Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokraterne, og det er fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Tak for det. Jeg er socialdemokrat og kommer fra Socialdemokratiet. Tak for ordet, hr. formand. Lige nu har ofre i Grønland, der har været udsat for psykisk vold, ikke de samme muligheder som dem, som har været udsat for fysisk vold. Jeg mener, at det vil være et kæmpeskridt i den rigtige retning for retsfølelsen og det sociale område i Grønland, at dette lovforslag vedtages.

Forslaget vil tydeliggøre, at psykisk vold er helt uacceptabelt, ligesom fysisk vold er det. Psykisk vold er lige så skadelig som fysisk vold for mennesker, også selv om psykisk vold ikke efterlader de samme mærker, i hvert fald ikke de samme synlige mærker. Alligevel er det vigtigt, at vi selvfølgelig får det kriminaliseret, og det første led er jo at stoppe det. Når den psykiske vold er kriminaliseret, vil langt flere ofre turde stå frem og fortælle deres egne historier. Det vil føre til, at krænkelser kan blive stoppet og udøveren kan blive retsforfulgt, og det vil være en kæmpesejr for ofrene for psykisk vold i Grønland.

Det er for mig enormt vigtigt, at vi generelt også, når det kommer til det sociale område, sætter lige så høje krav og standarder i Grønland, som der er i Danmark, og selvfølgelig også med en forståelse og en respekt for de forskelle, som er imellem vores lande. Det er også derfor, at jeg er glad for, at der er opbakning til lovforslaget fra den grønlandske regerings side, og noget af det vigtigste for mig i dette lovforslag er netop, ligesom det var tilfældet med det foregående, den grønlandske opbakning. For det er naturligvis det grønlandske folk, som lever i og har bedst kendskab til, hvad det er for en lovgivning, man har brug for i Grønland. Dette lovforslag vil styrke justitsministerens ansvarsområde, og udviklet i samarbejde med den grønlandske regering vil man så få den mulighed for at kunne retsforfølge mennesker, som laver psykisk vold. Socialdemokratiet vil selvfølgelig støtte op om lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

For 4 år siden vedtog vi en ganske glimrende bestemmelse i straffeloven. Det var en bestemmelse, hvor man straffer psykisk vold på samme måde som fysisk vold. Og andet kunne da lige passe, for de men, man får efter psykisk vold, er jo på en eller anden måde mindst lige så alvorlige som dem ved fysisk vold – de kan i hvert fald være det. Det er også livsvarige men, kan man så sige. Den glimrende løsning vil vi nu gerne introducere i den grønlandske kriminallov med det her forslag. Det har til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer, også i Grønland, og jeg kan sige, at Venstre kan støtte forslaget. Tak.

Mange tak for det til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Nanna W. Gotfredsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Psykisk vold er vold, og det er en voldsform, der kan få enorme og langtrækkende skadevirkninger. Grønlands Selvstyre har ønsket en selvstændig kriminalisering af psykisk vold. Moderaterne bakker selvfølgelig op om det. Tak for ordet. Qujanaq.

Mange tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak for ordet, formand. L 14 er ud over selve indholdet næsten en gentagelse af L 13, altså kriminalitetsmæssigt. Lovforslaget har til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer i kriminalloven for Grønland, hvilket vi jo på ingen måde har nogen problemer med. Regeringen ønsker, igen i fællesskab med naalakkersuisut, at arbejde for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de særlige forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland. Dermed støtter Danmarksdemokraterne forslaget med de mange fine udlægninger, der er kommet fra de foregående ordførere.

Mange tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak for ordet. Inatsisartut besluttede for lidt mere end et år siden, at Grønland skal tiltræde Istanbulkonventionen, og den konvention pålægger så medlemsstaterne at kriminalisere alle former for vold, og det gælder også psykisk vold. Som vi også tidligere har hørt andre ordførere berette, er der blevet indsat en bestemmelse om psykisk vold i den danske straffelov helt tilbage i 2019, og en tilsvarende bestemmelse skal så med lovforslaget her indsættes i kriminalloven for Grønland, og det støtter Liberal Alliance selvfølgelig. Tak.

Mange tak til ordføreren for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Vi støtter også lovforslaget. Selv om begrebet psykisk vold sådan rent sprogligt er lidt underligt, synes vi, det er logisk, at vi får indført samme bestemmelse, som allerede eksisterer for Danmarks vedkommende, i loven for Grønland. Og eftersom der igen er opbakning fra både Landstinget og Selvstyret, er det jo svært at finde indvendinger mod lovforslaget, så vi støtter det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Det er en rigtig god nyhed, at Grønland ønsker at kriminalisere psykisk vold. Det er en alvorlig krænkelse, som kan have langvarige konsekvenser for ofrene. Det foregår jo ofte i det skjulte. Det kan være svært at få øje på. Det kan være ydmygelser, kontrol, jalousi og trusler, det kan være at blive styret af en kæreste, som man ellers har elsket, og det kan blive meget værre over tid. Så det er godt, at vi forbyder det med det her lovforslag.

Som en, der er stærkt optaget af menneskerettighederne, er jeg også meget glad for, at Inatsisartut i 2022 besluttede, at Grønland netop tiltrådte Istanbulkonventionen. Det er konventionen, der bl.a. skal forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet, og der er artikel 33 en kriminalisering af psykisk vold.

Jeg har læst høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, og de anbefaler, at lovudkastet bliver udformet, så beskyttelsen også gælder for personer, der ikke bor sammen. Lovforslaget lægger nemlig ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke op til at kriminalisere psykisk vold, der begås mellem mennesker, der ikke bor sammen eller er knyttet til hinanden på anden vis end gennem husstanden. Der anbefaler de, at det skal være med. Psykisk vold skal være forbudt uanset gerningspersonens tilknytning til husstanden.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derudover, at der bliver afsat ressourcer til at øge befolkningens viden om psykisk vold gennem oplysningsindsatser og undervisning målrettet børn og unge og fagpersoner, der arbejder i undervisningssektoren eller på det sociale område. Det ønske vil vi også gerne bakke op om.

Vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er ingen grund til at gøre det her til en lang tale. Tidligere ordførere har jo redegjort ganske glimrende for det her forslag. Det støtter vi i Dansk Folkeparti fuldstændig op om, og vi glæder os til udvalgsbehandlingen. Tak.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. I Nye Borgerlige siger vi, som vi altid siger: Hvis grønlænderne ønsker, at de får en lov, der omhandler Grønland, så skal grønlænderne selvfølgelig have det. Så Nye Borgerlige gør som altid og støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SIU's ordfører, og det er fru Aki-Matilda Høegh-Dam.

Tak for ordet. Vi er jo her i dag for at drøfte et lovforslag, som har en afgørende betydning for Grønland. Det er netop lovforslaget, som har til hensigt at ændre kriminalloven for Grønland og retsplejeloven for Grønland. Det har til formål at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i nære relationer. Dette lovforslag bunder i Grønlands Selvstyres initiativer, og det er også en del af vores bestræbelser på at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland.

Lovforslaget om ændring af kriminalloven for Grønland og retsplejeloven for Grønland, herunder indførelse af bestemmelser om psykisk vold i nære relationer, er blevet nøje udarbejdet og gennemgået af et enigt udvalg i Inatsisartut. Siumut i Folketinget ønsker at erklære vores fulde støtte til dette lovforslag og erkender, at det afspejler Inatsisartuts ønsker og bestræbelser. Psykisk vold er en alvorlig og skjult form for overgreb, som vi som samfund ikke blot kan ignorere. Ved at støtte dette lovforslag anerkender vi også behovet for at beskytte vores medborgere mod psykisk vold og bringe vores nation i overensstemmelse med internationale forpligtigelser.

Vi fra Siumut står sammen med Inatsisartut i vores ønske om at gøre vores samfund mere sikkert og retfærdigt, og med de ord støtter Siumut lovforslaget. Qujanaq.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til IA's ordfører, og det er fru Aaja Chemnitz. Værsgo.

Mange tak. Tak for lovforslaget. Inuit Ataqatigiit bakker også op om, at psykisk vold i Grønland bliver kriminaliseret. Dermed får vi skabt et større fokus på konsekvenserne af psykisk vold hjemme i Grønland.

Vi ønsker, at der skal gøres en endnu større indsats for at stoppe volden i det grønlandske samfund, og det er glædeligt i disse år, at vi ser, at en række lovinitiativer tiltrædes i Grønland, kort tid efter at de er tiltrådt i Danmark. Derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at fortsætte deres fokus på dette fremadrettet. Der må ikke gå for lang tid, fra den danske lov bliver opdateret, til den grønlandske lov tilsvarende bliver opdateret.

Det er positivt, at Grønlands Politi gerne vil udarbejde en vejledning om brugen af denne lov. Men det skal ske med udgangspunkt i den danske vejledning, og derfor vil vi gerne sikre os, at vejledningen bliver kulturtilpasset til det grønlandske samfund. Vi opfordrer også til, at relevant personale får kursus i brugen af lovens bestemmelser, og at der afsættes midler til en oplysningskampagne rettet mod befolkningen, som der også er nævnt flere steder i lovmaterialet.

Så vil vi også gerne bakke op om Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om det her med, at det også skal gælde for folk, der ikke nødvendigvis bor sammen, for det kender vi også til tilfælde af hjemme i det grønlandske samfund.

Med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget, og jeg skal også hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter lovforslaget. Qujanaq. Mange tak.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi give ordet justitsministeren.

Tak for det. Endnu en gang tak til alle ordførerne for tilkendegivelserne. Som jeg også sagde ved det sidste lovforslag, er der også i Grønland blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og til grønlandske forhold, som også er bedst egnet til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget.

Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund. Det er i den forbindelse afgørende, at vi arbejder for, at standarden for danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med selvfølgelig respekt for de særlige forhold og forskelle, der gælder i og mellem vores lande, og at vi prioriterer at opdatere lovgivningen på danske ansvarsområder. Det lovforslag, som vi behandler i dag, har netop til formål at gøre det og dermed styrke Justitsministeriets ansvarsområde i Grønland. Lovforslaget er udarbejdet efter ønske fra og også i tæt dialog med naalakkersuisut, og det er vi selvfølgelig glade for.

Jeg er meget glad for, at der med lovforslaget foreslås indført en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven. Bestemmelsen bygger på straffelovens bestemmelser om psykisk vold. Hvis lovforslaget vedtages, vil det fremover stå helt klart, at psykisk vold er uacceptabelt i Grønland, helt på linje med fysisk vold. Det er vigtigt, at vi som samfund sender et signal til dem, der udsættes for det, om, at det ikke er dem, der er noget galt med. De er ofre, og den person, der har udsat dem for volden, er krænker. Det handler om ofrenes retsfølelse. Den skal altid komme først, og vi skal sikre, at ofre bliver mødt, set og hørt i retsvæsenet.

Den psykiske vold foregår ofte i hjemmet, og den efterlader ingen mærker på kroppen. Jeg medgiver derfor, at det kan være svært at bevise, at psykisk vold har fundet sted, men det er på ingen måde et argument for at undlade at kriminalisere psykisk vold. Det er vigtigt, at vi sender et budskab til alle om, at psykisk vold er uacceptabelt. Det er mit håb, at forslaget vil være med til at skabe et øget fokus på psykisk vold, og at det kan tilskynde flere ofre for psykisk vold til at stå frem og anmelde overgreb, så de kan blive frigjort og komme tilbage til et frit liv uden kontrol og styring.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet. Qujanaq!

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg vil blot høre justitsministeren om en bemærkning i høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler, at lovudkastet bliver udformet, så det også gælder for personer, der ikke bor sammen eller er tilknyttet hinanden gennem husstanden. Jeg vil høre, om justitsministeren vil tage det spørgsmål op med naalakkersuisut og drøfte en eventuel ændring af lovforslaget, så det også dækker i de situationer, hvor personer ikke bor sammen.

Ministeren.

Vi tager i sagens natur alle høringssvar seriøst, og vi vil selvfølgelig arbejde videre med dem i den videre lovbehandling. Jeg kan ikke allerede på stående fod lægge mig fast på, om det er en ændring, der vil blive taget med. Det er selvfølgelig noget, vi i givet fald vil have en dialog med naalakkersuisut om. Men vi tager selvfølgelig altid alle høringssvar alvorligt.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.