Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2024
J nr.
2023 - 4319
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 17. april stillet mig følgende
spørgsmål 3 til L143, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ikkemedlem af udvalget Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål 3
I høringssvarene nævner Holstebro Kommune og Lemvig Kommune, at de 8 pct.,
som der må bruges på administration af grøn pulje, langt fra er det beløb, der reelt
bliver brugt. Vil ministeren i forlængelse af det oplyse, hvad der i gennemsnit bliver
brugt på administration af ordningen, og om det betyder færre penge til lokalområdet,
hvis der bruges mere end 8 pct. i administration?
Svar
Grøn pulje administreres i de enkelte kommuner. Det følger af ordningen, at kom-
munerne har mulighed for at benytte op til 8 pct. af indbetalingen til grøn pulje, til
dækning af de administrative omkostninger. Det er således ikke muligt inden for reg-
lerne at benytte en højere andel på administration. Energistyrelsen har ikke fyldest-
gørende datagrundlag ift. at kunne oplyse, hvad kommunerne i gennemsnit bruger
på administration af grøn pulje.
Evalueringen af VE-ordningerne i 2025 vil bl.a. se nærmere på en vurdering af kom-
munernes administrationsudgifter til grøn pulje.
Derudover udarbejdes en ny vejledning om udmøntning af grøn pulje rettet mod
kommunerne, som forventeligt kan understøtte kommunerne i deres administration
af grøn pulje.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1