § 67 a skal gælde, dvs. om en AV-producent kan fremsætte krav om oplysninger

alene for aftaler, der er indgået efter lovændringens (planlagte) ikrafttrædelse den 1. juli

2024, eller om en AV-producent med tilbagevirkende kraft kan kræve oplysninger også

for aftaler indgået før denne dato.

§ 67 a forudsætter en omfattende indsamling af oplysninger, som ikke nødvendigvis læn-

gere findes (f.eks. skal alt bogføringsmateriale, herunder også faktura og kvitteringer for

indbetaling af vederlag/royalties, alene opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår,

som materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 12, stk. 1) eller ikke er teknisk mulige at

fremskaffe (som f.eks. antallet af streams for en given produktion flere år tilbage). Det er

efter TV 2s opfattelse yderst tvivlsomt, om der fortsat er tale om proportionalitet, når en

AV-producent, der ikke i øvrigt har mulighed for at gøre brug af oplysningerne i relation til

bl.a. aftalejusteringsordningen, får ret til at modtage oplysninger om et given værks kom-

mercielle indtægter, antal streams, m.v., flere år tilbage i tiden.

Hertil kommer det efter EU-retten grundlæggende princip om, at retsakter ikke har tilba-

gevirkende kraft, medmindre dette eksplicit har været intentionen fra EU-lovgivers side.

EU-lovgiver har i relation til DSM-direktivets artikel 19 udtrykkeligt taget stilling til, at

Side 10/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

gennemsigtighedsforpligtelsen ikke skal gælde før den 7. juni 2022, jf. direktivets artikel

27. Denne skæringsdato ligger ét år

efter

fristen for implementeringen at direktivet i de

enkelte medlemsstater.

Det er TV 2s opfattelse, at EU-lovgiver ikke alene i forhold til tidsfristen for implemente-

ringen af direktivet i national ret, men også generelt har taget stilling til, at der skal gælde

en overgangsperiode på ét år med henblik på at etablere de nødvendige rapporteringssy-

stemer for alle relevante aftaler, uanset om den nationale implementering blev gennem-

ført rettidigt eller ej. Denne tolkning støttes også af præambel 77, hvori der fastslås: ”For

at muliggøre tilpasningen af de eksisterende praksisser for rapportering til gennemsigtig-

hedsforpligtelsen bør der fastsættes en overgangsperiode”.

Eftersom KUM har valgt at udvide gennemsigtighedsforpligtelsen til også at omfatte AV-

producenter, bør den foreslåede § 67 a ikke finde anvendelse på aftaler, der er indgået

før den 1. juli 2024, på samme måde som § 55 a ikke fandt anvendelse på aftaler, der er

indgået før bestemmelsens ikrafttræden.

TV 2 opfordrer på denne baggrund KUM til i lovtekst eller i de specielle lovbemærkninger

at præcisere, at § 67 a ikke omfatter aftaler, der er indgået før den 1. juli 2024.

Øvrige betragtninger om gennemsigtighed i relation til visse brugere af ophavsretligt be-

skyttet indhold

En afgørende forudsætning for at kunne vurdere, om en rettighedsbetaling for en over-

dragelse og udnyttelse af et værk er passende og forholdsmæssig, er, at der er fuld trans-

parens omkring den samlede betaling, som ophavspersonen oppebærer for skabelsen og

udnyttelsen af værket. Ligesom ”kunstnerpakken” skal sikre ophavspersoner adgang til

oplysninger, der gør dem i stand til at vurdere, om det vederlag, de modtager, er rimeligt,

bør de brugere/rettighedserhververe, der vederlægger ophavspersoner, og bærer den

økonomiske risiko for værkets succes, også være bekendt med oplysninger om det sam-

lede vederlag til ophavspersonerne, for udnyttelsen, så gennemsigtigheden gælder begge

veje.

TV 2 bemærker i den forbindelse at der i lovbemærkningernes s. 31, pkt. 3.2.1., andet af-

snit, henvises til et ophavsretligt grundprincip om gennemsigtighed:

”DSM-direktivets ar-

tikel 19 om transparens, der gennemføres i ophavsretslovens § 55 a, er en kodificering af

et ophavsretligt grundprincip om gennemsigtighed.”

TV 2 bifalder dette princip om gennemsigtighed, men undres samtidig over, at KUM udvi-

der rækkevidden af gennemsigtighedsforpligtelsen til fremover også at omfatte AV-pro-

ducenter, når brugere/erhververe som TV 2 fortsat ikke har samme krav på gennemsigtig-

hed i forhold til rettighedshavernes økonomiske forhold.

TV 2 opfordrer til, at det førnævnte ophavsretlige grundprincip om gennemsigtighed også

indføres for de brugere/erhververe af ophavsrettigheder, hvor vederlaget til ophavsper-

sonerne er sammensat af forskellige dele, der (også) udbetales via kollektive forvaltnings-

organisationer. Dette er f.eks. aktuelt, når TV 2 bestiller indhold til udnyttelse på TV 2s

platforme. Her afregner TV 2 til producenterne og ophavspersonerne et vederlag for

Side 11/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fremstillingen og den efterfølgende udnyttelse af et audiovisuelt værk. Producenten og

ophavspersonerne modtager herudover supplerende rettighedsbetalinger fra CopyDan

Verdens TV for videreudnyttelsen af produktionen.

Copydan Verdens TV opkrævede i 2021 vederlag i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. for

denne videreudnyttelse. Der er således tale om et ret betragteligt rettighedsbeløb, som

fordeles blandt rettighedshaverne. Denne enorme økonomi er efter TV 2s opfattelse også

relevant at tage i betragtning, når der skal gives indsigt i bl.a. ”udnyttelsesomfang” for at

kunne vurdere, om den af AV-producenten hhv. TV 2 modtagne betaling er passende og

forholdsmæssigt. Denne gennemsigtighed eksisterer imidlertid ikke i dag, idet aftalerne

om videreudnyttelse ikke indgås mellem TV 2 og Copydan, men mellem Copydan og di-

stributørerne. Lov om kollektiv forvaltning indeholder derudover ingen bestemmelser,

der sikrer rettighedsbrugerne den ønskede gennemsigtighed omkring vederlagene.

Når KUM vælger at gå videre end DSM-direktivet forudsætter og udvider gennemsigtig-

hedsforpligtelsen i forhold til AV-producenter for at sikre disse en bedre, faktuel funderet

forhandlingsposition for fremtidige aftaler, bør dette også ske for brugere/erhververe af

ophavsrettigheder, hvis vederlagsbetalinger – i modsætning til det vederlag, som AV-pro-

ducenterne modtager for bl.a. udnyttelsen på TV 2 Play – direkte er påvirket af de veder-

lag, der udbetales via bl.a. CopyDan Verdens TV.

TV 2 opfordrer KUM til, at reglerne om transparens udvides således, at det ikke alene på-

hviler brugere/erhververe af ophavsrettigheder at give AV-producenterne indsigt i udnyt-

telsen af værkerne, men at rettighedshaverne, herunder AV-producenterne, også giver

brugere/erhververe som TV 2 den fornødne indsigt i de vederlag, der oppebæres, således

at vurderingen af, om vederlagene er rimelige, kan foretages på et tilstrækkelig oplyst

grundlag.

Yderligere drøftelser

TV 2 deltager gerne i et møde med KUMs departement med henblik på at uddybe sine

synspunkter.

Med venlig hilsen

Lisbeth Qvist

Juridisk chef

TV 2 JURA

Side 12/12

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Jan Jørgensen

Ophavsret

Høringssvar lovforslag om ophavsret

12. januar 2024 12:08:17

Hej

På vegne af de otte TV 2-Regioner skal jeg meddele, at vi tilslutter os det høringssvar, som TV

2/Danmark har fremsendt.

Med venlig hilsen

Jan Jørgensen

Direktør

TV 2/Bornholm

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Rasmus Bjerrum Andersen

Ophavsret

Lars Bo Jeppesen

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

11. januar 2024 11:39:21

image001.png

Til Kulturministeriet

Viaplay Group Denmark A/S (herefter ”Viaplay”) takker for muligheden for at fremkomme med

bemærkninger til det fremsatte lovforslag.

Viaplay’s eneste bemærkning til lovforslaget vedrører den i afsnit 3.2 foreslåede

datarapporteringspligt for udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester til fordel for

film- og tv-producenter. Viaplay ser helst, at denne del af lovforslaget fjernes i sin helhed fra det

endelige forslag af følgende grunde:

Først og fremmest går forslaget efter Viaplay’s opfattelse ud over kravene fra obligatorisk EU-

lovgivning og sidestiller producenter af audiovisuelt indhold med ophavspersoner og udøvende

kunstnere, hvilket Viaplay ikke anser for at være en formålstjenlig tilgang.

Begrundelsen for beskyttende lovgivning for ophavspersoner og udøvende kunstnere er

antagelsen om, at der eksisterer en ulige forhandlingsstyrke mellem disse personer og

kommercielle medievirksomheder. Forholdet mellem medievirksomheder og

produktionsvirksomheder er derimod ikke kendetegnet med en sådan ulighed og hovedreglen i

dansk ophavsret på dette område bør derfor fortsat være, at aftalefriheden gælder. Det er

Viaplay’s vurdering, at den under afsnit 3.2 foreslåede regulering risikerer at forvride ligevægten

på film- og tv-markedet på en skadelig måde.

Datarapportering er et centralt parameter i forhandlinger om film- og tv-kontrakter mellem

produktionsselskaber og tv-selskaber og det sker ved en afvejning af produktionsselskabets

ønske om at have adgang til data og tv-selskabernes behov for at holde forretningskritiske

oplysninger fortrolige. Viaplay er overbevist om, at film- og tv-branchen er i stand til at finde

markedsbaserede løsninger uden statslig indgriben på dette område. Virkningerne af forslaget

ville være yderligere afkrydsningsfelter for udsendelsesenheden, hvilket blot vil skabe en

administrativ byrde uden reel gevinst for nogen af parterne.

Sammenfattende er det derfor Viaplay’s opfattelse, at den i afsnit 3.2 fremsatte

rapporteringspligt ikke bør inkluderes som et led i lovforslaget. Vi står naturligvis til rådighed,

såfremt Kulturministeriet måtte ønske yderligere oplysninger eller har spørgsmål til

ovenstående.

De bedste hilsner

Rasmus Bjerrum

Rasmus Bjerrum Andersen

VP Legal DK, IS & Sports

Strandlodsvej 30

2300 København S

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Karina Bjerregaard

Ophavsret

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

8. januar 2024 11:29:55

ATT00001.jpg

Att. Kulturministeriets ophavsretskontor

Visuelt Forum (specialgruppe i Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation) ser

med den største bekymring på lovforslagets pkt. 33, hvor der foreslås en udvidelse af

citatundtagelsen for billeder. Forslaget indebærer, at billedskabernes ophavsretlige

beskyttelse udhules og væsentlige indtægtsstrømme for billedskabere vil lide betydelig

skade.

Billedskabere hører til blandt de dårligst lønnede faggrupper i Danmark, og det er helt

centralt at værne om deres muligheder for at opretholde ophavsretlige vederlag fra deres

kreative frembringelser.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget udgår.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra VISDA.

Venlig hilsen

Karina Bjerregaard

Visuelt Forums repræsentant i VISDA's bestyrelse

KARINA BJERREGAARD

Illustration & grafisk design til tiden

(DJ)

[email protected]

Mobil: 6086 5600

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren