L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2023-24
L 145 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 145

Folketinget 2023-24

Fremsat den 20. marts 2024 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

(Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser)

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20.

august 2023, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »side 92«:

», og bestemmelser, der som udkast har været notificeret

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med

hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informati-

onssamfundets tjenester (kodifikation).«

Overalt i loven ændres »Ophavsmanden« til: »Ophavs-

personen«, »ophavsmandens« til: »ophavspersonens«, »op-

havsmanden« til: »ophavspersonen«, »ophavsmænd« til:

»ophavspersoner«, »ophavsmand« til: »ophavsperson«, og

»ophavsmændene« til: »ophavspersonerne«.

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »anses også«: »trådbunden

eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder«.

I § 2, stk. 4, nr. 1,

udgår »trådbunden eller trådløs over-

føring af værker til almenheden, herunder« og »tilrådigheds-

stillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får

adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«.

§ 2, stk. 4, nr. 2,

ændres »fremførelse i en erhvervsvirk-

somhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte

anses som ikke-offentlig« til: »tilrådighedsstillelse af værker

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt.«

§ 11, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.,

udgår: », § 52

c, stk. 10,«.

§ 11 a, stk. 1, nr. 3,

ændres »en mellemmands« til: »et

mellemleds«, og »tredjemænd« ændres til: »tredjeparter«.

§ 16 b, stk. 1, 3. pkt., § 30 a, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 1,

2. pkt., § 75 d, stk. 3, 1. pkt.,

§ 76, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 2, stk. 4, nr. 1, 2. led« til: »§ 2, stk. 4, nr. 2«.

§ 21, stk. 1, nr. 2,

udgår: »eller undervisning«.

10.

§ 21

indsættes efter stk. 1. som nyt stykke:

»Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke for

overføring til almenheden, jf. § 2, stk. 4.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

11.

§ 21, stk. 2,

der bliver stk. 3., ændres »samt for frem-

førelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøje-

med« til: », jf. § 2, stk. 4, nr. 1«.

12.

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »udstilles«: »offent-

ligt«.

13.

Efter § 24 a indsættes før overskriften før § 25:

»Parodi, karikatur og pastiche

§ 24 b.

Det er tilladt at anvende værker, når det sker med

henblik på parodi, karikatur eller pastiche.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke omfattet af bestem-

melserne i § 11, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-pro-

grammer og databaser.«

14.

§ 30, stk. 1,

affattes således:

»DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virk-

somheder, andre radio- og fjernsynsforetagender og online-

indholdsudbydere kan udsende offentliggjorte værker i radio

eller fjernsyn og stille offentliggjorte værker til rådighed

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, såfremt be-

tingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmel-

AK002196

2023-3747

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den eksemplar-

fremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Bestemmel-

sen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.«

15.

§ 30, stk. 2,

ændres »værkets udsendelse« til: »eksem-

plarfremstilling, udsendelse og tilrådighedsstillelse af vær-

ket«.

16.

§ 30, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

17.

Efter § 32 indsættes:

»§ 33.

DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-

virksomheder, andre radio- og fjernsynsforetagender og on-

lineindholdsudbydere kan stille offentliggjorte lydoptagelser

til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang

til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2,

stk. 4, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er op-

fyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengi-

velsen.

Stk. 2.

Rettighedshaveren kan over for radio- og fjern-

synsforetagendet og onlineindholdsudbyderen nedlægge for-

bud mod eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse af

lydoptagelsen i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation,

der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet

af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver

af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnæv-

net, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder ve-

derlagets størrelse.«

18.

§ 35, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 66 a, stk. 1, nr. 2,

75 l, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1« til: »§ 2, stk. 4«.

19.

§ 37, stk. 2, nr. 2,

ændres »tredjemand« til: »tredje-

part«.

20.

§ 47, stk. 1, 2. pkt.

ændres »formand« til: »forperson«

og i

3. pkt.

ændres »Formanden« til: »Forpersonen«.

21.

§ 47, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 30,«: »§ 33,«, og

»§ 55 b« ændres til: »§ 55 c«.

22.

§ 48

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Opstår der spørgsmål om, hvorvidt et radio- og

fjernsynsforetagende i samarbejde med en organisation, der

er godkendt efter § 50, stk. 4, stiller urimelige vilkår for

at indgå aftale om udnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 eller

5, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavs-

retslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene,

herunder vederlagets størrelse. Ophavsretslicensnævnets af-

gørelser har ikke bindende virkning for radio- og fjernsyns-

foretagender.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

23.

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres

»stk. 2« til: »stk. 3«.

24.

§ 50, stk. 1,

indsættes efter »§ 30 a«: »§ 33«.

25.

§ 50, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »ophavsmænds« til: »op-

havspersoners«.

26.

§ 52, stk. 1,

ændres »og 30 a« til: », 30, 30 a, 33 og §

50, stk. 2«.

27.

§ 52, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »forligsmand« til: »mæg-

ler«.

28.

§ 52, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »Forligsmanden« til:

»Mægleren«, og »voldgiftsmænd« til: »voldgiftsdommere«.

29.

§ 52, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »Forligsmanden« til:

»Mægleren«, og »forligsmanden« til: »mægleren«.

30.

§ 52, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »Forligsmanden« til:

»Mægleren«.

31.

§ 52, stk. 5, 1. pkt.

ændres »Forligsmanden« til: »Mæg-

leren«.

32.

§ 52, stk. 5, 2. pkt.

ændres »forligsmanden« til: »mæg-

leren«.

33.

§ 52, stk. 6,

ændres »forligsmand« til: »mægler«.

34.

§ 52, stk. 7,

ændres »forligsmandens« til: »mægle-

rens«.

35.

§ 52 c, stk. 10,

ophæves.

36.

§ 62, stk. 1,

ændres »Ophavsmandens« til: »Ophavs-

personens«.

37.

§ 65, stk. 6,

§ 66, stk. 2,

indsættes efter »22,«: »24

b,« og efter »31,« indsættes: »33,«.

38.

§ 67, stk. 2, § 69, stk. 3,

§ 69 a, stk. 5,

indsættes

efter »22,«: »24 b,«.

39.

Efter § 67 indsættes før overskriften før § 68:

»§ 67 a.

Overdrager en fremstiller af billedoptagelser

sine rettigheder til en udbyder af en audiovisuel informati-

onssamfundstjeneste, skal udbyderen på begæring med en

regelmæssighed, der er passende for sektoren, og mindst

en gang om året, give opdaterede, relevante og fyldestgø-

rende oplysninger om udnyttelsen til fremstillere af billed-

optagelser eller dennes repræsentant, så længe værket udnyt-

tes. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmåder,

udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter og skyldige

vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysnin-

gerne uforholdsmæssig stor, er forpligtelsen begrænset til de

oplysninger, der med rimelighed kan forventes.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges til skade

for fremstillere af billedoptagelser.

Stk. 3.

Tvister om oplysningspligten efter § 67 a kan af

enhver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet,

jf. § 47, stk. 2.«

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

40.

§ 69 a, stk. 4,

ændres »Ophavsmænd« til: »Ophavsper-

soner«.

41.

§ 70, stk. 3,

indsættes efter »24 a,«: »24 b,«.

42.

§ 75 a, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ophavsretslicensnævnets fastsættelse af vilkår omfatter

tillige vilkårene for den eksemplarfremstilling, som er nød-

vendig for gengivelsen, såfremt organisationen tillige repræ-

senterer de dermed forbundne rettigheder.«

43.

§ 84, stk. 4,

ændres »tredjemands« til: »tredjeparts«.

44.

Efter § 84 b indsættes i

kapitel 7:

»Registrering og videregivelse af ulovlige

internettjenesteadresser

§ 84 c.

Kulturministeren kan fastsætte regler om behand-

ling af oplysninger om strafbare forhold, herunder om regi-

strering, videregivelse af oplysninger, tavshedspligt og fast-

læggelse af slettefrister, foretaget af private foreninger, som

har til formål at beskytte rettigheder efter denne lov.«

45.

§ 86, stk. 1, nr. 1,

udgår »og«, og i

nr. 2,

ændres »stk.

2.« til: »stk. 2, og«.

46.

§ 86, stk. 1,

indsættes som nr. 3:

»3) fremførelser, der uden at være optaget på et fonogram

medtages i en radio- eller fjernsynsudsendelse, som er

beskyttet i henhold til stk. 4 og § 87.«

47.

§ 91, stk. 3,

ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

§2

lov

uddannelsesinstitutioner

videregående

kunstneriske

under Kulturministeriet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, § 5 i lov nr. 492 af 15. maj

2023 og § 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende

ændring:

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed,

2) eksaminer, prøver og bedømmelser,

3) en institutions pligt til at fastsætte interne regler om

tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens

fag og prøver ved de enkelte uddannelser, herunder

eventuelle krav til studieaktivitet,«

Nr. 2-9 bliver herefter nr. 4-11.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

§ 1, nr. 39, finder ikke anvendelse på aftaler indgå-

et inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 12, stk. 1, nr. 8, i

lov nr. 732 af 14. juni 2016 om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, forbliver

i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 12, stk. 1, nr. 10, i lov om videregående kunst-

neriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf.

denne lovs § 2, nr. 1.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Brug af kønsneutrale betegnelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Tilpasning af ophavsretsloven ift. EU-retten m.v.

2.2.1 Overføring til almenheden

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.2.2. Parodi, karikatur og pastiche

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.2.3. Fremførelse til brug i undervisning

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.2.4. Gengivelse i kataloger

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.2.5. Udøvende kunstneres fremførelse (tilknyt-

ningskriterier)

2.2.5.1. Gældende ret

2.2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.3. Nye aftalelicensbestemmelser

2.3.1. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-

området for præeksisterende værker

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.3.2. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-

området for offentliggjorte lydoptagelser

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.4. Mæglingsbistand

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.5. Øvrige ændringer

2.5.1. Nævnskompetence efter § 35

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5.2. Nævnskompetence efter § 75 a

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5.3. Datarapportering fra udbydere af audiovisuelle

informations-samfundstjenester

2.5.3.1. Gældende ret

2.5.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5.4. Registrering og videregivelse af ulovlige inter-

nettjenesteadresser

2.5.4.1. Gældende ret

2.5.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5.5. Lov om videregående kunstneriske uddannel-

ser under Kulturministeriet

2.5.5.1. Gældende ret

2.5.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at modernisere ophavsretslo-

ven, så den teknologiske udvikling bedre afspejles, og der

skabes et mere velfungerende marked for ophavsret, så der

derved sikres gode rammer for og den rette balance mellem

rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere ift. ad-

gang til ophavsretligt beskyttet indhold og incitament til

at skabe nyt indhold. Lovforslaget har til hovedformål at

foretage en modernisering af reglerne om aftaleindgåelse i

forhold til brug af ophavsretligt beskyttet indhold på inter-

nettet.

Med lovforslaget gennemføres en modernisering af reglerne

for brug af bl.a. musik på DR og TV 2, AV-producenterne

får et krav på oplysninger på linje med ophavspersoner og

udøvende kunstnere, og det muliggøres, at en privat aktør

kan behandle oplysninger om ulovlige hjemmesider med

det formål at udbrede disse oplysninger til øvrige aktører

i internettets fødekæde, f.eks. annoncevirksomheder. Herud-

over har lovforslaget til formål at foretage tilpasninger af

ophavsretsloven ift. EU-retten bl.a. som følge af afgørelser

fra EU-domstolen, der fortolker de direktiver, der er blevet

gennemført i ophavsretsloven.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af

de bestemmelser i ophavsretsloven, der indeholder kønsspe-

cifikke betegnelser for personer, såsom "ophavsmand" og

"formand", idet de kønnede betegnelser vurderes at være

unødvendige og uden betydning for bestemmelsernes anven-

delse, ligesom den sproglige ændring vil understøtte ligestil-

ling mellem kønnene.

Lovforslagets indhold er i høj grad baseret på ønsker fra kul-

turlivet. Baggrunden for lovforslaget er således at optimere

den ophavsretlige regulering som følge af henvendelser til

Kulturministeriet med konkrete udfordringer fra kulturlivets

interessenter, som især er begrundet i nye former for brug

af ophavsretlige beskyttet indhold som følge af den teknolo-

giske udvikling. Lovforslaget har fokus på mulighederne for

at indgå aftaler om brug af indholdet på nettet i forbindelse

med bl.a. public service tilbud og aftale om indsamling af

beskyttet indhold, som f.eks. kan benyttes med henblik på

kunstig intelligens.

Lovforslaget indeholder følgende forslag:

– Det foreslås, at der tilføjes en adgang til mægling på

områder dækket af den generelle aftalelicensbestemmel-

se i ophavsretslovens § 50, stk. 2, således at der skabes

de bedste rammer for aftaleindgåelse på de pågældende

områder som f.eks. aftaler vedrørende tekst- og datami-

ning.

– Der stilles forslag om at sidestille de muligheder, DR

og TV 2, andre radio- og fjernsynsforetagender og on-

lineindholdsudbydere har for at bruge musik på klassisk

TV (flow) med deres brug på deres onlineplatforme og

dermed give nemmere mulighed for at indgå aftale med

aftalelicensvirkning ift. præeksisterende værker og lyd-

optagelser on demand.

– Det foreslås, at producenter af audiovisuelt indhold sik-

res adgang til samme information, som ophavsmænd og

udøvende kunstnere m.v. har krav på efter den gældende

§ 55 a i ophavsretsloven.

– Der foreslås ændringer af ophavsretsloven med henblik

på at tilpasse eventuelle uoverensstemmelser ift. EU-ret-

ten (og andre mere tekniske opdateringer) som f.eks.

brug af EU-termer i stedet for danske termer o.l. De

foreslåede ændringer er bl.a. begrundet i artiklen ”Dansk

ophavsret til EU-retligt serviceeftersyn. Hvor går græn-

serne for ”dansk ophavsret? ” af professor, ph.d. Morten

Rosenmeier, adjungeret professor, lic.jur. Jørgen Blom-

qvist, professor, dr.jur., ph.d. Thomas Riis, professor

dr.jur., ph.d. Jens Schovsbo, post.doc., ph.d. Sebastian

Schwemer og professor, dr.jur., ph.d. Henrik Udsen.

– Der foreslås sproglige ændringer af kønnede betegnelser

såsom "ophavsmand" til kønsneutrale betegnelser i he-

le ophavsretsloven begrundet i et ligestillingshensyn og

princippet om kønsneutralitet.

– Det foreslås, at Ophavsretslicensnævnet får kompetence

til at tage stilling til aftaler om eksemplarfremstillings-

retten i forbindelse med sager om offentlig fremførelse

–

af musik, hvor eksemplarfremstillingsretten er nødven-

dig for gengivelsen.

Der foreslås indført en persondataretlig hjemmel for en

privat organisation til at behandle en liste over ulovlige

hjemmesider, som kan deles med aktørerne i internet-

tets værdikæde, så de kan blokere for disse ulovlige

hjemmesider og undgå at finansiere bagmændene bag de

ulovlige aktiviteter.

En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som

berøres af lovforslaget, følger som bilag 1 til lovforslaget.

For så vidt angår lov om videregående kunstneriske uddan-

nelser under Kulturministeriet er formålet med lovforslaget

at etablere hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Brug af kønsneutrale betegnelser

2.1.1. Gældende ret

Lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. au-

gust 2023, (herefter ”ophavsretsloven”) indeholder en række

bestemmelser, der med kønnede betegnelser såsom »ophavs-

mand« og »ophavsmænd« kan give det indtryk, at bestem-

melserne alene vedrører personer af det mandlige køn.

Som eksempel kan nævnes den gældende § 3, stk. 1, hvor

det anføres, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet

i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på

eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for

almenheden. Et andet eksempel er ophavsretslovens § 6,

hvorefter to eller flere ophavsmænd i fælleskab kan have

ophavsretten til et værk.

Ordlyden kan give det indtryk, at bestemmelserne tilsigter

en afgrænsning i forhold til hvilket køn, bestemmelserne

finder anvendelse på. Rent praktisk administreres og efter-

leves bestemmelserne imidlertid således, at de kønnede be-

tegnelser ikke har betydning i forhold til reglernes anvendel-

se. Ophavsretten til et værk opstår efter gældende ret hos

ophavsmanden som en fysisk person uanset vedkommendes

køn. Personers køn har således i praksis ingen betydning for

bestemmelsernes anvendelsesområde. De kønnede betegnel-

ser har ikke noget selvstændigt formål.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Lovgivningen bør ikke været kønnet, medmindre det er nød-

vendigt med særlige regler for visse køn. Kulturministeriet

vurderer ikke, at dette er tilfældet for de bestemmelser, der

omfattes af dette lovforslag.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås på den baggrund, at de kønnede betegnelser

i loven neutraliseres i overensstemmelse med Justitsmini-

steriets vejledning om lovkvalitet side 27 om kønsneutra-

le betegnelser for personer i lovgivningen. Den foreslåede

ændring har ingen materiel betydning for bestemmelsernes

anvendelsesområde. Der er således tale om videreførelse af

gældende ret blot med nye betegnelser.

Lovforslaget indeholder også ændringer af faste begreber

som tredjemand, formand, voldgiftsmand og forligsmand,

da disse, uanset at der er tale om generiske og almindeligt

benyttede betegnelser, er kønnede betegnelser, hvis tilstede-

værelse i ophavsretsloven er udtryk for unødvendig kønnet

sprogbrug, og som er medvirkende til fastholdelse af køns-

stereotyper i loven og på lovens anvendelsesområde.

2.2. Tilpasning af ophavsretsloven ift. EU-retten m.v.

2.2.1. Overføring til almenheden

2.2.1.1. Gældende ret

Ophavsretslovens § 2, stk. 4, definerer, at begrebet ”offent-

lig fremførelse” også dækker over såkaldt ”overføring til

almenheden”, der i § 2, stk. 4, nr. 1, er defineret som ”tråd-

bunden eller trådløs overføring af værker til almenheden,

herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådigheds-

stillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får ad-

gang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt”. Be-

grebet offentlig fremførelse omfatter både direkte fremførel-

se og overføring til almenheden.

Det følger af § 2, stk. 4, nr. 2, at offentlig fremførelse der-

udover anses som fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der

finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som

ikke-offentlig. Bestemmelsen indebærer, at f.eks. afspilning

af musik til arbejdet i erhvervsvirksomheder skal betragtes

som offentlig fremførelse, selvom de ansatte kan siges at

udgøre en lukket gruppe, hvor der ikke vil være adgang til

fremførelsen for alle. I dansk ret har det været antaget, at en

større kreds i bestemmelsens forstand svarer til 40 personer

eller derover. Fremførelse i en erhvervsvirksomhed omfatter

både direkte fremførelse og overføring til almenheden.

I bemærkningerne til lov nr. 1051 af 17. december 2002,

der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse

aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informati-

onssamfundet (Infosoc-direktivet), er det lagt til grund, at

overføring forudsætter et distanceelement. Det følger heref-

ter, at ”[l]ive-fremførelse for et tilstedeværende publikum og

traditionel filmforevisning i en biograf må således betragtes

som en direkte offentlig fremførelse, ikke overføring. Det

samme gælder gengivelse af radio- og tv-udsendelser i bu-

tikker og restauranter m.v. samt gengivelse af værker på

computerskærme på fx biblioteker […]. ”

EU-Domstolen har imidlertid anvendt en bredere fortolk-

ning af overføringsbegrebet end denne definition. Det følger

af en lang række EU-domme, bl.a. C-403/08 og C-429/08

(Premier League), som er afsagt efter den danske gennem-

førelse af Infosoc-direktivet, at overføring også omfatter

såkaldt fornyet fremførelse, som indebærer gengivelse af

transmissioner af radio- og tv-udsendelser i fysiske lokaler,

f.eks. i en restauration.

Vurderingen af, om en fremførelse må betragtes som offent-

lig, afhænger af, om der er tale om direkte fremførelse

eller overføring til almenheden. Det skyldes, at overførings-

begrebet gennem EU-Domstolens praksis er EU-harmonise-

ret, mens dette ikke er tilfældet for direkte fremførelse. Di-

rekte fremførelse, som f.eks. kan være en musikkoncert,

højtlæsning af en bog eller en teaterforestilling for et tilste-

deværende publikum, er således fortsat underlagt national

fortolkning. Det betyder, at spørgsmålet om offentlighed

skal afgøres efter de danske offentlighedskriterier. I forhold

til overføring skal spørgsmålet derimod bedømmes efter de

EU-retlige almenhedskriterier.

Efter de EU-retlige kriterier skal det bl.a. tillægges vægt,

om overføringen retter sig mod et betydeligt, ubestemt antal

modtagere. Denne fortolkning er ikke afspejlet i § 2, stk. 4,

nr. 2, om fremførelse i en erhvervsvirksomhed. Det fremgår

af bemærkningerne til § 2 i lov nr. 158 om ophavsretten

til litterære og kunstneriske værker af 31. maj 1961, at be-

stemmelsen ”er i overensstemmelse med retspraksis […] og

den af Koda fulgte praksis, hvorefter der kræves afgift, når

der i en erhvervsvirksomhed sker fremførelse af beskyttede

musikværker for en kreds på 40 personer eller derover”,

jf. Folketingstidende 1960-61 (2. samling), tillæg A, spalte

33. I de tilfælde, hvor fremførelsen sker i form af direkte

fremførelse, er der ikke noget til hinder for reglen og denne

fortolkning. Når fremførelsen derimod har karakter af over-

føring, vil det efter EU-retten kræve en konkret vurdering

af, om overføringen retter sig mod et betydeligt, ubestemt

antal modtagere. Det betyder, at fortolkningen og anvendel-

sen af § 2, stk. 4, nr. 2, ikke er i overensstemmelse med

EU-retten for så vidt angår de situationer, hvor der sker

fremførelse for en større kreds i en erhvervsvirksomhed ved

overføring, da den ikke fordrer en konkret vurdering.

Tilsvarende overvejelser gør sig gældende ift. § 21, hvor

der foregår fremførelse i form af overføring i henhold til §

21. Denne bestemmelse angiver, at værker, bortset fra film-

og sceneværker, må fremføres offentligt dels under ikke-er-

hvervsmæssige gratisarrangementer, hvor fremførelsen ikke

er det primære, og dels når det sker til brug ved gudstjene-

ste eller undervisning. Bestemmelsen skelner ikke mellem

direkte fremførelse og overføring til almenheden. Der er

ikke noget EU-retligt til hinder for reglen i det omfang, at

der under arrangementet sker direkte fremførelse, f.eks. hvis

der spilles live musik, foregår performances, oplæg eller

stand-up shows for de tilstedeværende. Tilsvarende hvis der

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

vises film fra en dvd eller et andet fysisk medie, hvorpå

filmen er lagret. Anderledes forholder det sig dog, når der

ved sådanne arrangementer sker fremførelse i form af over-

føring, f.eks. ved at der udsendes radio eller tv, eller hvis der

afspilles musik eller film via streaming fra internettet. Årsa-

gen er, at det efter EU-retten ikke er tilladt at have undtagel-

ser til overføringsretten i national lovgivning, som ikke har

hjemmel i Infosoc-direktivet eller anden EU-lovgivning.

2.2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I forhold til § 2, stk. 4, nr. 2, vurderes det, at den danske

opfattelse af, at fremførelser i erhvervsvirksomheder pr. de-

finition er offentlige, når de finder sted over for 40 personer

eller flere, ikke kan opretholdes i lyset af EU-retten. Det

foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen ophæves, så-

ledes at der ikke længere gælder en selvstændig regel om

fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der definerer, hvornår

fremførelsen skal betragtes som offentlig henholdsvis ikke-

offentlig. Mindstegrænsen på 40 personer vil således heller

ikke gælde.

Ophævelsen vil betyde, at der fremover skal foretages en

konkret bedømmelse af, om brugen af et værk i en erhvervs-

virksomhed skal betragtes som offentlig. Det skal i den for-

bindelse vurderes, om fremførelsen har karakter af direkte

fremførelse eller overføring til almenheden, da dette har be-

tydning for, om de danske eller de EU-retlige kriterier skal

anvendes. Hvis der f.eks. streames værker, vil der være tale

om fremførelse omfattet af overføringsbegrebet, hvorefter

den EU-retlige fortolkning skal anvendes.

Samtidig med ophævelsen af nr. 2 foreslås det, at nr. 1

brydes op i to nye numre. Det nye nr. 1. vil herefter inde-

holde ”udsendelse i radio eller fjernsyn”, svarende til den

gældende stk. nr. 1, 1. led, mens den nye nr. 2 vil indeholde

”tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almen-

heden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og

tidspunkt”, svarende til den gældende nr. 1, 2. led. Ændrin-

gen har til formål at gøre bestemmelsen mere brugervenlig

ved at gøre det tydeligere, at overføringsbegrebet dækker

over to forskellige ting; dels udsendelse i radio eller fjernsyn

og dels tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde,

at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt

sted og tidspunkt. Den nye nummerinddeling vil samtidig

gøre det nemmere at foretage en mere præcis henvisning til

hver ad de specifikke overføringshandlinger. Da der således

ikke foretages indholdsmæssige ændringer, vil forslaget ikke

ændre på gældende ret i den henseende.

I forhold til § 21, vurderer Kulturministeriet, at bestemmel-

sens stk. 1, nr. 1, bør være afgrænset til direkte fremførelse,

dvs. uden at omfatte overføring, hvor bl.a. foredragsholde-

re tidligere med hjemmel i ophavsretsloven har kunnet af-

spille YouTube-klip og lignende for tilhørerne uden ophavs-

personens samtykke, selvom dette ikke nødvendigvis er i

overensstemmelse med EU-retten. Det vil fremover bero på

en konkret vurdering efter de EU-retlige kriterier, om fore-

dragsholderen vil skulle indhente tilladelse fra rettighedsha-

verne.

Det foreslås, at § 21 ændres således, at undtagelsen om

fremførelse i forbindelse med gratisarrangementer ikke skal

gælde for overføring til almenheden. Formålet med ændrin-

gen er at fastlægge, at undtagelsen alene skal gælde direkte

fremførelse, idet denne ikke er EU-harmoniseret. Ved at

afgrænse fremførelsesbegrebet i § 21 vil dansk ret bringes i

overensstemmelse med EU-retten, da EU-retten ikke tillader

undtagelser til overføringsretten. Kulturministeriet vurderer,

at ændringen er nødvendig for at sikre dansk rets overens-

stemmelse med EU-retten.

2.2.2. Parodier, karikatur og pastiche

2.2.2.1. Gældende ret

Ophavsretsloven indeholder en undtagelsesregel om, at bru-

gere må uploade og stille brugergenereret indhold, hvori der

indgår værker eller frembringelser, til rådighed på onlineind-

holdsdelingstjenester, når det sker med henblik på parodi,

karikatur og pastiche. Reglen, som findes i § 52 c, stk. 10,

blev indført med det formål at gennemføre den obligatoriske

undtagelse herom i artikel 17, stk. 7, litra b, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019

om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre

marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF

(DSM-direktivet).

Reglen blev indført i ophavsretsloven ved lov nr. 1121 af 4.

juni 2021. Det fremgår af bemærkningerne dertil, at det var

Kulturministeriets opfattelse, at undtagelsen om parodi ge-

nerelt fandt anvendelse i dansk ret, selvom ophavsretsloven

ikke indeholder en udtrykkelig angivelse af dette. Der blev i

den forbindelse henvist til forarbejderne til ophavsretslovens

§ 3 i Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte 2691-2629

og til retspraksis.

De danske domstole har sidenhen taget stilling til spørgsmå-

let om parodiers lovlighed, hvilket blev endeligt afgjort af

Højesteret i sagen UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue). Her

nåede Højesteret frem til, at der i dansk ophavsret gælder

et ulovbestemt parodiprincip, som hviler på en fast dansk

og fællesnordisk tradition med støtte i forarbejder fra 1961

og retspraksis. Højesteret fandt i den forbindelse, at parodi-

begrebet skal forstås i overensstemmelse med EU-retten,

samt at undtagelsen gælder både i relation til de økonomiske

enerettigheder i § 2 og de ideelle rettigheder i § 3, stk. 2.

Den EU-retlige undtagelse om parodi, karikatur og pastiche

findes i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k. Reglen

er fakultativ, hvilket vil sige, at den for medlemsstaterne

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

er valgfri at indføre. De medlemsstater, som opererer med

en parodiregel, er dog forpligtet til at fortolke denne i over-

ensstemmelse med EU-retten. EU-Domstolen tog i sagen

C-201/13 (Deckmyn) stilling til, hvad der skal forstås ved

en parodi i henhold til artikel 5, stk. 3, litra k, og det blev

i den forbindelse udtalt, at parodibegrebet skal anses som

et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet

på unionens område. Ifølge EU-Domstolen skal en parodi

defineres således, at den som sit væsentligste kendetegn dels

skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig

med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette,

dels skal være udtryk for humor eller en latterliggørelse. Vi-

dere udtalte EU-Domstolen, at der hverken må stilles betin-

gelser om, at en parodi skal have sin egen originale karakter

ud over at præsentere synlige forskelle i forhold til det pa-

rodierede originalværk, at det med rimelighed skal kunne

tilskrives en anden person end ophavspersonen til selve ori-

ginalværket, at det skal ramme selve originalværket, eller at

den skal angive kilden til det parodierede værk.

Den omstændighed, at artikel 5, stk. 3, litra k, udgør en

undtagelse til ophavsretten, medfører, at den EU-retlige tre-

trinstest skal iagttages. Tretrinstesten fremgår af Infosoc-di-

rektivets artikel 5, stk. 5, og angiver, at undtagelser og

indskrænkninger i henhold til direktivet kun må anvendes

”i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale

udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke in-

debærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime inte-

resser. ” Det betyder, at nationale domstole i de lande, hvor

der gælder en parodiregel, skal tage højde for den EU-retlige

tretrinstest ved bedømmelsen af, om der foreligger en lovlig

parodi, karikatur eller pastiche.

Når brugere anvender værker med henblik på parodi, ka-

rikatur og pastiche på onlineindholdsdelingstjenester efter

ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, skal brugen yderligere leve

op til kravene i § 11, som gælder for alle undtagelser og

indskrænkninger i ophavsretten.

Af § 11, stk. 1, fremgår det, at bestemmelserne i kapitel 2

ikke gør indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til

§ 3. Denne bestemmelse angiver i stk. 1, at ophavsmanden

har ret til at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad

god skik kræver, mens stk. 2 indeholder en respektret, som

indebærer, at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt

for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er

krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske

anseelse eller egenart. Efter § 11, stk. 2, gælder der et krav

om kildeangivelse i overensstemmelse med god skik, og

efter § 11, stk. 3, gælder der et princip om lovligt forlæg.

2.2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Kulturministeriet vurderer, at Højesterets afgørelse i UfR

2023.3772 H (Den lille havfrue) er udtryk for gældende

dansk ret, hvorefter der gælder et ophavsretligt parodiprin-

cip, som både finder anvendelse i relation til de økonomiske

rettigheder i § 2 og respektretten i § 3, stk. 2, og som

skal forstås i overensstemmelse med EU-retten. Brugere, der

ønsker at anvende værker med henblik på f.eks. parodi, kan

således støtte ret på Højesterets afgørelse i UfR 2023.3772

H (Den lille havfrue).

Kulturministeriet finder imidlertid, at det vil være hensigts-

mæssigt, hvis det ulovbestemte parodiprincip indføres ved

lov i ophavsretsloven. En sådan kodificering af parodiprin-

cippet vil dels tilgodese hensynet til brugerenes retssikker-

hed og ret til ytringsfrihed og dels give klarhed om, hvor

grænsen for lovlig anvendelse af værker med henblik på

parodi m.v. går. Ved at indføre en undtagelse for parodi,

karikatur og pastiche vil man således kunne tyde direkte

af loven og bemærkningerne dertil, hvad der gælder og på

hvilket grundlag.

På den baggrund foreslås det, at der indføres en generel

undtagelsesregel i ophavsretslovens § 24 b, som vil tillade

anvendelse af værker, når det sker med henblik på parodi,

karikatur og pastiche. Undtagelsen vil også gælde for ka-

pitel 5-frembringelser, idet der indføres en henvisning til

den foreslåede § 24 b i de relevante bestemmelser i kapitel

5. Bestemmelsen vil gælde alle typer af værker bortset fra

edb-programmer og databaser. Det skyldes, at disse ikke er

omfattet af Infosoc-direktivet, hvori den EU-retlige parodi-

regel, som den foreslåede bestemmelse gennemfører, er re-

guleret. Computerprogrammer og databaser er i stedet regu-

leret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF

af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer

(programdirektivet) og Europa-Parlamentet og Rådets direk-

tiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af data-

baser (databasedirektivet), som ikke indeholder den pågæl-

dende parodiundtagelse. Kulturministeriet finder derfor, at

den foreslåede parodiregel i § 24 b ikke skal gælde for

computerprogrammer og databaser.

Reglen vil afspejle ordlyden i den EU-retlige parodiundta-

gelse i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, med

henblik på at sikre EU-konformitet. Det bemærkes i den

forbindelse, at det følger af Deckmyn-dommen, at det ikke

er et krav, at en parodi har sin egen originale karakter,

førend parodien kan tillades efter undtagelsen i art 5, stk.

3, litra k. Efter Kulturministeriets opfattelse bør det ikke

være en betingelse, at en parodi skal betragtes som et nyt og

selvstændigt værk., jf. § 4, stk. 2. Reglen vil derfor særligt

være relevant i de situationer, hvor parodien ikke udgør et

nyt og selvstændigt værk.

Det understreges, at den foreslåede § 24 b har til formål

at erstatte det ulovbestemte parodiprincip og gældende und-

tagelser for parodier m.v., og ikke supplere disse. Bestem-

melsen i § 24 b vil således skulle gøres gældende i ethvert

tilfælde, hvor der opstår tvister om brug af ophavsretligt

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

beskyttet materiale, som anvendes med henblik på parodi,

karikatur eller pastiche.

Det foreslås, at den generelle parodiregel indføres i ophavs-

retslovens kapitel 2, og at den placeres i forlængelse af

undtagelserne om citat og gengivelse af kunstværker m.v.

Det foreslås samtidig, at § 52 c, stk. 10, ophæves for at

undgå dobbeltregulering, idet brugen af parodi, karikatur

og pastiche på onlineindholdsdelingstjenester fremover vil

være omfattet af den foreslåede § 24 b. Ophævelsen af § 52

c, stk. 10, vil medføre, at henvisningen dertil i § 11, stk. 1-3,

også udgår.

Det forhold, at den foreslåede parodiregel placeres under

ophavsretslovens kapitel 2 om indskrænkninger i ophavsret-

ten, betyder, at reglen som udgangspunkt underlægges kra-

vene i § 11 om hhv. efterlevelse af navneangivelses- og

respektretten, kildeangivelse og lovligt forlæg.

Kulturministeriet finder, at den foreslåede § 24 b bør und-

tages fra kravene i § 11, stk. 1 og stk. 2. Det skyldes

for det første, at der ikke efter EU-retten gælder et krav

om kildeangivelse i forbindelse med parodier m.v. Dette

følger direkte af C-201/13 (Deckmyn), hvor EU-Domstolen

udtalte, at parodibegrebet ikke må underlægges et krav om

kildeangivelse. Det bemærkes dog, at kildeangivelseskravet

i dansk ret ikke er absolut, idet det er betinget af en god

skik-vurdering. Trods dette finder Kulturministeriet, at det

vil være bedst stemmende med EU-retten at undtage parodi-

reglen helt fra kravet om kildeangivelse.

Ligeledes vurderes det, at kravet om navneangivelse ikke

bør gælde for den foreslåede parodiregel, uanset at ophavs-

personens ret til at blive navngivet er afhængig af, om det

følger af god skik, og uanset at EU-retten ikke regulerer

ophavspersonens droit moral (ideelle rettigheder). Der hen-

ses bl.a. til, at parodister, karikaturtegnere m.v. i forvejen

ikke plejer at referere navnet (eller kilden) på det værk,

der parodieres, fordi det kan svække den humoristiske virk-

ning. God skik-vurderingen vil således alligevel føre til, at

ophavspersonen i de fleste tilfælde næppe vil kunne kræve

at få sit navn nævnt. Samtidig må der tages hensyn til, at

parodier m.v. i vidt omfang skal kunne anvendes som effek-

tive kommunikationsmidler i debatter og andre samfundsre-

levante sammenhænge, hvorfor parodier m.v. skal nyde en

vidtstrakt ytringsfrihedsbeskyttelse. Dette sikres bedst ved,

at parodier m.v. ikke skal opfylde et krav om navneangivelse

(og kildeangivelse i øvrigt) uanset en god skik-vurdering.

For det tredje finder Kulturministeriet, at parodireglen ikke

kun bør udgøre en undtagelse til § 2 men også til § 3, stk.

2. Dels fordi Højesteret har udtalt, at dette gælder for det

ulovbestemte parodiprincip, og ministeriet dermed vurderer,

at den foreslåede parodiundtagelse i § 24 b bør underlæg-

ges den samme fortolkning. Dels fordi ministeriet ønsker at

sikre en ensartet anvendelse af undtagelsen, som sikrer, at

retstilstanden bliver den samme, uanset om man henholder

sig til de økonomiske enerettigheder eller respektretten. I

modsat fald ville brugerens ret til at ytre sig gennem parodi-

er m.v. i praksis risikere at blive betydeligt indskrænket.

Der henvises desuden til, at det fremhæves i lovbemærk-

ningerne til § 3, stk. 2, i ophavsretsloven fra 1961, at be-

stemmelsen ”ikke vil være til hinder for fremførelsen eller

udgivelsen af parodier eller travestier, idet der for disses

tilladelighed må siges at være fast tradition”, jf. Folketings-

tidende 1959-60, tillæg A, spalte 2693. Disse lovmotiver vi-

dereføres og styrkes nu med den modificering, at § 3 heller

ikke vil være til hinder for karikatur og pastiche. Det skal

i den forbindelse nævnes, at EU-Domstolen ikke har udtalt

sig om, hvordan begreberne karikatur og pastiche skal for-

tolkes, herunder om de indeholder de samme karakteristika

som parodier. Dog er det værd at bemærke, at DSM-direk-

tivets betragtning 70 nævner, at også pastiche knytter sig

til beskyttelsen af brugerens ytringsfrihed og kunstneriske

frihed. Det kan derfor forventes, at EU-Domstolen i sin

fremtidige praksis vil bestemme, at begreberne karikatur

og pastiche også skal fortolkes ensartet på Unionens områ-

de. EU-Domstolen er allerede blevet forelagt spørgsmålet

om, hvordan begrebet ’pastiche’ i Infosoc-direktivets artikel

5, stk. 3, litra k, skal fortolkes, jf. sag C-590/23. EU-Dom-

stolens afgørelse i den pågældende sag vil skulle lægges til

grund i forhold til, hvordan pastiche nærmere skal fortolkes

i dansk ret.

At den foreslåede § 24 b skal undtages fra kravene i § 3,

stk. 2, vil for det første indebære, at det ikke vil udgøre

en krænkelse af ophavspersonen at foretage ændringer på

værket, når det sker med henblik på parodi, karikatur og

pastiche. For det andet vil det betyde, at brugeren af et værk

ikke nødvendigvis skal respektere, at værket ikke må gøres

tilgængeligt på en måde og i en sammenhæng, som er kræn-

kende for ophavspersonens litterære eller kunstneriske anse-

else eller egenart. Undtagelsen fra bestemmelsen vil ikke

medføre, at enhver form for anvendelse ubetinget vil være

lovlig, idet anvendelse af værker i medfør af den foreslåede

§ 24 b vil være underlagt tretrinstesten i Infosoc-direktivets

artikel 5, stk. 5. Heraf følger, at det bl.a. skal bedømmes ud

fra en konkret vurdering, om parodien, karikaturen eller pa-

stichen indebærer en urimelig skade for rettighedshaverens

legitime interesser.

Også af C-201/13 (Deckmyn) følger det, at parodier skal

respektere en rimelig balance mellem på den ene side op-

havspersonens interesser og rettigheder og på den anden

side ytringsfriheden for brugeren af et beskyttet værk, samt

at der tages hensyn til alle relevante omstændigheder i den

forbindelse. Den omstændighed, at der i det enkelte tilfælde

skal foretages en konkret hensynsafvejning er udtryk for, at

retten til at anvende værker med henblik på parodi, karikatur

og pastiche ikke vil være ubegrænset. Der kan således opstå

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

situationer, hvor ophavspersonen ikke skal tåle at lade sine

værker benytte på en bestemt måde. Som eksempel nævner

EU-Domstolen parodier, som videregiver et diskriminerende

budskab, der har til virkning, at det beskyttede værk forbin-

des med et sådant budskab.

Kulturministeriet vurderer, at en parodi, karikatur og pa-

stiche i visse tilfælde ikke vil være lovlig efter den foreslåe-

de § 24 b, uanset at den undtages fra § 3, stk. 2, da hensynet

til ophavspersonens legitime interesser konkret kan veje tun-

gere end hensynet til brugerens ytringsfrihed. Det kan f.eks.

være ved brug af værket i pornografisk sammenhæng, eller

hvor parodien forbinder ophavspersonen til det parodierede

værk med racediskriminerende budskaber. Dog vil det altid

bero på en konkret vurdering, om den pågældende brug er

lovlig, hvilket i sidste ende vil være op til domstolene at

vurdere.

I forhold til spøgsmålet om lovligt forlæg, skal det bemær-

kes, at den foreslåede § 24 b ikke vil dispensere fra det-

te. Ministeriet vurderer, at der ikke er noget EU-retligt til

hinder for at bevare kravet om lovligt forlæg i forbindelse

med parodi, karikatur og pastiche, da EU-Domstolen ikke

eksplicit har taget stilling til dette spørgsmål i C-201/13

(Deckmyn) eller anden EU-praksis. Der henvises til, at EU-

Domstolen i C-201/13 (Deckmyn) undlod at besvare den

forelæggende rets spørgsmål tre om, hvorvidt en parodi ”og-

så skal opfylde andre betingelser eller have andre kendetegn

for at kunne betegnes som en parodi”. I dette lys vurderer

Kulturministeriet, at der umiddelbart ikke er noget til hinder

for, at der i national ret må eksistere et krav om lovligt

forlæg. Kulturministeriet finder derfor, at dette krav bør be-

vares for i videst muligt omfang at lade parodiundtagelsen

følge den sædvanlige systematik i ophavsretsloven.

I forhold til vederlagsspørgsmålet bemærkes det, at ud-

gangspunktet er, at der ikke skal betales vederlag til ophavs-

personen, når dennes værker bliver brugt i medfør af en

undtagelsesbestemmelse i ophavsretslovens kapitel 2.

2.2.3. Fremførelse til brug i undervisning

2.2.3.1. Gældende ret

Ophavsretslovens § 21, stk. 1, nr. 2, handler om offentlig

fremførelse til brug ved gudstjeneste og undervisning. Be-

stemmelsen giver adgang til, at man i disse situationer må

fremføre udgivne værker, som ikke er scene- og filmvær-

ker. Reglen om undervisning hidrører fra Infosoc-direktivets

artikel 5, stk. 3, litra a, som blev ændret ved DSM-direkti-

vets artikel 24, stk. 2, litra b. I DSM-direktivets betragtning

19 anføres det, at det er uklart, i hvilket omfang bestem-

melsen i Infosoc-direktivet gælder for digitale anvendelser,

ligesom det er uklart, hvorvidt undtagelsen gælder i tilfælde,

hvor undervisningen foregår online og som fjernundervis-

ning. Derfor blev der indført en ny obligatorisk undtagelse

med henblik på at sikre uddannelsesinstitutionernes retssik-

kerhed, når de anvender værker eller andre frembringelser i

digitale aktiviteter, herunder online. Reglerne blev ved lov

nr. 680 af 6. juni 2023 gennemført i ophavsretslovens §§ 13

og 13 a.

2.2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Kulturministeriet vurderer, at § 21 ikke længere harmone-

rer med den EU-retlige undtagelse om anvendelse i under-

visningssammenhæng. Det gør reglerne i §§ 13-13 a deri-

mod. Af denne årsag og for at undgå overlap mellem de

pågældende bestemmelser vurderer Kulturministeriet, at de

dele af § 21, som omhandler fremførelse i undervisnings-

virksomhed, bør udgå.

Det foreslås på den baggrund, at § 21, stk. 1, nr. 2, ændres

således, at ordet ”undervisning” udgår af bestemmelsen. Li-

geledes foreslås det, at sætningen i § 21, stk. 2, om ”frem-

førelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøje-

med”, udgår.

Ændringen vil indebære, at visse former for brug, der hidtil

har været omfattet af § 21, ikke vil være omfattet af undta-

gelsen om brug i undervisning i henhold til den gældende

§ 13 a. Bestemmelsen i § 13 a skal dog ses i sammenhæng

med § 13, som har udvidet anvendelsesområdet for aftale-

licens vedrørende anvendelse af værker i undervisningsak-

tiviteter. Da reglen har gjort det nemmere at klarere de

relevante rettigheder, vurderes ændringen af § 21 ikke at

få væsentlig betydning i praksis.

2.2.4. Gengivelse i kataloger

2.2.4.1. Gældende ret

Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 1, at der må ske

gengivelse i kataloger af kunstværker, som indgår i en sam-

ling, eller som udstilles eller udbydes til salg. Bestemmelsen

har ifølge forarbejderne til formål at forbedre informations-

adgangen i forbindelse med kunstudstillinger og omsætning

af kunstværker. Bestemmelsen implementerer Infosoc-direk-

tivets artikel 5, stk. 3, litra j, som vedrører, ”anvendelse med

det formål at give meddelelse om en offentlig udstilling eller

salg af kunstværker […]”. Ifølge direktivet skal der således

være tale om en offentlig udstilling, førend der kan ske

gengivelse i kataloger uden samtykke. Infosoc-direktivets

artikel 5, stk. 3, litra j, giver dermed en snævrere adgang til

gengivelse end ordlyden i ophavsretslovens § 24, stk. 1.

2.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Kulturministeriet vurderer, at § 24, stk. 1, på nuværende

tidspunkt ikke er i fuld overensstemmelse med den EU-ret-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

lige regel, som bestemmelsen implementerer, idet det efter

EU-retten er et krav, at kunstudstillingen skal være offentligt

tilgængelig, førend den må gengives i kataloger i henhold til

undtagelsen.

Det foreslås derfor, at § 24, stk. 1, ændres således, at kunst-

udstillinger skal være offentlige, førend de må gengives i

kataloger.

Den foreslåede ændring vil indebære, at muligheden for

gengivelse af kunstudstillinger i kataloger uden samtykke

indsnævres en smule, samtidig med at hensynet til rettig-

hedshaverne tilsvarende øges. Indføjelsen af offentligheds-

kriteriet vurderes nødvendig for at sikre fuld EU-konformi-

tet.

2.2.5. Udøvende kunstneres fremførelse (tilknytningskri-

terier)

2.2.5.1. Gældende ret

Efter dansk ret er det afgørende for beskyttelsen af udøven-

de kunstneres rettigheder, at fremførelsen har fundet sted

i Danmark eller et andet land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde. Derudover gælder det, at

udøvende kunstnere under alle omstændigheder beskyttes,

hvis deres fremførelser gengives på lydoptagelser, som ny-

der selvstændig beskyttelse. Reglerne herom findes i § 86 i

ophavsretsloven og angiver de såkaldte tilknytningskriterier.

Bestemmelsen bygger på reglerne om tilknytningskriterier

i Romkonventionen. Disse gælder tilsvarende efter TRIPS-

aftalen og WIPO Performances and Phonograms Treaty. I

Romkonventionen gælder der et yderligere tilknytningskri-

terium, som ikke er medtaget i ophavsretsloven i forbindelse

med lovændringen i 2002, hvor § 86 blev revideret. Kriteriet

omhandler fremførelser, der uden at være optaget på et fono-

gram medtages i en radio- eller fjernsynsudsendelse.

Bestemmelsen i § 86 angiver den danske lovgivnings direk-

te anvendelsesområde. Beskyttelsen efter de internationale

konventioner og traktater reguleres af den bekendtgørelse,

som er udstedt med hjemmel i ophavsretslovens § 88 (”ud-

landsbekendtgørelsen”). Der er imidlertid langvarig tradition

for, at tilknytningskriterierne for den danske lovs anvendel-

sesområde er de samme som dem, der gælder efter de inter-

nationale regler, blandt andet for at undgå, at reglerne bliver

unødigt komplicerede.

2.2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Kulturministeriet finder, at § 86, stk. 1, bør suppleres af et

yderligere tilknytningskriterium, som modsvarer Romkon-

ventionens tredje tilknytningskriterium. Formålet er at sik-

re, at anvendelsesområdet i den danske lovgivning bliver

parallel med de regler, der gælder for fremførelser, som

beskyttes i henhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Det foreslås, at der i § 86, stk. 1, indføres et supplerende

tilknytningskriterium i nr. 3, således at bestemmelsen om

udøvende kunsterne, jf. § 65, også vil gælde for fremførel-

ser, der uden at være optaget på et fonogram medtages i en

radio- eller fjernsynsudsendelse, som er beskyttet efter be-

stemmelsens stk. 4 og § 87. Formålet er hermed at sikre, at

anvendelsesområdet i den danske lovgivning bliver parallel

med de regler, der gælder for fremførelser, som beskyttes i

henhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Det forventes, at udlandsbekendtgørelsen tilmed vil foreslås

ændret i overensstemmelse med den foreslåede § 86, stk. 1,

nr. 3, efter vedtagelse af dette lovforslag.

2.3. Nye aftalelicensbestemmelser

I det følgende gennemgås gældende ret på aftalelicensområ-

det. For hver af de foreslåede nye specifikke aftalelicensbe-

stemmelser (den foreslåede ændring til § 30 og den foreslåe-

de § 33) er det følgende gældende. Hvert af områderne har

ligeledes sine særlige kendetegn, som gennemgås særskilt.

Ophavsretsloven indeholder en række bestemmelser om af-

talelicens for specifikke værksudnyttelser. Disse er oplistet i

lovens § 50, stk. 1, og omfatter §§ 13, 14, 16 b og 16 c, §

17, stk. 3 og §§ 24, a, 29 a, 30, 30 a og 35.

Ophavsretslovens § 50, stk. 1, fastsætter, at aftalelicensvirk-

ning kan påberåbes af brugere, som har indgået en aftale

om den pågældende værksudnyttelse med en kollektiv for-

valtningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for

ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i

Danmark.

Ophavsretslovens § 50, stk. 2, indeholder en generel regel

om aftalelicens, som skal ses som supplement til de speci-

fikke aftalelicensbestemmelser, og som finder anvendelse på

andre udnyttelsesområder. I modsætning til de specifikke

aftalelicenser, der er knyttet til bestemte udnyttelsesområder,

kan enhver form for kollektiv aftale tillægges aftalelicens-

virkning efter § 50, stk. 2. På samme måde som ved aftaleli-

censer efter § 50, stk. 1, gælder der efter stk. 2 et krav om

repræsentativitet. Denne bestemmelse fastlægger endvidere,

at ophavsmanden kan nedlægge forbud over for enten bru-

geren eller den aftalesluttende organisation om brug af vær-

ket efter § 50, stk. 2. Konsekvensen af forbudsnedlæggelse

er, at de pågældende ophavsmænds værker ikke må udnyttes

i henhold til den aftalelicensudløsende aftale.

Ophavsretslovens § 50, stk. 3, fastlægger selve aftalelicens-

virkningen, som er, at aftalelicensen giver brugeren ret til

at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavs-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mændene til disse værker ikke repræsenteres af organisati-

onen. Aftalelicensen giver brugeren ret til at benytte de

ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og

på de vilkår, som følger af aftalen. Det er således den

bagvedliggende aftale mellem forvaltningsorganisationen og

brugeren, som i praksis afgør rammerne for aftalelicensvirk-

ningen. Aftalelicensen er begrundet i et behov for klarering

af brug af store mængder beskyttet indhold, som det ikke er

muligt at klarere på individuel basis. Aftalelicenskonstruk-

tionen muliggør, at alle involverede rettigheder klareres

kollektivt via en rettighedshaverorganisation, der er tilstræk-

kelig repræsentativ for ophavsmændene til de værker, der

anvendes.

Forvaltningsorganisationer, som indgår aftaler omfattet af

stk. 1 og 2, skal godkendes af Kulturministeriet til at indgå

aftaler på de nærmere angivne områder. Den godkendte or-

ganisation anses med hensyn til disse aftaler at repræsentere

også de i stk. 3 nævnte ophavsmænd. Kulturministeriet kan

beslutte, at en godkendt organisation på visse områder skal

være en fællesorganisation, som omfatter flere organisatio-

ner, der hver anses at opfylde kravene til repræsentativitet i

stk. 1 og 2. Dette fremgår af ophavsretslovens § 50, stk. 4.

Ophavsretslovens § 50, stk. 5, fastlægger, at godkendte or-

ganisationer skal træffe passende bekendtgørelsesforanstalt-

ninger, inden værkerne anvendes i henhold til aftalen, for

at oplyse rettighedshaverne om den kollektive forvaltnings-

organisations mulighed for at indgå aftaler om anvendelse af

værker og om rettighedshaverens mulighed for at nedlægge

forbud.

Efter ophavsretslovens § 50, stk. 6, kan kulturministeren

fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse

med godkendelsen af de forvaltningsorganisationer, som er

nævnt i stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 197 af 5. februar 2015 om sagsbehand-

lingsregler ved godkendelse af forvaltningsorganisationer

efter ophavsretsloven indeholder de gældende sagsbehand-

lingsregler.

Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret finder anvendelse

på alle kollektive forvaltningsorganisationer, jf. § 1 i lov nr.

321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af ophavsret. §

2 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret indeholder de-

finitionen af kollektive forvaltningsorganisationer. En rettig-

hedshaverorganisation, som indgår aftaler med aftalelicens-

virkning, vil være omfattet af lov om kollektiv forvaltning

af ophavsret og dennes regler, som yder beskyttelse af de

interesser, som medlemmer af kollektive forvaltningsorgani-

sationer, rettighedshavere og tredjeparter har.

Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret gennemfører Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU om kol-

lektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder

samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikvær-

ker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked.

2.3.1. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-områ-

det for præeksisterende værker

2.3.1.1. Gældende ret

Ophavsretslovens indeholder ikke en specifik aftalelicens-

ordning for tilrådighedsstillelse af præeksisterende værker

(allerede eksisterende værker) for radio- og fjernsynsfore-

tagender ud over ophavsretslovens § 30 a. Aftalelicensen i

§ 30 a gælder for værker, der indgår i produktioner, som

har været udsendt før den 1. januar 2007. Loven regulerer

dog radio- og fjernsynsforetagenders adgang til at bruge

præeksisterende værker eller lydoptagelser på anden vis end

tilrådighedsstillelse.

Den gældende § 30 i ophavsretsloven giver mulighed for

at indgå aftale med aftalelicensvirkning til udsendelse af

præeksisterende værker.

VISDA er af Kulturministeriet godkendt i henhold til op-

havsretsloven § 30 til at forhandle billedlicenser, der dækker

alle billedskabere, herunder kunstnere, tegnere, illustratorer

og fotografer, jf. § 50, stk. 4. Koda er ligeledes godkendt

efter § 30 for komponister og tekstforfattere.

Udsendelsesbegrebet fremgår af ophavsretslovens § 2, stk.

4, nr. 1, hvoraf det følger, at som offentlig fremførelse efter

ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden

eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder

udsendelse i radio eller fjernsyn, og tilrådighedsstillelse af

værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem

på et individuelt valgt sted og tidspunkt.

Begrebet offentlig fremførelse omfatter således radio- og

fjernsynsudsendelser og tilrådighedsstillelse, men sondrer

mellem udsendelse og tilrådighedsstillelse af værker på en

sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et indivi-

duelt valgt sted og tidspunkt.

Den gældende § 30 i ophavsretsloven omfatter således alene

udsendelse (klassisk flow tv) men ikke tilrådighedsstillelse

(on demand).

Det følger af § 30, stk. 2, at ophavsmanden over for radio-

eller fjernsynsforetagendet kan nedlægge forbud mod vær-

kets udsendelse i henhold til aftalelicensen. Konsekvensen

af forbudsnedlæggelse er, at de pågældende ophavsmænds

værker ikke må udnyttes i henhold til den aftalelicensdæk-

kede aftale.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den gældende § 30, stk. 1, i ophavsretsloven definerer af-

talelicensens brugere som DR, TV 2 Danmark A/S og de

regionale TV 2-virksomheder. Det fremgår af stk. 3, at kul-

turministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2

skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået

af andre radio- og fjernsynsforetagender. Det bemærkes, at

hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1192 om anven-

delse af § 30, stk. 1 og 2, i lov om ophavsret fra 2016, hvor-

efter lovens § 30, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse

på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetag-

ender end DR, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV

2-virksomheder.

Ophavsretslovens § 30, stk. 5, angiver, at aftalelicensen ik-

ke finder anvendelse på satellitudsendelser, medmindre der

ligeledes foretages en samtidig jordbaseret udsendelse (ter-

restrisk).

Af § 30, stk. 6, fremgår det, at opstår der spørgsmål om,

hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt

til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår

for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgs-

målet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan

fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Nævnet

har ikke kompetence til at meddele selve tilladelsen til brug

af værkerne. Det er rettighedshavernes organisation, der har

denne kompetence.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at den gældende

§ 52 om mægling ikke finder anvendelse på aftalelicensen i

§ 30.

Ophavsretslovens § 30 a regulerer en aftalelicens, som i stk.

1 fastslår, at offentliggjorte værker, der indgår i DR�½s, TV

2/DANMARK A/S�½ og de regionale TV 2-virksomheders

egne produktioner, af de nævnte radio- og fjernsynsforetag-

ender kan genudsendes og stilles til rådighed på en sådan

måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt

valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, såfremt

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestem-

melsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplar-

fremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Aftalelicen-

sen gælder kun for værker, der indgår i produktioner, som

har været udsendt før den 1. januar 2007. Det følger af stk.

2, at ophavsmanden over for radio- eller fjernsynsforetagen-

det kan nedlægge forbud mod værkets gengivelse i henhold

til stk. 1.

Disse aftalelicensbestemmelser suppleres af den generelle

aftalelicens i § 50, stk. 2, som er beskrevet ovenfor under

pkt. 2.3.1.

Ophavsretslovens § 31 giver ret til at foretage såkaldt

efemære optagelser, dvs. optagelser af kortvarig, accesso-

risk karakter, uden at indhente tilladelse fra rettighedsha-

verne. Optagelserne skal foretages med radiofoniens egne

hjælpemidler og til brug for deres egne udsendelser, jf. Ber-

nerkonventionens artikel 11 bis, stk. 3, 2. pkt. Det bemærkes

i den forbindelse, at det i artikel 5, stk. 2, litra d, i Infosoc-

direktivet fremgår, at undtagelsen for efemære optagelser er

afgrænset til udsendelser.

Begrebet radio- og fjernesynsforetagende omfatter de fore-

tagender, som har rettigheder efter § 69 i ophavsretsloven.

Den gældende § 75 a i ophavsretsloven indeholder Koda�½s

koncession (bevilling). § 75 a, stk. 1, angiver, at erhvervs-

mæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for indehave-

ren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af

denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et mu-

sikværk (offentlig fremførelse omfatter tilrådighedsstillelse,

jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1), der er beskyttet efter

ophavsretsloven, skal godkendes af kulturministeren. Der

er tillige adgang til at indbringe tvister for Ophavsretslicens-

nævnet, jf. § 75 a, stk. 3.

2.3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De gældende aftalelicens- og tvangslicensbestemmelser på

området for primær udnyttelse af værker og lydoptagelser til

brug for radio- og fjernsynsforetagenders audio og audiovi-

suelle produktioner stammer fra ophavsretsloven af 1961 og

har ikke taget højde for den medieudvikling og de forbrugs-

mønstre, som internettet har medført. Streaming er i dag

blevet danskernes foretrukne måde at se TV på.

Udviklingen i teknologien har skabt bedre muligheder for,

at radio- og fjernsynsforetagender i stigende omfang kan

gøre brug af digitale løsninger. Det foreslås, at der foretages

en spejling af radio- og fjernesynsforetagenders mulighed

for udsendelse på flow, således at det nuværende system

udvides med muligheden for on demand brug.

Medieforbrugerne bevæger sig i stigende grad og med stor

hast væk fra de traditionelle flow-kanaler og over på de

digitale platforme, hvor programindhold stilles til rådighed

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt. Ophavsretslovens værk-

tøjer for aftaleindgåelse på området bør på denne baggrund

opdateres, så de følger med udviklingen.

Radio- og fjernsynsforetagender som DR, TV 2 Danmark

A/S og de regionale TV 2-virksomheder og onlineindholds-

udbydere (streamingtjenester) har for at kunne drive deres

programvirksomhed i overensstemmelse med de gældende

public service-vilkår behov for at erhverve eller få licenseret

rettigheder til både flow-udsendelse og on demand-udnyttel-

se for alt indhold, der indgår i programvirksomheden. Ret-

tighedshaverne har samtidig en interesse i at licensere deres

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

værker og frembringelser på en måde, som sikrer dem en

betaling og som tager højde for den teknologiske og mar-

kedsmæssige udvikling. Aftalelicensen er et egnet middel til

at understøtte et velfungerende licensmarked.

Det foreslås på denne baggrund, at der i § 30 foretages en

ændring, således at den specifikke aftalelicens for radio- og

fjernesynsforetagendes brug af udgivne værker udvides til

fremover at omfatte offentliggjorte værker. Samtidig bliver

bestemmelsen udvidet sådan, at den udover at omfatte ud-

sendelse også vil rumme tilrådighedsstillelse på en sådan

måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt

valgt sted og tidspunkt – det vil sige on demand. Det bety-

der, at rettighederne vil kunne klareres kollektivt hos en ret-

tighedsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for

ophavspersonerne til de værker, der anvendes i radio- og

fjernsynsforetagendernes og onlineindholdsudbydernes pro-

duktioner.

Det foreslås endvidere, at radio- og fjernsynsforetagender

og onlineindholdsudbydere skal kunne foretage den eksem-

plarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Den

foreslåede ændring af § 30, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ”be-

stemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksem-

plarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen”, skal

fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende bestem-

melse i ophavsretslovens § 30 a, stk. 1, 2. pkt. Udtrykket

”eksemplarfremstilling” i forslaget til § 30, stk. 1, 2. pkt.,

vil ikke omfatte den første eksemplarfremstilling i form

af sammenstilling af lyd og billede, der foretages, når en

audiovisuel produktion optages - i praksis betegnet ”synkro-

nisering”. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede

ændring ikke vil berøre ophavsretslovens § 31 om efemære

optagelser og den gældende retstilstand på dette område,

som forbliver uændret.

Det gældende system vedrørende udsendelse foreslås fast-

holdt, hvilket indebærer, at ophavspersonen fortsat vil have

mulighed for at nedlægge forbud efter den gældende § 30,

stk. 2, og således har mulighed for ikke at være omfattet af

aftalelicensen.

Den foreslåede ændring indebærer ligeledes, at Ophavsrets-

licensnævnet vil få kompetence til at træffe afgørelse i

spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk.

4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af udvidelsen,

jf. stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale. Det

foreslås, at nævnet vil kunne bedømme vilkårene, herunder

vederlagets størrelse.

Dette vil være til fordel for såvel radio- og fjernesynsfore-

tagender og onlineindholdsudbydere som de kollektive for-

valtningsorganisationer, som derved får mulighed for at få

prøvet, om et konkret vederlag, som den ene part kræver, er

urimeligt. Den mulighed eksisterer ikke ved den generelle

aftalelicens, som uden en specifik aftalelicens ville være

den eneste vej til benyttelse af aftalelicenssystemet. Endelig

foreslås det, i lighed med ophavsretslovens andre specifikke

aftalelicenser, at muligheden for anvendelse af mægling i

ophavsretslovens § 52 også vil finde anvendelse på den

foreslåede udvidede § 30. Det bemærkes i den forbindelse,

at muligheden for at anvende mægling ikke vil afskære no-

gen af parterne fra at indbringe tvisten for Ophavsretslicens-

nævnet, men er et supplement til denne mulighed. Ophavs-

retslicensnævnets kompetence til at mægle i sager anlagt

ved nævnet indskrænkes således ikke.

Det er Kulturministeriets forventning, at eksisterende for-

valtningsorganisationer vil kunne opfylde betingelserne i

ophavsretslovens § 50, stk. 4, til at blive godkendt til at

indgå aftaler i henhold til den nye aftalelicens.

Dette bestyrkes af de ansøgninger om godkendelse af aftaler

i henhold til den eksisterende aftalelicens i § 30. Kulturmini-

steriet bemærker i den forbindelse, at rettighedserhvervelse

med aftalelicensvirkning også efter specifikke aftalelicenser

forudsætter, at der opnås enighed om en aftale mellem bru-

geren og en godkendt forvaltningsorganisation eller flere

godkendte forvaltningsorganisationer, jf. § 50, stk. 4.

Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at spejle

broadcasternes muligheder for at bruge præeksisterende

værker på klassisk flow tv til on demand-universet, herun-

der streaming, hvorfor betegnelsen onlineindholdsudbydere

(streamingtjeneste) ligeledes benyttes under hensyntagen til,

at aftalelicensen omfatter online aktiviteter.

De foreslåede ændringer til § 30 indebærer, at DR, TV

2/Danmark A/S, de regionale TV 2-virksomheder, andre

radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere

(streamingtjenester) vil få adgang til med aftalelicensvirk-

ning at erhverve eller få licenseret rettigheder til tilrådig-

hedsstillelse af offentliggjorte værker, der anvendes i deres

audio og audiovisuelle produktioner ved at indgå aftale med

en forvaltningsorganisation eller flere forvaltningsorganisa-

tioner, der er godkendt i henhold til ophavsretslovens § 50,

stk. 4.

Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende § 75

a, som indeholder Kodas koncession, ikke omfatter den

eksemplarfremstilling, som er forbundet med tilrådigheds-

stillelsen. Den foreslåede bestemmelse supplerer § 75 a på

dette område. § 75 a finder således fortsat anvendelse, og

Ophavsretslicensnævnets adgang til at fastsætte vederlagets

størrelse efter § 75 a, stk. 2, bliver ikke berørt af den foreslå-

ede ændring af § 30. Der foreslås en ændring af § 75 a, stk.

3, – se afsnit 2.5.2. Herudover bemærkes, at der med forsla-

get ikke er tiltænkt nogen ændringer i de eksisterende aftaler

på området med aftalelicensgodkendelse efter § 30 a og den

licensering, der sker som en del af den samlede Arkivaftale

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mellem Copydan Arkiv og DR om genanvendelse af DR

arkivproduktioner. Aftalelicensen i § 30 a gælder for værker,

der indgår i produktioner, som har været udsendt før den 1.

januar 2007 og suppleres af den generelle aftalelicens i § 50,

stk. 2, Disse aftaler berøres således ikke af forslaget.

Det er Kulturministeriets vurdering, at aftalelicenssystemet

vil være velegnet til at sikre en simpel og ubureaukratisk

mulighed for at indgå aftale for radio- og fjernesynsforeta-

genders brug af præeksisterende værker efter den foreslåede

§ 30, idet der vil være tale om et stort antal værker, som

kan være administrativt tungt og i praksis ikke muligt for

radio- og fjernesynsforetagende at klarere med hver enkelt

ophavsperson.

Lovforslaget medfører ligeledes, at eventuelle tvister mel-

lem brugere og forvaltningsorganisationer om vilkår og ve-

derlag på området for den nye specifikke aftalelicens vil

kunne indbringes for Ophavsretslicensnævnet og adgang til

mægling.

2.3.2. Aftalelicens for DR og TV 2 på on demand-områ-

det for offentliggjorte lydoptagelser

2.3.2.1. Gældende ret

Ophavsretslovens indeholder ikke en specifik aftalelicens-

ordning for tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for radio-

og fjernsynsforetagender ud over ophavsretslovens § 30

a. Aftalelicensen i § 30 a gælder for offentliggjorte værker,

der indgår i produktioner, som har været udsendt før den

1. januar 2007 og finder anvendelse på lydoptagelser som

følge af henvisningen til denne bestemmelse i ophavsretslo-

vens §§ 65 og 66.

Rettighederne til en lydoptagelse består i udøvende kunstne-

res beskyttelse og fonogramproducenters (musikproducen-

ters) beskyttelse, som er at finde i de gældende §§ 65 og

66, der er placeret i ophavsretsloven kapitel 5 om ”Andre

rettigheder” - de såkaldte nærtstående rettigheder. Nærtstå-

ende rettigheder er den gruppe af rettigheder, som tilkom-

mer fysiske og juridiske personer, der falder uden for den

ophavsretlige beskyttelse i ophavsretslovens § 1.

Beskyttelsen til udøvende kunstnere og musikproducenterne

indeholder en eneret til at udnytte indspilninger til eksem-

plarfremstilling, jf. § 65, stk. 6, jf. § 2, stk. 2, og § 66,

stk. 2, jf. § 2, stk. 2. Herudover har den udøvende kunstner

og musikselskabet eneret til at tilgængeliggøre sine indspil-

ninger for almenheden. Tilgængeliggørelsesretten omfatter

både spredning, visning og offentlig fremførelse, jf. § 65,

stk. 6, jf. § 2, stk. 3, og § 66, stk. 2, jf. § 2, stk. 3. Retten til

offentlig fremførelse omfatter trådbunden eller trådløs tilrå-

dighedsstillelse til almenheden, herunder udsendelse i radio

eller fjernsyn, og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan

måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt

valgt sted og tidspunkt, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1

(on demand).

Hvis DR, TV2 DANMARK A/S, de regionale TV 2-virk-

somheder, andre radio- og fjernsynsforetagender eller online

indholdsudbydere ønsker at anvende lydoptagelser m.v. i si-

ne programmer på dette område, så skal der indgås en aftale

med rettighedshaverne herom. I praksis kan sådanne aftaler

være i form af individuelle aftaler eller ved kollektive aftaler

med en forvaltningsorganisation, som agerer iht. mandater

fra sine medlemmer.

I det omfang, at aftalerne indgås kollektivt, kan aftalerne til-

lægges aftalelicensvirkning, hvis betingelserne i loven er op-

fyldt, dvs. at aftalens vilkår kan udvides til også at omfatte

rettighedshavere, som ikke er medlemmer af den pågælden-

de kollektive forvaltningsorganisation. Som angivet ovenfor

kræver dette Kulturministeriets godkendelse. Ministeriet har

allerede godkendt Musikproducenternes Forvaltningsorgani-

sation til at indgå aftaler med aftalelicensvirkning på on

demand-området på baggrund af den nuværende § 50, stk. 2.

2.3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Specifikke aftalelicenser kan indføres på visse områder, som

har betydelige samfundsmæssige interesser forbundet med,

at der indgås kollektive aftaler om de udnyttelsesformer, der

omfattes af en aftalelicens.

Da der anvendes et meget betydeligt antal musikværker og

lydoptagelser i radio- og fjernsynsforetagenders og online-

indholdsudbyderes audio- og audiovisuelle produktioner, er

det efter Kulturministeriets opfattelse berettiget at indføre en

specifik aftalelicens på on demand-området. Den specifikke

aftalelicens bygger på eksisterende aftalepraksis, hvor der

allerede indgås kollektive aftaler, og hvor Kulturministeriet

allerede i dag har modtaget og godkendt aftalelicensanmod-

ninger, som vedrører lydoptagelser.

På samme måde som i den foreslåede ændring af 30 foreslås

en spejling af radio- og fjernesynsforetagenders mulighed

for udsendelse på flow til on demand brug – også for online-

indholdsudbydere (streamingtjenester). På samme måde som

den foreslåede § 30 berøres Copydan Arkivs aftaler efter

aftalelicensen i § 30 a, som gælder for værker, der indgår i

produktioner, som har været udsendt før den 1. januar 2007

og suppleres af den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, ikke

af forslaget.

Den foreslåede aftalelicens i § 33 vil dække udøvende

kunstneres rettigheder, jf. § 65, og fonogramproducenters

rettigheder, jf. § 66.

Formålet med at tilvejebringe en hjemmel til aftalelicens for

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

”offentliggjorte” værker er at undgå, at anvendelsesområdet

for aftalelicensen bliver afhængig af, hvilken teknik eller

distributionsform, rettighedshaverne måtte vælge at benytte

til at gøre værkerne tilgængelige og for at opnå parallelitet

med de foreslåede ændringer i § 30, herunder Ophavsretsli-

censnævnets kompetence.

Aftalen vil kunne indgås med en organisation, som er til-

strækkelig repræsentativ for de rettigheder, som den påtænk-

te brug omfatter. Enten i form af en enkelt organisation,

som repræsenterer både fonogramproducenter og udøvende

kunstnere, eller en organisation, som vil kunne indgå aftale

for så vidt angår dens respektive rettigheder og overdrag-

ne rettigheder for den brug, som måtte være relevant for

den pågældende kategori af rettigheder. For så vidt angår

eksemplarfremstilling i den henseende bemærkes, at den

foreslåede ændring ikke vil berøre ophavsretslovens § 31

om efemære optagelser, og den gældende retstilstand på

dette område forbliver uændret.

Det foreslås endvidere, at Ophavsretslicensnævnet bliver til-

delt kompetence til at træffe afgørelse i spørgsmål om, hvor-

vidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at

indgå aftaler omfattet af udvidelsen i stk. 1, stiller urimelige

vilkår for at indgå aftale. Det foreslås, at nævnet skal kunne

fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.

Endelig foreslås det, i lighed med ophavsretslovens andre

specifikke aftalelicenser, at muligheden for anvendelse af

mægling i ophavsretslovens § 52 også vil finde anvendelse

på den foreslåede § 33. Det bemærkes i den forbindelse, at

muligheden for at anvende mægling ikke afskærer nogen af

parterne fra at indbringe tvisten for Ophavsretslicensnævnet,

men er et supplement til denne mulighed. Ophavsretslicens-

nævnets kompetence til at mægle i sager anlagt ved nævnet

indskrænkes således ikke.

Det er Kulturministeriets forventning, at eksisterende for-

valtningsorganisationer vil kunne opfylde betingelserne i

ophavsretslovens § 50, stk. 4, til at blive godkendt til at

indgå aftaler i henhold til den nye aftalelicens.

Dette bestyrkes af de ansøgninger om godkendelse af aftaler

i henhold til den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, som

Kulturministeriet har modtaget og behandlet blandt andet på

området for lydoptagelser, og Kulturministeriet bemærker

i den forbindelse, at rettighedserhvervelse med aftalelicens-

virkning også efter specifikke aftalelicenser forudsætter, at

der opnås enighed om en aftale mellem brugeren og en

godkendt forvaltningsorganisation eller flere godkendte for-

valtningsorganisationer, jf. § 50, stk. 4.

Den foreslåede § 33 i lovforslaget vil medføre, at radio-

og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere (strea-

mingtjenester) med aftalelicensvirkning vil kunne erhverve,

eller få licenseret rettigheder til tilrådighedsstillelse af lyd-

optagelser, der indgår i radio- og fjernsynsforetagendets og

onlineindholdsudbyderens audio- og audiovisuelle produk-

tioner samt nødvendig eksemplarfremstilling i forbindelse

hermed.

2.4. Mæglingsbistand

2.4.1. Gældende ret

Ophavsretsloven indeholder ikke en regel om mæglingsbi-

stand i forhold til aftaler, der er indgået efter den generelle

aftalelicens i § 50, stk. 2.

Den gældende § 30 i ophavsretsloven giver mulighed for at

indgå aftale med aftalelicensvirkning til udsendelse af præ-

eksisterende værker. Bestemmelsen indeholder ikke adgang

til mægling.

Ophavsretslovens indeholder ikke en specifik aftalelicens-

ordning for tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for radio-

og fjernsynsforetagender. Generelt i ophavsretsloven er der,

hvor der er en specifik aftalelicens, adgang til mægling, som

oplistet i ophavsretslovens § 52, stk. 1.

Ophavsretslovens § 52 indeholder adgang til mægling i til-

fælde, hvor forhandlinger ikke fører til noget resultat på

specifikke aftalelicensområder.

Det følger af ophavsretslovens § 52, stk. 1, at hvis forhand-

linger om indgåelse af aftaler som nævnt i §§ 13, 14 og 16

b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a, ikke fører til noget

resultat, kan hver af parterne kræve mægling.

Efter ophavsretslovens § 52, stk. 2, fremgår det, at et krav

om mægling skal rettes til kulturministeren, når en af par-

terne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om

forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at ville

føre til noget resultat.

Det fremgår af ophavsretslovens § 52, stk. 3, at kulturmi-

nisteren udpeger en forligsmand, som foretager mægling

mellem parterne og kan foreslå voldgift.

Efter ophavsretslovens § 52, stk. 4, kan forligsmanden frem-

lægge forslag til tvistens løsning og kan kræve, at forslaget

fremlægges parternes kompetente organer til vedtagelse el-

ler forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Der-

udover skal forligsmanden underretter kulturministeren om

mæglingens udfald.

Det følger af ophavsretslovens § 52, stk. 5, at forligsman-

den kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om

aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlin-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

gerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger

efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglings-

forslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at for-

ligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte

sådanne forslag.

Ophavsretslovens § 52, stk. 6, bestemmer, at forligsmanden

skal behandle den information, forligsmanden har fået kend-

skab til i forbindelse med mæglingen, fortroligt.

Efter ophavsretslovens § 52, stk. 7, kan kulturministeren

fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne

ved forligsmandens virksomhed. Med hjemmel i § 52, stk.

7, er der udstedt bekendtgørelse nr. 763 af 2. oktober 1997

om dækning af omkostninger ved den i ophavsretslovens §

52 nævnte forligsmands virksomhed.

Ophavsretslovens § 50, stk. 2, indeholder en generel regel

om aftalelicens, som skal ses som supplement til de speci-

fikke aftalelicensbestemmelser, og som finder anvendelse på

andre udnyttelsesområder. I modsætning til de specifikke

aftalelicenser, der er knyttet til bestemte udnyttelsesområder,

kan enhver form for kollektiv aftale tillægges aftalelicens-

virkning efter § 50, stk. 2. På samme måde som ved aftaleli-

censer efter § 50, stk. 1, gælder der efter stk. 2 et krav om

repræsentativitet. Denne bestemmelse fastlægger endvidere,

at ophavsmanden kan nedlægge forbud over for enten bru-

geren eller den aftalesluttende organisation om brug af vær-

ket efter § 50, stk. 2. Konsekvensen af forbudsnedlæggelse

er, at de pågældende ophavsmænds værker ikke må udnyttes

i henhold til den aftalelicensudløsende aftale.

Det er en forudsætning efter § 50, stk. 2, 1. pkt., at den re-

levante kollektive forvaltningsorganisation er tilstrækkeligt

repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af vær-

ker, der anvendes i Danmark på det pågældende område.

Det følger af aftalelicensens natur, at alene én organisation

kan godkendes til at indgå aftale med aftalelicensvirkning

pr. rettighedskategori. For så vidt angår tilfælde, hvor der

kan være flere repræsentative organisationer (inden for

samme rettighedskategori), har Ophavsretsudvalget udtalt:

"Det vil her ikke være tilstrækkeligt alene at se på, hvilken

af de konkurrerende organisationer, der repræsenterer flest

rettighedshavere. Det kan f.eks. også være af afgørende be-

tydning, om hovedparten af de rettighedshavere, hvis værker

faktisk benyttes, er organiseret i en af organisationerne", jf.

slutbetænkning 1197/1990 fra udvalget vedrørende revision

af ophavsretslovgivningen, s. 189.

I lighed med andre aftalelicensbestemmelser i ophavsretslo-

ven kan der godkendes flere forvaltningsorganisationer til at

indgå kollektive aftaler på deres respektive forvaltningsom-

råder.

Når Kulturministeriet skal vurdere, om den ansøgende orga-

nisation møder kravet om at være tilstrækkelig repræsenta-

tiv, foretages vurderingen "under hensyntagen til den kate-

gori af rettigheder, der forvaltes af organisationen, til orga-

nisationens evne til at forvalte rettighederne effektivt, til

den kreative sektor, som organisationen opererer i, samt til

spørgsmålet om, hvorvidt organisationen dækker et væsent-

ligt antal rettighedshavere inden for den relevante type af

værker eller andre frembringelser, som har givet tilladelse til

udstedelse af licens for den relevante type af anvendelse i

overensstemmelse med direktiv 2014/26/EU af 26. februar

2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede

rettigheder samt multiterritoriale licenser forrettigheder til

musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre

marked," jf. DSM-direktivets betragtning 48.

Adgangen til tekst- og datamining af ophavsretligt beskyttet

materiale reguleres i § 11 b og § 11 c i ophavsretsloven. Be-

stemmelserne gennemfører artikel 3 og 4 i DSM-direktivet.

Tekst- og datamining er i § 11 b, stk. 1, defineret som

enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til

formål at analysere tekst og data i digital form med henblik

på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og

korrelationer.

Ophavsretslovens § 11 b, stk. 2, indeholder en adgang til

at foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værker med

henblik på tekst- og datamining for den, der har lovlig ad-

gang til værket og på betingelse af at rettighedshaveren ikke

udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen af værket på

passende vis, jf. dog § 11 c, stk. 1.

Ophavsretslovens § 11 c, stk. 1, indeholder en bredere ad-

gang, som giver forskningsorganisationer og kulturarvsinsti-

tutioner, som har lovlig adgang til et værk, adgang til at

foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værker for at

udføre tekst- og datamining med henblik på videnskabelig

forskning.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der på disse

områder kan kræves mægling, da det kan være et nyttigt

instrument til at lette aftaleindgåelsen, hvilket er til fordel

for begge parter i en aftale.

Den foreslåede ændring vil sikre, at der er en forhandlings-

ordning, som gør det muligt for parter, der er interesseret

i at indgå en aftale, at få bistand af en mægler, når der er

udfordringer med at indgå aftaler om udnyttelsen af præeks-

isterende værker og tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for

radio- og fjernsynsforetagender.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås, at § 52, stk. 1, ændres således, at §§ 30 og 33

bliver tilføjet til oplistningen i bestemmelsen. Dermed vil

det blive muligt at kræve mægling ved forhandling af aftaler

om udsendelse af præeksisterende værker og ved aftaler om

tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsyns-

foretagender.

Det foreslås yderligere, at § 50, stk. 2, bliver tilføjet til

oplistningen i § 52, så der i forbindelse med forhandlinger

efter den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, bliver mulighed

for mægling.

Kulturministeriet bemærker, at der f.eks. på området for

kunstig intelligens, herunder generativ AI, og tekst- og data-

mining ofte findes store internationale aktører, og erfaringer

har vist, at der i forhandlinger med større tech-virksomhe-

der kan være behov for at formalisere drøftelserne, hvilket

mæglingsvirksomhed kan bidrage med.

Tekst- og datamining er en form for automatisk computer-

analyse af information i digital form, som gør det muligt

at behandle store mængder af information, f.eks. tekst, lyd,

billeder og data, med det formål at opnå ny viden og finde

frem til nye tendenser.

Tekst- og datamining kan være forbundet med brug af mate-

riale, som er beskyttet efter ophavsretsloven. Dette blandt

andet, når der sker kopiering af beskyttet materiale eller

udtræk af indhold fra en database, f.eks. når data normali-

seres i løbet af tekst- og dataminingprocessen. Der vil i

givet fald skulle indhentes tilladelse fra rettighedshaverne til

handlingen, hvis en af undtagelserne eller indskrænkninger-

ne i ophavsretsloven ikke finder anvendelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der i forbindelse

med den generelle aftalelicens – f.eks. ift. kollektive afta-

ler vedr. tekst- og datamining og kunstig intelligens (AI) –

kan bruges mægling for at fremme aftaleindgåelsen. Parter-

ne selv, dvs. rettighedshaverne på specifikke værksområder

samt udbydere af AI-tjenester, kan indgå og definere aftaler,

som så kan – forudsat at betingelserne er opfyldt - tillægges

aftalelicensvirkning. Det betyder, at man i aftalen, der kan

tillægges aftalelicensvirkning, kan definere, hvilke værksty-

per m.v. der omfattes.

Undtagelsesbestemmelserne i § 11 b og § 11 c giver ik-

ke fuld adgang til tekst- og datamining af beskyttede vær-

ker. Den generelle aftalelicens kan her bruges til at fylde

hullerne ud ved at give mulighed for kollektive aftaler med

aftalelicensvirkning i det omfang, en brug ikke er tilladt i

medfør af § 11 b eller § 11 c.

Det bliver stadigt mere udbredt at anvende automatiserede

algoritmer (kunstig intelligens), hvor der på kort tid kan

skrabes og analyseres et stort antal værker. Ved træning

af modeller baseret på generativ AI, som foregår ved skrab-

ning, finder der en masseudnyttelse sted af værker, der in-

volverer en stor mængde rettighedshavere. Da kernen i den

nordiske aftalelicensmodel er at sikre aftaleindgåelse ved

masseudnyttelse, således at brugerne sikres en let adgang til

rettighedsklarering, og rettighedshaverne sikres en rimelig

betaling for brug af deres værker, er aftalelicens en mulig-

hed som klareringsværktøj på dette område.

Aftaler vedr. tekst- og datamining og generativ AI efter §

50, stk. 2, vil i lighed med andre aftaler under den generelle

aftalelicens skulle godkendes af Kulturministeriet.

Den foreslåede ændring til § 52 i lovforslaget vil medføre,

at aftaler efter den foreslåede §§ 30 og 33 mellem radio-

og fjernsynsforetagender og rettighedshavere om rettigheder

til tilrådighedsstillelse af præeksisterende værker og lydop-

tagelser med aftalelicensvirkning, vil kunne behandles af

en mægler, og det samme vil aftaler med aftalelicensvirk-

ning efter den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2. Det er

Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vil

skabe gode vilkår for aftaleindgåelse på de pågældende afta-

lelicensområder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og

nr. 17.

2.5. Øvrige ændringer

2.5.1. Nævnskompetence efter § 35

2.5.1.1. Gældende ret

Ophavsretslovens § 48 indeholder tvangslicenslignende reg-

ler på en række områder.

Ophavsretslovens § 48, stk. 1, knytter sig til kabelvidere-

spredning og vedrører alle grupper af rettighedshaverne,

herunder radio- og fjernsynsforetagender i form af rettighe-

der som repræsenteres af organisationer på grundlag af afta-

lelicensen i § 35.

Ophavsretslicensnævnets kompetence omfatter ligeledes en-

hver samtidig og uændret viderespredning af radio- og tv-

udsendelser udsendt per tråd, herunder over internettet, eller

trådløst, som følge af tilsvarende ændringer til § 35, stk. 1,

ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021.

Bestemmelsen i § 48, stk. 1, indebærer, at Ophavsretslicens-

nævnet har kompetence i forhold til de viderespredningsret-

tigheder, som radio- og fjernsynsforetagender er indehavere

af, men at nævnets afgørelser ikke er juridisk bindende for

disse radio- og fjernsynsforetagender. Radio- og fjernsyns-

foretagenders rettigheder kan indgå i samlede nævnsafgørel-

ser om tariffer og øvrige vilkår, hvor afgørelserne er binden-

de for de øvrige rettighedshavere.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I henhold til § 48, stk. 1, kan Ophavsretslicensnævnet på

begæring meddele tilladelse og fastsætte vilkår, hvis en or-

ganisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et radio-

eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at gi-

ve samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes,

samtidig og uændret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller

tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår.

Aftalelicensen i § 35 blev ved lov nr. 741 af 25. juni 2014

udvidet til at omfatte tredjemands on demand brug og andre

former for gengivelse af værker, som udsendes i radio eller

fjernsyn eller stilles til rådighed på en sådan måde, at almen-

heden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og

tidspunkt.

I forbindelse hermed blev Ophavsretslicensnævnets kompe-

tence tilsvarende udvidet ved § 35, stk. 7, således at nævnet

også kan fastsætte vilkår, herunder vederlagets størrelse, så-

fremt der opstår spørgsmål om, hvorvidt en organisation,

der er godkendt efter § 50, stk. 4, til at indgå aftaler med

aftalelicensvirkning omfattet af stk. 4 og 5, stiller urimelige

vilkår for at indgå aftale.

Radio- og fjernsynsforetagendernes samt onlinetjenesteud-

byderes rettigheder er ikke omfattet af aftalelicensen i § 35,

stk. 4 og 5, hvorfor Ophavsretslicensnævnets kompetence i

henhold til stk. 7 ikke omfatter radio- og fjernsynsforetagen-

dernes eller onlinetjenesteudbyderes rettigheder.

Ophavsretslovens § 48, stk. 2 og 3, vedrører optagelse af

radio- og tv-udsendelser og signalretten i § 69 til brug for

undervisningsvirksomhed og syns- og hørehandicappede, jf.

§§ 13 og 17. I henhold til bestemmelserne er Ophavsrets-

licensnævnet kompetent til at give brugeren tilladelse og

til at fastsætte de nærmere vilkår for udnyttelsen, jf. § 48,

stk. 2. Dette forudsætter en aftale mellem brugeren og en

organisation af rettighedshavere, jf. § 48, stk. 3.

Radio- og fjernsynsforetagender har en naboretlig beskyttel-

se i ophavsretslovens § 69, hvorefter en radio- eller fjern-

synsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets

samtykke må udsendes af andre eller på anden måde fremfø-

res offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke

affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indret-

ning, der kan gengive den.

2.5.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er et særkende ved den danske model, at en lang række

radio- og fjernsynsforetagender og øvrige rettighedshavere

optræder samlet både om licensering af samtidig og uændret

videreudsendelse af de omfattede radio- og tv-kanaler og

anden videreudnyttelse.

Som følge af, at radio og fjernsynsforetagenders rettigheder

ikke er omfattet af nævnets kompetence i henhold til § 35,

stk. 7, vil Ophavsretslicensnævnet ikke, som på retransmis-

sionsområdet, kunne træffe afgørelse om en samlet tarif og

samlede vilkår, for så vidt angår udnyttelse i henhold til §

35, stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at rette op på

denne uhensigtsmæssighed, således at Ophavsretslicensnæv-

net også vil kunne træffe en samlet afgørelse vedrørende

tariffer og vilkår, når radio- og fjernsynsforetagender i sam-

arbejde med en organisation godkendt efter § 50, stk. 4,

indgår fælles aftaler med brugere vedrørende udnyttelser

omfattet af § 35, stk. 4 og 5.

Ophavsretslicensnævnets kompetence vil i henhold til den

foreslåede bestemmelse kun omfatte radio- og fjernsynsfore-

tagender, når de i samarbejde med en organisation, som

er godkendt efter § 50, stk. 4, indgår aftaler om videreud-

nyttelse omfattet af § 35, stk. 4 og 5. Nævnet vil således

således ikke få kompetence i relation til onlinetjenesteudby-

dere (dvs. streamingtjenester, f.eks. selvstændige streaming-

tjenester og streamingtjenester, som er forbundet med radio-

og fjernsynsvirksomhed m.v.), som også er holdt uden for

aftalelicensen efter § 35, stk. 6, 2. pkt. På samme måde vil

radio- og fjernsynsforetagender, som indgår aftaler direkte

med brugere uden et samarbejde med de øvrige rettigheds-

havere, heller ikke blive underlagt nævnets kompetence.

Nævnets afgørelser vil som hidtil ikke være bindende, og

dermed indebærer bestemmelsen ikke et indgreb i radio- og

fjernsynsforetagenders rettigheder.

På ovenstående baggrund foreslås det, at der i ophavsretslo-

vens tilføjes en ny § 48, stk. 2, således at bestemmelsen i §

48 opdateres ift. aftaler om videreudnyttelse omfattet af stk.

§ 35, 4 og 5.

Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede æn-

dring til § 48, stk. 2, vil skabe en god ordning, som giver

Ophavsretslicensnævnet mulighed for at tage samlet stilling

til videreudsendelse på de teknologineutrale ordninger i §

35, stk. 4 og 5, til gavn for markedet for videreudsendelse.

2.5.2. Nævnskompetence efter ophavsretslovens § 75 a

2.5.2.1. Gældende ret

Ophavsretslovens § 75 a indeholder Kodas koncession (be-

villing), hvorefter Koda kan indgå aftaler om offentlig frem-

førelse af musikværker.

Ophavsretslovens § 75 a, stk. 1, angiver, at erhvervsmæssig

virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af

ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et musikværk

(offentlig fremførelse omfatter også tilrådighedsstillelse, jf.

den gældende § 2, stk. 4, nr. 1), der er beskyttet efter op-

havsretsloven, skal godkendes af kulturministeren.

Ophavsretslovens § 75 a, stk. 3, giver Ophavsretslicensnæv-

net kompetence til at vurdere, om der stilles urimelige vilkår

i disse aftaler for så vidt angår offentlig fremførelse.

Ophavsretslicensnævnet afgør tvister på en række udvalgte

områder. Ophavsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslo-

vens § 47. Nævnet består af en formand, som er højesterets-

dommer, og to medlemmer, som udpeges af kulturministe-

ren. Ophavsretslicensnævnet kan på baggrund af partsind-

læg foretage en vurdering af, om en given aftale for brug af

rettigheder er rimelig. Hensigten med nævnet er, at tvisterne

skal kunne afgøres af en gruppe uvildige og sagkyndige

personer på en enklere, hurtigere og billigere måde, end hvis

sagen skulle behandles af domstolene.

2.5.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at

sikre, at en samlet aftale om brug af rettigheder - både

offentlig fremførelse af musikværker og den nødvendige

eksemplarfremstilling - kan bedømmes af nævnet, således at

nævnet har kompetence til at vurdere den samlede aftale.

Kulturministeriet foreslår derfor, at Ophavsretslicensnævnet

får kompetence til at tage stilling til aftaler om eksemplar-

fremstillingsretten i forbindelse med sager om offentlig

fremførelse af musik, hvor eksemplarfremstillingsretten er

nødvendig for gengivelsen og således fremførslen, jf. den

foreslåede ændring af bestemmelserne i ophavsretslovens

§ 75 a, stk. 3, således at Ophavsretslicensnævnets kompe-

tence også vil omfatte fastsættelse af vilkår for den eksem-

plarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen, såfremt

organisationen tillige repræsenterer de dermed forbundne

rettigheder til eksemplarfremstilling.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ophavsretslicensnæv-

net får kompetence til at bedømme den fulde aftale vedrø-

rende offentlig fremførelse af musik, herunder de nødvendi-

ge eksemplarfremstillingsrettigheder.

Kulturministeriet vurderer med den udvidede kompetence

for Ophavsretslicensnævnet, at man vil få en velfungerende

ordning med let håndtering af tvister om vilkår og vederla-

gets størrelse.

2.5.3. Datarapportering fra udbydere af audiovisuelle in-

formationssamfundstjenester

2.5.3.1. Gældende ret

Ophavsretsloven indeholder ikke en bestemmelse om oplys-

ningspligt for udbydere af audiovisuelle informationssam-

fundstjenester over for producenter på det audiovisuelle om-

råde.

DSM-direktivets artikel 19 om transparens, der er gennem-

ført i ophavsretslovens § 55 a, er en kodificering af et op-

havsretligt grundprincip om gennemsigtighed.

Producenter omfattes på grund af afgrænsningen til ophavs-

personer og udøvende kunstnere i DSM-direktivets artikel

19 ikke af § 55 a og denne gennemsigtighedsforpligtelse.

Det følger af § 55 a, stk. 1, at ved overdragelse har ophavs-

manden eller dennes repræsentant ret til at få opdaterede,

relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen af

værket fra erhververen og eventuelle efterfølgende erhver-

vere. Ophavsmanden eller dennes repræsentant skal, så læn-

ge værket udnyttes, med en regelmæssighed, der er passende

for den relevante sektor, og mindst en gang om året modtage

oplysningerne. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyt-

telsesmåder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter

og skyldige vederlag. Er den administrative byrde ved at

give oplysningerne uforholdsmæssig stor, er forpligtelsen

begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan for-

ventes.

Af § 55 a stk. 3, følger det, at ophavsmanden eller dennes

repræsentant er berettiget til at anmode om og modtage

yderligere oplysninger fra efterfølgende erhververe efter stk.

1 i tilfælde, hvor den oprindelige erhverver ikke er i be-

siddelse af alle de relevante oplysninger. Ved erhvervelse

af ophavsretten er enhver erhverver forpligtet til at oplyse

ophavsmanden eller dennes repræsentant om efterfølgende

erhververes identitet.

Det følger af § 55 a stk. 4, at enhver anmodning til en

underlicenstager i medfør af stk. 3 - som nævnt ovenfor

- og de fra underlicenstageren modtagne oplysninger skal

gå gennem den oprindelige erhverver, medmindre særlige

grunde taler imod. Oplysningerne skal således som udgangs-

punkt gå via producenten.

Det følger endvidere af § 55 c, at tvister vedrørende gen-

nemsigtighedsforpligtelsen efter § 55 a af enhver af parterne

kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 2.

Ophavsretslicensnævnet afgør tvister om ophavsretlige ve-

derlag på en række udvalgte områder. Ophavsretslicensnæv-

net reguleres i ophavsretslovens § 47.

2.5.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Data er afgørende for alle grupper af rettighedshavere, her-

under ophavspersoner, udøvende kunstnere og producenter

og disses forvaltningsorganisationer og andre repræsentan-

ter. Disse data kan bl.a. være, hvilket beskyttet værk, der er

udnyttet, og omfanget af denne udnyttelse. Det er vigtigt i

forbindelse med vederlagsberegning og kontrol samt veder-

lagsfordeling som led i kollektiv forvaltning, men det har

også bredere betydning for rettighedshaverne, herunder i

relation til vurdering af værdien af det beskyttede materiale

og potentialet for fremtidige udnyttelsesaftaler.

Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at

sikre en klar lovhjemmel for fremstillere af billedoptagelser

eller dennes repræsentant til at modtage data fra udbydere af

audiovisuelle informationssamfundstjenester. Det skyldes, at

der i modsætning til f.eks. broadcasteres seertal for flow-tv,

som der traditionelt er fuld indsigt i, ofte ikke fra udbyder-

nes side gives transparente oplysninger om antal streams

m.v. (on demand udnyttelse) til rettighedshaverne bag det

kreative indhold. Det bemærkes i den forbindelse, at Det

Danske Filminstitut i forbindelse med støttevilkår kræver

oplysninger fra producenterne om brugen på streamingtjene-

ster m.v., og disse oplysninger har producenterne i dag svært

ved at give.

Forslaget til en særlig bestemmelse om oplysningspligt over

for producenter på det audiovisuelle område har til forskel

fra § 55 a til formål at sikre, at film- og tv-producenter

(såvel producentrettigheder som erhvervede rettigheder) og-

så modtager information om, hvorledes deres produktioner

udnyttes og skal ses som en spejling af § 55 a til fordel for

producenterne. På samme vis som efter den gældende § 55 a

bør producenterne og deres aftalepartnere kunne indvillige i

at hemmeligholde de delte oplysninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, som op-

havspersoner og udøvende kunstnere skal modtage for brug

af deres rettigheder – herunder på AV-streamingtjenester –

som udgangspunkt skal gå via producenterne.

På denne baggrund foreslås det således, at også producenter-

ne bør få et selvstændigt krav på at modtage de pågældende

oplysninger under hensyntagen til, at disse i vidt omfang har

behov for at videreformidle de pågældende oplysninger.

Det foreslås endvidere at udvide nævnets kompetence i §

47, stk. 2, så Ophavsretslicensnævnet får kompetence til at

træffe afgørelse i tvister efter § 67 a.

Det foreslås derfor, at der i § 67 a indføres en oplysnings-

pligt for udbydere af audiovisuelle informationssamfunds-

tjenester over for fremstillere af billedoptagelser.

2.5.4. Registrering og videregivelse af ulovlige internet-

tjenesteadresser

2.5.4.1. Gældende ret

Regler om private organisationers håndtering af ulovlige

hjemmesider er ikke særreguleret i ophavsretsloven.

RettighedsAlliancen er en privat forening, som bl.a. vareta-

ger sine medlemmers rettigheder ift. hjemmesider på inter-

nettet, der indeholder ulovligt indhold f.eks. i form af musik

eller film mv. I praksis varetager RettighedsAlliancen sine

medlemmers rettigheder på internettet ved enten at føre sag-

er om krænkelse af rettigheder efter ophavsretsloven civil-

retligt eller ved at anmelde de pågældende overtrædelse til

politiet. På denne baggrund udarbejdede RettighedsAllian-

cen informationen i ”samarbejdslisten”, som er en liste over

adresser på internettjenester, der ved dom er kendt ulovlige

for krænkelse af rettigheder efter ophavsretsloven. Hoved-

parten af de hjemmesider, der aktuelt fremgår af listen, er

dømt på civilretligt grundlag i sager indbragt for domstolene

af RettighedsAlliancen. Der er herudover få strafferetlige

sager på listen.

RettighedsAlliancen indgav ansøgning til Datatilsynet den

3. maj 2016 om tilladelse til at føre samarbejdslisten. An-

søgningen blev indgivet efter reglerne i § 50, stk. 1, nr. 2,

i den dagældende lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand-

ling af personoplysninger med senere ændringer (herefter

persondataloven). Bestemmelsen svarer til § 26, stk. 1, nr.

1, i den gældende databeskyttelseslov. RettighedsAlliancen

oplyste til brug for ansøgningen, at oplysningerne på listen

skulle videregives til private virksomheder, som har tilsluttet

sig et samarbejde om at bekæmpe finansiering og tilgænge-

liggørelse af internettjenester, der driver og/eller faciliterer

ulovlige aktiviteter.

Datatilsynet meddelte den 24. maj 2018 RettighedsAllian-

cen afslag på at føre samarbejdslisten som følge af manglen-

de hjemmel til behandlingen i persondatalovens § 8, stk. 4

og 5, og § 8, stk. 6, jf. stk. 7. Kulturministeriet anså det

imidlertid for vigtigt at fortsætte arbejdet med at sikre et

mere sikkert og lovligt internet. Kulturministeriet vurderede

i den forbindelse, at samarbejdslisten var et brugbart værk-

tøj til at håndtere den vanskeligt håndgribelige udfordring

med at modvirke, at der genereres indtægter til kriminelle

bagmænd. Under hensyntagen til behovet for videreførelse

af listen har Kulturministeriet siden Datatilsynets afgørelse i

2018 ført samarbejdslisten med hjemmel i databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslo-

vens § 8, stk. 1.

Kulturministeriet får oplysninger om, hvilke adresser på

internettjenester, som bør opføres på samarbejdslisten, fra

RettighedsAlliancen i overensstemmelse med databeskyttel-

seslovens § 8, stk. 4. RettighedsAlliancen fører i praksis

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

stort set alle civile sager om krænkelser af rettigheder ef-

ter ophavsretsloven, hvor en hjemmeside dømmes ulovlig,

hvorfor foreningen råder over oplysningerne, som har rele-

vans for samarbejdslisten. Det bemærkes, at når en hjemme-

side er blokeret, vil en bruger som udgangspunkt ikke kunne

komme ind på hjemmesiden. Der er dog mulighed for at

omgå dette, f.eks ved brug af VPN-løsninger, og blokering

afskærer heller ikke for annoncering, hvorfor samarbejdsli-

sten er rele-vant. Et grundlæggende kriterie for at komme på

listen er, at der foreligger en domstolsafgørelse om ophavs-

retskrænkelser, hvor en hjemmeside er blevet dømt ulovlig

– enten civil- eller strafferetligt. Alle andre lovovertrædelser

end ophavsretskrænkelser omfattes således ikke af bestem-

melsen. Såfremt en hjemmeside efterfølgende ændrer karak-

ter og bliver lovlig, bliver den slettet fra samarbejdslisten.

Kulturministeriet videregiver i dag oplysningerne i registret

til en række private aktører efter databeskyttelseslovens §

8, stk. 2, nr. 2, med henblik på at advare disse mod at

finansiere eller på anden måde støtte de internettjenester,

som ved dom er kendt ulovlige for krænkelse af rettigheder

efter ophavsretsloven. Modtagerne af listen er virksomheder,

organisationer mv, som frivilligt har tilsluttet sig samarbej-

det om at arbejde for et mere sikkert og lovligt internet

(det kan f.eks. være betalingstjenester og aktører på det di-

gitale annoncemarked). Det er Kulturministeriets opfattelse,

at samarbejdslisten udgør et såkaldt advarselsregister efter

databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, nr. 1, da listen er oprettet

med henblik på videregivelse. Da listen i dag føres af en of-

fentlig myndighed, er Datatilsynets tilladelse ikke påkrævet,

jf. databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, nr. 1, modsætnings-

vist.

2.5.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Kulturministeriet finder, at håndhævelse af rettigheder efter

ophavsretsloven spiller en vigtig rolle i samfundet og end-

videre er nødvendigt for at forebygge nye ophavsretslige

krænkelser på internettet. Opgaven med at håndhæve ret-tig-

heder efter ophavsretsloven er derfor efter ministeriets op-

fattelse en vigtig opgave i samfundets interesse.

Det er dog Kulturministeriets vurdering, at det er mere hen-

sigtsmæssigt at placere opgaven med førelse af registeret

og samarbejdet om samarbejdslisten hos en privat forening,

som i praksis arbejder for netop at sikre sine medlemmers

rettigheder efter ophavsretsloven. Baggrunden herfor er, at

krænkelser efter ophavsretsloven er undergivet privat påtale,

hvorfor håndhævelsen tillige bør ske i privat regi. Private

foreninger vurderes endvidere at have et bedre indblik i

området.

Der er ikke efter gældende ret hjemmel i databeskyttelseslo-

ven til, at en privat forening kan føre et advarselsregister,

der indeholder oplysninger om internet-adresser på inter-

nettjenester, der har foretaget strafbare forhold (ophavsrets-

krænkelser på internettet), jf. nærmere punkt 3.

På den baggrund foreslås det at indføre hjemmel til, at

kulturministeren kan fastsætte regler om behandling af op-

lysninger om strafbare forhold, herunder om registrering,

videregivelse af oplysninger, tavshedspligt og fastlæggelse

af slettefrister, foretaget af private foreninger, som har til

formål at beskytte rettigheder efter denne lov. Af hensyn

til en smidig reguleringsform og mulighed for at justere ord-

ningen løbende, hvis der måtte vise sig behov herfor, er det

Kulturministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt,

at de nærmere regler om registeret og administrationen heraf

m.v. fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

2.6. Eksaminer, prøver og bedømmelser på de videregå-

ende kunstneriske uddannelser under kulturministeriet

2.6.1. Gældende ret

Kulturministeren har i den gældende lov om videregåen-

de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet ikke

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prø-

ver og bedømmelser. Det følger af § 12, stk. 1, nr. 4 i loven,

at kulturministeren fastsætter nærmere regler om studieord-

ninger. Kulturministeren kan deraf pålægge den enkelte in-

stitution at fastsætte interne regler om eksaminer, prøver og

bedømmelser i sine studieordninger.

2.6.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-

ren har mulighed for at fastsætte regler om eksaminer, prø-

ver og bedømmelser. Kulturministeriet finder det hensigts-

mæssigt, at det fra centralt hold er muligt at fastsætte en

overordnet og, hvor relevant, ensartet ramme for institutio-

nernes tilgang til bedømmelse. Inden for en ramme fastsat af

ministeren er det hensigten, at den enkelte institution også

fremover skal fastsætte interne regler i sine studieordninger i

medfør af lovens § 12, stk. 1, nr. 4.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring er en genindførel-

se af en bestemmelse, som lov om videregående kunstneri-

ske uddannelser under Kulturministeriet indeholdt frem til

2016. Det fremgår af bemærkningerne til § 3 i forslag til

lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakade-

miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om

maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at intentio-

nen i 2016 var at give uddannelsesinstitutionerne mere flek-

sible rammer i forhold til studiegennemførselstider, jf. Fol-

ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 125 som fremsat, side

4. Det indebar, at kravet om, at studerende på uddannelserne

skulle tilmeldes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-po-

int hvert studieår blev ophævet, samt at det blev lagt ud til

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

den enkelte institution at fastsætte regler for tilmelding til

fag og prøver inden for en af ministeren fastsat ramme.

Da det i 2016 blev lagt ud til den enkelte institution at

fastsætte nærmere regler for tilmelding til fag og prøver,

bortfaldt bestemmelsen om, at kulturministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser,

herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra dis-

se. Det er Kulturministeriets vurdering, at hensigten var at

ophæve det centralt fastsatte tilmeldingskrav til bedømmel-

ser, og at bestemmelsen om i bredere forstand at fastsætte

nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser ud-

gik som følge af en fejl. Bestemmelsen ønskes dermed gen-

indført i gældende lov. I tråd med intentionen i 2016 følger

det af den foreslåede bestemmelse, at det fortsat vil være

institutionens pligt at fastsætte interne regler om tilmelding

og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver

ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav til stu-

dieaktivitet.

Med den foreslåede ordning vil kulturministeren igen kunne

fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedøm-

melser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding

fra disse.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er i almindelighed regu-

leret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-

der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-

vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-

behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af

per-sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et re-

gister. Derudover følger det af databeskyttelseslovens § 2,

stk. 2, at loven og databeskyttelsesforordningen ligeledes

gælder for behandling af oplysninger om virksomheder m.v.,

som er omfattet af lovens § 26, stk. 1, nr. 1 (advarselsregi-

ster). Behandling af de såkaldte almindelige personoplysnin-

ger er reguleret i databeskyttelsesforordnin-gens artikel 6. I

forordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser

for, hvornår behandling af disse almindelige oplysninger må

finde sted. Det følger heraf, at behandling kan ske, hvis

mindst en af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er

opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er

der mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser (de såkaldte nationale særregler) for at tilpas-

se anvendelsen i forbindelse med bl.a. artikel 6, stk. 1, litra

e, om behandling af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 84 c ind-

føres en national særregel for behandling af personoplys-

ninger, der er omfattet af databeskyttelsesfor-ordningens

artikel 6. Det vurderes, at der er mulighed for at indføre

den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med data-

beskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler

om behandling af personoplysninger.

I den forbindelse bemærkes det, at den foreslåede bestem-

melse og behandlingen af personoplysninger i medfør § 84

c vurderes at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse. Det

er i samfundets interesse, at borgerne ikke uforvarende fi-

nansierer kriminelle aktiviteter. Ligeledes er det i samfun-

dets interesse, at internettet er et sikkert og lovligt sted

at færdes. Formålet med videregivelse af listen er f.eks.

at virksomheder, organisationer mv., der har som opgave

at placere annoncer på diverse hjemmesider, kan undgå at

formidle annoncer for lovlige produkter på ulovlige hjem-

mesider. Netop annoncemarkedet er en kilde for kriminelle

bagmænd til at tjene penge på ulovlige hjemmesider. Sådan

indirekte støtte af krænkelser sker ofte ganske uforvarende

fra borgernes side, da de tit ikke er opmærksomme på de

kriminelle aktiviteter.

På den baggrund er det Kulturministeriets vurdering, at der

ved indførelsen af en national særregel i form af denne lovs

§ 84 c præciseres, at der er hjemmel til behandling af oplys-

ninger om internetadresser på internettjenester, der har fore-

taget strafbare forhold (ophavsretskrænkelser på internettet),

herunder om registrering, videregivelse af oplysninger, tavs-

hedspligt og fastlæggelse af slettefrister, foretaget af private

foreninger, som har til formål at beskytte rettigheder efter

denne lov.

Registrering og videregivelse af adresser på internettjene-

ster, som ved dom er kendt ulovlige for krænkelse af rettig-

heder efter ophavsretsloven, udgør endvidere behandling af

oplysninger om strafbare forhold og lovovertrædelser, jf. da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslo-

vens § 8.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 10 må behand-

ling af personoplysninger vedrørende strafbare forhold på

grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun foretages un-

der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling

har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret, som giver passende garantier for registreredes rettighe-

der og frihedsrettigheder. Det følger endvidere af bestem-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

melsen, at ethvert omfattende register over straffedomme

kun må føres under kontrol af en offentlig myndighed.

Lovforslaget tilvejebringer – inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordnin-gens artikel 10 – hjemmel til, at kultur-

ministeren kan fastsætte regler om behandling af oplysnin-

ger om strafbare forhold, herunder om registrering, videregi-

velse af oplysninger, tavshedspligt og fastlæggelse af slette-

frister, foretaget af private foreninger, som har til formål at

beskytte rettigheder efter denne lov. Kulturministeriet vil i

forbindelse med udmøntning af bekendtgørelsen sikre, at der

etableres en ordning, som tilvejebringer passende garantier

for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det

forventes således, at ordningen, når den udmøntes, vil inde-

bære en snæver adgang for private foreninger til at behandle

personoplysninger. Endvidere forudsættes det, at den nær-

mere udmøntning af reglerne ikke vil indebære, at der vil

blive ført et omfattende register over straffedomme.

Kulturministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at be-

stemmelsen alene forudsættes udnyttet til at føre register

over et afgrænset retsområde (overtrædelser af ophavsret-

ten). Oplysningerne i den pågældende liste er afgrænset til

det ophavsretlige område, hvor en hjemmeside er blevet

dømt ulovlig, hvilket er et specifikt og mindre retsområde

og således ikke et fuldstændigt eller omfattende register.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning forventes at inde-

bære, at private vil kunne behandle oplysninger om straf-

bare forhold i et advarselsregister. Privates behandling af

oplysninger i et advarselsregister kræver som udgangspunkt

Datatilsynets tilladelse, jf. databeskyttelseslovens § 26, stk.

1, nr. 1. Imidlertid følger det af Datatilsynets faste praksis,

at oplysninger om strafbare forhold ikke kan indgå i et ad-

varselsregister. Med forslaget lægges der derfor op til en

fravigelse af tilladelseskravet i databeskyttelseslovens § 26,

stk. 1, nr. 1, idet der skabes hjemmel til, at kulturministeren

kan fastsætte regler om privates behandling, herunder bl.a.

registrering og videregivelse, af oplysninger om strafbare

forhold. Kulturministeriet finder i den forbindelse, at formå-

let med at bekæmpe kræn-kelser af ophavsretsloven er aner-

kendelsesværdigt, og at effektiv håndhævelse af reglerne i

loven forudsætter dels et register over internetadresser på

internettjenester, der har foretaget strafbare forhold (ophavs-

retskrænkelser på internettet), dels at oplysningerne i regis-

tret kan videregives til en afgrænset kreds af virksomheder,

organisationer mv. På den baggrund finder Kulturministeri-

et, at der med lovforslaget er saglige grunde til at fravige

den generelle tilladelsesordning i databeskyttelseslovens §

26, stk. 1, nr. 1.

Ved en behandling af personoplysninger vil de øvrige reg-

ler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

endvidere skulle iagttages, herunder de grundlæggende prin-

cipper for behandling af personoplysninger i databeskyttel-

sesforordningens artikel 5. Nærmere regler om en fast slette-

frist forventes fastsat ved udmøntningen af bestemmelsen,

jf. princippet om dataminimering i da-tabeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, litra c. Endelig bemærkes det, at

Datatilsynet i medfør af databeskyttelseslovens § 28, vil

skulle høres over den bekendtgørelse, som forventes at ud-

mønte bestemmelsen i den foreslåede § 84 c.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer en sproglig opdatering, således at bru-

gen af kønnede betegnelser for personer som "ophavsmand"

og "formand" erstattes med kønsneutrale betegnelser som

"ophavsperson" og "forperson". De kønnede betegnelser ef-

terleves ikke i praksis og vurderes at være unødvendige og

uden selvstændigt formål. Med ændringen udgår alle kønne-

de betegnelser af ophavsretsloven. Den nuværende tilstede-

værelse af de kønnede betegnelser i ophavsretsloven er med

til at fastholde unødvendig kønnet sprogbrug og fastholdelse

af kønsstereotyper. Den foreslåede ændring gør således op

med den eksisterende skævhed i ophavsretslovens sprogbrug

og fremmer ligestilling mellem kønnene. Lovforslaget vur-

deres på den baggrund at have positive ligestillingsmæssige

konsekvenser. Den foreslåede kønsneutralisering er i over-

ensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkva-

litet side 27 om kønsneutrale betegnelser for personer i lov-

givningen.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vil ikke indebære merudgifter for kommuner

og regioner.

Staten vil få begrænsede administrative merudgifter i forbin-

delse med de foreslåede udvidelser af Ophavsretslicensnæv-

nets kompetencer som følge af aftalelicensbestemmelserne i

de foreslåede §§ 30 og 33 og de foreslåede udvidelser i § 48

og § 75 a, stk. 3, samt håndtering af tvister om gennemsig-

tighed i den foreslåede § 67 a. Den nye § 84 c forventes ikke

at indebære merudgifter, organisatoriske omkostninger eller

driftsomstillinger for Datatilsynet. Merudgifter til mægling,

jf. den foreslåede ændring i § 50, og godkendelse af ansøg-

ning om aftalelicens, jf. de foreslåede §§ 30 og 33, som skal

rettes til Kulturministeriet, afholdes inden for Kulturministe-

riets eksisterende rammer.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Særligt kan

dette lovforslags § 84 c fremhæves, som følger princip 4

om genbrug af data, og princip 5 om tryg og sikker da-

tabehandling. Herudover indeholder lovforslaget enkle og

klare regler, jf. princip 1, herunder at kønnede betegnelser

neutraliseres, at fremførelsesbegrebet i § 21 afgrænses, så

dansk ophavsret kommer på linje med EU-retten, samt at

det ulovbestemte parodiprincip indføres i ophavsretsloven,

idet det bidrager til en klarere retstilstand på området. Det

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

bemærkes, at det ikke er muligt at indføre automatisk sags-

behandling på de foreslåede områder, bl.a. under hensynta-

gen til behov for, at der foretages konkrete vurderinger,

eksempelvis offentlig fremførelse på arbejdspladser, som

EU-retligt forudsætter en konkret vurdering. Det bemærkes

ligeledes, at de foreslåede § 67 a om gennemsigtighed og §

84 c om administration af liste over ulovlige hjemmesider

ikke indebærer en særskilt tilsynsforpligtelse men falder ind

under Datatilsynets generelle tilsyn med efterlevelse af data-

beskyttelseslovgivning. Endelig bemærkes det, at såvel Kul-

turministeriet som Datatilsynet kan kontaktes vha. Digital

Post, jf. princip 2 om brug af digital kommunikation.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Område

for Bedre regulering (OBR) med henblik på vurdering af

de administrative byrder ved lovforslaget. Det er vurderet,

at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være

relevant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheder eller

iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye teknologier og innovation.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget revideres flere bestemmelser, som

gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse

aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informati-

onssamfundet (Infosoc-direktivet), som blev implementeret

i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 om æn-

dring af ophavsretsloven (Gennemførelse af Infosoc-direkti-

vet, nye aftalelicenser m.v.). Revisionen foretages især på

baggrund af afgørelser fra EU-domstolen, og bestemmelser-

ne tilpasses i dette lys.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december

2023 til den 12. januar 2024 (36 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokat Anders Kildsgaard, Advokat Christine Ulrich An-

dersen, Advokat Emil Jurcenoks, Advokat Hanne Bender,

Advokat Hanne Kirk, Advokat Hans Bremholm Jahn,

Advokat Jeppe Brogaard Clausen, Advokat Joachim Ny-

dam Bjerregaard, Advokat Martin Von Haller Grønbæk,

Advokat Mette Lindskoug, Advokat Niels M. Andersen,

Advokat Nina Henningsen, Advokat Nina Ringen, Advo-

kat Peter Nørgaard, Advokat Peter Schønning, Advokat

Sture Rygård, Advokatfuldmægtig Katrine Drest Jørgen-

sen, Advokatrådet, Allente, Akademiet for de Skønne Kun-

ster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk

Arkitektforening, Amtrup, ANGI Nordic, Arbejdermuseet

og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Tænke-

tank for Museumsattraktioner, Arbejdsliv.dk, Bibliotekar-

forbundet, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekschefforenin-

gen, Billedkunstnernes Forbund, Bird & Bird, Boxer TV

ApS, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Business

Software Alliance, CAB, Consumer Electronics Danmark

(APPLiA Danmark), Copydan AVU-medier, Copydan Kul-

turPlus, Copydan Tekst & Node, Copydan Verdens TV,

Create Denmark, Creative Commons Danmark, Danmarks

Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Forsk-

ningsbiblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Bibli-

oteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeminde-

samling, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening

til, Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening,

Dansk Forfatterforening, Illustratorgruppen, Dansk Foto-

grafisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk

ICOM , Dansk Industri, Dansk Industri Digital, Dansk

IT, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Journalistforbund,

Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening,

Dansk Kunstnerråd, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk

Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solist-

forbund, Dansk Standard Dansk Teater, Danske Advoka-

ter, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitek-

tvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Billedautorer,

Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dramatikeres

Forbund, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliote-

ker, Danske Filminstruktører, Danske Forlag, Danske Gym-

nasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske

Handicaporganisationer, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusi-

kautorer, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Danske

Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Dan-

ske Populærautorer, Danske Reklamebureauers Branchefor-

ening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserie-

skabere, Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), Dan-

ske Universiteter, DBU, Den Danske Boghandlerforening,

Den Kristne Producent Komite, Design denmark, Det Dan-

ske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Biblio-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tek, Det Kgl. Teater, DFI, DILEM, Discovery Networks

Denmark, DK 4, DK Hostmaster, DOKS,, DPCMO, DR,

DR Jura, DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber), DUP

(Danske Uafhængige Pladeselskaber), Døvefilm Video, Eg-

mont Int., Erhvervs postdoc Sebastian Felix Schwemer,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Film- og TV-arbejder-

foreningen , Filmex, Filmkopi, Fonden for Aktive Blinde –

Blindefonden, FORA, Forbrugerrådet , Forbundet Arkitek-

ter og Designere, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenin-

gen af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder, Forenin-

gen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Danske

Interaktive Medier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrif-

ter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen

af Danske Videodistributører, Foreningen af, Filmudleje-

re i Danmark, Foreningen Danske Døvblinde, Foreningen

for Dansk Internet Handel, Foreningen for Platformsøko-

nomi i Danmark, Forfatternes Forvaltningsselskab, Forret-

ningsudvalg for Samrådet for Ophavsret, Forretningsudvalg

for Samrådet for Ophavsret, Forskningsbibliotekernes Chef-

kollegium, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i

DK, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Gold FM, Goog-

le Denmark A/S, Gorrissen Federspiel, GRAKOM, Gram-

ex, HBO MAX, HK, HORESTA, HTS Handel, Transport

og Service, Håndværksrådet, IFPI Danmark, IT-Branchefor-

eningen, IT-Politisk forening, Juridisk konsulent Morten

Madsen, Jurist i Folketingets Administration, Bibliotek og

Oplysning Anette Vedel, KL, Koda, Kommunernes Skole-

biblioteksforening, Kreativitet og Kommunikation, Kriste-

ligt Lydbibliotek, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet

Rektorer – KUR, Kunsthandlerforeningen, Landsforeningen

til bevaring af fotografier og film, Lars Kragh (jurist),

Lektor Niels Reeh, Lægemiddelindustriforeningen, Mino

Danmark, MPLC Danmark A/S, Musikforlæggerne, Musik-

producenternes Forvaltningsorganisation (MPO), National-

museet, Netflix, Nordisk Copyright Bureau, Nordisk, Copy-

right Protection, Nordisk Film, Nota , Nuuday, Nye Medier,

OpenDenmark, Ophavsretligt Forum, Ordblinde/Dysleksi-

foreningen i DK, Organisationen Danske Museer, Perfor-

mex, Producent Rettigheder Danmark, Producentforeningen,

Professor Henrik Udsen, Professor Jens Schovsbo, Profes-

sor Mads Bryde Andersen, Professor Morten Rosenmeier,

Professor Palle Bo Madsen, Professor Søren Sandfeld Ja-

kobsen, Professor Thomas Riis, dr.jur., PROSA, Radio4,

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddan-

nelser (RKU), RettighedsAlliancen, Revy Danmark, Rigsar-

kivet, Roskilde Festival, RUC, Rådet for Større IT-sikker-

hed, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammen-

slutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af Lokale

radio- og tv-stationer, Sammenslutningen af Medieforskere

i Danmark, Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet

(SAML), Sammenslutningen af Museumsforeninger, Samrå-

det for ophavsret, Solistforeningen af 1921, Speaker- og

Indlæserforeningen, Spotify, Statens Museum for Kunst,

STOFA A/S, Teaterteknikerforbundet, Tegnerforbundet af

1919, Telekommunikationsindustrien (TI), Telenor, TV 2/

Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Kos-

mopol, TV 2/Midtvest, TV 2/Nord, TV 2/Syd, TV 2/Øst,

TV 2/Østjylland, UBOD, UBVA/Akademikerne, UBVA-se-

kretariatet, Viktoria Egsgaard, Viaplay, VISDA, WAOO,

Aalborg Universitetsbibliotek, Lektor Henriette Roued.

Kunstakademiets Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Mu-

sikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Det Jy-

ske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium,

Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for stat, kommuner

og regioner

Implementeringskonse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervslivet

m.v.

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslagets § 67 a indebærer en gennem-

sigtighedsforpligtelse for AV-tjenester. Det

må forventes, at visse virksomheder i en

overgangsperiode skal bruge tid på at ind-

rette sig på de nye sagsgange.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Klimamæssige konse-

kvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Med lovforslaget revideres flere bestemmelser, som gennemfører Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse

aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-di-

rektivet), som blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002

om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af Infosoc-direktivet, nye aftalelicen-

ser m.v.). Revisionen foretages især på baggrund af afgørelser fra EU-domstolen, og

bestemmelserne tilpasses i dette lys.

Lovforslagets § 67 a medfører, at loven som udkast skal notificeres i overensstemmel-

se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informations-

procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (kodifikation).

Er i strid med de

fem principper for

implementering af er-

hvervsrettet EU-regu-

lering (der i relevant

omfang også gælder

ved implementering

af ikkeerhvervsrettet

EU-regulering) (sæt

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophavsretslovens titel er forsynet med en fodnote. Det fore-

slås, at der til sidst i denne fodnote indsættes »og bestem-

melser, der som udkast har været notificeret i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tek-

niske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets

tjenester (kodifikation)«. Tilføjelsen svarer til fodnoten i

denne lov, og foreslås således også indført i selve hovedlo-

ven.

Til nr. 2

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås overalt i loven at ændre »Ophavsmanden«

til: »Ophavspersonen«, »ophavsmandens« til: »ophavsper-

sonens«, »ophavsmanden« til: »ophavspersonen«, »ophavs-

mænd« til: »ophavspersoner«, »ophavsmand« til: »ophavs-

person« og »ophavsmændene« til: »ophavspersonerne.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Ifølge ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, anses offentlig

fremførelse efter stk. 3, nr. 3, også som »trådbunden eller

trådløs overføring af værker til almenheden, herunder ud-

sendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af vær-

ker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på

et individuelt valgt sted og tidspunkt«. Bestemmelsen angi-

ver med andre ord, at såkaldt overføring til almenheden be-

tragtes som offentlig fremførelse. Bestemmelsen fastsætter,

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

at der sker overføring til almenheden dels ved udsendelse i

radio eller fjernsyn og dels ved tilrådighedsstillelse værker

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 4,

i forlængelse af ordene »Som

offentlig fremførelse anses også« indsættes »trådbunden

eller trådløs overføring af værker til almenheden, herun-

der«. Ordene findes i den gældende § 2, stk. 4, nr. 1, men

foreslås flyttes op i den indledende sætning af lovtekniske

årsager. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 4 og nr. 5 nedenfor.

Til nr. 4

I medfør af § 2, stk. 4, nr. 1, skal offentlig fremførelse efter

stk. 3, nr. 3, også anses som »trådbunden eller trådløs over-

føring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio

eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan

måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt

valgt sted og tidspunkt«.

I forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at i

2, stk. 4, nr. 1,

udgår »trådbunden eller trådløs overføring af

værker til almenheden, herunder« og »og tilrådighedsstillel-

se af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang

til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«. Tilbage

vil der således være »udsendelse i radio eller fjernsyn«. Æn-

dringen baserer sig på lovtekniske overvejelser og vil ikke

medføre ændringer af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 3 og nr. 5.

Til nr. 5

Ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2, fastsætter, hvornår frem-

førelse for en større kreds i en erhvervsvirksomhed skal

anses for offentlig. Det følger af lovbemærkningerne, at

en større kreds i denne henseende skal forstås som 40 per-

soner eller derover, jf. Folketingstidende 1960–61, tillæg

A(2. samling), spalte 33 og tillæg B (2. samling), spalte

629 f. Fremførelse i en erhvervsvirksomhed omfatter såvel

direkte fremførelse (dvs. fremførelse, som udgår fra samme

sted, som dér, hvor publikum er) som overføring til almen-

heden (dvs. fremførelser, som udgår fra et andet sted end

der, hvor publikum er).

Spørgsmålet om, hvorvidt en direkte fremførelse er offent-

lig, skal afgøres efter de danske offentlighedskriterier, hvor-

efter det bl.a. tillægges vægt, om der består et personligt

bånd mellem den, som foretager fremførelsen, og dem, som

fremførelsen sker over for. Spørgsmålet om, hvorvidt der

sker fremførelse i form af overføring til almenheden, skal

derimod afgøres efter de EU-retlige kriterier, da overførings-

begrebet gennem EU-Domstolens praksis er blevet EU-har-

moniseret. EU-Domstolen har ved flere lejligheder udtalt,

at overføring er karakteriseret ved at rette sig mod et betyde-

ligt, ubestemt antal modtagere.

Det foreslås, at i

§ 2, stk. 4, nr. 2,

ændres »fremførelse i en

erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som

ellers måtte anses som ikke-offentlig« til »tilrådighedsstillel-

se af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang

til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«. Ændringen

vil indebære en ophævelse af den gældende bestemmelse,

som særskilt regulerer fremførelse i en erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring vil betyde, at bundgrænsen på 40

personer ikke længere vil gælde, idet det fremover skal af-

gøres på baggrund af en konkret vurdering, om den enkelte

fremførelse i en erhvervsvirksomhed er offentlig. Der skal

i den forbindelse sondres mellem, om der foregår direkte

fremførelse eller overføring til almenheden, da dette har

betydning for, om de danske offentlighedskriterier eller de

EU-retlige almenhedskriterier skal anvendes. Ændringen vil

således medføre, at overføring til almenheden for mindre

kredse, herunder i en erhvervsvirksomhed, fremover også

vil kunne være offentlige i EU-retlig forstand.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 6

Ophavsretsloven opstiller en række betingelser, som skal

være opfyldt for, at brugen af et beskyttet værk i henhold

til en undtagelse er lovlig. De almindelige bestemmelser

om indskrænkninger i ophavsretten er reguleret i § 11. Det

fremgår af § 11, stk. 1, at undtagelsesreglerne ikke gør ind-

skrænkninger i de ideelle rettigheder, jf. § 3, som omfatter

en respektret og en navneangivelsesret. Af § 11, stk. 2,

følger dels, at værket ikke må ændres i videre udstrækning

end den tilladte brug kræver, og dels at der skal ske kildean-

givelse i overensstemmelse med god skik, når værket gengi-

ves offentligt. § 11, stk. 3, indeholder et krav om lovligt

forlæg.

I forbindelse med ændringen af ophavsretsloven ved lov nr.

1121 af 4. juni 2021 blev der i § 11, stk. 1-3, indføjet en

henvisning til § 52 c, stk. 10.

Denne bestemmelse giver adgang til at anvende værker med

henblik på parodi, karikatur og pastiche i de situationer,

hvor brugere uploader og stiller brugergenereret indhold,

der indeholder værker og frembringelser, til rådighed på on-

lineindholdsdelingstjenesterne. Bestemmelsen gennemfører

en obligatorisk EU-retlig regel i DSM-direktivets artikel 17,

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

som regulerer udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters

anvendelse af beskyttet indhold.

Ved siden af reglen i § 52 c, stk. 10, gælder der et ulov-

bestemt parodiprincip, hvorefter værker uden rettighedsha-

verens tilladelse må benyttes med henblik på parodi og

lignende, uden at det udgør en ophavsretlig krænkelse. Dette

parodiprincip er stadfæstet af Højesteret i UfR 2023.3772 H

(Den lille havfrue).

Det foreslås, at

§ 11, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.,

ændres således, at § 52 c, stk. 10, udgår.

Den forslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 1, nr. 13, som indfører en ny bestemmelse i § 24 b,

der har til formål at etablere et lovmæssigt grundlag for det

ophavsretlige parodiprincip, samt lovforslagets § 1, nr. 35,

som vil ophæve § 52 c, stk. 10.

Den foreslåede ændring vil medføre, at brugere af onlineind-

holdsdelingstjenester, som uploader og stiller brugergenere-

ret indhold, der indeholder værker og frembringelser, til

rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne med henblik

på parodi, karikatur eller pastiche ikke længere skal forholde

sig til kravene i § 11, stk. 1-3. Brugerne vil derimod skulle

henholde sig til den foreslåede § 24 b, som vil regulere

brugen af parodier, karikaturer og pasticher generelt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 7

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 11 a, stk. 1, nr. 3,

foreslås »en mellemmands« ændret til

»et mellemleds « og »tredjemænd« til »tredjeparter «.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Flere steder i ophavsretsloven henvises der til § 2, stk. 4, nr.

1, som indeholder en definition af begrebet offentlig fremfø-

relse i form af overføring til almenheden. Bestemmelsen an-

giver, at offentlig fremførelse bl.a. skal anses som ”trådbun-

den eller trådløs overføring af værker til almenheden, herun-

der udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse

af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til

dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt”. Fem steder

i ophavsretsloven henvises der mere specifikt til bestemmel-

sens 2. led vedrørende tilrådighedsstillelse af værker på en

sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et indivi-

duelt valgt sted og tidspunkt.

Det foreslås, at henvisningen til § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led i

16 b, stk. 1, 3. pkt., § 30 a, stk. 1, 1. pkt., § 75 d, stk. 3, 1.

pkt., § 76, stk. 2, 2. pkt.

§ 68, stk. 1, 2. pkt.,

ændres til § 2,

stk. 4, 2. pkt. Dette foreslås som konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.2.1 vedrørende ændringen af § 2, stk. 4.

Til nr. 9

Ophavsretslovens § 21 udgør en undtagelse til fremførelses-

retten i forbindelse med visse gratisarrangementer, gudstje-

nester og undervisning. Undtagelsen om undervisning følger

af § 21, stk. 1, nr. 2, og hviler på Infosoc-direktivets artikel

5, stk. 3, litra a. Denne er for nyligt ændret således, at

der skal være tale om anvendelse til anskueliggørelse i for-

bindelse med undervisning, jf. DSM-direktivets artikel 24,

stk. 2, litra b. I forbindelse med implementeringen af DSM-

direktivet blev den nye undtagelsesregel om undervisning

indført i ophavsretslovens § 13 og § 13 a.

Det foreslås, at

§ 21, stk. 1, nr. 2,

ændres således, at orde-

ne »eller undervisning« undgår. Forslaget skyldes bl.a., at

bestemmelsens anvendelsesområde ikke længere harmone-

rer med den EU-retlige undtagelse om undervisning. For

at sikre dansk rets forenelighed med EU-retten og for at

undgå overlap, foreslås det derfor, at undervisning udgår

af bestemmelsen. Anvendelse af værker i undervisningsakti-

viteter vil således fremover alene være reguleret af ophavs-

retslovens § 13 og § 13 a.

Til nr. 10

Det følger af ophavsretslovens § 21, stk. 1, nr. 1, at udgivne

værker, som ikke er scene- eller filmværker, må fremføres

offentligt ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har

adgang uden betaling, og hvor fremførelsen ikke er det væ-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sentlige ved arrangementet. Derudover må arrangementet

ikke finde sted i erhvervsøjemed.

Bestemmelsen gælder for offentlig fremførelse, hvilket både

omfatter direkte fremførelse og overføring til almenheden,

jf. den foreslåede § 2, stk. 4. Efter EU-retten er det ikke

tilladt at have undtagelsesregler i national ret, som udgør en

indskrænkning i retten til overføring til almenheden, med-

mindre reglen har hjemmel i en EU-undtagelsesregel. Det

har § 21 ikke for så vidt angår gratisarrangementer.

Det foreslås, at der i § 21 indføres et nyt

stk. 2,

som angiver,

at bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke gælder for overføring til

almenheden, jf. § 2, stk. 4. Formålet er at tydeliggøre, at det

alene er direkte fremførelse, som lovligt kan foretages uden

samtykke og vederlagsbetaling. Baggrunden for ændringen

er, at der efter EU-retten ikke må eksistere nationale und-

tagelser til overføringsretten uden EU-retlig hjemmel. Æn-

dringen vil således bringe § 21 i overensstemmelse med

EU-retten.

Forslaget vil bl.a. medføre, at foredragsholdere m.v., der

holder oplæg til et gratisarrangement omfattet af stk. 1, nr.

1, ikke længere vil kunne afspille YouTube-klip og lignende

for sit publikum, i det omfang, at det indebærer en overfø-

ring til almenheden, som ikke uden samtykke er tilladt efter

EU-retten. Det vil fremover bero på en konkret vurdering

efter de EU-retlige kriterier, om foredragsholderen vil skulle

indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Den foreslåede æn-

dring vil også få betydning for adgangen til at afspille musik

via streaming fra en musikstreamingtjeneste ved sådanne

gratisarrangementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige be-

mærkninger for så vidt angår overføring til almenheden og

afsnit 2.2.3 for så vidt angår undervisning.

Til nr. 11

Ophavsretslovens § 21, stk. 2, angiver, at undtagelsen om,

at udgivne værker, som ikke er scene- eller filmværker, må

fremføres offentligt, når det sker til brug ved gudstjeneste

eller undervisning i stk. 1, nr. 2, ikke gælder for fremførelse

i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisnings-

virksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Det foreslås, at stk. 2, som bliver

stk. 3,

jf. lovforslagets §

1, nr. 10, ændres således, at sætningen »samt undervisnings-

virksomhed, der sker i erhvervsøjemed« udgår. Ændringen

er en konsekvens af, at undervisningsområdet udgår helt af

§ 21, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til de

dertilhørende bemærkninger ovenfor.

Det foreslås desuden, at der i det nye stk. 3. efter »frem-

førelse i radio og fjernsyn« indsættes en henvisning til op-

havsretslovens § 2, stk. 4. Ændringen vil medføre, at den

foreslåede stk. 3 fremover kun vil regulere fremførelse til

brug ved gudstjeneste, som der ikke ændres på gældende ret

for.

Til nr. 12

Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 1, at kunstværker,

der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes

til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Derudo-

ver må kunstværkerne gengives i meddelelser om udstilling

eller salg. Bestemmelsen implementerer Infosoc-direktivets

artikel 5, stk. 3, litra j. Ifølge direktivbestemmelsen skal

der imidlertid være tale om en offentlig udstilling, førend

der kan ske gengivelse i kataloger. Dermed er adgang til at

gengive værker i kataloger mere snæver efter EU-retten på

grund af det pågældende offentlighedskriterium.

Det foreslås, at

§ 24, stk. 1,

ændres således, at ordet »offent-

lig« indsættes. Ændringen vil betyde, at bestemmelsen bl.a.

vil komme til at finde anvendelse på kunstværker, der udstil-

les offentligt samt for meddelelser om sådanne offentlige

kunstudstillinger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den såkaldte katalo-

gregel fremover vil være mere direktivkonform. Det vurde-

res ikke, at forslaget i nævneværdig grad vil påvirke bruge-

rens adgang til at gengive kunstværker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 13

Der gælder i dansk ophavsret et ulovfæstet parodiprincip,

som giver adgang til at bruge beskyttede værk med hen-

blik på at skabe parodisk indhold. Parodiprincippet er også

slået fast af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille hav-

frue). Det fremgår af dommen, at parodibegrebet i dansk

ret skal fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige

parodibegreb, sådan som det er defineret af EU-Domstolen i

C-201/13 (Deckmyn).

Det følger af denne EU-dom, at parodibegrebet er et selv-

stændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i de

medlemslande, som opererer med en parodiundtagelse i na-

tional ret.

Den EU-retlige parodiregel findes i Infosoc-direktivets ar-

tikel 5, stk. 3, litra k. EU-Domstolen har angivet, at en

parodi skal have som sit væsentligste kendetegn, at den

dels vækker forestilling om et eksisterende værk, samtidig

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

med at den udviser synlige forskelle i forhold til dette, og

dels er udtryk for humor eller en latterliggørelse. Det er i

den forbindelse ikke en betingelse, at parodien har sin egen

originale karakter, dvs. lever op til originalitetskravet. Det

er heller ikke et krav, at parodien skal ramme selve origi-

nalværket. Et værk må således gerne anvendes til brug for

latterliggørelse af noget andet. Endvidere må der ikke stilles

krav om kildeangivelse. Den EU-retlige parodiregel har til

formål at sikre en rimelig balance mellem rettighedshaver-

nes interesser på den ene side og ytringsfriheden for bruger-

ne af værker på den anden side.

I ophavsretsloven eksisterer der allerede en parodiregel i den

gældende § 52 c, stk. 10, som har hjemmel i DSM-direkti-

vets artikel 17, stk. 7, litra b. Denne er dog afgrænset til kun

at gælde i de tilfælde, hvor en bruger uploader eller stiller

værker til rådighed på en onlineindholdsdelingstjeneste med

henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Derudover er

den underlagt kravene i § 11, som opstiller de almindelige

betingelser for at gøre indskrænkninger i ophavsretten. Be-

stemmelsen angiver i stk. 1, at man ved brug af værker skal

respektere navneangivelses- og respektretten i henhold til

§ 3. Stk. 2 indeholder et krav om kildeangivelse i overens-

stemmelse med god skik, og stk. 3 indeholder et krav om

lovligt forlæg.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i

§ 24 b, stk.

som vil gøre det tilladt at anvende værker, når det sker

med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Reglen kodi-

ficer det ulovbestemte parodiprincip, og skal gælde generelt,

dvs. også for brugere af onlineindholdsdelingstjenester. Reg-

len finder tilsvarende anvendelse på andre beskyttede frem-

bringelser, jf. §§ 65-70. Der henvises herved til lovforslagets

§ 1, nr. 37, 38 og 41.

Parodibegrebet i den foreslåede § 24 b vil skulle fortolkes

i overensstemmelse med EU-retten, hvilket indebærer, at

det EU-retlige parodibegreb og de dertil knyttede kriterier

skal anvendes. Begreberne karikatur og pastiche vil også

skulle fortolkes EU-konformt, om end det dog bemærkes, at

det alene er parodibegrebet, som på nuværende tidspunkt er

EU-harmoniseret.

Som noget særligt foreslås det i

stk. 2,

at bestemmelsen

undtages fra de almindelige betingelser i § 11, stk. 1 og

2, som indeholder krav om anvendelse i overensstemmelse

med respekt- og navneangivelsesretten i § 3 samt opfyldelse

af kravet om kildeangivelse.

Dette hænger sammen med, at reglen vil skulle fortolkes

EU-komfort og i overensstemmelse med det parodibegreb,

som er fastslået af Højesteret. Ifølge Højesteret skal parodi-

princippet ikke tillægges et andet anvendelsesområde, når

det gælder respektretten efter § 3, stk. 2, end når det drejer

sig om de økonomiske rettigheder efter § 2. Derfor foreslås

det, at bestemmelsen bør undtages fra kravet om, at en paro-

di, karikatur eller pastiche skal respektere ophavspersonens

respektret, jf. § 11, stk. 1, jf. § 3, stk. 2.

Med hensyn til kravet om navneangivelse, jf. § 11, stk.

1, jf. § 3, stk. 1, bemærkes det, at de ideelle rettigheder

ikke er reguleret af EU-retten, men at det imidlertid vurde-

res uhensigtsmæssigt at underkaste parodireglen kravet om

kildeangivelse. Ved at undtage den foreslåede § 24 b fra

dette krav undgås risikoen for på en uproportional måde

at indskrænke brugerens ret til at ytre sig gennem parodi,

karikatur og pastiche.

I modsætning til navneangivelsesretten følger det direkte

af EU-Domstolens afgørelse i C-201/13 (Deckmyn), at der

ikke må stilles krav om kildeangivelse i forbindelse med

brug af værker med henblik på parodi. Som konsekvens

heraf foreslår Kulturministeriet, at den forslåede § 24 b, skal

undtages fra kravet herom i § 11, stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om respektretten bemærkes

det, at adgangen til at anvende værker med henblik på pa-

rodi, karikatur og pastiche ikke vil være ubegrænset. Det

vil afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en

lovlig parodi, karikatur, eller pastiche. Ved denne vurdering

vil der skulle tages højde for tretrinstesten i Infosoc-direkti-

vets artikel 5, stk. 5, hvoraf følger, at undtagelserne kun må

anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den

normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og

ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legiti-

me interesser.

stk. 3,

fastsættes det, at bestemmelsen ikke vil gælde for

edb-programmer og databaser, hvilket skyldes, at disse ty-

per af værker er særskilt reguleret af programdirektivet og

databasedirektivet, som ikke indeholder en undtagelse om

parodi, karikatur og pastiche.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil få vidt-

rækkende konsekvenser, da det allerede følger af det ulov-

bestemte parodiprincip, at det kan være lovligt at anvende

beskyttede værker som led i parodi (bredt forstået). Det læg-

ges til grund, at princippet tilsvarende gælder for karikatur

og pastiche, uanset om disse måtte blive underlagt en anden

fortolkning end den, som EU-Domstolen har underlagt paro-

dibegrebet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 30, stk. 1, i ophavsretsloven, at

DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksom-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

heder i radio eller fjernsyn kan udsende udgivne værker, så-

fremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Be-

stemmelsen gælder ikke for sceneværker og filmværker.

Aftalelicensvirkningen er beskrevet i § 50, stk. 3, i ophavs-

retsloven.

Det foreslås, at

30, stk. 1,

nyaffattes, således at DR, TV

2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder, andre

radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere

vil kunne udsende offentliggjorte værker i radio eller fjern-

syn og stille offentliggjorte værker til rådighed på en sådan

måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt

valgt sted og tidspunkt, jf. den foreslåede § 2, stk. 4, såfremt

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestem-

melsen i 1. pkt. vil finde tilsvarende anvendelse på den ek-

semplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Be-

stemmelsen i 1. pkt. vil ikke gælde for sceneværker og

filmværker.

Ændringen vil for det første medføre, at bestemmelsen udvi-

des til også at omfatte andre radio- og fjernsynsforetagender

og onlineindholdsudbydere end DR, TV 2/DANMARK A/S

og de regionale TV 2-virksomheder og for det andet, at

disse fremover vil kunne anvende ”offentliggjorte” værker,

som udsendes i radio eller fjernsyn – ikke kun ”udgivne”

værker. Offentliggjort er bredere end udgivet og omfatter

enhver lovlig tilgængeliggørelse for almenheden. For det

tredje vil ændringen medføre, at fjernsynsforetagenderne

og onlineindholdsudbyderne fremover også vil kunne stille

offentliggjorte værker til rådighed på en sådan måde, at

almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted

og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4.

Den foreslåede udvidelse af aftalelicensen i § 30, stk. 1,

1. pkt.,

vil give DR, TV 2/Danmark A/S og de regionale

TV 2-virksomheder, andre radio og fjernsynsforetagender

og onlineindholdsudbydere (forbundne såvel som selvstæn-

dige) adgang til med aftalelicensvirkning at erhverve rettig-

heder til tilrådighedsstillelse, jf. den foreslåede § 2, stk. 4,

af offentliggjorte værker, der anvendes i deres audio- og

audiovisuelle produktioner, ved at indgå aftale med en for-

valtningsorganisation eller flere forvaltningsorganisationer,

der er godkendt i henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 4.

For så vidt angår

pkt. 2,

så medfører ændringen, at der kan

foretages eksemplarfremstilling. I forslaget angives, at: »Be-

stemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksem-

plarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen.« Dette

vil skulle fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende

bestemmelse i ophavsretslovens § 30 a, stk. 1, 2. pkt., såle-

des at aftalelicensen omfatter eksemplarfremstilling, der er

nødvendig for, at produktionerne kan stilles til rådighed on

demand, f.eks. via internettet, men vil ikke finde anvendelse

i det omfang, at § 31 om efemere optagelser af radio- og

fjernsynsudsendelser hjemler en eksemplarfremstilling, samt

at den ikke vil omfatte den første eksemplarfremstilling, der

foretages ved sammenstilling af lyd og billede.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1,vil betyde, at

radio- og fjernsynsforetagender i bred forstand og onlineind-

holdsudbydere (forbundne såvel som selvstændige) i hen-

hold til aftalelicensen vil kunne fremstille et eksemplar af

en produktion indeholdende præeksisterende værker med

henblik på, at dette eksemplar kan benyttes til at give bru-

gere adgang til produktionen på et individuelt valgt sted

og tidspunkt. I forhold til den gældende bestemmelse vil

der være tale om en udvidelse af de subjekter, der kan be-

nytte bestemmelsen, på to områder. For det første vil det

ikke længere kun være DR, TV 2/DANMARK A/S og de

regionale TV 2-virksomheder, der direkte er omfattet af be-

stemmelsen. Den bemyndigelse, som kulturministeren har i

den gældende bestemmelse til at udvide bestemmelsen til

at gælde for andre radio- og fjernsynsforetagender, ophæves

jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og sådanne andre radio- og fjern-

synsforetagender foreslås direkte omfattet af bestemmelsens

stk. 1. For det andet udvides stk. 1 tilsvarende til at omfatte

onlineindholdsudbydere.

I den foreslåede

pkt. 3

angives det på samme måde som

i den eksisterende bestemmelse, at bestemmelsen i 1. pkt.

ikke vil gælde for sceneværker og filmværker, og der ændres

ikke i gældende ret på dette område.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 30, stk. 2, i ophavsretsloven,

at ophavsmanden over for radio- eller fjernsynsforetagendet

kan nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til

stk. 1. Dette betyder, at en ophavsmand kan vælge ikke

at være omfattet af den aftale, som indgås med aftalelicens-

virkning.

Det foreslås, at i

§ 30, stk. 2,

ændres »værkets udsendelse«

til: »eksemplarfremstilling, udsendelse og tilrådighedsstillel-

se af værket«.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2, vil betyde, at

ophavspersoner på samme måde som tidligere vil kunne

vælge ikke at være omfattet af den aftale, som indgås med

aftalelicensvirkning..

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til nr. 16

Det følger af den gældende § 30, stk. 3, i ophavsretsloven,

at kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i § 30,

stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der

er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender. Hjemlen

til at gøre dette er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1192 af 1.

september 2016.

Det foreslås, at

§ 30, stk. 3,

ophæves.

Med den foreslåede udvidelse i § 30, stk. 1, vil bestemmel-

sen omfatte andre radio og fjernsynsforetagender og online-

indholdsudbydere med henblik på en mere teknologineutral

bestemmelse. Dette vil indebære, at andre onlineindholdsud-

bydere end DR, TV 2 og de regionale TV 2 virksomheder

omfattes af bestemmelsen. Dermed er bekendtgørelse nr.

1192 af 1. september 2016, som udvidede bestemmelsens

omfang, ikke længere nødvendig henset til, at dækningsom-

rådet i stedet reguleres direkte i lovbestemmelsen.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.

Til nr. 17

Det følger af de gældende §§ 65 og 66, at udøvende kunst-

nere og musikproducenter har en eneret i form af en nabo-

ret, således at udøvende kunstnere og musikproducenter har

samme økonomiske enerettigheder, som tilkommer ophavs-

mænd i henhold til ophavsretslovens § 2 ved at der i §§ 65

og 66 henvises til § 2.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 33, således at radio- og

fjernsynsforetagender, onlineindholdsudbydere og godkend-

te kollektive forvaltningsorganisationer vil får mulighed for

at indgå en samlet aftale vedrørende rettigheder til lydopta-

gelser i form af udøvende kunstneres rettigheder efter den

gældende § 65 og musikproducenters rettigheder efter den

gældende § 66.

Den foreslåede § 33, stk. 1, vil give adgang for radio-

og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere til at

indgå aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation om

brug af rettigheder til lydoptagelser, jf. § 65 om udøvende

kunstnere og § 66 vedrørende fonogramproducenter.

Den foreslåede aftalelicensbestemmelse vil for det første

omfatte tilrådighedsstillelse, som defineret i den foreslåede

§ 2, stk. 4, nr. 2, og dækker over, at almenheden kan få

adgang til lydoptagelserne på et individuelt valgt sted og

tidspunkt. For det andet vil bestemmelsen også omfatte ek-

semplarfremstilling, som er nødvendig for at kunne stille

produktioner til rådighed for almenheden. Bestemmelsen vil

ikke omfatte den første eksemplarfremstilling, der foretages

ved sammenstilling af lyd og billede.

I lighed med den generelle aftalelicens i ophavsretslovens

50, stk. 2,

vil det i den foreslåede § 33, stk. 2, være muligt

for den enkelte rettighedshaver at nedlægge forbud mod, at

deres rettigheder indgår i aftalen med aftalelicensvirkning,

hvis rettighedshaveren ikke ønsker at være omfattet af afta-

len. Det vil også gælde i forbindelse med den foreslåede nye

aftalelicens i § 33 vedrørende lydoptagelser, der stilles til

rådighed on demand af radio- og fjernsynsforetagender og

onlineindholdsudbydere.

Den foreslåede

§ 33, stk. 3,

indeholder en adgang til Op-

havsretslicensnævnet i tilfælde af tvister. Ophavsretslicens-

nævnet får kompetence til at træffe afgørelser vedrørende de

pågældende aftaler med aftalelicensvirkning i modsætning

til individuelle aftaler. Det vil være alene aftalens parter,

som får adgang til at forelægge spørgsmålet for Ophavsrets-

licensnævnet. På samme vis som efter gældende ret vil dette

kunne gøres inden en aftale er opnået. Adgang til nævnet

forudsætter således ikke, at der er indgået en (urimelig) afta-

le. Nævnet vil kunne fastsætte vilkårene, herunder vederla-

gets størrelse. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra

en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder,

idet der ved afgørelsen blandt andet bør blive lagt vægt

på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige

hensyn. Idet den foreslåede § 33 ikke er underlagt direk-

tivmæssige krav, finder Kulturministeriet det ikke hensigts-

mæssigt, at nævnet vil kunne meddele tilladelse i tilfælde

af parternes uenighed. I lighed med de øvrige aftalelicensbe-

stemmelser vil det være tilstrækkeligt, at nævnet kan træffe

afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår, men

uden at have kompetence til at meddele selve tilladelsen,

som det dermed fortsat vil være op til parterne at tage

stilling til. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en

samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet

der ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på almene

samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1-3 vil betyde, at

radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere

vil kunne indgå aftale med aftalelicensvirkning på on de-

mand-området for offentliggjorte lydoptagelser, og der vil

være mulighed for mægling og nævnskompetence i tilfælde

af tvister. Dette vil indebære, at radio- og fjernsynsforetag-

ender og onlineindholdsudbydere, som benytter lydoptagel-

ser, vil kunne indgå én aftale, som dækker alle rettigheder

under forudsætning af, at betingelserne for aftalelicens er

opfyldt. Aftalen vil kunne indgås med en organisation, som

er tilstrækkelig repræsentativ for de rettigheder, som den på-

tænkte brug omfatter. Bestemmelsen vil også medføre, at en

rettighedshaver forstået som et udeforstående musikselskab

eller udøvende kunstner vil får mulighed for at vælge at stå

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

uden for aftalen og hindre, at dennes rettigheder benyttes i

henhold til den pågældende aftale, således at det står rettig-

hedshaveren frit for at indgå individuelle aftaler.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.

Til nr. 18

Fire steder i ophavsretsloven henvises der til § 2, stk. 4,

nr. 1, som indeholder en definition af begrebet offentlig

fremførelse i form af overføring til almenheden. Ifølge be-

stemmelsen skal dette forstås som ”trådbunden eller trådløs

overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse

i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på

en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt”.

Det foreslås, at der i

§ 35, stk. 4, 2. pkt.,

stk. 5, § 66 a,

stk. 1, nr. 2,

§ 75 l, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1«

til »§ 2, stk. 4,«. Dette sker som konsekvens af lovforslaget

§ 1 nr. 3, 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.2.1. for så vidt angår ændringen af § 2, stk. 4.

Til nr. 19

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 37, stk. 2, nr. 2,

foreslås det at ændre »tredjemand« til

»tredjepart«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 20

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 47, stk. 1, 2. pkt.,

foreslås det at ændre »formand« til

»forperson« og i 3. pkt. »Formanden« til »Forpersonen«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 21

Ophavsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslovens §

47. Nævnet træffer endelige administrative afgørelser i

sager, der forelægges for nævnet efter regler fastsat i op-

havsretsloven blandt andet i forhold til vederlagsbetaling

til rettighedshaverorganisationer og spørgsmål om adgang

til materiale, som er påført effektive tekniske foranstaltnin-

ger. Nævnets kompetenceområde fremgår af den gældende §

47, stk. 2.

Ophavsretslicensnævnet har således kompetence til at træf-

fe afgørelser vedrørende de pågældende aftaler med aftaleli-

censvirkning. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra

en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder,

idet der ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på al-

mene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hen-

syn. I lighed med de øvrige aftalelicensbestemmelser kan

nævnet træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre

vilkår, men har ikke mandat til at meddele selve tilladelsen,

som det dermed vil være op til rettighedshavernes organisa-

tion at tage stilling til.

Det foreslås at ændre

§ 47, stk. 2, 1. pkt.,

således at henvis-

ningen til § 33 tilføjes til oplistningen, mens § 55 b ændres

til § 55 c. Henvisningen til den foreslåede § 33 vil indebære,

at Ophavsretslicensnævnet kan behandle tvister vedrørende

aftalelicensbestemmelsen i den foreslåede § 33. Herudover

skulle lovens henvisning til § 55 b rettelig have været §

55 c, idet § 55 b handler om aftalejustering, mens § 55 c

fastslår, at tvister om en sådan aftalejusteringsordning kan

indbringes for Ophavsretslicensnævnet. Den foreslåede æn-

dringen vil ikke medføre ændringer af gældende ret.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ophavsretslicensnæv-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

net kan behandle tvister vedrørende aftalelicensbestemmel-

sen i den foreslåede § 33.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.2.3.

Til nr. 22

Den gældende § 48, stk. 1, indebærer, at Ophavsretslicens-

nævnet på begæring kan meddele tilladelse og fastsætte vil-

kår, hvis en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4,

eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund

nægter at give samtykke til, at værker og udsendelser, som

udsendes, samtidig og uændret videreudsendes efter § 35,

stk. 1, eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige

vilkår.

Det foreslås, at der tilføjes en ny

§ 48, stk. 2,

således at op-

står der spørgsmål om, hvorvidt et radio- og fjernsynsforeta-

gende i samarbejde med en organisation, der er godkendt

efter § 50, stk. 4, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale

om udnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 eller 5, kan hver af

parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet,

jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederla-

gets størrelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser har ikke

bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.

Den foreslåede § 48, stk. 2, vil betyde, at Ophavsretslicens-

nævnet også vil kunne træffe en samlet afgørelse vedrørende

tariffer og andre vilkår, når radio- og fjernsynsforetagender

i samarbejde med en organisation godkendt efter § 50, stk.

4, indgår fælles aftaler med brugere vedrørende udnyttelser

omfattet af § 35, stk. 4 og 5. Ophavsretslicensnævnets kom-

petence vil i henhold til den foreslåede bestemmelse kun

omfatte radio- og fjernsynsforetagender, når de i samarbejde

med en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4,

indgår aftaler om videreudnyttelse omfattet af § 35, stk. 4

og 5. Nævnet vil således ikke få kompetence i relation til

onlinetjenesteudbydere (dvs. streamingtjenester m.v.), som

også er holdt uden for aftalelicensen efter § 35, stk. 6, 2.

pkt. På samme måde vil radio- og fjernsynsforetagender,

som indgår aftaler direkte med brugere uden et samarbejde

med de øvrige rettighedshavere, heller ikke blive underlagt

nævnets kompetence. Nævnets afgørelser vil som hidtil ikke

være bindende, og dermed indebærer bestemmelsen ikke et

indgreb i radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder.

Om baggrunden for Kulturministeriets overvejelser i forhold

til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige be-

mærkninger i afsnit 2.5.1.

Til nr. 23

Det fremgår af § 48, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 2 kun

finder anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har

indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1.

pkt., 2. led, eller § 17, stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder

tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at i § 48,

stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 2« til »stk. 3«. Der er tale om en konsekvens-

ændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 24

Det følger af ophavsretslovens § 50, stk. 1, at aftalelicens ef-

ter lovens bestemmelser om specifik aftalelicens kan påberå-

bes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende

værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation,

som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til

en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. § 50,

stk. 1, indeholder en oplistning af de eksisterende specifikke

aftalelicenser.

Det fremgår af ophavsretslovens § 50, stk. 1, at de specifik-

ke oplistede aftalelicenser i §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17,

stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af bru-

gere, således at en repræsentativ organisation af rettigheds-

havere kan indgå aftaler på vegne af alle rettighedshaverne

med en bruger om brug af indhold.

Det foreslås, at der foretages en ændring i

§ 50, stk. 1,

således at § 33 indsættes efter § 30 a.

Ændringen vil medføre, at der kan indgås aftaler med aftale-

licensvirkning for radio- og fjernsynsforetagenders tilrådig-

hedsstillelse af lydoptagelser, såfremt betingelserne i § 50 er

opfyldt.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.

Til nr. 25

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 50, stk. 3, 2. pkt.,

foreslås det at ændre »ophavsmænds«

til »ophavspersoners«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 26

Det følger af ophavsretslovens § 52, stk. 1, at hvis forhand-

linger om indgåelse af aftaler som nævnt i §§ 13, 14 og 16

b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a ikke fører til noget

resultat, kan hver af parterne kræve mægling.

§ 50, stk. 2, indebærer, at en aftalelicens kan påberåbes

af brugere, der inden for et nærmere defineret område har

indgået aftale om værksudnyttelse med en kollektiv forvalt-

ningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for op-

havsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i

Danmark på det pågældende område (den generelle aftaleli-

cens).

Det foreslås, at ændre

§ 52, stk. 1,

således, at § 30, § 33 og

§ 50, stk. 2, tilføjes til oplistningen af bestemmelser, således

at de pågældende aftalelicensområder (aftalelicens på on

demand-området for præeksisterende værker, aftalelicens på

on demand-området for offentliggjorte lydoptagelser og den

generelle aftalelicens) vil kunne behandles af mægler

Den foreslåede ændring vil betyde, at § 50, stk. 2, og §

33 omfattes af muligheden for, at en af parterne kan kræve

mægling svarende til lovens øvrige bestemmelser om speci-

fik aftalelicens.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der er en forhand-

lingsordning, som gør det muligt for parter, der er interes-

seret i at indgå en aftale, at få bistand af en mægler, når

der er udfordringer med at indgå en kollektiv aftale om

værksudnyttelse.

Baggrunden for ændringen er at fremme aftaleindgåelsen for

aftaler efter den generelle aftalelicens ved, at parterne kan

kræve mægling.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i for-

hold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger i afsnit 2.3.2.1., 2.3.2.2. og 2.4.2.

Til nr. 27

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 3, 1. pkt.,

foreslås det, at »forligsmand« ændres

til »mægler«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 28

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 3, 3. pkt.,

foreslås det, at »Forligsmanden« æn-

dres til »Mægleren«, og »voldgiftsmænd« ændres til »vold-

giftsdommere«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 29

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 52, stk. 4, 1. pkt.,

foreslås det, at »Forligsmanden« æn-

dres til »Mægleren«, og »forligsmanden« ændres til »mæg-

leren«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Til nr. 30

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 4, 2. pkt.,

foreslås det, at »Forligsmanden« æn-

dres til »Mægleren«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Til nr. 31

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 5, 1. pkt.,

foreslås det, at »Forligsmanden« æn-

dres til »Mægleren«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Til nr. 32

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 5, 2. pkt.,

foreslås det, at »forligsmanden« ændres

til »mægleren«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Til nr. 33

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 6,

foreslås det, at »forligsmand« ændres til

»mægler«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Til nr. 34

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 52, stk. 7,

foreslås det, at »forligsmandens« ændres til

»mæglerens«.

Den foreslåede ændringer vil ikke have betydning for be-

stemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om

videreførelse af gældende ret.

Til nr. 35

Ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, giver brugere tilladelse til

at uploade eller tilrådighedsstille værker og andre frembrin-

gelser på en onlinelindholdsdelingstjeneste, hvis det sker

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

med henblik på parodi, karikatur og pastiche. Bestemmelsen

gennemfører den obligatoriske regel i DSM-direktivets arti-

kel 17, stk. 7, litra b. Der er her tale om en undtagelse om

parodi m.v., som kun gælder i de tilfælde, hvor et værk

eller anden frembringelse gengives på et socialt medie eller

lignende internettjenester. Parallelt med denne bestemmelse

gælder en ulovbestemt parodiundtagelse, hvilket er fastslået

af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue).

Det foreslås, at

§ 52 c, stk. 10,

ophæves. Ophævelsen

skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 24 b, som

fastsætter en generel undtagelse for parodi, karikatur og

pastiche. Da denne vil gælde generelt, vil § 52 c, stk. 10,

blive overflødig og uden et selvstændigt indhold. Anvendel-

sesområdet i § 52 c, stk. 10, vil med andre ord opsluges af

den foreslåede § 24 b.

Ophævelsen har til formål at undgå dobbeltregulering og

dermed fremme gennemskueligheden for brugere, der øn-

sker at anvende værker m.v. med henblik på parodi, kari-

katur og pastiche, uanset om anvendelsen sker på sociale

medier, i trykte blade eller på anden vis.

For en nærmere gennemgang af den foreslåede parodiregel

henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

Det foreslås i

§ 62, stk. 1,

at ændre »Ophavsmandens« til

»Ophavspersonens«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 37

Ophavsretslovens § 65 regulerer udøvende kunstneres ret-

tigheder. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår, at en række op-

havsretlige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på

udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf.

Ophavsretslovens § 66 regulerer rettighederne for producen-

ter af lydoptagelser. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at en

række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende anven-

delse på fonogramproducenters rettigheder.

Det foreslås, at

§ 65, stk. 6,

§ 66, stk. 2,

ændres således,

at der efter »§ 22,« indsættes »§ 24 b,«, og der efter »§

31,« indsættes »§ 33,«. At § 65, stk. 6, suppleres med de to

nye henvisninger til henholdsvis den foreslåede § 24 b, om

parodi, karikatur og pastiche og den foreslåede § 33 om af-

talelicens for lydoptagelser på on demand-området til radio-

og fjernsynsforetagender vil betyde, at udøvende kunstneres

fremførelser og optagelser heraf fremover vil kunne anven-

des af andre uden samtykke, når det sker med henblik på

parodi, karikatur og pastiche og med henblik på at indgå

aftale med aftalelicensvirkning for tilrådighedsstillelse af

lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender.

At § 66, stk. 2, suppleres med de to nye henvisninger til

henholdsvis den foreslåede § 24 b, om parodi, karikatur og

pastiche og den foreslåede § 33 om aftalelicens for lydop-

tagelser på on demand-området til radio- og fjernsynsfore-

tagender vil medføre, at fonogramproducenters rettigheder

fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når

det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche eller

med henblik på at indgå aftale med aftalelicensvirkning for

tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsyns-

foretagender.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. og 2.3.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Den gældende § 67 indeholder en naboretlig beskyttelse til

fremstillere af billedoptagelser. Det fremgår af bestemmel-

sens stk. 2, at en række ophavsretlige bestemmelser finder

tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.

Ifølge ophavsretslovens § 69 a har radio- og fjernsynsfore-

tagender en naboretlig beskyttelse, hvorefter en radio- eller

fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforeta-

gendets samtykke må udsendes af andre eller på anden måde

fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden sam-

tykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden

indretning, der kan gengive den.

Ophavsretslovens § 69 a regulerer området for pressepubli-

kationer. Det fremgår af ophavsretslovens § 69 a, stk. 5,

at en lang række af de bestemmelser, der gælder for ophavs-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

retslovens øvrige bestemmelser, tilsvarende finder anvendel-

se på de pressepublikationer, der er nævnt i § 69 a, stk. 1.

Det foreslås, at i

§ 67, stk. 2, § 69, stk. 3,

§ 69 a, stk. 5,

indsættes »24 b,«. Ændringen indebærer, at der indsættes en

henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi, karikatur og

pastiche.

Den foreslåede ændring vil for det første medføre, at bil-

ledoptagelser fremover vil kunne anvendes af andre uden

samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og

pastiche.

For det andet vil den medføre, at radio- og fjernsynsforeta-

genders rettigheder i henhold til stk. 1. fremover vil kunne

anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik

på parodi, karikatur og pastiche.

Den foreslåede ændring vil for det tredje medføre, at presse-

publikationer fremover vil kunne anvendes af andre uden

presseudgivernes samtykke, når det sker med henblik på

parodi, karikatur og pastiche.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 39

Den gældende § 67 indeholder en naboretlig beskyttelse

til fremstillere af billedoptagelser. Den gældende § 55 a

indeholder en gennemsigtighedsforpligtelse for erhververe

af udøvende kunstnere og ophavsmænds rettigheder, således

at disse informeres om brugen af deres rettigheder.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 67 a med en

oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle informations-

samfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.

Det foreslås i

stk. 1,

at udbydere af audiovisuelle informa-

tionssamfundstjenester fremover skal give opdaterede, re-

levante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til

fremstillere af billedoptagelser eller dennes repræsentant

samt, at oplysningerne navnlig vil skulle omfatte udnyttel-

sesmåder, udnyttelsesomfang alle genererede indtægter og

skyldige vederlag.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre en

oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle informations-

samfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udbydere af

audiovisuelle informationssamfundstjenester forpligtes til at

give fremstillere af billedoptagelser eller dennes repræsen-

tant relevant data, og dermed har fremstillere af billedopta-

gelser bl.a. krav på oplysninger, som kan hjælpe med at

vurdere den økonomiske værdi af rettighederne. Derudover

vil den foreslåede § 67 a, stk. 1, 1. pkt. sikre, at fremstillere

af billedoptagelsers repræsentanter, f.eks. et fagforbund eller

kollektivt forvaltningsselskab, får ret til at modtage oplys-

ninger på fremstillerens vegne.

På samme vis som i den gældende § 55 a, stk. 1, vil for-

pligtelsen i den foreslåede § 67 a, stk. 1, skulle foretages

under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyt-

tet til den pågældende sektor, og der skal kun gives de

oplysninger, der må anses for relevante. Det vil blandt andet

indebære, at fremstillere af billedoptagelser eller dennes re-

præsentant ikke kan kræve oplysninger om f.eks. indtjening

pr. titel, hvis en udbyder af en audiovisuel informationssam-

fundstjeneste ikke kan opgøre indtjening pr. titel. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis en tjeneste er abonnementsfinan-

sieret, og tjenestens indtjening dermed ikke direkte kan allo-

keres til de enkelte titler.

Udtrykket ”fremstillere af billedoptagelser” skal forstås på

samme måde som efter § 67, dvs. film- og tv-producen-

ter. Dette gælder også ift. erhvervede rettigheder. Ved "ud-

bydere af informationssamfundstjenester" forstås det samme

som i ophavsretslovens § 69 a. Forslaget vil således omfatte

audiovisuelle on demand-tjenester, som oftest er kommerci-

elle, herunder streamingtjenester.

Det følger af betragtning 75 i DSM-direktivet, som bidrager

til fortolkning af direktivets artikel 19, som er gennemført

i dansk ret i § 55 a i ophavsretsloven, at oplysningerne bør

være ajourførte for at give adgang til de nyeste data, som

er relevante for udnyttelsen af værket eller fremførelsen,

og som er omfattende, således at de dækker alle kilder til

indtægter af relevans for sagen. Den foreslåede § 67 a er en

spejling af § 55 a.

Streamingtjenester m.v. er underlagt transparensbestemmel-

sen i artikel 19, som er gennemført i dansk ret i § 55 a

i ophavsretsloven, enten direkte eller som såkaldte underli-

censtagere, jf. DSM-direktivets betragtning 76. De omfattes

således også af ophavsretslovens § 55 a for så vidt angår

ophavspersoner og udøvende kunstnere, som efter § 55 a,

stk. 4, kan kræve oplysninger fra underlicenstagere som

streamingtjenester via aftaleerhververe, herunder producen-

ter.

I overensstemmelse med ophavsretslovens grundprincip vil

den foreslåede 67 a finde anvendelse på handlinger på dansk

territorium, dvs. når streamingtjenester m.v. anvendes af

brugere i Danmark.

Oplysningerne vil skulle gives på baggrund af en begæ-

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ring fra en AV-producent, som har overdraget sine rettighe-

der. Oplysningerne skal herefter gives med en regelmæssig-

hed, der er passende for den relevante sektor og mindst en

gang om året.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 67 a stk.

1, 2. pkt., er, at oplysningerne omfatter udnyttelsesmåder

og udnyttelsens omfang, herunder i form af antal visninger,

afspilninger, streams, seere og forbrugere. Oplysningerne

skal opgøres fordelt på antal visninger eller transaktioner på

alle relevante territorier i verden, dvs. antal streams m.v. i de

enkelte lande.

Det foreslås i § 67 a stk. 1, 3. pkt., at, når den administrative

byrde ved at give oplysningerne er uforholdsmæssigt stor,

vil forpligtelsen være begrænset til de oplysninger, der med

rimelighed kan forventes på samme måde som i den gælden-

de § 55 a.

Behandlingen af personoplysninger, såsom kontaktoplysnin-

ger og oplysninger om vederlag, som er nødvendig for at

holde fremstillere af billedoptagelser underrettet i forbindel-

se med udnyttelsen af deres værker og fremførelser, bør

foretages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c, i

forordning (EU) 2016/679, jf. betragtning 75. Fremstillere af

billedoptagelser og deres aftalepartnere bør kunne indvillige

i at hemmeligholde de delte oplysninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelsen ikke vil kunne fraviges

til skade for fremstillere af billedoptagelser. Hensigten med

den foreslåede bestemmelse er, ligesom i de gældende §§

55 a-55 d, hvor gennemsigtighedsforpligtelsen, aftalejuste-

ringsordningen og den alternative tvistbilæggelsesordning

fastsættes, at bestemmelsen ikke vil kunne fraviges til skade

for producenterne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen

ikke kan fraviges ved aftale, da formålet med bestemmelsen

er at sikre, at producenterne garanteres en ret til, at udbydere

af audiovisuelle informationssamfundstjenester på begæring

og mindst en gang om året giver opdaterede, relevante og

fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til producenter-

ne.

Det foreslås i

stk. 3,

at tvister om oplysningspligten efter

§ 67 a af enhver af parterne kan indbringes for Ophavsretsli-

censnævnet.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at Ophavs-

retslicensnævnet får kompetence til at træffe afgørelse i tvi-

ster efter 67 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tvister efter

bestemmelsen kan indbringes for et uafhængigt organ i form

af Ophavsretslicensnævnet. Ophavsretslicensnævnet afgør

tvister om ophavsretlige vederlag og andre vilkår på en

række udvalgte områder. Ophavsretslicensnævnet reguleres i

ophavsretslovens § 47. Formålet med nævnet er, at tvisterne

skal kunne afgøres af en gruppe uvildige og sagkyndige

personer på en enklere, hurtigere og billigere måde, end hvis

sagen skulle behandles af domstolene. Nævnets kompeten-

ceområder er oplistet i § 47, stk. 2, og omfatter blandt andet

tvangslicens, vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavs-

mænd, sager om aftalelicens, Koda-vederlag og tekniske

foranstaltninger. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at

Ophavsretslicensnævnet ligeledes bliver tildelt kompetence

til at afgøre tvister efter § 67 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 40

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

§ 69 a, stk. 4,

foreslås det, at »Ophavsmænd« ændres til

»Ophavspersoner«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 41

Ophavsretslovens § 70 indeholder en naboretlig beskyttelse

for fremstillere fotografiske billeder (fotografer), som giver

disse en eneret til at råde over deres billeder ved at frem-

stille eksemplarer af den og ved at gøre dem tilgængelige

for almenheden. Det følger af bestemmelsens stk. 3 at en

række af ophavsretslovens bestemmelser finder tilsvarende

anvendelse på fotografiske billeder.

Det foreslås, at i

§ 70, stk. 3,

efter »24 a« indsættes

»24«. Ændringen indebærer, at bestemmelsen suppleres med

en ny henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi, kari-

katur og pastiche.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Indføjelsen af den foreslåede § 24 b vil betyde, at fotogra-

fiske billeder fremover vil kunne anvendes af andre uden

samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og

pastiche.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger i afsnit 2.2.2.

Til nr. 42

Den gældende § 75 a indeholder Koda�½s koncession (bevil-

ling), hvorefter Koda kan indgå aftaler om offentlig fremfø-

relse af musikværker. Den gældende § 75 a, stk. 3, giver

Ophavsretslicensnævnet kompetence til at vurdere, om der

stilles urimelige vilkår i disse aftaler for så vidt angår offent-

lig fremførelse.

Det foreslås, at der i

§ 75 a stk. 3,

efter 1. pkt. indsæt-

tes: ”Ophavsretslicensnævnets fastsættelse af vilkår omfatter

tillige vilkårene for den eksemplarfremstilling, som er nød-

vendig for gengivelsen, såfremt organisationen tillige repræ-

senterer de dermed forbundne rettigheder”. Den foreslåede

tilføjelse vil således bevirke, at rettighederne til eksemplar-

fremstilling, når disse er omfattet af aftalen om rettighederne

til offentlig fremførsel, også kan behandles af Ophavsretsli-

censnævnet i tvister vedrørende aftalen – forudsat at den

relevante part også repræsenterer disse rettigheder.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ophavsretslicensnæv-

net får kompetence til at bedømme den fulde aftale vedrø-

rende offentlig fremførelse af musik, herunder de nødvendi-

ge eksemplarfremstillingsrettigheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 43

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder køn-

nede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i

stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsper-

son« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser

har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i

loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

Det foreslås, at i

§ 84, stk. 4,

ændres »tredjemands« til

»tredjeparts«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 44

Hverken ophavsretsloven eller databeskyttelsesreglerne in-

deholder i dag en hjemmel til, at private foreninger kan be-

handle oplysninger om strafbare forhold i form af et register

over ulovlige internettjenester/hjemmesider. Det foreslås, at

kulturministeren i en ny bestemmelse i ophavsretslovens §

84 c bemyndiges til at fastsætte sådanne særregler.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 84 c,

kulturministeren kan fastsætte regler om behandling af op-

lysninger om strafbare forhold, herunder om registrering,

videregivelse af oplysninger, tavshedspligt og fastlæggelse

af slettefrister, foretaget af private foreninger, som har til

formål at beskytte rettigheder efter ophavsretsloven.

Ved private foreninger, som har til formål at beskytte ret-

tigheder efter denne lov, forstås en privat forening med or-

ganisationer, virksomheder mv. som medlemmer, der med

henblik på at modvirke og nedbringe omfanget af ulovlige

aktiviteter har til formål at beskytte medlemmernes rettighe-

der for derved at skabe fundamentet for rimelige og trygge

vilkår for lovlige virksomheder og forbrugere.

Ved oplysninger om strafbare forhold forstås adresser på in-

ternettjenester, der er dømt ulovlige, enten civil- eller straf-

feretligt, som følge af krænkelser af ophavsretsloven. Det

bemærkes, at det ikke er selve dommene eller de faktiske

ophavsretskrænkelser, som listen indeholder, men den ulov-

lige internettjenestes adresse.

Bestemmelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse,

hvori kulturministeren forventes at fastsætte regler om, at

en privat forening lovligt kan registrere og opbevare oplys-

ninger om strafbare forhold i form af adresser på internet-

tjenester, hvor der foreligger en domsafsigelse om, at den

pågældende internettjene-ste er dømt ulovlig af en dansk

domstol. Bestemmelsen forventes endvidere anvendt til at

fastsætte regler om den nærmere administration af listen.

Videre forventes kulturministeren at benytte bestemmelsen

til at fastsætte regler om, at en forening kan videregive

oplysninger om strafbare forhold til virksomheder, organisa-

tioner mv., som har tilsluttet sig samarbejdet om at bekæmpe

finansiering og tilgængeliggørelse af internettjenester, der

driver eller faciliterer ulovlige aktiviteter med henblik på at

advare andre mod forretningsforbindelser mv. med en regi-

streret internetadresse. Det kan f.eks. være en virksomhed

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

inden for det digitale annoncemarked, som formidler virk-

somheders annoncering på forskellige hjemmesider. Det kan

også være en betalingstjeneste. Herudover forventes kultur-

ministeren at fastsætte regler om bl.a. tavshedspligt således,

at alene relevante aktører modtager information om indhol-

det af listen samt fastlæggelse af slettefrister med henblik på

dataminering, så oplysninger på listen kun er registreret så

længe, der er et legitimt formål.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.4. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 45

fremførelse nyder beskyttelse efter den danske lovgivning,

gøres parallel med den tilknytning, som kræves til andre

lande for at kunne opnå beskyttelse i henhold til de internati-

onale konventioner og traktater. Den foreslåede ændring vil

grundlæggende udvide beskyttelsen for de udøvende kunst-

nere, hvis fremførelse indgår i en radio- eller fjernsynsud-

sendelse. Dog ses ændringen ikke at få den store betydning

i praksis, idet sådanne udsendelser efter Kulturministeriets

opfattelse allerede i praksis bliver bedømt efter ophavsrets-

loven, når udsendelsen hidrører fra Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5. i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 47

Ophavsretslovens § 86, stk. 1, indeholder de ophavsretlige

tilknytningskriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt for,

at udøvende kunstneres fremførelser nyder beskyttelse efter

ophavsretsloven. Bestemmelsen angiver, at udøvende kunst-

neres rettigheder, jf. § 65, dels gælder for fremførelser, der

har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomi-

ske Samarbejdsområde, og dels gælder for fremførelser, der

er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til

§ 86, stk. 2.

Det foreslås, at i

stk. 1, nr. 1,

udgår »og« og i stk. 1, nr. 2,

ænders »stk. 2.« til »stk. 2, og«. Den foreslåede ændring er

en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 46. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 46, nedenfor.

Til nr. 46

Ophavsretslovens § 86, stk. 1, indeholder de ophavsretlige

tilknytningskriterier. Kriteriet i stk. 1, nr. 1, vedrører fremfø-

relser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde. Kriteriet i stk. 1, nr. 2,

vedrører fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som

er beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2. De to

tilknytningskriterier har baggrund i en række internationale

konventioner og aftaler, herunder Romkonventionens artikel

4-6 samt TRIPS-aftalen og WIPO Performances and Phono-

grams Treaty, som henviser til Romkonventionen. I medfør

af Romkonventionens artikel 4, stk. 1, bogstav c, gælder der

imidlertid et tredje tilknytningskriterium, som ikke fremgår

af ophavsretsloven.

Det foreslås, at der indføres et nyt

§ 86, stk. 1, nr. 3,

hvoref-

ter § 65 tilmed gælder for fremførelser, der uden at være

optaget på et fonogram medtages i en radio- eller fjernsyns-

udsendelse, som er beskyttet i henhold til § 68, stk. 4, og §

87.

Forslaget har til formål at skabe parallelitet mellem dansk

ret og internationale konventioner, således at den tilknytning

til Danmark, som kræves, for at en udøvende kunstners

Overgangsbestemmelsen i ophavsretslovens § 91 udtrykker

det princip, at aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder

skal bedømmes efter de deklaratoriske regler, der gjaldt ved

aftalens indgåelse. Bestemmelsen i stk. 3 angiver, at § 30,

stk. 5, og § 87, stk. 2, ikke finder anvendelse på aftaler, som

er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000.

Det foreslås at i

§ 91, stk. 3,

ændres »stk. 5« til »stk. 4«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestem-

melsernes materielle indhold. Der er således tale om videre-

førelse af gældende ret under hensyntagen til den foreslåede

ændring af § 30, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 1, i lov om videregående kunstneri-

ske uddannelser under Kulturministeriet, at Kulturministeri-

et kan fastsætte nærmere regler om bl.a. studieordninger, jf.

§ 12, stk. 1, nr. 4. Kulturministeren kan deraf pålægge den

enkelte institution at fastsætte interne regler om eksaminer,

prøver og bedømmelser i sine studieordninger. Kulturmini-

steren har derimod ikke selv mulighed for at fastsætte nær-

mere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser.

Det foreslås, at

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ophæves, og at der i steder

indsættes tre nye numre.

nr. 1

foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om uddannelsernes niveau, indhold og varighed. Dette er

en videreførelse af den gældende nr. 1, 1. led.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

nr. 2

foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler om eksaminer, prøver og bedømmelser. Den foreslå-

ede nr. 2 er en genetablering af en tidligere bestemmelse,

som lov om videregående kunstneriske uddannelser under

Kulturministeriet indeholdt frem til 2016.

nr. 3

foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler om en institutions pligt til at fastsætte interne regler

om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens

fag og prøver ved de enkelte uddannelser, herunder even-

tuelle krav til studieaktivitet. Den foreslåede nr. 3 svarer

indholdsmæssigt til den gældende nr. 1, 2. led, og vil således

videreføre gældende ret i sit eget særskilte nummer.

Som følge af disse ændringer, bliver nr. 2-9 herefter nr. 4-11.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.5. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er en overgangsbestem-

melse, om anvendelsen af den foreslåede nye § 67 a i lov

om ophavsret, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, som ikke finder

anvendelse på aftaler indgået inden lovens ikrafttræden. For

sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af § 12, stk.

1, nr. 8, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner under Kulturministeriet forbliver i kraft indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 12, stk.

1, nr. 10, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner under Kulturministeriet, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Bestemmelsen vil sikre, at de bekendtgørelser, som er ud-

stedt med hjemmel i lovens § 12, nr. 8, ikke ophæves som

følges af rykningsklausulen i lovforslagets § 2, nr. 1, men at

de forbliver i kraft i medfør af bestemmelsens nye nr. 10.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at der indføres en territorialbestemmel-

se, som indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

stk. 2

fastsættes det dog, at § 1 ved kongelig anordning helt

eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov om ophavsret

gælder ikke for Færøerne, da Færøerne har overtaget det

ophavsretlige område.

Lovens § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan

ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om

de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturmi-

nisteriet ikke gælder for Færøerne eller Grønland.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20.

august 2023, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »side 92«: », og

bestemmelser, der som udkast har været notificeret i over-

ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (kodifikation)«.

Overalt i loven ændres »Ophavsmanden« til: »Ophavs-

personen«, »ophavsmandens« til: »ophavspersonens«, »op-

havsmanden« til: »ophavspersonen«, »ophavsmænd« til:

»ophavspersoner«, »ophavsmand« til: »ophavsperson«, og

»ophavsmændene« til: »ophavspersonerne«.

§ 2.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses

også

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenhe-

den, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådig-

hedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får

adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for

en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »anses også«: »trådbunden

eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder«.

I § 2, stk. 4, nr. 1,

udgår »trådbunden eller trådløs over-

føring af værker til almenheden, herunder« og »tilrådigheds-

stillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får

adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«.

§ 2, stk. 4, nr. 2,

ændres »fremførelse i en erhvervsvirk-

somhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte

anses som ikke-offentlig« til: »tilrådighedsstillelse af værker

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt«.

§ 11, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.,

udgår: », § 52

c, stk. 10,«.

§ 11.

Bestemmelserne i dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og

kapitel 6 b gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i

henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29.

Stk. 2.

Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, §

52 c, stk. 10, og kapitel 6 b, må værket ikke ændres i videre

udstrækning, end den tilladte brug kræver. Gengives værket

offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad

god skik kræver.

Stk. 3.

Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, §

52 c, stk. 10, og kapitel 6 b, er det ikke tilladt at fremstille

eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid

med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk

foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Bestemmelsen i 1.

pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i

medfør af § 16, stk. 5.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 11 a.

Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer,

som

1)-2) ---

3) udelukkende har til formål at muliggøre enten en mellem-

mands transmission af et værk i et netværk mellem tredje-

mænd eller en lovlig brug af et værk og

4) ---

Stk. 2. ---

§ 11 a, stk. 1, nr. 3,

ændres »en mellemmands« til: »et

mellemleds«, og »tredjemænd« ændres til: »tredjeparter«.

§ 16 b, stk. 1, 3. pkt., § 30 a, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 1, 2.

pkt., § 75 d, stk. 3, 1. pkt.,

§ 76, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§

2, stk. 4, nr. 1, 2. led« til: »§ 2, stk. 4, nr. 2«.

§ 21.

Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et

filmværk, må fremføres offentligt

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang

uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved

den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder

sted i erhvervsøjemed, og

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller un-

dervisning.

§ 21, stk. 1, nr. 2,

udgår: »eller undervisning«.

10.

§ 21

indsættes efter stk. 1. som nyt stykke:

»Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke for overfø-

ring til almenheden, jf. § 2, stk. 4.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for frem-

førelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervis-

ningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

§ 24.

Kunstværker, der indgår i en samling, eller som ud-

stilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over

samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i

meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af

overføring til almenheden.

Stk. 2-3. ---

11.

§ 21, stk. 2,

der bliver stk. 3., ændres »samt for fremfø-

relse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed«

til: », jf. § 2, stk. 4, nr. 1«.

12.

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »udstilles«: »offent-

ligt«.

13.

Efter § 24 a indsættes før overskriften før § 25:

»Parodi,

karikatur og pastiche

§ 24 b.

Det er tilladt at anvende værker, når det sker med

henblik på parodi, karikatur eller pastiche.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke omfattet af bestemmel-

serne i § 11, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-program-

mer og databaser.«

§ 30.

DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV

2-virksomheder kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne

værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er

opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker

og filmværker.

14.

§ 30, stk. 1,

affattes således:

»DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksom-

heder, andre radio- og fjernsynsforetagender og onlineind-

holdsudbydere kan udsende offentliggjorte værker i radio

eller fjernsyn og stille offentliggjorte værker til rådighed

på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, såfremt

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestem-

melsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den eksem-

plarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Bestem-

melsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.«

Stk. 2.

Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsyns-

foretagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i

henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i

stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der

er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 4-6. ---

17.

Efter § 32 indsættes:

»§ 33.

DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virk-

somheder, andre radio- og fjernsynsforetagender og online-

indholdsudbydere kan stille offentliggjorte lydoptagelser til

rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til

dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk.

4, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er op-

fyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengi-

velsen.

Stk. 2.

Rettighedshaveren kan over for radio- og fjernsyns-

foretagendet og onlineindholdsudbyderen nedlægge forbud

mod eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse af lydop-

tagelsen i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation,

der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet

af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver

af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnæv-

net, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder ve-

derlagets størrelse.«

18.

§ 35, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 66 a, stk. 1, nr. 2,

75 l, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1« til: »§ 2, stk. 4«.

§ 37. ---

Stk. 2.

---

1) ---

2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødven-

digt for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program

3) ---

Stk. 3.

---

§ 47.

Kulturministeren nedsætter Ophavsretslicensnæv-

net. Nævnet består af en formand og 2 medlemmer, som

udpeges af kulturministeren. Formanden skal være højester-

etsdommer.

Stk. 2.

Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse i hen-

hold til § 11 c, stk. 3, § 13, § 13 a, stk. 5, og § 14, § 16

b, § 17 d, stk. 3, § 18, stk. 1, § 24 a, § 29 a, stk. 3, § 30,

15.

§ 30, stk. 2,

ændres »værkets udsendelse« til: »eksem-

plarfremstilling, udsendelse og tilrådighedsstillelse af vær-

ket«.

16.

§ 30, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

19.

§ 37, stk. 2, nr. 2,

ændres »tredjemand« til: »tredje-

part«.

20.

§ 47, stk. 1, 2. pkt.

ændres »formand« til: »forperson«

og i

3. pkt.

ændres »Formanden« til: »Forpersonen«.

21.

§ 47, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 30,«: »§ 33,«, og

»§ 55 b« ændres til: »§ 55 c«.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 35, stk. 7, § 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 52 a, stk. 8,

§ 52 b, stk. 4, § 52 c, stk. 6, § 55 b, § 68, § 75 a, stk. 3,

og § 75 d. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 3. ---

§ 48. ---

22.

§ 48

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Opstår der spørgsmål om, hvorvidt et radio- og

fjernsynsforetagende i samarbejde med en organisation, der

er godkendt efter § 50, stk. 4, stiller urimelige vilkår for

at indgå aftale om udnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 eller

5, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavs-

retslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene,

herunder vederlagets størrelse. Ophavsretslicensnævnets af-

gørelser har ikke bindende virkning for radio- og fjernsyns-

foretagender.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

23.

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres

»stk. 2« til: »stk. 3«.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis

en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som

omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3. Bestem-

melsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 50.

Aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17,

stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes

af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende

værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation,

som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en

bestemt art af værker, der anvendes i Danmark.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte an-

dre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse

værker ikke repræsenteres af organisationen. Aftalelicensen

giver brugeren ret til at benytte de ikke repræsenterede op-

havsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger

af den aftale, der er indgået med organisationen.

Stk. 4-6. ---

§ 52.

Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt

i §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a, ikke

fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpe-

ges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres

på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan

foreslå parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan

medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd.

Stk. 4.

Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens

løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parter-

nes kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden

en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter

kulturministeren om mæglingens udfald.

24.

§ 50, stk. 1,

indsættes efter »§ 30 a«: »§ 33«.

25.

§ 50, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »ophavsmænds« til: »op-

havspersoners«.

26.

§ 52, stk. 1,

ændres »og 30 a« til: », 30, 30 a, 33 og §

50, stk. 2«.

27.

§ 52, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »forligsmand« til: »mæg-

ler«.

28.

§ 52, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »Forligsmanden« til:

»Mægleren«, og »voldgiftsmænd« til: »voldgiftsdommere«.

29.

§ 52, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »Forligsmanden« til:

»Mægleren«, og »forligsmanden« til: »mægleren«.

30.

§ 52, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »Forligsmanden« til:

»Mægleren«.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 5.

Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive

i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe un-

der forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere

end to uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt

mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller

efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at

fremsætte sådanne forslag.

Stk. 6.

Den, der er eller har været forligsmand, må ikke

ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til

som forligsmand.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksom-

hed.

§ 52 c.

---

Stk. 2-9. ---

Stk. 10.

Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må

uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder

værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådig-

hed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med

henblik på karikatur, parodi eller pastiche.

§ 62.

Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan

ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos

ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgået

ifølge ægteskab eller arv.

Stk. 2. ---

31.

§ 52, stk. 5, 1. pkt.

ændres »Forligsmanden« til: »Mæg-

leren«.

32.

§ 52, stk. 5, 2. pkt.

ændres »forligsmanden« til: »mæg-

leren«.

33.

§ 52, stk. 6,

ændres »forligsmand« til: »mægler«.

34.

§ 52, stk. 7,

ændres »forligsmandens« til: »mæglerens«.

35.

§ 52 c, stk. 10,

ophæves.

36.

§ 62, stk. 1,

ændres »Ophavsmandens« til: »Ophavs-

personens«.

37.

§ 65, stk. 6,

§ 66, stk. 2,

indsættes efter »22,«: »24

b,« og efter »31,« indsættes: »33,«.

38.

§ 67, stk. 2, § 69, stk. 3,

§ 69 a, stk. 5,

indsættes

efter »22,«: »24 b.

39.

Efter § 67 indsættes før overskriften før § 68:

»§ 67 a.

Overdrager en fremstiller af billedoptagelser sine

rettigheder til en udbyder af en audiovisuel informations-

samfundstjeneste, skal udbyderen på begæring med en re-

gelmæssighed, der er passende for sektoren, og mindst en

gang om året, give opdaterede, relevante og fyldestgøren-

de oplysninger om udnyttelsen til fremstillere af billedop-

tagelser eller dennes repræsentant, så længe værket udnyt-

tes. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmåder,

udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter og skyldige

vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysnin-

gerne uforholdsmæssig stor, er forpligtelsen begrænset til de

oplysninger, der med rimelighed kan forventes.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges til skade for

fremstillere af billedoptagelser.

Stk. 3.

Tvister om oplysningspligten efter § 67 a kan af

enhver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet,

jf. § 47, stk. 2.«

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

§ 69 a. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Ophavsmænd til værker, der indgår i en pressepu-

blikation, har ret til at modtage en passende andel af de

indtægter, som udgiveren modtager for den i henhold til stk.

1 nævnte udnyttelse af dennes pressepublikationer.

§ 70. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11, 11 a-11

c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 f, § 17, stk.

1 og 3, §§ 17 a-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,

§§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a, 25, 25 a, 27,

28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende

anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede

genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gæl-

dende.

Stk. 4. ---

§ 75 a. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Stiller en organisation m.v., der er godkendt i hen-

hold til stk. 1, urimelige vilkår for at meddele tilladelse til

offentlig fremførelse af musikværker, kan Ophavsretslicens-

nævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen. §

47, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 84. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal

retten tage hensyn til, at der skal være forholdsmæssighed

mellem krænkelsens omfang og de beordrede retsmidler

samt tredjemands interesser.

40.

§ 69 a, stk. 4,

ændres »Ophavsmænd« til: »Ophavsper-

soner«.

41.

§ 70, stk. 3,

indsættes efter »24 a,«: »24 b,.«

42.

§ 75 a, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

¬»Ophavsretslicensnævnets fastsættelse af vilkår omfatter

tillige vilkårene for den eksemplarfremstilling, som er nød-

vendig for gengivelsen, såfremt organisationen tillige repræ-

senterer de dermed forbundne rettigheder.«

43.

§ 84, stk. 4,

ændres »tredjemands« til: »tredjeparts«.

44.

Efter § 84 b indsættes i

kapitel 7:

»Registrering

og videregivelse af ulovlige internettjeneste-

adresser

§ 84 c.

Kulturministeren kan fastsætte regler om behandling

af oplysninger om strafbare forhold, herunder om registre-

ring, videregivelse af oplysninger, tavshedspligt og fastlæg-

gelse af slettefrister, foretaget af private foreninger, som har

til formål at beskytte rettigheder efter denne lov.«

§ 86.

Bestemmelsen i § 65 gælder for

1) fremførelser, der har fundet sted i et land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

2) fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er

beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2

45.

§ 86, stk. 1, nr. 1,

udgår »og«, og i

nr. 2,

ændres

»stk. 2.« til: »stk. 2, og«.

46.

§ 86, stk. 1,

indsættes som nr.

L 145 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

»3) fremførelser, der uden at være optaget på et fonogram

medtages i en radio- eller fjernsynsudsendelse, som er be-

skyttet i henhold til stk. 4 og § 87.«

§ 91. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder

ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar

1995, førend den 1. januar 2000.

Stk. 4-5. ---

47.

§ 91, stk. 3,

ændres »stk. 5.« til: »stk. 4«.

§2

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.

juni 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 716 af 13. juni 2023,

§ 5 5 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og § 4 i lov nr. 435 af 8.

maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 12.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed samt om en

institutions pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding

og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver

ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav til stu-

dieaktivitet,

2)-9) ---

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed,

2) eksaminer, prøver og bedømmelser,

3) en institutions pligt til at fastsætte interne regler om til-

melding og framelding af studerende til uddannelsens fag og

prøver ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav

til studieaktivitet,«

Nr. 2-9 bliver herefter nr. 4-11.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

§ 1, nr. 39, finder ikke anvendelse på aftaler indgået

inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hid-

til gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 12, stk. 1, nr. 8, i lov nr.

732 af 14. juni 2016 om videregående kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner under Kulturministeriet, forbliver i kraft

indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør

af § 12, stk. 1, nr. 10, i lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. denne

lovs § 2, nr. 1.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.