Grønlandsudvalget 2023-24
L 14 Bilag 2
Offentligt
26. maj 2023
FM 2023/47
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
FM 2023/47: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) og Udkast til Anordning om ikrafttræden
for Grønland af dele af lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem. Paneeraq Olsen, Naleraq, næstformand
Inatsisartutmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Mala Høy Kúko, Siumut
Inatsisartutmedlem Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit
Udvalget har efter 1. behandlingen 3. maj under FM 2023 gennemgået forslaget.
1.
1.1.
Forslaget og dets baggrund
Ændring af kriminalloven: Kriminalisering af psykisk vold i nære relationer
Inatsisartut besluttede på forårssamlingen 2022, at Grønlands Selvstyre skal være omfattet af
Istanbulkonventionen (Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet). Konventionen pålægger medlemsstaterne at kriminalisere alle
former for vold, herunder psykisk vold.
En bestemmelse om psykisk vold blev i 2019 indsat i den danske straffelov.
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
1
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
26. maj 2023
FM 2023/47
På denne baggrund foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat i Kriminalloven for Grønland:
§ 88 a.
For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en
andens hustand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som
gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende,
forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden,
herunder ved udøvelse af negativ social kontrol.
1.2
Ændring af Retsplejelov for Grønland: Beskikkelse af bisidder for forurettede,
videoafhøring af forurettede under 15 år, forurettedes krav på underretning om
anstaltsdømte
I tilknytning til indførelsen af en bestemmelse i kriminalloven om psykisk vold foreslås
Retsplejelov for Grønland ændret. Ændringerne af retsplejeloven indebærer:
•
At retten i sager om overtrædelse af kriminallovens bestemmelse om psykisk vold
efter anmodning kan beskikke en bisidder for den forurettede, på samme måde som
det er tilfældet i bl.a. sager om fysisk vold. Bisidderen har til opgave at støtte og
vejlede den forurettede.
At retten i sager om overtrædelse af kriminallovens bestemmelse om psykisk vold,
hvor den forurettede er under 15 år kan afspille en videooptagelse af politiets afhøring
af den forurettede, i stedet for at den forurettede skal afgive vidneforklaring for retten.
Dette er i forvejen tilfældet i sager om drab, fysisk vold og seksualforbrydelser.
•
At den forurettede i sager om grovere overtrædelse af kriminallovens bestemmelse
om psykisk vold, hvor der er afsagt dom om anbringelse i anstalt, har mulighed for at
blive underrettet om tidspunktet for den dømtes løsladelse, første uledsagede udgang
og eventuelle undvigelse fra anstalten, samt hvis den dømte under afsoningen
medvirker i grønlandske TV- eller radioprogrammer eller giver interviews til
grønlandske dagblade.
Dette svarer til, hvad der i forvejen gælder i sager om grovere overtrædelse af
kriminalloven, hvor fysisk vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår,
samt i sager om seksualforbrydelser.
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
2
•
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763660_0003.png
26. maj 2023
FM 2023/47
1.3
Ændring af Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning: Ret til skilsmisse som
følge af psykisk vold
I tilknytning til indførelsen af en bestemmelse i kriminalloven om psykisk vold foreslås
endvidere Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ændret. Loven er sat i kraft for Grønland
ved kongelig anordning. Ændringen indebærer:
•
At en ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig
psykisk vold af grovere karakter over for denne eller børnene.
Dette svarer til, hvad der i forvejen er gældende for så vidt angår forsætlig fysisk vold
af grovere karakter.
1.4
Ændring af Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
I tilknytning til indførelsen af en bestemmelse i kriminalloven om psykisk vold foreslås
endelig Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ændret. Loven er sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning. Ændringen indebærer:
•
At en person, som er under begrundet mistanke for at have begået en overtrædelse af
kriminallovens bestemmelse om psykisk vold, ved tilhold kan forbydes at opsøge eller
på anden måde kontakte den forurettede eller dennes nærmeste. Er et tilhold ikke
tilstrækkeligt til at beskytte den forurettede, kan i stedet udstedes et opholdsforbud,
hvorved den pågældende forbydes at opholde sig eller færdes i nærheden af den
forurettedes bolig eller arbejdsplads m.v.
Dette svarer til, hvad der i forvejen er gældende for så vidt angår bl.a. fysisk vold og
seksualforbrydelser.
Erfaringer fra indførelsen af en tilsvarende bestemmelse om psykisk vold i den
danske straffelov
Den foreslåede kriminallovsbestemmelse om psykisk vold i nære relationer svarer til en
bestemmelse i den danske straffelov
1
, som blev indført i april 2019.
Flere fremtrædende strafferetseksperter
2
har udtrykt kritik af den danske bestemmelse.
2.
1
§ 243
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
3
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763660_0004.png
26. maj 2023
FM 2023/47
Bestemmelsen kritiseres bl.a. for at være unødigt kompliceret, juridisk uklar og vanskelig
at anvende i praksis.
Ligeledes er det påpeget, at bevisbyrden i mange sager vil være meget vanskelig at løfte,
hvorfor det må forventes, at et forholdsvis stort antal sager ender uden tiltalerejsning eller
med frifindelse. Dette vil af ofrene kunne opleves som yderligere en krænkelse.
Endelig advarer flere eksperter om risikoen for, at bestemmelsen misbruges i
skilsmissekonflikter.
De foreløbige erfaringer understøtter eksperternes kritik.
Inden for de første 2 år blev kun 32 personer tiltalt, hvoraf 22 blev frifundet. Kun 10
personer blev således dømt. 631 indgav politianmeldelse.
Hvert år udsættes omkring 100.000 danskere for psykisk vold
3
. Tallet har ikke ændret sig
signifikant fra 2020 til 2021. Til trods for betydelig omtale har kriminaliseringen således
ikke medført nogen reduktion i antallet af personer, som udsættes for psykisk vold.
En mere indgående omtale af erfaringerne er vedlagt denne betænkning som BILAG 1.
Der er dog grund til at være opmærksom på, at erfaringsgrundlaget endnu er begrænset,
og at de første 2 år udgør et spinkelt grundlag for en evaluering.
3.
Lovudvalgets behandling af forslaget
3.1.
Møde med politidirektøren
Udvalget har som led i dets behandling af forslaget afholdt møde med politidirektøren til
belysning af, hvilken betydning den påtænkte kriminalisering af psykisk vold i nære
relationer vil have for Grønlands Politi, herunder i forhold til ressourcebehov og behov for
opkvalificering af personale.
2
Professor Emertus Gorm Toftegaard Nielsen, professor Jørn Vestergaard, professor Birgit Feldtmann, professor
Lasse Lund Madsen
3
Offerundersøgelse gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
4
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
26. maj 2023
FM 2023/47
Politidirektøren oplyste, at såvel betjente som anklagere vil blive forberedt til at håndtere
den nye kriminallovsbestemmelse, bl.a. gennem en vejledning, som udarbejdes af
Rigspolitiet i samarbejde med Grønlands Politi. Yderligere oplyste politidirektøren, at
anklagere og politifolk deltager på en temadag, som Retten i Grønland afholder for
kredsdommerne, og som omhandler kriminallovens nye samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse og den påtænkte bestemmelse om psykisk vold i nære relationer.
Vedrørende behov for at tilføre politiet yderligere ressourcer, bemærkede politidirektøren,
at enhver kriminalisering af nye områder indebærer en forøgelse af politiets opgavebyrde,
men at det er vanskeligt på forhånd at vurdere i hvilket omfang. Dette vil bl.a. afhænge af,
hvor mange sager der anmeldes.
Udvalget takker politidirektøren for mødet.
3.2.
Børnetalsmanden /Mio
Børnetalsmanden har holdt et oplæg for udvalget. Udvalget har i tilknytning hertil modtaget
MIO’s policy brief om lovgivning mod psykisk vold (BILAG 2).
Børnetalsmanden og MIO glæder sig over forslaget.
I henhold til artikel 19 i FN's Børnekonvention skal børn beskyttes mod børnemishandling,
herunder også psykisk vold i hjemmet. Grønland har imidlertid ikke hidtil haft en lovgivning
mod psykisk vold mod børn.
MIO oplever overalt i landet børn fortælle om psykisk vold.
Børn er særligt udsatte, fordi de ofte er afhængige af den, som udsætter dem for psykisk vold.
De negative konsekvenserne for det enkelte barn kan være betydelige; såvel følelsesmæssigt
og psykologisk, med risiko for varige psykiske mén.
MIO anbefaler derfor gennemførelse af lovgivning mod psykisk vold.
MIO anbefaler samtidig en række andre tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af psykisk
vold, herunder bl.a. udvidelse af eksisterende behandlingstilbud for udøvere af fysisk vold.
Udvalget takker børnetalsmanden for oplægget.
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
5
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763660_0006.png
26. maj 2023
FM 2023/47
4.
Udvalgets bemærkninger og indstillinger
Udvalget noterer sig, at en kriminalisering af psykisk vold er en forudsætning for efterlevelse
af Istanbulkonventionen, og at også FN’s Børnekonvention forpligter os til at beskytte børn
mod psykisk vold i hjemmet.
Kriminaliseringen er samtidig udtryk for samfundets afstandtagen til psykisk vold, og rummer
en anerkendelse af, at psykisk vold i nære relationer på samme måde som fysisk vold kan
have alvorlige konsekvenser for offeret.
Udvalget ser dette som et positivt signal: et budskab til ethvert menneske - børn, kvinder og
mænd - om at psykisk vold er uacceptabelt.
Psykisk vold i nære relationer er et alvorligt og desværre nok også et meget udbredt problem.
Et problem, som i mange tilfælde nedarves og videreføres fra generation til generation. Vi må
som samfund gøre en målrettet indsats for at bekæmpe dette problem.
Et enigt udvalg
indstiller
forslaget til vedtagelse.
Udvalget
opfordrer
samtidig til, at der i forbindelse med indførelsen af den foreslåede
bestemmelse om psykisk vold i nære relationer gennemføres en informationskampagne
herom.
Endvidere opfordrer udvalget Naalakkersuisut til at være opmærksom på behovet for at
supplere det kriminalretlige tiltag med andre initiativer med sigte på at forebygge psykisk
vold og at yde hjælp til ofrene.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
6
 L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763660_0007.png
26. maj 2023
FM 2023/47
Anders Olsen
Formand
Siumut
Paneeraq Olsen
Naleraq
Asii Chemnitz Narup
Inuit Ataqatigiit
Mala Høy Kúko,
Siumut
Harald Bianco
Inuit Ataqatigiit
----------------
FM 2023/47
LABU j.nr. 01.25.01/23FM-LABU-00047
7