Grønlandsudvalget 2023-24
L 14 Bilag 1
Offentligt
2759769_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. september 2023
Nordatlantkontoret
Julie Kjærulf
2022-490-0346
2740012
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)
I. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) har i
perioden fra den. 6. januar 2023 til den 3. februar 2023 på dansk og
grønlandsk været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Avannaata Kommunia, Barnets Tarv
Nu, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Center for Voldsramte, Danner, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater,
Danske
Familieadvokater,
Danske
Regioner,
Den
Danske
Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dialog mod vold, Digitalt
Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday
Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Offentlige Anklagere i Grønland, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen
Grønlandske Børn, Forsvarerforeningen i Grønland, Fængselsforbundet,
Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, Grønlandske Advokater, Hjælp Voldsofre, Institut for
Side 1/7
 L 14 - 2023-24 - Bilag 1: GRU L 14 - Høringsoversigt og høringssvar
Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, Kalaallit Nunaanni
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit (Ligestillingsrådet i Grønland),
KL, Kvinderådet, Kvinfo, Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik,
Kommuneqarfik
Sermersooq,
Kredsdommerforeningen,
Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre,
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,
Landsforsvareren, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev
Uden Vold, Mary Fonden, MIO (Børnetalsmanden), Mødrehjælpen,
Nunatsinni Advokatit, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivningen i
Danmark, PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd),
Politiforbundet, Politiklagenævnet i Grønland, Qeqqata Kommunia, Red-
Safehouse, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kord, SAVN, TUBA, Unicef Danmark,
Vestre Landsret, VIVE og Østre Landsret.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Dansk Kvindesamfund,
Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen,
Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og
Børn, Landsorganisation for Kvindecentre, Kalaallit Nunaanni
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit (Ligestillingsrådet i Grønland),
Red Barnet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Vestre Landsret
ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.
Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Fængselsforbundet, Grønlands
Landsret, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for
Voldsramte Kvinder og Børn, Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østre
Landsret
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Side 2/7
 L 14 - 2023-24 - Bilag 1: GRU L 14 - Høringsoversigt og høringssvar
Dansk Kvindesamfund, Det Kriminalpræventive Råd, Grønlands Råd
for
Menneskerettigheder,
Hjælp
Voldsofre,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Landsorganisationen
af
Kvindecentre,
Ligestillingsrådet i Grønland og Red Barnet
er positive over for, at der
indføres en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for
Menneskerettigheder
bemærker,
at
kriminaliseringen
er
i
overensstemmelse med Europarådets konvention til forebyggelse og
bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Istanbulkonventionen), som Grønland har besluttet, at de ønsker at tiltræde.
2. Definitionen af psykisk vold
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Ligestillingsrådet i
Grønland
anfører, at det kan være relevant at udvide bestemmelsens
anvendelsesområde til andre relationer end nære relationer.
Grønlands Råd
for Menneskerettigheder
henviser bl.a. til, at kriminallovens § 37
kriminaliserer vold, trusler, hån mv. mod embedsmænd i tjeneste, og der bør
være samme fokus på, at disse embedsmænd kan blive udsat for psykisk
vold.
Det Kriminalpræventive Råd og Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at lovteksten udformes, så bestemmelsen beskytter alle i nære
relationer mod psykisk vold, uanset gerningspersonens tilknytning til
husstanden.
Det Kriminalpræventive Råd
bemærker, at psykisk vold også kan
forekomme mod anbragte børn begået af personale på et opholdssted.
Der er lagt op til, at den foreslåede bestemmelse om psykisk vold skal finde
anvendelse på gerningsmænd, som ”tilhører eller er nært knyttet til en
andens husstand”. Det bemærkes, at det foreslåede svarer til
anvendelsesområdet for den danske bestemmelse om psykisk vold i
straffelovens § 243. Justitsministeriet finder, at det er mest hensigtsmæssigt
på nuværende tidspunkt at foretage en afgrænset kriminalisering af psykisk
vold til nære relationer, hvor gerningsmanden har en tilknytning til
forurettedes husstand. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at flere
organisationer, der beskæftiger sig med psykisk vold, i forbindelse med
Side 3/7
 L 14 - 2023-24 - Bilag 1: GRU L 14 - Høringsoversigt og høringssvar
indsættelsen af en tilsvarende bestemmelse i den danske straffelov, pegede
på, at der er et særligt behov for en kriminalisering af psykisk vold i nære
relationer, fordi krænkelser i nære relationer opleves som særligt
indgribende for en forurettet, som kan opleve, at det er svært at finde et
”frirum” fra den psykiske vold eller at flygte herfra. Der er således tale om
en særligt sårbar gruppe, der vurderes at have et stort behov for beskyttelse.
3. Psykisk vold over for børn
Red Barnet
anbefaler, at det i lovbemærkningerne understreges, at børn,
der gentagne gange er vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer,
de facto selv udsættes for psykisk vold, som kan medføre alvorlige
skadevirkninger.
Som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslaget, bør det indgå som en skærpende
omstændighed i forbindelse med rettens fastsættelse af foranstaltning, hvis
et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående person. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne til den foreslåede § 88 a, at krænkende
adfærd kan foreligge, hvis en person overværer handlinger over for sine
nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn
overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre
eller søskende. Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at præcisere dette yderligere i lovforslagets bemærkninger.
4. Negativ social kontrol
Red Barnet
anfører, at det bør understreges, at negativ social kontrol ikke
kun forekommer mellem voksne, men også finder sted ved f.eks. forældres
negative sociale kontrol af børn.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk volds sidste led præciserer, at
udøvelsen af negativ social kontrol udgør psykisk vold. Kerneområdet for
negativ social kontrol angives i lovforslagets bemærkninger til den
foreslåede § 88 a som et ægteskab eller en lignende samlivssituation, der i
kraft af sit indhold fastholder en person med det formål at lægge pres på en
person til at træffe eller undlade at træffe bestemte livbeslutninger
vedrørende skilsmisse, ophør af samliv, bopæl eller uddannelse. På samme
måde bemærkes det, at der kan være tale om psykisk vold ved negativ social
kontrol af børn, hvilket blandt andet kan komme til udtryk som begrænsning
af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv,
Side 4/7
 L 14 - 2023-24 - Bilag 1: GRU L 14 - Høringsoversigt og høringssvar
herunder sociale liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job,
fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning.
5. Videoafhøring af ofre
Dansk Kvindesamfund
anfører, at det skal være muligt for alle, der
anmelder psykisk vold at blive videoafhørt.
Med lovforslaget sidestilles psykisk vold med fysisk vold i en række
henseender. Det fremgår af § 340 a, stk. 1, i retsplejelov for Grønland,
hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at politiets afhøring af en person
kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis
under hovedforhandlingen. Med lovforslaget foreslås en ændring af § 340
a, stk. 1, nr. 2, litra b, således at personer under 15 år kan blive videoafhørt
i sager om psykisk vold, ligesom i sager om fysisk vold.
6. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Dansk Kvindesamfund
anfører, at lovforslaget ikke indeholder en
ligestillingsvurdering.
Det fremgår af pkt. 2.8.12.1 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,
at ligestillingsvurdering af lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor det
er relevant, og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes
at være væsentlige. Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne
konsekvenser, bør det ikke oplyses i bemærkningerne.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om en
selvstændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven foretaget en sådan
vurdering. Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget umiddelbart
ikke vil have ligestillingsmæssige konsekvenser. Justitsministeriet har i
forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at lovforslaget ikke vil have
forskellige konsekvenser for kvinder og mænd, da den foreslåede
bestemmelse om psykisk vold finder anvendelse på samme vilkår for både
mænd og kvinder. Dette gør sig gældende, uanset om det ene køn må
forventes at blive overrepræsenteret som gerningsperson eller ej.
7. Om forebyggende indsatser mv.
Side 5/7
 L 14 - 2023-24 - Bilag 1: GRU L 14 - Høringsoversigt og høringssvar
Dansk Kvindesamfund, Hjælp Voldsofre og Landsorganisation af
Kvindekrisecentre
anfører, at der skal afsættes midler til uddannelse og
formidling af den nye bestemmelse, så den nye bestemmelse kan blive
implementeret i praksis, herunder hos politiet, anklagemyndigheden og
domstolene.
Institut
for
Menneskerettigheder,
Landsorganisationen
af
Kvindecentre og Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at der
sideløbende med bestemmelsen bør iværksættes forebyggelses- og
oplysningsinitiativer i Grønland.
Dansk Kvindesamfund
anfører, at der bør udvikles nye tilgange og
metoder til efterforskning og bevissikring i sager om psykisk vold, herunder
brug af digitale spor, beretninger fra omgangskredsen og erklæringer fra
relevante fagpersoner. Det findes beklageligt, at der ikke er anført nogen
merudgift for stat, kommuner og regioner i lovforslaget.
Dansk Kvindesamfund
foreslår, at dokumentationskravene ved
anmeldelse skal tydeliggøres, og ansvaret for dokumentation skal ikke ligge
hos offeret/anmelderen.
Lovforslaget indeholder i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
et afsnit om Justitsministeriets vurdering af de forventede økonomiske
konsekvenser. Det fremgår af pkt. 3, at Justitsministeriet har vurderet, at
lovforslaget forventes at have begrænsede merudgifter. Der forventes få
sager om psykisk vold, som i det væsentlige vil være sager, hvor der
foretages samtidig kriminalretlig forfølgning for andre lovovertrædelser,
herunder f.eks. vold eller trusler. Der vil formentlig i meget få sager årligt
blive indledt kriminalretlig forfølgning for overtrædelse af den foreslåede §
88 a uden en samtidig kriminalretlig forfølgning af andre forhold. Det er
bl.a. på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovændringen vil
medføre begrænsede merudgifter på ministeriets område. Merudgifterne vil
derfor blive afholdt inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske
ramme.
Bemærkningerne i pkt. 3 har ikke til formål at give anvisninger om,
hvorledes sager om psykisk vold skal behandles eller prioriteres af
myndighederne. Sager vedrørende den foreslåede bestemmelse om psykisk
vold forudsættes således – på samme måde som andre sager – at blive
behandlet med den fornødne omhu og hurtighed og under hensyn til sagens
Side 6/7
 L 14 - 2023-24 - Bilag 1: GRU L 14 - Høringsoversigt og høringssvar
omstændigheder og sagens karakter i øvrigt. Det bemærkes i øvrigt, at
bemærkningerne i pkt. 3 ikke indebærer, at der ikke skal afholdes midler til
politiets og anklagemyndighedens implementering af den foreslåede
bestemmelse om psykisk vold.
I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i den danske straffelov
udarbejdede Rigsadvokaten retningslinjer for anklagemyndighedens
behandling af disse sager. Herudover udarbejdede Rigsadvokaten
anbefalinger til, hvordan afhøringer af forurettede, sigtede/tiltalte og vidner
bør foretages i sager om psykisk vold. Dette materiale er også tilgængeligt
for Grønlands Politi. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet
i samarbejde med Grønlands Politi vil udarbejde en vejledning om
håndtering af sager om psykisk vold. Vejledningen vil blive udarbejdet med
udgangspunkt i den vejledning, der blev udarbejdet ved kriminaliseringen
af psykisk vold i straffeloven, og vil fungere som et opslagsværk for den
enkelte medarbejder, der håndterer sager om psykisk vold. Vejledningen vil
også fastsætte nærmere retningslinjer for politiets håndtering af sager om
psykisk vold, herunder identificering, registrering, risikovurdering og
efterforskning af sagerne samt iværksættelse af hjælpe- og
beskyttelsesforanstaltninger.
III. Lovforslaget
I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det
fremsendte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er
foretaget enkelte justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.
Side 7/7