L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
L 138 Bilag 1
Offentligt

19. marts 2024

J.nr. 2022 - 15835

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre

love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at person-

skattelovens beregningsregler kan

være ganske vanskelige for bor-

gerne at forstå. Af en almindelig

lønindkomst, evt. med en lille ak-

tiebesiddelse ved siden af, er der

fx nu seks forskellige beregnings-

grundlag for opgørelsen af

kommuneskat/kirkeskat, bund-

skat, mellemskat, topskat, top-top-

skat, aktieindkomstskat og herud-

over hensyntagen til positiv eller

negativ nettokapitalindkomst. Her-

til kommer det hele tiden forudgå-

ende arbejdsmarkedsbidrag.

Advokatrådet finder, at lovens

kompleksitet gør det overordent-

ligt vanskeligt for de fleste borgere

eksempelvis at beregne indkomst-

skatten. Ud fra et retssikkerheds-

mæssigt synspunkt finder Advo-

katrådet dette betænkeligt.

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at bor-

gerne kan beholde en større del af

deres løn selv, så det bedre kan be-

tale sig at arbejde og arbejde flere

timer, samtidig med at dem med

de allerhøjeste indkomster skal bi-

drage med lidt mere til fællesska-

bet.

Derfor lettes topskatten ved at er-

statte den nuværende topskat på

15 pct. med en mellemskat

på 7,5 pct., og der indføres en ny

top-topskat.

Det er givet, at skatteberegningen

dermed kompliceres, men med til

billedet hører, at beregningsgrund-

laget for den nuværende topskat

og den kommende mellemskat

ikke ændres grundlæggende, lige-

som beregningsgrundlaget for de

to nye skatter, dvs. den kommende

topskat og top-topskat alene fore-

slås at skulle udgøres af personlig

indkomst, hvilket alt andet lige gør

skatteberegningen simplere. Dertil

kommer, at det vil være et for-

holdsvist begrænset antal borgere,

der vil skulle betale top-topskat.

Og hvor borgerne tidligere selv

skulle udfylde selvangivelsen og

summere og kvalificere de forskel-

lige indtægter og udgifter, er for-

skuds- og årsopgørelsessystemet i

dag automatiseret, således at bor-

gerne normalt alene bør tjekke, om

de oplysninger, som Skatteforvalt-

ningen lægger til grund for skatte-

beregningen, er korrekte. Når års-

opgørelsen udsendes, vil den

Side 2 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

enkelte borger kunne dykke ned i

den skatteberegning, som Skatte-

forvaltningen har foretaget, lige-

som Skattestyrelsen gør en stor

indsats i forhold til vejledning af

borgerne i forbindelse med udsen-

delsen af forskuds- og årsopgørel-

sen.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker over-

ordnet, at lovforslaget komplicerer

skattesystemet yderligere ved at

indføre et nyt progressionstrin

(top-topskatten).

Det er givet, at skatteberegningen

ved at indføre et nyt progressions-

trin kompliceres, men beregnings-

grundlaget for den nuværende top-

skat og den kommende mellem-

skat ændres ikke grundlæggende,

ligesom beregningsgrundlaget for

den kommende topskat og top-

topskatten alene foreslås at skulle

udgøres af personlig indkomst,

hvilket alt andet lige gør skattebe-

regningen simplere. Der henvises i

øvrigt til kommentaren til hørings-

svaret fra Advokatrådet.

Dansk Erhverv påpeger desuden,

at provenukonsekvenserne er

tvivlsomme, idet halvdelen af de

personer, man regner med vil

skulle betale top-topskat, vil kunne

undgå skatten ved at udbetale ud-

bytte i stedet for løn.

Allerede i dag har nogle mulighed

for at udjævne deres skattepligtige

indkomst over tid, så de ikke skal

betale den nuværende topskat. Det

gælder fx selvstændige, som bruger

virksomhedsordningen, hvor man

som selvstændig hvert år skal be-

slutte, hvilket beløb man vil trække

ud af virksomheden som løn til sig

selv. Ligeledes kan hovedaktionæ-

rer i et vist omfang planlægge de-

res årlige lønindkomst og udbytte

med henblik på at nedbringe den

samlede skattebetaling. De mulig-

heder, som findes i dag for tops-

kattens vedkommende, vil også

være til stede i forhold til den nye

top-topskat.

Side 3 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Desuden er det værd at bemærke,

at en hovedaktionær defineres alle-

rede ved 25 pct. ejerandel, og en

virksomhed med flere hovedaktio-

nærer vil ikke uden videre kunne

forhøje udbetalingen af udbytte

uden at inddrage de øvrige aktio-

nærer mv. Og det vil heller ikke al-

tid give økonomisk mening for alle

involverede parter at gøre det.

Hvis blot en meget lille andel af de

øvrige personer bliver erstattet af

udlændinge på forskerskatteord-

ningen, vil top-topskatten decide-

ret gå i minus.

Bruttoskatteordningen for forskere

og nøglemedarbejdere

–

forsker-

skatteordningen

–

kan anvendes af

ansatte, der opfylder en række be-

tingelser, herunder enten forsker-

status eller aflønning med mindst

75.100 kr. pr. måned (2024-ni-

veau). Det er også et krav, at den

ansatte ikke inden for de seneste

10 år har været skattepligtig til

Danmark. Bruttoskattesatsen i

ordningen udgør 27 pct. (svarende

til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og

ordningen kan maksimalt benyttes

i en eller flere perioder af indtil syv

års samlet varighed.

Det antages ikke, at en ændring i

de generelle beskatningsregler som

fx indførelsen af en top-topskat,

vil påvirke anvendelsen af for-

skerskatteordningen, idet det er

den relative forskel mellem beskat-

ningen i hjemlandet og beskatnin-

gen via forskerskatteordningen,

der er afgørende for, om flere eller

færre personer anvender forskers-

katteordningen.

Dansk Erhverv mener desuden, at

top-topskatten er symbollov-

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at

Side 4 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

givning, som ikke kun har sym-

bolsk karakter og virkning, men vil

skade Danmarks omdømme som

investerings- og arbejdsland, lige-

som der er risiko for, at den vil

medvirke til at både dygtige men-

nesker og investeringer ikke kom-

mer til Danmark.

borgerne kan beholde en større del

af deres løn selv, så det bedre kan

betale sig at arbejde og arbejde

flere timer, samtidig med at dem

med de allerhøjeste indkomster

skal bidrage med lidt mere til fæl-

lesskabet.

Generelt antages, at virksomhe-

derne er i en konkurrencesituation,

hvor den enkelte virksomheds om-

kostninger

–

herunder lønomkost-

ningerne

–

har et niveau, så virk-

somheden er konkurrencedygtig

og samtidig kan opnå en normal

profit. Virksomheden har således

ikke mulighed for at øge lønom-

kostningerne uden at tabe konkur-

renceevne. En medarbejder, fx en

topdirektør, kan således ikke uden

videre kræve kompensation for en

skatteforhøjelse.

Der er således ikke grund til at an-

tage, at en skatteforhøjelse medfø-

rer højere bruttolønninger, ligesom

det ikke antages, at fx en nedsæt-

telse af topskatten medfører lavere

bruttolønninger. Med uændret

bruttoløn og ændret beskatning vil

der for de berørte ske en påvirk-

ning af lønnen efter skat. Størrel-

sen heraf skal ses i sammenhæng

med skattereformens øvrige ele-

menter, der indebærer en forhø-

jelse af beskæftigelsesfradraget, en

forhøjelse af beskæftigelsesfradra-

get for enlige forsørgere samt en

reduktion af topskatten for ind-

komster op til 750.000 kr. (før ar-

bejdsmarkedsbidrag). For nogle,

der berøres af top-topskatten, vil

der samlet være tale om en

Side 5 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattelempelse, for andre en skat-

testigning.

Dansk Erhverv hilser forhøjelse af

bundgrænse for betaling af boaf-

gift velkommen. Lempelsen vil

gøre, at 60 pct. af boerne fremover

vil være fritaget for arveafgift,

mens det i dag blot er 55 pct.

Dansk Erhverv anfører desuden,

at det særligt vil gavne mindre er-

hvervsdrivende. En tredjedel af de

familieejede virksomheder har ak-

tiver under 1 mio. kr.

Dansk Erhverv finder det glæde-

ligt, at tillægsboafgiften afskaffes

ved arv til søskende, men mener,

at ændringer også bør gælde gave.

Dansk Erhverv henviser til, at det

er afgørende for at udleve potenti-

alet i forslaget, idet langt de fleste

succesfulde generationsskifter fo-

retages i levende live. Derfor hen-

stiller Dansk Erhverv til at sø-

skende tilføjes ”gavekredsen”.

Dansk Erhverv påpeger, at gaver

(herunder overdragelse af unote-

rede ejerandele i familieejede virk-

somheder) mellem søskende i le-

vende live fortsat vil blive ind-

komstbeskattet, hvilket Dansk Er-

hverv finder uhensigtsmæssigt, og

aktiv vil spænde ben for sådanne

dispositioner, hvilket Dansk Er-

hverv ikke mener er intentionen

med lovforslaget.

Dansk Erhverv forstår intentionen

i skatteaftalen som et ønske om li-

gestilling af søskende med anden

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften af

arv afskaffes for afdødes søskende.

Det indgår ikke i aftalen at ændre

på reglerne for beskatning af gaver

til søskende. En sådan generel

lempelse af gavebeskatningen for

søskende vil ikke blot omfatte ga-

veoverdragelser af familieejede

virksomheder, men tillige helt ”al-

mindelige” pengegaver

mm., hvil-

ket potentielt kan medføre et

større mindreprovenu, hvis ind-

komstskattepligtige gaver eller løn

kan omlægges til gaver omfattet af

reglerne om gaveafgift, herunder

den afgiftsfri bundgrænse.

Regeringen ønsker ligesom Dansk

Erhverv at forbedre vilkårene ved

generationsskifte for familieejede

virksomheder og vil derfor priori-

tere en nedsættelse af satsen for

bo- og gaveafgiften og prioritere

0,8 mia. kr. inden for rammerne af

2030-planen til et retskrav på en

Side 6 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nær familie, og at det derfor vil

være naturligt at indføre et afgifts-

frit gavebeløb mellem søskende li-

gesom det findes for andre nære

familiemedlemmer.

skematisk model for værdiansæt-

telse. Disse forbedrede vilkår for

generationsskifter arbejdes der

med i andet regi, og de er heller

ikke en del af aftalen om reform af

personskat.

Dansk Metal

Dansk Metal mener, at det finans-

politiske råderum frem mod 2030

er så stort, at der både er plads til

velfærd og skattelettelser. Derfor

er Dansk Metal også meget posi-

tive over for, at langt størstedelen

af lettelserne går til at hæve be-

skæftigelsesfradraget og det ekstra

beskæftigelsesfradrag for enlige

forsørgere. Det kommer helt al-

mindelige lønmodtagere til gode.

Dansk Metal ser ikke noget behov

for at lette topskatten. Det gavner

ikke bredt nok, og det er med til at

øge uligheden.

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at bor-

gerne kan beholde en større del af

deres løn selv, så det bedre kan be-

tale sig at arbejde og arbejde flere

timer, samtidig med at dem med

de allerhøjeste indkomster skal bi-

drage med lidt mere til fællesska-

bet.

Ændringen af den gældende top-

skat skønnes at ville øge arbejds-

udbuddet med 3.150 fuldtidsper-

soner, hvilket udgør en meget væ-

sentlig del af reformens samlede

skønnede forøgelse af arbejdsud-

buddet med 5.300 fuldtidsperso-

ner.

Dansk Metal er bekymret for, om

top-topskatten vil virke efter hen-

sigten, fordi mange i gruppen, som

Allerede i dag har nogle mulighed

for at udjævne deres skattepligtige

indkomst over tid, så de ikke skal

Side 7 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bliver ramt af top-topskatten, har

muligheden for at få udbetalt deres

indkomst som udbytte i stedet for

løn, fordi mange selv ejer den virk-

somhed, de arbejder for.

betale den nuværende topskat.

Desuden vil alle hovedaktionærer

ikke uden videre kunne forhøje

udbetalingen af udbytte uden at

inddrage de øvrige aktionærer mv.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Dansk Metal støtter ikke lettel-

serne af boafgiften (arveafgiften).

Lettelsen af arveafgiften vil kun

skubbe til den meget store for-

mueulighed, der i forvejen er her-

hjemme. Samtidig er der ifølge

Dansk Metal ikke gode økonomi-

ske argumenter for at sænke arve-

afgiften. Økonomisk set er arveaf-

giften langt at foretrække frem for

skat på arbejde, når der skal skaf-

fes penge til at finansiere velfærds-

samfundet, ligesom der er studier,

der tyder på, at en sænkelse af ar-

veafgiften kan sænke arbejdsud-

buddet.

Forslaget vil gøre det muligt at

arve lidt mere uden at skulle betale

boafgift. Fuldt indfaset skønnes

lempelsen af boafgiften at forøge

indkomstforskellen med 0,01 pct.-

point mål ved Ginikoefficienten.

Der er således ikke tale om, at ind-

komstforskellene påvirkes i stort

omfang af de aftalte ændringer af

boafgiften.

Der skønnes samlet set ikke at

være belæg for at antage væsentlige

effekter på arbejdsudbuddet som

følge af ændringerne af boafgiften.

Det er muligt, at arvingernes ar-

bejdsudbud påvirkes negativt af

lempelsen, men det er samtidig

muligt, at arveladers arbejdsudbud

påvirkes i modsattrækkende ret-

ning.

Danske Advokater

Danske Advokater og Danske Ar-

veretsadvokater har ingen be-

mærkninger til den politiske be-

slutning om at afskaffe tillægsboaf-

giften for søskende og at hæve

bundfradraget for boafgift.

Danske Advokater og Danske Ar-

veretsadvokater ønsker at gøre

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften af

Side 8 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opmærksom på, at lovforslaget har

den konsekvens, at det af afgifts-

mæssige årsager kan være attraktivt

for testatorer, som ønsker at tilgo-

dese nevøer og niecer, at testamen-

tere til deres søskende i stedet,

hvorefter søskende giver gaver til

nevøer og niecer eller giver et dis-

positivt arveafkald. Det er en poli-

tisk beslutning, om der skal være

muligheder for denne form for af-

giftsplanlægning.

Danske Advokater peger på, at

retsstillingen ville være mere enkel,

hvis tillægsboafgiften også blev af-

skaffet for søskendes børn.

arv afskaffes for afdødes søskende.

Det indgår ikke i aftalen at ændre

på reglerne for beskatning af gaver

til søskende og deres børn og bør-

nebørn.

Den aftalte afskaffelse af tillægsbo-

afgiften for søskende ændrer i øv-

rigt ikke på, at overvejelser om bo-

afgift kan influere på, hvem man

ønsker at tilgodese ved sin død.

Danske Advokaters forslag vil ikke

dæmme op for, at afgiftsplanlæg-

ning under tiden vil indgå i arvela-

deres overvejelser.

Danske Regioner

Danske Regioner har ingen be-

mærkninger.

DI kvitterer overordnet for den

indgåede skatteaftale, som vil øge

arbejdsudbuddet.

DI finder, at top-topskatten vil bi-

drage til at forringe danske virk-

somheders konkurrenceevne,

medføre en øget ’udflagning’ af de

højest lønnede jobfunktioner fra

Danmark samt medvirke til at de

allerhøjest lønnede jobfunktioner,

der fortsat er i Danmark, i stadig

højere grad bliver udfyldt af perso-

ner fra udlandet med adgang til

bruttoskatteordningen for nøgle-

medarbejdere.

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at bor-

gerne kan beholde en større del af

deres løn selv, så det bedre kan be-

tale sig at arbejde og arbejde flere

timer, samtidig med at dem med

De allerhøjeste indkomster skal bi-

drage med lidt mere til fællesska-

bet.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Side 9 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI frygter, at talentfulde danskere

i stigende grad vil være nødt til at

tage til udlandet for at udleve deres

potentiale dér.

Det vurderes ikke kun at være

skatteniveauet i det enkelte land,

der afgør, hvor man ønsker at ud-

leve sit potentiale.

DI finder det beklageligt, at aftalen

synes at ignorere det uheldige sam-

spil mellem top-topskatten og det

nyligt indførte fradragsloft i sel-

skabskattegrundlaget for høje løn-

ninger. DI opfordrer til, at regerin-

gen analyserer dette samspil, her-

under perspektiverne i igen at give

virksomheder fuldt fradrag for alle

lønomkostninger, uanset lønni-

veauet.

Loftet over fradrag i selskabsskat-

ten for bruttolønninger på

7.994.500 kr. (2024-niveau) pr.

medarbejder bidrager til at mod-

virke en skæv lønudvikling for di-

rektører mv. særligt i store selska-

ber. Top-topskatten vil fungere

som et ekstra progressionstrin på 5

pct. af indkomsten, herunder per-

sonlige indkomst hidrørende fra

de nævnte høje bruttolønninger.

Lønninger, der overstiger loftet

over fradrag i selskabsskatten for

bruttolønninger vil dermed på den

ene side blive beskattet med top-

topskat, mens de på den anden

side ikke er fradragsberettigede i

selskabsskatten. Som tidligere

nævnt ønsker aftalepartierne bag

aftalen om reform af personskat,

at de borgere, der har de allerhøje-

ste indkomster, skal bidrage med

lidt mere til fællesskabet. Det gæl-

der også personer med lønninger,

der overstiger 7.994.500 kr.

DI gør opmærksom på, at med

indførelsen af top-topskatten vil

nogle skatteydere på virksomheds-

ordningen opleve, at deres allerede

opsparede overskud i ordningen

vil blive beskattet hårdere, når det

udbetales, end de kunne forvente,

da de optjente pengene

–

og hår-

dere end hvis virksomheden var

Selvstændige, der driver personligt

ejet virksomhed, har i dag mulig-

hed for at anvende virksomheds-

ordningen. Ordningen indebærer

bl.a., at den del af virksomhedens

skattepligtige overskud, der ikke

overføres til den selvstændiges pri-

vatøkonomi, men spares op i virk-

somhedsordningen, beskattes

Side 10 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

drevet i selskabsform. Det skyldes,

at det opsparede overskud ved ud-

betaling bliver beskattet som løn-

indkomst, dvs. herunder fremover

med top-topskat, hvis skatteyde-

rens samlede indkomst er tilstræk-

kelig høj.

DI opfordrer derfor regeringen og

aftalepartierne til at enes om en fri-

villig overgangsordning, hvorefter

skatteydere i den nævnte situation

får adgang til at opgøre skatten på

allerede opsparede overskud efter

nugældende regler eller på anden

måde isolere det hidtil opsparede

overskud fra fremtidige overskud

foreløbigt med virksomhedsskatte-

satsen på 22 pct. Først når det op-

sparede overskud i efterfølgende

år hæves, sker beskatningen som

personlig indkomst. Ved skattebe-

regningen får den selvstændige

modregnet den allerede betalte

virksomhedsskat i slutskatten.

Fordelen ved virksomhedsordnin-

gen er bl.a., at det giver mulighed

for at udjævne indkomster over tid

og dermed til en vis grad undgå at

betale top-topskatten.

Lovforslaget indebærer, at løbende

udbetalinger på under ca. 2,75

mio. kr. årligt (før am-bidrag)

fremover vil blive beskattet lempe-

ligere end i dag, mens årlige udbe-

talinger på over ca. 2,75 mio. kr.

vil medføre en højere beskatning

pga. top-topskatten. Det skyldes,

at det er punktet for, hvornår lem-

pelserne af beskæftigelsesfradraget

og lempelserne i topskatten mod-

svares af top-topskatten. Virksom-

hedsejere vil også efter ændrin-

gerne kunne sprede de hævede be-

løb ud over en længere årrække.

Herudover bemærkes, at når der

ændres i personskattesystemet, så

gælder det al indkomst, herunder

hævning af opsparet overskud i

virksomheden. Det gælder både

lempelser og stramninger. Det ind-

går ikke i den politiske aftale bag

lovforslaget, at der skal ske juste-

ringer af virksomhedsordningen.

DI kvitterer for forhøjelsen af ind-

komstgrænsen for det maksimale

Beskæftigelsesfradraget faldt nomi-

nelt fra 45.600 kr. til 45.100 kr. fra

Side 11 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskæftigelsesfradrag. Isoleret set

er forhøjelsen ét af de mest effek-

tive elementer af aftalen, hvis man

ser på arbejdsudbud i forhold til

mistet skatteprovenu. DI undrer

sig derfor over, at lovforslaget ikke

adresserer, at indkomstgrænsen for

det maksimale beskæftigelsesfra-

drag faldt fra 2023 til 2024 som

følge af udløbet af den midlerti-

dige forhøjelse af det maksimale

beskæftigelsesfradrag, som blev af-

talt under Covid-19. Det betyder,

at en stor gruppe lønmodtagere

med indkomster på godt 35.000 kr.

om måneden vil opleve at skulle

betale en højere marginalskat i

2024, end de gjorde 2023 (og hø-

jere marginalskat end de vil gøre

fremadrettet). DI opfordrer derfor

Folketinget til at forhøje det mak-

simale beskæftigelsesfradrag for

2024, så dette undgås.

DI kritiserer, at den aftalte forhø-

jelse af indkomstgrænsen for det

maksimale beskæftigelsesfradrag

først får effekt fra 2026. Den i lov-

forslaget beskrevne forhøjelse af

beskæftigelsesfradraget i 2025 vil

således ikke påvirke indkomst-

grænsen i forhold til uændret lov-

givning. DI opfordrer til, at forhø-

jelsen af indkomstgrænsen frem-

rykkes til 2025, om nødvendigt på

bekostning af noget af den aftalte

forhøjelse af fradragsprocenten,

som så må udskydes til 2026.

2023 til 2024, svarende til en skat-

teværdi på 125 kr. pr. person. I

2024-niveau faldt det maksimale

beskæftigelsesfradrag med 2.100

fra 2023 til 2024, svarende til en

forhøjelse af marginalskatten for

indkomster mellem ca. 423.000 kr.

og 443.000 kr.

I sagens natur vil en midlertidig

lempelse medføre en stramning,

når den ophører.

Den midlertidige forhøjelse i 2022

og 2023 og den foreslåede forhø-

jelse har forskellige formål. Den

midlertidige lempelse havde til for-

mål at kompensere borgere for høj

inflation, dvs. den var affødt af

konjunktursituationen. Den fore-

slåede forhøjelse af beskæftigelses-

fradraget har et strukturelt sigte i

form af øget arbejdsudbud.

DI kvitterer for, at der med aftalen

tages hul på en ligestilling mellem

søskende og andre nære familie-

medlemmer i forhold til arv og

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 12 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gave. DI anfører, at dette vil gøre

det lettere for familievirksomheder

at blive generationsskiftet ”side-

læns”. DI beklager at lovforslaget

ikke kommer i mål med denne am-

bition.

DI finder det uhensigtsmæssigt, at

den foreslåede ligestilling kun vil

gælde ved arv og ikke ved gave i

levende live. DI anfører, at de fle-

ste succesfulde generationsskifter

foretages i levende live, men selv

efter gennemførelsen af nærvæ-

rende lovforslag vil gaver mellem

søskende

–

herunder overdragelse

af ejerandele i familievirksomheder

- fortsat blive beskattet med fuld

indkomstskat hos modtageren.

Dette spænder ifølge DI ben for

sådanne dispositioner.

Derudover finder DI det uhen-

sigtsmæssigt, at den foreslåede li-

gestilling ikke også omfatter sø-

skendes børn. DI anfører, at

denne manglende udvidelse giver

anledning til en uforklarlig for-

skelsbehandling mellem arv til sø-

skendes børn afhængig af, om de-

res mor/far (arveladers sø-

ster/bror) stadig er i live. DI anfø-

rer, at hvis

vedkommende er i live,

vil arven kunne gå via vedkom-

mende til en afgift på maksimalt

15 pct. (mellem arvelader og ved-

kommendes søster/bror) og heref-

ter igen maksimalt 15 pct. (fra

denne søster/bror til arveladers

nevø/niece). Er vedkommende

derimod død, vil arven til denne

nevø/niece blive pålagt op til 15

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften af-

skaffes for afdødes søskende.

Der henvises derudover til kom-

mentaren til høringssvaret fra

Danske Advokater.

Side 13 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. boafgift og 25 pct. tillægsboaf-

gift.

DI opfordrer på den baggrund til,

at kredsen

af ”nærmeste familie”

udvides med ”afdødes søskende

og disses afkom” (eller alternativt

at der efter ”afdødes forældre”

til-

føjes ”og disses afkom”).

Det følger af aftalen, at den ”nær-

meste familie” alene udvides med

afdødes søskende og alene i for-

hold til arv.

DI opfordrer dernæst til, at ”gave-

kredsen” tilsvarende udvides med

”søskende og disses afkom” (eller

alternativt at der efter ”forældre”

tilføjes ”og disses afkom”).

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvarene fra Dan-

ske Advokater og Dansk Erhverv.

DI opfordrer derudover til, at der

fastsættes en afgiftsfri bundgrænse

for gaver til søskende og deres af-

kom på niveau med den afgiftsfri

bundgrænse for gaver til nær fami-

lie eller til svigerbørn.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

DI mener, at ovenstående bør

overflødiggøre den særlige regel

vedrørende generationsskifte til

søskende og disse børn og børne-

børn i tilfælde af gavegivers barn-

løshed.

Det indgår ikke i aftalen at ændre

på særreglen for barnløse virksom-

hedsejere.

Den i lovforslaget foreslåede æn-

dring af bestemmelsen er således

alene en konsekvens af, at den af-

talte generelle afskaffelse af tillægs-

boafgift for arv til søskende over-

flødiggør særreglen for arv til sø-

skende.

DI kvitterer for intentionen med

det ekstra beskæftigelsesfradrag til

seniorer, men opfordrer regerin-

gen til at analysere, om fradraget

Det fremgår af aftalen om reform

af personskat, at det skal være

mere attraktivt for seniorer at blive

på arbejdsmarkedet. Fradraget

Side 14 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med fordel kan udformes som en

forhøjelse af det ekstra pensions-

fradrag de allersidste år inden fol-

kepensionsalderen. Ved at forhøje

fradraget yderligere

–

fx de sidste

fem år inden folkepensionsalderen

–

vil man både opnå den ønskede

effekt på tilskyndelsen til at for-

blive på arbejdsmarkedet og redu-

cere den effektive marginalskat på

pensionsopsparing med løbende

udbetalinger.

gives til alle i beskæftigelse, som

har mindre end 2 år til folkepensi-

onsalderen, og frem til denne og

altså ikke kun seniorer, der har en

pensionsordning.

FH mener overordnet set ikke, at

der er behov for skattelempelser

for 10,7 mia. kr., men at det er vig-

tigere at investere i den fælles vel-

færd. FH finder det dog fornuftigt,

at hovedparten af midlerne bruges

til at forøge beskæftigelsesfradra-

get, som vil indebære en skattelet-

telse til almindelige lønmodtagere,

og beskæftigelsesfradraget for en-

lige forsørgere, som vil medvirke

til at reducere uligheden. Det er li-

geledes hensigtsmæssigt, at æn-

dringerne i beskæftigelsesfradra-

gene indfases tidligt, dvs. med del-

vis virkning fra 2025 og fuld virk-

ning fra 2026.

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at bor-

gerne kan beholde en større del af

deres løn selv, så det bedre kan be-

tale sig at arbejde og arbejde flere

timer, samtidig med at dem med

de allerhøjeste indkomster skal bi-

drage med lidt mere til fællesska-

bet.

Nedsættelsen af topskatten med

7,5 pct.-point for indkomster op til

750.000 kr. er FH klart imod, da

den øger uligheden væsentligt. FH

foreslår, at regeringen undlader at

nedsætte topskattesatsen.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Metal.

Top-topskatten bidrager til at fi-

nansiere de øvrige tiltag og til at

reducere uligheden ifølge

Allerede i dag har nogle mulighed

for at udjævne deres skattepligtige

Side 15 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regeringens vurdering, men FH

finder effekten af top-topskatten

tvivlsom, fordi mange i gruppen,

som bliver ramt af top-topskatten,

har mulighed for at få udbetalt de-

res indkomst som udbytte i stedet

for løn, fordi mange af dem selv

ejer den virksomhed, som de ar-

bejder på. FH foreslår derfor, at

regeringen formulerer regler, der

sikrer, at det forventede provenu

af top-topskatten reelt tilvejebrin-

ges, og dermed ikke udhules af

indkomstflytning eller lignende.

indkomst over tid, så de ikke skal

betale den nuværende topskat.

Desuden vil alle hovedaktionærer

ikke uden videre kunne forhøje

udbetalingen af udbytte uden at

inddrage de øvrige aktionærer mv.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

FH kan ikke støtte forhøjelsen af

bundfradraget i boafgiften (arveaf-

giften). FH anfører, at formue og

arv er meget ulige fordelt, og kon-

sekvensen af forhøjelsen af bund-

fradraget i boafgiften vil også være

meget ulige fordelt.

Forslaget vil gøre det muligt at

arve lidt mere uden at skulle betale

boafgift. Fuldt indfaset skønnes

lempelsen af boafgiften at forøge

indkomstforskellen med 0,01 pct.-

point mål ved Ginikoefficienten.

Der er således ikke tale om, at ind-

komstforskellene påvirkes i stort

omfang af de aftalte ændringer af

boafgiften.

FH anfører desuden, at forhøjelse

af bundfradraget i boafgiften kan

sænke arbejdsudbuddet blandt ar-

vingerne.

FH foreslår, at regeringen afstår

fra at hæve bundfradraget i boaf-

giften, og at regeringen fastholder

tillægget til boafgiften for sø-

skende.

Der skønnes samlet set ikke at

være belæg for at antage væsentlige

effekter på arbejdsudbuddet som

følge af ændringen af bundfradra-

get i boafgiften. Det er muligt, at

arvingernes arbejdsudbud påvirkes

negativt af lempelsen, men det er

samtidig muligt, at arveladers ar-

bejdsudbud påvirkes i modsattræk-

kende retning.

FH konstaterer, at lovforslaget vil

øge uligheden i samfundet, sva-

rende til at gini-koefficienten stiger

med 0,08 pct.-point i regeringens

Aftale om en skatteform har bl.a.

til formål at øge arbejdsudbuddet.

Typisk vil tiltag i skattesystemet,

der øger arbejdsudbuddet,

Side 16 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opgørelse, som indregner den

fulde, men tvivlsomme effekt af

top-topskatten på -0,06 pct.-point.

FH anser dette for uhensigtsmæs-

sigt og unødvendigt særligt i lyset

af, at uligheden har haft en sti-

gende tendens i Danmark over en

længere årrække, jf. Danmarks Sta-

tistik.

Generelt er effekten for den dispo-

nible indkomst positiv og stigende

med indkomsten iht. faktaarket

om de samlede fordelingsvirknin-

ger af skatteaftalen. Det gælder ab-

solut (i kr.) og det gælder relativt (i

procent) op til og med 9. decil.

Der er væsentlig usikkerhed om

effekten af top-topskatten og her-

med også om virkningen for 10.

decil. Dertil øges indkomstforskel-

len mellem borgere i beskæftigelse,

og borgere der står uden for ar-

bejdsmarkedet grundet sygdom,

nedslidning mv.

medfører en forøgelse af ind-

komstforskellene målt ved Gini-

koefficienten. Med skattereformen

er der sket en afvejning af virknin-

gerne på indkomstforskellene og

arbejdsudbuddet.

Finans Danmark

Finans Danmark noterer sig med

tilfredshed, at personskatteloven

og andre skattelove renses for det

udfasede sundhedsbidrag, udlig-

ningsskatten og for henvisninger

til pensionsbeskatningsloven ved-

rørende fradrag for indbetalinger

til kapitalpension, der ikke har væ-

ret fradragsberettigede fra 2013.

Finans Danmark noterer sig dog

samtidig med beklagelse, at per-

sonskattereglerne bliver yderligere

komplicerede. Det skyldes indfø-

relsen af et nyt beskæftigelsesfra-

drag til seniorer og særligt

Det er givet, at skatteberegningen

kompliceres ved at indføre et nyt

progressionstrin i form af top-

topskatten, men beregningsgrund-

laget for den nuværende topskat

og den kommende mellemskat

Side 17 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omlægningen af topskatten. Antal-

let af indkomstgrundlag til brug

for opkrævningen af topskat for-

øges således fra et til to indkomst-

grundlag. Tilsvarende forøges an-

tallet af formelle progressionstrin

fra to til fire trin.

ændres ikke grundlæggende, lige-

som beregningsgrundlaget for den

kommende topskat og top-top-

skatten alene foreslås at skulle ud-

gøres af personlig indkomst, hvil-

ket alt andet lige gør skattebereg-

ningen simplere.

Finans Danmark finder, at forsla-

get gør det mere vanskeligt for den

enkelte skatteyder af foretage skat-

teberegningen. Det gælder uanset,

at regelændringerne bliver imple-

menteret i forskuds- og årsopgø-

relser for de enkelte skatteydere,

da det ikke fritager borgerne fra at

have et ultimativt ansvar for deres

årsopgørelse.

De ekstra progressionstrin ved

omlægningen af topskatten vil

medføre en forøgelse af antallet af

kombinationer af marginalskatter

på henholdsvis ind- og udbeta-

lingstidspunktet ved prioriteringer

af omfanget af pensionsindbetalin-

ger. De ekstra komplikationer vil

også medføre, at husholdninger får

et øget behov for rådgivning fra

pengeinstitutter mv. til brug for til-

rettelæggelsen af deres pension og

andre økonomiske forhold.

Finans Danmark anerkender, at

skattetiltag i aftale om reform af

personskatten, herunder det nye

beskæftigelsesfradrag for seniorer,

overvejende er målrettet et øget ar-

bejdsudbud, mens der ikke er prio-

riteret vægt på skattenedsættelser

til ikke-beskæftigede.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 18 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark bemærker, at

top-topskatten vil medføre en

markant stigning i den højeste

marginalskat med virkning fra

2026. Det er et skadeligt brud på

retningen i skattereformer siden

1985, hvor den højeste marginal-

skat gradvist er reduceret. Top-

topskatten er en skadelig ekstra-

skat på højtlønnede lønmodtagere,

som udover generelt at svække ar-

bejdsudbuddet, også forringer

grundlaget for at fastholde og til-

trække højtlønnede

lønmodtagere

–

specialister og

chefer

–

fra udlandet til danske

virksomheder. Det er kun højtløn-

nede lønmodtagere, typisk udlæn-

dinge, der har mulighed for at an-

vende forskerskatteordningen,

som ikke påvirkes af den foreslå-

ede top-topskat.

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at bor-

gerne kan beholde en større del af

deres løn selv, så det bedre kan be-

tale sig at arbejde og arbejde flere

timer, samtidig med at dem med

de allerhøjeste indkomster skal bi-

drage med lidt mere til fællesska-

bet.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Finans Danmark noterer sig, at af-

talen om reform af personskatten

alene fokuserer på at forbedre de

skattemæssige vilkår for et øget ar-

bejdsudbud, men ikke tiltag, som

kan forbedre de skattemæssige

rammevilkår for opsparing. Den

danske beskatning af afkast af ak-

tier og obligationer er således me-

get høj, uensartet og asymmetrisk.

Finans Danmark beklager på den

baggrund, at aftalen om reform af

personskatten ikke indeholder

nedsættelser af de højeste margi-

nalskatter på aktieindkomst og po-

sitiv nettokapitalindkomst, så der

kan realiseres positive afledte virk-

ninger af en mindre uensartet og

En omlægning af beskatningen af

kapital

–

og aktieindkomst er ikke

en del af aftalen om reform af per-

sonskat og falder derfor uden for

rammerne af dette lovforslag.

Side 19 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mindre asymmetrisk beskatning af

fri opsparing.

Finans Danmark finder, at aftalen

om reform af personskatter aktua-

liserer behovet for en forhøjelse af

ratepensionsloftet. Det skyldes

nedsættelsen af topskattesatsen til

7,5 pct. (ny mellemskat) for ar-

bejdsindkomst indtil 750.000 kr.,

der er skønnet at medføre

en lavere marginalskat for ca.

280.000 personer. Modstykket til

den lavere marginalskat for denne

gruppe er en aftagende tilskyndelse

til at foretage pensionsindbetalin-

ger, da det vil være en meget be-

grænset andel af gruppen,

der modsvarende vil få en lavere

marginalskat på pensionsopsparin-

gen, når den beskattes på udbeta-

lingstidspunktet.

Når skattetiltag medfører, at incita-

menterne til at foretage pensions-

indbetalinger forringes, finder Fi-

nans Danmark det ekstra vigtigt, at

personer kan vælge pensionsord-

ninger, som de værdiansætter højt.

Ifølge Finans Danmark er det ty-

pisk ratepensioner, som de enkelte

beskæftigede værdiansætter højt.

Alternativt vil det ifølge Finans

Danmark være naturligt at priori-

tere at få lønnen udbetalt med halv

topskat til forbrug, hvilket vil

kunne reducere pensionsopsparin-

gen for de fuldtidsbeskæftigede.

Efter gældende regler får topskat-

teydere ved at indbetale på en fra-

dragsberettiget pensionsopsparing,

dvs. en ratepension og livsvarig

livrente, fradrag i den nuværende

topskat. Når opsparingen til sin tid

udbetales, vil det for en stor andel

af de pågældende

–

nuværende

–

topskatteydere alene ske mod beta-

ling af kommuneskat og bundskat,

såfremt udbetalingerne holder sig

under den nuværende topskatte-

grænse. Dermed ”sparer” de på-

gældende pensionsopsparere top-

skatten.

Der vil fortsat være en fordel for

gruppen også efter nedsættelsen af

topskattesatsen til 7,5 pct. (ny mel-

lemskat), idet det bemærkes, at

progressionsgrænsen for den fore-

slåede mellemskat svarer til pro-

gressionsgrænsen for den gæl-

dende topskat. Hele gruppen vil alt

andet lige således fortsat have en

lavere marginalskat på pensionsop-

sparingen, når den udbetales. Men

fordelen bliver mindre med ned-

sættelse af satsen fra 15 pct. til 7,5

pct. for gruppen. Det vil isoleret

set bidrage til at reducere incita-

mentet til pensionsopsparing for

denne gruppe.

I modsat retning trækker, at den

forøgede disponible indkomst for

personer, der i dag betaler topskat,

og som med forslaget i stedet vil

skulle betale mellemskat, ikke kun

vil kunne anvendes til forbrug eller

Side 20 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opsparing i frie midler, men også

til at forøge pensionsopsparingen

som led i udjævning af forbrugs-

mulighederne over den forventede

restlevetid. Det samme gør sig gæl-

dende for personer, der med for-

slaget fremover vil skulle betale

den nye topskat, idet også disse

personer vil få lettet den del af den

nuværende topskat, der fremover

alene vil skulle beskattes med mel-

lemskat.

Finans Danmark foreslår, at be-

mærkningerne til lovforslagets be-

stemmelser udvides med endnu et

eksempel, som viser regulerings-

mekanismen under den forudsæt-

ning, at bundfradraget

ikke er fuldt udnyttet ud ved skif-

tet af førstafdødes særbo.

Lovforslaget er udbygget med det

efterspurgte eksempel.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

Forsikring & Pension

Forsikring & Pension bakker gene-

relt op om de elementer af person-

skattereformen, der gør det mere

attraktivt at arbejde.

Forsikring & Pension støtter in-

tentionen bag det foreslåede ekstra

beskæftigelsesfradrag målrettet be-

skæftigede seniorer med to år eller

færre til folkepensionsalderen.

Forsikring & Pension opfordrer

dog Skatteministeriet til i stedet at

øge incitamenter til beskæftigelse

for seniorer ved at øge det ekstra

pensionsfradrag for personer tæt

Det fremgår af aftalen om reform

af personskat, at det skal være

mere attraktivt for seniorer at blive

på arbejdsmarkedet. Fradraget gi-

ves til alle i beskæftigelse, som har

mindre end 2 år til folkepensions-

alderen og frem til denne og altså

ikke kun seniorer, der har en pen-

sionsordning.

Side 21 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på folkepensionsalderen. Det eks-

tra pensionsfradrag kan påvirke in-

citamenterne til beskæftigelse på

samme måde som et beskæftigel-

sesfradrag og har ekstra gunstige

effekter.

Forsikring & Pension bemærker, at

det bør afklares med Beskæftigel-

sesministeriet, om omlægning af

topskat til mellemskat samt æn-

dring af kapitalindkomstbeskatnin-

gen kan have afledte effekter, når

skattepligtige løbende erhvervsev-

netabserstatninger med afsæt i lov-

fastsatte kapitaliseringsfaktorer

omregnes til skattefrie kapitaler-

statninger på arbejdsskadeområdet.

Afhængigt af de nærmere omstæn-

digheder omsættes løbende årlig

erstatning tilkendt efter §§ 17 og

17 a i lov om arbejdsskadesikring

for tab af erhvervsevne til et kapi-

talbeløb. Faktorerne for omsæt-

ning af løbende erstatninger til ka-

pitalbeløb fastsættes af Arbejdstil-

synets direktør efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, efter bemyndi-

gelse fra beskæftigelsesministeren.

Faktorerne består af flere elemen-

ter, herunder beskatningen af den

løbende erstatning og beskatnin-

gen af kapitalindkomst. Faktorerne

er fastsat på grundlag af forudsæt-

ninger om, at der sker en beskat-

ning af den løbende erstatning og

kapitalindkomsten med bundskat,

kommuneskat og kirkeskat.

Med nærværende forslag foreslås

der ikke ændringer af bundskatten,

kommuneskatterne eller kirkeskat-

terne. Særligt for så vidt angår ka-

pitalindkomstbeskatningen bemær-

kes desuden, at beskatningen af

kapitalindkomst med forslaget vil

være uændret i forhold til gæl-

dende regler.

FSR

–

danske revisorer

FSR er generelt positive overfor

reformer, der har til hensigt at

fremme udbuddet af arbejdskraft.

Side 22 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette ikke mindst i lyset af for-

ventningerne om manglende ar-

bejdskraft i de kommende år i

samfundet.

FSR er dog betænkelige ved om

ændringerne vedr. omlægning af

topskatten til en mellemskat og

indførelse af to nye topskatter i til-

strækkelig grad bidrager til den øn-

skede adfærdsændring i proportio-

nalitets øjemed. Lovændringerne

risikerer derimod at komplicerer

skattesystemet yderligere. Hvis

skattesystemet for den enkelte

fremstår kompliceret og uoversku-

eligt, vil det i højere grad under-

kende incitamentet. Gevinsten ved

at blive længere på arbejdsmarke-

det og gøre en ekstra indsats skal

være klar og tydelig

Der henvises til svaret til Advokat-

samfundet vedr. kompleksiteten af

skattesystemet.

FSR ser gerne, at der skabes mere

klarhed i forhold til, hvornår der

kan ske overdragelse med skatte-

mæssig succession, og hvordan der

skal betales boafgift eller gaveaf-

gift. Dette kunne med fordel hånd-

teres ved at ensrette den succesi-

onsberettigede kreds med bo- og

gaveafgiftskredsen, da disse for-

hold indgår i en central fælles dy-

namik ved generationsskifte af

virksomheder. Heri ligger dermed

også et ønske og forudsætning om

at bo- og gaveafgiftskredsen er den

samme.

Successionsreglerne har et snæv-

rere sigte end reglerne om bo- og

gaveafgift, i den forstand at sidst-

nævnte omfatter arv generelt og

gaver inden for den nære familie,

mens successionsreglerne har sigte

på overdragelser af virksomheder

og aktier. Den successionsberetti-

gede kreds omfatter fx af den

grund i et vist omfang nære med-

arbejdere og tidligere ejere, som

naturligt ikke er en del af gaveaf-

giftskredsen eller kredsen, der ikke

betaler tillægsboafgift.

Aftalen vedrører alle typer af arv

til søskende, og det indgår ikke

som en del af aftalen at ændre på

reglerne om overdragelse af

Side 23 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsvirksomheder og aktier

med succession.

FSR bemærker, at søskende med

lovforslaget fortsat ikke er en del

af den nære familie i forhold til bo-

afgiftslovens bestemmelser om ga-

veafgift, jf. lovens §§ 22 og 23. Ga-

ver mellem søskende er således

fortsat almindelig indkomstpligtige

efter lovforslaget.

FSR finder det generelt uhensigts-

mæssigt, at arv mellem søskende

udløser boafgift på 15 pct., mens

gaver mellem søskende udløser

indkomstskat med op til over 50

pct.

FSR ser gerne, at lovforslaget ud-

vides, så gaver mellem søskende

også udløser gaveafgift med 15

pct.,

hvormed reglerne om ”for-

mueoverdragelse mellem sø-

skende” ved død og i levende live

ensrettes.

Boafgiftslovens § 1, stk. 4 medfø-

rer allerede i dag, at arv til sø-

skende, hvor en virksomhed ud-

lægges med succession (eller kan

udlægges med succession) alene er

pålagt ordinær boafgift på 15 pct.,

og altså ikke er pålagt tillægsboaf-

gift. FSR finder det hensigtsmæs-

sigt, hvis denne ordning udvides til

også at gælde ved virksomheds-

overdragelser i levende live, hvor

en virksomhed overdrages til sø-

skende med succession (eller

kunne overdrages med succes-

sion). Dermed vil reglerne for

overdragelse af virksomhed

Der henvises for det første til

kommentaren til høringssvaret fra

Dansk Erhverv.

Dernæst bemærkes, at virksom-

hedsejere, som ikke selv efterlader

sig afkom, efter nærmere regler har

mulighed for at overdrage virk-

somheden efter reglerne i boaf-

giftslovens § 1, stk. 4, eller § 22,

stk. 5, til søskendes børn og bør-

nebørn, således overdragelsen blot

pålægges boafgift eller gaveafgift

på 15 pct.

Det omfatter således både over-

dragelsen i levende live og ved arv.

Det indgår ikke i aftalen at ændre

på denne særregel for barnløse

virksomhedsejere. Den i lovforsla-

get foreslåede ændring er således

alene en konsekvens af, at den af-

talte generelle afskaffelse af tillægs-

boafgift for arv til søskende over-

flødiggør særreglen for arv til sø-

skende.

Side 24 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mellem søskende blive ensrettet

ved overdragelser ved død og i le-

vende live.

Hvis lovforslaget bliver udformet,

som det er formuleret med nærvæ-

rende høring, vil det være mere

byrdefuldt at overdrage en virk-

somhed mellem søskende i le-

vende live end ved død, hvilket fo-

rekommer uhensigtsmæssigt.

FSR finder endvidere, at afskaffel-

sen af tillægsboafgiften ved arv til

søskende bør udvides til også at

gælde arv til søskendes børn og

børnebørn. Dette bør ses i sam-

menhæng med bl.a. reglerne om

overdragelse med skattemæssig

succession i kildeskattelovens § 33

C, stk. 1 og aktieavancebeskat-

ningslovens § 23, stk.1, nr. 1.

Ved at udvide afskaffelsen af til-

lægsboafgiften til også at gælde ved

arv til søskendes børn og børne-

børn bliver der personsammenfald

mellem reglerne om successions-

overdragelser og reglerne om boaf-

gift og gaveafgift.

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften af

arv afskaffes for afdødes søskende.

Det indgår ikke som en del af afta-

len at ændre på reglerne om over-

dragelse af erhvervsvirksomheder

eller aktier med succession. Reg-

lerne for succession omfatter ek-

sempelvis i et vist omfang også

overdragelser til medarbejdere og

tidligere ejere, som ikke omfattet

af gaveafgiftskredsen eller kredsen,

der blot betaler boafgift. Person-

gruppen, der vil kunne overtage

med succession, vil således også

efter en eventuel imødekommelse

af FSR’s forslag fortsat afvige.

Desuden bemærkes, at gaveafgifts-

kredsen omfatter nær familie, der

ikke kan erhverve virksomhed eller

aktier med succession. Det gælder

fx ens forældre, bedsteforældre,

svigerbørn og plejebørn.

ISOBRO

Overordnet vil ISOBRO gerne på-

pege, at når skatteloven er til be-

handling, bør der også ses på en

forhøjelse af fradragsloftet for

En ændring af fradragsloftet for

donationer til almengærende orga-

nisationer efter ligningslovens §

8A er ikke en del af aftalen om

Side 25 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

donationer til almenvelgørende or-

ganisationer dvs. godkendte orga-

nisationer efter Skatteligningslo-

vens § 8A. De almenvelgørende

organisationer i Danmark løfter en

stor samfundsmæssig opgave og

organisationerne er afhængige af

donationer fra helt almindelige

danskere, der ønsker at støtte en

sag, der ligger deres hjerte nær.

Det, som staten går glip af i form

af tabt indkomstskat, er ikke

penge, som kommer individet, der

giver, til gode

–

for de penge er

doneret til den almenvelgørende

sag. De

”tabte”

skatteindtægter,

går ubeskåret til civilsamfundsor-

ganisationer, hvoraf mange løfter

opgaver, der letter staten for udgif-

ter eller de dækker behov, der hvor

staten ikke er i stand til at løfte op-

gaven og det er ofte overfor de al-

lersvageste i dette samfund. Vi har

forståelse for at en hel fjernelse af

fradragsloftet vil kunne give usik-

kerhed om størrelsesorden af ud-

giften for staten. Vi vil dog kunne

argumentere for at en hævelse af

loftet, vil være en stor hjælp for

det danske civilsamfund, der som

sagt allerede i dag løfter store op-

gaver og der er intet, der tyder på

at disse opgaver bliver mindre med

den demografiske udvikling og an-

dre udfordringer Danmark ser ind

reform af personskat og uden for

rammerne af dette lovforslag.

KL kvitterer for tiltag, der kan

imødegå udfordringen med kom-

munernes og Danmarks mangel på

arbejdskraft.

Side 26 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL bemærker, at ændringerne i de

tre beskæftigelsesfradrag reducerer

kommunernes skatteindtægter,

samt at der kan være fordelings-

mæssige konsekvenser for kom-

munerne. KL forudsætter, at kom-

munerne kompenseres for de tabte

skatteindtægter via bloktilskuddet.

Kommunernes bloktilskud fastsæt-

tes, så der er balance mellem kom-

munernes samlede indtægter og de

aftalte udgifter.

KL finder, at det af lovforslaget

bør fremgå, om lovforslaget påvir-

ker den kommunale medfinansie-

ring af skatteloftet for personlig

indkomst.

Det vurderes ikke, at de foreslåede

ændringer i lovforslaget har konse-

kvenser for kommunernes medfi-

nansiering af skatteloftet for per-

sonlig indkomst. Det skyldes, at

forslaget ikke påvirker de tre for-

hold, som indgår i beregning af

kommunernes medfinansiering.

De tre forhold er udviklingen i den

enkelte kommunes skatteprocent

siden 2007, størrelsen af den aktu-

elle kommunale skatteprocent i

forhold til en grænseværdi og en-

delig grundlaget for den nuvæ-

rende topskat. Med lovforslaget vil

grundlaget for den kommende

mellemskat blive det samme som

grundlaget for den nuværende top-

skat.

Da lovforslaget vurderes ikke at

have afledte virkninger for kom-

munernes medfinansiering af skat-

teloftet, fremgår det ikke af lov-

forslagets bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer finder det

positivt, at tillægsafgiften ved arv

til søskende afskaffes i 2027, men

finder, at afskaffelsen også bør

gælde gave til søskende og disses

børn i levende live. Landbrug &

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 27 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fødevarer finder det ligeledes po-

sitivt, at bundfradraget i boafgiften

hæves i 2026 og yderligere i 2029.

Landbrug & Fødevarer er også po-

sitive over for, at det almindelige

beskæftigelsesfradrag forhøjes.

Landbrug & Fødevarer havde

gerne set, at top-topskatten ikke

blev indført, da det er sandsynligt,

at denne på grund af svingende

indkomster vil ramme selvstændigt

erhvervsdrivende, uanset at dette

ikke er hensigten. Formålet med

top-topskatten er en yderligere be-

skatning af de danskere, der tjener

allermest.

Aftalepartierne bag aftalen om re-

form af personskat ønsker, at bor-

gerne kan beholde en større del af

deres løn selv, så det bedre kan be-

tale sig at arbejde og arbejde flere

timer, samtidig med at dem med

de allerhøjeste indkomster skal bi-

drage med lidt mere til fællesska-

bet.

Landbrug & Fødevarer finder, at

den foreslåede top-topskat ram-

mer uhensigtsmæssigt, da over-

skud, fx ved afståelse, af selvstæn-

dig virksomhed vil blive ramt af

denne regel. Landbrug & Fødeva-

rer finder det vigtigt at fastholde,

at beskatningen af personlig er-

hvervsdrivende og virksomhed i

selskabsform skal være på samme

niveau. Efter de nuværende be-

skatningsregler er den endelige be-

skatning af overskud af virksom-

hed stort set ens, uanset om virk-

somheden drives i selskabsform og

udloddes som udbytte, eller om

virksomheden drives i personlig

regi og medregnes til personlig

indkomst. Indføres der top-top-

skat på indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan der blive

tale om en yderligere skat på

Selvstændige med svingende ind-

komster vil med fordel kunne an-

vende virksomhedsordningen til at

udjævne indkomster over tid og

dermed til en vis grad undgå at be-

tale top-topskat.

Selvstændige med indkomst, der

overstiger den foreslåede progres-

sionsgrænse for top-topskatten,

foreslås ligesom lønmodtagere

med indkomst, der overstiger den

foreslåede progressionsgrænse for

top-topskatten, at skulle betale

top-topskat. Og både selvstændige

og lønmodtagere, der betaler den

nuværende topskat vil have fordel

af den lettelse af topskatten, der

sker ved at erstatte den nuværende

topskat på 15 pct. med en mellem-

skat på 7,5 pct. samt forhøjelsen af

beskæftigelsesfradraget.

Side 28 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomhed, der drives i personlig

regi, i forhold til virksomhed i sel-

skabsform.

Mange selvstændige erhvervsdri-

vende har mulighed for at opspare

overskud i virksomhedsordningen,

hvorfor et overskud herigennem

kan udjævne beskatningen. Det vil

fortsat være tilfældet. Desværre

finder Landbrug & Fødevarer, at

de regler om sikkerhedsstillelse og

negativ indskudskonto, der blev

indført i 2014, medfører, at der er

en del selvstændige, der ikke kan

anvende virksomhedsordningen.

Fordelen ved at anvende virksom-

hedsordningen er, at det giver mu-

lighed for at udjævne indkomster

over tid og dermed til en vis grad

undgå at betale top-topskat. Når

der ændres i personskattesystemet,

så gælder det dog al indkomst, her-

under hævning af opsparet over-

skud i virksomheden. Det gælder

både ved lempelser og stramnin-

ger.

Landbrug & Fødevarer vil gerne

opfordre til, at der indføres regler,

der sikrer, at virksomhedsresultater

ikke pålægges top-topskat.

Der bør indføres en generel undta-

gelse for personlig indkomst, der

hidrører fra hel eller delvis virk-

somhedsafståelse, samt personlig

indkomst i form af beskatning af

opsparet overskud. Landbrug &

Fødevarer forslår, at hvis indkomst

fra selvstændig virksomhed ikke

generelt undtages fra top-topskat,

bør der indføres regler, der sikrer,

at ekstraordinære indkomster eller

fx fortjeneste ved afståelse af en

virksomhed eller beskatning af op-

sparede overskud, ikke pålægges

top-topskat.

Det er ikke hensigten, at personlig

indkomst, der hidrører fra selv-

stændig erhvervsvirksomhed, skal

beskattes lempeligere end anden

personlig indkomst, fx løn.

De muligheder, som virksomheds-

ejere i dag kan anvende til at hånd-

tere den progressive beskatning af

personlig indkomst

–

herunder

muligheden for at udjævne ind-

komsten gennem anvendelse af

virksomhedsordningen - vil fortsat

være gældende.

Det indgår ikke i aftalen om re-

form af personskat, at der skal ske

justeringer af virksomhedsordnin-

gen.

Landbrug & Fødevarer finder, at

top-topskatten og fradragsloftet

for høje lønninger gør det sværere

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 29 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og potentielt dyrere for danske

virksomheder at tiltrække højtspe-

cialiserede medarbejdere med høje

lønninger fra Danmark. Landbrug

& Fødevarer finder, at det frem-

over vil være langt mere fordelag-

tigt at rekruttere udenlandsk ar-

bejdskraft, som kan komme ind

under forskerskatteordningen.

Landbrug & Fødevarer finder det

meget positivt, at tillægsboafgiften

på 25 pct. af arv mellem søskende

afskaffes, så afdødes søskendes

fremover vil have samme boaf-

giftssats som livsarvinger. Land-

brug & Fødevarer finder desværre,

at ændringen kun gælder ved arv

og ikke for gaver, herunder fx ar-

veforskud eller ved generations-

skifte af en virksomhed i levende

live. Hvis en søskende giver sin

andel af familievirksomheden til en

anden søskende, mens de begge er

i live, vil der skulle betales ind-

komstskat af gaven, medmindre

virksomhedsejeren ikke har livsar-

vinger. Forudsat, at gavegiver ikke

har livsarvinger er en sådan over-

dragelse er undergivet 15 pct. ga-

veafgift. Selvom overdragelsen er

omfattet af disse regler i boafgifts-

lovens § 22, stk. 5, vil der kunne

være en gave på den ikke erhvervs-

mæssige anvendte del af en land-

ejendom, som vil være omfattet af

indkomstskattepligt. Reglerne vil

således være til ulempe for over-

dragelse i levende live i forhold til

ved dødsfald, som vil kunne fører

til indlåsningseffekter ved generati-

onsskifte af virksomheder. Det

samme vil gælde enhver gave

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften af

arv til søskende afskaffes. Der ind-

går ikke ændringer af beskatningen

af gaver til søskende. Det falder

derudover uden for aftalen om re-

form af personskat at gennemføre

forbedringer af vilkår for generati-

onsskifte af familieejede virksom-

heder, som regeringen

–

ligesom

Landbrug & Fødevarer

–

er opta-

get af. Regeringen vil således prio-

ritere en nedsættelse af satsen for

bo- og gaveafgiften og prioritere

0,8 mia. kr. inden for rammerne af

2030-planen til et retskrav på en

skematisk model for værdiansæt-

telse.

De forbedrede vilkår for generati-

onsskifter skal gennemføres i et

andet regi end aftalen om reform

af personskat.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Side 30 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mellem søskende ud over lejlig-

hedsgaver. Det, mener Landbrug

& Fødevarer, er en forskelsbe-

handling, som vil afholde mange

fra at foretage sådanne dispositio-

ner.

Landbrug & Fødevarer finder, at

afskaffelsen af tillægsboafgiften for

søskende er et skridt i den rigtige

retning, men at § 1 bør forenkles,

så der kan ske generationsskifte til

søskende og søskendes børn, ved

arv på lige fod med livsarvinger, og

uden at differentiere mellem barn-

løse og ikke-barnløse, jf. særreglen

for barnløse, som kan generations-

skiftet en erhvervsvirksomhed til

søskendes børn og børnebørn på

lige fod med livsarvinger.

Landbrug & Fødevarer finder til-

svarende, at søskende og søsken-

des børn og børnebørn bør omfat-

tes af den gaveafgiftspligtige kreds

i § 22, så der ikke opstår indlås-

ningseffekter. Det er ydermere

Landbrug & Fødevarers opfattelse,

at de økonomiske konsekvenser

ved at udvide ligestillingen til også

at omfatte nevøer, niecer og deres

eventuelle børn vil være yderst be-

grænset.

Det indgår ikke i aftalen om re-

form af personskat at ændre på

særreglen for barnløse virksom-

hedsejere. Den i lovforslaget fore-

slåede ændring af bestemmelsen er

således alene en konsekvens af, at

den aftalte generelle afskaffelse af

tillægsboafgift for arv til søskende

overflødiggør særreglen for arv til

søskende.

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften af

arv afskaffes for afdødes søskende.

Det indgår ikke i aftalen at ændre

på reglerne for beskatning af gaver

til søskende og deres børn og bør-

nebørn.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Landbrug & Fødevarer ser gerne,

at den foreslåede afskaffelse af til-

lægsboafgiften allerede træder i

kraft fra 2025. Selvom den æn-

drede boafgift for søskende først

gælder fra 2027, må det forventes

allerede nu at medføre, at overdra-

gelser af virksomheder i levende

Det følger af aftalen om reform af

personskat, at tillægsboafgiften for

søskende afskaffes fra 2027, og at

bundfradraget i boafgiften forhø-

jes fra 2026 og yderligere fra 2029.

Side 31 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

live vil blive begrænset med hen-

blik på at afvente virksomhedseje-

rens dødsfald. Dette er efter Land-

brug & Fødevares opfattelse et po-

sitivt tiltag, at bundfradraget i bo-

afgiften hæves fra 2026. Dette sik-

rer, at der fremover skal betales ar-

veafgift af et lidt mindre beløb.

Landbrug & Fødevarer ser dog

gerne, at bundfradraget hæves alle-

rede fra 2025.

Ledernes Hovedorganisa-

tion

Lederne finder det positivt, at det

med lovforslaget foreslås at lette

personskatterne for en bred

gruppe af beskæftigede på det dan-

ske arbejdsmarked. Lederne note-

rer sig, at de enkelte elementer im-

plementeres gradvist frem mod

2030 og ser det foreneligt med ud-

viklingen i økonomien og balance-

rede offentlige finanser.

Lederne støtter tiltag, der indebæ-

rer en lavere topskat og bakker så-

ledes op om, at der med lovforsla-

get er færre, der skal betale den

nuværende topskat. Det vil forven-

teligt bidrage til et øget udbud af

højtkvalificerede medarbejdere,

som der er hårdt brug for.

Lederne havde gerne set en mere

omfattende skattereform, fx i form

af yderligere lettelser af top-skat-

ten. Lederne ønsker således, at de

foreslåede grænser for både den

nye mellemskat og topskat øges,

og at skatteprocenten nedsættes

yderligere. Lederne finder, at både

den ny topskat og mellemskatten

rammer mange private ledere og

Yderligere lempelser af topskatten

vil øge indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten. Med skat-

tereformen er der sket en afvejning

af virkningerne på indkomstfor-

skellene og og arbejdsudbuddet.

Side 32 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

specialister, hvis bidrag er drivende

for væksten i samfundet

Lederne finder, at top-topskatten

er en særskat, der kan ende med at

skade Danmarks muligheder for at

tiltrække private topledere og spe-

cialister til de danske arbejdsplad-

ser, ligesom den stort set ikke giver

noget provenu.

Partierne bag aftalen om reform af

personskat ønsker, at borgerne kan

beholde en større del af deres løn

selv, så det bedre kan betale sig at

arbejde og arbejde flere timer,

samtidig med at dem med de aller-

højeste indkomster skal bidrage

med lidt mere til fællesskabet.

Skatteniveauet i Danmark sam-

menlignet med skatteniveauet i an-

dre lande er ikke eneafgørende for

muligheden for at tiltrække private

topledere og specialister til de dan-

ske arbejdspladser.

Hertil kommer, at top-topskatten

skal ses i sammenhæng med skat-

tereformens øvrige elementer, der

indebærer en forhøjelse af beskæf-

tigelsesfradraget, en forhøjelse af

beskæftigelsesfradraget for enlige

forsørgere samt en reduktion af

topskatten for indkomster op til

750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbi-

drag). For nogle, der berøres af

top-topskatten, vil der samlet være

tale om en skattelempelse, for an-

dre en skattestigning.

Top-topskatten skønnes at have en

provenuvirkning efter tilbageløb

og adfærd på 0,6 mia. kr., hvilket

er en ikke uvæsentlig del af afta-

lens samlede provenuvirkning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Side 33 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lederne mener desuden, at der

ikke er brug for, at der indføres

endnu en personskat i et i forvejen

kompliceret skattesystem. Lederne

ønsker en forenkling.

Beregningsgrundlaget for den nu-

værende topskat og den kom-

mende mellemskat ændres ikke

grundlæggende, ligesom bereg-

ningsgrundlaget for de to nye skat-

ter, dvs. den kommende topskat

og top-topskat alene foreslås at

skulle udgøres af personlig ind-

komst, hvilket alt andet lige gør

skatteberegningen simplere.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Advo-

katrådet.

Lederne bakker op om både et hø-

jere beskæftigelsesfradrag og be-

skæftigelsesfradraget for seniorer

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har ingen bemærk-

ninger.

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ikke som sådan

bemærkninger til de foreslåede

lovændringer. Ældre Sagen konsta-

terer, at der er tale om en skattere-

form, der alene giver skattelettelser

til de erhvervsaktive

–

bortset fra

det lille antal pensionister, der be-

taler topskat.

Ældre Sagen anerkender, at der er

behov for større arbejdsudbud,

men finder, at forslaget bidrager til

at skævvride den økonomiske

Side 34 af 35

L 138 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

balance mellem dem, der aktuelt er

i arbejde, og dem, der tidligere har

været i arbejde og bidraget til op-

bygningen af velfærdssamfundet.

Ældre Sagen ser ingen spor af den

reserve til ”socialt balancerede let-

telser af personskatten”, der var

afsat i regeringens udspil til en re-

form.

Ældre Sagen har foreslået, at der

indføres et pensionistfradrag på

linje med beskæftigelsesfradraget i

form af et ligningsmæssigt fradrag

beregnet som en procent af den

skattepligtige sociale pension.

Indførelse at et pensionistfradrag

er ikke en del af aftalen om reform

af personskat og uden for ram-

merne af dette lovforslag.

Side 35 af 35