Skatteudvalget 2023-24
L 138 Bilag 1
Offentligt
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0002.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 28. februar 2024
SAGSNR.: 2024 - 505
ID NR.: 983934
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om
reform af personskat) (SKM.: 198292)
Ved e-mail af 2. februar 2024 har Skatteministeriet
anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Det er Advokatrådets opfattelse, at personskattelovens beregningsregler og
dermed lovens indhold kan være ganske vanskelige for borgerne at forstå.
Af en almindelig lønindkomst, evt. med en lille aktiebesiddelse ved siden
af, er der
fx
nu
seks
forskellige
og
beregningsgrundlag
mellemskat,
hensyntagen
det
til
hele
for
opgørelsen
eller
af
kommuneskat/kirkeskat,
aktieindkomstskat
nettokapitalindkomst.
arbejdsmarkedsbidrag.
Det er Advokatrådets opfattelse, at
lovens kompleksitet
gør det
overordentligt
vanskeligt for de fleste borgere eksempelvis at beregne indkomstskatten.
bundskat,
herudover
Hertil
topskat,
positiv
tiden
top-topskat,
negativ
forudgående
kommer
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
1
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0003.png
Advokatrådet
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt finder Advokatrådet dette betænkeligt.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0004.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Christian Hansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 29. februar 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, lig-
ningsloven og forskellige andre love
Dansk Erhverv har den 2. februar 2024 modtaget et forslag til lov om ændring af personskattelo-
ven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af person-
skat) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv vil overordnet set bemærke, at lovforslaget yderligere komplicerer skattesystemet
ved bl.a. at indføre et ny progressionstrin (top-topskatten), det er generelt den forkerte vej at gå.
Provenukonsekvenserne for top-topskatten må desuden siges at være tvivlsomme eftersom ca.
halvdelen af de personer, man regner med, vil skulle betale top-topskatten, vil kunne undgå skat-
ten, fordi de kan udbetale udbytte til sig selv i stedet for løn. Hvis blot en meget lille andel af de
øvrige personer bliver erstattet af udlændinge på forskerskatteordningen så vil top-topskatten de-
cideret gå i minus.
Dansk Erhverv mener, at top-topskatten er det ultimative eksempel på symbollovgivning. Des-
værre har denne symbollovgivning ikke kun symbolsk karakter og virkning, men vil skade Dan-
marks omdømme som investerings- og arbejdsland og kan derfor risikere til at medvirke at både
dygtige mennesker og investeringer ikke kommer til Danmark.
Specifikke bemærkninger
Forhøjelse af grænsen for boafgift
Dansk Erhverv hilser forhøjelsen af bundgrænsen for betaling af boafgift velkommen. Lempelsen
vil gøre, at 60 pct. af boerne fremover vil være fritaget for arveafgift mens det i dag blot er 55 pct.
Det vil særligt gavne mindre erhvervsdrivende. 1/3-del af de familieejede virksomheder har akti-
ver under 1 mio. kr.
Afskaffelse af tillægsboafgift for søskende
[email protected]
Frsh
Side 1/3
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv har længe efterspurgt forbedrede muligheder for arv og generationsskifte mellem
søskende, og derfor er det også glædeligt, at lovforslaget markant forbedrer dette ved en afskaf-
felse af tillægsboafgiften ved arv til søskende.
Dansk Erhverv er dog af den opfattelse, at ændringen også bør gælde for gaver. Det er meget afgø-
rende for at udleve potentialet i forslaget. Langt de fleste (succesfulde) generationsskifter foreta-
ges i levende live. Derfor henstiller vi til, at ’søskende’ som minimum også tilføjes ’gavekredsen’ i
boafgiftslovens § 22.
Alternativt vil gaver (herunder overdragelser af unoterede ejerandele i familieejede virksomhe-
der) mellem søskende i levende live fortsat blive beskattet med indkomstskat, hvilket vil være
uhensigtsmæssigt, og aktivt spænde ben for sådanne dispositioner, hvilket vi ikke mener er inten-
tionen med lovforslaget.
Dansk Erhverv forstår intentionen i skatteaftalen som et ønske om en reel ligestilling af søskende
med anden nær familie. Derfor vil det også være naturligt at fastsætte et niveau for årlig afgiftsfri
gave mellem søskende, ligesom der findes for gaver mellem andre nære familiemedlemmer.
Det er vores opfattelse, at de økonomiske konsekvenser af ovenstående er yderst begrænsede.
Dette bakkes op af svar på SAU spørgsmål 236 (FT-året 2022-23), hvor skatteministeren skønner,
at provenueffekten ved at ligestille søskende med øvrige nære familiemedlemmer
–
både hvad an-
går arv og gave
–
vil udgøre ca. 30 mio. kr. (2023-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Der er derfor
ikke et økonomisk belæg for at undtage søskende ved gaveoverdragelser ifølge Skatteministeriet
selv. Der er meget, der taler for, at det netop er denne besvarelse, som ligger til grund for den po-
litiske aftale, da der ikke er foretaget andre offentliggjorte beregninger på forslaget.
Bør også gælde nevøer og niecer
Dansk Erhverv anerkender, at den politiske aftale udelukkende nævner søskende. Dog vil vi op-
fordre forligskredsen til at udvide forslaget til også at gælde søskende og disses afkom, da den fo-
reslåede afgrænsning er uhensigtsmæssig. Mange barnløse tilgodeser deres nevøer og niecer i de-
res testamente - ikke deres søskende
–
selvom det er i direkte blodlinje. Ligeledes foretages der
også generationsskifte til næste generation af søskendes børn fremfor egne børn.
Lovforslaget foreslår konkret, at der i boafgiftslovens § 1, stk. 2 indsættes et litra g ”afdødes sø-
skende”. Dansk Erhverv vil kraftigt opfordre til, at dette udvides til ”afdødes søskende og disses
afkom,” for at sikre en simpel lovgivning. Udvidelsen bør
naturligvis også omfatte gaveafgiften.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at provenueffekten af en udvidelse af kredsen til at gælde sø-
skendes afkom vil være ubetydelig efter tilbageløb og adfærd og derfor kan rummes indenfor skat-
teaftalens nuværende økonomiske rammer.
Gældende regler tilgodeser delvist søskende ved gaveoverdragelser
I 2020 blev der i bo- og gaveafgiftsloven indføjet en undtagelse fra de almindelige regler, sådan at
der i familievirksomheder kan generationsskiftes i levende live til søskende eller disses børn til
normal bo- og gaveafgiftssats på 15 pct. (dog uden skattefrit bundfradrag). En forudsætning er
dog, at arvelader/gavegiver ikke selv har børn eller børnebørn. Denne forudsætning er imidlertid
Side 2/3
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
særdeles uhensigtsmæssig, og det vil derfor være positivt, hvis den bliver overflødiggjort af en ho-
vedregel, der inkluderer både søskende og disses børn og børnebørn i ’bo- og gavekredsen’ med et
dertilhørende bundfradrag.
Der er et politisk ønske om en mere simpel skattelovgivning. Derfor bør man ikke gøre skattelov-
givningen mere avanceret.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 3/3
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0007.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
l
[email protected]
[email protected], [email protected]
Formandssekretariatet
Cheføkonom
Erik Bjørsted
Telefon +45 2768 7950
[email protected]
1. marts 2024
V
EDR
. Æ
NDRING AF PERSONSKATTELOVEN
,
LIGNINGSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE
(
UDMØNTNING
AF DELE AF AFTALE OM REFORM AF PERSONSKAT
),
J
.
NR
. 2022- 15835
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til lovændringen.
Dansk Metal mener, at det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er så stort, at der både er
plads til velfærd og skattelettelser. Derfor er Dansk Metal også meget positive over for, at
langt størstedelen af lettelserne går til at hæve beskæftigelsesfradraget og det ekstra be-
skæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det kommer helt almindelige lønmodtagere til
gode.
Til gengæld ser Dansk Metal ikke noget behov for at lette topskatten. Det gavner ikke bredt
nok, og det er med til at øge uligheden. Som en del af finansieringen, og for at modgå stignin-
gen i uligheden, har man så valgt at indføre en særlig top-topskat. Vi er dog bekymrede for,
om top-topskatten vil virke efter hensigten, fordi mange i gruppen, som bliver ramt af top-
topskatten, har muligheden for at få udbetalt deres indkomst som udbytte i stedet for løn,
fordi mange selv ejer den virksomhed, de arbejder for. På den måde kan mange undgå top-
topskatten.
Dansk Metal støtter ikke lettelserne af boafgiften (arveafgiften). Lettelsen af arveafgiften vil
kun skubbe til den meget store formueulighed, der i forvejen er herhjemme. Den rigeste pro-
cent i Danmark ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue i Danmark, og opgørelser fra
OECD viser, at Danmark er blandt de vestlige lande med størst formueulighed.
Samtidig er der ikke gode økonomiske argumenter for at sænke arveafgiften. Økonomisk set
er arveafgiften langt at foretrække frem for skat på arbejde, når vi skal skaffe penge til at fi-
nansiere vores velfærdssamfund. Og faktisk
er der også studier, der tyder på, at en sænkelse
af arveafgiften kan sænke arbejdsudbuddet.
Med venlig hilsen
Erik Bjørsted
Cheføkonom
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0008.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Sendt til:
[email protected]
kopi til:
[email protected]
og
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-008579
Dato 1. marts 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om
reform af personskat), jeres j.nr. 2022- 15835.
Skatteministeriet har den 2 februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale
om reform af personskat) i høring.
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er
udarbejdet i samarbejde med bestyrelsen for Danske Arveretsadvokater, der fungerer som
Danske Advokaters fagudvalg for arveret og dødsboskifteret. Gennemgangen af udkastet
giver anledning til bemærkninger vedr. de herunder anførte konkrete forhold.
§ 3 i lovforslaget:
Med lovforslagets § 3 foreslås det dels at afskaffe tillægsboafgift af arv til afdødes søskende
og dels at hæve bundfradraget for beregning af boafgift.
Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater har ingen bemærkninger til den politiske
beslutning om at afskaffe tillægsboafgiften for søskende og at hæve bundfradraget for
boafgift. § 3 i lovforslaget giver ej heller anledning til bemærkninger af teknisk karakter.
Lovforslaget har imidlertid som konsekvens, at det af afgiftsmæssige årsager kan være
attraktivt for testatorer, som ønsker at tilgodese nevøer og niecer, at testamentere til deres
søskende i stedet, hvorefter søskende giver gaver til nevøer og niecer eller giver et
dispositivt arveafkald. Det er en politisk beslutning, om der skal være muligheder for denne
form for afgiftsplanlægning, og Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater ønsker kun
at gøre opmærksom på konsekvensen af forslaget.
Nedenstående eksempel kan illustrere situationen. Det er forudsat, at B er solvent.
Eksempel:
Arvelader A efterlader sig en bror B og brorens to børn C og D.
Der står i As testamente, at alt, hvad A efterlader sig, skal tilfalde B, subsidiært Bs børn C og
D.
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
A og B taler om, at A i virkeligheden ønsker at begunstige C og D. Men hvis A testerer
direkte til C og D, så koster det tillægsboafgift, idet søskendebørn stadig ikke er omfattet af
den personkreds, som kun skal betale boafgift.
A og B bliver derfor enige om, at A opretholder testationen til fordel for B. Det vil
–
efter
lovændringen
–
kun udløse 15 % i boafgift, jf. den nye § 1, stk. 2, litra g.
A dør. B giver et dispositivt arveafkald til fordel for sine børn C og D. Afkaldet på arv kan fx
gøres dispositivt ved, at B tilføjer en betingelse om, at arven skal tilfalde C og D som særeje,
eller ved at B ændrer på fordelingen mellem C og D. Det medfører, at arven falder til C og D,
men at arven betragtes som gave fra B til C og D, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 2 in fine.
Dette udløser 15 % i boafgift af arven fra A til B og 15 % i gaveafgift af overførslen fra B til C
og D. Den samlede afgiftsbelastning er altså 30 procentpoint.
Alternativet havde været, at A testerede direkte til C og D
–
men det havde udløst 36,25 % i
bo- og tillægsboafgift.
På denne baggrund er der ingen tvivl om, at retsstillingen ville være mere enkel, hvis
tillægsboafgiften også blev afskaffet for søskendes børn, men Danske Advokater og Danske
Arveretsadvokater er opmærksomme på, at det er en politisk beslutning.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater står altid gerne til rådighed for uddybende
spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Linda Pedersen
Foreningskonsulent
[email protected]
Johan Hartmann Stæger
Formand for Danske Arveretsadvokater
[email protected]
2/2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0010.png
Christian Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Sebastian Pedersen <[email protected]>
15. februar 2024 15:01
Christian Hansen; Lovgivning og Økonomi; Anders Nielsen
2022-15835
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Kære,
Danske regioner har modtaget høringen:
Høring over udkast l forslag l lov om ændring af personska eloven, ligningslo[1]ven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af a ale om reform af personskat
Vi har ikke bemærkninger l det fremsendte
Med venlig hilsen
Sebastian Pedersen
Student
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M
21 33 63 68
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
www.regioner.dk
1
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0011.png
29. februar 2024
LNI
DI-2024-00803
Deres sagsnr.:
«CaseContact_EksternReference»
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat
Skatteministeriet har 2. februar 2024 (j.nr. 2022-15835) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger
til et udkast til lovforslag om udmøntning af dele af aftale om reform af personskat.
I den anledning bemærkes, at DI overordnet kvitterer for den indgåede skatteaftale, som vil øge
arbejdsudbuddet.
DI har dog bemærkninger til de følgende aspekter af aftalen:
1.
2.
3.
4.
5.
Top-topskatten
Særlig udfordring i forhold til virksomhedsordningen
Højere indkomstgrænse for maksimalt beskæftigelsesfradrag
Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Bemærkningerne uddybes nedenfor:
Ad 1) Top-topskatten
DI beklager, at top-topskatten endte med at blive en del af den samlede skattereform. Det er DI’s
vurdering, at skatten vil bidrage til at forringe danske virksomheders konkurrenceevne; medføre en
øget ’udflagning’ af de højest lønnede jobfunktioner fra Danmark; samt medvirke til at de allerhøjest
lønnede jobfunktioner, der fortsat er i Danmark, i stadig højere grad bliver udfyldt af personer fra
udlandet med adgang til bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere, mens talentfulde danskere
omvendt i stigende grad vil være nødt til at tage til udlandet for at udleve deres potentiale dér.
Introduktionen af top-topskatten synes således at stride direkte imod anbefalingerne fra
Skattekommissionen (2009), som dedikerede et større afsnit i sin analyse netop til de højest lønnede
medarbejdere og deres internationale mobilitet. For uddybning heraf henvises til DI’s analyse:
Top-
topskatten går ud over konkurrenceevnen.
Særligt er det beklageligt, at aftalen synes at ignorere det uheldige samspil mellem den kommende
top-topskat og det nyligt indførte fradragsloft (i selskabskattegrundlaget) for høje lønninger (jf. også
ovennævnte DI-analyse). DI skal derfor opfordre til, at regeringen snarest analyserer dette samspil,
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0012.png
herunder perspektiverne i igen at give virksomheder fuldt fradrag for alle lønomkostninger, uanset
lønniveauet – et forslag, der vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne uden at øge den
økonomiske ulighed (Gini-koefficienten).
Ad 2) Særlig udfordring i forhold til virksomhedsordningen (top-topskat på opsparede
overskud)
DI skal gøre opmærksom på en særlig problemstilling ved top-topskatten, som knytter sig til
virksomhedsordningen, der som bekendt har til hensigt at give enkeltmandsvirksomhed adgang til
samme grundlæggende skattemæssige vilkår som ejere af anparts- eller aktieselskaber.
Med indførelsen af top-topskatten vil nogle skatteydere på virksomhedsordningen opleve, at deres
allerede opsparede overskud i ordningen vil blive beskattet hårdere, når det udbetales, end de kunne
forvente, da de optjente pengene – og hårdere end hvis virksomheden var drevet som et ApS eller
A/S. Det skyldes, at det opsparede overskud ved udbetaling bliver beskattet som lønindkomst, dvs.
herunder fremover med top-topskat, hvis skatteyderens samlede indkomst (inklusive f.eks.
pensionsudbetalinger) er tilstrækkelig høj.
Nogle brugere af virksomhedsordningen vil sandsynligvis kunne undgå denne uheldige – og
velsagtens utilsigtede – effekt af top-topskatten f.eks. ved at udbetale det opsparede overskud over
en længere årrække end planlagt (således at den samlede indkomst hvert år holdes under top-
topskattegrænsen); eller ved at omdanne virksomheden til et ApS eller A/S, inden top-topskatten
træder i kraft i 2026. Men for nogle vil dette ikke være en mulighed, hvorfor top-topskatten for disse
vil have de facto tilbagevirkende kraft. For dem vil politikerne have svigtet ift. at sikre skatteydere på
virksomhedsordningen nogenlunde samme skattevilkår, som hvis samme virksomhed var drevet via
et ApS eller A/S.
For at sikre skatteydernes tiltro til, at skatteregler ikke pludselig ændres med de facto tilbagevirkende
kraft, opfordrer DI regeringen og aftaleparterne til at enes om en frivillig overgangsordning,
hvorefter skatteydere i den nævnte situation får adgang til at opgøre skatten på allerede opsparede
overskud efter de nuværende regler eller på anden måde isolere det hidtil opsparede overskud fra
fremtidige overskud. Dette burde være muligt, eftersom saldoen for opsparede overskud i
virksomhedsordningen løbende er indberettet til Skattestyrelsen (og derfor kendes).
Ad 3) Højere indkomstgrænse for maksimalt beskæftigelsesfradrag
Særligt vil DI gerne kvittere for, at lovforslaget medfører en forhøjelse af indkomstgrænsen for det
maksimale beskæftigelsesfradrag – en forbedring DI længe har efterlyst. Isoleret set er denne
forhøjelse ét af de mest effektive elementer af aftalen, hvis man ser på arbejdsudbud i forhold til
mistet skatteprovenu.
Af samme årsag kan det undre, at lovforslaget ikke adresserer det problem, at indkomstgrænsen for
det maksimale beskæftigelsesfradrag faktisk
faldt
fra 2023 til 2024 takket være udløbet af den
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0013.png
midlertidige forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, som blev aftalt under corona. Det
betyder, at en stor gruppe lønmodtagere med indkomster på godt 35.000 kr. om måneden vil opleve
at skulle betale en
højere
marginalskat i år, end de gjorde sidste år (og højere marginalskat end de
vil gøre fremadrettet). DI skal derfor kraftigt opfordre Folketinget til at forhøje det maksimale
beskæftigelsesfradrag for 2024, således at dette undgås. Dette vil bidrage til et højere arbejdsudbud
allerede i år.
Tilsvarende skal DI beklage, at den aftalte forhøjelse af indkomstgrænsen for det maksimale
beskæftigelsesfradrag først får effekt fra 2026. Den i lovforslaget beskrevne forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget i 2025 vil således ikke påvirke indkomstgrænsen i forhold til uændret
lovgivning. DI vil derfor opfordre til, at forhøjelsen af indkomstgrænsen fremrykkes til 2025 således,
at de positive effekter på arbejdsudbuddet også fremrykkes. Om nødvendigt kan dette ske på
bekostning af noget af den aftalte forhøjelse af fradragsprocenten, som så må udskydes til 2026.
Forhøjelsen af fradragsprocenten er således omvendt ét af de mindst effektive elementer i den aftalte
skattereform.
Ad 4) Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
DI kvitterer for, at der med aftalen tages hul på en ligestilling mellem søskende og andre nære
familiemedlemmer i forhold til arv og gave. Dette vil også gøre det lettere for familievirksomheder
at blive generationsskiftet ”sidelæns”. DI beklager dog, at lovforslaget langt fra kommer i mål i
forhold til denne ambition.
Således er det meget uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ligestilling kun vil gælde ved arv og ikke
ved gave i levende live. De fleste succesfulde generationsskifter foretages i levende live; men selv
efter gennemførelsen af nærværende lovforslag vil gaver mellem søskende – herunder overdragelse
af ejerandele i familievirksomheder – fortsat blive beskattet med fuld indkomstskat hos modtageren.
Dette vil effektivt spænde ben for sådanne dispositioner.
Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ligestilling kun vil gælde søskende og ikke disses
børn (nevøer og niecer til arvelader/gavegiver). Igen kan denne begrænsning komme til at stå i vejen
for gennemførelsen af et succesfuldt – sidelæns – generationsskifte af en familievirksomhed.
Behovet herfor vil ikke sjældent skyldes en situation, hvor to eller flere søskende har arvet en
virksomhed, men kun nogle af børnene i næste generation udviser interesse for at videreføre
virksomheden. Den manglende udvidelse giver også anledning til en uforklarlig forskelsbehandling
mellem arv til søskendes børn afhængig af, om deres mor/far (arveladers bror/søster) stadig er i live
eller ej. Er vedkommende i live, så vil arven kunne gå via vedkommende til en afgift på maksimalt
15% (mellem arvelader og vedkommendes søster/bror) og herefter igen maksimalt 15% (fra denne
søster/bror til arveladers nevø/niece). Er vedkommende død, vil arven til denne nevø/niece blive
pålagt op til 15% boafgift og 25% tillægsboafgift.
På denne baggrund skal DI opfordre til, at lovforslaget justeres, således at:
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0014.png
•
•
•
Kredsen af ”nærmeste familie” udvides med ”afdødes søskende
og disses afkom”
(eller alternativt
at der efter ”afdødes forældre” tilføjes ”og disses afkom”)
”Gavekredsen” tilsvarende udvides med ”søskende og disses afkom” (eller alternativt at der efter
”forældre” tilføjes ”og disses afkom”)
At der fastsættes en afgiftsfri bundgrænse for gaver til søskende og deres afkom på niveau med
den afgiftsfri bundgrænse for gaver til nær familie eller til svigerbørn.
Ovenstående bør overflødiggøre den særlige regel vedrørende generationsskifte til søskende og disse
børn og børnebørn i tilfælde af gavegivers barnløshed.
Ad 5) Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Med lovforslaget indføres et særligt beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med to år eller
mindre til folkepensionsalderen. Fradraget skal efter lovforslaget have effekt fra 2026.
DI kvitterer for intentionen med fradraget; men vil opfordre regeringen til at analysere, om fradraget
med fordel kan udformes som en forhøjelse af det ekstra ligningsmæssige fradrag for indbetalinger
til pensionsordninger med løbende udbetalinger de allersidste år inden folkepensionsalderen.
Personer med 15 år eller mindre til pensionsalderen har i forvejen et forhøjet fradrag for disse
indbetalinger; men dette hindrer ikke, at den reelle effektive marginalskat på pensionsopsparinger
kan blive meget høj, jo nærmere man kommer pensionsalderen.
Ved at forhøje fradraget yderligere – f.eks. de sidste fem år inden folkepensionsalderen – vil man
både opnå den ønskede effekt på tilskyndelsen til at forblive på arbejdsmarkedet
og
reducere den
effektive marginalskat på pensionsopsparing med løbende udbetalinger.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Skattepolitisk chef
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0015.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt via mail:
[email protected]
samt
[email protected]
og
[email protected]
i kopi
Sagsnr. 24-0416
Vores ref. LLR/aje
Deres ref CHH og AN
Den 29. februar 2024
Bemærkninger til høring vedr. ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af
aftale om reform af personskat), j.nr. 2022- 15835
FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som udmønter hovedparten af aftalen om skattereform fra 14. december 2023.
Overordnede bemærkninger
FH mener overordnet set ikke, at der er behov for skattelempelser for 10,7 mia. kr., men at
det er vigtigere at investere i vores fælles velfærd.
Når det er sagt, er det fornuftigt at hovedparten af midlerne bruges til at forøge
beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradraget for enlige, der kommer almindelige
lønmodtagere til gavn.
Der er dog flere elementer i lovforslaget, som FH ikke støtter.
Det foreslås at nedsætte topskatten med 7,5 pct.-point for indkomster op til 750.000 kr. Den
del af reformen er FH klart imod, da den øger uligheden væsentligt.
Forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften (arveafgiften) og afskaffelsen af tillægget for
søskende er FH også modstander af, da dette ligeledes er ulighedsskabende.
FH konstaterer, at lovforslaget som helhed vil øge uligheden i samfundet, hvilket primært
skyldes den foreslåede nedsættelse af topskattesatsen. FH arbejder - i modsætning hertil - for
en mere lighedsorienteret skattepolitik.
De foreslåede ændringer i lovforslaget:
•
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 2,1 pct.-point og en forhøjelse af det
maksimale beskæftigelsesfradrag med 11.400 kr. (2023-niveau). Indfasning 2025-
2026.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere med 5,25 pct.-point og en
forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 20.500
kr. (2023-niveau). Fra 2025.
Gradvis indfasning af et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer stigende til 3,9 pct. i
2030 med et maksimalt fradrag på 15.200 kr. Indfasning 2026-2030.
Nedsættelse af topskattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster på op til 750.000 kr.
(2023-niveau). Fra 2026.
•
•
•
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0016.png
•
•
Indførelse af en top-topskat på 5 pct. for indkomster over 2�½ mio. kr. (2023-niveau).
Fra 2026.
Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften (arveafgiften) og afskaffelse af tillægget til
boafgiften for søskende. Indfasning 2026-2030.
FH konstaterer, at der er elementer af skatteaftalen fra 14. december 2023, der ikke indgår i
lovforslaget:
•
•
Forhøjelse af seniorpræmien
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæftigelse.
Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:
•
•
•
•
Ændringer i beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
Ændringer i topskatten
Ændringer i boafgiften (arveafgiften)
Øget ulighed.
Ændringer af beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere
FH mener ikke, at der er behov for skattelempelser for 10,7 mia. kr. i umiddelbart provenutab.
FH anser det dog for hensigtsmæssigt, at en væsentlig del af den umiddelbare
provenuvirkning benyttes til at forøge beskæftigelsesfradraget, som vil indebære en
skattelettelse til almindelige lønmodtagere, og beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere,
som medvirker til at reducere uligheden. Der afsættes 6,8 mia. kr. til at forøge
beskæftigelsesfradraget og 0,5 mia. kr. til at forøge beskæftigelsesfradraget for enlige.
Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at ændringerne i beskæftigelsesfradragene indfases tidligt,
dvs. med delvis virkning fra 2025 og fuld virkning fra 2026.
FH kan støtte denne del af reformen.
Ændringer i topskatten
FH tager helt grundlæggende afstand fra at lempe topskattesatsen med 7,5 pct.-point for
indkomster op til 750.000 kr. Dette tiltag vil øge uligheden væsentligt. Således fremgår det af
faktaarket for skatteaftalen, at denne del af reformen øger gini-koefficienten med 0,13 pct.-
point.
Forslaget om at indføre en top-topskat på 5 pct. for indkomster over 2�½ mio. kr. bidrager til
at finansiere de øvrige tiltag og til at reducere uligheden ifølge regeringens vurdering. Effekten
af top-topskatten er dog tvivlsom, hvilket blandt andre De Økonomiske Råds formandskab har
påpeget, jf.
https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2023
Mange i gruppen,
som bliver ramt af top-topskatten, har mulighed for at få udbetalt deres indkomst som udbytte
i stedet for løn, fordi mange af dem selv ejer den virksomhed, som de arbejder på. På den
måde kan mange undgå top-topskatten, og de forventede effekter på provenu og ulighed
risikerer at blive mindsket.
FH foreslår,
at regeringen undlader at nedsætte topskattesatsen med 7,5 pct.-point.
Side 2 af 3
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0017.png
FH foreslår,
at regeringen formulerer regler, der sikrer, at det forventede provenu af top-
topskatten reelt tilvejebringes, og dermed ikke udhules af indkomstflytning eller lignende.
Ændringer i boafgiften (arveafgiften)
FH kan ikke støtte forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften (arveafgiften). Formue og arv er
meget ulige fordelt, og konsekvensen af forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften vil også
være meget ulige fordelt.
Den rigeste pct. af befolkningen ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue, og den rigeste
decil ejer mere end halvdelen af nettoformuen, jf.
Den rigeste procent sidder på en fjerdedel
af den samlede formue | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk).
I faktaarkene til skatteaftalen fremgår, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften øger gini-
koefficienten med 0,01 pct.-point for en umiddelbar provenuvirkning på 160-200 mio. kr. Det
er en væsentligt større ændring i gini-koefficienten pr. mia. kr. i provenutab, end den allerede
meget ulighedsskabende sænkelse af topskattesatsen med 7,5 pct.
Dertil kan det sænke arbejdsudbuddet blandt arvingerne.
FH foreslår,
at regeringen afstår fra at hæve bundfradraget i boafgiften, og at regeringen
fastholder tillægget til boafgiften for søskende.
Øget ulighed i samfundet
FH konstaterer, at lovforslaget vil øge uligheden i samfundet, svarende til at gini-koefficienten
stiger med 0,08 pct.-point i regeringens opgørelse, som indregner den fulde, men tvivlsomme
effekt af top-topskatten på -0,06 pct.-point. FH anser dette for uhensigtsmæssigt og
unødvendigt - særligt i lyset af, at uligheden har haft en stigende tendens i Danmark over en
længere årrække, jf. Danmarks Statistik.
Generelt er effekten for den disponible indkomst positiv og stigende med indkomsten iht.
faktaarket om de samlede fordelingsvirkninger af skatteaftalen.
Det gælder absolut (i kr.). og det gælder relativt (i procent) op til og med 9. decil. Der er
væsentlig usikkerhed om effekten af top-topskatten, jf. afsnit om ændringer i topskatten, og
hermed også om virkningen for 10. decil.
Dertil øges indkomstforskellen mellem borgere i beskæftigelse, og borgere der står uden for
arbejdsmarkedet grundet sygdom, nedslidning mv.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Formand FH
Side 3 af 3
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0018.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høringssvar om Forslag til Lov om æn-
dring af personskatteloven, ligningsloven
og forskellige andre love (Udmøntning
af dele af aftale om reform af person-
skat)
Generelle bemærkninger
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag til Lov
om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat).
Finans Danmark har bemærkninger til lovforslagets virkninger på skattereglernes
kompleksitet og prioriteringer i aftalen om reform af personskatten.
Skattereglernes kompleksitet
Finans Danmark har med tilfredshed noteret, at lovforslaget indeholder, at per-
sonskatteloven og andre skattelove renses for det udfasede sundhedsbidrag og
udligningsskatten. Endvidere, at det renses for henvisninger til pensionsbeskat-
ningsloven vedrørende fradrag for indbetalinger til kapitalpension, der ikke har
været fradragsberettigede fra 2013. Det medfører isoleret set bidrag til en lidt
mere overskuelig lovtekst for skattelovene.
Finans Danmark noterer samtidig med beklagelse, at lovforslaget medfører, at
personskattereglerne bliver yderligere komplicerede. Det skyldes indførelsen af et
nyt beskæftigelsesfradrag til seniorer og særligt omlægningen af topskatten.
Omlægningen af topskatten til tre separate progressive ekstraskatter med virk-
ning fra 2026 komplicerer skattesystemet yderligere.
29. februar 2024
Dok: FIDA-483742746-689238-v1
Kontakt Peter Schultz-Møller
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0019.png
Antallet af indkomstgrundlag til brug for opkrævningen af topskat forøges såle-
des fra et til to indkomstgrundlag. Tilsvarende forøges antallet af formelle pro-
gressionstrin fra to (udover virkninger af job- og beskæftigelsesfradrag samt ind-
komstaftrapning af offentlige ydelser, herunder børne- og ungeydelsen) til fire
trin.
Finans Danmark finder det derfor nødvendigt at påpege, at forslaget gør det
mere vanskeligt for den enkelte skatteyder af foretage skatteberegningen. Det
gælder uanset, at regelændringerne bliver implementeret i forskuds- og årsop-
gørelser for de enkelte skatteydere. Automatikken fritager ikke borgerne fra at
have et ultimativt ansvar for deres årsopgørelse, og i den sammenhæng bidra-
ger det ikke positivt, at det nu bliver endnu mere vanskeligt for almindelige men-
nesker at gennemskue, om deres skat er beregnet korrekt.
De ekstra progressionstrin ved omlægningen af topskatten vil f.eks. medføre en
forøgelse af antallet af kombinationer af marginalskatter på henholdsvis ind- og
udbetalingstidspunktet ved prioriteringer af omfanget af pensionsindbetalinger.
Det kan illustrativt fremhæves, at mens to progressionstrin medfører fire kombina-
tioner af marginalskatter på ind- og udbetalingstidspunktet for pensionsopsparing
(to gange to), vil fire marginalskatter betyde, at antallet af kombinationer for-
øges til 16 (fire gange fire). Det gældende regelsæt for skat og aftrapning af of-
fentlige ydelser er allerede særdeles kompliceret, hvor forslaget øger denne
kompleksitet. De ekstra komplikationer vil også medføre, at husholdninger får et
øget behov for rådgivning fra pengeinstitutter mv. til brug for tilrettelæggelsen af
deres pension og andre økonomiske forhold.
Prioriteringer i aftale om reform af personskatten
Finans Danmarks bemærkninger til prioriteringer af skattetiltag i aftalen om re-
form af personskatten vedrører arbejdsudbud og privat opsparing.
Arbejdsudbud
Finans Danmark anerkender, at skattetiltag i aftale om reform af personskatten,
herunder det nye beskæftigelsesfradrag for seniorer, overvejende er målrettet et
øget arbejdsudbud, mens der ikke er prioriteret vægt på skattenedsættelser til
ikke-beskæftigede.
Finans Danmark bemærker imidlertid, at omlægningen af topskatten indeholder
en ny top-topskat, der medfører en markant stigning i den højeste marginalskat
med virkning fra 2026. Det er et skadeligt brud på retningen i skattereformer siden
1985, hvor den højeste marginalskat gradvist er reduceret fra ca. 73 procent i
29. februar 2024
Dok. nr.:
FIDA-483742746-689238-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0020.png
1986 til ca. 56 procent i 2023. Den foreslåede nye top-topskat er særligt en ska-
delig ekstraskat på højtlønnede lønmodtagere, som udover generelt at svække
arbejdsudbuddet, også forringer grundlaget for at fastholde og tiltrække højtløn-
nede lønmodtagere
–
specialister og chefer
–
fra udlandet til danske virksomhe-
der. Det er kun højtlønnede lønmodtagere, typisk udlændinge, der har mulighed
for at anvende forskerskatteordningen, som ikke påvirkes af den foreslåede top-
topskat.
Fri opsparing
Finans Danmark noterer samtidig, at aftalen om reform af personskatten alene
fokuserer på at forbedre de skattemæssige vilkår for et øget arbejdsudbud.
Høringssvar
Aftalen om reform af personskatten indeholder derimod ikke tiltag, som kan for-
bedre de skattemæssige rammevilkår for opsparing. Den danske beskatning af
afkast af aktier og obligationer er således meget høj, uensartet og asymmetrisk.
De høje marginalskatter gælder både i en international sammenligning og abso-
lut
–
særligt ved sammenligning med de effektive reale skattesatser, når der ta-
ges højde for, at en del af afkastet alene modsvarer inflation
1
.
Finans Danmark beklager på den baggrund, at aftalen om reform af personskat-
ten ikke indeholder nedsættelser af de højeste marginalskatter på aktieindkomst
og positiv nettokapitalindkomst, så der kan realiseres positive afledte virkninger af
en mindre uensartet og mindre asymmetrisk beskatning af fri opsparing.
Pensionsopsparing
Finans Danmark vurderer også, at der er behov for tiltag, som generelt kan bi-
drage til at øge konkurrencen for pensionsprodukter
2
, det frie valg af pensions-
produkter for beskæftigede og arbejdsudbuddet. En fordobling af loftet for år-
lige indbetalinger til ratepension (63.100 kr. i 2024-niveau) kan f.eks. gennemføres
uden at svække de offentlige finanser
3
. En forhøjelse af loftet over årlige indbeta-
linger til ratepensioner vil medføre en række fordele for beskæftigede, der har
indkomster, som er noget højere end gennemsnittet, herunder topskatteydere.
29. februar 2024
Dok. nr.:
FIDA-483742746-689238-v1
1
2
Jf. f.eks. Skatteministerens svar på Skatteudvalgets spg. 679 af 8. september 2021.
Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
i
Konkurrence på markedet for pension
(2019), side
288:
”Det anbefales endvidere at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på, om det også
skal være muligt at flytte ratepension og aldersopsparing til et pengeinstitut. Arbejdsgrup-
pen kan derudover overveje, om pengeinstitutter skal have mulighed for at tilbyde et liv-
rentelignende pensionsprodukt uden forsikringselementet. Det kan i den forbindelse også
overvejes, om grænserne for indbetalinger til rate- og alderspension skal justeres med hen-
blik på at styrke pengeinstitutternes mulighed for at konkurrere med pensionsselskaberne.”
3
Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del) af 14. maj 2021, side 2 nederst,
hvor det anføres, at ”mens
det forudsættes
,
at
reduktionen af loftet i 2012 ikke havde no-
gen effekt på de samlede pensionsindbetalinger.”
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0021.png
Aftale om reform af personskatter aktualiserer behovet for en forhøjelse af rate-
pensionsloftet. Det skyldes forslaget om en nedsættelse af topskattesatsen til 7,5
pct. (ny mellemskat) for arbejdsindkomst indtil 750.000 kr., der er skønnet at med-
føre en lavere marginalskat for ca. 280.000 personer
–
primært fuldtidsbeskæfti-
gede. Modstykket til en lavere marginalskat på den del af bruttoaflønningen, der
består af løn, er en aftagende tilskyndelse til at foretage pensionsindbetalinger
for denne gruppe. Det er således en meget begrænset andel af denne gruppe,
der modsvarende vil få en lavere marginalskat på pensionsopsparingen, når den
senere beskattes på udbetalingstidspunktet.
Når skattetiltag medfører, at incitamenterne til at foretage pensionsindbetalinger
forringes, er det ekstra vigtigt, at personer kan vælge pensionsordninger, som de
værdiansætter højt. Det er typisk ratepensioner, som de enkelte beskæftigede
værdiansætter højt. Alternativt er det naturligt at prioritere at få lønnen udbetalt
med halv topskat til forbrug mv.
–
frem for pensionsopsparing. Det kan reducere
individuel pensionsopsparing for de fuldtidsbeskæftigede.
Den skitserede omlægning af topskatten taler således for, at der skabes bedre
balance ved supplerende at gennemføre en forhøjelse af loftet for indbetalinger
til ratepensioner, så der er større muligheder for frit at vælge den foretrukne pen-
sionsordning.
29. februar 2024
Dok. nr.:
FIDA-483742746-689238-v1
Høringssvar
Specifikke bemærkninger
I bemærkningerne til § 3, nr. 4 (side 56) er nævnt et eksempel med en gift person
med særeje, som dør i 2027. Ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin
død i 2029.
Finans Danmark vil
–
ud fra hensyn til overskueligheden af reglernes virkning i ind-
fasningsperioden for det forhøjede bundfradrag
–
foreslå, at bemærkningerne til
lovforslagets bestemmelser udvides med endnu et eksempel. Det supplerende
eksempel kan vise reguleringsmekanismen, under den forudsætning, at bundfra-
draget ikke er fuldt udnyttet ud ved skiftet af førstafdødes særbo.
Med venlig hilsen
Peter Schultz-Møller
Direkte: 3016 1028
Mail:
[email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0022.png
Christian Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>
2. februar 2024 11:43
Lovgivning og Økonomi
Christian Hansen; Anders Nielsen; Ministerbetjening (FT)
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af
personskat) (SKM.: 198292)
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Resume.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring
af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.pdf
Vedhæftede filer:
Kære
Christian Hansen
Skatteministeriet
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente Irene Johansen
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Kontoret for EU-sager, ledelses- og ministerbetjening
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra:
Lone Madsby (FT) <[email protected]>
På vegne af
Finanstilsynets officielle postkasse (FT)
Sendt:
2. februar 2024 11:29
Til:
Post5 <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre
love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) (SKM.: 198292)
Fra:
Christian Hansen <[email protected]>
Sendt:
2. februar 2024 11:25
Til:
'[email protected]' <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv
1
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0023.png
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
DI <[email protected]>;
[email protected];
Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;
Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
<[email protected]>;
[email protected]
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) (SKM.: 198292)
Til Høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige
andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) i høring.
Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den
1. marts 2024
sendes
til
[email protected]
med
[email protected]
og
i kopi
.
Vedlagt er:
- Lovforslag
- Resumé
- Høringsbrev
- Høringsliste
Med venlig hilsen
Christian Hansen
Person, Ejendom og Pension [PEP]
Mobil72379257
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0024.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af per-
sonskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
Skatteministeriet har den 2. februar 2024 sendt ovennævnte udkast til lov-
forslag til F&P med anmodning om bemærkninger.
Vi bakker generelt op de elementer af personskattereformen, der gør det
mere attraktivt at arbejde. Det er en fordel for den enkelte og for beskæftigel-
sen generelt.
Derudover har vi følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelt-
dele:
Beskæftigelsesfradrag til seniorer
F&P støtter intentionen bag det foreslåede ekstra beskæftigelsesfradrag mål-
rettet beskæftigede seniorer med to år eller færre til folkepensionsalderen. Vi
opfordrer dog Skatteministeriet til i stedet at øge incitamenter til beskæfti-
gelse for seniorer ved at øge det ekstra pensionsfradrag for personer tæt på
folkepensionsalderen. Det ekstra pensionsfradrag kan påvirke incitamen-
terne til beskæftigelse på samme måde som et beskæftigelsesfradrag og har
ekstra gunstige effekter.
Pensionskommissionen (Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning)
påpegede helt korrekt, at der er behov for at øge incitamenterne til særligt
fradragsberettiget pensionsopsparing tæt på folkepensionsalderen. Det skyl-
des, at når der er få år igen til, at pensionen kan udbetales, kan værdien af
det ekstra pensionsfradrag og den fordelagtigere afkastbeskatning af pensi-
onsopsparing ikke nå at opveje ulemperne af den øgede modregning på ud-
betalingstidspunktet. Kommissionen foreslog derfor en forhøjelse af det eks-
tra pensionsfradrag.
26.02.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR 44436833
Andreas Munk Hansen
Konsulent
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00204
479482
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Hvis man forhøjer det ekstra pensionsfradrag for personer med to år eller
mindre til folkepensionsalderen, opnår man både øget tilskyndelse til be-
skæftigelse og at få øget incitamenterne for at spare op til pension med lø-
bende udbetaling.
Afledte effekter på arbejdsskadeområdet ved indførelse af mellemskat og
ændringer i kapitalindkomstbeskatningen
Vi bemærker, at det bør afklares med Beskæftigelsesministeriet, om omlæg-
ning af topskat til mellemskat samt ændring af kapitalindkomstbeskatningen
kan have afledte effekter, når skattepligtige løbende erhvervsevnetabserstat-
ninger med afsæt i lovfastsatte kapitaliseringsfaktorer omregnes til skattefrie
kapitalerstatninger på arbejdsskadeområdet. Det er således vigtigt, at de
bagvedliggende love, der regulerer kapitaliseringsfaktorerne, er opdaterede
med de nye skatteregler, således at de kapitaliserede erstatninger bevarer
den samme værdi som løbende erstatninger.
Vi står til rådighed for en uddybning af ovenstående.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00204
479482
Med venlig hilsen
Andreas Munk Hansen
Side 2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0026.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Christian Hansen
Sendt digitalt til: til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
01.03.2024
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til H024-24 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2022 - 15835
FSR
–
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat), som Skatteministeriet har sendt
i høring den 2. februar 2024 med høringsfrist den 1. marts 2024.
FSR er generelt positive overfor reformer, der har til hensigt at fremme udbuddet af
arbejdskraft. Dette ikke mindst i lyset af forventningerne om manglende arbejdskraft i de
kommende år i samfundet.
FSR er dog betænkelige ved om ændringerne vedr. omlægning af topskatten til en
mellemskat og indførelse af to nye topskatter i tilstrækkelig grad bidrager til den
ønskede adfærdsændring i proportionalitets øjemed. Lovændringerne risikerer derimod
at komplicerer skattesystemet yderligere. Hvis skattesystemet for den enkelte fremstår
kompliceret og uoverskueligt, vil det i højere grad underkende incitamentet. Gevinsten
ved at blive længere på arbejdsmarkedet og gøre en ekstra indsats skal være klar og
tydelig.
FSR ser gerne, at der skabes mere klarhed i forhold til, hvornår der kan ske overdragelse
med skattemæssig succession, og hvordan der skal betales boafgift eller gaveafgift.
Dette kunne med fordel håndteres ved at ensrette den succesionsberettigede kreds med
bo- og gaveafgiftskredsen, da disse forhold indgår i en central fælles dynamik ved
generationsskifte af virksomheder. Heri ligger dermed også et ønske og forudsætning om
at bo- og gaveafgiftskredens er den samme. Vores specifikke bemærkninger fremgår i
det følgende og bør læses ud fra et ønske om hensynet til regelforenkling.
Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
Med lovforslaget påtænkes det at inddrage søskende i personkredsen af nær familie, der
efter boafgiftslovens § 1, stk. 2 ikke skal betale tillægsboafgift.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0027.png
FSR bemærker, at søskende med lovforslaget fortsat ikke er en del af den nære familie i
forhold til boafgiftslovens bestemmelser om gaveafgift, jf. lovens §§ 22 og 23. Gaver
mellem søskende er således fortsat almindelig indkomstpligtige efter lovforslaget.
FSR finder det generelt uhensigtsmæssigt, at arv mellem søskende udløser boafgift på
15 %, mens gaver mellem søskende udløser indkomstskat med op til over 50 %. FSR ser
gerne, at lovforslaget udvides, således at gaver mellem søskende også udløser gaveafgift
med 15 %, hvormed
reglerne om ”formueoverdragelse mellem søskende” ved død og i
levende live ensrettes.
Boafgiftslovens § 1, stk. 4 medfører allerede i dag, at arv til søskende, hvor en
virksomhed udlægges med succession (eller kan udlægges med succession) alene er
pålagt ordinær boafgift på 15 %, og altså ikke er pålagt tillægsboafgift. FSR finder det
hensigtsmæssigt, hvis denne ordning udvides til også at gælde ved
virksomhedsoverdragelser i levende live, hvor en virksomhed overdrages til søskende
med succession (eller kunne overdrages med succession). Dermed vil reglerne for
overdragelse af virksomhed mellem søskende blive ensrettet ved overdragelser ved død
og i levende live.
Hvis lovforslaget bliver udformet, som det er formuleret med nærværende høring, vil det
være mere byrdefuldt at overdrage en virksomhed mellem søskende i levende live end
ved død, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.
FSR finder endvidere, at afskaffelsen af tillægsboafgiften ved arv til søskende bør udvides
til også at gælde arv til søskendes børn og børnebørn. Dette bør ses i sammenhæng med
bl.a. reglerne om overdragelse med skattemæssig succession i kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1 og aktieavancebeskatningslovens § 23, stk.1, nr. 1.
Ved at udvide afskaffelsen af tillægsboafgiften til også at gælde ved arv til søskendes
børn og børnebørn bliver der personsammenfald mellem reglerne om
successionsoverdragelser og reglerne om boafgift og gaveafgift.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0028.png
ISOBRO
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisationer
Peter Bangs vej 5B, 2200 Frederiksberg
+45 3838 4680
Skatteministeriet
Att:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
j.nr. 2022 15835
29. februar 2024
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, lignings-
loven og forskellige andre love
ISOBRO vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Overordnet vil ISOBRO gerne påpege, at når skatteloven er til behandling, bør der også ses på en forhøjelse
af fradragsloftet for donationer til almenvelgørende organisationer dvs. godkendte organisationer efter
Skatteligningslovens §8A. De almenvelgørende organisationer i Danmark løfter en stor samfundsmæssig
opgave og organisationerne er afhængige af donationer fra helt almindelige danskere, der ønsker at støtte
en sag, der ligger deres hjerte nær.
Det, som staten går glip af i form af tabt indkomstskat, er ikke penge, som kommer individet, der giver, til
gode - for de penge er doneret til den almenvelgørende sag. De "tabte" skatteindtægter, går ubeskåret til
civilsamfundsorganisationer, hvoraf mange løfter opgaver, der letter staten for udgifter eller de dækker
behov, der hvor staten ikke er i stand til at løfte opgaven og det er ofte overfor de allersvageste i dette
samfund.
Vi har forståelse for at en hel fjernelse af fradragsloftet vil kunne give usikkerhed om størrelsesorden af
udgiften for staten. Vi vil dog kunne argumentere for at en hævelse af loftet, vil være en stor hjælp for det
danske civilsamfund, der som sagt allerede i dag løfter store opgaver og der er intet, der tyder på at disse
opgaver bliver mindre med den demografiske udvikling og andre udfordringer Danmark ser ind i.
ISOBRO står naturligvis til rådighed, såfremt Skatteministeriet har behov for yderligere.
Med venlig hilsen
Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær
+45 29 69 91 20
[email protected]
1
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0029.png
NOTAT
Høringssvar om udkast til lovforslag om udmøntning
af dele af aftale om reform af personskat
Skatteministeriet har den 2. februar 2024 udsendt udkast til udmøntning af
dele af aftale om reform af personskat i høring.
Med lovforslaget foreslås det at omlægge den nuværende beskatning af top-
skat i en ny mellemskat, topskat og top-topskat. Derudover foreslås det bl.a.
at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til en-
lige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
KL har følgende bemærkninger til udkastet:
Arbejdskraftsudfordringen
KL bemærker generelt,
at kommunerne og Danmark som helhed står med en
stor arbejdskraftsudfordring. Det er på den baggrund en bunden opgave at
fastholde og forøge arbejdsudbuddet. Der kvitteres generelt set for tiltag til at
imødegå denne udfordring.
Kommunernes udskrivningsgrundlag
KL bemærker,
at de angivne ændringer af beskæftigelsesfradraget, beskæf-
tigelsesfradraget for enlige forsørgere samt ekstra beskæftigelsesfradrag for
seniorer påvirker kommunernes indtægter,
jf. afsnit 3.1.2.
Det samlede kom-
munale mindreprovenu er angivet til ca. 4,7 mia. kr. i 2025 og ca. 7,1 mia. kr.
fra 2026.
KL bemærker,
at lovforslaget i et afgrænset omfang har fordelingsmæssige
konsekvenser for kommunernes samlede indtægter.
KL forudsætter,
at kommunerne kompenseres for de tabte skatteindtægter
via bloktilskuddet.
Kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft
I udkastet til lovforslag omlægges den nuværende beskatning af topskat i hhv.
en ny mellemskat, topskat og top-topskat
KL bemærker,
at et antal kommuner hvert år afregner et beløb til staten til
medfinansiering af det skrå skatteloft,
jf. Lov om fordeling af skattenedslaget
mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft.
I
2024 skønnes den samlede afregning til ca. 300 mio. kr. med modpost på det
kommunale bloktilskud.
Det er i udkastet til lovforslaget ikke tydeligt om de foreslåede omlægninger
påvirker den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft.
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00927
Dok. ID: 3428390
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0030.png
NOTAT
KL bemærker,
at det i det endelige lovforslag bør tydeliggøres, at lovændrin-
gerne ikke medfører ændringer i opgørelsen af den kommunale medfinansie-
ring af det skrå skatteloft.
KL har ikke yderligere bemærkninger, men tager forbehold for eventuelle po-
litiske bemærkninger efter høringsfristens udløb.
Såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, hører
vi gerne nærmere.
Med venlig hilsen
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00927
Dok. ID: 3428390
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Max Nielsen
Chefkonsulent
Økonomisk Sekretariat
KL
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0031.png
Dato
Side
1. marts 2024
1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Christian Hansen og Anders Nielsen
Høringssvaret er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og
forskellige andre love, j.nr. 2022-15385
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af
aftale om reform af personskat).
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at tillægsafgiften ved arv til søskende afskaffes i 2027,
men finder, at afskaffelsen også bør gælde gave til søskende og disses børn i levende live.
Landbrug & Fødevarer finder det ligeledes positivt, at bundfradraget i boafgiften hæves i 2026 og
yderligere i 2029.
Landbrug & Fødevarer er også positive over for, at det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes.
Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at top-topskatten ikke blev indført, da det er sandsynligt, at
denne på grund af svingende indkomster vil ramme selvstændig erhvervsdrivende, uanset at dette
ikke er hensigten.
Specifikke bemærkninger
Top-topskat
Formålet med top-topskatten er en yderligere beskatning af de danskere, der tjener allermest.
Landbrug & Fødevarer finder, at den foreslåede top-topskat rammer uhensigtsmæssigt, da
overskud, fx ved afståelse, af selvstændig virksomhed vil blive ramt af denne regel. Hvorfor
selvstændig erhvervsdrivende skattemæssigt vil stå dårligere end virksomhed i selskabsform.
Landbrug & Fødevarer finder også det er vigtigt at fastholde at beskatningen af personlig
erhvervsdrivende og virksomhed i selskabsform skal være på samme niveau.
Efter de nuværende beskatningsregler er den endelige beskatning af overskud af virksomhed stort
set ens, uanset om virksomheden drives i selskabsform og udloddes som udbytte, eller om
virksomheden drives i personlig regi og medregnes til personlig indkomst. Indføres der top-topskat
på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der blive tale om en yderligere skat på
virksomhed, der drives i personlig regi, i forhold til virksomhed i selskabsform.
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0032.png
Side 2 af 3
Løbende overskud i VSO
Mange selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at opspare overskud i
virksomhedsordningen, hvorfor et overskud herigennem kan udjævne beskatningen. Det vil fortsat
være tilfældet. Desværre finder Landbrug & Fødevarer at, de indført regler i 2014 om
sikkerhedsstillelser og negativ indskudskonto, medfører, at der er en del selvstændige
erhvervsdrivende, der ikke kan opspare i virksomhedsordningen. Landbrug & Fødevarer vil gerne
opfordre til der indføres regler, der sikrer, at virksomhedsresultater ikke pålægges top-topskat.
Det er Landbrug & Fødevares skøn, at provenutabet ved at undtage virksomhedsresultater fra Top-
topskatten vil være begrænset. Der vil sandsynligvis være relativt få selvstændige
erhvervsdrivende, der har personlig indkomst i den størrelsesorden, udover ekstraordinære
indkomster ved afståelse. På den anden side vil en undtagelse af virksomhedsresultater udelukke,
at negative virksomhedsresultater anvendes til at undgå top-topskat af anden personlig indkomst.
Afståelse og opsparet overskud i VSO
Derudover bør der indføres en generel undtagelse for personlig indkomst, der hidrører fra hel eller
delvis virksomhedsafståelse, samt personlig indkomst i form af beskatning af opsparet overskud.
Hvis selvstændige erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen og opspare de løbende
indkomster i virksomheden, kan der være store opsparinger, til trods for at der ikke har været tale
om en virksomhed med en løbende indtjening, der er i nærheden af det, der kan karakteriseres
som at være blandt dem, ”der tjener allermest”. Ophører virksomheden, kommer denne opsparing
til beskatning, og der vil så i mange tilfælde blive tale om en beskatning med top-topskat, uanset
om det reelt kommer fra en virksomhed med en relativt beskeden indtjening.
Landbrug & Fødevarer forslår, at hvis indkomst fra selvstændig virksomhed ikke generelt undtages
fra top-topskat, bør der indføres regler, der sikrer, at ekstraordinære indkomster eller fx fortjeneste
ved afståelse af en virksomhed eller beskatning af opsparede overskud, ikke pålægges top-topskat.
Udenlandskarbejdskraft
Derudover skal bemærkes, at indførelsen af top-topskatten og fradragsloftet for høje lønninger gør
det sværere og potentielt dyrere for danske virksomheder at tiltrække højtspecialiserede
medarbejdere med høje lønninger fra Danmark. Da vi finder, at det fremover vil være langt mere
fordelagtigt at rekruttere udenlandskarbejdskraft som kan komme ind under forskerskatteordningen.
Afskaffelse af tillægsafgift ved arv til søskende
Det fremgår af lovforslagets § 3, at der i boafgiftslovens § 1, stk. 2 indsættes litra g, så afdødes
søskendes fremover vil have samme boafgiftsats som livsarvinger, så den nuværende tillægsafgift
på 25 pct. til arv mellem søskende vil blive afskaffet. Dette er efter Landbrug & Fødevares
opfattelse meget positivt.
Landbrug & Fødevarer finder desværre, at ændringer til loven kun gælder ved arv og ikke for gaver,
herunder fx arveforskud eller ved generationsskifte af en virksomhed i levende live. Hvis en
søskende giver sin andel af familievirksomheden til en anden søskende, mens de begge er i live,
så vil der skulle betales indkomstskat af gaven, medmindre betingelserne for overdragelse af en
virksomhed opfylder betingelserne efter boafgiftslovens § 22, stk. 5. Gaven ved en sådan
overdragelse er undergivet 15 pct. gaveafgift, men forudsætter, at gavegiver ikke har livsarvinger.
Selvom overdragelsen er omfattet at § 22, stk. 5, vil der kunne være en gave på den ikke
erhvervsmæssige anvendte del af en landejendom, som vil være omfattet af indkomstskattepligt.
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0033.png
Side 3 af 3
Der vil dermed komme en asymmetri i reglerne ved dødsfald og overdragelser i levende live til
ulempe for overdragelse i levende live, som vil kunne fører til indlåsningseffekter ved
generationsskifte af virksomheder.
Det samme vil gælde enhver gave mellem søskende ud over lejlighedsgaver. Det, mener Landbrug
& Fødevarer, er en forskelsbehandling, som vil afholde mange fra at foretage sådanne
dispositioner.
Derudover gælder det fremsatte lovændring kun for arv til søskende og ikke til deres børn eller
børnebørn. Det betyder, at hvis man begunstiger en nevø eller niece via arv, så skal de fortsat
betale arveafgift med en tillægsafgift på 25 pct. Hertil skal nævnes, at der i dag gælder en særregel
for barnløse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 5. Særreglen tillader barnløse at generationsskifte en
erhvervsvirksomhed til søskendes børn og børnebørn på lige fod med livsarvinger.
Landbrug & Fødevarer finder, at ændringerne til boafgiftslovens § 1, stk. 2, er et skridt i den rigtige
retning, men at § 1 bør forenkles, så der kan ske generationsskifte til søskende og søskendes børn,
ved arv på lige fod med livsarvinger, og uden at differentiere mellem barnløse og ikke-barnløse.
Landbrug & Fødevarer finder tilsvarende, at søskende og søskendes børn og børnebørn bør
omfattes af den gaveafgiftspligtige kreds i § 22, således at der ikke opstår indlåsningseffekter.
Det er ydermere vores opfattelse, at de økonomiske konsekvenser ved at udvide ligestillingen til
også at omfatte nevøer, niecer og deres eventuelle børn vil være yderst begrænset.
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at de foreslåede ændringer allerede træder i kraft fra 2025.
Selvom den ændrede boafgift for søskende først gælder fra 2027, må det forventes allerede nu at
medfører, at overdragelser af virksomheder i levende live vil blive begrænset med henblik på at
afvente virksomhedsejerens dødsfald.
Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger afsnit 2.3.2, at bundfradraget i boafgiften hæves fra
2026. Dette er efter Landbrug & Fødevares opfattelse et positivt tiltag, som sikrer, at der fremover
skal betales arveafgift af et lidt mindre beløb. Landbrug & Fødevarer ser dog gerne, at
bundfradraget hæves allerede fra 2025.
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Benedikte Boisen Rolighed
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 28708076
E
[email protected]
Sonja Sørensen
Senior Tax Manager
Skat
M +45 4029 2121
E
[email protected]
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0034.png
1/2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0035.png
2/2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0036.png
Christian Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jesper Kiholm Andersen
27. februar 2024 21:47
Lovgivning og Økonomi
Christian Hansen; Anders Nielsen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love
Til Skatteministeriet
Høring over udkast l forslag l lov om ændring af personska eloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af a ale om reform af personskat), j.nr. 2022-15835
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
1
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0037.png
Christian Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Malene Witzel Hirtsgaard <[email protected]>
29. februar 2024 10:27
Lovgivning og Økonomi
Christian Hansen; Anders Nielsen; Iola Jane Vitu; Sigrid Flensted Thinggaard
Laustsen
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af
personskat) (SKM.: 198292)
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Mvh.
Malene Witzel Hirtsgaard
Chefkonsulent
Ydelser
T 72 21 76 96 |
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 |
[email protected]
|
www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen OE
T +45 72 21 74 00 |
[email protected]
|
www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Fra:
Christian Hansen <[email protected]>
Sendt:
2. februar 2024 11:25
Til:
Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; ATP <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;
Emballageindustrien <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>;
Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@justitia-
int.org; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SEGES
<[email protected]>; Skatteankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Styrelsen for Arbejdsmarked og
1
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0038.png
Rekruttering <[email protected]>; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) (SKM.: 198292)
Til Høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige
andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) i høring.
Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den
1. marts 2024
sendes
til
[email protected]
med
[email protected]
og
[email protected]
i kopi
.
Vedlagt er:
- Lovforslag
- Resumé
- Høringsbrev
- Høringsliste
Med venlig hilsen
Christian Hansen
Person, Ejendom og Pension [PEP]
Mobil72379257
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
2
 L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2840323_0039.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc: [email protected] og [email protected]
1. marts 2024 • CB
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om
reform af personskat)
Forslaget udmønter den aftale om en skattereform, der er indgået mellem regeringen,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.
Ældre Sagen har ikke som sådan bemærkninger til de foreslåede lovændringer. Vi må
konstatere, at det er en reform, der alene giver skattelettelser til de erhvervsaktive
–
bortset
fra det lille antal pensionister, der betaler topskat.
Vi anerkender, at der er behov for større arbejdsudbud, men vi finder, at forslaget bidrager
til at skævvride den økonomiske balance mellem dem, der aktuelt er i arbejde, og dem, der
tidligere har været i arbejde og bidraget til opbygningen af velfærdssamfundet.
Med forslaget gives der skattelettelser på brutto lidt over 10 mia. kr. målrettet nuværende
erhvervsaktive. Vi ser ingen spor af den reserve til ”socialt balancerede lettelser af
personskatten”, der
var afsat i regeringens udspil til en reform.
Ældre Sagen har foreslået, at der indføres et pensionistfradrag på linje med beskæftigelses-
fradraget
–
senest i et åbent brev til regeringen den 22. februar 2024. Vi foreslår et
ligningsmæssigt fradrag beregnet som en procent af den skattepligtige sociale pension, dvs.
den skattepligtige del af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension. Det
vil være socialt balanceret, fordi den sociale pension er højest for pensionister med lav
indkomst. Derfor bliver fradraget højest for pensionister med lav indkomst, men alle
pensionister vil få fradrag, ligesom alle erhvervsaktive får beskæftigelsesfradrag.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk