L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 144 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 144

Folketinget 2023-24

Fremsat den 20. marts 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af

kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, foretages

følgende ændringer:

overskriften

til kapitel 1 ændres »og« til: »,« og efter

»definitioner« indsættes: » m.v.«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Dansk ret gælder på anlæg omfattet af loven i

den eksklusive økonomiske zone med de begrænsninger der

følger af folkeretten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for dansk

lovgivning om skatter og afgifter.

Stk. 3.

Ved bestemmelsen af danske domstoles og admini-

strative myndigheders stedlige myndighedsområde henreg-

nes anlæg jf. stk. 2, til det område, de ligger nærmest,

medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 37, stk. 3,

ændres »elproducenten« til: »elproduceren-

de vindmølleparker som nævnt i § 37, stk. 2, eller § 37 a,

stk. 1,«.

§ 2.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, i lov om

vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. febru-

ar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 4.

DB000879

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2023-12975

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præcisering af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske zone.

2.1.1. Dansk rets anvendelse i den eksklusive økonomiske zone

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Fastlæggelse af domstoles og administrative myndigheders stedlige myndighedsområde for anlæg omfattet af

loven

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med forslaget til ændring af lov om fremme af vedvaren-

de energi (herefter VE-loven), foreslås en tydeliggørelse af

dansk rets anvendelse for anlæg omfattet af loven i den

eksklusive økonomiske zone. Tydeliggørelsen sikrer en klar

og utvetydig retsstilling for så vidt angår dansk lovgivning

af relevans for f.eks. havvindsprojekter i den eksklusive

økonomiske zone. Det er formålet med denne del af lovfor-

slaget, at præcisere dansk rets anvendelse for anlæg omfattet

af VE-loven i den eksklusive økonomiske zone. Herved vil

der blive skabt klarhed om at for eksempel retsplejelovens

regler om tvangsfuldbyrdelse finder anvendelse i den eks-

klusive økonomiske zone.

Med lovforslaget foreslås for det andet at afskaffe mulighe-

den for pristillæg i form af kompensation for indfødningsta-

rif for fremtidige havvindmølleparker. Denne del af lovfor-

slaget fremsættes som opfølgning på klimaaftalen for energi

og industri m.v. fra juni 2020 med henblik på at skabe stør-

re transparens om støtteudbetalinger til kommende havvind-

mølleparker.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præcisering af dansk rets anvendelse på anlæg om-

fattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske zone.

2.1.1. Dansk rets anvendelse i den eksklusive økonomiske

zone

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 3, at loven gælder på land-

og søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone,

hvori anlæg omfattet af loven forventes opført.

Der er eksklusiv dansk jurisdiktion inden for en grænse på

12 sømil (svarende til 22,224 km) fra den danske kyst, det

vil sige på det danske land- og søterritorium.

Danmark har ved kongelig resolution af 31. maj 1963 ratifi-

ceret konventionen om Den kontinentale Sokkel af 29. april

1958 (”kontinentalsokkelkonventionen”) samt ved kongelig

resolution af 2. september 2004 ratificeret De Forenede Na-

tioners Havretskonvention af 10. december 1982 (”havrets-

konventionen”).

Efter kontinentalsokkelkonventionens artikel 2, stk. 1, udø-

ver Danmark højhedsretten over den danske kontinentalsok-

kel for så vidt angår udforskning og udnyttelse af dens

naturforekomster. Danmark er endvidere berettiget til at op-

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

føre og opretholde eller drive installationer og andre anlæg,

som er nødvendige for udforskning og udnyttelse af natur-

forekomster på den danske kontinentalsokkel, og sådanne

installationer og anlæg er underlagt dansk jurisdiktion, jf.

konventionens artikel 5, stk. 2 og 4, med de forbehold der

følger af kontinentalsokkelkonventionens artikel 5, stk. 1

og 6. Efter kontinentalsokkelkonventionens artikel 5, stk.

1, må udforskningen af den kontinentale sokkel og udnyt-

telsen af dens naturforekomster ikke medføre uberettigede

forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri eller i bevarelsen

af havets levende rigdomskilder og må ej heller medføre

forstyrrende indgreb i grundlæggende oceanografisk eller

anden videnskabelig forskning, som drives med offentliggø-

relse for øje. Efter kontinentalsokkelkonventionens artikel

5, stk. 6, må hverken installationer, anlæg eller sikkerheds-

zoner omkring dem oprettes, hvor det kan være til gene

for benyttelsen af anerkendte sejlruter, der er af væsentlig

betydning for international skibsfart.

Efter havretskonventionen har Danmark eksklusiv jurisdik-

tion over kunstige øer, installationer og anlæg i den eks-

klusive økonomiske zone, herunder med hensyn til told-,

skatte-, sundheds-, sikkerheds- og indvandringslove og -for-

skrifter, jf. havretskonventionens artikel 60, stk. 2. Tilsva-

rende gælder for kunstige øer, installationer og anlæg over

kontinentalsoklen, jf. artikel 80, jf. artikel 60.

Der kan således etableres eksklusiv dansk jurisdiktion i den

eksklusive økonomiske zone (fra 12 sømil) i forbindelse

med, at Danmark udnytter de rettigheder, som Danmark er

tildelt i medfør af folkeretten, herunder i medfør af konti-

nentalsokkelkonventionen og havretskonventionen.

Dette omfatter f.eks. rettigheden til at anlægge kunstige øer,

installationer og anlæg som for eksempel havvindmøllepar-

ker i den eksklusive økonomiske zone. Anlæg af kunstige

øer, installationer og anlæg med de formål, som er fastsat

i havretskonventionens artikel 56 eller med andre økono-

miske formål, er nærmere reguleret i havretskonventionens

artikel 60, stk. 1, hvorefter kyststaten i den eksklusive øko-

nomiske zone har eneret til at bygge, give tilladelse til og

regulere opførelsen, driften og brugen heraf. Det omfatter

også kunstige øer samt installationer og anlæg til brug for

udnyttelsen af naturlige resurser såsom udvinding af energi

fra vandet, strømme og vind, jf. artikel 56, stk. 1, litra a, og

artikel 60, stk. 1, litra a og b.

Efter artikel 60, stk. 4, kan kyststaten om nødvendigt eta-

blere rimelige sikkerhedszoner rundt om sådanne kunstige

øer, installationer og anlæg, inden for hvilke der kan tages

passende forholdsregler for at sikre såvel sejladsens som de

kunstige øers, installationers og anlægs sikkerhed.

Kunstige øer, installationer, anlæg og sikkerhedszonerne

rundt om disse må ikke etableres, hvor de kan virke for-

styrrende på brugen af anerkendte sejlruter af væsentlig

betydning for international sejlads, jf. havretskonventionens

artikel 60, stk. 7.

Endelig fremgår det af havretskonventionens artikel 60, stk.

8, at kunstige øer, installationer og anlæg ikke besidder ø-

status. De har intet søterritorium, og deres tilstedeværelse

berører ikke afgrænsningen af søterritoriet, den eksklusive

økonomiske zone eller kontinentalsoklen.

Dele af havretskonventions artikel 56 og 60 er indarbejdet i

dansk ret i § 3 i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive

økonomiske zoner. Efter § 3 har Danmark i de eksklusive

økonomiske zoner blandt andet suveræne rettigheder med

hensyn til aktiviteter til økonomisk udnyttelse og efterforsk-

ning af zonerne, såsom udvinding af energi fra vind, jf. 1.

pkt. Endvidere fremgår det af § 3, 2. pkt., at Danmark har

jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn

til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og

anlæg, videnskabelig havforskning samt beskyttelse og be-

varelse af havmiljøet. Endelig har Danmark sådanne andre

rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkom-

mer Danmark i medfør af folkeretten, jf. lov om eksklusive

økonomiske zoner, § 3, sidste pkt.

Forholdet mellem dansk jurisdiktionskompetence og dansk

rets anvendelse er ikke eksplicit behandlet i gældende

ret. Imidlertid følger det af Justitsministeriets jurisdiktions-

udvalgs betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndig-

hed, side 47, at Danmark efter § 3 i lov om eksklusive øko-

nomiske zoner har jurisdiktion i de eksklusive økonomiske

zoner med hensyn til anlæggelse af og benyttelse af kunsti-

ge øer, installationer og anlæg, videnskabelig havforskning

samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Videre følger

det af betænkningen, at retsvirkningerne af den udvidede

jurisdiktionskompetence i forhold til Danmarks eksklusive

økonomiske zoner er, at de nævnte anlæg m.v. betragtes som

dansk territorium for så vidt angår udstrækningen af dansk

ret. Lovovertrædelser, der begås på disse steder, er dermed

undergivet dansk straffemyndighed i kraft af straffelovens

§ 6, nr. 1, om territorialprincippet, hvoraf det følger, at

handlinger som foretages i den danske stat, er under dansk

straffemyndighed.

Tilsvarende følger det af bemærkningerne til lov om anlæg

og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med til-

hørende landanlæg i Danmark, at ”Med henvisningen til

kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 fastslås i overensstem-

melse med traktatens artikel 14, stk. 1, at de kompetente

danske myndigheders jurisdiktion omfatter dansk territori-

um (højhedsområde) og den danske del af den eksklusive

økonomiske zone frem til landegrænsen [mellem Danmark

og Tyskland]”. Det følger videre af bemærkningerne til lov

om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark, at den del af vejfor-

bindelsen, der er beliggende i Danmark er en offentlig vej

omfattet af lov om offentlige veje og regler udstedt i medfør

heraf. De kompetente danske myndigheders jurisdiktion –

og følgelig dansk rets anvendelse – omfatter således dansk

territorium og den danske del af den eksklusive økonomiske

zone. Dansk jurisdiktionskompetence forlænger således na-

turligt dansk rets anvendelse fra det danske territorium ud i

den danske del af den eksklusive økonomiske zone.

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For så vidt angår anlæg, som med henblik på udforskning

eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokke-

lområdet, er dansk rets anvendelse behandlet i kontinental-

sokkellovens § 3, stk. 1, 1. pkt., hvorefter dansk ret gælder

for sådanne anlæg. Uanset bestemmelsens ordlyd er dansk

skatte- og afgiftslovgivning efter fast praksis dog ikke blevet

anvendt på sådanne anlæg uden en konkret lovhjemmel her-

til.

I modsætning til øvrig dansk lovgivning finder Dansk skat-

te- og afgiftslovgivning som udgangspunkt alene anvendel-

se inden for 12-sømilegrænsen, det vil sige på det danske

land- og søterritorium. Uden for 12-sømilegrænsen finder de

danske skatte- og afgiftsregler således kun anvendelse, hvis

Danmark har etableret en konkret lovhjemmel hertil. Det vil

derfor afhænge af den konkrete skatte- eller afgiftslov om

den helt eller delvist finder anvendelse på aktiviteter i den

eksklusive økonomiske zone.

Som eksempel på en skatte- eller afgiftslov, der finder an-

vendelse i den eksklusive økonomiske zone, kan nævnes

kulbrinteskatteloven. Kulbrinteskatteloven giver hjemmel til

beskatning af enhver form for indkomst i forbindelse med

forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter

og dertil knyttet virksomhed m.m., når indtægterne er er-

hvervet ved en sådan virksomhed eller arbejde udført i Dan-

mark, herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkel-

område, jf. kulbrinteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Som eksempel på en skatte- eller afgiftslov, der delvist

finder anvendelse uden for 12-sømilegrænsen, kan nævnes

kildeskatteloven. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,

1. pkt., er fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i

Danmark, skattepligtige her til landet af indkomst i form

af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført

her i landet. Af bestemmelsens 2. og 3. pkt. følger, at skat-

tepligten som udgangspunkt også omfatter vederlag for per-

sonligt arbejde i tjenesteforhold udført i Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone, når det personlige arbejde vedrører

etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer

og anlæg.

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Som følge af den stadig stigende interesse og behov for

at placere anlæg til udnyttelse af vedvarende energi i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone, er der opstået et be-

hov for at tydeliggøre den retlige ramme for så vidt angår

lovgivning af relevans for f.eks. havvindsprojekter i den

eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget har til formål at

tilvejebringe en sådan tydelighed.

Der er dansk eksklusiv jurisdiktion inden for en grænse på

12 sømil (22,224 km) fra den danske kyst, det vil sige på det

danske land- og søterritorium, samt i det omfang Danmark

i øvrigt har eksklusiv jurisdiktion i overensstemmelse med

folkeretten, herunder havretskonventionen.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at dansk eksklusiv jurisdiktion konkret

medfører, at dansk lovgivning efter sit indhold finder anven-

delse på kunstige øer, installationer og anlæg i den eksklusi-

ve økonomiske zone med de begrænsninger, der følger af

folkeretten, herunder FN’s havretskonvention.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det i for-

længelse heraf hensigtsmæssigt, at denne konklusion tyde-

liggøres ved indførelse af en bestemmelse herom i lovfor-

slaget, så der ikke opstår unødig tvivl om dansk rets an-

vendelse på anlæg og installationer omfattet af VE-loven

på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømilegræn-

sen i den eksklusive økonomiske zone. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har i den forbindelse overvejet, om

en sådan lovfæstelse af retstilstanden vil være forenelig

med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Dette vurderes at

være tilfældet. For alle tilfældes skyld beskriver forslaget

udtrykkeligt folkerettens begrænsning af dansk rets udstræk-

ning. Fra den almindelige udstrækning af dansk lovgivning

til anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske

zone må der derfor gøres undtagelse med hensyn til sådanne

love, som efter deres indhold ville være anvendelige på dette

område, men som er uforenelige med folkeretten.

Lovgivning, der ikke finder anvendelse i den eksklusive

økonomiske zone, som skatte- og afgiftslovgivningen eller

lovgivning, der efter sit indhold er afskåret fra at finde

anvendelse på anlæg omfattet af loven, som følge af et

begrænset anvendelsesområde, emne eller formål, for ek-

sempel fordi loven angår et nærmere afgrænset territorie

eller emne, vil ikke blive påvirket af forslaget. Regler om

blandt andet arbejdstid for offshorearbejde, havneregulering

og havmiljøloven, der som følge af deres territorielle og/el-

ler emnemæssige afgrænsning ikke i dag finder anvendelse

på anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske

zone, vil således ikke blive påvirket af forslaget og vil alene

få virkning for sådanne anlæg, i det omfang reglerne udvi-

des hertil.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der ikke er grundlag for at ændre retstilstanden på skatte-

og afgiftsområdet, hvorefter denne lovgivning som udgangs-

punkt kun finder anvendelse inden for 12 sømilegrænsen,

det vil sige på det danske land- og søterritorium.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har endelig over-

vejet behovet for nærmere at definere ”anlæg” omfattet af

loven. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dog

ikke fundet en sådan nærmere definition hensigtsmæssig,

idet det ikke er muligt at forudse den nærmere karakter af

de hjælpemidler, der vil blive anvendt til udforskning og

udnyttelse af vedvarende energi efter loven. Platforme, hvad

enten de er faststående eller forankrede, vil naturligt være

omfattet af begrebet anlæg. Det samme vil gælde skibe, som

anvendes til boringer, funderinger m.v. på soklen. Om skibe,

der i øvrigt anvendes til udforskning, kan anses for anlæg

i lovens forstand, vil blandt andet afhænge af intensiteten

og varigheden af undersøgelsesvirksomheden og af skibets

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nærmere indretning. Det må anses for rigtigst at lade denne

afgrænsning finde udtryk gennem praksis.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vedrø-

rende det foreslåede stk. 2 til VE-lovens § 3, vil medføre

en tydeliggørelse af dansk rets anvendelse i den eksklusi-

ve økonomiske zone, i det omfang Danmark udnytter sine

suveræne rettigheder til at etablere eksklusiv dansk jurisdik-

tion i zonen i forbindelse med etablering af anlæg eller in-

stallationer til udnyttelse af vedvarende energi efter gælden-

de folkeret, herunder havretskonventionen. Lovgivning, der

efter sit indhold ikke finder anvendelse i EØZ som følge af

et begrænset anvendelsesområde eller formål, for eksempel

fordi loven angår et nærmere afgrænset territorie eller emne,

vil ikke blive påvirket af forslaget.

Forslaget medfører ikke rettigheder for Danmark i den eks-

klusive økonomiske zone, udover hvad der følger af folke-

retten.

Fra den almindelige udstrækning af dansk lovgivning til

anlæg og sikkerhedszoner i den eksklusive økonomiske zo-

ne må der derfor gøres undtagelse med hensyn til sådanne

love, som efter deres indhold ville være anvendelige på dette

område, men som vil være er uforenelige med Danmarks

folkeretlige forpligtelser.

Den foreslåede tydeliggørelse af, at dansk ret finder anven-

delse på anlæg og installationer omfattet af VE-loven i

Danmarks eksklusive økonomiske zone uden for 12-sømile-

grænsen, ændrer ikke retstilstanden for dansk skatte- og af-

giftslovgivning, der som udgangspunkt fortsat ikke vil finde

anvendelse uden for det danske land- og søterritorium. Det

vil således fortsat skulle bero på indholdet af den enkelte

skatte- eller afgiftslov, om loven helt eller delvist finder

anvendelse i den eksklusive økonomiske zone.

2.1.2. Fastlæggelse af domstoles og administrative myndig-

heders stedlige myndighedsområde for anlæg omfattet af

loven

2.1.2.1. Gældende ret

Landets inddeling i byretskredse er fastlagt i § 108 i lov

nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen).

Retskredsenes udformning har betydning for, ved hvilken

ret en sag skal anlægges efter blandt andet reglerne i retsple-

jelovens kapitel 22 og 63 om stedlig kompetence og værne-

ting og forening af straffesager.

Det følger af reglerne i kapitel 22, om retternes stedlige

kompetence i civile sager, at retssag kan anlægges blandt

andet ved sagsøgtes hjemting. Det fremgår derudover også

blandt andet,

sager mod personer, der driver erhvervs-

mæssig virksomhed, når sagen vedrører virksomheden, kan

anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udø-

ves,

sager vedrørende rettigheder over fast ejendom kan

anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger,

sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på

det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sag-

en, er opfyldt eller skal opfyldes, og

sager, hvorunder

der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af

retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor

retskrænkelsen er foregået.

En række af de almindelige regler om stedlig kompetence

i civile sager er gjort anvendelige på personer, der ikke

har hjemting i Danmark. Sager mod personer, selskaber,

foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger,

der ikke har hjemting i Danmark, kan således sagsøges ved

en dansk domstol, hvis de eksempelvis driver erhvervsvirk-

somhed i Danmark, eller sagen vedrører en kontrakt, der

skal opfyldes i Danmark, eller en retskrænkelse, der er fore-

gået i Danmark. Såfremt de almindelige værnetings-regler

ikke er anvendelige, er det muligt at anlægge sager vedrø-

rende formueretsforhold mod de pågældende ved retten på

det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig,

eller ved retten på det sted, hvor den pågældende person

eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har

gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tids-

punktet for sagens anlæg.

Af retsplejelovens kapitel 63 vedrørende værneting i straffe-

sager, følger det blandt andet,

retsmøder under efterforsk-

ningen på begæring fra politiet som udgangspunkt kan af-

holdes ved retten i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må

antages at kunne tilvejebringes,

hovedforhandling med

hensyn til alle forbrydelser, der begås i kongeriget, i reglen

skal foregå ved den ret, i hvis kreds handlingen er foretaget,

ved forbrydelser, der begås uden for kongerigets søter-

ritorium om bord på dansk skib, eller af personer, som hører

til et sådant skib, anses den ret, til hvis kreds skibet ved sin

hjemkomst til kongeriget ankommer for at losse eller lade,

som gerningsstedets værneting.

Strafbare handlinger, der er begået uden for kongeriget, samt

lovovertrædelser, der ikke pådømmes under medvirken af

nævninger eller domsmænd (i praksis bødesager), kan end-

videre forfølges ved den ret, i hvis kreds sigtede bor eller,

hvis han ikke har bolig i riget, ved forfølgningens begyndel-

se opholder sig, eller, hvis han ikke findes i riget, ved den

ret, i hvis kreds han sidst havde bolig eller opholdt sig. Li-

geledes kan sådanne handlinger forfølges ved retten, i hvis

kreds sigtede er blevet pågrebet. Er en forbrydelse begået

uden for den danske stat af personer, der hverken har eller

har haft ophold i Danmark, bestemmer justitsministeren ved

hvilken ret, forbrydelsen vil være at forfølge.

Administrative myndigheders stedlige myndighedsområde

er for så vidt angår anlæg i den eksklusive økonomiske zone

alene reguleret i kontinentalsokkellovens § 3 og råstoflovens

§ 25, hvorefter henregningen af myndighedsområdet for ad-

ministrative myndigheder på anlæg omfattet af VE-loven i

den eksklusive økonomiske zone, bliver bestemt ud fra det

område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vedkommende minister. Det er i Energistyrelsens praksis

lagt til grund, at en tilsvarende retstilstand er gældende for

anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske

zone på et ureguleret grundlag. For en nærmere beskrivelse

af gældende ret vedrørende forholdet mellem administrative

myndigheders jurisdiktionskompetence og dansk rets anven-

delse henvises til afsnit 2.1.1.

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Med henblik på at fastlægge, hvor sager, der udspringer af

forhold eller hændelser på anlæg omfattet af loven i den eks-

klusive økonomiske zone, kan anlægges efter de almindelige

regler herom, foreslår Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, at det ved lovforslaget præciseres, hvilke domstole

sådanne anlæg skal høre under. Med henblik på at undgå

tvivl om dansk domstoles kompetence for anlæg omfattet

af loven i den eksklusive økonomiske zone, eller forhold

der udspringer heraf, har Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet fundet det hensigtsmæssigt, eksplicit at fastslå ud-

gangspunktet for danske domstoles stedlige myndighedsom-

råde i relation til anlæg omfattet af loven i den eksklusive

økonomiske zone. Herved lettes afklaringen af, hvilken rets-

kreds, der vil have kompetence til at behandle forhold på

anlæggene, ligesom det vil lette de enkelte retskredses even-

tuelle arbejde med konkret at skulle tage stilling hertil. Den

foreslåede bestemmelse berører ikke justitsministerens kom-

petence efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i retsplejeloven, ligesom

det ikke er hensigten med lovforslaget at fravige de almin-

delige regler i retsplejeloven om domstolenes stedlige eller

funktionelle kompetence. Retskredsen foreslås fastsat ud fra

det konkrete anlægs nærmeste naturlige kystpunkt, hvorefter

byretskredsen for dette kystpunkt udvides til det relevante

anlæg omfattet af loven.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i forlængelse

heraf tillige fundet det relevant at præcisere politikredses

samt øvrige administrative myndigheders stedlige myndig-

hedsområde for anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusi-

ve økonomiske zone. Hermed kodificeres Energistyrelsens

praksis vedrørende retstilstanden for anlæg omfattet af VE-

loven i den eksklusive økonomiske zone i forlængelse af

den øvrige regulering af administrative myndigheders stedli-

ge myndighedsområde i den eksklusive økonomiske zone,

som beskrevet i kontinentalsokkellovens § 3 og råstoflovens

§ 25. Det er således hensigten med lovforslaget at undgå

unødig tvivl, ved at videreføre den gældende retstilstand for

anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske

zone i forlængelse af den almindelige regulering af admini-

strative myndigheders stedlige eller funktionelle kompeten-

ce.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, ved-

rørende det foreslåede stk. 3 til VE-lovens § 3, vil med-

føre, at henregningen af myndighedsområdet for danske

domstole og administrative myndigheder på anlæg omfat-

tet af den foreslåede stk. 2, vil blive bestemt ud fra det

område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af

vedkommende minister.

Er gerningsstedet i en straffesag på et anlæg omfattet af

loven, vil hoved-forhandlingen således i reglen skulle foregå

ved den byret, der ligger nærmest anlægget, jf. retsplejelo-

vens § 696. Tilsvarende vil retsmøder under efterforsknin-

gen af forbrydelser begået på et sådant anlæg kunne afhol-

des ved den byret, der ligger nærmest anlægget, hvis oplys-

ning i sagen må antages at kunne tilvejebringes på anlægget,

jf. retsplejelovens § 694, stk. 1.

Tilsvarende vil den stedlige kompetence for politikredse el-

ler andre administrative myndigheder, i relation til anlæg

omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone, blive

fastsat ud fra anlæggets nærmeste kystpunkt i overensstem-

melse med Energistyrelsens praksis og den øvrige regulering

af offshore anlæg i den eksklusive økonomiske zone.

2.2. Afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for

fremtidige havvindmølleparker

2.2.1. Gældende ret

VE-loven indeholder blandt andet regler om støtte i form af

pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender

vedvarende energi-kilder.

Det fremgår af § 37 i VE-loven, at pristillæg kan gives

til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er ud-

budt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23, jf. dog § 37

a. Dertil indeholder VE-lovens § 37, stk. 2, en liste over

havvindmølleparker, som kan modtage støtte og det konkre-

te pristillæg i dennes stk. 1.

Det følger endvidere af stk. 3, at der tillige ydes et pristil-

læg, hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved

overføring af elektriciteten til det overordnede elforsynings-

net. Pristillægget svarer til betalingen pr. kWh efter den

fastsatte tarif. Der er tale om et supplerende pristillæg, det

vil sige at det ydes i samme periode som pristillæg efter stk.

Det fremgår af VE-lovens § 37 a, stk. 1, at bestemmelsen

omhandler elektricitet produceret på Thor Havvindmølle-

park. Det fremgår af § 37 a, stk. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan udbetale støtte til og opkræve be-

taling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Med klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 blev det

besluttet at fremrykke etablering og nettilslutning af Hesse-

lø Havvindmøllepark fra 2028 til 2027. I forbindelse med

energiforligskredsens beslutning om en støttemodel for Thor

Havvindmøllepark af 13. november 2019 blev det endvidere

aftalt, at denne aftale begrænsede sig til Thor Havvindmøl-

lepark. Derfor var det aktuelt at tage konkret stilling til valg

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af støttemodel for Hesselø Havvindmøllepark. Med henblik

på at skabe transparens om støtteudbetalingerne og ligestil-

ling mellem landbaserede og havbaserede VE-anlæg og som

opfølgning på klimaaftale om energi og industri m.v. 2020

blev det endeligt aftalt at afskaffe kompensation for indfød-

ningstarif for fremtidige havvindmølleparker.

Historisk set har det efter VE-lovens § 37, stk. 3, været

muligt for opstillere af havvind at få støtte i form af et

pristillæg, svarende til den indfødningstarif, opstilleren skal

betale for overførsel af elektricitet til det overordnede elfor-

syningsnet. Med den foreslåede ændring vil denne mulighed

blive afskaffet med virkning for fremtidigt udbudte havvind-

mølleparker.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 37, stk. 3, så ”elproducenten” æn-

dres til ”elproducerende vindmølleparker nævnt i § 37, stk.

2, eller § 37 a, stk. 1,”.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 3, vil med-

føre, at bestemmelsen positivt angiver de anlæg, der vil

kunne opnå pristillæg efter bestemmelsen. Herefter vil alene

elproducerende vindmølleparker nævnt i lovens § 37, stk. 2,

eller § 37 a, stk. 1, kunne opnå pristillæg efter stk. 3.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 3, vil så-

ledes indebære, at elproduktion fra fremtidigt udbudte hav-

vindmølleparker ikke vil kunne modtage pristillæg i form af

kompensation for indfødningstarif.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i

overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

For så vidt angår tydeliggørelsen af dansk rets anvendel-

se for anlæg i den eksklusive økonomiske zone sikrer for-

slaget en klar og utvetydig retsstilling for så vidt angår

øvrig lovgivning, som kan have betydning for opstillere

af vedvarende energi anlæg i den eksklusive økonomiske

zone. Idet der med lovforslaget skabes klarhed om, at for

eksempel retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse fin-

der anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive

økonomiske zone, samt klarhed om myndighedsområdet for

danske domstole og administrative myndigheder på sådanne

anlæg, forventes forslaget at have en positiv konsekvens for

erhvervslivet.

For så vidt angår afskaffelsen af kompensation for indfød-

ningstarif for fremtidige havvindmølleparker, kan forslaget

give indtryk af negative konsekvenser for erhvervslivet, idet

det herefter ikke vil være muligt for at opnå pristillæg i

form af kompensation for indfødningstariffer i forbindelse

med fremtidige udbud af havvind. Det må dog forventes, at

den foreslåede afskaffelse af kompensation for indfødnings-

tariffer vil sætte sig i budprisen. Denne del af lovforslaget

vurderes på denne baggrund ikke at have økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes desuden, at Innovations- og Iværksættertjekket

ikke er relevant for lovforslaget, idet forslaget ikke vil på-

virke virksomheders eller iværksætteres eksisterende mulig-

heder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og

innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative

konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke i sig selv have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke i sig selv have konsekvenser for miljø

og natur.

8. Forholdet til EU-retten

Der vurderes ikke at være EU-aspekter forbundet med lov-

forslaget.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober

2023 til den 27. november 2023 været sendt i høring hos

følgende organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-

misk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus,

AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet

på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Af-

fald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien,

BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-

selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,

Borger Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-

gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Hus-

standsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og

Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellem-

store Vindmøller, Brintbranchen, Brunata Bryggeriforenin-

gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Bygge-

centrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bære-

bro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture Clu-

ster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Center

for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius,

Cevea, Center for Electric Power and Energy (DTU), Cen-

trica Energy Trading A/S, CTR, CO-industri, Concito, CO-

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

WI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Mer-

chants, Crossbridge Energy Fredericia, ADB (Association

Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK

(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danske

halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Dan-

marks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Dan-

marks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Dan-

marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dan-

marks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,

Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter,

Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-

ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk

Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Land-

brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-

tal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk

Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,

Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatte-

forbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Va-

refakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og

Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbruge-

re (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske

Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske

Vandværker, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og

Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi

Naturgas, De frie Energiselskaber, Decentral Energi, DEL-

TA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere,

Rådet for Grøn Omstilling, DI, DKCPC, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTU

– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult

A/S, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi

Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energikla-

genævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og

Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisy-

stemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES,

European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel,

EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles For-

bund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkre-

ditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark, Fjern-

varme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forene-

de Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skat-

teankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Bio-

gasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Plat-

formsøkonomi i Danmark (FPD,) Foreningen Danske Revi-

sorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S,

Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie

Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-

system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gen-

tofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS

(Godkendt Teknologisk service), Grundfos Havarikommis-

sionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Grønlands

Selvstyre, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat,

HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind

A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark,

H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørfor-

eningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling

(IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Dan-

mark, IT-Branchen, Justitia, Klimarådet, Kjærgaard A/S,

KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Koopera-

tionen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisa-

tion i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Kystdirek-

toratet, Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvalt-

ningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen,

Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Land-

brug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af

Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsfor-

eningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center,

Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Penge-

institutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører,

Mellemfolkeligt Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug,

Maabjerg Energy Center – MEC, Nationalbanken, Natio-

nalt Center for Miljø og Energi, Fiskeri og Landbrug, Na-

ture Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og

Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nor-

disk Energirådgivning ApS, Nordsøenheden, Noreco, Nor-

lys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes landsforening,

Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto, Oxfam IBIS,

Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt,

Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindu-

strien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rej-

searrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO),

Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, Rådet for

Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-

NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD

- Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,

SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,

Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig For-

ening, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, Substain,

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A.,

T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,

Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEL-

TEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branchefor-

ening, Verdens Skove, Vejdirektoratet, VEKS, VELTEK,

Verdo Randers, Vestforbrænding ,Vestas Wind systems A/S,

Vestre Landsret, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-

nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee

B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk

Landsforening, Ørsted, Østre Landsret, Aalborg Portland

A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet og 92-Gruppen.

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Klarhed om retsstilling i den eksklusive

Ingen

hvervslivet

økonomiske zone, forventes at have en po-

sitiv konsekvens for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikkeerhvervsrettet

EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ifølge den gældende lov om fremme vedvarende energi er

lovens bestemmelser om formål, anvendelsesområde og de-

finitioner samlet i kapitel 1.

Det foreslås, at der i

overskriften

til kapitel 1 ændres »og«

til: »,« og efter »definitioner« indsættes: » m.v.«

Den foreslåede ændring af kapiteloverskriften skal ses i

sammenhæng med lovforslagets forslag om ændring af lo-

vens § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

(Til § 3, stk. 2)

Danmark udøver højhedsretten over den danske kontinen-

talsokkel for så vidt angår udforskning og udnyttelse af

dens naturforekomster i overensstemmelse med kontinental-

sokkelkonventionens artikel 2, stk. 1. Danmark er endvidere

berettiget til at opføre og opretholde eller drive installationer

og andre anlæg, som er nødvendige for dens udforskning

og for udnyttelsen af dens naturforekomster, og sådanne

Nej

installationer og anlæg er underlagt dansk jurisdiktion, jf.

konventionens artikel 5, stk. 2 og 4.

Efter havretskonventionen har Danmark endvidere jurisdik-

tion over kunstige øer, installationer og anlæg i den eks-

klusive økonomiske zone, herunder med hensyn til told-,

skatte-, sundheds-, sikkerheds- og indvandrings-love og -

forskrifter, jf. havretskonventionens artikel 60, stk. 2. Til-

svarende gælder for kunstige øer, installationer og anlæg

over kontinentalsoklen, jf. artikel 80, jf. artikel 60.

Der kan således etableres dansk eksklusiv jurisdiktion i den

eksklusive økonomiske zone i forbindelse med, at Danmark

udnytter de rettigheder, som Danmark er tildelt i medfør

af folkeretten, herunder kontinentalsokkelkonventionen og

havretskonventionen. Dette omfatter for eksempel rettighe-

den til at anlægge kunstige øer, installationer og anlæg til

brug for udvinding af energi fra vind, jf. havretskonventio-

nens artikel 56, stk. 1, litra a, og artikel 60, stk. 1, litra a og

Dele af havretskonventions artikel 56 og 60 er indarbejdet i

dansk ret i § 3 i lov om eksklusive økonomiske zoner.

Efter § 3 i lov om eksklusive økonomiske zoner har Dan-

mark blandt andet suveræne rettigheder med hensyn til akti-

viteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforsk-

ning af zonerne, såsom udvinding af energi fra vind, jf. 1.

pkt. Endvidere fremgår det af § 3, 2. pkt., at Danmark har

jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og

anlæg, videnskabelig havforskning samt beskyttelse og be-

varelse af havmiljøet. Endelig har Danmark sådanne andre

rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkom-

mer Danmark i medfør af folkeretten.

Dansk ret finder herefter umiddelbart anvendelse i den eks-

klusive økonomiske zone. Der henvises til lovforslagets pkt.

3.1.1. for beskrivelsen af forholdet mellem dansk jurisdikti-

onskompetence og dansk rets anvendelse.

Det gælder særligt for dansk skatte- og afgiftslovgivning,

at lovgivningen som udgangspunkt kun finder anvendelse

inden for 12-sømilegrænsen, det vil sige på det danske land-

og søterritorium. Uden for 12-sømilegrænsen finder de dan-

ske skatte- og afgiftsregler således kun anvendelse, hvis

Danmark har etableret en konkret lovhjemmel hertil. Det vil

således afhænge af den konkrete skatte- eller afgiftslov, om

den helt eller delvist finder anvendelse på aktiviteter i den

eksklusive økonomiske zone.

Af det foreslåede

stk. 2, 1. pkt.,

følger, at dansk ret gælder

på anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske

zone med de begrænsninger der følger af folkeretten.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at dansk ret

finder anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusi-

ve økonomiske zone.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at anlæg omfattet af

loven, for så vidt angår udstrækningen af dansk ret, betrag-

tes som dansk territorium. Herefter vil dansk lovgivning

finde anvendelse på anlæggene. Regulering, der efter sit

indhold konkret er afskåret fra at finde anvendelse på anlæg-

gene som følge af et begrænset anvendelsesområde eller for-

mål, for eksempel fordi loven angår et nærmere afgrænset

territorium eller emne, vil således ikke skulle anvendes på

anlæggene.

Det betyder eksempelvis at arbejdsmiljøloven, og regler ud-

stedt i medfør deraf, vil gælde på anlæg omfattet af loven,

men at dette ikke vil være tilfældet for så vidt angår planlo-

ven. Bemyndigelser i dansk lovgivning til udfærdigelse af

administrative forskrifter vil endvidere kunne udnyttes med

hensyn til anlæg i den eksklusive økonomiske zone. Der

henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Af det foreslåede

stk. 2, 2. pkt.,

følger, at den foreslåede

bestemmelse i 1. pkt., hvorefter dansk ret gælder på anlæg

omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone med de

begrænsninger, der følger af folkeretten, ikke finder anven-

delse for dansk lovgivning om skatter og afgifter.

Hvad angår dansk skatte- og afgiftslovgivning vil det såle-

des fortsat skulle bero på den enkelte skatte- eller afgiftslov,

om den helt eller delvist finder anvendelse på aktiviteter i

den danske eksklusive økonomiske zone.

(Til § 3, stk. 3)

Landets inddeling i byretskredse er fastlagt i § 108 i lov nr.

538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskel-

lige andre love (Politi- og domstolsreformen). Det fremgår

af bestemmelsen blandt andet, at retten i Holstebro omfatter

Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune,

Struer Kommune og Thisted Kommune.

Retskredsenes udformning har betydning for, ved hvilken ret

en sag skal anlægges, efter blandt andet reglerne i retsple-

jelovens kapitel 22 og 63 om stedlig kompetence og værne-

ting og forening af straffesager.

Det følger af reglerne i kapitel 22, om retternes stedlige

kompetence i civile sager, at retssag kan anlægges blandt

andet ved sagsøgtes hjemting. Det fremgår derudover også

blandt andet,

sager mod personer, der driver erhvervs-

mæssig virksomhed, når sagen vedrører virksomheden, kan

anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udø-

ves,

sager vedrørende rettigheder over fast ejendom kan

anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger,

sager om kontraktforhold kan anlægges ved retten på

det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sag-

en, er opfyldt eller skal opfyldes, og

sager, hvorunder

der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af

retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor

retskrænkelsen er foregået.

En række af de almindelige regler om stedlig kompetence

i civile sager er gjort anvendelige på personer, der ikke

har hjemting i Danmark. Sager mod personer, selskaber,

foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger,

der ikke har hjemting i Danmark, kan således sagsøges ved

en dansk domstol, hvis de eksempelvis driver erhvervsvirk-

somhed i Danmark, eller sagen vedrører en kontrakt, der

skal opfyldes i Danmark, eller en retskrænkelse, der er fore-

gået i Danmark. Såfremt de almindelige værnetings-regler

ikke er anvendelige, er det muligt at anlægge sager vedrø-

rende formueretsforhold mod de pågældende ved retten på

det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig,

eller ved retten på det sted, hvor den pågældende person

eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har

gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tids-

punktet for sagens anlæg.

Af retsplejelovens kapitel 63 vedrørende værneting i straffe-

sager, følger det blandt andet,

retsmøder under efterforsk-

ningen på begæring fra politiet som udgangspunkt kan af-

holdes ved retten i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må

antages at kunne tilvejebringes,

hovedforhandling med

hensyn til alle forbrydelser, der begås i kongeriget, i reglen

skal foregå ved den ret, i hvis kreds handlingen er foretaget,

ved forbrydelser, der begås uden for kongerigets søter-

ritorium om bord på dansk skib, eller af personer, som hører

til et sådant skib, anses den ret, til hvis kreds skibet ved sin

hjemkomst til kongeriget ankommer for at losse eller lade,

som gerningsstedets værneting.

Anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone

er ikke nævnt i den inddeling af landet i byretskredse, der

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er fastlagt i § 108 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring

af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og dom-

stolsreformen).

Administrative myndigheders stedlige myndighedsområde

er for så vidt angår anlæg i den eksklusive økonomiske zone

alene reguleret i kontinentalsokkellovens § 3 og råstoflovens

§ 25, hvorefter henregningen af myndighedsområdet for ad-

ministrative myndigheder på anlæg omfattet af VE-loven i

den eksklusive økonomiske zone, bliver bestemt ud fra det

område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af

vedkommende minister. Det er i Energistyrelsens praksis

lagt til grund, at en tilsvarende retstilstand er gældende for

anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske

zone på et ureguleret grundlag. For en nærmere beskrivelse

af gældende ret vedrørende forholdet mellem administrative

myndigheders jurisdiktionskompetence og dansk rets anven-

delse henvises til afsnit 2.1.1.

Af det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

følger, at henregningen af

myndighedsområdet for danske domstole og administrative

myndigheder på anlæg omfattet af den foreslåede stk. 2,

vil blive bestemt ud fra det område, der ligger nærmest,

medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række sager,

der udspringer af forhold eller hændelser på anlæg omfat-

tet af loven i den eksklusive økonomiske zone, vil kunne

anlægges ved retten for det naturlige kystpunkt, der ligger

tættest på det konkrete anlæg. F.eks. vil sager, hvorunder

der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af

retskrænkelser, der er foregået på anlæg omfattet af loven i

den eksklusive økonomiske zone ud for Thorsminde, kunne

anlægges ved den kompetente ret for Thorsminde, jf. rets-

plejelovens § 243. Ligeledes vil en anmodning om tvangs-

fuldbyrdelse for et sådant anlæg kunne fremsættes over for

fogedretten ved samme ret, hvis f.eks. der er pant i anlægget

for den fordring, for hvilken der søges udlæg, jf. retsplejelo-

vens § 487.

Er gerningsstedet i en straffesag på et anlæg omfattet af

VE-loven i den eksklusive økonomiske zone ud for Thors-

minde vil hovedforhandlingen således i reglen skulle foregå

ved den kompetente ret for Thorsminde, jf. retsplejelovens

§ 696. Tilsvarende vil retsmøder under efterforskningen af

forbrydelser begået på sådanne anlæg kunne afholdes ved

denne ret, hvis oplysning i sagen må antages at kunne tilve-

jebringes på de konkrete anlæg, jf. retsplejelovens § 694,

stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en ræk-

ke sager der udspringer fra anlæg omfattet af loven i den

eksklusive økonomiske zone i medfør af blandt andet regler-

ne i retsplejelovens kapitler 22 og 63 vil kunne anlægges

og behandles ved den ret, der ligger nærmest. Bestemmelsen

vil derimod ikke ændre ved de almindelige regler om stedlig

kompetence, der findes i disse kapitler. Bestemmelsen vil

heller ikke i øvrigt ændre de almindelige regler om anlæg

af sager, herunder f.eks. reglerne om stedlig kompetence i

retsplejelovens kapitel 21 og 62. Således vil f.eks. civile

sager, der er omfattet af Sø- og Handelsrettens kompetence,

jf. retsplejelovens § 225, fortsat kunne eller skulle anlæg-

ges eller henvises til Sø- og Handelsretten, selvom sagen

udspringer af forhold eller hændelser på anlæg omfattet af

loven i den eksklusive økonomiske zone.

Tilsvarende vil den stedlige kompetence for politikredse el-

ler andre administrative myndigheder, i relation til anlæg

omfattet af loven, i reglen blive fastsat ud fra anlæggets

nærmeste kystpunkt i overensstemmelse med Energistyrel-

sens praksis og den øvrige regulering af offshore anlæg i

den eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, at bestem-

melsen omhandler pristillæg til elektricitet produceret på

havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne

i § 23, jf. dog § 37 a og § 37 b, stk. 1. Det følger af

bestemmelsens stk. 3, at hvis elproducenten skal betale en

indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det over-

ordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende

til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Efter den foreslåede ændring af

§ 37, stk. 3,

ændres »elpro-

ducenten« til: »elproducerende vindmølleparker nævnt i §

37, stk. 2, eller § 37 a, stk. 1,« med henblik på at begrænse

kredsen af potentielle støttemodtagere efter bestemmelsen

til elproducenter nævnt i § 37, stk. 2, eller § 37 a, stk.

1. Den foreslåede ændring vil medføre, at fremtidige hav-

vindmølleparker ikke vil kunne modtage pristillæg i form

af kompensation svarende til betalingen efter den fastsatte

indfødningstarif.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven, som er erhvervsrettet, træder

i kraft den 1. juli 2024 med henblik på at sikre overensstem-

melse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsret-

tet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1.

juli eller den 1. januar.

Det foreslås i

stk. 2,

at regler udstedt i medfør af § 3, stk.

2, i lov om vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132

af 6. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 4.

Bestemmelsen vil medføre, at regler fastsat i medfør af den

gældende § 3, stk. 2, i lov om fremme vedvarende energi,

der rykker til stk. 4, ikke bortfalder men vil gælde indtil de

ophæves eller afløses af regler i medfør af lovens § 3, stk. 4.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller

Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne eller

Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land, jf. lovens § 77.

L 144 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 132 af 6. februar 2024, foretages følgende ændrin-

ger:

Kapitel 1.

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 3.

Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eks-

klusive økonomiske zone.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på

at gennemføre eller anvende internationale konventioner og

EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder

forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Overskriften

til kapitel 1 ændres »og« til: »,« og efter

»definitioner« indsættes: » m.v.«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Stk. 2.

Dansk ret gælder på anlæg omfattet af loven

i den eksklusive økonomiske zone med de begrænsninger

der følger af folkeretten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for

dansk lovgivning om skatter og afgifter.

Stk. 3.

Ved bestemmelsen af danske domstoles og admini-

strative myndigheders stedlige myndighedsområde henreg-

nes anlæg jf. stk. 2, til det område, de ligger nærmest, med-

mindre andet fastsættes af vedkommende minister.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 37.

Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektri-

citet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter

bestemmelserne i § 23, jf. dog § 37 a og § 37 b, stk. 1.

Stk. 2 ---

Stk. 3.

Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif

ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsy-

ningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen

efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4-6 ---

§ 37, stk. 3

ændres »elproducenten« til: » elproduceren-

de vindmølleparker nævnt i § 37, stk. 2, eller § 37 a, stk. 1,«.