Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg har set meget frem til, at vi skal behandle det her lovforslag i dag, og jeg kan vel også godt i den her sluttede kreds afsløre, at da formanden, som også er gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe, læste titlen på lovforslaget højt i vores gruppe, så kunne jeg ikke lade være med at spørge, om det lovforslag dog ikke bare kunne hedde »Gennemførelse af den fantastiske fgu-aftale, vi har lavet« i stedet for det der meget lange og snørklede. Men det korte af det lange er jo, at vi er samlet her i dag for at gøre præcis det, nemlig udmønte en rigtig god aftale, som vi heldigvis er og blev rigtig bredt enige om her i Folketinget.

Fgu'en, den forberedende grunduddannelse, er et fantastisk tilbud for de 43.000 unge – i hvert fald nogle af dem – som står uden for fællesskabet, fordi de ikke er under uddannelse eller i arbejde. Det er unge, som har slået sig på livet, som ikke er gået den lige vej, som har problemer, også nogle af dem i den tunge ende, som har haft en hård opvækst, og som slås med et sårbart sind og har svært ved at finde vej ind i voksenlivet af mange forskellige grunde. De her unge er lige så forskellige som alle andre unge, men de rummer hver især et potentiale, som vi som samfund simpelt hen ikke er lykkedes med at udfolde. Det skal vi gøre bedre.

Fgu er hovedvejen for de her unge. Det er et forløb, der kan hjælpe dem tilbage på sporet og godt på vej, og som gør, at de kan blive del af et fællesskab, være til gavn, mærke, at der er nogle, der mangler dem, hvis de ikke møder op. Siden fgu blev oprettet i 2017, har vi set resultater, der taler for sig selv. Syv ud af ti af de her elever, som har afsluttet deres fgu-forløb, er nemlig videre på en ungdomsuddannelse eller i et job 4 måneder efter. Det er virkelig positivt og opløftende. Det er godt for hvert enkelte unge menneske, der dermed finder sin vej, og det er godt for vores samfund, at ingen står udenfor.

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Bl.a. har aktiviteten ikke været helt så stor, som man havde forventet fra start, og der har været visse opstartsvanskeligheder og børnesygdomme. Flere af de udfordringer tager vi livtag med nu. I november indgik vi – et bredt flertal – en aftale om at styrke den forberedende grunduddannelse og sikre ro om institutionernes økonomi. De dele af aftalen, som kræver lovændring, udmønter vi med lovforslaget her. Vi sender et klart signal om, at fgu er hovedsporet for unge uden uddannelse og job, og et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave mellem stat og kommuner at få de her unge med i fællesskabet. Fremover vil staten påtage sig 55 pct. af udgifterne til fgu frem for de 35 pct., som dækkes i dag. Det forventer vi vil betyde noget for, hvor mange unge der får tilbuddet.

Samtidig sikrer vi med lovforslaget her en bedre og mere smidig overgang til fgu for elever allerede i 9. klasse. For der er elever, for hvem det allerede dér står klart, at de ikke vil kunne påbegynde en ungdomsuddannelse efter hverken 9. eller 10. klasse. De kan fremover allerede i 9. klasse blive tilbudt en målgruppevurdering, som det hedder, så de i den sidste del af deres skoletid har noget godt at se frem til og et klart fremtidssigte efter deres skoletid.Det kan være afgørende, hvis man ellers ikke rigtig har fundet sig tilpas i enten det sociale eller det faglige i den skole, man går på.

Så styrker vi med lovforslaget fgu-skolernes bestyrelser. For der er brug for tydelige ledelser, som har gode muligheder for at udvikle skolerne efter lokale behov. Med lovforslaget får institutionerne mere fleksible rammer til lokalt at tilrettelægge en frihed, der kommer under ansvar, for vi stiller samtidig krav til, at fgu-bestyrelserne har fokus på resultater. De skal fremover fastsætte klare målsætninger for, hvor mange elever der kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse, og de skal løbende holde øje med de resultater.

Så skal skolerne med lovforslaget fremover kunne beslutte, at forløb på basisniveau laves om til korte og introducerende forløb, så eleverne kan komme direkte ind på det uddannelsesspor, de har valgt, uden for mange omveje. Det vil gøre det lettere for eleverne at knytte sociale bånd, og det er vigtigt for mange af de her unge. Vi håber også, at det kan styrke det faglige miljø og kvaliteten af undervisningen, fordi der bliver mere tid på selve sporet.

Ud over det giver vi med lovforslaget fgu-institutionerne friere rammer for udbuddet af agu-sporet, ligesom vi åbner for, at skolerne kan oprette transportordninger. Det kan være den afgørende faktor for nogle unge, for at de lykkes, at de har en lettilgængelig måde at komme i skole på.Vi styrker også egu-sporet ved at skabe bedre muligheder for adgang til at forlænge uddannelsen, vi permanentgør den statslige refusion for udgifter til egu-elevers højskoleophold, ligesom eleverne vil få dækket deres udgifter til skoleophold eller certifikater. Elever vil også få mulighed for længere sammenhængende perioder og større fleksibilitet for perioder med erhvervstræning til gavn og glæde for både eleverne og virksomhederne.

Det sidste, jeg vil fremhæve, er, at vi med forslaget her ligestiller fgu med de andre ungdomsuddannelser, når det kommer til seksualundervisning. For det har alle unge på tværs af uddannelser gavn af. Alt i alt er det lovforslag, der rummer en række af de rigtig gode elementer fra en meget vigtig aftale, og som styrker fgu som hovedsporet for de unge i vores samfund, som har allersværest ved at finde deres vej. Det vil vi selvfølgelig meget gerne bakke op om fra Socialdemokratiets side, så det er en glad ordfører, der siger tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går til den næste ordfører, og det er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg får næsten lyst til at indlede med at sige tak for roserne, for jeg kan jo starte med at sige, at jeg var en af dem, som var med til at sidde i det forhandlingslokale i 2017 i mange, mange timer til mange, mange møder for netop at få skabt den her nye fgu-uddannelse. Det, vi så er i gang med i Folketingssalen i dag, er jo egentlig at justere de ting, som ikke fungerer helt så godt, og det er helt naturligt, når man laver sådan en stor ny ungdomsuddannelse, at der er nogle ting, man efterfølgende er nødt til at tilpasse – det kan ikke undgås. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for det lovforslag, vi behandler lige nu, for det vil jo så være med til at gøre det endnu bedre for fgu-uddannelserne og forhåbentlig også smitte positivt af på de unge mennesker derude.

Det er meget positivt, at vi med lovforslaget som sagt både smidiggør overgangen til fgu-uddannelserne, at vi indfører en udvidet brobygning på fgu-uddannelserne, og at vi også indfører en mulighed for målgruppevurdering af eleverne allerede fra 9. klasse. Så håber jeg meget, at de her initiativer også betyder, at fgu-uddannelserne kan forberede endnu flere unge til at starte på en uddannelse eller til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi står lige nu med en rigtig stor gruppe unge mennesker, som desværre står uden job og uddannelse, og derfor er fgu-institutionerne også utrolig vigtige. De er med til at gribe mange af de her unge og få sporet dem ind på den rigtig den rigtige vej, så det på den måde kan undgås, at de måske havner på offentlig forsørgelse i årevis. Jeg har hørt om mange af de her udfordringer, når jeg har besøgt rigtig mange fgu-skoler rundtomkring i landet, og jeg har samlet mange af de her ting ind og tage idéerne med mig og også ind i forhandlingslokalet, og derfor er jeg også utrolig glad for, at vi nu er nået i mål med at lave de her justeringer.

Kort og godt er jeg og Venstre meget begejstrede for det fokus, som vi har på det potentiale, som fgu-uddannelserne har, og derfor kommer vi selvfølgelig også til at stemme ja til det her lovforslag.

Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Vi går til den næste ordfører, og det er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi et lovforslag om en meget vigtig aftale, nemlig aftalen om den forberedende grunduddannelse. Fgu'en er en fantastisk uddannelse, der kan hjælpe og løfte de unge, der måske ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet. For der er desværre for mange unge, som vi taber allerede i folkeskolen, unge, der måske har oplevet nederlag på nederlag, men som nu takket være de lokale ildsjæle på fgu'en endelig oplever en sejr. Man oplever, at de grafiske produkter, man laver i timen, vil det lokale erhvervsliv pludselig betale mange penge for. Man lærer at reparere biler og knallerter og kan hjælpe sine venner og familie med det. Og man giver tilbage til skolen ved f.eks. at være med til at bygge de klasselokaler, som ens klassekammerater har brug for.

Fgu'en styrker altså ikke bare de unges faglige, sociale og personlige kompetencer. Uddannelsen er også med til at give dem troen på sig selv tilbage – troen på, at de godt kan, og troen på, at samfundet og erhvervslivet har brug for dem. Netop derfor spiller fgu'en en enormt vigtig rolle i vores uddannelsessystem, og det har været afgørende for SF, at aftalen her sikrer stabilitet og mulighed for, at fgu-institutionerne kan løfte den vigtige opgave, som de er sat i verden for at løse.

Med aftalen får fgu-uddannelsen et grundløft på 165 mio. kr. om året. Det er ikke sensationelt, og det er ikke nok, men det er heldigvis ikke det eneste, vi gør. Jeg vil gerne starte med at sige, at generelt er vi i SF glade for aftalen, men vi havde jo gerne set, at regeringen var kommet med en større forhandlingsramme, især når vi i går førstebehandlede et lovforslag om at give 10 mia. kr. i skattelettelser. Skolerne vil opleve, at de har færre midler næste år, men i SF har vi kæmpet for at sænke prisen for kommunerne for at sende eleverne på fgu. Det vil over tid betyde, at institutionernes økonomi forbedres. Det er et af aftalens mange gode elementer, som vil løfte uddannelsen, men vi er ikke i mål.

Det gælder bl.a., at mange af institutionerne ikke har kunnet vedligeholde deres bygninger, fordi økonomien simpelt hen ikke har været tilstrækkelig. Fgu-sektoren har et enormt efterslæb på bygningssiden, og det håber vi i SF at ministeren vil være med til at kigge på. For man behøver bare at tage ud på en hvilken som helst fgu-skole for at se, hvor slemt det står til. Der er dårligt indeklima, frostsprængte mursten og kolde klasselokaler. Faktisk har alle 27 fgu-institutioner problemer med deres bygninger, og vi er nødt til at spørge os selv: Ville vi acceptere de fysiske rammer for andre unge, der gik i f.eks. gymnasiet? Nej, det ville vi selvfølgelig ikke. Der ville komme et ramaskrig og med rette, og det skal selvfølgelig ikke være anderledes på fgu-institutionerne.

Derudover er det også SF's holdning, at vi skal indføre SPS på lige fod med på andre ungdomsuddannelser, og at vi generelt skal forbedre skolernes økonomi, så de kan komme efterslæbet til livs.

Selvfølgelig skal der være et handicaptillæg til den skoleydelse, som fgu-elever får, og lad mig lige komme med en personlig historie herom hvorfor. Det er historien om Nickie Maria, som er tidligere fgu-elev. Hun havde angst og borderline og var udeboende, og hun kunne ikke få økonomien til at løbe rundt med den skoleydelse for udeboende, som hun fik, for medicin, husleje, mad og psykologtimer koster altså en del. Derfor blev hun nødt til at arbejde 20-25 timer om ugen i Bilka ved siden af hendes fgu-uddannelse, der tog 33 timer. Det gav altså en arbejdsuge på 58 timer. Kort tid efter begyndte hun at få hovedpine hver dag. Hun fik svært ved at koncentrere sig om at lave sin lektier, og til sidst fik hun en stressdiagnose oven i sin borderline og angst. Hvis hun havde gået på en erhvervsuddannelse, havde hun fået handicaptillæg og havde kunnet fokusere hundrede procent på skolen, men det kunne hun altså ikke få på fgu'en.

Det er jo desværre for sent at hjælpe Nickie Maria, men vi kan hjælpe de fremtidige elever, der har et handicap, der gør, at de ikke kan arbejde 20-25 timer ved siden af skolen. Når det er sagt, vil jeg gerne gentage, at vi er glade for aftalen. Jeg vil også gerne bruge anledningen til at udtrykke min glæde over, at vi er så mange partier med i aftalen. For fgu-institutionerne har brug for bred støtte og stabilitet, og med aftalen her viser vi, at vi tager uddannelsestilbuddet seriøst. Jeg skal også hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre, og den næste er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det her er jo et lovforslag, der er en udmøntning af en virkelig god aftale, som blev indgået tilbage i november. Før jeg blev undervisningsordfører, var mit kendskab til fgu meget begrænset, men jeg kunne læse, at der var virkelig flotte statistikker over, hvor mange unge mennesker fgu får til at lykkes. Og jeg vil sige, at noget af det første, jeg var ude at besøge, var en fgu. Det var en virkelig fantastisk oplevelse at tale med de her unge mennesker og høre fra ledelsen nogle af de her historier om unge, der lige har haft lidt flere bump, end gennemsnittet har oplevet i deres liv, og hvordan de har fået troen tilbage på dem selv.

Der er mange vigtige ting i den her aftale som et varigt taxameterløft, bevaring af udslusningstaxameteret og flere penge til ungdomsorganisationen Modstrøm. En smidigere overgang til fgu har været meget vigtigt for os i Liberal Alliance. Ingen unge skal falde ned mellem to stole. Vi havde egentlig gerne set, at fgu var blevet til en ret for de unge mennesker. Elever vil fremover kunne blive målgruppevurderet i 9. klasse og ikke først, efter de har afsluttet 9. klasse. Det fjerner usikkerheden for de unge mennesker, så de kan få klarhed over deres uddannelsesfremtid, før skoleåret er afsluttet. Styrket vejledning og mulighed for brobygning på fgu er også vigtige elementer, så de unge mennesker kan blive afklaret med, hvad de skal efter 9. klasse.

Jeg har talt med et par ærlige byrådspolitikere, der har forklaret mig, hvorfor der ikke går flere unge mennesker på fgu, end der gør i dag, og de har været ærlige at sige, at det altså er, fordi det er et meget dyrt tilbud for kommunerne. Det synes jeg selvfølgelig er en rigtig ærgerlig begrundelse, altså at man sætter økonomien i kommunekassen så meget højere end de unge mennesker. Derfor er jeg også glad for, at vi med den her aftale gør sådan, at fgu kommer til at koste det samme som andre beskæftigelsestilbud for kommunerne, så man kommer til at kigge på de unge mennesker først og ikke, hvad der lige passer bedst for kommunens økonomi.

Vi i Liberal Alliance er rigtig glade for, at fgu bliver styrket. Der er stadig væk nogle ting, som vi ikke mener vi er helt i mål med, men vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg er enig med mine kollegaer i, at det her er en rigtig god aftale. Det var en aftale, vi indgik i november 2023 om den forberedende grunduddannelse, fgu, som skal give unge under 25 år viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse.

I Danmarksdemokraterne stemmer vi selvfølgelig også for forslaget, fordi det netop styrker rammerne om fgu og løfter institutionerne, så de fremover kan fortsætte arbejdet med at understøtte, at flere af de mere end 40.000 unge, der står uden uddannelse og job, bliver en del af fællesskabet. Det er positivt. Det er også positivt, at praktikperioden for fgu-elever forlænges, ligesom det også er fornuftigt, at det bliver muligt at målgruppevurdere folkeskoleelever tidligere til fgu, så vejledning omkring tilbuddet også styrkes og kan hjælpe eleverne til at træffe en oplyst beslutning på et tidligere tidspunkt. Samtidig er det også afgørende, at der tages hensyn til elevernes transporttid i forbindelse med ansøgninger om ikke at udbyde agu-sporet.

Så det, vi sikrer her, er en øget økonomisk stabilitet og mere bæredygtige institutioner, og vi skaber et fælles ansvar for de unge. Vi sikrer også gode overgange til fgu fra grundskole til ungdomsuddannelse, og vi styrker erhvervsgrunduddannelsen, egu. Derfor synes vi fra Danmarksdemokraternes side også, at det her er en rigtig god aftale. Det er jo dejligt, at man kan slutte af i Folketingssalen sådan en fredag eftermiddag her med enighed om i hvert fald det her lovforslag, og at vi i fællesskab har lavet en god aftale. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Andelen af unge mellem 15 og 25 år, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, er steget de seneste år. 43.000 unge er uden for enten uddannelse eller beskæftigelse, og det er et stort problem, som vi skal gøre noget ved.

De unge mennesker, som ikke helt kan selv, skal hjælpes videre i systemet, og her spiller fgu en vigtig rolle. For det er en prioritet for Moderaterne at hjælpe unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Med L 140 giver vi fgu et økonomisk løft – et løft, der skal skabe ro og stabilitet omkring fgu-institutionerne, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgave og hjælpe de unge videre i deres liv.

Lovforslaget udmønter en aftale fra efteråret. Aftalen indeholder en del pointer, og jeg ønsker at fremhæve de dele, der er vigtige for Moderaterne. Først og fremmest reduceres den kommunale medfinansiering af fgu'en fra 65 til 45 pct. Det betyder, at det fremover bliver billigere for kommunerne at sende unge på fgu. Det signalerer også i højere grad, at det er en fælles opgave at hjælpe de unge mennesker. Det fælles økonomiske ansvar sikrer, at flere sammenlignet med i dag vil kunne visiteres til en fgu, og det er godt. Og det økonomiske løft til fgu sikrer desuden også bedre værksteds- og køkkenfaciliteter og undervisningsmateriale. Det er også godt. Det er alt i alt et løft af fgu, der kommer til at kunne mærkes.

Som sagt er det afgørende for Moderaterne, at vi får alle unge med. Samtidig ved vi også, at alle unge er forskellige, og derfor skal vores tilbud til dem også være målrettet mod deres individuelle behov i deres videre færd i livet. Unge mennesker, der er faldet ud af uddannelsessystemet, skal hjælpes videre på hvert deres niveau. Det taler ind i Moderaternes frisættelsesdagsorden.

Kommunerne får i fremtiden med denne aftale mulighed for at tilbyde et mere attraktivt og sammenhængende fgu-miljø, som er lokalt forankret. Og i Moderaterne støtter vi netop denne lokale frihed for institutionerne. Fgu skal i fremtiden kunne tilbyde forskellige uddannelsesspor, der passer til den enkelte unges behov og interesser. Desuden sikrer vi med denne aftale, at færre unge oplever afbrydelser, som måske kunne forværre muligheden for at fortsætte i et spor, der er gavnligt for dem. Aftalen sikrer nemlig, at der i fremtiden bliver en ny, bedre og mere smidig overgang til fgu.

Alt i alt sikrer vi, at færre børn efterlades på perronen. Det er vigtigt for Moderaterne, og det sikrer vi med denne aftale. Vi støtter derfor naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget udmønter en aftale af 21. november 2023 mellem regeringen og en lang række partier om at styrke den forberedende grunduddannelse som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. Med den her aftale styrker vi fgu'en – både økonomisk, men også ved at give endnu mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne ude lokalt og tilpasset den unge.

Med aftalen bliver det muligt for elever i grundskolen at komme i brobygning, så man på et tidligere tidspunkt end nu kan blive afklaret, med hensyn til om fgu er den rette uddannelsesvej. Den mulighed bør gøre, at den for nogle ganske vanskelige overgang mellem grundskole og uddannelse bliver langt lettere. Den gruppe af elever, som måske før ikke havde en tydelig uddannelsesvej og derfor heller ikke havde troen på fremtiden, skulle med de nye initiativer gerne sikres en synlig vej – så ingen unge føler sig efterladt på uddannelsesperronen.

Med lovforslaget styrker man erhvervsgrunduddannelserne, så den gren får bedre vilkår, og erhvervstræningsperioden forlænges, hvilket helt praktisk får betydning for de unge mennesker, virksomhederne og praktikstederne. De unge får kendskab til hverdagen på arbejdsmarkedet og får med den forlængede erhvervstræningsperiode længere tid til at bygge bro til en praktikplads eller et job i en virksomhed.

Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget og ser meget frem til at følge effekterne af de forskellige tiltag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så går vi til næste ordfører, og det er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Alle unge skal have en chance, og derfor er Enhedslisten med i fgu-aftalen og støtter op om lovforslaget, og jeg skulle hilse og sige det samme fra Alternativet. Med aftalen og med lovforslaget får flere unge mulighed for at få et pusterum og kunne tage en uddannelse. Kommunernes stramme økonomi må ikke smække døren til fgu i for næsen af nogen unge. Derfor har vi presset på i forhandlingerne, og nu bliver det staten og ikke længere kommunerne, der skal betale den største del af regningen. Jeg kan sige, at jeg som socialrådgiver selv har siddet og skullet visitere unge til fgu eller målgruppevurdere dem, og jeg kan godt huske, at der var alle mulige ting, vi fik at vide ovenfra at vi lige skulle være forsigtige med, skulle tænke over og tage med i overvejelserne, før vi sendte unge på fgu. Det tænker jeg nok har haft noget at gøre med prisen, og det synes jeg er enormt ærgerligt, så jeg håber virkelig, at vi har fået skruet nok på det nu, til at det ikke bliver økonomien, der afgør, om unge kan få lov at komme på fgu. Men jeg synes, at det kunne være meget federe, hvis de unge havde fået ret til at gå på fgu, altså hvis man bare kunne søge ind på fgu ligesom på alle mulige andre ungdomsuddannelser uden at skulle en tur forbi kommunen eller jobcenteret, som det ikke længere skal hedde.

Fgu løfter en stor og vigtig opgave i vores samfund: at gribe og løfte unge, så de ikke falder ud af uddannelsessystemet og kan blive en del af fællesskabet. Fgu-institutionernes pressede økonomi må ikke spænde ben for, at det lykkes. Aftalen sørger for mere økonomisk frihed og stabilitet, særlig på de små skoler uden for de større byer. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi er langtfra i mål, for næsten 43.000 unge står uden arbejde og uddannelse. Det er alt for mange, og vi kan ikke lade tusindvis af unge i stikken. Før, da vi talte om folkeskolen, var der en, der spurgte mig, hvornår vi så er i mål, hvornår der er penge nok, hvis man spørger Enhedslisten, og på det her område vil jeg sige, at det er, når undervisningsmiljøet er rummeligt nok til, at der kan blive en plads til nærmest alle de her 43.000 unge, når der er god nok økonomi til det på fgu, når man kan give den støtte fra fgu, der er brug for, til de her unge, så det ikke ender med, at de dropper ud, også fra fgu, og sidder fast i beskæftigelsessystemet, og når både skolerne og de unge har så god en økonomi, at det ikke er det, der kommer til at stå i vejen for, at de unge kommer til at lykkes med at komme godt videre i deres liv.

I Enhedslisten kæmper vi videre for rummelige og mangfoldige uddannelser, og jeg er sikker på, at Modstrøm, som er fgu-elevernes stemme, og som med aftalen bliver endnu stærkere, også bliver ved med at presse på for, at uddannelsen skal blive endnu bedre og skal have lige så god økonomi, og at eleverne skal have lige så gode rettigheder, lige så gode muligheder og lige så gode vilkår som alle mulige andre unge her i landet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg er nysgerrig. Da ordføreren sad som socialrådgiver og skulle visitere til det her, var det så økonomien, der for ordføreren var afgørende for, om man visiterede til det eller ej?

Ordføreren.

Ikke kommunens økonomi. Man har jo heldigvis lov til at lave det socialfaglige skøn. Det kommer an på, hvor god tid man har. Jeg har også været med ude på fgu og talt med undervisere og har desværre en gang imellem fundet frem til, at den økonomi, der var ude på fgu-institutionen, og den støtte, de kunne stille an med, ikke var god nok til, at de tænkte, at de kunne rumme den unge, som man ellers havde tænkt det kunne være et godt bud for, og det synes jeg jo er enormt ærgerligt. Jeg har også haft nogle, der stoppede på fgu – nogle af dem, hvor jeg har været den, der skulle følge dem godt videre – fordi man simpelt hen ikke kunne støtte nok op om dem, til at de kunne være der, og uden, at der var en anden mulighed for uddannelse, der stod lige for. Det er noget af det, jeg håber kommer til at blive bedre med den her aftale. Så er der selvfølgelig forskel fra kommune til kommune og fra skole til skole, og det ved vi jo ikke helt endnu hvor godt eller skidt kommer til at se ud med den her aftale, men vi har da prøvet at skrue på det, så det bliver bedre.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det bare, fordi det er dejligt med en, der har praktisk erfaring i det. Et af argumenterne for at ændre på finansieringen var jo netop, at vurderingen var, at socialrådgivere grundet økonomi ikke visiterede folk dertil. Nu hører jeg så ordføreren sige, at det i hvert fald ikke var en overvejelse, som ordføreren sad med. Man lod ikke være med at visitere nogen til fgu af økonomiske årsager.

Ordføreren.

Nej, men jeg vil også sige, at jeg ikke tror, at alle socialrådgivere er lige så skarpe på uddannelseslovgivningen, som de er på al mulig anden lovgivning. Jeg tænker, at det lige meget hvad kan blive lidt et benspænd. Så kommer der også nogle kommunale retningslinjer ind fra sidelinjen, og måske er det ikke folk med en socialrådgiveruddannelse, der sidder og gør det her. Det er jo ikke alle steder, hvor dem, der kommer til at gøre det, er enten socialrådgivere eller lærere og har den faglighed med sig. Så bare fordi jeg ikke har ladet økonomi spænde ben for nogen af de unge, som jeg har skullet målgruppevurdere, så betyder det jo ikke, at det ikke kommer til at ske nogle steder, altså at det ikke er det, der lige kommer til at blive det sidste afgørende. Det kan også være, det er en leder, der skal beslutte det, og ikke socialrådgiveren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. SF har allerede været så søde at sige, at vi støtter lovforslaget, så det er ikke sådan den store overraskelse her. Men nu nåede jeg alligevel frem, og så vil jeg gerne sætte et par ekstra ord på, for den forberedende grunduddannelse har en helt særlig plads i radikale hjerter.

Jeg tror ikke, der er nogen af os, som har prøvet at komme ind i sådan et køkken og møde en ung, som er fuldstændig engageret og virkelig gør sig umage og fortæller sin historie om, hvad hun eller han har været igennem i skolen inden da, som ikke bliver helt vildt rørt og stolt over, hvad det er for en virkelig fin pædagogisk tradition, vi har i Danmark for at lave den her type uddannelse. Derfor har det også været meget vigtigt for os i Radikale Venstre, at der skal være gode rammer om vores forberedende grunduddannelse.

Jeg vil bare lige nævne fem ting, som jeg har lagt særlig vægt på i forhandlingerne. For det første har det været vigtigt for os i Radikale Venstre, at der er en ordentlig grundfinansiering, en ordentlig økonomi under den forberedende grunduddannelse, for det koster penge at lave god undervisning, det koster penge at have gode værksteder, og det koster også penge at kunne være der for eleverne, altså at den støtte, som mange af de her elever har brug for, bare er der på skolen og ikke først er sådan noget, man skal til at søge om på alle mulige besværlige måder.

Derfor har jeg egentlig også lyst til i dag at have sådan lidt eftertanke, i forhold til at nogle af de her ting sagde vi jo, dengang vi lavede den forberedende grunduddannelse. Jeg sad og regnede på, hvad det ville koste, altså hvad for et taxametertilskud der skulle til, for at man kunne have den værkstedsundervisning, vi gerne vil have, og nogle gange synes jeg bare, vi burde have sådan lidt eftertanke, i forhold til at den måde, Finansministeriet styrer det på, er meget firkantet og laver nogle meget skrabede uddannelser, hvilket jo så gør, at vi efterfølgende har lavet en række nye forslag og en ny økonomi oven på den forberedende grunduddannelse. Og helt ærligt, der var meget af det der, vi godt kunne have sparet skolerne for, hvis vi havde gjort det ordentligt fra starten. Derfor håber jeg bare, at det her kan være et eksempel på, at vi gør os umage med, at der, når vi laver uddannelser, og især når vi laver uddannelser til de mest krøllede unge, så inde i det er pladsen til at kunne lave en uddannelse, som er god til dem.

For det andet er det vigtigt, at eleverne får en stærk stemme. Det her er nogle elever, som i løbet af deres skoletid ikke altid er blevet hørt, og jeg synes, det er så fedt, at de er i gang med at bygge en virkelig fed organisation op med Modstrøm, og det har været vigtigt for mig, at den stemme kan vokse sig større.

For det tredje er der det pædagogiske måltid, altså det at spise sammen. Alle, der har været på en efterskole, har siddet der og mærket, hvad det kan, når man spiser sammen. Det er jo selvfølgelig det at få noget sund og ordentlig mad, som kan betyde noget, især for de unge, som måske ikke selv ellers ville få så meget at spise, men det er jo så meget større end det. Det er det fællesskab, den følelse af at høre til, der opstår, når man sidder og spiser sammen, som kan noget helt særligt, og som jeg gerne ville have gjort endnu mere for. Men dog lykkedes vi med at komme noget af vejen.

For det fjerde er vi i Radikale Venstre også meget optaget af, at lærerne er dygtige, og at der derfor er mulighed for lærerne for at opkvalificere sig.

For det femte vil jeg sige, at jeg jo gerne ville være gået hele vejen og have gjort det til en almindelig ungdomsuddannelse forstået på den måde, at det var noget, man selv kunne vælge. For det betyder bare så meget, når man er ung, at der ikke er nogle andre, nogle voksne, som siger, at man skal det, men at det er noget, man selv har lyst til, noget, man selv har valgt, fordi det i sig selv giver mening, at man er herre i sit eget liv. Der gik vi noget af vejen, og det vigtigste i den sammenhæng er måske i virkeligheden, at det lykkedes os at tage et meget større skridt i forhold til at få den pris ned, som det koster for kommunen, i forhold til det, der oprindelig var i regeringens udspil. Jeg tænker egentlig, at det måske var på sin plads i dag lige at sende en tak for samarbejdet til hr. Jacob Mark, der er hjemme på barsel, og som tog den kamp sammen med mig. I forlængelse af det vil jeg også sige en særlig tak til hr. Mads Olsen for at tage den op og fortsætte med at stille nogle af de spørgsmål, som vi stadig har, og som jeg håber vi kan få afklaring på her i løbet af lovbehandlingen.

Med det kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er selvfølgelig også, på linje med andre partier, med i denne glimrende aftale om forberedende grunduddannelse. Det var jo vigtigt, faktisk for os alle, at vi sikrede institutionerne for forberedende grunduddannelse over hele landet, som af forskellige årsager var kommet i uføre og havde svært ved at overleve. Forberedende grunduddannelse er jo et selvstændigt uddannelsestilbud på linje med andre tilbud som f.eks. gymnasiet, erhvervsskolen eller mesterlæren. Det er ikke et tilbud til en restgruppe; det er et reelt tilbud. Og det tilbud består i enten at forberede til arbejde eller at forberede til uddannelse, og det er til unge, der har brug for lidt hjælp, råd og vejledning af mange forskellige årsager. Det er vigtigt, at det er begge dele, for nogle af dem har ikke lyst til at gå i skole mere; de vil ud at tage fat. Andre er ikke klar til at tage fat, men kan blive det, hvis de måske får lidt hjælp og vejledning gennem enten den forberedende grunduddannelse eller senere gennem en ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt, at denne grunduddannelse er til stede i hele landet, og at disse unge ikke har alt for langt dertil, for det kan nogle gange være svært for dem bare at komme op. Det kan jo være svært for sådan nogle konkurrencemennesker som os folketingsmedlemmer at forstå, men det er bare sådan, at mange unge mennesker har det svært af den ene eller den anden årsag, og derfor er det jo vigtigt, at vi har det her tilbud om forberedende grunduddannelse til disse unge.

Det forudsætter jo, at der er en økonomi, der fungerer, og vi håber jo, at vi med denne aftale har sikret energien til det. Der har været nogle spørgsmål efterfølgende, som vi måtte følge op på, og som ministeren og ministeriet heldigvis har taget hånd om. Vi vil selvfølgelig følge udviklingen. Vi skal ikke ind i en situation, hvor nogle af disse institutioner er i fare for at lukke. Hvis det sker, må vi tage hånd om det. Vi har 150 gymnasier rundtomkring i landet. Det er mange. Og vi har lige under 90 fgu-institutioner. Det er også mange, men det betyder altså, at nogle af disse unge har lidt længere vej dertil, end unge mennesker har til gymnasiet.

Så der må ikke blive færre. Vi skal sikre dem, og det må vi selvfølgelig finde penge til. Det er en bunden opgave for os alle. Men tak for forhandlingen og for samarbejdet. Jeg synes faktisk, at det er blevet en o.k. aftale, som vi godt kan være glade for i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går til den næste, og det er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Jeg sad dernede og blev lidt ked af det, da der var en, der kom til at sige, at der var unge mennesker, der var faldet ud af fællesskabet. Nej, det er bare et andet fællesskab. De er ikke ude af fællesskabet, bare fordi de tager en anden vej i livet. De er stadig væk en del af fællesskabet. Men jeg hørte også resten af talen, som var meget anderledes, så det er jeg glad for.

Jeg nåede lige at snuse lidt til fgu i min tid som folkeskolelærer, inden jeg skulle ind i Folketinget, og jeg vil sige, at der selvfølgelig er mange børnesygdomme. Det er der, når man starter sådan noget nyt. Det var en sammenlægning af fire forskellige enheder, og der var også nogle dengang, der var lidt modstandere af det. Jeg kan da huske nogle af produktionsskolerne, som var det. Men jeg synes faktisk, det har vist sig at være en rigtig, rigtig god ordning.

Mit ønske og mit håb er – og det hører jeg virkelig også bredt her – at der er en forståelse for at give ro til området, i forhold til at man siger: Lad dem nu arbejde. Der er en tendens til, at når der kommer nye regeringer, i hvert fald på folkeskoleområdet, hvor jeg har været, så skal hver ny regering lige komme med deres nye idéer og alt mulig andet. Jeg tror, at det, fgu har brug for derude nu, er nogle gode rammer, og jeg synes faktisk, man har givet dem det. Det kan godt være, de skal justeres; det er fair nok. Men giv dem nu pædagogisk, strukturel og organisatorisk ro til at arbejde med det her. Så lang tid har de heller ikke eksisteret endnu, og jeg tror bare, vi kommer til at se, at den uddannelse bliver bedre og bedre, hvis vi herindefra kan holde nallerne fra det. Det skal også være min opfordring til alle kommunalpolitikerne derude, som også kan blande sig i det. Giv dem nu den her ro til at blive endnu bedre; bedre, end det allerede er. For det er rigtig, rigtig godt allerede nu. Tak.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Og så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak til den afgående formand for ordet og til ordførerne for debatten. Før jul indgik regeringen og samtlige partier i Folketinget en aftale om at styrke den forberedende grunduddannelse, fgu, og fastholde, at det er en hovedvej for de 43.000 unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt for fgu, at det er så bredt et flertal, faktisk et enigt Folketing, der står bag den forberedende grunduddannelse. Det giver en tydelig retning til fgu og et solidt politisk fundament under fgu. Og det er vigtigt, for fgu skal jo give retning og styrke videre til unge mennesker, der endnu ikke har fundet deres endelige plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Så fgu er nødvendigt og vigtigt, både for den enkelte unge og for os som samfund.

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der omhandler mere fleksible rammer til at tilrettelægge fgu, smidige overgange til fgu, forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og bedre rammer om forberedende grunduddannelse. Først og fremmest giver vi med lovforslaget institutionerne mere fleksible rammer til, hvordan de tilrettelægger deres lokale fgu. Forløb på basisniveau kan erstattes af et kortere introducerende forløb, så eleverne kan komme direkte ind på deres uddannelsesspor. Det har været efterspurgt. Det skal forbedre det faglige miljø, kvaliteten af undervisningen og give bedre mulighed for, at eleverne helt fra starten kan danne sociale relationer på det spor, de nu starter på.

Institutionerne får derudover friere rammer for udbud af det almene spor. Vi giver også mulighed for at oprette kørselsordninger. Det skal give institutionerne et bedre grundlag for at skabe et sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø. Forslaget vil desuden skabe særlige samarbejdsmuligheder på Bornholm, hvor der har været nogle særlige udfordringer. Forslaget vil også medføre, at seksualundervisning fremover bliver en fast del af undervisningen på fgu, ligesom det er på gymnasieområdet.

Med forslaget styrker vi også fgu-bestyrelsernes fokus på resultater. Bestyrelserne på institutionerne skal fremover drøfte institutionernes resultater og fastsætte målsætninger for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Vi styrker også den del af fgu, der handler om at få en aftale med en virksomhed, altså det, vi kalder erhvervsgrunduddannelsen. Det skal ske ved at skabe bedre muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen. Elever, der skifter spor til erhvervsgrunduddannelsen, vil få en udvidet adgang til at få forlænget deres uddannelse. Vi permanentgør også den eksisterende ordning med refusion for udgifter til højskoleophold. Og eleverne vil få dækket deres udgifter til skoleophold eller certifikater – det kan være som en del af amu-systemet som led i et kombinationsforløb. Elever vil også få mulighed for længere sammenhængende perioder og øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det, vi kalder erhvervstræning, så elever i virksomheder kan få mere ud af at være der.

Med forslaget understøtter vi også en bedre og mere smidig overgang til fgu for elever allerede i 9. klasse. De elever, der ikke vurderes at kunne begynde en ungdomsuddannelse efter hverken 9. eller 10. klasse, kan allerede i 9. klasse blive tilbudt en målgruppevurdering, så de har et klart fremtidssigte, når de afslutter grundskolen. Elever i 9. og 10. klasse, der vurderes at kunne være i målgruppen for fgu, får også muligheden for at opleve skolerne gennem brobygning.

Endelig sender vi med lovforslaget et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave; at stat og kommuner imellem er lykkedes med at få unge i uddannelse og beskæftigelse. Forslaget medfører, at staten fremover vil afholde 55 pct. af udgifterne til fgu frem for de 35 pct., som staten dækker i dag. Og det enkelte forslag er måske i virkeligheden det væsentligste i hele aftalen.

Jeg vil afsluttende bemærke, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at fgu-institutionerne flere steder finder det udfordrende, at det nye krav om frokostordning allerede træder i kraft den 1. august 2024. Jeg forventer derfor at foreslå, at der mellem første- og andenbehandlingen af det her lovforslag udarbejdes et ændringsforslag, hvor ikrafttrædelsestidspunktet, for så vidt angår frokostordningen, udskydes til den 1. januar 2025. Det skal selvfølgelig ikke forhindre fgu-institutioner, der er klar til august, i at gå i gang, men mit forslag vil altså være med et ændringsforslag at udskyde det nogle måneder til den 1. januar 2025, så vi kan have alle skoler på plads. Tak for debatten. Og tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Olsen.

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget. Den analyse fra STUK, der spurgte ind til investeringerne i bygningerne på fgu-uddannelsen, peger på, at der er et behov for at investere op imod 1,1 mia. kr. i bygningerne, og jeg er lidt nysgerrig efter, hvordan ministeren ser vi ligesom skal komme i mål med det behov. For jo længere, vi venter, jo dårligere stand bliver bygningerne i, og jo dyrere bliver det. Vi ved også, at der kommer færre håndværkere i fremtiden, så det er jo ikke en udgift, der bliver mindre af at vente. Så har ministeren en plan for, hvordan vi skal komme i mål med det?

Ministeren.

Det er rigtigt, at da man etablerede fgu, blev der foretaget virksomhedsoverdragelse fra nogle eksisterende uddannelsesinstitutioner, og nogle steder overtog fgu nogle nedslidte bygninger. Langt fra alle steder, men nogle steder gjorde man. Det har også været omkostningsfuldt nogle steder at omlægge bygningerne til fgu's aktivitet, som jo ikke bare er almindelig skoleundervisning. Jeg tror, det vigtigste er, at bestyrelserne får mulighed for at arbejde langsigtet med de fysiske rammer omkring deres institutioner, og der har en af de store udfordringer været, at der ikke har været stabilitet omkring fgu-institutionernes økonomi, fordi der har været vedtaget nogle midlertidige tilskud, som nu bliver gjort permanente, og det gør, at bestyrelserne har mulighed for både at lånefinansiere, men også at planlægge med det lange lys slået til.

Hr. Mads Olsen.

Så ministeren mener, at med den nuværende økonomi bør skolerne godt kunne løse det investeringsbehov, der er i bygningerne, og at der ikke er behov for, at vi fra politisk side tilfører flere midler til institutionerne, til skolerne for at imødekomme det behov, der er? Så mener ministeren, at det er fint med den økonomiramme, der er nu, og at skolerne godt kan løse det?

Ministeren.

Det korte svar er: Ja, jeg mener, at man med den økonomi, der er aftalt nu, bør kunne drive fgu med den lovgivning og de krav, vi nu har fastsat i lovgivningen. Men jeg vil da godt indrømme, at når jeg ser, at bl.a. fonde har fået øjnene op for bl.a. fgu, og jeg kan se, at fgu også flere steder har fået bevilget penge, bl.a. til bygningsmassen, synes jeg jo, at det er rigtig, rigtig godt. Dels at fondene har fået øjnene op for den målgruppe, men også at fgu-institutionerne rækker hånden ud. Det skal selvfølgelig ikke være nødvendigt med fondsfinansiering, for statens penge skal være nok, men jeg synes, det er rigtig godt, at der oven i det også kommer penge fra fondene.

Så er det fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare sige tak til ministeren, fordi ministeren har været lydhør over for netop det, at nogle skoler har svært ved at nå at have den frokostordning klar til den 1. august. Det er jo dejligt, når man har en minister, der er lydhør og også vil stille et ændringsforslag til det, så skolerne er helt klar til det. Så det var egentlig bare en kvittering for ministerens lydhørhed.

Ministeren.

Selv tak, og selv tak for at være vågen. Jeg vil også sige, at jeg jo håber, at alle de skoler, der er klar den 1. august, går i gang. Det er også derfor, jeg lige siger det her fra talerstolen, og jeg tror også lige, jeg vil række ud til fgu og sige, at det her jo ikke er et politisk ønske om at udskyde det. Men jeg tror ikke, nogen af os har en interesse i, at der går et lovkrav i gang fra august, og så får vi en lidt træls opstart på et virkelig rigtig godt initiativ. Jeg giver sådan set ordføreren fra Radikale Venstre ret, når hun siger i sin ordførertale, at det er et rigtig godt initiativ, at man skal spise sammen. Derfor skal vi også komme godt i gang fra første dag og ikke risikere, at det kommer sådan lidt forkølet i gang på nogle skoler. Så tror jeg bare, det bliver en træls historie i stedet for en rigtig god historie. Men som sagt håber jeg, at alle de skoler, som har planlagt, at det skulle være i gang fra august, også går i gang fra august.

Fru Karina Adsbøl.

Nu spurgte Mads Olsen fra SF jo til det her med bygningerne, og jeg sagde før, at Enhedslisten tænker, at selv om det her er et rigtig godt skridt på vejen, ser vi stadig for os, at der er langt til målet. Så jeg vil bare spørge ministeren: Hvis det nu viser sig, at de her håndtag, der er blevet skruet på i forhold til økonomien, ikke er nok til at sikre et rummeligt undervisningsmiljø og nok støtte til, at man faktisk kan rumme de elever, der er i målgruppen for fgu, eller gode nok lokaler og faciliteter og nok undervisere med den rigtige uddannelse til, at de kan lære det, de skal, på fgu, hvad er planen så?

Ministeren.

Min plan er først og fremmest, at det her skal implementeres grundigt i bund. Jeg er faktisk enig med nogle kritikere af Christiansborg – en af dem hedder Sigge Winther Nielsen og har skrevet en bog om, at vi har utrolig travlt med at vedtage reformerne, men ikke er så opmærksomme på at få dem politisk fulgt helt til dørs.

Så jeg er særlig glad for det rejsehold, vi har nedsat, med en fyr, der hedder Per B. Christensen, og en børn og unge-direktør fra Vejle Kommune, som rejser rundt til fgu-institutioner og kommuner i de her måneder og sætter sig ned med dem og siger: Hvor mange er der her, der bliver målgruppevurderet? Hvor god er overgangen til uddannelse og beskæftigelse? Og hvad mener I fungerer, og hvad mener I ikke fungerer? Det er det, vi nok bør gøre på flere områder, altså få implementeret vores politiske aftaler helt i bund.

De økonomiske udfordringer omkring fgu har knyttet sig til en nok lidt for lille økonomi, som blev håndteret ved at lave nogle midlertidige tilskud, som vi nu har gjort permanente. Det skaber stabilitet, men så også for lidt aktivitet. Det er nok det, der er det vigtigste. Og der håber jeg, den der ændring af brøken, hvor kommunerne skal betale mindre, vil kunne få noget mere aktivitet ind i fgu. Det er trods alt den sunde økonomi og ikke, at vi sørger for økonomi til bare at holde bygningerne åbne.

Fru Anne Hegelund.

Jeg håber virkelig også, at der er mange flere unge, der kommer til at finde vej ind på fgu og synes, at det er det helt rigtige for dem, og at det er det, der kommer til at løse de økonomiske udfordringer. Jeg ved bare, at nu, hvor vi ligesom har prøvet at skrue på noget, der skulle redde de små skolers økonomi, så er der nogle af de større skoler, der har været lidt bekymrede for, at det ville slå bunden ud af deres. Og jeg ser også meget frem til at høre fra den her taskforce, hvordan det ser ud derude. Men jeg har i hvert fald også hørt fra nogle af de større skoler, at de i hvert fald stadig synes, at det er noget stramt.

Så det var også bare for at sige: En ting er bygningerne. Hvor længe vil man vente? Men hvis den her udvikling med flere elever ikke går hurtigt nok, hvor længe vil man så vente – ikke på at lave en helt ny reform eller en helt ny aftale, men måske på at sende nogle flere penge?

Ministeren.

Jeg kunne så måske lige love her, at jeg til udvalget vil oversende den seneste aktivitetsudvikling på fgu, for den viser nemlig, at kurven er knækket. Der er flere elever, også markant flere elever, på fgu, end der var for et par år siden, eller i hvert fald end der var tidligere. Så det vil jeg godt lige prøve at oversende til jer, lige så snart de seneste tal er valideret. Og det er jo en positiv spiral at komme ind i, for når der er flere elever, kommer der en større økonomi, og så giver det skolerne øget mulighed for at etablere aktiviteter og styrke kvaliteten, og på den måde kan det så være et endnu mere attraktivt tilbud til de unge i målgruppen. Og det vigtigste er jo: To ud af tre starter på en uddannelse eller i arbejde bagefter. Det er ret flot, når man tænker på den målgruppe, vi arbejder med her.

Så er der ikke flere, der har indtegnet sig. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.