Grønlandsudvalget 2023-24
L 14 Bilag 2
Offentligt
2763661_0001.png
BILAG 1
Erfaringer fra indførelsen af en tilsvarende bestemmelse om psykisk vold i den danske
straffelov
Den foreslåede kriminallovsbestemmelse om psykisk vold i nære relationer svarer til en
bestemmelse i den danske straffelov1, som blev indført i april 2019.
Kriminologerne Mie Mølbak og Caroline Skovgård Jørgensen har gennemført en undersøgelse
2
af straffelovsbestemmelsens anvendelse gennem de første knap 2 år efter bestemmelsens
indførelse.
Undersøgelsen omfatter samtlige politianmeldte sager i den pågældende periode
3
. Det drejer sig
om i alt 631 sager, hvoraf 430 var afsluttet. Af de afsluttede sager havde 32 ført til rejsning af
tiltale. Ved domstolene blev 22 af de tiltalte frifundet, mens 10 blev fundet skyldige.
Anmeldelsestallet er overordentligt lavt set i forhold til udbredelsen af psykisk vold.
I Justitsministeriets Forskningskontors seneste offerundersøgelse anslås det således, at årligt 2, 5
% af den danske befolkning udsættes for psykisk vold.
De anmeldte er overvejende mænd, og de forurettede i anmeldelsessagerne er overvejende
kvinder.
I hovedparten af anmeldelsessagerne (428 ud af i alt 631 sager) var den forurettede den anmeldtes
partner / ekspartner. Sager, hvor forældre / stedforældre var anmeldt for psykisk vold mod børn
var den næststørste kategori (140 ud af i alt 631 sager).
En tendens, der sås i anmeldelserne, var at anmeldelse for psykisk vold anvendes som ”våben” i
samværskonflikter om fælles børn, hvor ekspartnere gensidigt anmelder hinanden for psykisk
vold.
1
§ 243
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab – nr. 2/2022
Perioden fra 1. april 2019 til 4. februar 2021
2
3
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
398 ud af 430 anmeldelsessager førte ikke til rejsning af tiltale. I en del tilfælde må dette antages
at skyldes, at det anmeldte forhold falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde,
eksempelvis fordi der alene er tale om en enkeltstående episode.
Undersøgelsen belyser ikke, i hvilket omfang henlæggelser kan skyldes ressourcemæssige
prioriteringer i politiet. En undersøgelse gennemført af den private organisation Danner viser
imidlertid, at efterforskning af psykisk vold er op til 5 gange så tidskrævende som efterforskning
af fysisk vold.
Ud af undersøgelsesperiodens 32 rejste tiltaler endte 22 sager med frifindelse.
Dette skyldtes i en forholdsvis stor del af sagerne, at retten ikke fandt den udviste adfærd omfattet
af bestemmelsen om psykisk vold; i en del tilfælde fordi retten ikke fandt den udviste adfærd
tilstrækkelig grov - i andre tilfælde fordi adfærden ikke havde stået på over en tilstrækkeligt lang
periode.
Det må forventes, at anklagemyndighedens praksis, efterhånden som der tilvejebringes en
domspraksis på området, tilpasses denne domspraksis, med den virkning at der rejses færre
tiltaler, som ender med frifindelse.
I en ligeledes ret stor del af sagerne skyldtes frifindelsen, at bevisbyrden ikke var løftet.
I sager om psykisk vold vil der ofte ikke foreligge andre beviser end den forurettedes
vidneudsagn, og sagen må så afgøres ud fra en vurdering af, hvor troværdigt henholdsvis den
tiltaltes og den forurettedes vidneudsagn fremstår.
Erfaringen fra sager om fysisk vold i parforhold er, at forurettede i en del sager trækker deres
anmeldelse tilbage, benytter sig af deres ret til at nægte at afgive vidneudsagn for retten, eller
ændrer den forklaring de har afgivet til politiet og vidner til fordel for tiltalte. Dette kan bl.a.
skyldes, at den forurettede ikke ønsker den tiltalte straffet med de følger dette ville få ikke bare
for den forurettede, men også for fælles børn og fælles økonomi.
16 af de personer, som blev frifundet for psykisk vold, blev dømt for andre lovovertrædelser mod
samme forurettede.
Også i de 10 sager, hvori den tiltalte blev dømt for psykisk vold, var der samtidig rejst tiltale for
andre lovovertrædelser mod samme forurettede.
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
I 9 af de 10 sager, hvori den tiltalte blev dømt for psykisk vold, blev tiltalte tillige dømt for andre
lovovertrædelser. De to kriminologer bag undersøgelsen vurderer, at domfældelsen for psykisk
vold i disse sager formentlig har haft begrænset betydning for den samlede strafudmåling.
De fremhæver i den forbindelse også, at adfærd, som udgør en overtrædelse af
straffelovsbestemmelsen om psykisk vold, ofte samtidig vil udgøre en overtrædelse af andre
bestemmelser, hvorved der bliver tale om en form for dobbeltkriminalisering.