L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 140 Bilag 1
Offentligt

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

UDKAST

7. februar 2024

Sagsnr.: 24/02725

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse, lov om kommunal ind-

sats for unge under 25 år og forskellige andre love

(Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende

grunduddannelse og smidigere overgang til den forbere-

dende grunduddannelse m.v.)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbere-

dende grunduddannelse, lov om institutioner for forbere-

dende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge

under 25 år og forskellige andre love (Mere fleksible rammer

til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere

overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede

muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og

bedre rammer om forberedende grunduddannelse) har i pe-

rioden fra den 11. januar 2024 til den 6. februar 2024 (27

dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, orga-

nisationer m.v.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udkastet til lovforslag blev den 11. januar 2024 endvidere

sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 11. januar 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe-

der, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er

blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men som

på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret

med *.

Høringspart

ADHD-Foreningen

Advokatsamfundet

Akademiet for de Tek-

niske Videnskaber

Akademikerne

Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteord-

ninger

Ankestyrelsen

AOF Danmark

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag

Arkitektskolen i Aarhus

Astra – Center for Læ-

ring i Natur, Teknik og

Sundhed

Autismeforeningen

Beskæftigelsesområdet

ved STAR

Børnenes Bureau

Hørings- Bemærk- Ingen be-

svar mod- ninger

mærk-

taget

ninger

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og kulturchef-

foreningen

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg (CFU)

CEPOS

Cevea

Daghøjskoleforeningen

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

(DLO)

Danmarks Fiskerifor-

ening Producent Orga-

nisation

Danmarks Idrætsfor-

bund

Danmarks Lærerfor-

ening

Danmarks Private Sko-

ler – grundskoler &

gymnasier

Danmarks Statistik

Danmarks Vejlederfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Blindesamfund

Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø

Dansk Erhverv

Dansk Folkeoplysnings

Samråd

Dansk Handicap For-

bund

Dansk Industri

DM - Dansk Magister-

forening

Dansk Metal

Dansk Oplysnings For-

bund

Dansk Psykolog For-

ening

Dansk Skoleforening

for Sydslesvig

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dansk Skoleidræt

Dansk Socialrådgiver-

forening

Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd

Danske Advokater

Danske A-kasser

Danske Dagbehand-

lingstilbuds Netværk

Danske Døves Lands-

forbund

Danske Erhvervsakade-

mier

Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Besty-

relserne

Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Le-

derne

Danske Forlag

Danske Gymnasieele-

vers Sammenslutning

Danske Gymnasier

Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger

Danske Handicaporga-

nisationer

Danske HF & VUC

Danske HF og VUC -

Bestyrelserne

Danske Landbrugssko-

ler

Danske Musik- og Kul-

turskoler

Danske Professionshøj-

skoler

Danske Regioner

Danske Revisorer

Danske seniorer

Danske Skoleelever

Danske SOSU-skoler

Danske SOSU-skoler -

Bestyrelserne

Danske Underviserorga-

nisationers Samråd

Danske Universiteter

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dataetisk Råd

Datatilsynet

De Anbragtes Vilkår

De Danske Sprogcentre

DEA

Den uvildige konsulent-

ordning på handicap-

området (DUKH)

Det Centrale Handicap-

råd

Det Kriminalpræventive

Råd

Det Nationale Integra-

tionsråd

Deutscher Schul- und

Sprachverein für

Nordschleswig

Digitaliseringsstyrelsen

DJØF

Efterskoleforeningen

Ejendomsforeningen

Danmark

Engineer the Future

Erhvervsskolernes Elev-

organisation

Erhvervsskolelederne

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regule-

ring (OBR)

EVA - Danmarks Eva-

lueringsinstitut

Fagbevægelsens Hoved-

organisation

Fagligt Fælles Forbund

FGU Danmark

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Finanstilsynet

Firmaidrætten

Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark

Folkeligt Oplysnings

Forbund

Fora

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fag og Arbejde

Foreningen af Døgn og

Dagtilbud for udsatte

børn og unge (FADD)

Foreningen af katolske

skoler i Danmark

Foreningen af Kristne

Friskoler

Foreningen af Ledere

ved Danskuddannelser

Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Dan-

mark

Foreningen for Foræl-

dre til Elever i Fri- og

Privatskoler

Foreningen Frie Fag-

skoler

Foreningen til gavn for

børn og unge (fobu)

Foreningsfællesskabet

Ligeværd

Forhandlingsfællesska-

bet

Forsikring- og Pension

Forældrenes Landsorga-

nisation (FOLA)

Frie Skolers Lærerfor-

ening

Friskolerne

FSR – danske revisorer

Gentofte Børnevenner

Gymnasiernes Bestyrel-

sesforening

Gymnasieskolernes Læ-

rerforening

HK/Kommunal

HK/Stat

HvorErDerEnVoksen

IFFD – Idræts- og Fri-

tidsfaciliteter i Danmark

Industriens Fond

Insero

Institut for Menneske-

rettigheder

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Justitia

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Kraka

Kriminalforsorgen

Kristlig Fagbevægelse

(Krifa)

LandboUngdom

Landbrug & Fødevarer

Landdistrikternes Fæl-

lesråd

Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske

område

Landselevbestyrelsen

for social- og sundheds-

området

Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark

Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere

Landsforeningen for

førtidspensionister

Landsforeningen for

Socialpædagoger

Landsforeningen Livs-

værk

Landsorganisationen for

sociale tilbud (LOS)

Landssammenslutnin-

gen af Handelsskoleele-

ver

Landssammenslutnin-

gen af Foreninger for

Selvstændige Børnepas-

sere

Landssamråd for PPR-

chefer

Lederne

Ledersamrådet

Lilleskolerne

LOF

Lærernes Centralorgani-

sation

Lær for Livet

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Manderådet

Medierådet for Børn og

Unge

Modstrøm - Foreningen

for FGU-elever og unge

omkring FGU

Nationalt Center for

kompetenceudvikling

Naturvidenskabernes

Hus

Netværket for kostafde-

linger

OpenDenmark

Operation Dagsværk

Ordblindeforeningen

Plejefamiliernes Lands-

forening

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet for Børns Læring

Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede

Uddannelser (REU)

Rådet for Erhvervsaka-

demiuddannelser og

Professionsbachelorud-

dannelser

Rådet for Socialt Ud-

satte

Rådet for Voksen og

Efteruddannelse (VEU-

rådet)

Sammenslutningen af

Steinerskoler i Danmark

Sammenslutningen af

Unge Med Handicap

Samrådet af Specialsko-

leledere

Selveje Danmark

Selvejende og private in-

stitutioners forening

(Spifo)

Sjældne Diagnoser

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

SMVdanmark

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Socialpædagogernes

Landsforbund

Studievalg Danmark

STU-foreningen

TABUKA -

Landsforeningen for

nuværende og tidligere

anbragte

TAT (Foreningen af

tekniske og administra-

tive tjenestemænd)

Tekniq

Trafikselskaberne i

Danmark*

Udbetaling Danmark

Uddannelsesforbundet

Uddannelseslederne

Udviklingshæmmedes

Landsforbund (ULF)

Ungdomsringen

Ungdomsskoleforenin-

gen

Ungdomsuddannelser-

nes Vejlederforening

Universe

VUC

Bestyrelsesforeningen

Ældre Sagen

Aalborg Universitet*

Aarhus Universitet*

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Den offentlige høring viser, at der generelt er opbakning til

lovforslaget.

Børnerådet

er positive over for prioriteringen af det pæda-

gogiske måltid samt initiativet om seksualundervisning. De

bemærker samtidigt, at de er bekymrede for, om der er afsat

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tilstrækkeligt økonomi i forbindelse med forslaget, og de op-

fordrer derfor til, at de friere rammer til institutionerne føl-

ges tæt.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministe-

riet vil følge op den politiske aftale af 21. november 2023 om

styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden ud-

dannelse og beskæftigelse tæt gennem bl.a. tilsyn og vejled-

ningsindsats til uddannelserne, så det sikres, at eleverne på

FGU fortsat understøttes i deres faglige, personlige og soci-

ale udvikling.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

finder forslagets

befordringsmuligheder positive, og de mener, at reglerne om

forlænget erhvervstræning, reglerne om måltider og reglerne

om seksualundervisning særdeles relevante for målgruppen.

De foreslår i forlængelse, at dette suppleres udvidende til at

omfatte generel sundhedslære.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget

om generel sundhedslære falder uden for den politiske aftale

af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for

de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed

uden for lovforslaget.

Danmarks Vejlederforening

er positive over for række ini-

tiativer i forslaget positive

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder det positivt, at

der med implementering af aftalen er øget stabilitet om

FGU-institutionernes økonomi, men mener, at der fortsat er

behov for at følge økonomien løbende.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig bemærk-

ningerne ad løbende at følge økonomien.

Dansk Firmaidræt

er positive over for forslaget, især reg-

lerne om sundt frokostmåltid. De opfordrer til opmærksom-

hed på motion i FGU og TAMU regi.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at opmærk-

somhed på motion i FGU og TAMU falder uden for den po-

litiske aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en

hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæfti-

gelse og dermed uden for lovforslaget.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske HF og VUC og Danske HF og VUC – Bestyrel-

serne

opfordrer til, at det bliver muligt for VUC’erne at op-

tage unge under 25 år, da eleverne ellers vil få forøget trans-

port, hvis en FGU-skole ikke udbyder agu sporet.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt om muligheden for optag på VUC, der falder

uden for den politiske aftale af 21. november 2023 om styrket

FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse

og beskæftigelse og dermed uden for lovforslaget.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut

er generelt positive

over for forslaget. EVA anbefaler generelt samt i forhold til

en række enkeltinitiativer at igangsætte et nyt evaluerings-

og følgeforskningsprogram, der følger FGU fremadrettet.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

FGU Danmark

har anført, at der udestår regler om overfør-

sel af beviser fra FGU-databasen til optagelse.dk.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at dette er

under nærmere udboring.

FGU Danmark

opfordrer til, at der nedsættes en arbejds-

gruppe på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet og

FGU Danmark, som kan gennemgå FGU-instruksen.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte forslag om en arbejdsgruppe, der falder uden for den

politiske aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som

en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæf-

tigelse og dermed uden for lovforslaget.

FGU Danmark opfordrer

desuden til, at FGU-institutio-

nerne får mulighed for at tegne relevante forsikringer for ele-

verne.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forsikring

af eleverne falder uden for den politiske aftale af 21. novem-

ber 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000

unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed uden for

lovforslaget.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU Danmark

opfordrer til, at der iværksættes tiltag, der

kan understøtte, at FGU-institutionerne kan følge eleven ef-

ter overgang fra FGU.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministe-

riet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal være med til at

sikre en bedre datamæssig understøttelse af FGU-institutio-

nerne og den kommunale ungeindsats, blandt andet ved at

forbedre visningen af indberettet data på området. FGU

Danmark har deltaget i arbejdsgruppemøderne.

FGU Danmark

opfordrer til, at der udsendes information til

institutionerne om manglende udslusningstilskud for over-

gang til HF-enkeltfag.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte forslag.

FGU Danmark

opfordrer til, at kompleksiteten i regulerin-

gen af FGU mindskes, herunder at målene i læreplanerne og

fagbilagene for FGU’s almene fag og faglige temaer gøres

mere overordnede.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er

nedsat en arbejdsgruppe, der skal gennemføre et eftersyn af

de 21 læreplaner, de 15 didaktiske principper og de faglige

mål, som blev opstillet ved etableringen af den forberedende

grunduddannelse. Arbejdsgruppen har til opgave at komme

med anbefalinger til mulige justeringer, forenkling og re-

duktion i antallet af de faglige mål. Forslaget om at gøre de

faglige temaer mere overordnede falder uden for den politi-

ske aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som en ho-

vedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse

og dermed uden for lovforslaget.

FGU Danmark

opfordrer generelt til, at lovmaterialet gen-

nemlæses med italesættelsen af FGU for øje.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte forslag.

FGU Danmark

har desuden givet bemærkninger til sær-

skilte bestemmelser i lovgivningen om de forberedende

grunduddannelser, der ikke angår forslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at dette fal-

der uden for den politiske aftale af 21. november 2023 om

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden ud-

dannelse og beskæftigelse og dermed uden for lovforslaget.

Foreningen for Frie Fagskoler (FaFF)

støtter overordnet

forslaget til styrket FGU, herunder en reduktion af den kom-

munale medfinansiering samt muligheden for visitation til

FGU allerede fra 9. klasse. FaFF bemærker, at forslaget gi-

ver øget incitament for kommunerne til at henvise til FGU,

og anfører, at de ikke mener, at det altid er den bedste løsning

for den unge, hvorfor det altid skal være en konkret vurde-

ring og samlet afvejning, hvor de unges tarv er det afgø-

rende.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke

er ændret på bestemmelserne, som beskriver, hvad der skal

lægges vægt på i målgruppevurderingen. Målgruppevurde-

ringen skal fortsat foretages på grundlag af en samlet afvej-

ning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge

tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddan-

nelse (Lov om kommunalindsats for unge under 25 år, § 2

k).

bakker op om flere initiativer, herunder muligheden for

samarbejde på Bornholm. KL bemærker i forlængelse, at en

række andre uhensigtsmæssige regler på tværs af instituti-

onslovgivninger kunne forenkles.

Børne- og Undervisningsministeriet har løbende fokus på

regelforenkling, men bemærker, at generel regelforenkling

falder uden for den politiske aftale af 21. november 2023 om

styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden ud-

dannelse og beskæftigelse og dermed uden for lovforslaget.

Lederne

har i deres høringssvar anført, at de bakker op om

forslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF)

fin-

der generelt forslaget positivt. UUVF opfordrer til, at der

indføres en særlig definition af vejlederfunktionen og vejle-

deropgaverne på FGU.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en nær-

mere definition af vejlederfunktionen og vejlederopgaverne

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

på FGU falder uden for den politiske aftale af 21. november

2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge

uden uddannelse og beskæftigelse og dermed uden for lov-

forslaget.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forbere-

dende grunduddannelse

2.2.1.1. Basissporet omlægges

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

har anført, at det frem-

går af aftaleteksten, at basis skal overgå til at være et intro-

ducerende forløb, mens der i lovforslaget lægges op til at

»basisniveau« ændres til »introducerende niveau« i FGU-lo-

vens § 10, stk. 2.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at basisfor-

løbet med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås ændret til et intro-

duktionsforløb. Ændringen af FGU-lovens § 10, stk. 2, an-

går det introducerende niveau, som er et undervisningsni-

veau på FGU.

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut

bemærker, at det er

lidt uklart, hvad der ligger i introduktionsforløb.

finder det positivt, at basis nedlægges, herunder løbende

optag på FGU, men mener, at hvis det vurderes, at eleven

kan starte direkte på et spor, så bør det være en mulighed.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at introduk-

tionsforløbet tilrettelægges efter den enkelte elevs behov. De

elever, som har behov for afklaring ift. sporvalg, vil kunne

få afklaring i introduktionsforløbet. De elever, som er afkla-

rede omkring sporvalg, vil derimod kunne starte direkte på

et spor, men vil fortsat få et introduktionsforløb. I disse til-

fælde vil introduktionsforløbet formentlig være af kortere

varighed og f.eks. kunne have fokus på introduktion til sko-

lens praktiske rammer. Ministeriet har uddybet bemærknin-

gerne om introduktionsforløbet i lovforslaget. Se også pkt.

FGU Danmark

finder det positivt, at basis nedlægges. De

bemærker, at lovforslaget bør tydeliggøre forskellen i formå-

let på et introduktionsforløb og et afsøgningsforløb.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et afsøg-

ningsforløb er et værktøj, som KUI kan benytte med henblik

på at kvalificere målgruppevurderingen, mens det foreslå-

ede introduktionsforløb skal give en elev, der er påbegyndt

FGU, afklaring i forhold til af sporvalg.

Uddannelseslederne

er positive over for nedlæggelsen af

basis. De bemærker, at de forventer, institutionerne stadig

bevarer muligheden for at tilrette særlige forløb for bestemte

grupper.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten

med nedlægning af basissporet er at give institutionerne

mere fleksibilitet til at tilrettelægge undervisningen mest

hensigtsmæssigt for den enkelte elev, herunder også tilrette-

læggelsen af særlige forløb for bestemte grupper.

Uddannelsesforbundet

har bemærket, at nedlæggelse af

basis medfører risiko for, at hensynet til at have ro på spo-

rene samt hensynet til den elevgruppe, der har behov for et

koncentreret forløb i fx dansk eller matematik, vil blive un-

derprioriteret. Uddannelsesforbundet opfordrer til, at der

skabes gode rammebetingelser for de to områder, herunder

at der udvikles tilbud, der er attraktive for den anførte mål-

gruppe.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten

med nedlægning af basissporet er at give institutionerne

bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen mest

hensigtsmæssigt for den enkelte elev, herunder kan skolerne

prioritere at skabe mest muligt ro på sporene og fortsat til-

byde attraktive forløb den elevgruppe, der har behov for et

koncentreret forløb i f.eks. dansk eller matematik.

2.2.1.2. Friere rammer for udbud af almengrunduddannelse

FGU Danmark

finder det positivt, at FGU-institutionerne

får mulighed for at fravige kravet om udbud af almen grund-

uddannelse, men opfordrer til, at fravigelsen af hensyn til at

undgå lange sagsbehandlingstider kan besluttes af bestyrel-

serne på institutionerne, der vil skulle angive en begrundelse

herfor, der kan føres tilsyn med.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den bag-

vedliggende aftale for lovforslaget går på en mulighed for

fravigelse ved ansøgning. Børne- og Undervisningsministe-

riet har noteret sig det anførte synspunkt.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

har bemærket,

at nogle FGU-skoler ligger langt fra elevernes bopæl, hvor-

for det kan være svært at sikre transportmuligheder, der un-

derstøtter, at eleverne i praksis fortsat har mulighed for at

vælge mellem de tre spor.

Børne- og Undervisningsministeriet henviser for så vidt an-

går transporttiden til, at det fremgår af lovforslaget, at fri-

tagelse fra at udbyde agu-sporet er forudsat af, at transport-

tiden for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu, vil

skulle være rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde.

Derudover er der i lovforslaget givet mulighed for, at FGU-

institutioner kan etablere en befordringsordning, som insti-

tutionerne kan vælge at benytte sig af.

Endvidere har

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

bemærket, at det fremstår uklart, om det vil kræve en mål-

gruppevurdering til naboinstitutionen, hvis en institution

skal henvise en elev dertil.

Ministeriet bemærker videre, at målgruppevurderingen fo-

retages til uddannelsen og ikke til en bestemt skole eller in-

stitution. En elev kan godt optages på en institution i et andet

dækningsområde, end hvor eleven har bopæl. Dette er uddy-

bet i forslagets bemærkninger.

bemærker, at de mener, at det er uklart, hvad der skal til,

for at institutionen vil kunne fravige kravet om at udbyde

almen grunduddannelse. KL bemærker i forlængelse, at der

kan opstå en udfordring ift. unge med dansk som andet

sprog, hvis ikke alle skoler udbyder agu-sporet.

Uddannelseslederne

opfordrer til, at der gives eksempler på

kriterier i forbindelse med fravigelse af kravet om at udbyde

almen grunduddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det vil

være en forudsætning, at transporttiden for den enkelte elev

til en skole, der udbyder agu, er rimelig og ikke til hinder for

elevens fremmøde. Derudover vil en beslutning af fravigelse

bero på en vurdering af, om fritagelsen samlet set vil kunne

skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk sko-

lemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de unge. Så-

fremt en skole bliver fritaget fra kravet om at udbyde almen

grunduddannelse, vil dansk som andet sprog skulle udbydes

på institutionen. Dette er uddybet i bemærkningerne. Se pkt.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institutio-

nerne

FGU Danmark

finder det positivt, at der bliver mulighed

for befordringsordninger ved institutionerne, men bemær-

ker, at det er en udfordring, at der ikke bliver tilført midler i

den forbindelse, hvilket kan skabe forskellige situationer for

elever på tværs af landet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at institutio-

ner for forberedende grunduddannelse i forbindelse med af-

tale af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej

for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse får til-

ført frie midler med henblik på fleksibel anvendelse. Disse

midler er bl.a. tiltænkt anvendelse til befordringsmuligheder

ved de institutioner, der finder det konkret relevant.

I forlængelse har

FGU Danmark

bemærket, at de forstår

lovforslaget således, elever vil kunne benytte institutionens

køretøjer til at yde befordring, hvis det har et undervisnings-

formål.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at skolen

ikke med den foreslåede befordringsordning vil kunne ud-

låne sine biler til eleverne med henblik på, at eleverne selv

køre til og fra skolen.

Endvidere har

FGU Danmark

bemærket, at det bør tydelig-

gøres, hvilke FGU-elever, en institution må etablere befor-

dring til, herunder elever på FGU-baseret erhvervsuddan-

nelse

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at institutio-

nen vil kunne tilrettelægge befordring til og fra en FGU-

skole. For så vidt angår elever på FGU-baseret erhvervsud-

dannelse, vil institutionen således kunne yde befordring for

så vidt angår den del af uddannelsen, der gennemføres på

en institution for forberedende grunduddannelse.

Endeligt har

FGU Danmark

opfordret til at tydeliggøre for-

sikringsforholdene for institutionerne ved anvendelse af be-

fordringsmuligheden samt tydeliggøre betalingsforholdene

ved benyttelse af ordningen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der med

forslaget er lagt op til, at institutionerne får frie rammer for,

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hvordan de bedst tilrettelægger en befordringsordning, her-

under i hvilken grad de ønsker at del- eller fuldfinansiere

befordringen. De nærmere forsikrings- og betalingsforhold

vil afhænge af den konkrete løsningsmodel, som institutio-

nerne vælger.

Trafikselskaberne i Danmark (TID)

er positive over for

de forbedrede mulighederne for befordring og befordrings-

ordninger for FGU-elever. TID opfordrer til, at der i videst

muligt omfang gøres brug af eksisterende tilbud inden for

kollektiv trafik.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret synspunk-

ter. Ministeriet bemærker, at lovforslaget har til hensigt at

tildele de enkelte institutioner for forberedende grundud-

dannelse mulighed for at oprette befordringsordninger ba-

seret på og bedst tilpasset deres konkrete behov.

2.2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem institutio-

ner på Bornholm

FGU Danmark, Uddannelseslederne

Uddannelsesfor-

bundet

opfordrer til, at udvidede mulighed for samarbejde

også med fordel vil kunne tilbydes andre institutioner.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der alle-

rede i dag er mulighed for at FGU-institutioner kan indgå i

administrative fællesskaber med andre institutioner. Lov-

forslaget har specifikt til hensigt at muliggøre, at Campus

Bornholm kan opretholde sin udlejningsaftale med FGU

Bornholm uden at skulle afhænde sine bygninger.

FGU Danmark

opfordrer i forlængelse ministeriet til at gå

i dialog med FGU Bornholm og Campus Bornholm om mu-

ligheder for udvidet samarbejdet.

Ministeriet bemærker, at der er en igangværende dialog

mellem ministeriet og FGU Bornholm og Campus Born-

holm.

2.2.2. Smidigere overgang til den forberedende grunduddan-

nelse

FGU Danmark

Uddannelseslederne

har opfordret til at

tilpasse Optagelse.dk, bl.a. så elever kan angive, om de er

målgruppevurderet og/eller ønsker at blive optaget på FGU.

Desuden opfordret til, at det bliver muligt at trække mere

præcise data på uddannelsesstatistik.dk.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte forslag, der falder uden for den politiske aftale af 21.

november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de

43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed

uden for lovforslaget.

2.2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9.

klasse

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

foreslår en over-

ordnet evaluering af de nuværende brobygningsregler.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt, der falder uden for den politiske aftale af

21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de

43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed

uden for lovforslaget.

Børnerådet

er positivt stemt over for fremrykning af mål-

gruppevurdering til 9. klasse, men bemærker, at den frem-

rykkede målgruppevurdering ikke må medføre, at elever der,

med de rette indsatser og støtte, kan gennemføre en ung-

domsuddannelse, ikke får den mulighed.

Efterskoleforeningen

Foreningen for Frie Fagskoler

(FaFF)

foreslår, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærk-

ninger ift. fremrykning af målgruppevurdering til 9. klasse,

at målgruppevurderingen beror på en samlet afvejning af

mulige tilbud og indsatser baseret på den unges tarv.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

henviser til bl.a.

ovennævnte erfaringer fra FaFF og understreger vigtigheden

af, at kommunernes målgruppevurdering beror på en samlet

afvejning af mulige tilbud.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår bemærkningerne ovenfor fra Børnerådet, Efterskole-

foreningen, FaFF og DFS, at der ikke er ændret i bestem-

melserne, som beskriver, hvad der skal lægges vægt på i

målgruppevurderingen. Målgruppevurderingen foretages

ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige

ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, er-

faringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøg-

ningsforløb på forberedende grunduddannelse. Ministeriet

har tydeliggjort dette i bemærkningerne til det foreslåede

nye

stk. 2

§ 2 k

. Se også pkt. 3 heri.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

finder det posi-

tivt, at elever i 9. klasse med forslaget får mulighed for at

blive målgruppevurderet til FGU. De opfordrer i forlængelse

til, at FGU i højere grad får adgang til grundskolen. FGU

Danmark opfordrer desuden til at ministeriet understøtter

implementeringen af de nye muligheder gennem en vejled-

ningsindsats.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der i lov-

forslaget gives mulighed for brobygning til FGU i 9. og 10.

klasse. Det bemærkes desuden, at selvom vejledningen i

grundskolen primært er tilrettelagt med afsæt i en systema-

tik omkring aktiviteter, som retter sig mod ungdomsuddan-

nelserne, så skal der også vejledes til andre uddannelser og

tilbud, herunder FGU. Der er i øvrigt generelt ikke noget

til hinder for, at FGU-skoler og grundskoler samarbejder

omkring undervisningsforløb, vejledningsaktiviteter mv.

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

opfordrer vi-

dere til, at ministeriet ændrer de specielle bemærkninger til

muligheden for målgruppevurdering af elever i 9. klasse, så-

ledes at der bliver bredere adgang til at anvende muligheden.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det er af-

talepartiernes forståelse at målgruppevurderingen i 9.

klasse kun skal ske i særlige tilfælde, da det fortsat er hen-

sigten, at elever i grundskolen, så vidt det er muligt, skal på-

begynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9.

eller 10. klasse.

bemærker, at det er uklart, hvilke elever der reelt kan

målgruppevurderes i 9. klasse. KL foreslår, at det i stedet

lægges ud til kommunal beslutning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at vurderin-

gen skal træffes af den Kommunale Ungeindsats, og at et af

kriterierne for at kunne foretage en målgruppevurdering af

en elev i 9. klasse vil være kommunens vurdering af, om ele-

ven vil kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddan-

nelse uden at have gennemført et forberedende tilbud.

mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at målgruppevur-

dere elever i 9. klasse, inden afgangsprøverne er afsluttede,

da disse bør være den faglige indikator for, om elever kan

gennemføre en ungdomsuddannelse. KL bemærker i forlæn-

gelse, at det vil være en udfordring, at FGU vil skulle kunne

rumme potentielt yngre elever end i dag.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at målgrup-

pevurderingen foretages ud fra en helhedsvurdering af fag-

lige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer. Det

bemærkes desuden, at faglige forudsætninger kan identifice-

res inden en elevs afgangsprøver bl.a. ved standpunktska-

rakter. Desuden bemærkes det, at FGU-institutioner alle-

rede i dag optager elever direkte fra 9. klasse. Hensigten

med ændringen er blot, at disse elever får tidligere vished

over deres fremtid, og at det undgås, at de får en periode

uden uddannelse. Ministeriet har uddybet i lovforslagets be-

mærkninger ad den faglige vurdering ved målgruppevurde-

ringen af elever i 9. klasse. Se herfor pkt. 3.

2.2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen

Danmarks Lærerforening (DL)

finder generelt forslaget

positivt. DL bemærker samtidig, at forslagets øgede mulig-

heder for ændringer under FGU-forløbet samt muligheder

for brobygning til FGU i 9. og 10. klasse indeholder en

række nye opgaver for lærere vejlederne på folkeskoleområ-

det, hvilket kræver allokering af ressourcer. DL finder det

derfor problematisk, at der med lovforslaget ikke lægges op

til, at vejledningsområdet tilføres flere ressourcer sammen

med de øgede opgaver.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår DL’s bemærkning om, at vejledningsområdet burde

tilføres flere ressourcer sammen med de øgede opgaver, at

brobygning til FGU kun er målrettet en lille gruppe af ele-

ver. Etableringen af brobygning er en mulighed og ikke et

krav for kommunalbestyrelsen, og der er derved ikke tale om

en ny kommunal forpligtelse. Hertil vejledes der i dag til af-

søgningsforløb på FGU i 10. klasse, hvilket fremadrettet

bortfalder og erstattes af vejledning til brobygning.

Efterskoleforeningen

er positive over for brobygning til

FGU i 9. klasse og at afsøgningsforløbet i 10. klasse erstattes

med brobygning. Efterskoleforeningen opfordrer til, at det i

fremtiden vil være muligt at brobygge til særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse (STU), og opfordrer videre til, en dia-

log med ministeriet om at kunne brobygge til lokale institu-

tioner.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at brobyg-

ning til andre uddannelsesinstitutioner end FGU falder uden

for den politiske aftale af 21. november 2023 om styrket

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse

og beskæftigelse og dermed uden for lovforslaget.

FGU Danmark, Uddannelseslederne

Uddannelsesfor-

bundet

finder det positivt, at FGU bliver omfattet af brobyg-

ningsordningen, men de bemærker, at eleverne bør have

samme muligheder for brobygning til FGU som til andre ud-

dannelser baseret på elevens forudsætninger.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår brobygningsordningen, at da brobygning til FGU kun

er målrettet en lille gruppe elever med særligt svage forud-

sætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ung-

domsuddannelse, vil der være særlige regler for brobygning

til FGU sammenlignet med brobygning til ungdomsuddan-

nelserne.

FGU Danmark

opfordrer desuden til, at der igangsættes en

vejledningsindsats om de nye muligheder i grundskoler og

kommunale ungeindsatser.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt om en vejledningsindsats, der falder uden for

den politiske aftale af 21. november 2023 om styrket FGU

som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og be-

skæftigelse og dermed uden for lovforslaget.

Ungdomsskoleforeningen (USF)

har i deres høringssvar

anført, at de bakker op om forslagets intentioner, men ser

gerne, at forslagets dele om fleksibel brobygning forholder

sig til ungdomsskolernes heltidsundervisning. USF opfor-

drer desuden til fremadrettet at lade evaluerings- og forsk-

ningsprogrammet adresserer ungdomsskolernes heltidsun-

dervisninger.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

bak-

ker op om Ungdomsskoleforeningens opfordring.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministe-

riet på baggrund af bemærkningen har ekspliciteret i lov-

forslaget, at reglerne også gælder for ungdomsskolernes

heltidsundervisning. Se i forlængelse nedenfor i afsnit 3.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig de an-

førte synspunkter om evaluerings- og forskningsprogram-

met.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

undrer sig over, at FGU sidestilles med de ordinære ung-

domsuddannelser i forhold brobygning, herunder at afsøg-

ningsforløb for 10. klasser afskaffes.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at brobyg-

ning til FGU ikke sidestilles med brobygning til ungdomsud-

dannelserne. Forskellen er, at muligheden for brobygning til

FGU kun skal imødekomme den lille andel af eleverne i

grundskolen, der åbenlyst ikke har forudsætningerne for at

kunne påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlæn-

gelse af grundskolen. Desuden er forskellen, at kommunal-

bestyrelsen får mulighed for, men ikke pligt til at tilbyde bro-

bygning til FGU. Derudover vil brobygning til FGU være af

kortere varighed end de ordinære brobygningsmuligheder.

Afsøgningsforløbet for 10. klasser erstattes af hensyn til, at

elever i grundskolen og 10. klasse ikke bør have en ydelse

for at deltage i uddannelse. Det faglige indhold og varighe-

den forbliver den samme.

2.2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrund-

uddannelsen (egu)

2.2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved spor-

skifte

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

har opfordret til, at ty-

deliggøre, at forlængelse af erhvervsgrunduddannelsen som

følge af sporskifte højest kan tildeles inden for den tids-

ramme, eleven har anvendt i et andet spor.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fore-

slåede er beskrevet i de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 1, nr. 5.

FGU Danmark

finder det positivt, at FGU elever gives mu-

lighed for at forlænge egu-forløbet i forbindelse med spor-

skifte. De opfordrer til, at ordningen evalueres løbende. De

opfordrer desuden til, at lovforslaget giver konkrete eksem-

pler på, hvordan forlængelse af egu-forløb skal håndteres i

forhold til beregning af årselevpuljen.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt om en evalueringsindsats.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever,

der forlænges som følge af sporskifte efter den nye regel,

ikke vil indgå i beregning af årselevpuljen.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU Danmark

finder det positivt, at forslaget medfører

øgede tilskud til egu-elever, men foreslår, at reglerne i stedet

ændres til at der gives halvt taxameter gennem hele egu-for-

løbet.

Uddannelseslederne

finder det positivt, at EGU styrkes, og

at der gives mulighed for at forlænge EGU-forløb ved spor-

skifte. De bemærker samtidig, at taxametertilskuddene bør

afspejle den reelle opgave.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt om taxametertilskud, der falder uden for den

politiske aftale af 21. november 2023 om styrket FGU som

en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæf-

tigelse og dermed uden for lovforslaget.

2.2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skolehjems-

ophold

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

har opfordret til,

at lovforslagets regler om adgang til skolehjem ikke indehol-

der geografiske og økonomiske hindringer.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår BKF’s bemærkning om skolehjem, at reglerne i for-

slaget lægger sig op af de regler, der allerede i dag eksiste-

rer på erhvervsuddannelserne. Ministeriet vurderer, at

eventuelle ændringer i geografiske og økonomiske kriterier

vil skulle tænkes på tværs af uddannelsesområder.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG)

finder det

positivt, at der lægges op til at dække elevernes udgifter til

bl.a. skolehjem. DEG opfordrer i forlængelse heraf til, at der

ses på yderligere barrierer i forhold til elevernes egenfinan-

siering.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt, der falder uden for den politiske aftale af

21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de

43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed

uden for lovforslaget.

FGU Danmark

finder det positivt, at FGU-institutionerne

med forslaget skal dække elevernes udgifter til certifikater

og skolehjemsophold. I forlængelse heraf bemærker FGU

Danmark, at det er uklart, hvordan de afsatte midler hertil

skal udmøntes. Det foreslås i forlængelse heraf, at ordningen

udmøntes som en refusionsordning i stedet. Dertil bemærker

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU Danmark, at ordningen bør tage højde for, at der vil

være forskel i behovet for ophold på skolehjem i forhold til

geografiske afstande fra elevernes bopæl til skolehjem.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, for så vidt

angår FGU Danmarks bemærkning om skolehjem og certi-

fikater, at der er valgt en administrativ enkel udmøntnings-

model med henblik på at institutionerne ikke skal anvende

ressourcer på at indberette særskilte aktiviteter til ministe-

riet for at opnå tilskud til formålene.

FGU Danmark

opfordrer til, at ministeriet udarbejder en

konkret liste over attester, gebyrer m.v.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministe-

riet ikke finder det hensigtsmæssigt at udarbejde en udtøm-

mende liste, som institutionerne er forpligtet til at dække, da

dette kan risikere at medføre, at visse ydelser ikke vil blive

dækket.

Endvidere bemærker

FGU Danmark,

at det ikke fremgår

tydeligt, om institutionerne skal dække elevernes transport-

omkostninger i forbindelse med kombinationsforløb.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at eleverne i

forbindelse med kombinationsforløb anses for at have ud-

dannelsessted på en anden skole/institution i det aftalte tids-

rum. Eventuelle regler om befordringstilskud vil afhænge af

den undervisningsaktivitet, som eleven i forbindelse med sit

kombinationsforløb deltager i.

Uddannelseslederne

støtter op om, at midler til dækning af

udgifter til certifikater og skolehjemsophold sker via en re-

fusionsordning.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

2.2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til

egu-elevers højskole-ophold

FGU Danmark

finder det positivt at forsøgsordningen med

statslig refusion af udgifter til egu-elevers højskoleophold

permanentgøres, men gør opmærksom på, at ordningen med-

fører et stort administrativt arbejde.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)

Dansk

Folkeoplysnings Samråd (DFS)

er positive over forslaget

og især for permanentgørelsen af den ordning, hvorefter egu-

elever har mulighed for at tage højskoleophold. FFD opfor-

drer til løbende at opdatere det afsatte refusionsbeløb. FFD

opfordrer desuden til, at ordningen skal dække egenudgifter

relateret til undervisningen under højskoleophold.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår FFD’s bemærkning om, at egu-elever, der modtager

undervisning på en højskole, modtager skoleydelse, som frit

kan anvendes til undervisningsrelateret egenudgifter. Mini-

steriet bemærker desuden, at en udvidelse af ordningen til at

dække egenudgifter relateret til undervisningen under høj-

skoleophold falder uden for den politiske aftale af 21. no-

vember 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000

unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed uden for

lovforslaget.

2.2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse

2.2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats

FGU Danmark

finder det positivt at kommunernes bidrags-

sats nedjusteres, og anbefaler i den forbindelse, at målgrup-

pevurderingspraksis og -andel forsat følges tæt.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

Efterskoleforeningen, Foreningen for Frie Fagskoler

(FaFF)

foreslår, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærk-

ninger ift. ændring af den kommunale bidragssats, at mål-

gruppevurderingen beror på en samlet afvejning af mulige

tilbud og indsatser baseret på den unges tarv.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i forhold til

Efterskoleforeningen og FaFF’s bemærkning, at målgrup-

pevurderingen foretages ud fra en helhedsvurdering af fag-

lige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, ka-

rakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik

i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grund-

uddannelse. Ministeriet har tydeliggjort dette i bemærknin-

gerne til det foreslåede nye stk. 2 i § 2 k. Se også pkt. 3 heri.

bemærker, at de er uenige i argumentationen i forhold til

at reducere bidraget, som handler om, at kommunerne af

økonomiske hensyn undlader at målgruppevurdere unge til

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

forberedende grunduddannelse, hvor det vurderes som det

mest relevante tilbud til at hjælpe den unge videre i uddan-

nelse og job.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at nedjuste-

ringen skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles

opgave stat og kommuner imellem at lykkes med at få flere

unge i uddannelse og beskæftigelse.

2.2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

anbefaler, at

den ordinære delte finansiering mellem stat og kommune gør

sig gældende de første to år af elevens forløb.

mener ikke, at det bør være kommunens ansvar og en

merudgift til kommunerne, hvis en elev er nødsaget til at

være på nedsat tid.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF)

fin-

der det positivt, at økonomien på FGU styrkes, men mener,

at området fortsat er underfinansieret, og at det er problema-

tisk, at området finansieres af kommunerne, herunder især i

forhold til reglerne fuld kommunal finansiering af nedsat tid

efter 20 uger.

Uddannelseslederne

har bemærket, at det er positivt af den

kommunale bidragssats nedjusteres, men bemærker, at æn-

dringen i forhold til nedsat tid risikerer at medføre, at øko-

nomiske hensyn medfører, at nogle elever ikke får den tid,

de har brug for.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår FGU Danmark, KL, Uddannelseslederne, Uddannel-

sesforbundets og UUVF’s bemærkning om finansiering af

nedsat tid på FGU, at den nye finansieringsmodel for nedsat

tid er valgt med henblik på at videreføre den gamle model

med delt finansiering på basisforløb og kommunal finansie-

ring af nedsat tid på uddannelsessporene. Den gennemsnit-

lige varighed af basisforløb er 20 uger, og ved oprettelsen

af FGU var basisforløb tiltænkt en varighed på 20 uger. Det

vurderes derfor, at der fremadrettet vil være tilsvarende mu-

ligheder for nedsat tid.

FGU Danmark

bemærker, at det er uklart, om finansierin-

gen i forbindelse med nedsat tid alene er delt, hvis eleven er

på nedsat tid de første 20 uger på FGU, eller om den ligele-

des er delt de første 20 uger af et forløb på nedsat tid, hvis

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

en elev, der ikke påbegynder sit FGU-forløb på nedsat tid,

senere kommer på nedsat tid.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget

lægger op til, at der vil være delt finansiering i forbindelse

med nedsat tid, hvis den nedsatte tid er i løbet af de første 20

uger af elevens FGU-forløb. Ministeriet har uddybet i lov-

forslagets bemærkninger. Se også pkt. 3.

FGU Danmark

opfordrer til, at det fremgår af elevens ud-

dannelsesplan, hvorvidt der etableres nedsat tid som del af

elevens forløb.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ændrin-

ger af uddannelsesplanen falder uden for den politiske aftale

af 21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for

de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed

uden for lovforslaget.

FGU Danmark

anbefaler, at Børne- og Undervisningsmini-

steriet kommunikerer tydeligt om reglerne for afregning af

nedsat tid både til kommunerne og FGU-institutionerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

Uddannelsesforbundet

opfordrer til, at forslagets regler om

brobygning træder i kraft til foråret 2024.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke

vurderes at være væsentlige faglige hensyn, som kan be-

grunde, at der ikke tages hensyn til tekniske faktorer ifm.

bortfald af afsøgningsforløb samt de forestående DUT-for-

handlinger med kommunerne. Eleverne vil kunne gennem-

føre brobygning i januar og februar 2025 forud for den fæl-

les tilmelding til ungdomsuddannelserne i marts.

2.2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Industri

(DI)

finder reglerne om forlængelse af erhvervstræningspe-

rioden positive. DA og DI finder også overordnet forslagets

fokus på at styrke egu-spor positivt, men bemærker, at sta-

tens fortolkning af EU’s statstøtteregler i forhold til egu-bo-

nussen begrænser virkningen.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FGU Danmark

finder ligeledes, at statens fortolkning af

EU’s statstøtteregler i forhold til egu-bonussen begrænser

virksomhedernes mulighed for tage egu-elever.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at både egu-

bonussen og statens fortolkning af statsstøttereglerne falder

uden rammerne af lovforslaget.

2.2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI),

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG)

FGU

Danmark

opfordrer til, at bestyrelsesrapporterne til brug for

bestyrelsernes arbejde med målsætninger både indeholder

data om FGU-institutionernes overgangstal samt udslusning.

Uddannelseslederne

ser frem til at der sættes mål for

institutionernes bestyrelser under forudsætning af, at der er

valide og lokale data at arbejde ud fra.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig bemærk-

ningerne ad bestyrelsesrapporterne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

har desuden pointeret,

at aftaleteksten angår

lokale målsætninger,

mens lovforsla-

get går på

målsætninger.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at målsæt-

ningerne skal fastsættes på de enkelte institutioner, hvorfor

de i deres natur er lokale. FGU-institutionerne skal således

med udgangspunkt i lokale målsætninger og på baggrund

af rapporterne, som årligt udgives af Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet, drøfte andelen af institutionens elever,

der går videre i job og uddannelse, sammenlignet med de

øvrige FGU-institutioner regionalt eller på landsplan.

FGU Danmark

mener, at såfremt bestyrelserne skal sætte

mål for elevernes overgang, bør der også sættes mål for de

to øvrige retningsgivende mål.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at målsæt-

ning for de øvrige mål falder uden for den politiske aftale af

21. november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de

43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og dermed

uden for lovforslaget.

FGU Danmark

finder det positivt, at Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet udarbejder bestyrelsesrapporter. FGU

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmark opfordrer i den forbindelse til, at have opmærk-

somhed på, at FGU-institutionerne har svært ved at gen-

kende tal fra Uddannelsesstatistik.dk.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det an-

førte synspunkt.

FGU Danmark

bemærker, det er uklart, om de fastlagte

målsætninger kan eller vil blive genstand for Børne- og Un-

dervisningsministeriets tilsyn.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det frem-

går af lovforslaget, at målsætningerne skal fremgå af insti-

tutions årsrapport. Rapporterne vil således indgå i Børne-

og Undervisningsministeriets ordinære tilsynsindsats. Mini-

steriet har uddybet herom i lovforslagets bemærkninger. Se

pkt. 3.

2.2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut

bemærker, at de er

bekymrede for, om udgifterne forbundet med det vederlags-

frie måltid står mål med gevinsterne i forhold til de tidligere

regler, hvorefter institutionerne kunne tilbyde fx vederlags-

fri morgenmad.

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

bemærker, at

ændringen til et vederlagsfrit frokostmåltid vil være en stor

økonomisk byrde for især enkelte institutioner, og at mid-

lerne afsat til værksteds- og køkkenfaciliteter ikke vil dække

behovet. FGU Danmark foreslår, at forslaget i stedet kunne

have hævet skoleydelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår EVA’s og FGU Danmarks bemærkning ad det veder-

lagsfrie måltid, at FGU-institutioner allerede i dag er for-

pligtede til at yde enten ét eller flere måltider til elever ve-

derlagsfrit. I den politiske aftale af 21. november 2023 om

styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden ud-

dannelse og beskæftigelse er det præciseret, at det veder-

lagsfrie måltid skal være et sundt frokostmåltid. I modsæt-

ning til om morgenen, hvor elever ankommer til skolen på

forskellige tidspunkter, vil langt de fleste elever befinde sig

på skolen til frokost. Det understøtter en ro og samling om

måltidet, hvilket er fremmende for fællesskab. Børne- og Un-

dervisningsministeriet bemærker desuden, at det er en vigtig

del af pædagogikken på FGU, at elever og lærere spiser

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sammen, hvorfor det fortsat er prioriteret som en bunden op-

gave.

FGU Danmark

opfordrer til, at det ikke anføres i lovtek-

sten, at måltiderne skal være sunde og ordinære.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger

af den politiske aftale af 21. november 2023 om styrket FGU

som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og be-

skæftigelse, at måltidet skal være sundt.

FGU Danmark

opfordrer til at angive hjemlen for, at mål-

tidet vil være skattefrit.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at måltidet

vil være skattefrit henset til måltidets karakter, herunder at

det vil være ordinært og have et pædagogisk øjemed.

FGU Danmark

Uddannelsesforbundet

har videre an-

ført, at det er uklart om personale vil kunne opkræves beta-

ling for måltiderne.

Uddannelseslederne

har anført, at det bør fremgå, at med-

arbejdere ikke beskattes af det gratis måltid.

Reglerne om det vederlagsfrie måltid gælder for eleverne,

og der er ikke med forslaget lagt op til at ændre på reglerne

for det undervisende personale. Ministeriet har uddybet

dette i forslagets bemærkninger. Se pkt. 3.

FGU Danmark

bemærker, at det er uklart, om forslaget

medfører, at institutionen ikke vil kunne tage betaling for

yderligere måltider.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget

indeholder en mulighed, men ikke en pligt, til at yde yderli-

gere vederlagsfrie måltider. Forslaget vil ikke afskære insti-

tutionerne fra at kunne tilbyde yderligere måltider mod be-

taling. Ministeriet har uddybet dette i lovforslagets bemærk-

ninger. Se pkt. 3.

Uddannelseslederne

har bemærket, at de mener, at den lo-

kale ledelse bør have frihed til at vælge hvilket måltid der

giver bedst mening i forhold til lokale forhold.

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret synpunktet

og bemærker, at præciseringen af, at det vederlagsfrie mål-

tid skal være frokost, er baseret på, at i modsætning til om

morgenen, hvor elever ankommer til skolen på forskellige

tidspunkter, vil langt de fleste elever befinde sig på skolen til

frokost. Det understøtter en ro og samling om måltidet, hvil-

ket er fremmende for fællesskab.

2.2.4.6. Obligatorisk Seksualundervisning

EVA – Danmarks Evalueringsinstitut

har opfordret til, at

konkretisere rammen for seksualundervisning.

FGU Danmark

har opfordret til, at seksualundervisning vil

kunne

omfatte de i loven oplistede emner frem for at

skulle.

I forlængelse har FGU Danmark opfordret til en tekstnær be-

mærkning i forslagets almindelige bemærkninger.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i forhold til

rammen for seksualundervisning, at indholdet skal være i

lighed med den seksualundervisning, som er indført på de

gymnasiale uddannelser. Det er hensigten, at emnerne skal

være obligatoriske. Derudover står det underviserne frit for

at inddrage andre emner.

FGU Danmark

opfordrer videre til, at det tydeliggøres, at

seksualundervisningen vil kunne tilrettelægges forskelligt

på forskellige spor.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det frem-

går af forslaget, at der ikke vil være krav om en særlig til-

rettelæggelsesform.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at ministeriet

skriver ind i udkastet en mere præcis og bredere beskrivelse

af seksualundervisningens område og indhold, der blandt an-

det sikrer, at LGBT+-personers erfaringer og perspektiver

bliver inkluderet i undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at emnet

»kønsidentitet« ikke er en del af den politiske aftale af 21.

november 2023 om styrket FGU som en hovedvej for de

43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse og derfor fal-

der uden for lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler desuden, at re-

geringen afsætter midler til uddannelse og efteruddannelse i

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

emner som seksualitet, køn, rettigheder, diskrimination, triv-

sel, seksualpædagogik målrettet undervisere og fagpersoner,

der skal varetage undervisningen i seksualundervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret synspunktet,

men bemærker, at styrkelse af undervisningskompetencer

ikke er en del af den politiske aftale af 21. november 2023

om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden

uddannelse og beskæftigelse og derfor falder uden for lov-

forslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæs-

sige ændringer foretaget som følge af høringen:



Ændret i lovforslagets specielle bemærkninger med

henblik på at tydeliggøre

indholdet af det foreslåede introduktionsforløb

reglerne om fritagelse fra kravet om at udbyde

almen grunduddannelse.

hvilke FGU-elever, en institution må etablere

befordring til

reglerne for målgruppevurderingen af 9. klas-

ser.

hvornår der er delt finansiering mellem stat og

kommune i forbindelse med elever på nedsat

tid.

at reglerne for det vederlagsfrie alene gælder

for elever og ikke afskærer institutionen fra at

tage betaling for andre måltider.

at kravet om målsætninger i bestyrelserne vil

være omfattet af tilsyn.



Ændret i § 3, nr. 12 og indsat nyt § 3, nr. 13, med

henblik på at klargøre, at brobygning til FGU gælder

for 10. klasses elever uanset tilbudsform.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring,

indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæs-

sige ændringer foretaget på ministeriets egen foranledning:

L 140 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat



Ændret i § 1, nr. 19, og indsat nyt § 2, nr. 6, med hen-

blik på at indarbejde tekstanmærkning på finanslo-

vens § 20, nr. 230.



Ændret i de specielle bemærkninger med henblik på

at tydeliggøre, at der ikke vil stilles særlige krav til

undervisningskompetencer til varetagelse af seksual-

undervisningen.



Indsat nyt § 1, nr. 9, med henblik på at indarbejde

hjemmel til at tydeligøre, at FGU undervisningen på

pgu-sporet kan inkludere privatøkonomi.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktio-

nel og lovteknisk karakter.