Transportudvalget 2023-24
L 139 Bilag 2
Offentligt
2845648_0001.png
Bidrag til høringsnotat for miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Øresundsmotorvejen
Til:
Fra:
Kopi:
Trafikstyrelsen
Sustainability and Authorities
Høringspart
Naturstyrelsen
Borger 1
Høringssvar
Opfordrer til, at der i forbindelse med udvidelsen af Øresunds-
motorvejen tages initiativer til, at der etableres støjdæmpende
anlæg på sydsiden af motorvejen, ud for det areal som Natur-
styrelsen ejer. Den nordlige del af Kalvebod Fælled må forven-
tes at blive yderligere belastet af støj, i forbindelse med udvi-
delsen. Naturstyrelsen er i dialog med Sund og Bælt A/S, om
en mulig løsning.
Punkt 1: Støj
Allerede nu overskrider støjniveauet på min bopæl WHO´s an-
befalinger. Den anbefalede grænse for vejstøj i WHO's anbefa-
linger er på 53 dB (Lden). Det er markant lavere end den
grænse på 58 dB, som danske myndigheder anvender i dag.
Det skyldes, at den nyeste forskning viser, at vejstøj over 53
dB Lden giver øget risiko for en række sygdomme som fx
hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, diabetes og stress.
Der er utrolig mange forskellige planer om udvidelser, nye veje
(eksempelvis den ydre ringvej fra nordhavn til lufthavnen), Fe-
mern, udvidelse af lufthavnen etc. Alt sammen vil øge trafik og
dermed støjen i mit område. Jeg synes i har lavet en grundig
analyse på baggrund af jeres ene projekt, Men som borger
savner man en helhedsplan og helhedsvurdering, som tager
alle projekter med i spil.
Besvarelse
Sund & Bælt A/S er i dialog med Naturstyrelsen om muligheden for at anvende ren
overskudsjord fra projektet til at forhøje den nuværende støjvold ved Kalvebod Fælled.
Det er i den nuværende planlægning forudsat, at overskudsjord transporteres til god-
kendt modtager.
Støjundersøgelserne i miljøkonsekvensrapporten viser, at udvidelsen af Øresundsmo-
torvejen vil forbedre støjforholdene i området i forhold til, hvis motorvejen ikke udvides.
Undersøgelserne viser, at projektet vil indebære en reduktion af antallet af støjbela-
stede boliger fra 5.606 til 3.929 boliger. Det skyldes den nedsættelse af hastigheden på
hele motorvejsstrækningen til 90 km/t, der gennemføres af sikkerhedsmæssige hensyn,
og at der lægges støjreducerende slidlag på motorvejsstrækningen.
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen er en del af Folketingets Infrastrukturplan 2035, der
blev vedtaget i 2021. I lokalområdet undersøges andre infrastrukturprojekter, mens an-
dre allerede er under anlæg. Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er disse pro-
jekter behandlet sammen med udvidelsen af Øresundsmotorvejen for at afdække de
sammenlagte virkninger på miljøet (såkaldte kumulative effekter).
Københavns Kommune har igangsat undersøgelser af mulighederne for at overdække
Øresundsmotorvejen. I den forbindelse har Københavns Kommune i 2023 udarbejdet
en foranalyse. Sund & Bælt har haft et konstruktivt samarbejde med Københavns Kom-
mune om foranalysen, og Sund & Bælt stiller fortsat sin viden og anlægsdokumentation
Side 1/44
10.12. 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0002.png
Høringspart
Høringssvar
Øresundsmotorvejen er et trafikalt knudepunkt, en vigtig korri-
dor i den danske trafik. Men jeg synes så til gengæld at man
burde fremtidssikre korridoren ved at få lagt låg på motorvejen
fra Amager i øst til Amager i vest. Det vil holde støjen nede på
et niveau som lever op til WHOs anbefalinger
Punkt 2: Forurening
Med udsigten til øget trafik på veje, på togspor og i luften, vil
mængden af farlige partikler naturligvis også stige. Dette er be-
kymrende, eftersom der dukker mere og mere viden/forskning
op på området, der viser hvor farligt det er. Igen er det summen
af alle de projekter som er på tegnebrættet for området der gi-
ver anledning til panderynker. På min bopæl oplever vi ofte
lugt/os fra togene ved Tårnby station, når de holder ventende
på grønt lys, samt ind i mellem også lugt af flyverbrændstof.
Jeg ved ikke om dette delvist kan løses med overdækning.
Besvarelse
til rådighed for kommunen. En overdækning af Øresundsmotorvejen ligger uden for
rammerne af nærværende udvidelsesprojekt. Udvidelsen vurderes ikke at være til hin-
der for en fremtidig overdækning. Derudover vurderes det, at udvidelsen af motorvejen
vil lette trafikafviklingen i en efterfølgende anlægsfase for en eventuel overdækning.
DCE har i 2023 gennemført en kortlægning af luftkvaliteten langs statsvejnettet i hele
Danmark. Kortlægningen viser, at de beregnede koncentrationer af hhv. NO2, PM2.5
og PM10 alle er under de nuværende EU-grænseværdier.
I forbindelse med besvarelse af høringssvarene er der konstateret en fejl i beregnin-
gerne af partikler (TSP) for baseline, 0-alternativet og driftsfasen (2040). Dette betyder,
at de årlige partikelemissioner i tabel 12.3 og tabel 12.4 skal ændres som vist i tabel-
lerne herunder.
Tabellen viser partikler i tons/år.
Scenarier
Nuværende beregning
Korrigeret bereg-
ning
Tabel 12.3 i miljøkonsekvensrapporten (driftsfasen)
Årlig emission
baseline (2018)
Årlig emission
2040
0,825
0,915
0,915
0,262
Tabel 12.4 i miljøkonsekvensrapporten (0-alternativet)
Årlig emission
baseline (2018)
Årlig emission 0-
alternativet
0,825
0,857
0,915
0,273
Der er et fald i partikelemissionen fra baseline (2018) til både driftsfasen (2040) og 0-
alternativet (2040) på hhv. 71 % og 70 %. Der er et fald i partikelemissionen i driftsfasen
(2040) i forhold til 0-alternativet (2040) på 4 %.
Fejlen ændrer ikke vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten.
Side 2/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0003.png
Høringspart
Høringssvar
Punkt 3: Overdækning
Min klare opfordring er at få overdækket Øresundsmotorvejen,
for at fremtidssikre Danmarks måske vigtigste trafikale knude-
punkt, i forhold til støj og forurening.
Besvarelse
Københavns Kommune har igangsat undersøgelse af en overdækning af Øresundsmo-
torvejen. I den forbindelse har Københavns Kommune i 2023 udarbejdet en foranalyse
og det oplyses i kommunens høringssvar, at der er afsat midler på kommunens Budget
2024 til en videre undersøgelse af mulighederne for at overdække Øresundsmotorve-
jen.
Sund & Bælt har haft et konstruktivt samarbejde med Københavns Kommune om for-
analysen af mulighederne for en overdækning af Øresundsmotorvejen, og Sund & Bælt
stiller fortsat sin viden og anlægsdokumentation til rådighed for kommunen.
En overdækning af Øresundsmotorvejen ligger uden for rammerne af nærværende ud-
videlsesprojekt. Udvidelsen vurderes ikke at være til hinder for en fremtidig overdæk-
ning. Derudover vurderes det, at udvidelsen af motorvejen vil lette trafikafviklingen i en
efterfølgende anlægsfase for en eventuel overdækning.
Borger 2
Støj:
Støjberørte husstande forøges med ca 1000 i forløbet, når fart-
begrænsning en sættes til 90 km/t. Som en af de ALLEREDE
støjberørte husstande forventer jeg at blive endnu mere berørt
med forøget antal trafikanter udvidelse eller ej og nedsat fart-
begrænsning eller ej.
Dermed forventer jeg at udvidelsen kommer med yderligere
løsninger på støj! For mig og mine naboers skyld og for resten
af beboerne langs Øresunds motorvejens skyld.
Vi er - i forvejen - belemret med motorvejsstøj samt støj fra tog-
banen, der betyder at ophold i haven og muligheden for at
have åbne vinduer om natten i sommerperioden er begrænset.
Jo varmere og jo vådere (støj værst når kørebanen er våd) det
bliver ifbm klimaforandringerne jo værre bliver det. Hermed vil
mange også vælge at installere klimaanlæg (forværring af mil-
jøkonsekvenser).
Opsætning af stærekasser:
På borgermødet d. 06/11/2023 fik vi oplyst at den ændring som
gør at (dB) ikke stiger ved motorvejsudvidelsen er at hastighe-
den nedsættes til 90 km/t. I den forbindelse må jeg påpege be-
Undersøgelserne i miljøkonsekvensrapporten viser, at der i dag er 2.970 støjbelastede
boliger på strækningen. Ifølge beregningerne af de fremtidige forhold (kaldet 0-alternati-
vet) stiger dette tal til 5.606 boliger i 2040 hvis projektet med udvidelsen af Øresunds-
motorvejen ikke gennemføres. Støjen stiger på grund af stigninger i trafikmængden på
op til 75 %.
Med udvidelsesprojektet reduceres antallet af støjbelastede boliger fra 5.606 til 3.926.
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil således forbedre støjforholdene i området sam-
menlignet med 0-alternativet. Det skyldes den nedsættelse af hastigheden på hele mo-
torvejsstrækningen til 90 km/t, der gennemføres af sikkerhedsmæssige hensyn og at
der lægges støjreducerende slidlag på motorvejsstrækningen.
Borger 3
Afklaring af behovet for fast hastighedskontrol indgår ikke i miljøkonsekvensrapporten.
Behovet for fast hastighedskontrol henhører under politiet.
Side 3/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0004.png
Høringspart
Borger 4
Se hørinsgsva-
ret for uddyb-
ning.
Høringssvar
hovet for stærekasser, som kan få bilisterne til at holde fart-
grænsen, for det gør rigtig mange på ingen måde i dag. Særligt
biler mod Sverige kører tit med min. 140-150 km/t og på den
måde vil (dB) stige og ikke falde og der er allerede rigtig meget
larm fra motorvejen for os som bor i område 69 som beskrevet
på mødet.
Hastighedsbegrænsning:
Der bør introduceres hastighedsbegrænsning på max 60 km/t
øjeblikkeligt.
Støjværn:
Der bør opsættes tidssvarende støjværn inden nogle andre ud-
videlser eller projekter sættes i gang.
Besvarelse
Som følge af vejens udformning efter udbygningen er hastighedsbegrænsningen nedsat
til 90 km/t. Der vurderes ikke at være sikkerhedsmæssige argumenter for en yderligere
hastighedsbegrænsning.
Øresundsmotorvejen og jernbanen er allerede i dag gravet flere meter ned under det
oprindelige terræn, og jorden er lagt op i støjvolde på begge sider. Slutteligt er der etab-
leret støjskærme på toppen af disse støjvolde.
Der vil ikke blive opsat yderligere støjværn i forbindelse med udvidelse af Øresundsmo-
torvejen. Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 1, for nærmere om miljøkon-
sekvensrapportens resultater vedrørende støj i projektets driftsfase.
Grundejer-for-
eningen Taarn-
vang
Overdækning:
Målet bør være en fuld overdækning, for vores, vores børns og
vores bys skyld.
Støj og forslag til støjreducerende tiltag:
Foreningen er primært bekymret over den øgede støj, der vil
komme fra den fremtidige drift af Øresundsmotorvejen. Det
fremgår af MKV, at de planlagte støjreducerende tiltag med re-
duktion af hastighed samt ny støjsvag belægning ikke vil være
nok til at kompensere for støjen fra den øgede trafik fra 2018 til
2040 (uanset udvidelse eller 0-alternativ).
Det er efter foreningens opfattelse ikke tilstrækkeligt blot at re-
ferere til et 2040 0-alternativ i MKV, da dette også øger belast-
ningen ift. 2018.
Foreningen finder det derfor rimeligt, at der laves yderligere
støjreducerende tiltag til at sikre, at fremtidig støj fra driften af
vejen, trods stigende trafikmængder, ikke kommer til at over-
stige 2018 niveau – og helt reduceres.
Yderligere støjreducerende tiltag skal selvfølgelig kvalificeres
af eksperter, men kunne f.eks. være:
Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 3.
Støjberegningerne i miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet efter almindelig praksis,
hvor åbent lægges frem, at den almindelige trafiktilvækst vil medføre et forøget støjni-
veau i 2040 sammenlignet med støjniveauet i 2018, men at udvidelsesprojektets støjre-
ducerende tiltag vil reducere denne forøgelse.
Øresundsmotorvejen og jernbanen er allerede i dag gravet flere meter ned under det
oprindelige terræn, og jorden er lagt op i støjvolde på begge sider. Slutteligt er der etab-
leret støjskærme på toppen af disse støjvolde.
Der vil ikke blive opsat yderligere støjværn i forbindelse med udvidelse af Øresundsmo-
torvejen eller udført øvrige støjreducerende tiltag, udover de tiltag som er beskrevet i
rapporten. Der henvises i øvrigt til besvarelse under borger 1, punkt 1, for nærmere om
miljøkonsekvensrapportens resultater vedrørende støj i projektets driftsfase.
Det kan i øvrigt nævnes, at det i anlægsloven foreslås, at Sund & Bælt A/S etablerer en
ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt
støjramte (en såkaldt støjisoleringsordning). For nærmere herom henvises til lovforsla-
get som kan læses i udkast her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68339.
Side 4/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0005.png
Høringspart
Høringssvar
-
Forbedring af støjhegn langs motorvejen samt ved
alle overføringer
-
Støjhegn i midterrabat, såfremt det har en effekt
-
Støjdæmpning inde i Tårnbytunnelen, så lyden ikke
kastes ud af tunnelens åbning
-
Overdækning mellem Ørestad og helt til Tårnbytunnel-
len
Foreningen er dog meget bekymrede for et scenarie, hvor en
evt. overdækning kun måtte gælde Københavns Kommune, da
det vil give en tunnelåbning og øget støjbelastning lige ud for
grundejerforeningen. En overdækning bør derfor forbindes helt
til Tårnbytunnellen, så der ikke efterlades en ’brølende’ åbning
mellem de to tunneller.
Støj:
Vi anser på baggrund heraf projektet for uambitiøst og ude af
trit med global dagsorden ift. miljø og klimamål.
Vi er meget generede af trafikstøj fra Øresundsmotorvejen.
Støjen herfra har desværre været støt stigende fra vi købte vo-
res hus og flyttede ind i dette januar 2004.Vi oplever mange
dage at være nødsaget til at trække indendørs og lukke vin-
duer, udelukkende på grund af voldsom trafikstøj. I sommermå-
nederne er vi også nødsaget til at sove for lukkede vinduer, da
støjen selv udenfor myldretiderne er meget slem og forhindrer
vores nattesøvn.
Det er for længst erkendt at trafikstøj øger risiko for udvikling af
demens, endvidere er KOL nu den enkeltstående sygdom flest
danskere dør af.
Vi er meget bekymrede over at konstatere, at officielle støjkort
bekræfter at vores oplevelse af den stigende støjforurening er
helt reel.
Hvorfor afsætter man ikke økonomi til effektivt at reducere
disse støj- og forureningsgener?
Hastighed:
Besvarelse
Borger 5
Øresundsmotorvejen og jernbanen er allerede i dag gravet flere meter ned under det
oprindelige terræn, og jorden er lagt op i støjvolde på begge sider. Slutteligt er der etab-
leret støjskærme på toppen af disse støjvolde.
Der vil ikke blive opsat yderligere støjværn i forbindelse med udvidelse af Øresundsmo-
torvejen eller udført øvrige støjreducerende tiltag, udover de tiltag som er beskrevet i
rapporten. Der henvises i øvrigt til besvarelse under borger 1, punkt 1, for nærmere om
miljøkonsekvensrapportens resultater vedrørende støj i projektets driftsfase.
Det kan i øvrigt nævnes, at det i anlægsloven foreslås, at Sund & Bælt A/S etablerer en
støjisoleringsordning. For nærmere herom henvises til besvarelse under Grundejerfor-
eningen Taarnvang.
Side 5/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0006.png
Høringspart
Høringssvar
Der blev på borgermødet fortalt, at man har i sinde at sænke
hastigheden på Øresundsmotorvejen til 90 km/t fra de nuvæ-
rende 110 km/t. Her blev det samtidig understreget, at denne
hastighedsnedsættelse ikke skete af hensyn til trafikstøj, men
derimod at trafiksikkerhedsmæssige årsager. Idet mange af
trafikanterne til og fra lufthavnen og også Øresundsbroen ikke
færdes ”hjemmevant” og derfor udviser tøvende trafikadfærd.
Endvidere vil der forekomme tvungen vognbaneskift, som også
vil forværre trafiksikkerheden. Vi mener på baggrund af dette,
at en hastighedsnedsættelse til 90 km/t ikke er ambitiøs nok ift.
trafiksikkerhed (vi færdes dagligt på strækningen) og mener al-
lerede nu at der er mange farlige situationer på strækningen og
et vejbanespor mere i begge retninger, samt tvungen vognba-
neskift og flere biler vil skabe mange farlige situationer og
uheld ved en hastighed på 90 km/t. Vi mener endvidere ikke en
hastighedsnedsættelse til 90 km/t vil gøre den store forskel ift.
støj. Vi kunne godt tænke os en yderligere hastighedsnedsæt-
telse. Dette med fokus på trafiksikkerhed, samt støjgener fra
motorvejen.
Stærekasser:
Opsætning af stærekasser på strækningen vil være en indtægt
og samtidig øge sandsynligheden for at fartgrænse overholdes.
Vejbelægning:
Etablering af støjreducerende belægning er et must. For år til-
bage blev der lagt støjreducerende belægning. Dette havde en
markant effekt, støjen blev betragteligt reduceret. Denne støjre-
ducerende belægning er for længst slidt bort og man bør derfor
udskifte til ny støjreducerende belægning. Dette bør fremadret-
tet ske med passende mellemrum (så vidt vi er orienteret hol-
der en sådan belægning max. 7 år og det er nu 12 år siden den
blev lagt).
Overdækning:
Hvad er årsagen til at man ikke arbejder på at få en overdæk-
ning? Økonomi er jo et meget kortsigtet argument.
Rent samfundsøkonomisk hænger det ikke økonomisk sam-
men, da man på sigt kan forvente sygdom bl.a. KOL og de-
mens, stress og for tidlig død. Alt sammen noget der vil lægge
samfundet økonomisk til last.
Besvarelse
Øresundsmotorvejen er en del af det Europæiske rutenet, hvorpå der skal sikres en god
fremkommelighed. Hastighedsbegrænsningen på 90 km/t er således afbalanceret mel-
lem fastholdelse af trafiksikkerhedsniveauet, som på øvrige motorveje og optimerer
fremkommeligheden.
Der henvises til besvarelse under borger 3.
Det er i miljøkonsekvensrapporten forudsat at der udlægges støjreducerende asfaltslid-
lag. Behovet for hyppigere udskiftning af det støjreducerende slidlag vil bero på til-
standsvurderinger i driftsfasen.
Projektet med udvidelse af Øresundsmotorvejen gennemføres for at reducere trængs-
len, og det er til dette formål den økonomiske bevilling er givet.
Københavns Kommune har igangsat en undersøgelse af en overdækning af Øresunds-
motorvejen. Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 3.
Side 6/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0007.png
Høringspart
Københavns
Lufthavn
Høringssvar
En overdækning vil kunne være selvfinansierende hvis man
anvender arealet til værdifulde områder, f.eks. erhverv og boli-
ger.
Dette vil forbedre livskvaliteten i lokalområdet, samt fremme
bæredygtig udvikling. Investorer, samfund og området vinder
på dette.
Farum er allerede i gang med dette på en tilsvarende 5-kilome-
ter strækning.
Alternativt kan man overdække strækningen og etablere solcel-
ler, dette vil være til gavn for miljø og kommunens pengepung.
Byggeplads og materialplads:
Der er foreslået byggeplads på et af lufthavnens vestlige parke-
ringsområder og et materialeoplag ved Kystvejen.
Der er planlagt anlæggelse af bygninger til klargøringsfaciliteter
på parkeringsareal, som forventes at stå færdig i 2025, og ud-
lån af arealet til byggeplads er derfor umiddelbart ikke muligt.
Københavns Lufthavn indgår gerne i drøftelse om alternativer.
Ind- og udkørsel til planlagt materialeplads skal foregå ad Kyst-
vejen. Det er vigtigt at dette ikke påvirker trafikafviklingen på
Kystvejen negativ i en sådan grad, at trafikken ikke kan afvikles
med et serviceniveau lig det eksisterende. Trafik til og fra mate-
rialepladsen bør derfor vurderes i forhold til eksisterende trafik
på Kystvejen, og der bør opstilles rammer herfor, i det omfang
det måtte vise sig nødvendigt.
Gang- og cykelstiforbindelse over motorvejen kan sam-
mentænkes med opgang fra ny togstation:
Københavns Lufthavn ser positivt på den foreslåede separate
gang- og cykelbro over motorvejen, som både vil aflaste kryds
for den kørende trafik, og sikre god og sikker adgang for bløde
trafikanter til lufthavnen og til arbejdspladser i de omkringlig-
gende områder. Løsningen kan med fordel sammentænkes
med ny togstation i lufthavnen, så opgange fra perronerne mod
øst kobles sammen med gang- og cykelstiforbindelsen. Køben-
havns Lufthavn indgår gerne i samarbejde om mulige løsnin-
ger.
Støj/overdækning:
På borgermødet lagde Ørestaden vægt på der var utrolig me-
get støj fra motorvejen, så de vil have den overdækket - vel at
Besvarelse
Bemærkningerne vedrørende byggeplads og materialeplads vil indgå i det videre pro-
jektarbejde, hvori Københavns Lufthavn vil blive inddraget.
Forslaget vil blive behandlet i samarbejde med projektet Ny Københavns Lufthavn Sta-
tion, som også planlægges og udføres af Sund & Bælt.
Borger 6
Der henvises til besvarelse under borger 5.
Side 7/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0008.png
Høringspart
Borger 7
Høringssvar
mærke bare frem til Tårnbytunnelen. Kastrup vil også gerne
have overdækning, men det kom ikke så tydeligt frem. Heller
ikke vores borgmester, syns jeg kom frem med noget egentlig
relevant.
Det skal siges at Kastrup (resterne) lå der hvor den stadig lig-
ger og det var før motorveje var opfundet. Ørestaden er først
kommet efter motorvejen blev etableret. Altså vidste de der
byggede og dem der flyttede ind, at der lå et støj”helvede” i
baghaven.
Kritik af økonomisk ansvar for evt. overdækning:
Der skal selvfølgelig overdækkes fra Ørestad frem til og med
Amagerstrandvej og det på Statens regning. Det kan ikke være
rigtigt at det er de berørte kommuner/byer der skal betale for
overdækning. Da det er staten/regeringen som har valgt at der
skal være en transportport tværs over øen, må det også være
dem som betaler hele gildet. Dem som er ”smidt” ud af deres
hjem og alle dem som er tilbage, har lidt og betalt rigeligt.
Hastighedsnedsættelse:
Mit forslag går ud på, da flere jo vil sænke fart m.m. at der fra
Avedøre hvor hastigheden bliver sat ned til 90 lige inden broen,
sættes et motorvej ophørsskilt op. Derfra og frem til Peberhol-
men sættes motortrafikvej skilte med hastighed på 80 hvorved
sammenfletninger med tunge køretøjer (lastbiler m.m.) bliver
mindre farlige da alle så kører i samme hastighed, der hvor vej-
banerne bliver smallere.
Partikelforurening:
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen skaber ifølge miljørappor-
ten 11% mere partikelforurening, og mindst uændrede støjni-
veau for naboerne til motorvejen i København og Tårnby.
Både støj-, luft- og partikelforurening er dokumenteret sund-
hedsskadelig for de belastede borgere, som er udsat for motor-
vejen.
Støj:
De fremlagte 4dB reduktion af støj er ren skrivebords-regne-
stykke, og har ingen realistisk og praktisk indvirkning på de nu-
værende alt for høje støjniveauer vi oplever i dag. 3dB er det
mindst menneskelig hørbart lyd, og det nye slidlag kan teore-
Besvarelse
Der henvises til besvarelse under borger 1 og borger 5.
Risiko for uheld reduceres ved nedsættelse af hastigheden, men hastighedsbegræns-
ningen skal dog også afspejle at Øresundsmotorvejen er en del af det Europæiske rute-
net, hvori der forventes en minimumshastighed der afspejler vejens beskaffenhed. Der-
for er hastighedsbegrænsningen nedsat til 90 km/t.
Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 2.
Støjafsnittet i miljøkonsekvensrapporten baserer sig på beregninger, som er standard i
Danmark ifm. støjredegørelser.
Side 8/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0009.png
Høringspart
Høringssvar
tisk reducere mellem 1 til 3 db. Samlet set har denne støjreduk-
tionsudspil ingen realistisk og praktisk effekt på de høje støjni-
veauer, vi oplever i dag. Støjniveauerne er i dag over miljøsty-
relsens og WHO's grænseværdier.
Både støj-, luft- og partikelforurening er dokumenteret sund-
hedsskadelig for de belastede borgere, som er udsat for motor-
vejen.
Nedgravet motorvej:
Begrav Øresundsmotorvejen under jorden for hermed at fjerne
støj, luft- og partikelforurening en gang for alle. Her kan bilerne
få max hastighed, så længe sikkerheden og den underjordiske
infrastruktur tillader det. Installere luftventilation og partikelfilter
i tunnelen. Fra Kalvebod Fælled mod Sverigetunnelen lad kø-
retøjerne tilslutte sig, og kun lade dem udkøre ved lufthavnen
og i Sverige.
Fra Sverigetunnelen mod Kalvebod Fælled kan køretøjerne til-
svarende udkøre til lufthavnen ellers videre mod udgangen af
tunnelen ved Kalvebod Fælled. Ellers kan køretøjer kun tilslutte
sig tunnelen i denne retning.
Dernæst omdan den nuværende Øresundsmotorvej til en grøn
by-boulevard, der faciliterer multitrafik kørsel bestående af bi-
ler, cykler, shuttlebusser, fortove med vejkryds mod nord og
syd. Her binder vi nord og syd bydelene sammen. Der kan
også tænkes arealer til små erhverv på langs af by-boulevar-
den.
Spunsarbejde:
Det er muligt at vibrere spuns ned, samt tilsvarende hydraulisk,
for at undgå skader samt minimere skader på fx bygninger. For
over 25 år siden da Sydhavnsgadetunnelen blev bygget, blev
der aht. de nært beliggende bygninger foretaget hydraulisk
nedtrykning af spuns.
Besvarelse
Beregningerne er udført i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 hvorfra føl-
gende er citeret:
Støj fra veje kan både måles og beregnes, men som altovervejende hovedregel bereg-
nes vejstøj. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, at et målt
støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet. Desuden
er det en kompliceret og forholdsvis omfattende opgave at fastlægge årsmiddelværdien
af støjniveauet ved målinger.
For luft- og partikelforurening henvises til besvarelse under borger 1, punkt 2.
Forslaget ligger uden for rammerne af nærværende udvidelsesprojekt, som gennemfø-
res for at reducere trængslen.
Borger 8
Anlægsmetoderne afklares i de kommende faser og det vil blive sikret at kravene til vi-
bration overholdes, ligesom fotoregistreringer vil blive foretaget efter almindelig praksis.
Side 9/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0010.png
Høringspart
Høringssvar
Det vil være et krav, at der forinden arbejde med spuns, sker
fotoregistrering af omkringliggende bygninger, hertil løbende vi-
brationsmålinger, således evt. følgeskader fra spunsarbejdet
registreres og helst undgås.
Sø 41, gadekæret:
Sø 41 er et gammelt gadekær og dette skulle nødigt miste van-
det pga. merudgravningen, hvorfor det ubetinget skal undersø-
ges, om udvidelsen af motorvejen kan medføre problemer for
gadekæret. Hvis problemer, skal tiltag foretages for at gadekæ-
ret kan holde sit vand.
Oversvømmelse af motorvejen:
Mht. oversvømmelse af motorvejen og jernbanen, hvis havet
skulle trænge ind gennem det gamle dige ud til Kalvebod, er
forslaget at både jernbanen og motorvejen hæves mest muligt
ud over den hævning af motorvejen, som kom ud for omkring
den gl kystlinje ved Kalvebod Strand, ved anlæggelsen af mo-
torvejen i 1990’erne, således at der her dannes en form for ”in-
ternt dige”.
Hævning af motorvejen til tillige betyde en sikring mod over-
svømmelse af dele af Ørestaden og Tårnby Kommune. Det er i
2014 blevet fastslået, at hvis havet trænger ind, vil dette med-
føre oversvømmelse af såvel motorvej og jernbane frem til og
evt. tillige Øresundstunnelen, med mindre en hævning af mo-
torvej og jernbane finder sted.
Under arbejdet med motorvejen for år tilbage, kom en af bebo-
erne i området med indspark om revner i undergrunden, og ef-
ter flere undersøgelser kom det frem, at dette var tilfældet, og
at Øresund evt. kunne komme ind og oversvømme motorvejen
og jernbane. Dette ses ikke omtalt og hvorfor?
Støj:
I projektet er det forklaret, at der vil blive gjort tiltag for at trafik-
støjen bliver dæmpet. En bemærkning hertil er, at støjdæmp-
ningen næppe vil blive til det omfang, som påregnes. Idet mere
tung trafik til og fra kontinentet samt flere tog uden tvivl vil gøre
sit til, at støjdæmpningen ikke bliver til det, som planlægges.
Besvarelse
Det gamle gadekær bliver ikke berørt af anlægsarbejdet ved udvidelse af Øresundsmo-
torvejen. Vandhullet er undersøgt for at kunne beskrive forekomsten af padder i områ-
det omkring motorvejen.
Forslaget ligger uden for rammerne af nærværende udvidelsesprojekt, som gennemfø-
res for at reducere trængslen.
Stormflodssikring ligger af hovedstadsområdet ligger udenfor rammerne af dette pro-
jekt, men det kan oplyses at Transportministeriet står for gennemførelsen af en forun-
dersøgelse af en samlet stormflodsplan for den centrale del af hovedstaden. Forunder-
søgelsen omfatter de fire kommuner Hvidovre, Dragør, Tårnby og København.
Forundersøgelsen gennemføres fra 2022-2024. Efter færdiggørelse forelægges forun-
dersøgelsens resultater for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på poli-
tisk stillingtagen til gennemførelse af projekt.
Det anses som usandsynligt, at Carlsbergforkastningen, der krydser Øresundsmotorve-
jen på Vestamager. vil medføre vandindtrængen fra havet.
Den almindelige trafiktilvækst indgår som en del af projektets trafik- og støjberegninger.
Der indgår ikke forhøjelser af eksisterende støjskærme i udvidelsesprojektet.
Det kan i øvrigt nævnes, at det i anlægsloven foreslås, at Sund & Bælt A/S etablerer en
støjisoleringsordning. For nærmere herom henvises til besvarelse under Grundejerfor-
eningen Taarnvang.
Side 10/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0011.png
Høringspart
Høringssvar
Hertil skal eksisterende støjskærme forhøjes fx ud for Svan-
ninge Alle og ud for stien i forlængelse af Villestoftevej i retning
mod Tårnby Torv – omtale i MKV.
I projektet er forklaret, Byhaven oven på Tårnbytunnelen vil
blive mere støjplaget. Det vil herefter være et krav, at der op-
sættes advarselsskilte mod skade som følge af unødvendigt
ophold her, pga. mere trafikstøj ved indgangen til Byhaven,
hvorfor denne evt. mod offentlig adgang.
Partikelforurening:
Pga. lastbiler og dieseltog kan forventes mere problematisk bil-
udstødning med tilhørende partikler, og allerede i dag, har de
nærtliggende bygningers tage præg af biludstødningen, idet
merbegroning forekommer. Tiltag mod denne merbegroning,
som nedbryder tagbeklædninger, skal indarbejdes i projektet.
Besvarelse
Det er korrekt, at der i anlægsfasen anlægges et arbejdsareal i udkanten af byparken
på Tårnbytunnelen. Det forventes, at der vil være en del anlægstrafik til og fra arealet,
som vil påvirke de besøgende. Det vurderes, som en mindre påvirkning af de rekreative
områder i anlægsfasen, da de rekreative faciliteter i byparken stadig kan benyttes. Det
vurderes derudover, at der vil være en ubetydelig påvirkning af de rekreative områder i
driftsfasen i forbindelse med udvidelsen af Øresundsmotorvejen, hvorfor der ikke vurde-
res behov for advarsels- eller forbudsskilte ved Byparken.
Luftforurening kan have en indvirkning på væksten af mos og alger på tage. Forurening
skaber ofte næringsrige miljøer, som kan fremme væksten af forskellige organismer,
herunder mos og alger. Næringsstoffer som kvælstof og fosfor, som kan være til stede i
luftforurening fra industrielle processer, landbrug og transport, kan deponeres på tagfla-
der gennem regnvand og atmosfæriske depositioner.
Emissionsberegningerne efter udvidelsen viser, at NOx emissionen falder med 81,7 % i
forhold til 2018 situationen. Endvidere vises der et fald fra 14,16 tons NOx pr. år i 0-al-
ternativet til 13,67 tons NOx pr. år ved udvidelsen. Der vurderes derfor ikke behov for
særlige tiltag mod merbegroning som konsekvens af udvidelsesprojektet.
Vognbaners bredde:
I projektet er forklaret at vognbanerne skal være smalle pga.
udvidelsen foretages nærmest inden for de fysiske rammer af
daværende motorvej. Dette er absurd, og normal vognbane-
bredde skal nyde fremme bl.a. pga. risikoen for ulykker. Klart
ned og krav om normale vognbanebredde, uagtet at dette vil
kræve nedrivning af eksisterende bygværker.
Trafiksikkerhed – beredskab/nødopgange:
Der ses ingen planlægning for at få bilister, hertil togpassage-
rer op fra motorvejen, hvis større ulykker kommer. Idet der i
projektet ikke er omtalt nødopgange fra motorvejen og fra jern-
banen til tværgående broer, eller andre steder, hvor rednings-
køretøjer tillige kan holde og opsamle nødstedte.
I pressen ses ingen omtale af redningsøvelser afholdt aht. bili-
ster på motorvejen, og der har været problemer med øvelser
på jernbanen som ikke er omtalt løst.
Afløbsrør til motorvejen:
Forslaget ligger uden for rammerne af nærværende udvidelsesprojekt, som gennemfø-
res for at reducere trængslen. Den øgede risiko ved smalle vognbaner er søgt reduce-
ret ved hastighedsnedsættelse til 90 km/t.
Beredskabsindsatsen, indsatsveje og beredskabsøvelser følger beredskabets planer på
samme niveau som andre motorveje i Danmark. Der er etableret indsats- og flugtveje
langs motorvejen og jernbanen, som aftalt med beredskabet.
Sikring af mulighed for vedligeholdelse af afløbsanlægget indgår i det videre projekt.
Side 11/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0012.png
Høringspart
Borger 9
Høringssvar
Der kan være problem med eksisterende store afløbsrør som
er nedgravet ved motorvejen og afvander motorvejen og jern-
banen. Hvordan vil disse kunne serviceres, hvis der er bygget
en motorvej direkte oven på disse? At der er, har været proble-
mer hermed, fremgår af, at der tidligere er blevet forsøgt op-
start af disse anlæg, og hvor de nærmest var ”groet fast”, hvor-
for de store elmotorer vred pumpeakslerne af.
Støj og luftgener:
Som borger i Kastrup har vi gennem de senere år oplevet sti-
gende støjbelastning samt lugt/luftforurening fra Øresundsmo-
torvejen og Københavns Lufthavn (herefter ØSMV/CPH). Det
er derfor med stor undren at man vil miljøgodkende en udvi-
delse af aktiviteterne uden samtidigt at indtænke løsninger der
skal afhjælpe den massive belastning af nærmiljøet, der vil
blive resultatet.
Borgerne har krav på videnskabelig evidens for at man ikke ud-
sættes for skadelige påvirkninger af nogen art, som adskiller
sig fra hvad andre i landet må leve med. Danske politikere ro-
ser sig generelt af at Danmark er foran andre lande når det
gælder miljø. Det er så ikke tilfældet med hensyn til støj og luft-
forurening fra ØSMV/CPH! - Her tillader man 3 x højere støjbe-
lastning en WHO forskriver! CPH 55dB - WHO 45dB = 3 x hø-
jere støjbelastning. Kan politikerne give en forklaring på hvorfor
Danmark er så langt bagud?
Overdækning:
I henhold til ovenstående, må en overdækning af Øresundsmo-
torvejen, samtidigt med en udvidelse være en selvfølge. At Al-
lan S. Andersen (borgmester i Tårnby) vil ikke vil have en over-
dækning med en form for udnyttelse af arealet på en overdæk-
ning, står for hans egen regning. (Borgmesteren bor selv i den
anden ende af byen!) - hans holdning er stik imod borgernes,
besynderlig holdning over for befolkningen.
Tilkørsel fra Amager Landevej:
I forbindelse med udvidelsen af motorvejen vil vi gøre opmærk-
som på at tilkørslen til motorvejen fra Amager Landevej reetab-
leres. Den blev sløjfet i forbindelse med etablering af jernba-
nen, tror jeg nok. Resulterer er at boligkvarterer nu belastes af
Besvarelse
I forbindelse med besvarelse af høringssvarene er der konstateret en fejl i beregnin-
gerne af partikler (TSP) for baseline, 0-alternativet og driftsfasen (2040). Der henvises
til besvarelse under borger 1, punkt 2.
Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 3.
Forslaget om motorvejsramper til Amager Landevej er behandlet og fravalgt. Der henvi-
ses til fravalgte forslag, som kan findes her:
https://publications.sundogbaelt.dk/udvi-
delse-af-oeresundsmotorvejen/oemv-udv-mkv/teknisk-baggrundsmatriale/teknisk-bag-
grundsnotat-vedr-undersoegte-loesningsforslag/.
Side 12/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0013.png
Høringspart
Grundejerfor-
eningen Ny Ka-
strup
Høringssvar
voldsom trafik der søger hurtigste vej til motorvejen. Eks. Skøj-
tevej, som er en villavej, har op til 3.500 køretøjer til og fra mo-
torvejen hver dag. CPH har sørget for at etablerer cikader så
ingen ønsker at køre ad “deres" vej til motorvejen.
Inddragelse af borgere i den videre proces:
Når tilkørslen til Øresundsmotorvejen ændres i Kastrup i ret-
ning fra Amager Strandvej mod Amagermotorvejen, vil den nye
rampe bryde med den nuværende støjvold. Derfor har vi behov
for, at Trafikstyrelsen sikrer, at vi som berørte naboer involve-
res i projektets udformning med mandat til at træffe beslutning
om udformningen og valg af materialer. Vi ved fra foranalyse,
at de bedste løsninger sker i samskabelse og vi vil indgå kon-
struktivt i dialoger om udformning af de nye støjreducerende
foranstaltninger.
I relation til anlæggelsen af den nye cykel-gangbro er det pris-
værdigt, at illustrationerne sikrer os mod indblik, men desværre
fjerner den også vores udsyn fra Crilles Tønnesens alle mod
den gamle lystbådehavn. Derfor ønsker vi ligeledes, at vi i dia-
log finder den bedste løsning, der sikrer nødvendig støjskærm
og balancen ml. indblik og udsyn fra vores vej. Dertil forventer
vi at støjskærme med fordel kan beplantes med dækplanter og
klematis, der blomster i sommermånederne, så vi tilfører omgi-
velserne et bedre udtryk.
Placering af cykel/gangbro:
I forhold til placeringen af cykel-gangbroen må vi gøre op-
mærksom på, at den nuværende placering tæt på naboer på
Crilles Tønnesens alle og vest for indgangen til pumpestatio-
nen er aldeles kritisabelt. Vi foreslår i stedet, at cykelbroen an-
lægges således, at den følger den nye tilkørselsrampe op i
svinget øst om pumpestationen og derefter føres ind ovenpå
eksisterende støjvold med en bue, der gør det muligt at pas-
sere hen over den nye tilkørselsrampe og videre over motorve-
jen. På denne måde vil cykel-gangstien let kunne gemmes bag
støjskærme, som slet ikke tager udsynet til den gamle lystbå-
dehavn. Samtidigt vil det være muligt i svinget øst for pumpe-
stationen at vælge ekstra støjreducerende materialer som mo-
dellen Hamborg-vægge, da vi ifølge støjkortene netop kan se,
Besvarelse
Sund & Bælt A/S vil indkalde interesserede naboer tæt på konstruktionerne ved den
nye rampe til at deltage i en arbejdsgruppe, med henblik på at føre en konstruktiv dialog
om rampens udformning.
Forslaget behandles i det videre projekt.
Side 13/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0014.png
Høringspart
Høringssvar
at lige præcis i svinget vil der ske en øget støjpåvirkning, som
vi aldrig kan tillade, når vi i forvejen bor i et meget støjbelastet
område. Cykel-gangstien skal, som det fremgår af Miljøkonse-
kvensvurderingen have et fald således, at den kan anvendes til
kørestole.
Det vil ifm. projekteringen af cykel-gangbroen desuden være
hensigtsmæssigt, at indtænke strækningen til Skøjtevej, da lys-
reguleringen her med dårlig skiltning, dobbeltrettet cykelsti og
svingbane skaber ekstremfarlige situationer.
Støj:
Desværre mangler der fokus på det helhedsbillede af støj, vi
oplever, og derfor er vi ikke imponeret over, at selv efter projek-
tets udførsel, så efterlades vi sammen med ca. 3.900 andre bo-
liger langs motorvejen fortsat som støjbelastede boliger. Støj er
farligt, og har flere sundhedsmæssige implikationer. (…) undrer
os over, at der ikke er flere tiltag for en mere helhedsorienteret
til støjbekæmpelsen, som der ellers er lagt op til i aftaleteksten
om Infrastrukturaftale 2035, der netop er kommissorium for
projektet om udvidelsen. Det fremgår i aftaleteksten, at bor-
gere, der påvirkes af de afledte effekter, også opnår støjbeskyt-
telse jf. aftalens ”støjtillægsprincip”. Derfor har vi brug for at
gøre opmærksom på, at vi på ingen måde ser, at projektet i sin
nuværende form efterlever støjtillægsprincippet for os i Ka-
strup.
Når vi sammenligner vores oplevelser af støj med for blot 5 og
ti år siden, er det markant værre i dag. Derfor har vi brug for
flere støjreducerende tiltag her i Kastrup. Vi har brug for, at den
nuværende støjvold forhøjes med støjreducerende materiale,
som samtidigt tager højde for, at vi i vintermånederne tillader
sol ned på vores matrikler. Den endelige højde af nye yderli-
gere støjforanstaltninger på eksisterende støjvold må derfor
besluttes i dialog med os og være synliggjort via skyggedia-
grammer udarbejdet for vintermånederne.
Både i drifts- og anlægsfasen er vi dybt bekymrede for den
sundhedsskadelige konsekvenser, som fremgår af støjbereg-
ningerne. I Driftsfasen mener vi, at det er nødvendigt at tilføje
Besvarelse
Der henvises til tidligere besvarelser herom.
Det kan i øvrigt nævnes, at det i anlægsloven foreslås, at Sund & Bælt A/S etablerer en
støjisoleringsordning. For nærmere herom henvises til besvarelse under Grundejerfor-
eningen Taarnvang.
Side 14/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0015.png
Høringspart
Høringssvar
den nye tilkørselsrampe fra Amager Strandvej mod Amagermo-
torvejen støj-stærekasser, sådan som det er testet på omkring-
liggende motorvejen rundt om hovedstaden.
Vi ser generelt frem til NY støjreducerende vejbelægning på
strækningen af Øresundsmotorvejen, men vil samtidigt frem-
hæve, at der i den forbindelse skal ske løbende årlige målinger
af belægningens stand og evne til at absorbere støjen. Det be-
tyder også, at vi forventer, at projektet sikrer driftsmidler til ud-
skiftning af belægning mv. når det af gældende myndighed el-
ler på baggrund af anmodninger fra borgere og, eller, kom-
mune konstateres, at belægningen ikke længere lever op til for-
ventning støjreduktion. På sammen vis forventer vi som na-
boer, at projektet sikrer driftsmidler til vedligehold af beplant-
ning og støjhegn mv
Sætningsskader:
I anlægsfasen er det nødvendigt, at vi som naboer tydeligt har
oplysninger på navngivne kontakter, der kan besvare spørgs-
mål og som har mandat til at stoppe evt. arbejder, der overskri-
der gældende lovgivning. Udover støj i anlægsfasen er vi også
bekymrede for de vibrationsudbredelser, som vi kan forvente,
og dertil forventer vi deles at samtlige boliger gennemgås før
og efter ramning ift. dokumentation af evt. sætningsskader og
dels forventer vi kompensation fx genhusning, såfremt vibrati-
onsudbredelsen stiger over gældende grænseværdier.
Rampen i Kastrup-enden:
I Kastrup har vi været dybt bekymret over, hvad den politiske
aftale om Infrastrukturplanen 2035 i praksis ville betyde for vo-
res boligområde og os mennesker, der lever her. I maj 2022
blev vi nemlig præsenteret for en tegning, der ville føre en gi-
gantisk rampe indover vores hjem og da vi aldrig har kunne se
eller få godtgjort, hvad denne rampe skulle være løsning på,
tog vi ansvaret for at skabe en konstruktiv dialog både med
Sund og bælt, Tårnby Kommune og en række medlemmer af
Folketinget og dets Transportudvalg.
Ingen politikere kunne erindre, at en rampe i Kastrup havde
været drøftet ifm. Infrastrukturaftalen og hver eneste, der har
set trafikken på Amager Strandvej både i nord- og sydligretning
Besvarelse
De ejendomme, der vurderes at kunne blive udsat for vibrationer, vil blive fotodokumen-
teret inden anlægsstart. Endvidere vil der blive opsat støjmålere på udpegede lokatio-
ner. Disse støjmålere kan suppleres med støv og vibrationsmålere. Data fra disse må-
linger vil blive offentliggjort på vores hjemmeside.
Behovet for reduktion i trængslen i de to kryds på Amager Strandvej ved motorvejen
fremgår af foranalysen og underbygges af trafikprognoserne udarbejdet i forbindelse
med Miljøkonsekvensvurderingen, samt de gennemførte trafiksimuleringer.
Trafiktallet som der henvises til, omhandler ikke trafikken fra Amager Strandvej til mo-
torvejen, da trafiktallene vedrører ”Amager Strandvej over Øresundsmotorvejen” og
”Amager Strandvej nord for rundkørslen”.
Årsagen til etableringen af de to nye ramper til og fra Amager Strandvej nord for motor-
vejen er begrundet i behovet for at fjerne to af de store trafikstrømme fra krydsene,
hvorved trafikbelastningen reduceres til under krydsenes trafikkapacitet.
Sætningsskader:
Side 15/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0016.png
Høringspart
Høringssvar
ved, at trafikknuderne opstår længere inden ved Hedegårdsvej
og i rundkørslen på Kystvejen. Men ikke her ved tilslutningsan-
lægget. De gange der har været kø på en rampe, skyldes
alene lyssignalet der har været i stykker eller vejarbejde.
Vi bad derfor Sund og Bælt om at redegøre for trafiktallene på
Amager Strandvej i et forsøg på at følge den antagelse, som
fremgår af foranalysen, hvor der på side 4 står, ”På Amager
Strandvej er de udvidelsesmuligheder, der normalt anvendes,
opbrugt, så der er behov for radikale ændringer af tilslutnings-
anlægget”. Det var dog meget svært for Sund og Bælt at for-
klare, hvori begrundelse var for den radikale løsning. Udover,
at de havde et ønske om at eliminere to lyskryds, hvilket i sig
selv er naivt at forestilles sig gjort uden en rundkørsel, fordi der
nu engang er tre retninger, der mødes her på den nordlige side
af tilslutningsanlægget.
Når vi i dag gennemlæser Miljøkonsekvensvurderingen (s. 204)
er det i øjenfaldende, at trafiktallene for Amager Strandvej er
enormt lave og da heller ikke fremgår af tabellen i resumeet. Vi
undrer os derfor fortsat over, om denne ændring i Tilslutnings-
anlægget overhovedet har med Udvidelsen af Øresundsmotor-
vejens trafikale behov? I vores øjne er det nærmere et forsøg
på salamimetode ift. En evt. Østlig Ringvej og tilkoblingen af
denne til Øresundsmotorvejen. For hvis først tilkoblingsmulig-
heden er etableret, så er den del af finansieringen allerede
udeladt af selve etableringen af Østlig Ringvej, og måske så
lettere politisk at vedtage.
Natur, flora og fauna:
Tårnby Kommunes hæfter sig ved, at det af miljøkonsekvens-
vurderingen fremgår, at der forekommer velegnede træer som
levesteder for flagermus i nærheden af tillslutningsanlægget til
Amager Strandvej. Dog savnes en stillingtagen til, hvorvidt fo-
rekomsten af ynglende flagermus vil blive undersøgt nærmere
og en vurdering af i hvilken grad eventuelle flagermus på lokali-
teten vil kunne blive påvirket af støj- eller lysgener i anlægsfa-
sen samt i givet fald, hvilke foranstaltninger der vil kunne tages.
Dertil konstateres det, at det i miljøkonsekvensvurderingen vur-
deres, at projektet i driftsfasen ikke vil have nogen væsentlig
Besvarelse
I forbindelse med udførelsen udpeges der en tilsynsansvarlig, som får ansvaret og man-
dat til at sikre at arbejderne til hver en tid gennemføres i hemhold til de stillede krav.
Sund og Bælts afdeling for “Miljø og Myndighed”, der har forestået udarbejdelsen af mil-
jøkonsekvensvurderingen, vil indgå i projektets udførelsesfase, så det sikres, at alle
krav fra miljøkonsekvensrapporten overføres til den udførende.
Sund & Bælts kommunikationsafdeling har direkte kontakt med de berørte naboer, og
vil løbende orientere om projektet, herunder om hvem der er tilsynsansvarlig, samt kon-
taktoplysninger til denne.
Tårnby Kom-
mune
Der er et træ der på afstand vurderes som måske egnet til rastende flagermus. Træet er
placeret meget tæt på den eksisterende motorvej, så hvis det anvendes af rastende fla-
germus, er de vant til lys og støj. Med den valgte udformning af tilslutningsanlægget bli-
ver træet ikke berørt af anlægsarbejder og der er derfor ikke behov for at undersøge det
nærmere.
Side 16/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0017.png
Høringspart
Høringssvar
indvirkning på den udpegede potentielle økologiske forbindelse
langs kysten ved den kunstige halvø, som starter ved tilslut-
ningsanlægget til Amager Strandvej og herfra går i østsydøstlig
retning, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne i
Tårnby Kommuneplanen 2021-2033.
Trafikale forhold:
Tårnby Kommune fastholder, i lighed med tidligere høringssvar
til større planer og projekter, at Udvidelse af Øresundsmotorve-
jen, i anlægsfasen, ikke må få en væsentlig merbelastning af
Tårnby Kommunes vejnet. Jf. Tårnby Kommunes høringssvar
til, daværende Transport- og boligministeriet, ”anlægslov for
Lynetteholm”, Trafikstyrelsens ”strategisk miljøvurdering (SMV)
af plan for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder
Lynetteholm” og Metroselskabets ”Afgrænsning af indholdet af
miljøkonsekvensrapporten for M5”.
Støj og støjtillægsprincip:
Tårnby Kommune hæfter sig ved, at udvidelsen af Øresunds-
motorvejen overordnet medfører en reduktion i antallet af støj-
belastede boliger fra 5606 til 3929 i 2040 inden for undersøgel-
seskorridoren. Dog efterlader projektets realisering til stadighed
nær 4000 støjbelastede boliger, hvor der på baggrund af støj-
beregningerne ikke kan udelukkes, at der i anlægs – og drifts-
fasen vil forekomme sundhedsskadelig støjpåvirkning af befolk-
ningen.
Det bemærkes at Infrastrukturplan 2035, af den 28. juni 2023,
tilstræber en helhedsorienteret tilgang til støjbekæmpelse for
nærområderne omkring statsvejene, beskrevet ved det så-
kaldte ”støjtillægsprincip”, hvor indsatsen ikke alene foretages,
der hvor en vej bygges eller udvides, men også fokuserer på
de afledte effekter i nærområderne. I miljøkonsekvensrappor-
ten er de støjreducerende tiltag, langs Øresundsmotorvejen,
beskrevet ved fastsættelse af en hastighedsbegrænsning på
90 km/t og anlæg af støjreducerende asfalt. Tårnby Kommune
imødeser de støjreducerende tiltag, men vurderer dem til at
være af meget lokal karakter. Udvidelsen af Øresundsmotorve-
jen er en del af en Statslig strategi, der tilsigter at afhjælpe nu-
værende og fremtidige trængselsproblemer i et centralt trafikalt
knudepunkt, af national interesse. Derfor opfordrer Tårnby
Besvarelse
Som beskrevet i miljøkonsekvensvurderingens bilag 3 ”Trafikafvikling og Anlægslogi-
stik” vil der i anlægsperioden være samme antal kørebaner på motorvejen som i dag,
og derved sikres det bedst muligt at trafikken forbliver på Øresundsmotorvejen i an-
lægsperioden. Der vil være særlige arbejder der medfører reduktion i antallet af vogn-
baner. Disse arbejder vil blive udført i trafiksvage perioder.
Der henvises til tidligere svar vedrørende støj og til besvarelse under Grundejerforenin-
gen Taarnvang vedrørende støjisoleringsordning.
Side 17/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0018.png
Høringspart
Høringssvar
Kommune til, i lighed med ”støjtillægsprincippet” og som ho-
vedmodtager af Øresundsmotorvejens afledte støjbelastning,
at yderligere støjreducerende tiltag Vest og Øst for Tårnbytun-
nellen undersøges inden for undersøgelseskorridoren. For ek-
sempel i form af overdækning eller afskærmning, så flest mu-
lige borgere i nærområdet til Øresundsmotorvejen opnår en til-
fredsstillende støjbeskyttelse i sammenhæng med Øresunds-
motorvejsudvidelsen.
Vibrationer:
Dertil bemærkes det, at vurdering af vibrationsudbredelser er
forbundet med stor usikkerhed. Eftersom ramning på stræknin-
gen omkring tilslutningen til Amager Strandvej forgår tæt på bo-
ligbebyggelse og kan opnå et vibrationsniveau på over de be-
nyttede grænseværdier for mærkbare vibrationer, skal potenti-
elt vibrationspåvirkede boliger monitoreres for bygningsskade-
lige vibrationer igennem ramningsperioderne.
Forskrift for støvende, støjende og vibrerende midlertidige
aktiviteter:
Tårnby Kommune henviser til, at der ved valg af maskiner og
arbejdsmetoder, tidspunkt samt ved indretning af byggeplad-
sen, skal tages hensyn til støj, vibrationer og støv, så omgivel-
serne generes mindst muligt. Hvis det ikke er muligt at over-
holde vilkårene fastsat i Tårnby Kommunes forskrift for Stø-
vende, støjende og vibrerende midlertidige aktiviteter for vare-
levering, bygge- og anlæg, Forskrift 29-08-2019, kan bygher-
rer, entreprenører håndværkere og virksomheder søge om di-
spensation. En ansøgning om dispensation skal Miljømyndig-
heden have modtaget seneste 14 dage før, at man ønsker at
påbegynde arbejdet. Dog kræver en dispensation til større ar-
bejder over længere perioder, der har væsentlig påvirkning på
omboende en længere behandlingsproces, hvor der må påreg-
nes op til 3 måneders behandlingstid.
Kulturarv og arkæologi:
Det nævnes i afsnit,15.2.8, at der ikke er udpeget kulturmiljøer
inden for undersøgelseskorridoren. Tårnby Kommune gør op-
mærksom på at kulturmiljø er udpeget i Lokalplan 155, Tårnby
Landsby, som er en del af undersøgelseskorridoren. Under
Øresundsmotorvejens udvidelse på strækningen mellem Øre-
Besvarelse
Der henvises til tidligere besvarelse under Grundejerforeningen Ny Kastrup.
Informationerne indgår i det videre projekt.
De pågældende bygninger er behandlet i miljøkonsekvensrapportens afsnit 15.2.6. om
bevaringsværdige bygninger. I dette afsnit er oplistet 11 bevaringsværdige bygninger
beliggende syd for Øresundsmotorvejen i området vest for Tårnby Kirke og Tårnbytun-
nelen (og i Lokalplan 155). Øresundsmotorvejen skal udvides med et spor i hver retning
indenfor lokalplanområdet. Udvidelsen af motorvejen vil dog ikke påvirke selve Tårnby
Side 18/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0019.png
Høringspart
Høringssvar
stad og den østlige side af Tårnbytunnellen skal det derfor sik-
res at der afværges mod sætningsskader på bevaringsværdige
bygninger, udpeget i lokalplan 155.
Luftkvalitet og emissioner:
I miljøkonsekvensvurderingen nævnes, at ”Luftforureningen på
og langs med en motorvej er bestemt af tre bidrag: regionalt bi-
drag, bybaggrundsbidrag og vejbidrag”. Til vurdering af luftkva-
litet er inddraget data fra DCEs/Miljøstyrelsens landsdækkende
overvågningsprogram, Københavns Kommunes igangværende
projekt og Lufthavnens målestationer, for parametrene NO2 og
PM10.
Tårnby Kommune har kendskab til yderligere to igangværende
projekter med lokal relevans, dels Tårnby Kommunes partikel-
kortlægningsprojekt, som forventes afsluttet medio 2024, samt
Miljøstyrelsens projekt for spredning af partikler, som forventes
afsluttet i starten af 2024. Tårnby Kommune opfordrer til at ind-
drage resultaterne fra disse projekter, når de foreligger og i et
omfang, der er foreneligt med projekteringen af udvidelsen af
Øresundsmotorvejen.
Samtidig opfordrer Tårnby Kommune til at PM2,5 indgår som
parameter i vurdering af luftkvalitet og grundlag for at stille krav
i anlægsperioden. Selvom der ikke er en regulerende grænse-
værdi for PM2,5 påpeger undersøgelser en sundhedsskadelig
effekt af små partikler, jf. LUFTKVALITET 2020, Status for den
nationale luftkvalitetsovervågning i Danmark, jf. LUFTKVALI-
TET 2020, Status for den nationale luftkvalitetsovervågning i
Danmark.
Ud fra et generelt forsigtighedsprincip og på baggrund af viden
om undersøgelser, der påpeger at de ultrafine partikler er
sundhedsskadelige, sammenholdt med at der ikke er en nedre
grænseværdi for luftforureningens sundhedsskadelige virknin-
ger, forventer Tårnby Kommune, at der, i anlægsperioden stil-
les krav om:
Besvarelse
Landsby og dermed ikke påvirke lokalplanområdet, da det kun er undersøgelseskorrido-
ren og ikke selve udvidelsen, der er indenfor lokalplanområdet.
Det vurderes, at ingen af de bevaringsværdige bygninger vil blive påvirket af projektet i
anlægsfasen.
Miljøvurderinger skal baseres på seneste tilgængelige viden. De igangværende projek-
ter vil give ny information, når de er afsluttede, men det er ikke muligt at medtage resul-
taterne, når de ikke foreligger.
Det er korrekt at undersøgelser peger på, at det er de små partikler, der udgør den stør-
ste sundhedsrisiko. De to typer af støv betegnes henholdsvis PM10 og PM2,5. I Miljø-
styrelsens miljøprojekt Nr. 1021 2005 ”Luftforurening med partikler i Danmark” er det
angivet, at total suspenderet partikler (TSP)=PM10=PM2,5 fra emissioner fra vejtra-
fik. Dette betyder, at det reelt er PM2,5 der indgår i vurderingen, når der i miljøkonse-
kvensrapporten er benyttet TSP og/eller PM10 fra emissioner fra trafik.
For mobile ikke-vejgående maskiner i byområder er emissions-bidraget i Københavns-
området på 3 % for PM2.5 (kilde: Luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner i
byområdet, Videnskabelig rapport DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 65,
2013). Det er antaget, at der maksimalt vil være to maskiner så tæt på hinanden, at røg-
fanerne fra deres udstødning vil være sammenfaldende. Derfor vurderes partikler ikke
at udgøre en uacceptabel sundhedsrisiko. Partikler er på den baggrund ikke medtaget i
de videre analyser for anlægsfasen.
Side 19/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0020.png
Høringspart
Høringssvar
-
at der anvendes nyere materiel med lavere emissions-
værdier (for eksempel nyeste EU grænseværdier for
ikke vejgående maskiner) og
-
at arbejdet tilrettelægges, så det ikke udføres på de
tidspunkter, hvor der er de mest ugunstige vindretnin-
ger.
-
at ovenstående er gældende for projektet som helhed
og ikke kun som afværgeforanstaltninger.
Landskab, visuelle påvirkninger og lys:
Tårnby Kommune imødeser at Sund & Bælt afsøger og tilrette-
lægger valg af anlægsløsninger, ud fra en helhedsorienteret
betragtning, der tilsigter færrest mulig landskabelige og visuelle
gener for Tårnby Kommunes borgere. Det vægtes, at cykel-
rampe/stibro over Øresundsmotorvejen ved tilslutningsanlæg
nr. 16., som en del af løsningsforslag A3, bliver så kort som
mulig og vil aflede færrest mulig landskabelige og visuelle ge-
ner, herunder indbliksgener, for beboerne i området.
Overfladevand og spildevand:
Tårnby Kommune bemærker, at der af miljøkonsekvensvurde-
ringen ikke synes at være foretaget en vurdering af, hvorvidt
det udledte spildevands indhold af stoffer, som har tendens til
at akkumulere sig i sedimentet, i de aktuelle vandområder som
fx tungmetaller, vil kunne udgøre en risiko for manglende
målopfyldelse af gældende sedimentkrav for vandområderne.
Der synes alene at være vurderet på de resulterende stofkon-
centrationer i vandfasen. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejled-
ning, FAQ nr. 35, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng
mellem miljøkvalitetskravene for henholdsvis sediment og
vand, jf. Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende
stoffer til vandmiljøet
Grundvand:
Ved yderligere dræning inden for, eller tæt på, indvindingsop-
land bortledes overflade- og grundvand, der skal nedsive til
drikkevand. Derved går værdifuldt drikkevand til spilde og der
tæres på drikkevandsressourcen, hvilket ikke er i overensstem-
melse med EU’s vandrammedirektiv.
Besvarelse
I forbindelse med besvarelse af høringssvarene er der konstateret en fejl i beregnin-
gerne af partikler (TSP) for baseline, 0-alternativet og driftsfasen (2040). Dette betyder,
at de årlige partikelemissioner i tabel 12.3 og tabel 12.4 skal ændres. Der henvises til
besvarelse under borger 1, punkt 2.
Forslaget behandles i det videre projekt.
Der er i miljøkonsekvensrapporten lagt vægt på, at den samlede mængde og koncen-
trationen af de udledte stoffer falder som en følge af udvidelse af motorvejen. Der er
derfor ikke fundet relevant at beregne en teoretisk koncentration i sedimentet.
Mellem km 66.700 og 68.000 går strækningen igennem indvindingsområdet tilhørende
Tårnby Forsynings indvindingsboringer.
Inden for indvindingsoplandet sker der ikke yderligere dræning af grundvand og overfla-
devand i forbindelse med projektet.
Med dræningen ved jernbanen nord for vejen og indvindingen fra syd fra Tårnby Forsy-
nings indvindingsboringer forventes det nuværende vandspejl allerede at stå under vej-
kassen for den planlagte udvidelse. Ved inddragelse af flad rabat, hvor drænene rykkes
Side 20/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0021.png
Høringspart
Høringssvar
Der er i rapporten ikke oplyst estimerede mængder eller en
tidsplan for yderligere grundvandssænkninger langs Øresunds-
motorvejen. Hvorfor en vurdering af den faktiske påvirkning af
grundvandsmagasinet er vanskelig. Det bemærkes, at vandfor-
syningsloven § 26, jf. ”Bekendtgørelse af lov om vandforsyning
m.v. LBK nr. 602 af 10/05/2022”, ikke er nævnt i miljøvurderin-
gen. Tårnby Kommune henviser til, at vandforsyningsloven
iagttages i forhold til, at bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ikke må ske uden tilladelse
fra kommunen.
I forhold til mulig mobilisering af forurening på kortlagte grunde
i området, vurderes det, at der i området mod øst, ved tilslut-
ning til Amager Strandvej, mindst skal analyseres for PFAS-
stoffer, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydnings-
produkter, kulbrinter, polycykliske aromatiske hydrocarboner
(PAH’er), metaller og tributyltin (TBT). Listen af stoffer er ikke
udtømmende. Tårnby Kommune forureningskortlægges frem til
2030 af Region Hovedstaden og kan kontaktes i forhold til op-
lysninger i området.
(se høringssvar for henvisninger).
Tårnby Kommune gør opmærksom på, at der på lufthavnssi-
den af Øresundsmotorvejen i øst, nær tilslutning til Amager
Strandvej, eksisterer en grundvandsbåret PFAS-forurening.
Forureningen kan stamme fra en tidligere redningshavn, der lå
i området/umiddelbart syd for området før Øresundsmotorvejen
blev bygget. Yderligere ligger der en havn mod nord med en
del større forureninger og tidligere industrier.
Kumulative forhold:
Det bemærkes at Udvidelse af Øresundsmotorvejen er sam-
menfaldende med en række større planer og projekter, herun-
der etablering af Østlig Ringvej, udvidelse af Kastrups Luft-
havne Station, Nyt Tårnby Torv og Plan for udvikling af Køben-
havns Lufthavne. Realiseringen af disse planer og projekter
kan aflede yderligere kumulative trafik – og støjbelastninger på
Øresundsmotorvejen og området heromkring samt det reste-
rende vejnet i Tårnby Kommune, hvis væsentlighed afhænger
af projekternes midlertidighed og overlapningsgrad. Tårnby
Besvarelse
med ud, vurderes dette ikke at have nogen påvirkning af den nuværende dræn-
mængde. Drænene vil blive lagt i samme niveau som de eksisterende dræn og vil flere
steder blive lagt i moræneler. Yderligere ligger terrænet på størstedelen af strækningen
øst for Tårnbytunnellen over kote 0, fra omkring km 66.900 står det naturlige vandspejl
under eksisterende vejterræn, den terrænnære geologi består primært af moræneler,
og grundvandsspejlet forventes allerede at være sænket grundet dræning ved banen og
indvinding fra Tårnby Forsynings indvindingsboringer.
I forbindelse med inddragelse af yderrabat vil der komme øget befæstelse. Den øgede
befæstelse forventes ikke at give mindre grundvandsdannelse, da yderrabatten allerede
er drænet.
Såfremt omfanget af grundvandssænkninger afstedkommer krav om ansøgning om til-
ladelse (jf. Vandforsyningsloven, LBK nr. 602 af 10/05/2022), vil dette blive ansøgt hos
kommunen inden opstart.
Da der kun er mindre udgravninger i forbindelse med udvidelse af motorvejen, er der
endnu ikke udført analyse af grundvandets kvalitet. Dette vil skulle gøres i en efterføl-
gende fase. I udførselsfasen vil der i forbindelse med den midlertidige grundvands-
sænkning blive analyseret for de parametre, som kommunen stiller krav til.
Koordineringen med øvrige projekter, herunder Tårnby Torv, indgår i det videre projekt-
arbejde.
I det videre projekt sikres det at cykler og gående ikke blandes med byggepladstrafik-
ken på Tårnbytunnelen.
Side 21/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0022.png
Høringspart
Høringssvar
Kommune opfordrer til tæt dialog og koordination med sam-
menfaldende planer og projekter under Udvidelse af Øresunds-
motorvejen.
Konkret skal det sikres koordination mellem Udvidelse af Øre-
sundsmotorvejen og etablering af Nyt Tårnby Torv i forbindelse
med afvikling af byggepladstrafik til og fra begge anlæg.
Yderligere bemærkes det, at der i anlægsfasen inddrages et
byggepladsareal på ca. 3000 m2 på Tårnbytunnellen, som for-
ventes anvendt i en periode på ca. 2,5 år. I den forbindelse vur-
derer Tårnby Kommune at farbarheden, af stien over Tårnby-
tunnellen til Vestre Bygade, skal sikres for cyklende og gående,
da der ellers vil være en utilsigtet forringelse af adgangsvej for
cyklende og gående i anlægsperioden, jf. afsnit 21.1.5
Konsekvensrettelser:
1.
Der skal foretages konsekvensrettelser i miljøkonse-
kvensrapporten fra Tårnby Kommuneplan 2014-2026
til Tårnby Kommuneplan 2021-2033
Besvarelse
1. Projektet er beliggende i Københavns Kommune og Tårnby Kommune, både inden
for landzone, byzone og kystnærhedszone, og er på nuværende tidspunkt omfattet af
Københavns Kommuneplan 2019 og Tårnby Kommuneplan 2021-2033.
Tårnby Kommuneplan 2021 - 2033 sætter rammerne for indholdet af lokalplaner i deres
rammebestemmelser. Rammerne definerer den primære anvendelse inden for de for-
skellige områder, og de er navngivet efter område, overordnet anvendelse og et løbe-
nummer. Kommuneplanrammerne sætter blandt andet retningslinjer for maksimal be-
byggelsesprocent, maksimal bygningshøjde og etageantal samt generelle anvendelses-
bestemmelser.
2.
I afsnit 1.1.1, bør det præciseres at undersøgelseskor-
ridoren ligger inden for den sydlige del af fredningen
af Kastrup Strandpark og ikke den Nordøstlige del,
som beskrevet i afsnittet.
I afsnit 1.1.9, mangler Kastrup Strandpark at blive
nævnt som et rekreativt område inden for undersøgel-
seskorridoren.
2. Øresundsmotorvejen løber tværs gennem fredningen Kalvebodkilen, som hovedsa-
geligt dækker det vestlige Amager, hvorimod fredningen af Kastrup Strandpark er belig-
gende som en kile langs Amager Strandvej, hvor undersøgelseskorridoren ligger inden
for den sydlige del.
3. Inden for undersøgelseskorridoren ligger der flere rekreative områder i form af Natur-
park Amager, Kalvebod Fælled, Tårnby Bypark, Kastrup Strandpark samt Tårnby og
3.
Side 22/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0023.png
Høringspart
Høringssvar
4.
I afsnit 7.2.4, omfatter undersøgelseskorridoren lokal-
plan 155, Tårnby Landsby, der mangler at bliver ind-
ført.
Besvarelse
Kastrup Kirkegård.
4.
Lokalplan 155 er vedtaget i april 2023, og formålet er bl.a. at bevare Tårnby Landsbys
udtryk. Området i landsbyen og især omkring Tårnby Kirke er blevet mere og mere sår-
bart overfor fremmede tilføjelser, og derfor er lokalplanen tilvejebragt for at regulere
landsbyens samlede udtryk.
Øresundsmotorvejen skal udvides med et spor i hver retning indenfor lokalplanområdet.
Udvidelsen af motorvejen vil dog ikke påvirke selve Tårnby Landsby og dermed ikke på-
virke lokalplanområdet, da det kun er undersøgelseskorridoren og ikke selve udvidel-
sen, der er indenfor lokalplanområdet.
5.
Det bemærkes at afsnit om Trafikale forhold bør
fremgå af miljøkonsekvensrapportens resume.
5. På baggrund af trafikmodelberegninger - inkl. fremskrivninger til 2040 er de trafikale
forhold blevet vurderet. Der må forventes en generel stigning i biltrafikken, hvilket vil på-
virke støj- og emissionsniveauer.
Serviceniveauet for de forskellige delstrækninger af motorvejen er blevet beregnet, og
viser at en forbedring i åbningsåret, og som gradvis bliver dårligere som trafikken stiger
frem mod 2040.
Trafikafviklingen i anlægsfasen vil blive tilrettelagt for at opretholde trafiksikkerheden og
fremkommeligheden, men begrænse antallet af trafikomlægninger og holde kommunale
veje og cykelstier åbne.
Cykel- og gangforbindelser vil blive opretholdt under og efter motorvejsudvidelsen, og
der vil blive etableret en ny cykel- og gangbro for at forbedre trafiksikkerheden ved luft-
havnen.
Samlet set er projektet designet til at forbedre trafikforholdene på Øresundsmotorvejen,
samtidig med at det tager højde for de miljømæssige og trafikale påvirkninger under an-
lægsfasen og efterfølgende.
6.
Som oplyst fremgår de vejledende støjgrænser for
vejtrafikstøj ikke af miljøkonsekvensrapportens tabel
11.2 i afsnit 11.1.1.
6. Tabel 11.2 mangler en søjle med følgende værdier:
Rekreative områder: 53 dB
Boligområder: 58 dB
Liberale erhverv: 63 dB
Side 23/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0024.png
Høringspart
Høringssvar
Besvarelse
7.
Følgende bygninger inden for undersøgelseskorridoren er erklæret bevaringsværdige:
Vestre Bygade 11, 2770 Kastrup
Vestre Bygade 14, 2770 Kastrup
Vestre Bygade 29, 2770 Kastrup
Tårnbystræde 1A, 2770 Kastrup
Tårnbystræde 3, 2770 Kastrup
Tårnbystræde 4, 2770 Kastrup
Tårnbystræde 7B, 2770 Kastrup
Smedekærvej 2, 2770 Kastrup
Smedekærvej 4, 2770 Kastrup
Smedekærvej 9, 2770 Kastrup
Smedekærvej 19A, 2770 Kastrup
Alle 11 bevaringsværdige bygninger er beliggende syd for Øresundsmotorvejen i områ-
det vest for Tårnby Kirke og Tårnbytunnelen.
7.
I afsnit 15.2.6, er det Vestre Bygade 29 og ikke Vestre
Bygade 20, som er bevaringsværdig, jf. ny Kommune-
plan 2021-2033 og Lokalplan 155.
8.
I Afsnit 18.2.5 har Tårnby Forsyning A/S tilladelse til at
indvinde 1.000.000 m3 /år og ikke 800.000 m3 /år,
som anført i miljøkonsekvensrapporten. Der skal i vur-
deringen tages højde for denne korrektion.
8. Mellem km 66.700 og 68.000 går strækningen igennem indvindingsområdet tilhø-
rende Tårnby Forsynings indvindingsboringer.
Med dræningen ved jernbanen nord for vejen og indvindingen fra syd fra Tårnby Forsy-
nings indvindingsboringer forventes det nuværende vandspejl allerede at stå under vej-
kassen for den planlagte udvidelse. Ved inddragelse af flad rabat, hvor drænene rykkes
med ud, vurderes dette ikke at have nogen påvirkning af den nuværende dræn-
mængde. Drænene vil blive lagt i samme niveau som de eksisterende dræn og vil flere
steder blive lagt i moræneler. Yderligere ligger terrænet på størstedelen af strækningen
øst for Tårnbytunnellen over kote 0, fra omkring km 66.900 står det naturlige vandspejl
under eksisterende vejterræn, den terrænnære geologi består primært af moræneler,
og grundvandsspejlet forventes allerede at være sænket grundet dræning ved banen og
indvinding fra Tårnby Forsynings indvindingsboringer.
Hvis Tårnby Forsyning vælger at udnytte tilladelsen op til de 1.000.000 m
3
/år vil vand-
spejlet i området falde yderligere, hvorfor der vil være endnu mindre kontakt mellem
projektets dræn og grundvandsspejlet. Det er således uden betydning for projektets på-
virkning af grundvandsforholdene, at Tårnby Forsyning udnytter sin tilladelse fuldt ud.
Side 24/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0025.png
Høringspart
Københavns
Kommune
Høringssvar
Støjbelastede boliger:
Københavns Kommune rejser derfor en bekymring for Miljø-
konsekvensvurderingens resultater vedr. støj, hvoraf det frem-
går, at antallet af støjbelastede boliger langs Øresundsmotor-
vejen stiger fra ca. 3000 i dag til ca. 4000 i 2040, hvoraf antallet
af stærkt støjbelastede boliger stiger fra ca. 60 til ca. 300 boli-
ger.
Københavns Kommune opfordrer til, at der undersøges en bre-
dere vifte af supplerende løsninger til reduktion af støjen end
reduktion af hastighed og støjreducerende slidlag. F.eks. hø-
jere støjskærme, overdækningsmuligheder, yderligere ha-
stighedsnedsættelser, m.m.
Det er uklart hvilket slidlag, der forudsættes i nul-scenariet. Kø-
benhavns Kommune vurderer, at det støjreducerende slidlag
bør være en forudsætning i begge scenarier. Bl.a. fordi vedlige-
holdelse og løbende fornyelse af det eksisterende slidlag alle-
rede fremgår af støjhandlingsplanen for Øresundsmotorvejen
2018 og derfor må være en forudsætning uagtet en udvidelse.
Overdækningsløsninger:
Københavns Kommune har i 2023 netop udarbejdet en forana-
lyse af mulighederne for at overdække Øresundsmotorvejen.
Foranalysen viser, at Øresundsmotorvejen kan overdækkes på
flere måder, og at løsninger på mere end 1,5 km reducerer stø-
jen effektivt. (…) Hvis udvidelsesprojektet ændres i forhold til
det forelagte på en sådan måde, at det begrænser, fordyrer el-
ler komplicerer etablering af en eventuelt kommende overdæk-
ning, vil Københavns Kommune betragte det som problema-
tisk.
Trafikale forhold på Amager:
Tilslutningsanlæg ved Amager Strandvej
Tilslutningsanlægget ved Amager Strandvej ombygges, så der
kommer mere bilkapacitet. Københavns Kommune er opmærk-
som på, at det derfor bliver derfor mere attraktivt for bilister at
benytte tilslutningsanlægget ved Amager Strandvej. Amager
Strandvej er en bydelsgade i kommunens vejnetsplan, der skal
betjene bydelens trafik, men ikke i større grad fungere som en
regional vejforbindelse som del af ruten gennem København.
Besvarelse
Stigningen i antallet af støjbelastede boliger skyldes stigninger i trafikmængden på op til
75 %. Med udvidelsesprojektet reduceres antallet af støjbelastede boliger. Der henvises
til besvarelse under borger 1, punkt 1 og borger 2.
Det kan i øvrigt nævnes, at det i anlægsloven foreslås, at Sund & Bælt A/S etablerer en
støjisoleringsordning. For nærmere herom henvises til besvarelse under Grundejerfor-
eningen Taarnvang.
Der er forudsat støjreducerende asfalt for både 0-alternativ og projektforslag.
I det videre projektarbejde optimeres de tekniske løsninger inden for de rammer miljø-
konsekvensrapporten udstikker, således at trafiksikkerheden optimeres og trængslen
reduceres mest muligt. Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 3.
Københavns Kommunes orientering er taget til efterretning.
Side 25/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0026.png
Høringspart
Høringssvar
Amager Strandvej er i forvejen udfordret på sin kapacitet, da
den flere steder har to smalle kørespor. Vejen benyttes også af
mange fodgængere, særligt i sommerhalvåret, da Amager
Strandpark er en stor rekreativ attraktion i området.
Trafikplan Amager
Københavns Kommune kan orientere om, at Borgerrepræsen-
tationen med budgetaftalen for 2024 vedtog, at der fra primo
2024 til medio 2025 skal udarbejdes en Trafikplan for Amager.
Der skal gennemføres analyser af trafikforholdene på Amager
og på den baggrund udarbejdes en trafikplan for bydelen og
igangsættes en visionsproces for bydelen. Et centralt emne i
trafikplanen bliver hastigheden på større veje, og Københavns
Kommune vil derfor følge Sund & Bælts arbejde med udvidelse
af Øresundsmotorvejen og koordinere arbejdet efter behov.
Overfladevand og spildevand:
Udledning og blandingszoner
Københavns Kommune bemærker, at udledningen skal over-
holde miljøkvalitetskravene inden udledning - der kan ikke an-
vendes fortynding uden forudgående BAT. Hvis der anvendes
BAT-rensning før udledning, skal det vurderes, om det er nød-
vendigt at oprette blandingszoner for de konkrete stoffer, der
ikke overholder miljøkvalitetskravene. Der vil efterfølgende
være krav om løbende at nedbringe størrelsen af blandingszo-
nerne.
Nordre Landkanal
Uanset at der ikke planlægges nogen ændring i udlednings-
punktet til Nordre Landkanal, vil afvandingen øges som følge af
den øgede bredde og dermed det areal af motorvejen, der skal
afvandes til Nordre Landkanal. Det indebærer, at den hidtidige
udledningstilladelse ikke længere vil være dækkende, hvorfor
der skal ansøges om fornyet udledning.
(…) Disse forhold omkring vandmængder ved større nedbørs-
hændelser samt den ringe vandkvalitet skal adresseres i miljø-
vurderingen for at sikre forbedring i vandløbet, der har udløb til
Besvarelse
Der anvendes BAT-rensning for alt regnvand fra motorvejen. De beregnede koncentrati-
oner i det udledte vand er alle under miljøkvalitetskravet, og der er derfor ikke behov for
en opblandingszone.
Afvandingen til Nordre Landkanal falder, da en del af vejvandet fra motorvejen vest for
Nordre Landkanal pumpes til regnvandsbassin i den vestlige ende af motorvejen, hvor
der er plads til et moderne regnvandsbassin.
Det er vurderet at BAT-renset regnvand, udledt sammen med drænet grundvand, ikke
medfører problemer med vandkvaliteten.
Tekst i afsnit 1.1.10 er desværre ikke opdateret. Der skulle stå, at alle miljøkvalitetskrav
er overholdt ved udledning.
Der forventes samme kvalitet af det udledte vand i de to kommuner, da der anvendes
BAT-rensning.
Side 26/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0027.png
Høringspart
Høringssvar
havnen nær ved Kalveboderne. Ellers vil det medføre proble-
mer med at opnå udledningstilladelse. Vandløbet har status
som privat vandløb, der indgår i Vestamager Pumpedigelag.
Tilsvarende problemer kan også være gældende for ”Trekant-
søen”, der rent hydraulisk er del af Nordre Landkanal.
Tabel 17.4.
Det er uklart, hvordan de angivne udledte koncentrationer
hænger sammen med, at der i afsnit 1.1.10 fremgår at: ”… kva-
liteten af det udledte vand er så god, at den efter 10 gange for-
tynding i Københavns Havn og Øresund vil overholde de gæl-
dende miljøkvalitetskrav”. Koncentrationerne i det udledte vand
bør også oplyses pr. udledningspunkt - det må være forskelligt
fra sted til sted afhængig af rensningen og udledningspunk-
terne ligger i to forskellige kommuner. Det bemærkes, at der
skal søges om ny udledningstilladelse til Københavns Havn, da
der etableres nyt bassin og afledes mere vand.
Støj og vibrationer:
Københavns Kommune bemærker, at der p.t. er en revideret
bygge- og anlægs-forskrift i høring og forskriften skal træde i
kraft primo 2024. Københavns Kommune gør i den forbindelse
opmærksom på, at arbejdstiderne ifm. med revisionen af
bygge- og anlægsforskriften påtænkes reduceret fra hverdage
mandag – fredag kl. 07.00 – 19.00 samt lørdage kl. 08.00 –
17.00 til hverdage mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00.
Generelt om vildtreservater og fredning:
TRST skal involvere NST, for at sikre at formålet med § 1 i bkg.
om Amager vildtreservat ikke overtrædes.
Generelt om § 3-områder:
Det fremgår ikke tydeligt af materialet om de påvirkede arealer
langs motorvejen er egentlige § 3-arealer, enten registreret af
kommunen eller under besigtigelsen i 2022. Det bør angives ty-
deligt om der arbejdes i § 3-arealerne, og hvor stort det påvir-
kede areal eventuelt vil være.
Besvarelse
Det er noteret. Under selve anlægsarbejdet forventes det, at de nye bygge- og anlægs-
forskrifter vil skulle efterleves.
MST Arter og
Naturbeskyttelse
TS: det er noteret.
Der vil ske en inddragelse af ca. 180 m2 § 3-beskyttet areal. Dette er dog et areal som
består af en jordvold etableret ved motorvejen, og som ved besigtigelse ikke fremstod
som strandeng.
Ifølge vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper, vil det som en
altovervejende hovedregel tage 30-50 år før intensivt dyrket jord vil have udviklet en
sammenhængende overdrevsvegetation.
Jorden i området har været udyrket i ca. 25-30 år, så tidskriteriet er ved at være opfyldt,
og karakteristiske overdrevsarter er til stede. Det er kommunens afgørelse om området
har opnået en biologisk kvalitet, som gør at den skal §3-registreres.
Side 27/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0028.png
Høringspart
Høringssvar
Besvarelse
Indtil kommunen registrerer området som § 3, så vil arbejder inden for de potentielle na-
turområder ikke fremgå af opgørelsen over § 3-påvirkede arealer.
To eksisterende regnvandsbassin er vejledende registreret som omfattet af naturbe-
skyttelseslovens § 3. Disse bassiner anvendes fortsat som regnvandsbassiner og vil
blive tilledt næringsrigt vand. Ingen andre § 3 søer modtager vand fra vejen. I miljøkon-
sekvensrapporten er det vurderet, at disse to regnvandsbassiner ikke har et naturligt
plante- og dyreliv. Tilstanden i regnvandsbassiner ændres ikke.
Se høringssvar
for henvisning til
rapportens tekst
Generelt om § 3-søer:
MST bemærker, at den øgede udledning af næringsholdigt
vand til § 3-søer bør beskrives mere uddybende, så det frem-
går tydeligt hvilken påvirkning der evt. vil være af søen, uagtet
om søen er næringsstofbelastet i forvejen eller ej, med henblik
på at tydeliggøre om der er tale om en tilstandspåvirkning. An-
gående henvisningen i afsnit 8.6.2 til kap 17, er det ikke muligt
for MST at finde en tilstrækkelig redegørelse for ovenstående.
Anlægsfasen:
Miljøstyrelsen bemærker, at det bør fremgå, hvor lang perioden
er for den midlertidig sænkning af vandstanden i § 3-søen. Vi
gør opmærksom på at det er kommunens endelig vurdering,
hvorvidt der vil være tale om en tilstandsændring.
Driftsfasen - fugleliv:
Det er de kumulative effekter af etableringen af fly-over-rampe
der bør vurderes.
Omfang og periode for grundvandssænkningen er ikke fastlagt på nuværende tids-
punkt. Der vil inden opstart blive udført geotekniske og hydrologiske forundersøgelser
samt pejlinger af vandspejlet for at vurdere konkrete behov for foranstaltninger med
hensyn til grundvand. Såfremt det vurderes, at der ikke må ske en påvirkning af vand-
spejlet i Sø 40 (§3-beskyttet), kan der blive behov for udledning af renset vand fra
grundvandssænkningen til søen for på den måde at opretholde vandspejlsniveauet.
Grundvandsspejlet omkring grundvandssænkningen overvåges lokalt for at monitere
sænkningsudbredelsen.
Fly-overen bliver etableret niveaumæssigt som den eksisterende brolagte del af Ama-
ger Strandvej, og ikke i betydeligt højere niveau end de omgivende støjvolde langs Øre-
sundsmotorvejen. Endvidere er der en række bygninger i nærheden, som er højere.
Desuden er det vurderet i væsentlighedsvurderingen, at projektet ikke har en påvirkning
på fuglelivet som er på udpegningsgrundlaget for N144.
Det vurderes dermed at rampen ikke vil have nogle kumulative effekter for fuglelivet i
området.
Miljøstyrelsens bemærkning er noteret.
MST Erhverv
Driftsfasen – Bilag IV-arter
Miljøstyrelsen bemærker, at såfremt det i anlægsfasen viser
sig, at projektet mod forventningen kan medføre en påvirkning
af flagermus (eksempelvis ved fældning af flagermustræer),
skal denne påvirkning beskrives, hvilket kan medføre en sup-
plerende miljøvurdering.
Støj og vibrationer:
1. Tabel 11.2 om vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj
mangler grænseværdierne – den indeholder kun be-
skrivelsen af områdetyperne.
1. Tabel 11.2 mangler en søjle med følgende værdier:
Rekreative områder: 53 dB
Boligområder: 58 dB
Liberale erhverv: 63 dB
Side 28/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0029.png
Høringspart
Se høringssvar
for henvisning til
rapportens tekst
Høringssvar
2. Det er uklart, om de eksisterende støjforhold er for år
2018 eller 2021. I teksten står der 2018, mens figur
11.2 skriver 2021.
3. Der henvises til Kortbilag 11-03, men bør det være
Kortbilag 11-02 i stedet for?
4. I afsnit 11.5.1 om støj i anlægsfasen for ny parallel-
rampe ved Ørestad skrives, at ”Støjen fra anlægsar-
bejde kan være impulsholdig (især ramning). Det er
dog valgt ikke at korrigere støjen med et 5 dB impuls-
tillæg, da baggrundsstøjen i området er særdeles høj,
hvilket vil maskere impulserne.” Vi mener ikke, at så-
danne impulser med sikkerhed vil maskeres af bag-
grundsstøj, og det skal derfor konkret vurderes, om
der skal korrigeres med et impulstillæg.
Generelt om anlægsstøj
Hvis det bliver nødvendigt at foretage støjende anlægsarbejde i
natperioden, mener vi, at det er vigtigt at informere naboerne
om de kommende aktiviteter og mulige afledte gener samt
længden af perioden og tidspunkterne, hvor aktiviteterne fore-
går. Det giver naboerne bedre muligheder for f.eks. at plan-
lægge ophold andre steder for at undgå gener.
Sund & Bælt prioriterer højt at holde borgere orienterede
om anlægsarbejdet. Især anlægsarbejde, der finder sted
uden for normal arbejdstid, fx i nattetimerne og i weeken-
derne. Vi vil derfor jævnligt udsende nyhedsmail med an-
lægsarbejdets tidsplaner, og vi vil kommunikere direkte til
de borgere, der vil blive særligt berørt. Ligeledes vi vil til-
byde borgerne en sms-service, hvorfra vi vil holde borgere
orienterede om eventuelle forsinkelser og pludselige æn-
dringer.
Luftkvalitet og emissioner:
1. Det bør nævnes, at der pt pågår forhandlinger om et
revideret luftkvalitetsdirektiv med væsentligt skærpede
grænseværdier fra 2030.
2.
Der står i introduktionen til kap. 12, at der vurderes på
CO2 emissioner fra trafikken. I samme afsnit står der,
Besvarelse
2. Det rigtige årstal er 2021.
3. Der er desværre en fejl i teksten. Den korrekte henvisning er til kortbilag 11-02.
4. Vi er enige i at korrektion for impulser skal vurderes i en konkret situation. Det sker
typisk i forbindelse med selve anlægsarbejdet.
Sund & Bælt A/S prioriterer orientering af borgere højt i forbindelse med anlægsarbejde.
Især anlægsarbejde der finder sted uden for normal arbejdstid, f.eks. i nattetimerne.
Sund & Bælt A/S vil derfor jævnligt udsende nyhedsmails med anlægsarbejdets tidspla-
ner, og kommunikere direkte til de borgere, der vil blive særligt berørt. Ligeledes vil bor-
gerne tilbydes en sms-service, hvorfra Sund & Bælt A/S vil holde borgere orienterede
om eventuelle forsinkelser og pludselige ændringer.
1. Det kunne godt være nævnt, men vil ikke kunne indgå i vurderingerne, før lovgivnin-
gen er besluttet.
2. Det er korrekt at CO
2
ikke er reguleret i Luftkvalitetsbekendtgørelsen med derimod
CO (Kulilte/ Carbonmonoxid). Dog vurderes CO
2
stadig, selvom de ikke er dækket af
bekendtgørelsen. CO
2
og CO beregninger for scenarierne er præsenteret i tabellen her-
under.
Scenarier
Årlig emission
baseline (2018)
Årlig emission
2040
Årlig emission 0-
alternativet
CO
2
beregning
[tons CO
2
/år]
34.195
24.661
24.274
Side 29/44
10.12 2022
CO beregning
[tons CO/år]
106,31
42,60
58,54
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0030.png
Høringspart
Høringssvar
at lovgrundlaget er miljøbeskyttelsesloven og Luftkva-
litetsbekendtgørelsen. CO2 emissioner reguleres ikke
i Luftkvalitetsbekendtgørelsen.
Besvarelse
Der er et fald i CO
2
emissionen fra baseline (2018) til både driftsfasen (2040) og 0-alter-
nativet (2040) på hhv. ca. 28 % og 29 %.
For CO emissionen ses et fald fra baseline (2018) til både driftsfasen (2040) og 0-alter-
nativet (2040) på hhv. ca. 60 % og 45 %. Endvidere ses der et fald i partikelemissionen
i driftsfasen (2040) i forhold til 0-alternativet (2040) på ca. 27 %.
3. Det er korrekt, at vurderingen skal gennemføres i forhold til EU’ luftkvalitetskriterier. I
afsnit 12.3.1 er driftsfasen vurderet i forhold til EU’ luftkvalitetskriterier. Vurderingen vi-
ser, at luftkvalitetskriterierne er overholdt.
3.
I teksten er B-værdi forklaret. Det skal hertil bemær-
kes, at B-værdien i Luftvejledningen (Miljøstyrelsens
vejledning nr. 2 2001) er defineret som den enkelte
virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til
tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften som
immission. B-værdien er en middelværdi over en time,
der ikke må overskrides i mere en 1 % af tiden, dvs.
højst 7 timer af en måneds samlede timer. B-værdier
anvendes af myndighederne i forbindelse med regule-
ring af virksomhedernes udslip af kemiske stoffer til
udeluften. Skorstene og afkast dimensioneres, så der
sikres tilstrækkelig fortynding af udledningen til atmo-
sfæren, så B-værdier overholdes. B-værdier anven-
des til reguleringer af immissioner fra punktkilder (af-
kast og skorstene) på virksomheder, og ikke til immis-
sioner fra mobile kilder som køretøjer og maskiner.
I teksten står der ”I Danmark bliver luftkvaliteten målt
af DCE på 22 forskellige lokaliteter i landet” – det er
ikke korrekt. Overvågningsprogrammet består af i alt
18 faste målestationer – hvoraf 8 stationer bruges til
at bestemme atmosfærisk deposition til landområder
4. Det er korrekt. Det ændrer ikke vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten.
5. Det er korrekt at alle målinger fra målestationerne holdes op mod EU’s grænsevær-
dier. Det ændrer ikke vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten.
4.
6. Det er korrekt at der i tabel 12.1 kun er oplyst PM10 samt at tabellen kan virke uover-
skuelig. En opdateret version af tabellen, hvor PM2,5 er tilføjet ses herunder. Der er kun
Side 30/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0031.png
Høringspart
Høringssvar
og indre farvande, og 14 stationer bruges til overvåg-
ning af luftkvalitet i relation til human sundhed.
5.
I teksten står der ”(…)H.C. Andersens Boulevard i Kø-
benhavn vurderes at være et af de mest forurenede
steder i Danmark og bruges derfor af Miljøministeriet
som reference for overholdelse af EU-grænsevær-
dien” – alle målinger fra målestationerne holdes op
mod EU’s grænseværdier, ikke kun dem foretaget på
HCAB.
Miljøstyrelsen hæfter sig ved, der i tabel 12.1 kun an-
gives målinger for PM10 men ingen målinger for
PM2,5, som anses for at være den mest sundheds-
skadelige fraktion af partiklerne Det er uklart, hvad det
er for nogle måleresultater, der præsenteres for H.C.
Ørsted Instituttet. For NO2 årsmiddel står der 2012-
2020? Hvorfor har man ikke anvendt måling for 2021,
som er den nyeste offentliggjorte årsmiddelkoncentra-
tion? Det er uklart hvad, der menes med ”NO2 2022
højeste måling” – er det højeste timemiddel, der me-
nes? Der er ikke offentliggjort måleresultater for 2022.
Hvorfor angives målinger for PM10 for 2002-2017 og
ikke for 2021, som er seneste offentliggjorte målinger?
Generelt er det forvirrende med alle de forskellige
tidsintervaller for målingerne.
Besvarelse
medtaget PM2,5 årsmiddelværdi, da det er den parameter som EU har fastsat luftkvali-
tetskrav til.
Der er desuden tilføjet kilder på den opdateret tabel (se under tabellen), som allerede
var oplyst i referencelisten i miljøkonsekvensrapporten.
6.
Side 31/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0032.png
Side 32/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0033.png
Høringspart
Høringssvar
Besvarelse
/1/ Europa-Parlementet. (2008). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af
21.
maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Hentet fra https://eur-lex.eu-
ropa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A02008L0050-20150918
/2/ Luftforureningsdata. Hentet fra København - H. C. Ørsted Instituttet:
https://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_Maalinger/5_database/Ekstra-
Muligheder.asp
/3/ FORCE Technology. (2022). Overvågning af luftkvalitet i Københhavns Kommune -
Årlig
afrappotering for 2021.
/4/ FORCE Technology. (Maj 2022). Årsrapport 2021. Hentet fra Luftkvalitetsmålinger i
Københavns Lufthavn i Kastrup: https://www.cph.dk/49eeb1/globalassets/8.-
omcph/stoj-trafik-og-miljo/rapporter/2021_luftkvalitet_%C3%A5rsrapport_sam-
let_cph.pdf
Via linket i /2/ ses det at der er måling af NO2 fra 2022 fra H.C Ørsted Instituttet.
Der er anvendt måleresultater for PM10 og PM2,5 fra 2017, da der ikke forligger nyere
målinger fra H.C Ørsted Instituttet. Dette ses via linket i /2/.
7. Budskabet er, at luftkvalitet er vigtig sundhedsmæssigt. Sætningen kan udgå fra mil-
jøkonsekvensrapporten. Det ændrer ikke vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten.
7.
I teksten står der ”I København dør omkring 460 for
tidligt hvert år på grund af luftforurening, hvilket svarer
til hvert 10. af alle dødsfald i København”. Der er, som
der også skrives i rapporten 460 for tidlige dødsfald i
København, som skyldes luftforurening. Det er ikke
det samme som, at 460 dør af luftforurening, og det er
derfor en fejlagtig konklusion, at hvert 10. af alle døds-
fald i København skyldes luftforurening.
8. I miljøkonsekvensrapporten er ÅDT, lastbil A% og lastbil B% ikke oplyst korrekt. End-
videre er lastbil B% ikke oplyst i alle scenarier. I miljøkonsekvensrapporten indgår data
fra lastbil B% i beregningerne. Tallene for lastbil B% er tilføjet i tabellen.
Vejstræk- TSA 20 Parallel TSA
TSA Ingen TSA
ning
rampe* 19-18 18-17 udvi- 15/16
delse
Længde
1,5
1,15
2
2,5
2
1,25
[km]
Basisscenarie / Baseline - 2018
Skiltet ha-
90
90
110
110
110
110
stighed
Side 33/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0034.png
Høringspart
Høringssvar
8. Andelen af ”Lastbil B” bør fremgå for alle tre scenarier
i tabellen.
Besvarelse
ÅDT
71.600 88.000 74.000 55.000 32.000 22.000
Lastbil
7,14
6,31
6,55
7,39 11,35 12,54
A%
Lastbil
2,8
2,8
3,1
3,4
5,5
6,4
B%
Udvidelse af Øresundsmotorvejen - 2040
Skiltet ha-
90
90
90
90
stighed
ÅDT
119.600 145.000 119.000 94.000
Lastbil
7,37
6,51
6,8
7,66
A%
Lastbil
2,8
2,8
3,1
3,4
B%
0-alternativ - 2040
Skiltet ha-
90
90
110
110
stighed
ÅDT
112.000 139.000 114.500 87.500
Lastbil
7,26
6,33
6,52
7,37
A%
Lastbil
2,8
2,8
3,1
3,4
B%
90
90
46.500 23.000
10,79 12,57
5,5
6,4
110
110
38.400 25.000
11,42 12,58
5,5
6,4
9. Det er korrekt at vurderingen skal gennemføres i forhold til EU’ luftkvalitetskriterier. I
afsnit 12.3.1 er driftsfasen vurderet i forhold til EU’ luftkvalitetskriterier. Vurderingen vi-
ser, at luftkvalitetskriterierne er overholdt.
OML-beregningerne er udført på følgende forudsætninger, der ligger til grund for figur
12.4:
Emission: 3,3 g NO
X
/kWh
Røggasmængde: regnet på baggrund af maskinens kW under forudsætning af at mo-
toreffekt for 2 maskiner maksimalt udgør 500 kW, når der regnes med, at motorerne
maksimalt yder 80 pct. i gennemsnit over en time.
Temperatur: 200 C
Afkasthøjde: 3 meter
Bygningshøjde: 0 meter
9.
I teksten står der: ”Det ses, at Miljøstyrelsens grænse-
værdi for forureningsbidrag (B-værdien) ved 500 kW
er overholdt for afstande større end ca. 100 m. Med
en baggrundskoncentration på ca. 14 µg/m3 vil EU’s
Side 34/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0035.png
Høringspart
Høringssvar
luftkvalitetskrav på 200 µg/m3 være overholdt for alle
afstande større end ca. 80 m.” B-værdien for NO2
gælder for stationære punktkilder på virksomheder,
ikke for mobile kilder som køretøjer og maskiner. Se
bemærkninger til afsnit 12.1.1. Der synes ikke at være
vedlagt bilag med dokumentation for de udførte OML-
beregninger. Miljøstyrelsen kan derfor ikke forholde
sig til resultaterne af OMLberegningerne i figur 12.4.
EU’s luftkvalitetskrav på 200 µg/m3 er en timemiddel
og er ikke et udtryk for, hvordan niveauet af den gene-
relle luftkvalitet skal være. Grænseværdien for årsmid-
del skal stadig overholdes. Hvilken baggrundskoncen-
tration på 14 ug/m3 henvises der til her? Nederst på
s.239 står der, der anvendes en gennemsnitlig bag-
grundskoncentration for NO2 på ca. 17 µg/m3.
Besvarelse
Det er i miljøkonsekvensrapporten timemiddelværdien, der er beregnet og holdt op mod
EU’s luftkvalitetskrav på 200 µg/m3.
Det er en fejl, at der både står 17 µg/m3 og 14 µg/m3. Der skulle kun have stået
17µg/m3, da det er den beregnede gennemsnitlige baggrundskoncentration for NO2
(årsmiddelværdi).
10. I anlægsfasen sammenholdes N-emissionen fra maskinerne med EUs luftskvalitets-
kriterier, der er defineret som NO
2
. På den baggrund er resultaterne fra anlægsfasen
oplyst i NO
2
.
I driftsfasen er der benyttet trafikdata fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi),
2020. Disse data er oplyst i NO
X
. De udførte trafikfremskrivninger og emissionsbereg-
ninger viser et fald i NO
X
udledningen på 82,2 % fra basline til driftsfasen 2040. Forhol-
det mellem NO
X
og NO
2
vil været identisk i de to scenarier, derfor ændrer det ikke på
vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten, om der regnes på NO
X
og NO
2
.
11. Det antages, at der henvises til tabel 12.3. TSP står for Total Suspenderet Partikler.
I Miljøstyrelsens miljøprojekt Nr. 1021 2005 ”Luftforurening med partikler i Danmark” er
det angivet at TSP=PM10=PM2,5.
12. Ordvalget ændrer ikke på vurderingerne. Der kan ikke tages højde for lovgivning,
der ikke er godkendt.
10. Det bør forklares, hvorfor der ses på NOx udledninger
i afsnittet om driftsfasen i stedet for NO2 udledninger,
som der fokuseres på i afsnittet om anlægsfasen? Når
det er NO2, der er fastsat grænseværdier for.
11. Det bør præciseres hvilken partikelfraktion, der er tale
om. PM10 eller PM2,5?
12. Det er en uklar argumentation for, hvordan man kom-
mer frem til konklusionen ”Da den nuværende bag-
grundsforurening i projektområdet er, på et lavt til mid-
del niveau, vurderes det, at luftkvalitetskravene i prak-
Side 35/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0036.png
Høringspart
Høringssvar
sis vil være overholdt med fin margen og at påvirknin-
gen af udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil være
mindre.” Ordvalg som ”i praksis”, ”med fin margin” og
”mindre” er desuden ikke særligt informative. Der bør i
afsnittet også sammenlignes med de grænseværdier
for 2030, som er foreslået i det reviderede luftkvali-
tetsdirektiv, der pt. forhandles. Disse grænseværdier
er væsentligt lavere end de nuværende grænsevær-
dier for både PM2,5, PM10 og NO2.
13. Hvorfor nævnes CO i tabeloverskriften men ingen an-
dre steder? Ift. partikler – hvilken fraktion er der tale
om? PM10 eller PM2,5?
14. I teksten står der ”Tilsvarende NOx og CO2 vil mæng-
den af partikler der udledes, ligeledes falde (ca. 4
pct.). Der vurderes derfor ikke at være nogen påvirk-
ning.” Ifølge tabel 12.4 ses en stigning i udledningen
af partikler i 2040 på ca. 4 % sammenlignet med
baseline og altså ikke et fald, som der står i teksten?
Og hvad er baseline? Det bør fremgå af tekst og ta-
bel. Er det udledningen i 2021? Eller udledningen i
2028? Det er forvirrende, at der refereres til så mange
forskellige årstal rundt omkring i rapporten.
I Miljøkonsekvensrapporten under punkt 1.1.1 Planforhold og
fredninger og andre steder, nævnes det, at der skal søges vej-
ledning/dialog hos Fredningsnævnet i forhold til om der skal
søges dispensation til midlertidige arbejder og selve anlægget.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det er tilsynsmyndighe-
den der skal foretage den vurdering. Fredningsnævnet behand-
ler konkrete ansøgninger, og vejleder som udgangspunkt ikke.
Tilsynsmyndigheden for fredninger er på private og kommunale
arealer Københavns Kommune og Tårnby Kommune. For Na-
turstyrelsen arealer, er det Naturstyrelsen der er tilsynsmyndig-
hed for fredninger.
Side 18:
Det fremgår af MKR, at
”Det er vurderet, at kvaliteten af det ud-
ledte vand er så god, at den efter 10 gange fortynding i Køben-
Besvarelse
13. Det antages, at der henvises til tabel 12.4. Der er en fejl i tabelteksten. Der skulle
ikke have stået CO. For partikler, se svar 11.
14. I forbindelse med besvarelse af høringssvarene er der konstateret en fejl i beregnin-
gerne af partikler (TSP) for baseline, 0-alternativet og driftsfasen (2040). Dette betyder
at de årlige partikelemissioner i tabel 12.3 og tabel 12.4 skal ændres. Der henvises til
besvarelse under borger 1, punkt 2.
Baseline er emissionen i 2018 ligesom det er defineret i tabel 12.2 og tabel 12.3.
MST Fredninger,
Landskab og
Skov
Det er noteret.
MST Hav- og
Vandmiljø
Det er en fejl, at der i sammenfatningen står at der er behov for 10 ganges fortynding.
Dette er ikke tilfældet, da alle miljøkvalitetskrav er overholdt ved udledning.
Side 36/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0037.png
Høringspart
Høringssvar
havns Havn og Øresund vil overholde de gældende miljøkvali-
tetskrav. ”
Miljøstyrelsen lægger til grund, at bygherre, i fald der
her er tale om behov for udpegning af blandingszoner, søger
om de nødvendige tilladelser.
Det fremgår ikke andetsteds i rapporten, at der regnes med en
10 ganges fortynding. Hvis dette er tilfældet, skal det fremgå af
vurderingen i kapitel 17.
Side 317-326:
Af MKR fremgår ikke oplysninger om, hvorvidt der anvendes
materialer eller produkter i forbindelse med etableringen (an-
lægsfase) og i driftsfasen, som indeholder miljøfarlige forure-
nende stoffer, der kan frigives til vandmiljøet. Miljøstyrelsen
lægger derfor til grund, at der ikke anvendes materialer eller
produkter i forbindelse med etableringen (anlægsfase) og
driftsfasen, som indeholder miljøfarlige forurenende stoffer, der
kan frigives til vandmiljøet.
Såfremt dette ikke er korrekt, mangler der en redegørelse for,
om der anvendes materialer eller produkter i forbindelse med
etableringen (anlægsfase) og driftsfasen, indeholdende miljø-
farlige forurenende stoffer, der kan frigives til vandmiljøet og en
vurdering af, om der er risiko for påvirkning af overfladevand-
områders kemiske og økologiske tilstand.
Side 318:
For både de eksisterende forhold og de beregnede fremtidige
forhold er der på baggrund af litteratur og tidligere undersøgel-
ser opsat tabel 17.2, 17.3 og 17.4, som lister de beregnede ek-
sisterende og fremtidige udledninger. Det fremgår ikke tydeligt
om disse lister af miljøfarlige forurenende stoffer er vurderet til
at være udtømmende i forhold til at repræsentere udledningen
fra det aktuelle projekt, og om andre miljøfarlige forurenende
stoffer, som f.eks. pesticider derfor ikke vil være i vandet. En
begrundet redegørelse for, at alle relevante stoffer er inddraget
i vurderingen, vil sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst i forhold
til at vurdere, om en tilladelse til projektet vil være i overens-
stemmelse med § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter.
Besvarelse
Der anvendes ikke miljøfarlige forurenende stoffer i anlægsfasen eller driftsfasen.
Det vurderes at alle relevante stoffer, der stammer fra vejens drift og brug indgår i be-
regninger og vurderinger. Sund & Bælt A/S anvender ikke pesticider ved drift af deres
vejarealer.
Side 37/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0038.png
Høringspart
Høringssvar
Tabel 17.1 og side 320:
I tabel 17.1 er det angivet, at arealet af det eksisterende afvan-
dingsopland for Øresundsmotorvejen er 102,9 ha. På s. 320 er
det angivet at det planlagte afvandingssystem har et samlet op-
land på 116,1 ha, altså en udvidelse med 13,2 ha totalt areal. I
Afvandingsteknisk beskrivelsesrapport tabel 3-2-1 er det der-
imod angivet, at det eksisterende afvandingsopland er på 110,
ha. Der er således ikke er overensstemmelse mellem de an-
vendte arealer i MKR og afvandingsteknisk beskrivelsesrap-
port. Denne faktuelle fejl vurderes dog ikke at have betydning
for de konkrete vurderinger, men skal konsekvensrettes i den
endelige MKR, så vurderingsgrundlaget for tilladelsen er tyde-
liggjort og korrekt.
Side 322:
Det fremgår, at ”Den naturlige baggrundskoncentration for kob-
ber og zink i havvand i det østlige Danmark er henholdsvis 0,5
- 0,7 og 0,6 - 1 mg/l.” Dette er en faktor 1000 større end værdi-
erne angivet i den refererede rapport, og hvad der i MKR er an-
givet i den tilhørende tabel 17.3. Dette antages derfor at være
en tastefejl, som skal tilrettes, da baggrundskoncentrationerne
har betydning for overholdelse af miljøkvalitetskrav og dermed
også projektets overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Derudover
fremgår der ikke en enhed på rækken i tabel 17.3 for zink, og i
tabel 17.2 for antracen, hvilket af samme årsag skal tilrettes.
Side 322:
Vurderingen af udledningens potentielle påvirkning af det kon-
krete kystvandområdes tilstand er ikke tilstrækkelig. Vurderin-
gen af projektets påvirkning af vandmiljøet fsva. miljøfarlige for-
urenende stoffer, både for de nationalt specifikke og de EU-pri-
oriterede stoffer, skal tage udgangspunkt i det konkrete kyst-
vandområdes tilstand. Dvs. at det skal tydeliggøres, hvilken på-
virkning udledningskoncentrationerne vil have på vandområ-
dets nuværende tilstand og hvorvidt påvirkningen kan medføre
tilstandsforringelse eller hindre målopfyldelse. Herunder mang-
ler en vurdering af, om miljøkvalitetskravene kan overholdes i
sediment og biota, hvor flere af de, for projektet, relevante stof-
fer har en tendens til at ophobe sig.
Besvarelse
Beregningen i det afvandingstekniske notat er inklusive 7,5 ha vand fra jernbanen. Den
eksisterende motorvej har et afvandet areal på 102,9 ha.
Der er tale om en slåfejl. Den korrekte enhed fremgår af tabel 17.3 lige over teksten,
hvor kobber er angivet i µg/l. Enheden for zink mangler i tabellen, men er ligeledes an-
givet i µg/l.
Antracen er angivet i µg/l i tabel 17.2.
Der er under afsnit 17.2 (Eksisterende forhold) redegjort for tilstanden i vandplanom-
råde Nordlige Øresund. Herfra kan opsummeres at ”ikke-god tilstand” for nationalt spe-
cifikke stoffer skyldes forekomst af methylnaphthalener i sediment og biota, mens ikke
god kemisk tilstand skyldes nonylphenoler og antracen i sediment og bly, kviksølv, cad-
mium og BDE i biota. Overskridelserne i sediment er påvist på en lokation ud for Kø-
benhavns Havn i 2011 (for nonypphenol dog også i 12018).
For stoffer hvor miljøkvalitetskravet for vand er overholdt kan det antages, at miljøkvali-
tetskravene for biota også overholdes (jf. Miljøstyrelsen
LINK).
Da alle relevante stoffer
overholder de gældende miljøkvalitetskrav vil der således ikke forekomme en kritisk på-
virkning af biota som følge af udledningen. Der foreligger ikke et (langtids) miljøkvali-
tetskrav for kviksølv. Det skal i forhold til kviksølv tilstræbes at tilledningen er så lav som
mulig. Da tilførslen af kviksølv med vejvandet ikke vurderes at være en følge af selve
Side 38/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0039.png
Høringspart
Høringssvar
Besvarelse
aktiviteten (trafikken), men er en konsekvens af afledningen af regnvand påvirket af at-
mosfærisk deposition af kviksølv, vil koncentrationen være så lav som mulig – og sand-
synligvis lavere end tilførslen, dersom regnvandet var tilført vandområdet direkte.
I forhold til evt. påvirkning af sediment i vandplanområdet så vil der, jf. Tabel 17.5 fore-
komme en udledning af ca. 2 g methylnapthalen, 10 g nonylphenoler samt 1 g antracen
pr. år. Set i forhold til vandplanområdets størrelse - ca. 319 km2 – vil denne ikke være
målbar og vil ikke være signifikant i forhold til påvirkning af målopfyldelse.
Konsekvensen ved gennemførelsen af projektet, i relation til sediment og biota i det
målsatte vandområde, bør rettelig relateres til de ændringer i de eksisterende forhold
som projektet bevirker. Disse ændringer er beskrevet for det samlede projekt i miljøkon-
sekvensrapporten og for de relevante stoffer sammenstillet i Tabel 17.5. Upåagtet veja-
realet bliver forøget som følge af projektets gennemførelse vil de implementerede, for-
bedrede rensemetoder og principper medføre, at der overordnet forekommer reduktio-
ner i mængden af stoffer, der udledes. Følgerne af de reducerede udledninger for sedi-
ment og biota i vandområderne må nødvendigvis være, at forholdene bliver forbedret.
Side 320:
Det fremgår af MKR, at ”Der planlægges etableret et nyt åbent
regnvandsbassin på den vestlige del af strækningen, der kan
forsinke og rense en del af vandet før udledning.” Miljøstyrel-
sen lægger til grund, at bygherre mener, at al vandet vil blive
renset til en vis procentdel.
Side 322:
Det fremgår af tabel 17.3, at de typiske koncentrationer i vej-
vand kan forekomme i intervaller, som har et maksimum på op
til over 7 gange gennemsnitskoncentrationen. Miljøstyrelsen
antager, at disse højere koncentrationer vil være sæsonpræ-
gede eller situationsbestemte korttidshændelser (f.eks. regn-
skyl efter længere tids tørke). Det fremgår ikke tydeligt, om
rensningen i regnvandsbassinerne i sådanne tilfælde vil være
tilstrækkelig til at overholde miljøkvalitetskravene for korttids-
hændelser (maksimumskoncentrationer, jf. bekendtgørelse nr.
796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og grundvand).
Side 323:
Der fremgår ikke en beskrivelse af, hvordan og hvor ofte op-
rensning af bassinerne vil blive foretaget. Derudover mangler
Ja, alt regnvand renses, en del af det i et nyt regnvandsbassin på den vestlige del af
strækningen.
Det angivne interval skyldes, at data stammer fra enkeltmålinger og baggrunden for va-
riationen er ikke kendt eller beskrevet.
Rensningen i regnvandsbassinerne vil også ved korttidshændelser være tilstrækkelig til
at overholde miljøkvalitetskravene, jf. maksimumskoncentrationer, jf. bekendtgørelse nr.
796 af 13. juni 2023.
Side 39/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0040.png
Høringspart
Høringssvar
der en vurdering af, om oprensningerne vil forebygge risiko for
udvaskning af opkoncentrerede stoffer ved større regnskyl,
og/eller om eventuel manglende eller utilstrækkelig oprensning
vil mindske volumen og dermed effekten af bassinerne i et om-
fang, som kan indebære risiko for udledning af flere miljøfarlige
forurenende stoffer og i højere koncentrationer, end vurderin-
gerne i MKR rummer.
Side 321:
Det fremgår af MKR, at ”Det terrænnære grundvand, der afle-
des sammen med regnvand fra motorvejen, har en vandkvali-
tet, der ikke er kendt, men baseret på tilgængelige data i Jupi-
ter databasen (GEUS) forventes det at være rent bortset fra et
indhold af kvælstof (1,007 mg/l) og fosfor (0,19 mg/l).” Der
mangler en begrundelse for antagelsen om, at vandet er rent.
Miljøstyrelsen lægger til grund, at bygherre har anvendt data
fra nærliggende/relevante boringer. Information om hvilke bo-
ringer, der anvendes data fra, og hvorfor disse vurderes repræ-
sentative for det afledte grundvand, kan med fordel tilføjes
MKR.
Side 327-355:
Det fremgår af MKR, at der i flere tilfælde vil blive foretaget
grundvandssænkning og lænsning af overfladevand i sammen-
hæng med anlægsfasen. Der mangler en tilstrækkelig redegø-
relse for, hvordan vandet håndteres i form af udledning og op-
rensning, og hvilke analyser der vil blive foretaget i den sam-
menhæng. Herunder mangler også en redegørelse for, om
vandet vil blive udledt til recipient enten direkte eller via kloak-
system, og om disse recipienter er målsatte vandområder. Hvis
dette er tilfældet, skal der foreligge en konkret vurdering af på-
virkningen af disse områder fsva. miljøfarlige forurenende stof-
fer.
Side 327:
For at redegørelsen for påvirkning af målsatte grundvandsfore-
komster er fyldestgørende, skal afsnittet om grundvand udbyg-
ges med en vurdering af, om indbygning af jord kan medføre
en risiko for påvirkning af grundvandet med pesticider (som be-
lyst i denne rapport 978-87-7038-564-0.pdf (mst.dk)). For
grundvandsforekomster i ringe tilstand på grund af pesticider
Besvarelse
For at overholde kravene til BAT-bassiner, skal de jævnligt oprenses. Oprensning er
med til at sikre bassinernes rensefunktion, og sikrer mod udskylning af ophobet sedi-
ment med indhold af forurenende stoffer.
Efter etablering af BAT-løsninger vil der blive udarbejdet vedligeholdelsesinstruktioner,
som skal sikre at også rensningsfunktionen til hver en tid er i funktion.
Det fremgår, at der er anvendt data om grundvandskvalitet fra alle vandprøver i det
øvre grundvand indenfor en afstand af 500 meter fra motorvejen. Disse boringer vurde-
res relevante, da de er fra de samme grundvandsforekomster, som findes ved motorve-
jen. Disse analyser indeholder ikke oplysninger om forekomst af de relevante miljøforu-
renede stoffer, og anses derfor for rent.
Der er endnu ikke kendskab til den kemiske sammensætning af grundvandet. Da der
kun er få udgravninger, og da de alle er små, er det ikke vurderet væsentligt på nuvæ-
rende tidspunkt. Det fremgår at der skal søges udledningstilladelse eller tilslutningstilla-
delse, og der vil i denne sammenhæng blive analyseret for relevante parametre i hen-
hold til kommunens krav. Alt efter resultatet af disse vandprøver vil der blive opstillet de
nødvendige renseforanstaltninger.
Der er ikke planlagt genindbygning af den afgravede jord i forbindelse med projektet.
Såfremt der alligevel bliver tale om genindbygning, vil der være tale om rabatjord. Sund
& Bælt A/S anvender ikke pesticider ved drift af deres vejarealer. Genindbygning af
denne jord vil således ikke medføre udvaskning af pesticider og dermed forringe tilstan-
den af grundvandsforekomsterne.
Side 40/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0041.png
Høringspart
Borger 10
Høringssvar
gælder det, at enhver påvirkning med pesticider over grund-
vandskvalitetskravet vil være en forringelse af tilstanden og
derved ikke i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Side 327:
Der angives f.eks. på side 327, at statens vandområdeplaner
2021-2027 er i høring, hvilket ikke er korrekt. Dette skal konse-
kvensrettes i rapporten. Vandområdeplaner 2021-2027 blev of-
fentliggjort d. 15. juni 2023
Placering af gang/cykelbro:
Cykel- gangbro er projekteret meget uhensigtsmæssigt, da den
vil skabe stor gene, for boligerne i den østlige del at grundejer-
foreningen. Den er skitseret mindre end 20 meter fra vores bo-
lig, i en kotering, der vil ødelægge det nuværende grønne
miljø, samt skabe mere støj end den allerede nuværende støj i
området.
Vi ser gerne at man kigger på en noget mere hensigtsmæssig
placering af cykelbroen, så man ikke ”ødelægger” det sidste
grønne areal, som er mod Øresund. (indsendt billede med pla-
cering).
Overdækning:
Lokaludvalget ønsker, at der etableres en overdækning af Øre-
sundsmotorvejen, fra slusen i vest til Kastrup i Øst. Denne
overdækning vurderer lokaludvalget bedst håndterer de mange
eksternaliteter, som motorvejen påfører de omkringliggende
områder, særligt støjgener, partikelforurening samt manglende
fremkommelighed på tværs af motorvejen. Ved en overdæk-
ning vil der blive skabt værdifuldt areal til enten byggeri og re-
kreation.
Lokaludvalget finder det mangelfuldt, at Sund & Bælt ikke har
fundet anledning til at foretage undersøgelser af muligheden
for en overdækning som en del af miljøkonsekvensvurderin-
gen. Uden disse undersøgelser forelægges Folketinget og re-
geringen et ufuldstændigt billede af hvilke muligheder og værk-
tøjer der ligger for en fremtidig Øresundsmotorvej.
Det skal i den forbindelse understreges, at arbejdet med at un-
dersøge mulighederne for en overdækning ikke alene ligger
hos Lokal-udvalget, men er vedtaget ved to beslutninger bredt i
Besvarelse
Det fremgår desværre et sted i grundvandsafsnit, mens det korrekte er anført alle andre
steder.
Forslaget behandles i det videre projekt.
Amager Vest Lo-
kaludvalg
Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 3.
Side 41/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0042.png
Høringspart
Høringssvar
borgerrepræsentation med et formaliseret samarbejde med
Tårnby Kommune.
Trafikfremskrivninger:
Lokaludvalget er derfor bekymret for, om trafikmodelleringen
fuldt ud medtager effekterne fra flere store infrastrukturprojek-
ter samt markante ændringer for trafikforholdene i hovedstads-
området.
Særligt ønsker Lokaludvalget det yderligere belyst, hvad de
kombinerede effekter fra anlægning af bl.a. Lynetteholmen, ud-
videlsen af lufthavnen og Femern Bælt-forbindelsen bliver?
Yderligere ønsker Lokaludvalget det beskrevet i hvilket omfang
lokale trafikforhold er belyst. Bl.a. den forventede befolknings-
vækst i Ørestad samt Københavns Kommunes planer for re-
duktion af hastigheden på Amager.
Besvarelse
Trafikmodelberegningerne er gennemført med trafikmodellen OTM 7.3. Trafikmodellen
omfatter Hovedstadsområdet defineret som centralkommunerne og de tidligere Køben-
havn, Frederiksborg og Roskilde amter. Modellen beskriver hverdagsdøgntrafikken og
har 2015 som basisår.
Der er gennemført trafikmodelberegninger for beregningsårene 2030, 2035 og 2040, og
der er derfor opstillet beregningsforudsætninger for disse beregningsår. Beregningsfor-
udsætningerne for OTM 7.3 omfatter for et givet beregningsår følgende forudsætnin-
ger:
-
-
-
-
-
-
-
-
Befolkning fordelt på beskæftigelse og indkomst (zonefordelte data)
Antal arbejdspladser fordelt på erhvervsgrupper (zonefordelte data)
Antal studiepladser (zonefordelte data)
Vejinfrastruktur og kollektiv trafikbetjening
Personbilejerskab (personbiler per 1000 indbyggere, kommunefordelte data)
Parkeringsafgifter og -søgetider for biltrafikken (zonefordelte data)
Kollektive trafiktakster og kørselsomkostninger med bil
Portzonetrafik (trafik ind/ud af Hovedstadsområdet)
Beregningsforudsætningerne for basisscenarierne 2030 og 2040 er primært baseret på
de opstillede forudsætninger, der er benyttet i trafikmodelberegningerne til brug for HL’s
passagerprognose for letbane i Ring 3, som de forelå i november 2022. Der er her op-
stillet beregningsforudsætninger for
2026 og 2040.
Vejnetsforudsætningerne er dog baseret på tidligere opstillede forudsætninger fra Vejdi-
rektoratet. Desuden er forudsætningerne med hensyn til bilejerskabet i centralkommu-
nerne ændret i forhold til forudsætningerne i passagerprognosen for letbanen.
De samlede anvendte beregningsforudsætninger er beskrevet i notatet ”Trafikale effek-
ter ved udbygning af Motorring 3, Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen – trafik-
modelberegninger, Beregningsforudsætninger IP35-scenarierne 2030, 2035 og 2040”
(dok. 1020167001).
Støjreducerende slidlag:
Der henvises til tidligere besvarelser herom.
Side 42/44
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0043.png
Høringspart
Høringssvar
Lokaludvalget foreslår derfor, at der ved anlæg af udvidelsen,
lægges et moderne støjreducerende slidlag på alle kørebaner,
og at der som forudsætning for dette, udarbejdes en vedlige-
holdelsesplan med plan for genetablering. Derudover bør der
indføres en, som minimum, årlig kontrol, der vurderer slidlagets
støjreducerende effekt ved en måling af den støjreducerende
effekt. Ikke blot en visuel kontrol.
Hastighedsnedsættelse nu:
En hastighedsnedsættelse til 90 km/t vil kunne reducere støj-
gener, partikelforurening og bidrage til en mere flydende trafik,
hvorfor lokaludvalget ønsker en reduktion til 90 km/t på hele
strækningen gennemført hurtigst muligt.
Øresundsmotorvejen er den eneste bynære motorvej i Dan-
mark som ikke har en sådan hastighedsbegrænsning, til gene
for beboerne i området langs motorvejen.
Stærekasser:
Ved indførsel af hastighedsbegrænsningen ønsker Lokaludval-
get også, at der anlægges permanente stærekasser eller andre
former for permanent hastighedskontrol.
Støjberegninger:
Lokaludvalget bider mærke i, at det i rapporten fremstilles som
om, at projekteringen af udvidelsen, kommer til at betyde en
”reduktion” i antallet af støjplagede boliger fra en fremskrivning
på 5.600 til 3.900, sammenlignet med 0-alternativet. Men ha-
stighedsnedsættelse og en genetablering af det støjreduce-
rende slidlag, er tiltag der kunne gennemføres uden projekte-
ringen. Umiddelbart bidrager selve udvidelsen faktisk til at øge
støjen med den øgede trafik. Derfor beder Lokaludvalget Sund
& Bælt om at tilpasse ordlyden, så det ikke fremstilles som om,
at projekteringen reducerer støjen.
Lokaludvalget ønsker i den forbindelse også en analyse af ef-
fekten af støj uden den mitigerende effekt fra hastighedsned-
sættelsen samt tilsvarende for genopretningen af slidlaget.
Lokaludvalget vil i den anledning også påpege, at der stadig vil
være beboere der oplever svære støjgener langt udover de til-
ladte grænseværdier, hvorfor yderligere støjreducerende tiltag
vil være en forudsætning for udvidelsen.
Besvarelse
Øresundsmotorvejen er en del af det Europæiske rutenet, hvori der forventes en mini-
mumshastighed der afspejler vejens beskaffenhed. Som følge af vejens udformning ef-
ter udbygningen er hastighedsbegrænsningen nedsat til 90 km/t.
Projektet indeholder en nedsættelse af hastighedsgrænsen fra 110 km/t til 90 km/t.
Nedsættelsen vil de facto ske når anlægsarbejdet påbegyndes, da hastighedsgrænsen i
anlægsperioden vil blive sænket for at sikre arbejdet på vejen.
Der henvises til tidligere besvarelser herom.
Der henvises til besvarelse under borger 1, punkt 1 og borger 2 for projektets indvirk-
ning på støj i driftsfasen.
Hastighedsnedsættelsen sker alene for at imødegå de risikoforøgende vejtekniske ele-
menter, der opstår som følge af udvidelsen. Hastighedsnedsættelsen er således forbun-
det med udvidelsen og indgår i derfor i trafik- og støjberegningerne. Uden en udvidelse
af motorvejen nedsættes hastigheden ikke.
Side 43/45
10.12 2022
L 139 - 2023-24 - Bilag 2: Trafikstyrelsens høringsnotat om miljøkonsekvensvurderingen for udvidelsen af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2845648_0044.png
Høringspart
Borger 11
Høringssvar
Effekt på dyre-, insekt- og planteliv:
Motorvejen har unægtelig stor indvirkning på dyre-, insekt og
planteliv og dette bekræftes netop ved fraværet af disse, i de
undersøgelser der er foretaget som del af Miljøkonsekvensvur-
deringen. At man på baggrund af fraværet af netop dyre-, in-
sekt- og planteliv i stedet konkluderer, at udvidelsen ingen på-
virkning på den omgivende natur vil have, er derfor Lokaludval-
get komplet uforståeligt. I øvrigt bør det fremgå og reflekteres,
at motorvejen gennemløber Kalvebod Fælled, der er udpeget
som habitat- og fuglebeskyttelses-område der indgår i frednin-
gen af Kalvebodkilen fra 1990.
Kunstlyset fra motorvejen har potentielt negativ effekt på natfly-
vende insekter og flagermus, hvor større veje med meget lys
kan virke som barrierer for deres frie færden.
I en udvidelse bør vejbelysningen indtænkes mht. afblændede
og kun nedadlysende armaturer med tilpasset lysspektre i for-
hold til insekter m.v.
Støj i anlægsfasen:
Lokaludvalget påpeger, at anlægsarbejdet skal holdes indenfor
normal arbejdstid kl. 8-16 (evt. 7-17) og kun på hverdage og at
håndhævelsen af dette overholdes. Vi har set, hvordan andre
større anlægsprojekter har fået lov til at forcere arbejdet og ar-
bejde/støje udenfor disse tider og i weekender, hvilket vil være
til stor gene ovenpå de i forvejen stærkt støjplagede borgere.
Høringssvaret er en gentagelse af høringssvar fra Grundejer-
forening Ny Kastrup og Borger 10. Crille Tønnesens nr. 1c og
1b vil opleve en væsentlig forringelse af herlighedsværdi med
den foreslået placering af cykelbroen. Derfor understreges for-
slaget fra Borger 10 om alternativ placering.
Besvarelse
Miljøkonsekvensrapporten omhandler udelukkende
udvidelsen
af motorvejen. Rappor-
ten tager udgangspunkt i de eksisterende forhold, og vurderer påvirkningen på disse.
Udover den midlertidige lyspåvirkning fra anlægsfasen vil motorvejsudvidelsen kun
medføre opsætning af lys ved de nye ramper ved tilslutningsanlæg 15/16, såvel som lys
fra bilister der benytter fly-over-rampen.
Ramperne belyses af sikkerhedsmæssige hensyn, og belysningen er nedadrettet og
følger de almindelige vejstandarder, som bl.a. har til formål at minimere lysforurening.
Ændringen i lyspåvirkningen i projektområdet er derfor begrænset.
Københavns Kommunes gældende krav er beskrevet i afsnit 11.1.1 i miljøkonsekvens-
rapporten.
Støj i anlægsfasen er beskrevet i afsnit 11.1.2 i miljøkonsekvensrapporten.
Støjkort for anlægsfasen fremgår af afsnit 11.4 - 11.7.
Det er forventningen, at Københavns Kommunes krav vil blive overholdt.
Der henvises til besvarelsen af Grundejerforeningen Ny Kastrup og Borger 10.
Side 44/44
10.12 2022