Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 142:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, fru Sara Emil Baaring. Værsgo.

Tak for ordet. I 2019 blev loven om regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar vedtaget med en revisionsbestemmelse. Evalueringen af lovens virkning fik vi i januar sidste år. Der tegner sig ikke et billede af en bragende succes. En del af årsagen til det findes uden tvivl i det faktum, at vi i de år gennemgik nedlukninger og distancerende fjernundervisning på grund af covidpandemien. Men det grundlag, som lovgivningen blev til på, mener vi ikke har ændret sig. Vi ved, at et barns forudsætning for læring og trivsel styrkes gennem sproglig mestring. Det kan der ikke være tvivl om. At sikre, at vores børn behersker det danske sprog, er en helt central løftestang for, at de kan tage del i fællesskabet og indgå i undervisningen i alle fag.

De obligatoriske sprogprøver blev indført for at mindske fagligt efterslæb hos børn i udsatte boligområder. De blev indført for at sikre, at børn havde tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne følge med i undervisningen i grundskolen og begå sig socialt. Det er forudsætningen for, at børn kan tage del i fællesskabet i skolen. Hos børn med højt fravær ser vi desværre ofte, at barnet står uden for fællesskabet. Det skaber dårlige forudsætninger for at lære og trives, når al energien bliver brugt på at kæmpe sig vej ind i fællesskabet for at blive set og mødt som det barn, man nu er.

Det er ikke ny viden. Vi har længe vidst, hvor vigtig en rolle skolen spiller for børns trivsel og socialisering. Og her kender lærerne og pædagogerne på skolen deres rolle. De ser det, når stolen står tom i klasselokalet; de skriver til forældrene og drager omsorg. Så de prøver at gå ind i sagen, når de konstaterer et højt fravær. Det arbejde kan vi ikke sætte spørgsmålstegn ved. Men de kan ikke stå alene med deres ansvar, langtfra. I de fleste tilfælde kommer vi langt med et forpligtende skole-hjem-samarbejde med forældrene, og heldigvis for det. Men det lykkes ikke altid, og netop derfor er det vigtigt, at vi tør stille krav. Vi skal som samfund stille krav om, at forældrene lever op til deres ansvar som værger, for alle børn har ret til undervisning. Så det er børnene, det handler om, og det skal kunne have konsekvenser, hvis forældrene ikke bakker deres børn op og hjælper dem med at lære sproget og at socialisere sig i skolen.

Det er igennem ordene, vi lærer hinanden at kende. Det er igennem sproget, vi deler vores drømme. Og det igennem dialogen, vi bygger broer mellem verdener. Det må og skal være vores ansvar at støtte børnene, og det gør vi med dette lovforslag.

Med disse bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokratiet stemmer for lovforslaget. Og så skal jeg hilse fra Dansk Folkeparti, der ligeledes bakker op.

Der er to korte bemærkninger indtil videre, og den første er fra hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for det. Jeg skal simpelt hen lige forstå, om den første del af indlægget fra den socialdemokratiske ordfører skal forstås sådan, at man fuldkommen forkaster resultaterne fra VIVE, altså i evalueringen af rapporten her. Det lyder, som om man, fordi der har været en coronaperiode i mellemtiden, så faktisk ikke mener, at rapportens konklusioner står til troende og er noget, der kan bruges. Så nævner ordføreren til sidst, at det er vigtigt at støtte børnene, og det er vi helt enige i i SF. Det her med at give en fraværsstraf er jo ikke en støtte, det er jo det modsatte, det er jo en straf. Så hvordan er det, Socialdemokratiet forstår en fraværsstraf som netop støtte?

Ordføreren.

Det er en støtte, når børnene ikke bliver støttet i at komme af sted om morgenen. Når en forælder vælger ikke at melde afbud i 10-12 dage og forklare, hvorfor barnet ikke er i skole, så er det at støtte op at tage børnenes parti i det her, og det gør vi ved at sikre, at der bliver taget et ansvar.

Spørgeren.

Hvad så med den første del af spørgsmålet? Anerkender Socialdemokratiet ikke VIVE's evaluering og de resultater, der ligger her? Og er ordføreren så uenig i det, ministeren, hr. Mattias Tesfaye, som også er socialdemokrat, udtalte i et samråd sidste år, nemlig at vi risikerer at skabe et pres på familier, som i forvejen er i en meget svær situation? Evalueringen viser jo netop, at man skubber til nogle familier, der er på kanten af samfundet i forvejen.

Ordføreren.

Det, man også skal lægge sig på sinde, er, at inden man har gjort det her, så har der været et meget stort samarbejde med hjemmet. Der har jo været samtaler på skolen. Der har været gjort utrolig meget for at prøve at skabe et større skole-hjem-samarbejde. Så det her er jo den yderste konsekvens, og der synes jeg, faktisk, at man tager børnenes parti.

Jeg vil lige erindre spørgeren om, at ministre kun omtales ved deres ministertitel og ikke ved navn. Den næste korte bemærkning er til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Det er lidt det samme for mig. Hvordan kan det være socialdemokratisk politik, at til de børn, der har det allersværest i skolen, er svaret fra Socialdemokratiet, at man gør familien fattigere?

Ordføreren.

Men det er jo også en falliterklæring, at vi ikke støtter børnene i, at deres forældre åbenbart skal have det skub, der skal til, for at børnene kan komme af sted. Vi snakker om 10-12 dage, hvor man ikke har meddelt skolen, hvorfor barnet er syg. Det er jo ikke, fordi barnet har lungebetændelse eller noget. Det er simpelt hen det, at barnet ikke dukker op, uden forklaring at der en forklaring på det. Der synes jeg faktisk, at det er på sin plads, at vi tager børnenes parti i det her.

Spørgeren.

Er det virkelig at tage børnenes parti? Altså, hvad tænker Socialdemokratiet om, at lærerne siger, at det her går ud over relationen mellem lærere og elever og forældre?

Ordføreren.

Men inden det her har der jo været et meget udvidet skole-hjem-samarbejde. Der har været opstart og dialog fra skolens side og fra ledelsens side, så det her er den yderste konsekvens. Det sker jo, når en familie vælger overhovedet ikke at samarbejde, og så synes jeg faktisk, at vi skal være på børnenes side.

Næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Jeg har nærmest aldrig oplevet, at der er nogen familier, der får det nemmere af, eller nogen børn, der får det bedre af, at familien bliver fattigere, og jeg har alligevel arbejdet med udsatte børn og unge som socialrådgiver. Og jeg tænker bare: Hvordan skal det overhovedet kunne hjælpe børn eller unge, der har svært ved at komme af sted i skole, at de så måske i familien heller ikke har råd til, at de kan komme til fodbold? Nu bliver det godt nok meget lavpraktisk. Men selv om ordføreren siger, at det er i yderste konsekvens, så kan jeg bare ikke se, hvordan relationen mellem familie og lærer og familiens økonomi bliver værre af at tage barnets parti eller af at se det fra barnets perspektiv og være på barnets side. Det bliver ordføreren simpelt hen nødt til at sætte nogle flere ord på.

Det får ordføreren mulighed for nu.

Tak. Igen vil jeg sige, at det her jo er, når der er fravær, uden at man har meddelt en årsag. Når man er skolelærer, hvilket jeg i øvrigt også var for ikke så lang tid siden, så har man jo forinden en ret kraftig dialog med familien. Det her er jo eksempler, hvor familierne fuldstændig modsætter sig skole-hjem-samarbejdet, og der synes jeg egentlig, at det er på sin plads, at vi stiller os på børnenes side og prøver at give nogle sanktioner, der gør, at vi får forældrene på banen på det her område.

Spørgeren.

Så vil jeg spørge ordføreren, som har et skolelærerperspektiv: Hvordan tænker du at det vil få forældrene mere på banen eller gøre det bedre og nemmere for barnet at komme i skole eller nemmere for familien at tage kontakt, at man gør dem fattigere, og at der pludselig også er lagt en sanktion ind i det samarbejde mellem skole og hjem?

Jeg er helt sikker på, at vi finder ud af tiltaleformerne, men for nu lige at være sikker på at følge op vil jeg sige, at vi hverken er Des eller dus her i Folketinget, men at vi omtaler hinanden i tredje person.

Ordføreren.

Igen må jeg bare sige, at det her med, at forældre modsætter sig skole-hjem-samarbejdet, på ingen måde kan være barnets tarv. Og et barn, der ikke kommer i skole, går jo glip af en hel masse ting og er ikke en del af fællesskabet i klassen og oplever ikke trivsel. Altså, vi bliver nødt til at understøtte børnene i forhold til det her, og der kan en sanktionsmulighed være vejen frem.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag sikrer vi, at reglerne om de obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og muligheden for standsning af børnechecken videreføres. Det var VLAK-regeringen, der indførte obligatoriske sprogprøver som en del af indsatsen mod at bekæmpe parallelsamfund. Det gjorde vi, fordi vi mente, at det var vigtigt at mindske det faglige efterslæb hos skoleelever, der bor i udsatte boligområder, både for børnenes egen skyld, men også for samfundets skyld på den lange bane. For hvis vi ikke sikrer, at børnene taler tilstrækkelig godt dansk, risikerer vi, at de vil halte bagefter resten af skoletiden og for den sags skyld måske endda også resten af livet, og det kan vi ikke være bekendt.

Derfor støtter vi i Venstre også, at forslaget her videreføres, og vi bakker op om lovforslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen. Den næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Forslaget her i dag lægger jo bl.a. op til, at man kan fortsætte med at straffe børnefamilier økonomisk, hvis et barn ikke kommer i skole. Det betyder, at kommunerne ved ulovligt fravær på mere end 15 pct. inden for et kvartal kan trække i ydelsen, der tilgår familien. Det mener vi i SF er forkert. Det er ikke den rigtige måde at bekæmpe et højt fravær på.

Vi er ikke uenige i, at børn selvfølgelig skal være i skolen, og at et højt fravær ikke er godt, og det skal modarbejdes, men at en økonomisk straf skulle være løsningen, er der ikke meget der tyder på. Det kan føre til en negativ spiral, når man straffer familier økonomisk, en spiral, der samtidig rammer de mest sårbare børn og familier. For vi skal huske på, at et ulovligt fravær ofte er symptomer på noget andet. Mange af de her børn befinder sig i udsatte positioner og står over for komplekse problemer. Det kan være diagnoser, mistrivsel, at man står midt i en skilsmisse i familien, at der er sociale udfordringer i hjemmet, og alle de ting kan gøre det svært for et barn at komme i skole, men en økonomisk straf hjælper jo ikke på nogen af de problemer.

Hvis man skubber til folk, som står med benene solidt plantet på jorden, så kan de fleste klare det, og nogle skubber tilmed lidt igen, og hvis man skubber til folk, som står på sikker grund, så er der nogle, der rykker sig, men hvis man skubber til folk, som står på kanten, så risikerer man at skubbe dem ud over kanten, og sådan er det med den her økonomiske straf. Fratagelsen af børne- og ungeydelsen er ikke noget, der hjælper familierne, men det skubber til i forvejen udsatte familier. Det hjælper ikke et godt samarbejde mellem forældre, skole og kommune, og det vil heller ikke hjælpe barnet på rette vej, men det vil blot marginalisere nogle familier endnu mere. Hvis man vil fokusere på at nedbringe skolefraværet, så ved vi, at det, der virker, er at prioritere trivslen og de helhedsorienterede sociale indsatser, som heldigvis også ofte er det, der først bliver sat i værk derude.

VIVE har jo evalueret den her fraværsstraf, og de understreger, at de børn og unge, der har et højt ulovligt fravær, befinder sig i udsatte positioner med komplekse udfordringer. Det er familier, som ofte er uden uddannelse, job, det er lavindkomstfamilier, familier med hyppige skift i skole og familier, der kæmper med psykiske lidelser, misbrug og sigtelser, og at de skulle få hjælp af en økonomisk straf, er meget svært at se, og det følger jo heller ikke af konklusionen af VIVEs rapport. Samtidig påpeger VIVE, at faldet i det ulovlige fravær allerede er sket, før loven træder i kraft og sanktionerne indføres. Det skyldes skolernes trivselsmæssige og faglige indsatser, som bidrager til adfærdsændringen. Desuden viser rapporten, at brugen af den økonomiske straf jo kun er begrænset, men at den ikke kan sandsynliggøre et fald i elevernes fravær. Derfor synes jeg, at man bør lade være med at videreføre fraværsstraffen, og jeg vil også opfordre ministeren til at følge sine egne udtalelser fra et samråd her i Tinget sidste år, som jo netop var, at man risikerer at skubbe til i forvejen socialt udsatte familier. Fraværsstraffen løser ikke problemerne med ulovligt fravær, den hjælper ikke familierne, og den skaber blot større problemer. Derfor stemmer SF imod lovforslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Med dette lovforslag foreslås det at videreføre reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder. I Liberal Alliance er vi glade for, at reglerne bliver videreført. Det er nemlig altafgørende, at alle børn lærer at tale dansk, så de har de bedste forudsætninger for at indgå i et fællesskab og blive undervist i skolen. For der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at kunne tale dansk, hvis man skal vokse op i Danmark og være en del af samfundet. Derfor er det også positivt, at børnene testes, så vi ikke efterlader nogen børn på perronen.

Samtidig foreslås det med dette lovforslag at videreføre reglerne om et styrket forældreansvar gennem muligheden for standsning af børnechecken. Det er vigtigt, at alle børn modtager undervisning, men det er i sidste ende forældrenes ansvar, at deres børn kommer i skole om morgenen. Desværre er det ikke alle forældre, der forstår, at det er deres ansvar, og det går selvfølgelig ikke. Muligheden for standsningen af børnechecken er et tiltag for at rette op på den her udfordring.

I Liberal Alliance anerkender vi fuldt ud, at der er nogle børn, der har et fravær på langt over 15 pct., fordi de lider af skolevægring. Det er meget bekymrende, at der er børn, der er væk fra skolen i flere måneder, og nogle gange er det i årevis, fordi de har så ondt i maven, når de skal ud ad døren om morgenen. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at vi ikke er ude på at straffe forældre med skolevægrende børn, når vi gør det muligt at standse børnechecken.

Vi skal hjælpe de børn og deres forældre, og det er også derfor, at vi i Liberal Alliance i folkeskoleforhandlingerne har kæmpet hårdt for, at vi får en undersøgelse af skolevægringen. For vi ved slet ikke nok om det i dag, og vi må altså ikke lade de her børn i stikken, hvad vi i nogen grad gør i dag. Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at hilse fra min kollega fra De Konservative og sige, at de støtter det her forslag.

I foråret 2018 blev flere partier enige om en delaftale på undervisningsområdet med et formål om at bekæmpe parallelsamfund, og det betød bl.a., at man vedtog den her lov, der indførte obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og et styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnechecken. Af den lov fremgår der en revisionsbestemmelse, som medfører, at regeringen skal fremsætte forslag om revision af loven, og det er så med det her lovforslag, at man foreslår at fjerne revisionsbestemmelsen, således at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

I Danmarksdemokraterne er vi umiddelbart positive over for forslaget, da vi grundlæggende bakker op om ordningen med obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, fordi sprogkompetencer er en forudsætning for børnenes faglige og sociale udvikling i skolen. Samtidig aftalte man også, at forældrene skulle tilskyndes til at sikre, at deres børn kommer i skole – netop ved at børnechecken risikerer at bortfalde, hvis et barn har mere end 15 pct. ulovligt fravær i løbet af et kvartal. Og begge initiativer skulle bidrage til, at flere børn fra udsatte områder og familier forankres i folkeskolen og får det udbytte af deres skolegang, som er en forudsætning for også at fungere i samfundet senere i livet.

Jeg ved godt, at der herinde er delte meninger vedrørende risikoen for, at man får frataget børnechecken, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at reglerne her handler om ulovligt fravær, dvs. fravær uden tilladelse og fravær, der ikke skyldes sygdom, læge- eller tandlægebesøg eller funktionsnedsættelser.

Vi har også netop her tidligere på året haft et samråd i udvalget, netop omkring det her, og der havde DR jo dokumenteret, at mere end 15.000 elever havde ulovligt fravær i skoleåret 2021-2022, men at kun i 4 pct. af tilfældene havde kommunalbestyrelsen frataget familien børnechecken. Og det indebærer bl.a., at når en elev har 15 pct. eller mere ulovligt fravær i løbet af et kvartal, så skal skolelederen indberette det til kommunalbestyrelsen, og så er det kommunalbestyrelsens opgave at vurdere, om elevens forældre skal have trukket børne- og ungeydelsen for et kvartal.

Jeg vil bare lige fra Danmarksdemokraternes side sige, at det er vigtigt, at forældrene tager et forældreansvar. Tit og ofte synes jeg man snakker meget om skolerne og lærerne og om børnene, men tit og ofte glemmer man, at der også er nogle forældre, som har et ansvar for først og fremmest at opdrage deres børn, men også for at sikre, at de får nogle gode rammer, og hjælpe dem godt på vej.

Så vil jeg sige, at jeg tror, ministeren sagde på det samråd, og det kan godt være, at jeg husker forkert – for jeg mener nemlig også, at ministeren undrede sig over, at det ikke blev anvendt i højere grad – at han vil gå i dybden med det, også i forhold til at VIVEs undersøgelse viser, at de muligheder, man har for det her, ikke bliver brugt i det omfang, man måske kunne. Men det kan ministeren måske fortælle lidt om, når han kommer herop, altså hvad det skyldes. Som jeg mener jeg læste i høringssvaret fra KL, skyldes det, at der er meget bureaukrati omkring det. Jeg ved ikke, om der er nogle ting, man kan gøre nemmere for kommunerne i forhold til administrationen af det. Men det kan være, at ministeren kigger videre på det; det var i hvert fald det, jeg fik indtryk af under samrådet.

Men i Danmarksdemokraterne er vi positivt indstillede over for forslaget. Og så vil jeg sige tak for ordet.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Lars Arne Christensen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I 2018-2019 valgte et flertal bestående af den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet med Dansk Folkeparti at indgå en aftale, og denne lov optræder som en del af aftalen. Der var tale om en udmøntning af en delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund. Lovforslaget indførte sprogprøver i børnehaveklassen kombineret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Desuden styrkede man forældreansvaret ved at indføre mulighed for bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen. Sluttelig indførte man en revisionsbestemmelse i loven, der skulle sikre, at man evaluerede, om loven havde den virkning, man ønskede, og netop det behandler vi i dag.

For i dag sigter vi imod at ophæve denne revisionsbestemmelse. Det gør vi, fordi vi i januar 2023 lige præcis havde denne evaluering af loven. Jeg ønsker at fremhæve en ting, der betyder noget for mig, fra evalueringen. Evalueringen peger på, at reglerne har ført til en øget bevidsthed hos forældrene omkring deres børns fravær, evalueringen peger på, at højt fravær særlig er et problem hos udsatte børn. Det kommer som sådan ikke som en særlig stor overraskelse, men det påpeger vigtigheden af, at alle omkring barnet er meget opmærksomme på barnets ve og vel. I Island er de med den islandske børnereform blevet bedre til at følge op på mistrivsel blandt børn. Her er det blevet en lov, at alle omkring barnet skal samarbejde om bedre trivsel hos barnet, både skole og forældre. For der er også et forældreansvar, når børn mistrives. Vi kan ikke som samfund acceptere, at nogle forældre enten er ligeglade med fraværende børn eller måske ikke helt evner at hjælpe deres børn i skole. Der må vi som samfund træde til og sige fra som f.eks. konkret her ved ulovligt frafald med bortfald af børnecheck.

Det betyder ikke, at Moderaterne eller jeg vil diktere privatlivet hos familierne, men trivslen hos vores børn er ikke kun et ansvar, der løftes i skolen, i sfo'en og i fodboldklubben. Derfor mener vi, at det er på sin plads, at der i yderste instans er konsekvenser for familier med børn, der har ulovligt fravær. Tillad mig dog alligevel at knytte en enkelt kommentar til dette lovforslag. Datagrundlaget er spinkelt, og det er præget af at være foretaget under covid-19-årene. Derfor mener vi i Moderaterne også, at det er på sin plads, at vi på almindelig vis følger lovens virkning. I dag behandler vi dog revisionsbestemmelsen og en ophævelse af den. Det støtter vi i Moderaterne. Tak for ordet.

Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for det. Jeg kender ordføreren som en, der sætter sig godt ind i tingene og jo også har læst VIVE's evaluering. Derfor vil jeg gerne spørge til ordførerens syn på noget af det, forskerne bag evalueringen udtaler. Det er jo bl.a., og nu citerer jeg: »et højt skolefravær er ofte udtryk for, at en elev befinder sig i en udsat og sårbar position. Det er et signal om, at noget ikke er nødvendigvis, som det skal være, og derfor er økonomiske sanktioner næppe den rette løsning«. Det er altså konklusionen fra forskerne bag evalueringen. Hvilket indtryk gør det på Moderaternes ordfører?

Ordføreren.

Der jo selvfølgelig grader af fravær, og det, vi er ovre i her, er der, hvor vi er ude i det, som vi kalder ulovligt fravær. Ordføreren for Danmarksdemokraterne nævnte også procentsatserne; der er 5 pct., der har ulovligt fravær, men der er kun 4 pct., der får konsekvenser af det af økonomisk karakter. Så jeg tænker også, at kommunerne kunne gå ind og ligesom regulere, hvor det er, man skal sætte ind med den økonomiske konsekvens. Men det er jo selvfølgelig en balancegang her.

Vi har noteret os hos Moderaterne, at der er det her spinkle datagrundlag. Det er sådan, at Børne- og Undervisningsministeriet følger med i virkningen af loven på sædvanlig vis, og det vil de også gøre her. Vi vil selvfølgelig også fra vores side følge med i, om der er de effekter af loven, som vi alle sammen interesseret i, eller om der er uhensigtsmæssige effekter af den.

Spørgeren.

Jeg synes, at det er lidt hårdt over for de forskere, der har leveret den her evaluering, både fra Moderaternes ordfører, men også før fra Socialdemokratiets ordfører. Man har jo i flere år sagt, at vi afventer en evaluering af fraværsstraffen og konsekvenserne. Så kommer i evalueringen. Den viser måske ikke helt det, man har regnet med, og så siger man, at datagrundlaget ikke er godt nok til at kunne drage de konklusioner. Det er jo nogle forskere, der normalt er meget skarpe på at drage konklusioner på baggrund af netop datagrundlag.

Er det Moderaternes politik, at en fraværsstraf er en god idé og er virksom, selv om forskerne ikke finder det, netop ved ulovligt fravær?

Ordføreren.

Helt generelt mener vi ikke, at en fraværsstraf nødvendigvis er en god sanktion, men det, vi er ovre i her, er ulovligt og ikke meddelt fravær. Vi har også en række grupperinger i vores samfund, hvor det her med at løfte dem sprogligt har en værdi, og det er det, vi gerne vil sætte ind over for. Så der er graduering af, hvornår det giver mening og ikke giver mening, og her mener vi, det giver mening.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Arne Christensen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Velkommen.

I Enhedslisten har vi hele tiden været imod hele den parallelsamfundspakke, som regeringen kalder den nu, og som det her forslag eller videreførelsen af det er en del af eller kommer fra. De partier, som står bag, sagde, at hele intentionen bag den pakke var, at man ønsker et Danmark, som bygger på frihed og retssikkerhed og ligestilling. Men ligesom resten af lovgivningen under den hat trækker det her også i den stikmodsatte retning. Det duer simpelt hen ikke at lave lovgivning og særlige regler, som skal gælde for kun nogle bestemte grupper af elever. Det er stigmatiserende, og det duer slet ikke, at det så kun er, fordi de går på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, som har fået stemplet »udsat«.

Det her kunne godt være regler, der var kommet til at gælde i min egen folkeskole, og jeg har selv boet on/off 10 år i Gellerupparken i Aarhus, lige nu off, fordi den lejlighed, jeg flyttede tilbage til, efter min blok var blevet revet ned, nu også bliver revet ned, og jeg skulle flytte fire gange for at blive boende.

Folk får det altså ikke bedre af at få revet deres hjem ned eller få taget nogle penge fra sig, så de bliver endnu fattigere, og Gellerup er jo så også et af Danmarks fattigste boligområder. Det er forskelsbehandling, og det er det, der bliver konsekvensen, hvis man stemmer det her igennem, og det er overhovedet ikke okay, og det stiller en stor gruppe elever alt andet end lige, og så lægger det et urimelig hårdt pres på dem helt fra skolestart.

Nu er der jo lige kommet den her nye folkeskoleaftale, hvor man gerne vil sætte skolerne mere fri og droppe så meget stram styring inde fra Christiansborg, og så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke også vil droppe de her obligatoriske sprogtest, for det er noget af det, vi rigtig gerne vil have ryddet op i fra Enhedslistens side. Der er for mange prøver, for mange tests, for mange eksamener; vi har nordisk rekord i det, og vi har alt, alt for mange børn, der slet ikke har det godt med at gå i skole eller slet ikke har det godt overhovedet. De får det ikke bedre af at gå i skole, hvor det er meget teaching to the test og at blive målt og vejet i et væk. Og hvis man så i forvejen er lidt ekstra udsat, skal man endnu mere igennem sådan en testmølle, og man bliver altså ikke bedre til dansk af at blive testet mere i dansk.

Jeg tænker, at der er nogle lærere derude, som har en faglighed, som man taler rigtig meget om at vi skulle sætte mere fri, og som godt kan finde ud af at vurdere, om der vil være brug for en sprogtest eller brug for en ekstra indsats, uden at man skal styre det stramt herindefra. Jeg vil bare sige, at jeg i hvert fald har fuld tillid til, og det har Enhedslisten også, at det kan lærerne godt finde ud af at vurdere.

Og så er der også hele det her med, at det faktisk sætter skub i børns sproglige udvikling at være sammen med deres klassekammerater. Jeg tænker godt, at der var nogle børn, der kunne blive sat gevaldigt tilbage af at skulle gå et år om, og at det ikke ville gøre noget godt for ens trivsel.

Hele det her med selv at skulle ud i at købe ekstra undervisning, hvis ens børn dumper tre omgange sprogtest, eller hvis ens børn skal bruge deres sommerferie på ekstra undervisning, synes jeg var en rigtig dårlig idé, og jeg synes, det er endnu værre, at forældre, der har det rigtig svært og har nogle børn, der har det rigtig dårligt, som har svært ved at komme af sted i skole, også skal gøres endnu fattigere, og at man tænker, at det vil være den gode løsning på problemet med, at det er svært at komme af sted i skole, eller at man som familie står i en rigtig svær situation.

Som socialrådgiver, der har arbejdet med udsatte børn og unge, kan jeg bare sige, at der ikke er nogen, der får det bedre af at blive fattigere. Altså, vi er så rigt et land i Danmark, men der er forældre, der nærmest ikke har råd til at spise tre gange om dagen, fordi de prioriterer, at deres børn skal have mad. Der er børn, hvis familier ikke har råd til, at de kan gå til fodbold eller noget andet, der vil være fedt, når det ikke er så fedt at gå i skole, og så ryger den mulighed da helt sikkert, hvis man tager endnu flere penge fra familier, der i forvejen har rigtig svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Jeg synes overhovedet ikke, at det er i orden, og jeg synes, at de partier, der er for det her forslag, skulle tænke sig rigtig godt om, om de egentlig vil hjælpe de her børn eller de bare vil slå deres forældre oven i hovedet og ødelægge deres økonomi.

Der en kort bemærkning til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Altså, helt overordnet vil jeg sige, at hvis der er nogen, der er gode til generelt at stigmatisere, så må jeg ærligt sige, at jeg synes, det er Enhedslisten. Men jeg kunne godt tænke mig høre: Synes Enhedslisten ikke, at det var stigmatiserende med den aftale, man indgik om fordeling af gymnasieelever? Og så synes jeg, det er ærgerligt, at man koder sprogtest sammen med eksamener. Altså, sprogtest er jo for at hjælpe de her børn, så de ikke falder helt igennem uddannelsessystemet, så de kan få et år mere. Vi gør det jo ikke af ond vilje, selv om venstrefløjen nogle gange tror det – vi gør det jo altså for børnenes skyld. Kan Enhedslisten slet ikke se, at når man koder sprogtest og eksamener op mod hinanden på den måde, er det altså sådan lidt misvisende?

Ordføreren.

Jeg ser det her som symbolpolitik, som har virkelige konsekvenser for virkelige mennesker derude – og det er ikke af den positive slags. For børn, der skal testes, og måske testes unødvendigt, fordi det ikke er på baggrund af en faglig vurdering fra en lærer, så tror jeg det opleves rigtig træls at skulle igennem en lang række sprogtest, hvor man kunne have brugt tiden på at lære dansk i stedet for.

I forhold til hele det her med aftalen om fordeling af elever i gymnasierne ville vi jo helst, at det var muligt, at man boede mere blandet i Danmark, fordi der var almene boliger alle steder, og at der ikke var nogle kvarterer, hvor man kun kan bo, hvis man tjener rigtig godt, for så behøvede man ikke at prøve at finde et eller andet værktøj til at gøre gymnasierne mere blandede. Vores byer ikke er særlig blandede, fordi der er nogen, der har råd til at bo nogle steder, hvor de kun er sammen med nogen, der tjener lige så godt som dem selv, og det synes jeg ikke er en perfekt løsning.

Ja tak. Spørgeren.

Det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at jeg slet ikke bryder mig om den sociale ingeniørkunst, som ordføreren står og taler for på talerstolen lige nu. Det er jo helt fair, at man er politisk uenige om det her, men så vil jeg bare gerne vide, hvad Enhedslisten så vil gøre for de forældre, der svigter deres børn ved ikke at hjælpe dem til at komme i skole, fordi de er ligeglade om morgenen. Hvad vil Enhedslisten så gøre for de børn?

Ordføreren.

Altså, nu kommer jeg jo lige fra et job i socialforvaltningen, og i socialforvaltningen i Danmark siger hver fjerde socialrådgiver op og finder et nyt job inden for et år. Så det kunne jo være, at man skulle bruge penge på at investere i, at man får den rigtige hjælp hurtigt med forebyggende indsatser; at man sørger for, når der er børn, der er i mistrivsel, at rykke hurtigt nok i forhold til det; og at der er penge nok i den nye folkeskoleaftale til at sørge for, at der er to voksne på i mange klasser til at tage hånd om nogle af de børn, der ikke har det nemt. Altså, man kunne gøre alt mulig andet. Det handler om at prioritere flere penge til udsatte børn og unge i stedet for at tage penge fra deres familier.

Tak. Næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Jeg må sige, at jeg sidder og bliver lidt målløs, når ordføreren er oppe på talerstolen. For det her handler om ulovligt fravær. Det vil sige fravær, hvor forældrene ikke ringer om, at barnet ikke møder i skolen, men at man bare bliver væk, altså, man gør ingenting. Det handler jo ikke om lovligt fravær, hvor et barn er syg eller har en funktionsnedsættelse. Det her handler om ulovligt fravær, og det handler om, at skolelederen så skal underrette kommunalbestyrelsen, for ja, det er man da forpligtet til.

Nu er ordføreren jo socialrådgiver, og så ved ordføreren jo også, at efter serviceloven er man forpligtet til at hjælpe udsatte og sårbare familier. Så jeg forstår slet ikke, hvordan ordføreren kan stå og tordne imod det her. Er det ordførerens holdning, at der slet ikke skal være nogen konsekvenser af nogen som helst art, at det ikke er vigtigt, om børn kommer skole, og at det ikke er vigtigt, at der er et forældreansvar, hvor man motiverer sine børn til at komme i skole? Jeg må bare sige, at jeg er meget målløs over den tale, ordføreren har holdt på talerstolen i dag.

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi kommer til at få en folkeskole, hvor flere børn kan trives og have det godt med at komme i skole, og jeg synes, det er rigtig vigtigt, at der er overskud til rigtig godt samarbejde forældre og lærere imellem; måske kan der både være en lærer og en pædagog i hver klasse. Det er også helt vildt vigtigt, at der er folk nok og tid nok ude i kommunen til, at der bliver handlet hurtigt, når der er børn, der ikke trives, og at der også er tid og rum til, at der bliver et godt samarbejde mellem familien og forvaltningen der.

Men det her synes jeg bare ikke er en hjælp, og det bakker forskningen jo også op om, altså at det ikke er en løsning i forhold til børn, der har svært ved at komme i skole. Ja, det er ulovligt fravær, men man kan jo ikke vide, om det er et barn, der er syg eller har en funktionsnedsættelse og en familie, der mangler overskud til at få givet besked.

Spørgeren.

Jeg skal da ikke kunne sige, om ordføreren har været så dårlig til sit arbejde, at hun som socialrådgiver ikke kan vurdere det, altså om det lovligt eller ulovligt fravær. Det er sådan set det, ordføreren står og siger, nemlig at det kan man ikke vurdere. Dermed siger ordføreren jo også, at hendes kollegaer ude i kommunen ikke kan vurdere det.

Men jeg vil egentlig godt høre: Er det så ordførerens holdning, at børn, der lever i udsatte boligområder, ikke skal lære dansk, for der skal ikke være nogen sprogkompetence, selv om man somme tider ved, at deres forældre går hjemme og ikke taler dansk? Man siger: Det skal man ikke have, og der skal ikke være nogen konsekvenser, hvis man ikke møder op i skolen. Det er sådan set det, ordføreren siger.

Inden ordføreren får ordet, bliver jeg nødt til at sige til fru Karina Adsbøl, at det er uden for forretningsorden at referere til politikeres udførelse af civile erhverv.

Ordføreren.

Jeg prøver bare at sige, at jeg forestiller mig, at ulovligt fravær kan være en alarmklokke, som siger, at der er noget, der ikke kører særlig godt i en familie, og at der mangler noget overskud, når man ikke får givet besked om, at ens barn ikke kommer i skole, og om, hvad grunden kunne være, eller hvis man ikke senere kan huske, hvad det var, der egentlig var grunden til, de ikke kom af sted den dag; eller at noget flyder sammen. Det, jeg prøver at sige, er bare, at det ikke er nogen hjælp at tage penge fra familier, hvor de har svært ved at få deres børn af sted i skole, eller hvor børnene ikke ofte nok kommer af sted i skole. Det kommer børnene ikke mere i skole af.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. »Del jer efter anskuelser,« sagde Viggo Hørup, og det her er virkelig en fuldstændig principiel debat. For når der er flere og flere børn, som slår, sparker, bliver udadreagerende og ikke kommer i skole, kan man vælge to helt forskellige veje. Man kan vælge at stå på et børnesyn, hvor man tænker, at problemet er inde i barnet, at det nok er forældrene, der ikke er opdraget dem ordentligt, eller man kan vælge at tro på, at børn reagerer på nogle rammer. Det er det valg, vi står imellem, og vi har nogle politikere, som mener, at der skal være mere straf og flere sanktioner, og så har vi nogle andre politikere, og det er bl.a. os i Radikale Venstre, som står på det, som Børnerådet også skriver i deres høringssvar, nemlig at børns faglige og trivselsmæssige udfordringer hverken kan testes eller straffes væk.

I onsdags i debatten herinde sagde Dansk Folkepartis ordfører, at han gerne ville have, at man meget nemmere kunne smide børn ud af klassen. Ministeren argumenterede for at få en rød sofa oppe ved skolelederen, som man kunne sende eleverne op til, og at man i øvrigt skulle ringe til forældrene, sådan at de var nødt til at tage fri fra arbejde og kunne komme og hente deres børn. I dag diskuterer vi så det, at ministeren vil fortsætte med, at man kan dumpe børn i børnehaveklassen på baggrund af en prøve, og at man kan straffe forældre på pengepungen, når deres børn ikke kommer i skole.

Jeg står bare tænker: Hvor er Peter Sabroes Socialdemokrati? Peter Sabroe stod på forældrenes side. Han forsvarede de forældre, som var de mest sårbare socialt udsatte, og som havde så ringe kår, at de ikke kunne være der for deres børn. Dem forsvarede han. Og i dag har vi et Socialdemokrati, som har vendt sig imod forældrene og tænker, at de skal straffes og sanktioneres.

Jeg synes, at det er så skuffende, for da vi havde den her debat for et år siden, argumenterede ministeren for, at han gerne ville sætte sig grundigt ind i det og ville afvente evalueringen, inden han tog stilling til, om man skulle fortsætte med reglerne eller ej. Selv om det jo sådan set er rimelig prisværdigt at gøre sit arbejde grundigt og sætte sig ind i det, havde jeg det også allerede dengang ret svært med det, for bare det at forlænge det med 1 år betød jo, at der var 1 år mere, hvor det gik ud over nogle rigtige børn, som jo kun er børn én gang. Nu står vi så i den her helt absurde situation, at ministeren jo bare kommer til at fortsætte med at lave den her straf af forældre.

Skolelederforeningen skriver i deres høringssvar, og jeg citerer:

»En økonomisk sanktion ... vil blot kunne forstærke barnets udsatte position. Skolen skal samarbejde med forældrene, og ikke indirekte være med til at straffe dem«.

Lærerne er inde på, at når lærerne på den måde skal være med til at indberette, går det jo ud over det forhold og den trygge relation, der skal være mellem lærerne og eleverne. Derfor er jeg fuldstændig enig i det, som lærerne skriver i deres svar, nemlig at den her lov jo overhovedet ikke tager højde for, hvad det er, der ligger til grund for fraværet, og om eleverne egentlig får den støtte, den specialundervisning og den sprogstøtte, som de har brug for.

Så vi kommer i Radikale Venstre til at stemme nej til det her lovforslag, og så håber jeg, at selv om Socialdemokratiet er endt et sted, hvor de fortsætter med de her regler, så er der trods alt i Peter Sabroes parti lidt eftertanke: Når vi deler os efter anskuelse, står vi så sammen med de mest udsatte børn og deres forældre, eller mener vi virkelig, at den bedste vej frem er at straffe dem?

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Nu refererede den radikale ordfører selv til den debat, vi havde i onsdags, og jeg hørte altså ikke nogen ordførere her – lige meget hvilket parti de var fra – tale om, at problemet var inde i barnet. Det tror jeg ikke og det håber jeg heller ikke at der er nogen herinde der mener.

Ordføreren og jeg mener begge to, at det er rammerne, den er gal med, og så synes vi måske, at det er nogle forskellige ting ved rammerne, der er forkerte, men jeg synes, at det er ærgerligt, at ordføreren får det til at lyde, som om vi er nogle partier, der mener, at der er noget galt inde i børnene. Det vil jeg i hvert fald bare gerne have mig frabedt.

Ordføreren.

Det kan godt være, at politikere ikke siger det direkte, at problemet er inde i barnet. Hvis ens løsning er, at udadreagerende børn skal sendes ud og skal ringes hjem, er det jo, fordi man synes, at det er barnet, der er problemet, i stedet for at det er rammerne.

Jeg synes, at vi skylder dem det. Når det er en tredjedel af alle lærere, som oplever, at der er elever, som slår og sparker, fordi de ikke kan være i rammerne, så har vi ansvaret for at lave de rammer om, sådan at skolen kan være god for alle børn.

Spørgeren.

Jeg er helt enig i, at vi skal have lavet de rammer om. Vi ser måske lidt forskelligt på, hvordan rammerne skal laves om. For jeg synes godt, at man kan have gode faste rammer, som børn har brug for, og hvor der er konsekvenser.

Men jeg vil gerne spørge Radikale, ligesom jeg spurgte Enhedslisten, om, hvad man så vil gøre for at hjælpe de børn, hvis forældre ikke tager ansvar og sender dem i skole. For jeg synes virkelig, at det er synd for de børn, at der måske ikke er overskud hjemme i familien til at få dem sendt af sted, eller at der generelt bare er manglende ansvar.

Ordføreren.

Jeg og vi i Radikale Venstre vil gerne have, at skolerne har ressourcerne til at finde ud af, hvad problemet er. Altså, hvorfor kommer børnene ikke i skole? Er det, fordi børnene føler sig uden for fællesskabet eller de føler sig inkompetente, fordi de ikke kan sproget? Er det, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for?

Det skal skolen jo kunne, og det kræver, at vi har en god skole, hvor der er tid til, at man jo også har muligheden for at kunne tage hjem til eleverne og være der for dem. Derfor er det vigtigste at investere i, at den almene undervisning er god.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Næste ordfører er fru Christina Olumeko, Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg er vikar for vores børne- og undervisningsordfører, Helene Liliendahl Brydensholt, så jeg er kommet med en tale fra hende. Alternativet stemmer imod lovforslaget, og det gør vi, fordi vi mener, at det er fuldstændig fejlagtigt, at revisionsbestemmelsen foreslås at blive ophævet, og vi mener også, det alvorligt, at man ikke kigger på evalueringsresultaterne og bruger dem i lovgivningsarbejdet. Det mener vi grundlæggende er et spørgsmål om, at vi i Folketingssalen også lytter til forskning, der måske går imod det, vi selv ønsker at se af resultater.

Som det beskrives i lovforslaget, er evalueringsresultatet, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret positiv virkning på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Det fremgår i evalueringen, at sprogprøverne ikke giver et pålideligt billede af den enkelte elevs sproglige kompetencer, som er nødvendig for at målrette den efterfølgende sprogstimuleringsindsats til elevens behov. Det er dermed tydelig for Alternativet, at sprogprøverne ikke virker efter hensigten, og der er således ingen årsag til, at de er der. For os at se er der tale om en systematiseret forskelsbehandling, når elevernes bopæl er udslagsgivende for, hvorvidt der er krav om bestået sprogprøve, og derudover mener vi ikke, at det kan passe, at udvalgte elever skal gå rundt og være nervøs for at gå et klassetrin om, hvis de dumper i deres sprogprøve.

Som flere aktører nævner i høringssvarene, kan det have store konsekvenser for elevernes trivsel, hvis de lige pludselig skal gå deres klassetrin om og miste gode klassekammerater og klassefællesskab. I stedet for udelukkende at teste elever på baggrund af deres bopæl mener vi i Alternativet, at ressourcerne hellere skal bruges på at undervise og løfte de elever, som har sproglige udfordringer.

For så vidt angår den del af lovforslaget om standsning af børnechecken på baggrund af for højt ulovligt fravær, fremgår det af evalueringen, at der er sket et fald i elevernes ulovlige fravær, men at faldet startede allerede inden lovens ikrafttræden, hvorfor faldet så ikke alene kan tilskrives loven. I Alternativet mener vi, at det er komplet ulogisk at nedbringe ulovligt fravær ved at straffe familier økonomisk. Den økonomiske sanktion rammer ofte børn, som kommer fra i forvejen udsatte familier med komplekse økonomiske og/eller sociale udfordringer, og særlig rammes de familier, hvor forældre står uden uddannelse og job, har lave indkomster, psykiske vanskeligheder, misbrug samt sigtelser. Med økonomisk afstraffelse risikerer man blot at forstærke barnets udsatte position, og det bidrager bestemt ikke til forældrenes overskud og forudsætninger for at hjælpe barnet tilbage i trivsel. Tværtimod har de her familier brug for en ekstra håndsrækning til at styrke deres børns tilhørsforhold til skolen, til at deltage i skolens fællesskaber og ikke mindst fremme deres trivsel.

Ikke mindst mener vi i Alternativet, at det er dybt bekymrende, at regeringen fortsat ønsker at ophæve revisionsbestemmelsen, til trods for at stort set alle aktører i høringssvarene, både børneorganisationerne, skoleforeninger og uddannelsesforskere, på det stærkeste fraråder både de obligatoriske sprogprøver, men også mulighed for standsning af børnechecken. De ikke blot fraråder det, men mange advarer også om, at de her regler kan have enorme konsekvenser, både for børnene såvel som for deres familier.

Så jeg vil kort opsummere: Alternativet kommer til at stemme imod, og det gør vi, fordi vi ikke mener, at reglerne i lovforslaget virker hensigtsmæssigt, og at de i værste tilfælde kan have direkte negative konsekvenser for børnene og deres udvikling. Som Børnerådet så fint beskriver det i høringssvaret: »Børns faglige og trivselsmæssige udfordringer kan hverken testes eller straffes væk.« Tak for ordet.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for en god debat. I 2019 blev der indført en omfattende politisk pakke imod parallelsamfund i Danmark, som både vedrørte socialpolitik, beskæftigelsespolitik, boligpolitik og udlændingepolitik og også en politisk aftale i Børne- og Undervisningsministeriets regi, som handlede om obligatoriske sprogprøver med efterfølgende sprogstimulering for skoler i udsatte boligområder og et styrket forældreansvar ved elevers fravær. Det blev besluttet, at loven skulle indholde en revisionsbestemmelse, og at der forud for den revision skulle gennemføres en evaluering af lovens virkning. Evalueringen af lovens virkning blev offentliggjort i januar 2023. Evalueringen skal læses med betydeligt forbehold, fordi den er foretaget i en periode med nedlukning, fjernundervisning og isolation. Det er ikke noget, VIVE kan gøre noget ved; det var et generelt vilkår i de år i Danmark og i mange andre lande i verden.

Det ændrer ikke på, at resultaterne bestemt kunne være bedre, men formålet med reglerne har ikke ændret sig. Vi skal løfte elever i udsatte boligområders dansksproglige kompetencer, så de får glæde af undervisningen i skolen, og så de føler sig som en del af fællesskabet. Derudover skal alle børn have den undervisning, de har ret til, og der skal sættes ind så tidligt som muligt på skolerne for at nedbringe elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager.

Regeringen vil sikre, at indsatsen for bedre danskkundskaber lykkes bedre, bl.a. ved at styrke vejledningen om reglerne, både for elevernes sproglige udvikling og deres trivsel og egentlig også for hele samfundets skyld. Vi skal reagere på fravær, også tidligere end i dag, og dårlige dansksproglige kompetencer bedre end i dag, ellers spænder vi ben for børns og unges fremtid i Danmark. Vi foreslår, at den revisionsbestemmelse, der er i loven, ophæves, og det vil sige, at lovgivning kører videre uændret.

Vi forventer at iværksætte en øget oplysnings- og vejledningsindsats omkring begge de her to lovkomplekser for at styrke kendskabet til og implementeringen af reglerne, og vi vil fremover følge nøje med i anvendelsen af reglerne og udviklingen på området. Tak for ordet.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad tænker ministeren om, at alle skolefolk, herunder skolelærerne og skolelederne, synes, at det her er en virkelig dårlig idé?

Ministeren.

Jeg tænker »deja vu« fra min tid som udlændingeminister. Jeg har stået på den her talerstol ufattelig mange gange som udlændingeminister med en bunke høringssvar fra alverdens mennesker, der mener, at det, Folketingets store flertal vedtager, er helt hat og briller og det værste, vi nogen sinde kan gøre ved vores samfund.

Jeg konstaterer også bare, at den pakke omkring parallelsamfund er, hvis du spørger mig, noget af den vigtigste og bedste lovgivning, jeg har været med til at vedtage i den tid, jeg har været folketingsmedlem, siden 2015. Jeg kunne høre, at Enhedslistens ordfører har et indgående kendskab til Gellerupparken. Jeg kommer selv fra Aarhus og kender udmærket området, og jeg mener selv, at det, man har sat i gang fra Aarhus Kommunes side i Gellerupparken, er noget af det bedste, der er sket for det område i mange, mange år. Men der er vi så politisk uenige. Jeg mener, at det, der sker i Høje-Taastrup, i Tingbjerg i Mjølnerparken og masser af steder, er fornuftigt. De enkelte elementer i parallelsamfundspakken har været meget, meget udskældt, men samlet set mener jeg at det har været med til at løfte nogle socialt udsatte boligområder helt enormt meget – noget, som jeg tror at Peter Sabroe ville være stolt af.

Spørgeren.

I folkeskolens formål skriver vi, at skolen og forældrene skal samarbejde, men hvorfor vælger regeringen så at ville straffe forældrene?

Ministeren.

Ja, det står ikke alene i loven, det er allerførste sætning i loven. Og jeg mener, at det, der er helt grundlæggende for, at elevens skolegang kommer til at lykkes, er, at det samarbejde fungerer. Vi må nok også bare konstatere, at for nogle forældres vedkommende bliver der ikke rigtig reageret på den udstrakte hånd fra skolens side, og nogle steder er det, der skal til, nogle ret kontante sanktioner, så forældrene forstår, at det er alvor, at deres børn har behov for, at de samarbejder, herunder samarbejder omkring elevers fravær og husker at melde deres børn syge, hvis de er syge, og samarbejder, hvis ikke de er syge.

Den næste korte bemærkning er til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for ordet. Hvad mener ministeren om, at forskerne bag rapporten selv finder, at den økonomiske straf er en dårlig måde at løse problemerne med højt fravær på?

Ministeren.

Jeg ville jo ønske mig, at der dels ikke havde været nogen coronaår, og at vi dels havde haft et lidt mere solidt fodfæste at diskutere det her på baggrund af. Men jeg har selv interesseret mig for nogle af de kommuner, hvor jeg kan se, at antallet af tilfælde med 15 pct. eller mere ulovligt fravær i et kvartal falder – Aalborg, Aarhus, Hjørring, Ishøj og København, som i øvrigt næsten alle sammen er kommuner med socialdemokratiske borgmestre – og det er også kommuner, der benytter sig af de her værktøjer. Jeg kan også se, at der er nogle andre kommuner, der faktisk ikke benytter sig af dem – der står nul i tabellen over det antal gange, man har stoppet en ydelse. Det er sagt med en million forbehold, for der er også de modsatte eksempler. Men jeg er meget optaget af, at den lovgivning, der er vedtaget, faktisk også bliver brugt, og at den bliver brugt rigtigt, for sanktionen er jo ikke det interessante. Det interessante er samarbejdet med forældrene. Sanktionen skal jo åbne det samarbejde op, hvis det er groet helt til.

Spørgeren.

Det sidste er jo interessant. Det kan måske åbne samarbejdet op i nogle tilfælde, men ministeren er i hvert fald citeret for at have sagt under samrådet sidste år, at det også kan have den stik modsatte effekt, altså at det ikke opleves som et fortroligt samarbejde, netop fordi man har en sanktionsmulighed på hånden. Er ministeren slet ikke bekymret for, at det kan have den stik modsatte, når man presser familierne?

Ministeren.

Jamen jeg mener fuldstændig det, jeg sagde der. Begge de to tiltag, der ligger i den her lovgivning, kan implementeres på en dårlig måde. Vi taler meget om sprogprøverne – jeg er slet ikke interesseret i prøverne, men prøverne er jo det, der viser, hvilke børn der ikke taler alderssvarende dansk, og som så skal have noget sprogstimulering, som gør, at de faktisk kan blive gjort klar til at starte i 1. klasse. Det er sprogstimuleringen, jeg interesserer mig for. Jeg synes, at VIVE-undersøgelsen interesserer sig alt for meget for prøverne og alt for lidt for stimuleringen. Prøverne er jo bare en si, hvormed man skal finde frem til de børn, der har brug for noget ekstra støtte.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

I forhold til den folkeskoleaftale, der lige er blevet lavet, hvor det handler om frihed, og at beslutningerne skal rykke så tæt på folk som overhovedet muligt, og at det ligesom er fagligheden, der skal være det styrende, og ikke Christiansborg, der skal blande sig alt for meget, synes jeg bare, det er ærgerligt, at det her virker til, at hvis man har flygtninge- og indvandrerbaggrund, eller hvis ens forældre har en lav indkomst, så er det pludselig ikke helt det samme signal, man gerne vil sende inde fra Christiansborg.

Den forskelsbehandling undrer jeg mig bare meget over, altså at man lige for de her udsatte børns vedkommende tænker, at det er bedre med tvang og straf og – nu nævnte du selv Gellerupparken – at rykke rundt på folk i stedet for at prøve at flytte dem socialt og fagligt.

Som vi har været inde på før, og som vi har overskud til at bearbejde sådan en fredag, er vi hverken dus eller Des – og slet ikke over for ministeren, som vi slet ikke er på navn med, men kun tiltaler som ministeren.

Ministeren.

Jeg tror, det er Artigeardit, der har et godt nummer, der hedder »Bums For Eliten«, hvor han bl.a. synger, at hvis man bor det forkerte sted, så får man dobbelt straf. Hver gang jeg hører det nummer i radioen, tænker jeg, at det er noget af det bedste musik, der er lavet i Danmark i mange år. Og jeg hader den sætning, fordi den er løgn, men den blev også båret ind i Folketinget, da vi vedtog det her lovforslag. Det handler om, at kriminalitet, der begås i bestemte boligområder, kan straffes dobbelt, ikke om, at du, hvis du bor i det boligområde, bliver straffet dobbelt. Det er faktisk en måde at beskytte de mennesker, der bor i det boligområde, på – det er ikke et forsøg på at straffe dem.

På samme måde er det også med noget af det, vi har diskuteret, og som vi diskuterer i Folketinget i dag, altså at det også er nogle af de fejlagtige opfattelser af, hvad der står i lovgivningen, som har fået lov til at sætte sig, f.eks. at det er rettet mod flygtninge og indvandrere eller familier med lave indtægter.

Det her, f.eks. sprogstimuleringen, handler om, at på skoler, der ligger i udsatte boligområder, skal der gennemføres sprogprøver i 0. klasse. Hvis ikke de taler alderssvarende dansk, skal der indsættes sprogstimulerende forløb, så man sikrer sig, at de taler alderssvarende dansk. Det er der afsat en hel del millioner til at få til at lykkes. Jeg er lidt i tvivl om, om de millioner faktisk er kommet ud til de børn, eller om de er forsvundet ud i de kommunale budgetter. Det synes jeg vi skal interessere os noget mere for. Det er jo lige meget med prøverne; altså, det kan de sagtens gennemføre på en ordentlig måde. Det er sprogstimuleringen, vi skal interessere os for.

Spørgeren.

Men kan ministeren ikke se, at man på samme måde kunne sige, at intentionerne måske er lige meget, hvis det af dem, man gerne vil hjælpe, bliver oplevet som straf og tvang og stempling. Eller som mine naboer i Gellerupparken plejede at sige: Jamen det er ikke jo os, de vil gøre Gellerup bedre for; de vil gerne gøre Gellerup bedre for, at der kan bo nogle andre her end os, der bor her nu. Det er jo ikke os, man vil lave et godt kvarter for. Os vil man bare gerne smide ud af vores hjem, og allerhelst vil man have, at vi flytter et helt andet sted hen. Men måske får vi tilbudt en bolig, hvor vi ikke har råd til at betale huslejen.

Ministeren.

Det er derfor, jeg bruger lidt tid på at diskutere det, for jeg tror faktisk, at det også har betydning, hvad Enhedslistens ordfører siger i Folketingssalen og i offentligheden. Altså, hvad er formålet og intentionerne, som Enhedslistens ordfører spørger. Hvis vi nu havde lavet en lovgivning, der gav dobbelt straf for at stjæle en bil på Strandvejen, mon så ikke Enhedslisten ville sige: Hvad er det for noget, hvorfor skal de beskyttes særligt? Nu har vi faktisk lavet en lovgivning, der giver dobbelt straf for kriminalitet i udsatte boligområder. Vi har også lavet en lovgivning om særlig sprogstimulerende indsatser for skoler i udsatte boligområder.

Vi har lavet masser af lovgivning, der pumper økonomi ind i udsatte boligområder. Lad os da fejre det i stedet for at omtale det som en straf mod de mennesker. Det er det største sociale løft i Danmark, og det er gennemført under en borgerlig regering. Det burde vi to som røde politikere være en lille bitte smule skamfulde over. Det er et kæmpe økonomisk og socialt løft af nogle boligområder, som virkelig har fået lov til at sejle deres egen sø – synes jeg.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til børne- og undervisningsministeren. (Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye): Selv tak).

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.