L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 142 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

7. februar 2024

Sagsnr.: 24/02732

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og pri-

vate grundskoler m.v., lov om social service og lov om

en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestem-

melse)

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Obligatoriske sprogprøver

2.2.2. Styrket forældreansvar

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler

m.v., lov om social service og lov om en børne- og unge-

ydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) har i perioden

fra den 18. januar 2024 til den 1. februar 2024 været sendt i

høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 18. januar 2024 endvidere

sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Indholdsfortegnelse

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 18. januar 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe-

der, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er

blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på

egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret

med *.

Høringspart

Advokatsam-

fundet

Adoption og

Samfund

Ankestyrelsen

Børne- og Ung-

domspædago-

gernes Lands-

forbund

(BUPL)

Børne- og Ung-

domspædago-

gernes Lands-

forbund

(BUPL) – Le-

derforening

Børne- og kul-

turchefforenin-

gen

Børnerådet

Børnesagens

Fællesråd

Børns Vilkår

CEPOS

Cevea

Hørings-

Bemærk-

svar modta- ninger

get

Ingen be-

mærknin-

ger

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmarks Læ-

rerforening

Danmarks Pri-

vate Skoler –

grundskoler &

gymnasier

Danmarks Sta-

tistik

Dansk

Ar-

bejdsgiverfor-

ening

Dansk Blinde-

samfund

Dansk Center

for Undervis-

ningsmiljø

Dansk Erhverv

Dansk Flygt-

ningehjælp

Dansk Handi-

cap Forbund

Dansk Industri

Dansk Magi-

sterforening

Dansk Metal

Dansk Oplys-

nings Forbund

Dansk Psyko-

log Forening

Dansk Social-

rådgiverfor-

ening

Danske Advo-

kater

Danske Døves

Landsforbund

Danske Handi-

caporganisatio-

ner

Danske Regio-

ner

Danske Skole-

elever

Danske Under-

visningsorgani-

sationers Sam-

råd

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Datatilsynet

Den uvildige

konsulentord-

ning på handi-

capområdet

(DUKH)

Det Centrale

Handicapråd

Det Kriminal-

præventive

Råd

Det Nationale

Integrationsråd

Deutscher

Schul-

und

Sprachverein

für Nordschles-

wig

Digitalis-

eringsstyrelsen

DJØF

Efterskolefor-

eningen

Erhvervsstyrel-

sens Område

for Bedre Re-

gulering

(OBR)

EVA - Dan-

marks Evalue-

ringsinstitut

Finans

Dan-

mark

Finanssekto-

rens Arbejdsgi-

verforening

Fag og Arbejde

(FOA)

Foreningen af

Døgn og Dag-

tilbud for ud-

satte børn og

unge (FADD)

Foreningen af

katolske skoler

i Danmark

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Foreningen af

Kristne Frisko-

ler

Foreningen af

Social-, Sund-

heds- og Ar-

bejdsmarkeds-

chefer i Dan-

mark

Foreningen for

Forældre

til

Elever i Fri- og

Privatskoler

Foreningen

Frie Fagskoler

Foreningen til

gavn for børn

og unge (fobu)

Foreningsfæl-

lesskabet Lige-

værd

Forsikring og

Pension

Frie

Skolers

Lærerforening

Friskolerne

Institut

for

Menneskeret-

tigheder

Justitia

Kostskoler.dk

Kraka

Kriminalfor-

sorgen

Landsforenin-

gen af 10. Klas-

seskoler i Dan-

mark

Landsforenin-

gen af Ung-

domsskolele-

dere

Landsforenin-

gen for Social-

pædagoger

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Landssamråd

for PPR-chefer

Lederne

Lilleskolerne

OpenDenmark

Ordblindefor-

eningen

Plejefamilier-

nes Landsfor-

ening

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet

for

Børns Læring

Rådet for Soci-

alt Udsatte

Sammenslut-

ningen af Stei-

nerskoler

Danmark

Samrådet for

Specialskolele-

dere

Sjældne Diag-

noser

Skole og For-

ældre

Skolelederfor-

eningen

SMVdanmark

Socialpædago-

gernes Lands-

forbund

Udbetaling

Danmark

Uddannelses-

forbundet

Uddannelsesle-

derne

Ungdomssko-

leforeningen

Økonomisty-

relsen

NOISE*

UNICEF Dan-

mark*

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmarks Al-

mene Boliger*

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er fo-

retaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Her

omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne

høringssvar, men er foretaget på Børne- og Undervisnings-

ministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

BUPL

deler intentionen om, at børn fra udsatte boligområ-

der skal have samme muligheder for at trives, lære og ud-

vikle sig i folkeskolen som andre børn.

Skolelederforeningen

anfører, at skolelederne oplever, at

de obligatoriske sprogprøver fungerer som et godt redskab i

forhold til elevernes sproglige udvikling og ikke mindst i

supplement med andre redskaber og indsatser og den styr-

kede dialog med elevernes forældre.

Friskolerne

bakker op om forebyggelse af fravær og gode

sprogkundskaber for alle børn i grundskolen.

er enig i, at der bør gøres en systematisk indsats for at

følge op på elevfravær.

deler desuden intentionen i loven

om at styrke sprogudviklingen og den faglige udvikling hos

børn fra udsatte boligområder. Det anføres endvidere, at eva-

lueringsredskaber som sprogprøver kan være et vigtigt ele-

ment i at realisere denne intention, idet de kan styrke fokus

på sprogarbejdet, men det kræver, at sprogprøverne har den

fornødne kvalitet og pålidelighed.

Red Barnet

anerkender, at højt skolefravær er et eksiste-

rende problem, som der bør sættes ind over for.

Den offentlige høring viser herudover, at der er mange for-

skellige interesser og holdninger til lovforslaget, og at der er

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kritik over for lovforslaget som helhed og dermed den uæn-

drede videreførelse af reglerne om obligatoriske sprogprøver

i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem

mulighed for standsning af børnecheck m.v., navnlig sam-

menholdt med resultaterne af evalueringerne af lovens virk-

ninger.

For eksempel anfører

Skolelederforeningen,

at reglerne

vedr. de obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og

styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af

børnecheck m.v., er i modstrid med skolens formål og op-

gave i sin nuværende form. Derudover anfører

Børne- og

Kulturchefforeningen,

at evalueringen indikerer, at sprog-

prøverne ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på ele-

vernes sproglige udvikling og trivsel, og mener, at det bør

undersøges, hvordan ordningen almindeligvis påvirker de

omfattede familier.

Danske Handicaporganisationer

ud-

trykker bekymring ved lovforslaget og mener, at det strider

mod god og ordentlig behandling, når landets skoler skal

bruge straf eller trussel om samme, som en måde at få børn

i skole på.

Danmarks Lærerforening

undrer sig over, at re-

visionsbestemmelsen i loven foreslås ophævet, uden at det

afstedkommer ændringer i lovgivningen og bekendtgørelser

og anfører for så vidt angår både sprogprøven og fratagelse

af børne- og ungeydelsen, at folkeskolens grundlæggende

regler må være ens for alle elever uanset deres bopæl.

Fri-

skolerne

savner argumenter for at fastholde den foreslåede

lovgivning, hvorfor det anbefales, at lovgivningen ikke gen-

nemføres.

Friskolerne

anfører endvidere, at forebyggelse af

skolefravær og styrkelse af sprogkundskaber mest effektivt

løftes lokalt, hvor man har et indgående kendskab til de ak-

tuelle børn og familier.

BUPL

er kritiske over for, at rege-

ringen med forslaget vil fastholde hhv. obligatoriske sprog-

prøver og økonomisk straf ved for højt ulovligt fravær og er

bekymrede for, hvilke konsekvenser det vil få for børn og

familier og appellerer derfor til, at regeringen ikke viderefø-

rer de to ordninger.

Skole og Forældre

støtter ikke forslaget

om at ophæve revisionsbestemmelsen og ønsker loven revi-

deret.

Danmarks Almene Boliger

anfører, at reglerne om

sprogtests virker som et oplagt område, hvor der med fordel

kan afbureaukratiseres.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at evaluerin-

gerne af såvel reglerne om obligatoriske sprogprøver som

styrket forældreansvar viser, at der er store forskelle på både

skolernes og kommunernes praksis og anfører, at det kan

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt på grund af mang-

lende gennemsigtighed og forudsigelighed i forvaltningen af

reglerne, og at det kan udgøre et brud på den forvaltnings-

retlige lighedsgrundsætning.

Institut for Menneskeret-

tigheder

anbefaler derfor, at Børne- og Undervisningsmini-

steriet sikrer en ensartet anvendelse af reglerne.

Frie Skolers Lærerforening

anfører, at såfremt lovforsla-

get gennemføres, bør det som minimums sikres, at initiati-

verne også fremadrettet evalueres.

Institut for Menneske-

rettigheder

anbefaler, at såfremt reglerne om obligatoriske

sprogprøver fastholdes, bør der ske en løbende evaluering af

reglernes effekt, herunder hvilken effekt sprogprøverne har

på elevernes sprogkundskaber og trivsel, og om reglerne har

påvirket udsatte grupper som etniske minoritetsbørn, børn

med handicap og børn fra social udsatte familier særligt

hårdt.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler desu-

den, at der foretages en løbende evaluering af reglerne om

styrket forældreansvar, der undersøger, hvilken effekt reg-

lerne har på elevernes samlede og ulovlige fravær, herunder

om etniske minoritetsbørn, børn med handicap og socioøko-

nomisk udsatte børn samt deres forældre rammes særligt

hårdt af reglerne.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin-

gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af

26. marts 2019 skal ophæves, således reglerne om obligato-

riske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket foræl-

dreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck

m.v. videreføres i uændret form.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringspar-

ternes kritik over for lovforslaget og dermed til den uæn-

drede videreførelse af reglerne om obligatoriske sprogprø-

ver og styrket forældreansvar og bemærker i tråd med hø-

ringsnotat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Folke-

tingstidende [2018-19], 1. samling, at vurderingen fortsat

er, at hensynet til at løfte elever i udsatte boligområders

dansksproglige kompetencer for at sikre, at de kan få glæde

af undervisningen i skolen og i øvrigt sikre alle børn en god

skolegang, må veje tungere end de principielle holdninger,

som disse høringsparter giver udtryk for, jf. nærmere pkt.

2.2.1. og 2.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere be-

mærke, at følgende fremgår af det nærværende lovforslags

almindelige bemærkninger:

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

”For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver

vil Børne- og Undervisningsministeriet styrke vejledningen

ved at afholde virtuelle informationsmøder for forvaltning

og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprøver. Der-

udover vil ministeriet tilbyde hver relevant skole et spar-

ringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere foreslås

styrket formidling af viden og inspirationsmateriale på

emu.dk om gennemførelse og evaluering af obligatoriske

sprogprøver samt muligheden for at anvende sprogprøverne

som evalueringsredskaber.

For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet forventeligt iværksætte

en øget oplysnings- og vejledningsindsats med henblik på at

sikre kendskab til og implementering af reglerne. Eksempel-

vis afholdes et informationsmøde med relevante aktører, og

der udarbejdes en vejledningspakke om forebyggelse af sko-

lefravær. Denne vejledningspakke gøres tilgængelig for alle

kommuner på emu.dk.”

For så vidt angår bemærkningerne fra Frie Skolers Lærer-

forening og Institut for Menneskerettigheder vedrørende

fremadrettet evaluering, skal det bemærkes, at Børne- og

Undervisningsministeriet på sædvanlig vis vil følge med i

lovgivning under ministeriets ressort. Herudover er der ikke

truffet beslutning om særskilt evaluering af reglerne.

Børnerådet

anfører, at reglerne om obligatoriske sprogprø-

ver og styrket forældreansvar kan rejse et spørgsmål om in-

direkte diskrimination på grund af etnicitet og social status,

som ministeriet bør forholde sig til, når man trods evaluerin-

gerne ønsker at videreføre reglerne.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der er risiko

for, at reglerne om obligatoriske sprogprøver og styrket for-

ældreansvar udgør diskrimination afhængigt af, om reglerne

kan anses for saglige og proportionale. Det er

Institut for

Menneskerettigheder

opfattelse, at reglerne om obligatori-

ske sprogprøver overordnet anses for at forfølge et sagligt

formål, men ikke kan anses for nødvendige, egnede til at nå

målet om at styrke elevernes sprogkundskaber eller anses for

proportionale. Det er endvidere

Institut for Menneskeret-

tigheder

vurdering, at reglerne om styrket forældreansvar

overordnet må anses for at forfølge en sagligt formål, men at

der er risiko for, at reglerne ikke vil blive anset for proporti-

onale.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin-

gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af

26. marts 2019 skal ophæves.

Formålet med nærværende lovforslag er på den baggrund

alene at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26.

marts 2019, således at reglerne om obligatoriske sprogprø-

ver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gen-

nem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres

i uændret form.

Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder

og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning

af børne- og ungeydelsen m.v. blev indført ved lov nr. 278 af

26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om

friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service

og lov om en børne- og ungeydelse indført (Obligatoriske

sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean-

svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at

reglerne ikke rejser spørgsmål i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt

med artikel 2 i første tillægsprotokol til konventionen. Der

henvises til det oprindelige lovforslags nr. L 60 afsnit 4. om

forholdet til Danmarks internationale forpligtelser, jf. Fol-

ketingstidende [2018-19], 1. samling, tillæg A, L 60 som

fremsat.

Børnerådet

påpeger den korte høringsfrist for lovforslaget i

den offentlige høring og anfører, at

Børnerådet

er bekendte

med, at det har betydet, at flere med faglig viden og indsigter

i elementer i forslaget ikke har kunnet nå at svare inden for

fristen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et udkast

til lovforslag i perioden fra den 18. januar 2024 til den 1.

februar 2024 (15 dage) har været sendt i offentlig høring.

Den korte høringsfrist har været begrundet i hensynet til en

grundig politisk beslutningsproces, samt at der som følge af

lovens revisionsbestemmelse skal fremsættes forslag om re-

vision af loven i folketingsåret 2023-24. Ministeriet har an-

givet begrundelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.2.1. Obligatoriske sprogprøver

Børnerådet, Frie Skolers Lærerforening, Institut for

Menneskerettigheder

påpeger, at evalueringen af

reglerne om obligatoriske sprogprøver bl.a. indikerer, at

sprogprøver ikke har dokumenteret positiv effekt på elever-

nes sproglige udvikling og trivsel, og at sprogprøverne ikke

virker efter hensigten.

Frie Skolers Lærerforening

anfører

i den forbindelse, at den naturlige konsekvens må være, at

kravet om sprogprøver udgår og anbefaler, at revisionen

gennemføres som planlagt.

Børnerådet

er optagede af, at

elever i børnehaveklassen såvel som elever, der modtager

undervisning i dansk som andetsprog, støttes kvalificeret og

rettidigt i deres sproglige udvikling og anfører, at eleverne

ikke bør udsættes for prøver og test, som ikke er egnede til

at understøtte deres trivsel og faglige udvikling.

Børnerådet

udtrykker på den baggrund kritik over for, at man med lov-

forslaget ønsker, at kravet om obligatoriske sprogprøver vi-

dereføres.

vurderer, at der bør ses på forholdet mellem

indgrebet i elevernes rettigheder samt den øgede administra-

tive belastning og det formål, lovforslaget søger at opnå og

anfører, at det er problematisk, at resultatet af en prøve afgør,

hvorvidt et barn skal videre i sit skoleforløb frem for en pæ-

dagogisk vurdering.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at selvom

Børne- og Undervisningsministeriet vil styrke vejledningen

af forvaltningen og de skoler, der er omfattet af sprogprø-

verne, kan dette ikke i sig selv retfærdiggøre, at de obligato-

riske sprogprøver videreføres med de alvorlige konsekven-

ser, det kan have for de børn, der ikke består sprogprøverne

og anbefaler på den baggrund, at reglerne ikke videreføres.

Frie Skolers Lærerforening

anfører, at ressourcerne skal

bruges på at undervise de elever, som har sproglige udfor-

dringer i stedet for at teste elever udelukkende på baggrund

af deres bopæl. Det anføres endvidere, at det er forskelsbe-

handling, at elevens bopæl er udslagsgivende for, hvorvidt

der er krav om bestået sprogprøve.

Frie Skolers Lærerfor-

ening

finder desuden, at hverken elever i børnehaveklassen

eller på senere klassetrin skal gå i skole med bevidstheden

om, at en test kan afgøre, om man må fortsætte i næste klasse

sammen med sine kammerater.

BUPL

anfører, at det vil være et knæk for ethvert barn at

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

dumpe børnehaveklassen, og endnu mere problematisk når

det gælder børn i en udsat position.

BUPL

bemærker, at kon-

sekvensen kan blive, at både børn og forældre lægger afstand

til skolen og kommunen, at motivationen for at lære daler,

og at flere børn og deres familier føler sig forkerte og mis-

forstået.

Frie Skolers Lærerforening

anfører, at lærernes ressourcer

bør bruges på at løfte undervisningsopgaven, og at brugen af

tests eller andre evalueringsformer må bero på den professi-

onelles vurdering.

BUPL

anfører, at beslutningen om hvor-

vidt et barn skal gå børnehaveklassen om skal ligge hos bar-

nets forældre, lærere og pædagoger og ikke afgøres af en

sprogprøve.

Skolelederforeningen

anfører, at reglerne om

obligatoriske sprogprøver skal fastholdes, men uden at ele-

verne kan dumpe sprogprøven, da det vil kunne have en stor

effekt på deres trivsel. Det anføres endvidere, at såfremt en

elev vurderes til at gå et klassetrin om, skal det bero på en

professionel helhedsvurdering af eleven i skolen og i samar-

bejde med forældrene.

Danmarks Lærerforening

anfører med afsæt i en række af

resultaterne fra evalueringen af obligatoriske sprogprøver, at

lovgivningen om sprogprøverne bør ændres, således sprog-

prøven i stedet gøres til et pædagogisk redskab, som alle lan-

dets skoler kan vælge at anvende. Herudover anføres det, at

lovgivningen bør revideres, så den ikke lægger op til at sank-

tionere den enkelte elev, men derimod forpligter kommunen

og skolen til at prioritere de nødvendige ressourcer til den

opfølgende sprogstøtte i stedet.

Danmarks Lærerforening

fremhæver, at vurderingen af om eleverne skal gå en klasse

om, gå i sommerskole eller have frataget retten til supple-

rende undervisning i dansk som andetsprog bør bero på en

samlet faglig vurdering truffet lokalt i samarbejde med sko-

lens ledelse, de fagprofessionelle samt forældrene og ikke

med afsæt i et sprogprøveresultat alene.

Skole og Forældre

ønsker reglerne om obligatoriske sprog-

prøver revideret og anfører, at det er uhensigtsmæssigt at ud-

sætte børnehaveklassebørn for formaliserede stopprøver, da

det kan gå ud over børnenes lyst til at gå i skole, ligesom det

er uhensigtsmæssigt, at reglerne er målrettede udvalgte ud-

satte boligområder, da det ikke alene er blandt tosprogede

elever, at man finder de sprogsvage.

Skole og Forældre

be-

mærker hertil, at der hellere skal være forstærket fokus på

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kvalitet i sprogscreeningsredskaber, ledelsesmæssig priori-

tering af området og bedre muligheder for at rekruttere per-

sonale med speciale i dansk som andetsprog til skolerne.

anfører, at der er et behov for en fokuseret og systema-

tisk sprogstimuleringspraksis i børnehaveklasserne, som bør

være en integreret del af elevernes daglige skolegang.

Friskolerne

anfører, at der udestår en undersøgelse af, om

man ved en mere målrettet og systematisk praksis vedrø-

rende sprogprøver vil opnå resultater af bedre kvalitet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin-

gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af

26. marts 2019 skal ophæves, således reglerne om obligato-

riske sprogprøver i udsatte boligområder videreføres i uæn-

dret form.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringspar-

ternes kritik over for lovforslaget vedrørende reglerne om

obligatoriske sprogprøver og bemærker i tråd med hørings-

notat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Folketingsti-

dende [2018-19], 1. samling, at vurderingen fortsat er, at

hensynet til at løfte elever i udsatte boligområders dansk-

sproglige kompetencer for at sikre, at de kan få glæde af un-

dervisningen i skolen og i øvrigt sikre alle børn en god sko-

legang, må veje tungere end de principielle holdninger, som

disse høringsparter giver udtryk for.

Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at

kunne følge undervisningen i grundskolen. Et utilstrækkeligt

eller manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb,

som forfølger én resten af skoletiden. Andelen af mindre

gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med mere

end 30 pct. elever fra udsatte boligområder sammenlignet

med øvrige folkeskoler. Afprøvningerne skal ske i et trygt

miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbej-

dere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med

de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Skolele-

deren skal sikre, at forældrene er velorienterede om prøver-

nes gennemførelse og formål. Den obligatoriske sprogprøve

skal sikre, at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fæl-

lesskab i skolen, når de begynder i 1. klasse. For at sikre, at

sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på de omfattede

skoler også får glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve

giver for det faglige niveau mv., skal elever i 1.-9. klasse,

som modtager undervisning i dansk som andetsprog bestå

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at

eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som

andetsprog. Sprogstimuleringsforløbene skal tilrettelægges,

så der på kontinuerlig basis både er intensive forløb i og

uden for klasseværelset. Dermed fastholder man eleven som

en del af klassen. Udgangspunktet er, at der ikke sker en ud-

videlse i timetallet for eleverne, som omfattes af sprogstimu-

lering, og at tidspunkter for start og slut på skoledagen er de

samme. For så vidt angår elever, som må gå en klasse om,

vil det naturligvis påvirke elevens sociale liv, men her vur-

deres det, at hensynet til at løfte elevernes dansksproglige

kompetencer for at sikre det grundlæggende sprogligt ni-

veau, som er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i

folkeskolen, må veje tungere.

Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere be-

mærke, at følgende fremgår af det nærværende lovforslags

almindelige bemærkninger:

”For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver

vil Børne- og Undervisningsministeriet styrke vejledningen

ved at afholde virtuelle informationsmøder for forvaltning

og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprøver. Der-

udover vil ministeriet tilbyde hver relevant skole et spar-

ringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere foreslås

styrket formidling af viden og inspirationsmateriale på

emu.dk om gennemførelse og evaluering af obligatoriske

sprogprøver samt muligheden for at anvende sprogprøverne

som evalueringsredskaber.”

Frie Skolers Lærerforening

anfører for så vidt angår frie

skoler, at obligatoriske sprogprøver er en urimelig indgriben

i de frie skolers frihed. Det bemærkes i den forbindelse, at

det er i strid med dansk skoletradition at lovgive i forhold til,

hvilke elever, der kan rykke en klasse op på en fri skole, og

at de frie skoler til enhver tid selv må vurdere, hvilken un-

dervisning, der tjener elevens udvikling bedst.

Frie Skolers

Lærerforening

bemærker endvidere, at tilsynet med de frie

skoler også i de udsatte områder bør være tilstrækkeligt til at

kontrollere den enkelte frie skole.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i tråd med

høringsnotat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Fol-

ketingstidende [2018-19], 1. samling, at de frie grundskoler

er omfattet af reglerne om obligatoriske sprogprøver for at

sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 procent elever

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprog-

ligt niveau, som er nødvendigt for at kunne følge undervis-

ningen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at

benytte sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole.

For så vidt angår bemærkningerne om, at reglerne griber

ind i de frie skolers frihed, bemærkes, at det er korrekt, at

reglerne på dette ene punkt griber ind i de frie skolers sæd-

vanlige frihed, men at hensynet til at løfte elevernes dansk-

sproglige kompetencer for at sikre det grundlæggende

sproglige niveau, som er nødvendigt for at kunne følge un-

dervisningen i grundskolen, her må veje tungere.

Danmarks Almene Boliger

anfører, at når de målinger, en

udpegning som udsat boligområde baseres på, kan indeholde

tal, der er mere end to år gamle, så er virkeligheden, at et

boligområde kan have bevæget sig langt fra listerne og sta-

dig være omfattet af de obligatoriske sprogtests.

Danmarks

Almene Boliger

anfører endvidere, at tiltagene omkring de

udsatte boligområder har til formål at sikre en beboersam-

mensætning med flere såkaldte ressourcestærke familier, og

at et tiltag som obligatoriske sprogtests kan have den mod-

satte effekt og gøre det vanskeligere at tiltrække ressource-

stærke beboere.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et udsat

boligområde er defineret i § 61 a, stk. 1, i lov om almene

boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november

2023, som ikke berøres af nærværende lovforslag.

2.2.2. Styrket forældreansvar

Frie Skolers Lærerforening

påpeger, at det fremgår

af evalueringen af lov om styrket forældreansvar, at der er

sket et fald i elevernes ulovlige fravær, men at faldet allerede

startede inden lovens ikrafttræden, hvorfor faldet ikke alene

kan tilskrives loven.

bemærker, at det er vigtigt, at være

opmærksom på, at andre faktorer kan have bidraget til denne

udvikling, herunder den kommunale systematik og indsats.

Børnerådet

støtter ikke en videreførelse af reglerne om

standsning af børne- og ungeydelsen og opfordrer til, at der

kigges på de samlede regler for fravær, så de fremadrettet vil

tage en mere helhedsorienteret og forebyggende form, hvor

straf, disciplin og et individualiseret syn på fraværsproble-

matikker afløses af en forpligtigelse for skolerne til at ar-

bejde med tilhør, klassemiljøet og deltagelsesmuligheder i et

samarbejde med øvrige ressourcer omkring barnet, fx i regi

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

af barnets fritidsliv og/eller øvrige kommunale sociale ind-

satser.

anbefaler en ændring af loven, hvor kravet om fratagelse

af børne- ungeydelse bortfalder, og at der i stedet lægges

vægt på støttende foranstaltninger og konstruktiv dialog

frem for økonomiske sanktioner.

Skolelederforeningen

anfører, at såfremt forældre skal

sanktioneres med træk i børnechecken, skal socialforvaltnin-

gen tage beslutningen ud fra en helhedsvurdering af forhold

omkring barnet og familien og ikke alene på baggrund af

skolens fraværsregistrering.

Danmarks Lærerforening

anfører, at reglerne om styrket

forældre ansvar kommer til at være mod hensigten og undrer

sig over, at resultaterne fra VIVE’s evaluering ikke tages til

efterretning i lovforslaget.

Danmarks Lærerforening

anfø-

rer endvidere, at loven ikke tager højde for, hvad der ligger

til grund for fraværet, og at ansvaret for elevens fravær en-

tydigt lægges hos forældrene og ikke også hos skoleledelsen

og forvaltning.

Danmarks Lærerforening

fremhæver der-

for, at muligheden for fratagelse af børneungeydelsen på

grund af fravær helt bør fjernes.

Red Barnet

finder det kritisabelt, at der ikke med den fore-

slåede lovgivning kommer et opgør med argumentationen

om, at standsning af børnechecken kan få flere børn i skole

og bemærker, at en række børneorganisationer og eksperter

har peget på, at et højt fravær hos skolebørn som oftest skyl-

des andre faktorer end manglende forældreansvar.

Red Bar-

net

opfordrer til, at for højt skolefravær ikke straffes ved

standsning af børnechecken, men at andre og mere valide

værktøjer tages i brug for at sikre, at der ses og handles på

de underliggende årsager til børns skolefravær for derved at

sikre både børnenes trivsel og lavere skolefravær.

BUPL

an-

fører, at skolefravær har mange og ofte komplekse årsager,

som har rod i familien, og at straffe forældrene økonomisk

er derfor kun at forværre familiens forudsætninger for at

kunne hjælpe barnet tilbage i skole.

BUPL

anfører endvi-

dere, at der frem for straf er behov for pædagogiske indsatser

ude på skolerne og i familien, som tager hånd om både bar-

nets og evt. familiens udfordringer.

UNICEF Danmark

fin-

der det tvivlsomt på baggrund af det foreliggende videns-

grundlag at konkludere, at sanktionerne eller truslen om

sanktioner vil være afgørende for at mindske omfanget af det

ulovlige fravær og anfører, at årsagen til højt skolefravær

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kan have mange årsager.

UNICEF Danmark

finder det sær-

ligt vigtigt, at ordningen med standsning af børnecheck, den

tilhørende evaluering forud for ophævelse af revisionsbe-

stemmelsen samt den fremadrettede indsats især bør ind-

drage hensynet til række rettigheder og principper i FN’s

Børnekonvention.

Flere høringsparter henviser til lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvoraf det fremgår, at elever med højt ulovligt

fravær generelt befinder sig i en udsat position og har kom-

plekse udfordringer. Det gør sig gældende for

Frie Skolers

Lærerforening, Friskolerne, Red Barnet

UNICEF

Danmark. Red Barnet

anfører, at komplekse udfordringer

og udsathed ikke kan afhjælpes ved at straffe forældrene

økonomisk, samt at reglerne om styrket forældreansvar sær-

ligt går ud over familier i socialt udsatte positioner.

Skolele-

derforeningen

finder det problematisk at loven særligt ram-

mer de svageste familier med børn i komplekse udfordringer

og i en udsat position, da det ofte er dem der har højt ulovligt

fravær.

Skole og Forældre

anfører, at der er en overhæn-

gende risiko for, at fratagelse af børneydelsen bidrager til at

marginalisere familier og børn, der i forvejen er i en vanske-

lig situation.

UNICEF Danmark

udtrykker bekymring for

den negative effekt, ordningen har på børn, der har kom-

plekse udfordringer og befinder sig i udsatte positioner.

Bør-

nerådet

finder det problematisk, at reglernes formål isoleret

er at nedbringe ulovligt fravær ved at straffe familier økono-

misk og anfører, at regler vedrørende skolefravær i stedet

bør have som hovedformål at bidrage til trivsel og deltagel-

sesmuligheder i skolens fællesskab.

Danske Handicapor-

ganisationer

anfører, at det strider mod god og ordentlig be-

handling, når landets skoler skal bruge straf eller trussel om

samme, som en måde at få børn i skole på, og at skole og

kommune i stedet skal se nærmere på familiens samlede si-

tuation og analysere sig frem til, hvorfor barnet ikke kommer

i skole.

Danske Handicaporganisationer

udtrykker desu-

den bekymring for, at børn og unge, samt deres familier, bli-

ver endnu mere marginaliserede – og at det dermed bliver

sværere at komme tilbage i skole, når børne- og ungeydelsen

fjernes.

Flere høringsparter er kritiske over, at reglerne om styrket

forældreansvar kan skade samarbejde mellem skole og for-

ældrene.

UNICEF Danmark

anfører f.eks., at ordningen

har været udsat for megen kritik, og at det bl.a. er blevet

fremhævet, at muligheden for fratagelsen af børne- og unge-

ydelsen grundet fravær virker mod hensigten, i og med det

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kan forsage betydelige brud i den altafgørende tillid mellem

forældre og skole.

Frie Skolers Lærerforening

stiller sig

kritiske over for værktøjet og mener, at det er direkte skade-

ligt for det gode og konstruktive skole/hjem-samarbejde.

anfører, at loven kan underminere relationen og tilliden mel-

lem familierne og eleverne og medarbejdere, skole samt for-

valtning.

Børnerådet

anfører, at det er alvorligt, at reglerne

har negative afledte konsekvenser for skole-hjem-samarbej-

det og evt. samarbejde på tværs af skole- og socialforvalt-

ning.

Skolelederforeningen

bemærker, at skolen skal sam-

arbejde med forældrene, og ikke indirekte være med til at

straffe dem via fraværsregistrering, da det vil ødelægge re-

lationen og dermed samarbejdet.

BUPL

anfører, at der er ri-

siko for, at forældrene kommer til at opfatte pædagoger og

lærere som myndighedspersoner frem for tillidsfulde samar-

bejdspartnere, og det ødelægger det vigtige samarbejde med

forældrene, som netop er en forudsætning for at komme fra-

været til livs.

En række høringsparter har bemærkninger vedrørende im-

plementering af reglerne om styrket forældreansvar i kom-

munerne.

UNICEF Danmark

udtrykker bekymring for, at

ordningen implementeres forskelligt fra kommune til kom-

mune, hvilket øger vilkårligheden, og dermed svækker rets-

sikkerheden omkring ordningen.

UNICEF Danmark

anbe-

faler med udgangspunkt i børns rettigheder og principperne

i FN´s Børnekonvention, at centrum for diskussionen og ind-

satsen om skolefravær tager udgangspunkt i hensynet til bar-

net eller den unges trivsel, betryggende årsagsforklaring,

hjælp og forebyggelse i samarbejde med barnet/den unge og

familierne, med særligt fokus på børn i udsatte positioner, at

skolerne forpligtes til at udarbejde lokale fraværspolitikker

samt at børn og unge i højest mulig grad inddrages i egne

sager om skolefravær.

Red Barnet

anfører, at det er lykke-

des en del kommuner at mindske ulovligt fravær stort set

uden, at den eksisterende lovgivning har været brugt.

Danmarks Almene Boliger

udtrykker bekymring for, at

brug af bestemmelsen kan få store konsekvenser for økono-

misk trængte familier.

Danmarks Almene Boliger

anfører,

at det ud fra evalueringen ser ud til, at der er et væsentligt

administrativt merarbejde med et usikkert resultat, og at det

derfor kan overvejes, at man som led i afbureaukratisering

flytter midler fra merarbejdet til opsøgende indsatser, der

skal have til formål at sikre udsatte børn en bedre og stabil

skolegang. Det anføres i forlængelse heraf, at hvis regerin-

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

gen ikke er indstillet på at fjerne reglerne, så bør revisions-

bestemmelsen ændres frem for at afskaffes, så VIVE’s an-

befaling om at følge udviklingen kan blive realiseret.

NOISE

anbefaler, at reglerne om styrket forældreansvar af-

skaffes, og at der i stedet ses på, hvordan der kan gives mere

kapacitet til skolerne i forhold til at forebygge og håndtere

fravær. Dertil peger

NOISE

på en række konstitutive og ne-

gative effekter ved loven, heriblandt at loven har et ensidigt

fokus på ulovligt fravær, at loven individualiserer årsagerne

til problemet, at loven indeholder rettighedsskred, at loven

ikke virker efter hensigten og rammer socialt skævt, at loven

svigter børnene og deres forældre, at loven mistænkeliggør

forældre og vanskeliggør et tillidsfuldt skolehjemsamar-

bejde, samt at loven sætter professionelle under krydspres

mellem sanktion, relation og motivation.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin-

gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af

26. marts 2019 skal ophæves, således reglerne om styrket

forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne-

check m.v. videreføres i uændret form.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringspar-

ternes kritik over for lovforslaget vedrørende reglerne om

styrket forældreansvar og bemærker i tråd med høringsnotat

til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Folketingstidende

[2018-19], 1. samling, at vurderingen fortsat er, at hensynet

til at løfte elever i udsatte boligområders dansksproglige

kompetencer for at sikre, at de kan få glæde af undervisnin-

gen i skolen og i øvrigt sikre alle børn en god skolegang, må

veje tungere end de principielle holdninger, som disse hø-

ringsparter giver udtryk for.

Det er en væsentlig del af forældreansvaret at sikre, at bør-

nene går i skole og deltager i undervisningen. Langt de fleste

forældre tager deres ansvar på sig. Men der er også foræl-

dre, som ikke tager ansvaret på sig og overlader barnet til

sig selv. Det kan skade barnet. Og det kan have konsekven-

ser for skolerne, som kan have svært ved at løfte opgaven,

både i forhold til de elever, der har højt fravær, og i forhold

til den resterende del af klassen. Det følger af folkeskolelo-

vens § 35, at forældremyndighedens indehaver eller den, der

faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfyl-

der undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i ve-

jen herfor. Børne- og ungeydelsen er en ydelse, som knytter

sig til det at have børn, og derfor er det naturligt at inddrage

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

den i overvejelser om at motivere forældremyndighedsinde-

havere til at løfte deres forældreansvar i forhold til deres

børns skolegang. Formålet med reglerne om styrket foræl-

dreansvar er, at der bliver sat så tidligt ind som muligt på

skolerne for at nedbringe elevernes fravær og håndtere de

bagvedliggende årsager. Samtidig møder forældrene en

konsekvens, såfremt de ikke sikrer, at deres barn deltager i

undervisningen. Deltagelsen i undervisningen er netop en

helt nødvendig forudsætning for at kunne opnå viden og

kundskaber, ligesom det styrker elevens tilhørsforhold til det

sociale fællesskab, som klassen udgør. Desuden skal kom-

munen altid i de tilfælde, hvor kommunen modtager en un-

derretning efter § 133, stk. 2, i Barnets lov, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 83 af 25. januar 2024 (tidligere § 153, stk. 2 i lov

om social service), vurdere, om underretningen giver anled-

ning til, at der, sideløbende med afgørelsen efter § 134 i Bar-

nets lov (tidligere § 155 c i lov om social service), er et behov

for særlig støtte hos barnet eller den unge. Ulovligt skole-

fravær er bekymrende adfærd og kan være udtryk for, at bar-

net eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunen

skal derfor vurdere underretningerne med henblik på at af-

klare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte,

jf. §§ 134 og 137 i Barnets lov (tidligere §§ 155 og 155 a i

lov om social service).

Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere be-

mærke, at følgende fremgår af det nærværende lovforslags

almindelige bemærkninger:

”For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet forventeligt iværk-

sætte en øget oplysnings- og vejledningsindsats med henblik

på at sikre kendskab til og implementering af reglerne. Ek-

sempelvis afholdes et informationsmøde med relevante aktø-

rer, og der udarbejdes en vejledningspakke om forebyggelse

af skolefravær. Denne vejledningspakke gøres tilgængelig

for alle kommuner på emu.dk.”

For så vidt angår UNICEF Danmarks bemærkning vedrø-

rende inddragelsen af hensynet til en række rettigheder og

principper i FN’s Børnekonvention, skal Børne- og Under-

visningsministeriet bemærke, at der i forbindelse med afgø-

relse om standsning af børnecheck indgår de nævnte hensyn.

Danske Handicaporganisationer

henviser til en principaf-

gørelse fra Ankestyrelsen vedrørende undskyldelige om-

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

stændigheder, som kan gøre, at forældre ikke skal have fjer-

net deres børne- og ungeydelse, hvor Ankestyrelsen lagde

vægt på, at et handicap hos barnet eller den unge vil være en

undskyldelig omstændighed.

Danske Handicaporganisati-

oner

anfører, at der fortsat kan være grupper af de børn og

unge, som i dag mistrives og derfor har massivt fravær i sko-

len, som har et handicap, og at det kræver en solid helheds-

orienteret indsats fra skole, forældre og kommunen, når

disse børn skal tilbage i skole – og en fratagelse af børne- og

ungeydelsen i den sammenhæng hverken fordrer et godt

samarbejde eller ansporer til den rette hjælp for barnet, den

unge eller familien. Det anbefales i forlængelse heraf, at det

tydeliggøres i loven, at funktionsniveauet hos den gruppe af

børn og unge, er en undskyldelig omstændighed, som gør, at

børne- og ungeydelsen ikke skal fratages forældrene.

Dan-

ske Handicaporganisationer

anfører endvidere, at en for-

ældres handicap i dag ikke er en undskyldelig omstændig-

hed, eller at det i hvert fald er uklart. På den baggrund anbe-

faler

Danske Handicaporganisationer,

at det også skrives

ind i loven, at handicap hos forældre kan være en undskyl-

dende omstændighed.

Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at det

følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober

2019 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at

en elevs udeblivelse fra undervisningen i folkeskolen regi-

streres som ulovligt fravær, medmindre der er tale om fra-

vær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lig-

nende. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, at fra-

vær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende

foreligger, når en elev på grund af smittefare eller af hensyn

til elevens sundhed eller velfærd ikke kan møde frem til un-

dervisningen.

For så vidt angår bemærkningen om hvorvidt handicap hos

forældre kan være en undskyldende omstændighed, skal mi-

nisteriet bemærke, at det er korrekt, at det ikke fremgår af

loven. Det er ministeriets vurdering, at det efter konkrete

omstændigheder vil kunne indgå i afklaringen af, om der er

tale om undskyldelige omstændigheder for ulovligt skolefra-

vær, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

standsning af børne- og ungeydelsen, at fraværet har sam-

menhæng med, at forældrene har et handicap.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige æn-

dringer i lovforslaget. Der er alene foretaget enkelte ændrin-

ger af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter i lov-

forslaget, herunder angivet begrundelse for den korte hø-

ringsfrist.