L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 139 Bilag 1
Offentligt

2. april 2024

2023-4559

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til

forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Transportministeriet hørte den 18. januar 2024 en række myndig-

heder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over ud-

kast til ovennævnte lovforslag. Høringsfristen udløb den 18. fe-

bruar 2024.

Lovudkastet blev den 19. januar 2024 endvidere sendt til Trans-

portudvalget til orientering.

Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den

18. januar 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-

ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/15

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive

hø-

rings-

svar

Arbejderbevæ-

gelsens Er-

hvervsråd

Cyklistforbundet

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs-

fremme

Dansk Lednings-

ejerforum

Dansk Metal

Dansk Natur-

fredningsfor-

ening

Dansk Ornitolo-

gisk Forening

Dansk Transport

og Logistik

(DTL)

Dansk Vandrel-

aug

Dansk Vejfor-

ening

Danske Havne

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/15

Danske Motor-

cyklister

Danske Regioner

Det Økologiske

Råd

DI Transport

DSB

Energinet

Fagligt Fælles

Forbund

–

FDM

FOA

Forbrugerrådet

Tænk

Friluftsrådet

Hovedstadens

Beredskab

Håndværkerrå-

det

ITD

John Gade*

Kommissarius

ved Statens Ek-

spropriationer

på Øerne

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/15

Københavns

Lufthavn

Landsorganisati-

onen i Danmark

(LO)

NOAH

Region Hoved-

staden

Rigsrevisionen

Rådet for Bære-

dygtig Trafik

Rådet for Sikker

Trafik

Trafikselskaber i

Danmark

Tårnby Kom-

mune

Udviklingssel-

skabet By &

Havn I/S

2. Høringssvarene

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil skrevet med kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/15

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Dansk Metal hilser lovforslaget om udbygningen af Øresundsmo-

torvejen velkommen, så udbygningen af strækningen kan påbegyn-

des. Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil sammen med planerne

om udvidelse af E20 Amagermotorvejen sikre en forbedring af

fremkommeligheden for de mange bilister i Hovedstadsområdet,

som kører på denne strækning mod Københavns Lufthavn og vi-

dere til Sverige.

Dansk Erhverv bemærker, at lovforslaget sikrer det retlige grund-

lag for, at Sund & Bælt Holding A/S kan udføre de fysiske arbejder,

der skal til for at gennemføre udvidelsen af Øresundsmotorvejen.

Dansk Erhverv støtter den del af lovforslaget, der udmønter Infra-

strukturplan 2035.

Københavns Lufthavn bemærker, at de er af den opfattelse, at en

udvidelse af Øresundsmotorvejen er af afgørende betydning for

fremkommeligheden til lufthavnen. Øresundsmotorvejen er hoved-

færdselsåre for passagerer, der ankommer og afgår fra lufthavnen i

hhv. bil, taxa og bus. Derudover er Øresundsmotorvejen også ho-

vedfærdselsåre for vare- og logistiktransporten i Danmark samt til

Sverige.

Københavns Lufthavn er derfor grundlæggende positivt indstillet

overfor lovforslaget, fordi det vil gøre det nemmere for både passa-

gerer og medarbejdere at komme til og fra lufthavnen

–

særligt i

myldretiden, hvor den trafikale situation efterhånden er presset.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at baggrunden for lov-

forslaget er den politiske aftale af 28. juni 2021 om Infrastruktur-

plan 2035. Heri indgår blandt andet en udbygning af Øresunds-

motorvejen, som skal være med til at afhjælpe trængsel.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

§2

Københavns Lufthavn noterer sig, at § 2 fastsætter, at anlægspro-

jektet skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurde-

ringer af projektets påvirkninger på miljøet. Det er efter lufthav-

nens opfattelse på denne baggrund uklart, hvordan projektet skal

gennemføres, og hvordan projektet påvirker lufthavnen, herunder

lufthavnens arealer, tilbringersystemet m.m.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/15

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af forsla-

get til § 2, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-

merne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på

miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. Af lovforslagets

§ 3 fremgår det, at ved gennemførelsen af anlægsprojektet udfø-

rer Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstaltninger i henhold

til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger.

Som der er praksis for inden for Transportministeriets område,

vil vedtagelsen af loven også udgøre godkendelsen af de gennem-

førte miljøkonsekvensvurderinger af projektet. Det betyder der-

med også, at der ikke skal gives en administrativ tilladelse hertil.

Da der ikke skal gives en administrativ tilladelse til de gennem-

førte miljøkonsekvensvurderinger af projektet, skal lovforslagets

§ 2 sikre, at gennemførelsen af anlægsprojektet skal ske inden for

rammerne af de miljøkonsekvensvurderinger, der er foretaget af

projektet, herunder også de afværgeforanstaltninger som måtte

være identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonse-

kvensrapporten.

Lovbemærkningernes punkt 10 om miljø- og naturmæssige konse-

kvenser kortlægger systematisk eksisterende forhold og beskriver

konsekvenser i anlægs- og driftsfasen på baggrund af de udførte

væsentligheds- og konsekvensvurderinger af anlægsprojektet.

Punkt 10 giver efter Transportministeriets vurdering en fyldest-

gørende og retvisende beskrivelse af de miljø- og naturmæssige

konsekvenser af lovforslaget. Men bemærkningerne kan selvsagt

og skal ikke være en 1:1 gengivelse af hele den bagvedliggende

miljøkonsekvensrapport med dertilhørende baggrundsrapporter.

Arealer

Københavns Lufthavn bemærker, at et antal arealer med interesse

for lufthavnen påvirkes af projektet:

•

Der er flere rørføringer med vand og spildevand samt vig-

tige anlæg nord for motorvejen, der potentielt kan blive på-

virket af projektet.

Københavns Lufthavn har en støjmåler i en have med ting-

lysning tæt ved den nye tilkørsel fra Strandvejen. Det skal

afklares med Miljøstyrelsen, der har anvist lokaliteten, om

der eventuelt kan anvises en ny målepositionen. Køben-

havns Lufthavn har en tinglyst brugsret til målepositionen

på 3x3 meter

samt en ”stige” til målestationen.

•

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/15

Lufthavnen skal på den baggrund anmode om at få forelagt en

samlet og specifik beskrivelse af projektets indvirkning på Køben-

havns Lufthavn og de af lufthavnen ejede arealer. Københavns

Lufthavn anmoder derfor om at få tilsendt en sådan beskrivelse

med henblik på kommentering.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Sund & Bælt, som en

naturlig forberedelse af projektets anlægsfase, vil tage kontakt til

Københavns Lufthavn og afklare projektets nærmere påvirkning

af lufthavnens arealer og rettigheder. Dette er der nærmere be-

skrivelse af i miljøkonsekvensrapporten. Hvis der viser sig behov

for ekspropriation af lufthavnens arealer og rettigheder, vil pro-

cessen følge reglerne herfor.

Støj

Københavns Lufthavn bemærker, at det fremgår af lovforslagets

Kapitel 5, at der etableres en ordning, hvorefter der kan ydes til-

skud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte ef-

ter udbygning af vejanlægget i § 1. Lufthavnen foreslår, at hotel-

lerne i nærheden af lufthavnen også bliver omfattet af ordningen,

hvis de på baggrund af støjkortlægningen måtte vise sig at blive

særligt støjramte.

Dansk Erhverv bemærker, at også efter anlægsfasen vil støj være en

udfordring. Det vil her være relevant, at hoteller også omfattes af

den ordning, der yder tilskud til facadeisolering til særligt støj-

ramte efter udbygning af vejanlægget, såfremt hoteller viser sig

støjramte.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at i

forbindelse med en

række statslige anlægsprojekter på vejområdet har der været

etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kunnet søge til-

skud til støjisolering. Det har været Vejdirektoratet, som har stået

for administrationen af den ordning, som har været administre-

ret i henhold til ”Projektvejledning for administration

af Vejdirek-

toratets støjisoleringsordning (Vejdirektoratet, 2009)”.

Der ønskes etableret en lignende ordning i forbindelse med udvi-

delsen af Øresundsmotorvejen. På den baggrund efterkommer

Transportministeriet ikke forslaget, men fastholder, at ordningen

skal gælde for helårsboliger.

Københavns Lufthavn bemærker vedrørende punkt 10.9.2. om på-

virkninger i anlægsfasen, at fræsning i aften- og nattetimerne vil

kunne give forstyrrelser for de gæster, der overnatter på hotellerne

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/15

i nærheden af lufthavnen. Lufthavnen opfordrer derfor til, at arbej-

det i videst muligt omfang koordineres med lufthavnen, så det evt.

kan gennemføres på det tidspunkt, hvor belægningen på hotellerne

er lavest. Lufthavnen foreslår, at Sund & Bælt snarest oplyser luft-

havnen nærmere om de forventede konsekvenser for hotellerne i

forbindelse med anlægsarbejdet, så der kan udarbejdes en fælles

plan for arbejdet.

Dansk Erhverv bemærker, at anlægsfasen utvivlsomt vil være for-

bundet med en del støjgener. Det vil kunne genere de omkringlig-

gende hoteller og deres gæster i et ikke ubetydeligt omfang. Derfor

opfordrer Dansk Erhverv til at inddrage og koordinere den slags

støjarbejde med relevante aktører.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Sund & Bælt Hol-

ding A/S prioriterer orientering af borgere og berørte naboer højt

i forbindelse med anlægsarbejder. Især anlægsarbejder der finder

sted uden for normal arbejdstid, f.eks. i nattetimerne. Sund &

Bælt Holding A/S vil derfor jævnligt udsende nyhedsmails med

anlægsarbejdets tidsplaner, og kommunikere direkte til de na-

boer, der vil blive særligt berørt. Ligeledes tilbydes en sms-ser-

vice, hvorfra Sund & Bælt Holding A/S vil orientere om eventuelle

forsinkelser og ikke-planlagte ændringer.

Københavns Kommune

bemærker, at Københavns Kommune i sit

høringssvar til miljøkonsekvensrapporten til projektet har peget

på, at en hastighedsnedsættelse på Øresundsmotorvejen kan være

relevant tidligere og opfordrer til, at der undersøges en bredere

vifte af supplerende løsninger til at reducere den stigende støj fra

motorvejen. Dette er der ikke taget højde for i udkastet til lov-

forslag. Det fremgår derimod af lovforslaget, at Sund & Bælt p.t.

undersøger muligheden for at indføre differentierede hastigheds-

begrænsninger, så hastigheden kun nedsættes i myldretiden.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at hastigheden på

strækningen som et led i anlægsprojektet bliver nedsat til 90

km/t, da vognbanerne bliver lidt smallere. Imidlertid vurderer

Transportministeriet, at det vil være uhensigtsmæssigt at regu-

lere de generelle hastighedsgrænser på motorvejen i en anlægs-

lov. Derfor imødekommes kommunens forslag ikke.

I forhold til yderligere bekæmpelse af støj bemærker Transport-

ministeriet, at lovforslaget i § 9 indeholder en bestemmelse om, at

der skal etableres en støjisoleringsordning for særligt støjramte

helårsboliger.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/15

Københavns Kommune bemærker, at der i udkastet til lovforslag

introduceres et forslag om en støjisoleringspulje, hvorefter der kan

ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støj-

ramte efter udbygning af vejanlægget. Puljens størrelse, kriterier,

mm. er dog uklare og Københavns Kommune vil gerne vide, hvil-

ken effekt denne ordning forventes at have, herunder ift. udeområ-

der og kolonihaver.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det i forslaget § 9

følger, at Sund & Bælt Holding A/S etablerer en ordning, hvoref-

ter der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er

særligt støjramte af Øresundsmotorvejen.

I forhold til spørgsmålet om effekten, herunder i forhold til ude-

områder og kolonihaver bemærker Transportministeriet, at ord-

ningen kun foreslås at gælde for tilskud til facadeisolering af hel-

årsboliger.

Det vil være Sund & Bælt Holding A/S, som skal stå for at udpege,

hvilke helårsboliger der vil blive tilbudt at blive en del af ordnin-

gen. Ejerne af en udpeget helårsbolig ikke er forpligtet til at tage

imod tilbuddet om et tilskud.

For at skabe åbenhed om udpegningen af helårsboliger omfattet

af ordningen foreslås det i § 9, stk. 2, 1. pkt., at udpegningen af

helårsboliger skal ske på baggrund af en støjkortlægning, som

Sund & Bælt Holding A/S er ansvarlig for at få udført.

Ekspropriation

Københavns Lufthavn bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at

der er mulighed for at foretage ekspropriation i forbindelse med

projektet. Lufthavnen ønsker på den baggrund en afklaring af,

hvorvidt projektet medfører (evt. risiko for) permanent eller mid-

lertidig ekspropriation af arealer ejet af lufthavnen, jf. også neden-

for omkring etablering af stibro.

Under punkt 4 omtales behov for ekspropriation til en stibro, der

skal føre stitrafikken uden om rampetilslutningerne til Amager

Strandvej. Lufthavnen gør opmærksom på, at der efter lufthavnens

opfattelse er alternativer til etablering af en stibro, der ikke medfø-

rer behov for ekspropriation af lufthavnens arealer. Lufthavnen vil

opfordre til, at der igangsættes et arbejde med at undersøge mulig-

hederne for at etablere stibroen på en måde, der ikke nødvendiggør

ekspropriation.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/15

Dansk Erhverv, at det bør afklares nærmere med berørte parter i

hvilket omfang ekspropriation påtænkes at finde sted, herunder af-

klaring af, om der findes mindre indgribende løsninger. Dansk Er-

hverv peger på, at der findes alternativer til den stibro, der skal

føre stitrafikken uden om rampetilslutningerne til Amager Strand-

vej, der ikke nødvendiggør ekspropriation.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Sund & Bælt Hol-

ding, som en naturlig forberedelse af projektets anlægsfase, vil

tage kontakt til Københavns Lufthavn og afklare projektets nær-

mere påvirkning af lufthavnens arealer og rettigheder. Dette er

nærmere vurderet i miljøkonsekvensrapporten, hvortil der henvi-

ses. Hvis der viser sig behov for ekspropriation af lufthavnens

arealer og rettigheder, vil processen følge reglerne herfor.

Desuden oplyser Sund & Bælt Holding A/S, at der efter selskabets

vurdering ikke er mindre indgribende alternativer til den foreslå-

ede placering og udformning af stibro.

Trafik

Københavns Lufthavn og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at der er

en række større vare- og logistikvirksomheder placeret i det østlige

område af lufthavnen. Området er udlagt til godstransport, og med

den nylige vedtagelse af lov om rammerne for arealanvendelse i

Københavns Lufthavn, forventes udviklet yderligere til dette formål

de kommende år. Det er derfor centralt, at lufthavnen og det øst-

lige område har en god og velfungerende opkobling til Øresunds-

motorvejen, hvis en god passagerservice og en god infrastruktur for

vare- og logistik skal sikres i fremtiden.

Lufthavnen er bekendt med, at der i det skitserede forslag arbejdes

med flere løsningsmuligheder for de enkelte ramper, shunts og fly-

over, som skal undersøges nærmere. Lufthavnen sætter pris på at

være inddraget i denne del og ønsker fortsat at bidrage til udvikling

og kvalificering af løsningerne. I den forbindelse ser lufthavnen po-

sitivt på tiltag, som kan sikre en god afvikling af trafikken i Rund-

kørsel Øst, som f.eks. nedlæggelse af signaler på motorvejsbroen til

Rundkørsel Øst, som vil kunne sikre et mere flydende trafikflow i

området og færre kødannelser omkring rundkørslen.

Hvis det vurderes mere relevant at udarbejde konkrete, langsigtede

løsninger i forbindelse med udviklingen af Østlig Ringvej, er luft-

havnen indforstået hermed, men lufthavnen skal påpege, at motor-

vejsudvidelsen isoleret set kan medføre, at ovenstående forhold

skal overvejes allerede nu.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/15

Transportministeriet skal i forhold til en eventuel Østlig Ringvej

bemærke, at der i øjeblikket gennemføres en miljøkonsekvensvur-

dering af det projekt, men at der ikke er truffet nogen politisk be-

slutning om, hvorvidt man ønsker det projekt anlagt eller ej.

Sund & Bælt oplyser, at udvidelsesprojektet er udarbejdet under

hensyntagen til en eventuelt kommende Østlig Ringvej. Det vurde-

res derfor mest hensigtsmæssigt at afhjælpe trængslen på Øre-

sundsmotorvejen som ét samlet projekt og efterfølgende håndtere

en eventuel tilslutning af Østlig Ringvej, hvis den måtte blive be-

sluttet.

Adgange

Københavns Skyttecenter bemærker, at de kan tilslutte sig For-

svarsministeriets Ejendomsstyrelses bemærkninger til lovforslaget.

Særligt ønsker de at understrege, at det er væsentligt, at adgang

kan opretholdes, idet ETAB 220 udgør et skydebanelæg, der ud-

over hjemmeværnet anvendes af de samlede væbnede styrker, her-

under politi. Hertil kommer, at der ikke er alternativer i Hoved-

stadsområdet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at

adgangsforholdene

til skydebanen forbliver uændrede under og efter udvidelsen af

Øresundsmotorvejen.

Den projekterede etablering af parallelrampen sker inden for eksi-

sterende matrikel forbi skydebanerne, som ikke vil blive berørt.

Når projektet er færdigt, vil den nuværende støjvold på nordsiden,

ind mod skydebanerne, være uændret i forhold til i dag.

I forhold til den sydlige skråning mod motorvejen vil den blive æn-

dret, men støjvoldens top forbliver/genetableres i samme højde

som den nuværende. Bevoksningen i området vil blive berørt, men

der arbejdes på at finde en løsning, hvor bevoksningen på skrå-

ningen mod skydebanen ikke bliver omfattet.

Arbejdet planlægges således, at arbejderne udføres fra motorvejs-

siden, dog vil der være arbejder ved Kanonvejsbroen (Stibroen

mellem skydebanen og Center Boulevard) fra terræn.

Ledninger

Green Power Denmark bemærker bl.a., at lovforslagets §§ 6-8 om

ledningsarbejde har karakter af standardbestemmelser i anlægs-

lovgivningen, herunder dette lovforslag. Bestemmelserne betyder,

at det bliver lovfæstet i denne særlov, at gæsteprincippet finder an-

vendelse, når ledninger skal flyttes under store anlægsprojekter.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/15

Green Power Denmark har tidligere forholdt sig kritisk til anven-

delse af gæsteprincippet i nationale anlægsprojekter. En ukritisk

anvendelse af gæsteprincippet kan betyde, at regningen for en led-

ningsomlægning i sidste ende lander hos nogle borgere og virk-

somheder mens andre ikke rammes. Det må forventes, at også

dette lovforslag vil medføre betydelige omkostninger for lednings-

ejere, og at forsyningerne må foretage store omlægninger.

Green Power Denmark bemærker herudover, at der kan opstå en

situation, hvor der trods krav om at flytte ledninger, hverken fore-

ligger nyt areal eller vilkår for en genplacering af ledninger, hvilket

er en forudsætning for at opretholde forsyningssikkerheden. Lov-

forslaget synes at have et særligt fokus på gennemførelsen af an-

lægsmyndighedens projekt, uden at der tages højde for den betyd-

ning, som forsyningssikkerheden har.

Dette ensidige fokus kan i sidste ende også blive problematisk for

anlægsmyndigheden. Forsyningen, som ledningsejere varetager i et

givent område, er nødvendig og kan ofte ikke afbrydes. Et eventuelt

krav om flytning vil derfor ikke kunne gennemtvinges inden en er-

statning er etableret.

Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med en lodsejer om en

anden placering, kan det betyde at ledningsejer også skal gennem-

føre en ekspropriationsproces. Det kan af ovennævnte grunde være

umuligt at gennemføre en ledningsflytning, før en ny placering er

fundet. Denne dobbelte proces er til ulempe for såvel ledningsejer

som for lodsejer, der potentielt stilles overfor to ekspropriations-

processer i forbindelse med etablering af veje eller jernbaner lige-

som det kan forsinke anlægsprojektet.

Green Power Denmark opfordrer til, at der skal være klar hjemmel

til at anlægsmyndigheden ved ekspropriering af et areal, hvori der

ligger ledninger som skal flyttes, også skal finde et nyt areal disse

ledninger ved én og samme proces. Dermed kan der opnås klarhed

om alle nødvendige arealer, hvormed ledningsejere hurtigere kan

finde genplacering.

Energinet bemærker, at de ikke har hjemmel til at ekspropriere til

omlægning af eltransmissionsanlæg grundet et vejprojekt. Hvis an-

lægsloven ikke giver anlægsmyndigheden hjemmel til at ekspropri-

ere til omlægning af ledningsanlæg, bør nærværende anlægslov

derfor indeholde hjemmel til de afledte ledningsomlægninger. Så-

ledes kan rettighedserhvervelse til afledte ledningsomlægninger

sikres gennem ekspropriationsprocessen til selve motorvejsprojek-

tet, hvis ledningsejer ikke kan indgå frivillig aftale med lodsejer.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/15

Hjemlen til afledte ledningsomlægninger skal gælde både indenfor

anlægslovens projektområde samt udenfor.

Transportministeriet skal indledningsvist bemærke, at

lovforsla-

get indeholder regler om udførelse af og betaling for ledningsar-

bejder nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler

om flytning og omlægning af ledninger, jf. lovforslaget §§ 6-8. Det

fremgår af de almindelige bemærkninger, at lovforslaget ikke in-

deholder hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på

tredjemandsejendom. Hvis gennemførelsen af anlægsprojektet

gør det nødvendigt at flytte og omlægge ledninger til placering på

ejendomme tilhørende tredjemand, skal det som udgangspunkt

ske ved frivillig aftale eller ved ekspropriation med hjemmel i lov-

givningen for de pågældende ledninger.

Transportministeriet skal derudover bemærke, at

det af bemærk-

ningerne til lovforslagets § 7 fremgår,

at bestemmelsen skal sikre,

at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tids-

rammer. Sund & Bælt A/S skal som anlægsmyndighed, hvis for-

holdene gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et

påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag for

at meddele påbud til ledningsejeren. Sund & Bælt A/S skal forin-

den have drøftet det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren

med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigts-

mæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren. I sær-

lige tilfælde kan transportministeren lade ledningsarbejder ud-

føre for ledningsejers regning. Der henvises til de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 7.

Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre anlægs-

love,

bl.a. i lov om udbygning af statsvejnettet og lov om udvik-

ling af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmo-

torvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Her-

ning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Energinet bemærker, at de ikke har hjemmel til at ekspropriere til om-

lægning af eltransmissionsanlæg grundet et vejprojekt. Hvis anlægsloven

ikke giver anlægsmyndigheden hjemmel til at ekspropriere til omlægning

af ledningsanlæg, bør nærværende anlægslov derfor indeholde hjemmel

til de afledte ledningsomlægninger. Således kan rettighedserhvervelse til

afledte ledningsomlægninger sikres gennem ekspropriationsprocessen til

selve motorvejsprojektet, hvis ledningsejer ikke kan indgå frivillig aftale

med lodsejer. Hjemlen til afledte ledningsomlægninger skal gælde både

indenfor anlægslovens projektområde samt udenfor.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/15

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der efter Transport-

ministeriets opfattelse er ekspropriationshjemmel til fordel for

Energinet i bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved elektriske an-

læg, elektriske installationer og elektrisk materiel (el-sikkerheds-

loven). På den baggrund vurderer Transportministeriet ikke, at

anlægsloven bør indeholde en ekspropriationshjemmel til fordel

for Energinet.

Energinet bemærker desuden, at til bemærkningerne punkt 3.1.1-

3.1.4 bør det tilføjes, at anlægsmyndigheden skal sikre, at eventu-

elle afledte ledningsomlægninger, som er forudsætning for udvidel-

sen af Øresundsmotorvejen, også indgår, som en del af den sam-

lede miljøkonsekvensvurdering.

Transportministeriet bemærker desuden, at det som udgangs-

punkt er op til ledningsejer at indhente de nødvendige myndig-

hedsgodkendelser til et evt. ledningsarbejde, herunder også gen-

nemføre miljøkonsekvensvurderinger i det omfang, at det er på-

krævet.

Energinet anmoder om, at anlægsmyndigheden tidligst i planlæg-

nings- og projekteringsfasen kontakter Energinet med henblik på

at få igangsat en proces, hvor det skal afklares, om de eksisterende

to 132 kV kabelanlæg skal omlægges eller forstærkes, som en for-

udsætning for, at Øresundsmotorvejen med tilhørende til- og fra-

kørselsramper ved afkørsel 16 kan udvides.

HOFOR anbefaler, at såfremt der er usikkerhed på konkrete afstande til

ledninger og anlæg, bør de kritiske ledninger og anlæg indmåles, så for-

syningssikkerheden ikke udfordres ved realiseringen af det konkrete by-

udviklingsområde.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at høringsnotatet ikke be-

handler rettigheder for konkrete ledningsanlæg, der krydser anlægs-

projektet. Efter vedtagelse af anlægsloven og i forbindelse med den en-

delige detailprojektering vil Sund & Bælt A/S have en løbende dialog

med ledningsejerne med det formål at få klarlagt de nærmere forhold

omkring de enkelte ledninger og i samarbejde med ledningsejeren un-

dersøge og vurdere om et eventuelt ledningsarbejde kan undgås. Ener-

ginet vil derfor - i overensstemmelse med lovforslagets § 7 - blive kon-

taktet tidligt i processen med henblik på afklaring af, om det bliver nød-

vendigt at omlægge Energinets ledninger.

L 139 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/15

Ændring af Lov om Sund & Bælt Holding A/S

Dansk Erhverv noterer sig, at bestemmelsen ikke vil omfatte gen-

nemførelse af større anlægsprojekter uden tilknytning til selskabets

eksisterende anlæg, men alene undersøgelser mv.

Ændringer til lovforslaget

Transportministeriet bemærker, at der efter anlægsloven blev

sendt i offentlig høring er truffet en afgørelse af Europa-Kommissi-

onen i statsstøttesagen C(2024) 959 af 13. februar 2024. Afgørel-

sen betyder, at selskabet A/S Øresund skal tilbagebetale et beløb,

som modsvarer værdien af den ulovlige statsstøtte, der har været

ydet i form af mere gunstige vilkår i fremførsel af underskud og

mere lempelige afskrivningsregler.

I lovforslaget er det indarbejdet i forslaget til § 9 om støjisolerings-

ordningen, at Vejdirektoratet efter indstilling af Sund & Bælt Hol-

ding A/S står for udbetalingen af tilskuddet med midlerne indbe-

talt af A/S Øresund til Vejdirektoratet på baggrund af føromtalte

statsstøtteafgørelse, jf. forslaget til § 9, stk. 8.

Det forventes, at den tilbagebetalte, ulovlige statsstøtte vil svare til

udgifterne knyttet til ansøgninger til støjisoleringsordningen. I for-

slaget til § 9, stk. 9, foreslås det, at såfremt der udbetales færre

midler end afsat, jf. stk. 8, tilbageføres de ikke udmøntede midler

til statskassen.

Endelig foreslås det i § 9, stk. 10, at Sund & Bælt Holding står for

resten af udbetalingen af tilskuddet, hvis beløbet indbetalt af A/S

Øresund til Vejdirektoratet, jf. stk. 8, ikke dækker.