L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 137 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar

vedr. forslag til lov om ændring af lov om ar-

bejdsmiljø (indførelse af asbestautorisations-

ordning og offentliggørelse af oplysninger)

J.nr. 20235001167

–

2023-4538

JF/KEMI

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale af 30. marts

2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping. Det

drejer sig om initiativet om at indføre en autorisationsordning for asbestarbejde og

initiativet om at offentliggøre tilsyn og afgørelser om udenlandske virksomheder på

Arbejdstilsynets hjemmeside.

Herudover er formålet at give Arbejdstilsynet hjemmel til at offentliggøre oplys-

ninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder dødsulykker.

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Indførelse af autorisationsord-

ning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske

virksomheders arbejdsmiljø og udstilling af data om arbejdsulykker) har været

sendt i høring i perioden fra den 18. december 2023 til den 17. januar 2024.

Følgende er blevet hørt over lovforslaget:

Advokatrådet, Akademikerne, AM-PRO, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljø-

rådet, Arbejdsmiljørådgiverne, BL - Danmarks Almene Boliger, Brancheforenin-

gen Cirkulær, Bureau Veritas Certifikation Denmark A/S, Business Danmark,

Bruun Inspektion A/S, Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Byggeriets Uddannelser,

Bygherreforeningen, DANAK, Dancert A/S, Danmarks Frie Fagforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljøme-

dicin (DASAM), Datatilsynet, DBI Certification A/S, Det Faglige Hus, Den Ko-

operative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, DNV Business Assu-

rance Denmark A/S, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR),

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-

brugerrådet Tænk, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi-

vere, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Be-

kæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Learnmark Horsens, Lederne, Lejernes Lands-

organisation i Danmark, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parcelhusejernes

Landsforening, SMVdanmark, Teknologisk Instituts Kontrolinstans, TEKNIQ

Kvalitet ApS og Validan ApS.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der er modtaget svar fra følgende:

AM-PRO, Arbejdsmiljøklagenævnet, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Branche-

foreningen Cirkulær, Byggeriets Uddannelser, Bygherreforeningen, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, DA-fællesskabet (herefter DA), FH-siden (herefter FH), Fiber-

binder ApS, F&P Arbejdsgiver, KL, Krifa, Landbrug & Fødevarer, Learnmark Ef-

teruddannelse og Lederne.

Danske Regioner og KL har ingen bemærkninger til lovforslaget. Arbejdsmiljøkla-

genævnet henviser til organisationerne, der er repræsenteret i nævnet.

I afsnit 2 og 3 gengives de væsentligste bemærkninger fra høringsparter efterfulgt

af Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil i kursiv.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Indførelse af asbestautorisationsordning

DA og FH kan generelt tilslutte sig den foreslåede model for en autorisationsord-

ning for nedrivning af asbest. Også AM-PRO, Brancheforeningen Cirkulær, Byg-

herreforeningen, Fiberbinder, F&P og Lederne bakker generelt op om forslaget.

FH finder det vigtigt at præcisere, at Arbejdsmiljørådet i sin udtalelse lagde vægt

på, at der skal være tryghed for, at ordningen fungerer i praksis for virksomhe-

derne, men også at den

skal fungere ”i forhold til formålet med ordningen”.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af FH’s

bemærkning

tilføjet

”i forhold

til formålet med ordningen” i lovforslagets afsnit 2.1.2. om Beskæftigelsesministe-

riets overvejelser i afsnittet om Arbejdsmiljørådets udtalelse.

2.2. Offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

FH, DA, Lederne, Bygherreforeningen og Landbrug & Fødevarer er positivt stemte

over for lovforslaget og overfor, at udenlandske virksomheder kommer til at blive

omfattet af visningsordningen og dermed ligestillet med danske virksomheder.

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at FH, DA, Lederne, Bygherreforenin-

gen og Landbrug & Fødevarer bakker op om den del af forslaget, der vedrører of-

fentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø.

2.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker,

herunder arbejdsulykker med døden til følge

FH, DA og Lederne støtter forslaget om at offentliggøre oplysninger om alvorlige

arbejdsulykker, mens Landbrug & Fødevarer og Bygherreforeningen er positive

over det styrkede fokus på arbejdsulykker.

Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at FH, DA, Lederne, Bygherreforenin-

gen og Landbrug & Fødevarer bakker op om den del af forslaget, der vedrører of-

fentliggørelse af oplysninger om arbejdsulykker med det udtrykkelige formål at bi-

drage til forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og med de nødvendige tiltag for

at beskytte personoplysninger.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. Indførelse af asbestautorisationsordning

Arbejde omfattet af autorisation

Bygherreforeningen finder, at en autorisationsordning bør omhandle andet støv end

asbeststøv med den begrundelse, at asbeststøv fra renoveringsaktiviteter udgør en

mindre del af det sundhedsskadelige processtøv.

Bygherreforeningen peger på, at der med en autorisationsordning for nedrivning

kan opstå en gråzone i forhold til, hvornår noget er decideret nedrivning, eller om

det er en del af renovering/vedligehold.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at initiativet i den politiske aftale speci-

fikt vedrører en autorisationsordning for asbestarbejde, hvorfor lovforslaget om-

handler dette.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at der med den nye asbestbekendtgø-

relse, der trådte i kraft 1. juli 2023, er indført en definition af nedrivning, idet der

hermed forstås fuldstændig eller delvis fjernelse eller nedtagning af asbestholdigt

materiale. Denne definition vil blive lagt til grund for autorisationsordningen for

nedrivning af asbestholdigt materiale og dermed medvirke til at tydeliggøre, hvor-

når et asbestarbejde må anses for nedrivning.

Undtagelser fra autorisationskravet

DA støtter, at de nærmere bestemmelser vedrørende undtagelser fra autorisations-

kravet bliver fastsat i bekendtgørelsesform, og finder i den sammenhæng behov

for, at undtagelserne bliver formuleret så klart, at virksomhederne entydigt vil

kunne afgøre, om et konkret arbejde er omfattet af autorisationskrav eller ej, fx ved

angivelse af en timenorm, som det ifølge DA er kendt på andre områder i bygge-

riet.

Bygherreforeningen giver udtryk for samme holdning

og foreslår, at ”kortvarigt

nedrivningsarbejde af mindre karakter” præciseres ved en angivelse af fx

varighed

og forventet affaldsmængde. Learnmark Efteruddannelse anbefaler også en præcis

afgrænsning af undtagelser.

FH foreslår, at der udarbejdes fyldestgørende oversigter over undtagelser i asbest-

bekendtgørelsen eller i AT-asbestvejledningen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med lovforslaget lægges op til, at be-

skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastætte regler om undtagelser fra autori-

sationskravet. Undtagelserne vil derfor efterfølgende blive fastlagt i bekendtgø-

relse og beskrevet i vejledningsmateriale.

Den fagligt ansvarliges tilknytning til virksomheden

Learnmark Efteruddannelse har anført, at den fagligt ansvarliges ansættelsesfor-

hold bør sikres ved ansættelse på funktionærlignende vilkår med et minimum antal

timer ugentligt, fx 30 timer.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH-siden mener, at den fagligt ansvarlige skal have et væsentligt tilknytningsfor-

hold til virksomheden svarende til mindst 25 timer pr. uge og som hermed vil være

på niveau med Sikkerhedsstyrelsens krav til eksisterende autorisationskrævende ar-

bejde.

DA finder, at det i høj grad er hensigtsmæssigt, at lovforslaget åbner for, at den

fagligt ansvarlige kan være tilknyttet den autoriserede virksomhed på andre måder

end som ansat. Det skyldes især, at arbejde med at fjerne asbest for langt de fleste

virksomheder er en mindre del af opgaveporteføljen, og derved adskiller det sig fra

andre autorisationsbelagte arbejder som VVS- og elinstallatørarbejde, hvor virk-

somhederne helt overvejende kun udfører det autorisationsbelagte arbejde. Med as-

bestautorisationsordningen er der ifølge DA behov for, at virksomhederne får flek-

sibilitet med hensyn til, hvordan den fagligt ansvarlige kan være tilknyttet. DA fo-

reslår i den sammenhæng, at den timenorm, der skal gælde for tilknytningen, fast-

sættes så én faglig ansvarlig kan dække mere end én virksomhed. DA-fælleskabet

er opmærksom på, at der lægges op til en dispensationsordning, men finder behov

for, at der mere direkte gives mulighed for, at en fagligt ansvarlig kan dække to el-

ler flere virksomheder.

Learnmark Efteruddannelse mener, at der bør fastsættes regler for, hvor længe en

fagligt ansvarlig må være fraværende i virksomheden, fx ved længerevarende syg-

dom eller barsel.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget lægger op til, at hvis den fag-

ligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden som ansat, vil vedkommende skulle være

ansat med et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse.

Hvis den fagligt ansvarlige er omfattet af funktionærloven, vil det være funktionær-

lovens opsigelsesvarsel, der gælder for den fagligt ansvarlige, idet den fagligt an-

svarlige i så fald ikke kan stilles ringere, end funktionærloven foreskriver. Hvorvidt

den fagligt ansvarlige er omfattet af funktionærloven, skal afgøres efter funktio-

nærlovens regler om dennes anvendelsesområde.

Lovforslaget lægger op til, at der efter bemyndigelse fastsættes regler om, at virk-

somhedens fagligt ansvarlige skal være tilknyttet virksomheden et minimum antal

timer pr. uge inden for virksomhedens normale forretningstid. Det er også hensig-

ten, at der vil blive fastsat regler om mulig dispensation fra tilknytningskravet, hvis

særlige forhold gør sig gældende, og hvis omfanget af autorisationskrævende op-

gaver i virksomheden ikke nødvendiggør, at den fagligt ansvarlige er tilknyttet

virksomheden i så mange timer ugentligt. Dispensationsadgangen vil muliggøre, at

en virksomhed kan få dispensation til at have den fagligt ansvarlige tilknyttet i

færre timer end det fastsatte timeantal afhængigt af fx omfanget og frekvensen af

virksomhedens autorisationskrævende asbestarbejde. Hvis den samme fagligt an-

svarlige er tilknyttet en anden virksomhed som fagligt ansvarlig, vil denne virksom-

hed også kunne søge om dispensation. Ved behandlingen af ansøgning om dispen-

sation vil indgå en vurdering af, om den fagligt ansvarlige vil kunne varetage sine

opgaver som fagligt ansvarlig i virksomheden inden for det timeantal, der søges

om dispensation til.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til den fagligt ansvarliges fravær i virksomheden som følge af barsel eller

sygdom lægger lovforslaget op til, at der vil blive fastsat regler om, at der vil

kunne meddeles dispensation fra kravet om, at virksomheden har en fagligt ansvar-

lig tilknyttet, herunder om varigheden af en sådan dispensation. Formålet med

denne dispensationsmulighed er, at der skal kunne tages højde for de forskellige si-

tuationer, hvor en virksomhed vil kunne blive uden en fagligt ansvarlig. Dette vil fx

kunne blive tilfældet, hvis den fagligt ansvarlige er på barsel, er fratrådt, er længe-

revarende sygemeldt, er afgået ved døden mv., eller i tilfælde hvor den person, der

er tiltænkt at skulle overtage efter en afgående fagligt ansvarlig, ikke har den nød-

vendige uddannelse. Det er hensigten, at virksomheden i disse situationer vil skulle

have mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tidsbegrænset dispensation fra

kravet om en fagligt ansvarlig, således at virksomheden midlertidigt vil kunne vide-

reføre virksomhedens autorisation uden en fagligt ansvarlig.

Den fagligt ansvarliges rolle og opgaver

DA finder i forhold til lovforslagets § 49 e, stk. 6, at det giver anledning til uklar-

hed, når det fremgår, at den fagligt ansvarlige med ordningen vil kunne få til op-

gave

”…at skulle sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med

regler,

hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv…” –

da dette er ar-

bejdsgiverpligt, og særligt da det i næste afsnit netop understreges, at denne opgave

arbejdsgivers pligt. DA foreslår, at den pågældende sætning udgår.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er hensigten, at bemyndigelsen i lov-

forslagets § 49 e, stk. 6, anvendes til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges

opgaver, fx at sikre, at opgaverne med nedrivning af asbestholdige materialer be-

mandes korrekt ud fra medarbejdernes erfaring med opgaverne, at medarbejderne

instrueres tilstrækkeligt, at der udføres det nødvendige tilsyn med arbejdets udfø-

relse, og at arbejdet udføres i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledel-

sessystem. Det er også hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at den fag-

ligt ansvarlige skal sørge for, at virksomhedens autorisationskrævende arbejde ud-

føres i overensstemmelse med de specifikke regler, hvis sigte specifikt er at beskytte

mod udsættelse for asbeststøv. Det vil typisk være reglerne i asbestbekendtgørel-

sen. Der er ikke tale om, at den fagligt ansvarlige skal have det juridiske ansvar

for, at de specifikke arbejdsmiljøregler overholdes, idet det fortsat er arbejdsgive-

rens ansvar.

Beskæftigelsesministeriet har

på baggrund af DA’s bemærkning fundet anledning

til at præcisere i lovforslagets bemærkninger, at der ikke er tale om, at den fagligt

ansvarlige skal have det juridiske ansvar for, at arbejdsmiljøregler overholdes ved

udførelse af autorisationskrævende arbejde.

Learnmark Efteruddannelse mener, at det bør sikres, at den fagligt ansvarlige har

prokura og således ret til at indkøbe nødvendigt sikkerhedsudstyr på virksomhe-

dens vegne. Learnmark Efteruddannelse henviser desuden til lovforslagets § 49 g,

stk. 1, og spørger til regler for indlejet arbejdskraft, ansvar, uddannelse, indlejeaf-

tale m.m. Endelig stiller Learnmark Efteruddannelse spørgsmål til, hvor mange

medarbejdere der skal være pr. fagligt ansvarlig i en virksomhed.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at selv om den fagligt ansvarlige skal have de

nødvendige beføjelser for at kunne varetage sine opgaver, er det ikke hensigten,

bemyndigelsen skal anvendes til at give den fagligt ansvarlige ret til at disponere

økonomisk på vegne af virksomheden. Dette skal også ses i sammenhæng med, at

det overordnede ansvar for, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt, påhviler virksomheden og ikke den fagligt ansvarlige. Endvidere

har den fagligt ansvarlige i Sikkerhedsstyrelsens andre autorisationsordninger ikke

prokura, og Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der er anledning til at gå vi-

dere i forhold til den fagligt ansvarliges beføjelser i forhold til autorisationsord-

ning for nedrivning af asbest.

Arbejdsmiljølovgivningens regler om arbejdsgiverens ansvar i forbindelse med

indlejet arbejdskraft vil gælde uændret ved indførelse af en autorisationsordning.

Beskæftigelsesministeriet forventer, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om

virksomhedens kvalitetsledelsessystem vil blive anvendt til at fastsætte, hvilke ele-

menter der skal indgå i kvalitetsledelsessystemet, herunder om indlejning af perso-

nale.

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at lovforslaget lægger op til, at der fastsættes

regler om, at autorisation er betinget af, at virksomheden har mindst én fagligt an-

svarlig tilknyttet virksomheden. Det vil være op til den enkelte virksomhed at vur-

dere, hvorvidt der er behov for en eller flere fagligt ansvarlige for, at virksomhe-

den kan leve op til kravene for autorisationen og efterleve kvalitetsledelsessystemet

i praksis.

Fiberbinder foreslår, at den fagligt ansvarlige som minimum skal sikre, at enhver

slutrengøring er udført tilfredsstillede, og at den fagligt ansvarlige skal sørge for, at

det er rådgiver/tilsyn, der frigiver områder til efterfølgende håndværkere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med lovforslaget ikke er lagt op til at

indføre et specifikt krav om frigivelse af et arbejdssted til efterfølgende håndvær-

kere. Det følger af reglerne i asbestbekendtgørelsen, at der før afslutning af et as-

bestarbejde skal foretages grundig slutrengøring og ved indendørs asbestarbejde

tillige grundig udluftning.

Uddannelse

FH finder, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at der ikke lempes på gæl-

dende krav om asbestuddannelse ved indvendig nedtagning af indpakket asbesthol-

digt isoleringsmateriale og al anden indvendig nedrivning.

Learnmark Efteruddannelse finder, at uddannelseskravet bør gælde ved alt asbest-

arbejde, og at der bør indføres en lovpligtig ajourføring af den lovpligtige uddan-

nelse ved fx et 1-dags ajourføringskursus hvert 4. år. Learnsmark Efteruddannelse

oplyser, at der ikke findes en erhvervsuddannelse (EUD-uddannelse), der indehol-

der asbestuddannelse, kun nedriveruddannelsen som er en brancheuddannelse.

Learnmark Efteruddannelse finder endvidere, at den fagligt ansvarlige bør have be-

stået et tillægskursus på minimum 3-4 dage ud over den gældende asbestuddan-

nelse.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Byggeriets Uddannelser finder det positivt, at erhvervsuddannelse og arbejdsmar-

kedsuddannelser konkret er nævnt i lovforslaget som uddannelser til tilvejebrin-

gelse af de nødvendige kompetencer.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på gældende ud-

dannelseskrav for nedrivning af indvendigt anvendt asbest. Beskæftigelsesministe-

riet finder derfor ikke behov for, som foreslået af FH, at uddybe yderligere i lovbe-

mærkningerne, at der ikke lempes på gældende uddannelseskrav.

Med arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 blev det politisk aftalt, at mulighederne for

at sidestille regler og praksis omkring indvendigt og udvendigt asbestarbejde un-

dersøges og drøftes med arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår overvejelserne

om at sidestille uddannelseskravet ved indvendigt og udvendigt arbejde under au-

torisationsordningen kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at der allerede er hjem-

mel hertil i arbejdsmiljøloven, hvorfor det alene vil kræve ændring af en bekendt-

gørelse, og derfor omhandler lovforslaget ikke dette. En sidestilling vil derimod

skulle vurderes i forbindelse med det kommende bekendtgørelsesarbejde.

Beskæftigelsesministeriet har ikke en forventning om i kommende bekendtgørelse

at indføre et krav om tilbagevendende ajourføring af en ansats 4-dages asbestud-

dannelse (AMU-kursus). Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige

uddannelser indeholder ikke et sådant krav for nogle af de mange forskellige kræ-

vede uddannelser, og Beskæftigelsesministeriet finder ikke grundlag for at kræve

det for asbestuddannelsen.

I lovforslaget er der i skønnet af de økonomiske konsekvenser regnet med, at den

fagligt ansvarlige skal have et AMU-kursus af to dages varighed som overbygning

til den eksisterende 4-dages asbestuddannelse. Uddannelsens varighed vil med ind-

dragelse af det faglige uddannelsesudvalg blive fastsat i regi af Styrelsen for Ud-

dannelse og Kvalitet.

Kvalitetsledelsessystemet

Fiberbinder påpeger, at der på asbestområdet er en række særlige hensyn til både

nærmiljø og efterfølgende håndværkere og til vidensdeling mellem faggrupper,

som ikke er til stede på kloakmesterområdet, men som bør inddrages i den foreslå-

ede autorisationsordning. Fiberbinder foreslår derfor konkret, at det bør fremgå, at

kvalitetsledelsessystemet som minimum skal indeholde dokumentation for, hvem

der har frigivet et asbestsaneret område til efterfølgende håndværkere, samt at de

data i kvalitetsledelsessystemet, som er relevante for efterfølgende håndværkere/ar-

bejdstagere at kende, også skal deles med de efterfølgende håndværkere/arbejdsgi-

vere, så de kan vurdere arbejdsmiljøet og træffe deres forholdsregler. Fiberbinder

foreslår endvidere, at de autoriserede virksomheders egenkontrol som minimum

skal dokumentere, at der til enhver tid er minimal risiko for nærmiljø og for efter-

følgende håndværkere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med kvalitetsledelsessystemet er,

at det skal understøtte virksomhedens egenkontrol og understøtte, at arbejdet udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det vil være en forudsætning

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for at opnå autorisation, at virksomheden har et kvalitetsledelsessystem, der god-

kendes og efterprøves af en uafhængig kontrolinstans. Det er hensigten, at kvali-

tetsledelsessystemet bl.a. skal have til formål at fungere som virksomhedens egen-

kontrolsystem i forbindelse med virksomhedens udførelse af autorisationskrævende

asbestarbejde og dermed medvirke til at sikre, at kravene til udførelse af asbestar-

bejde overholdes. Kvalitetsledelsessystemet vil eksempelvis skulle indeholde oplys-

ninger om virksomhedens organisation, kompetenceforhold og beføjelser, beman-

ding af opgaver og dokumentation for udført arbejde. Lovforslaget lægger op til at

bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om en virksomheds

kvalitetsledelsessystem.

Det er med lovforslaget ikke lagt op til at indføre et krav om at pålægge en virk-

somhed at dele viden registreret i virksomhedens kvalitetsledelsessystem med an-

dre virksomheder. Der gælder allerede arbejdsmiljøregler om en bygherres pligt til

koordinering under bygge- og anlægsarbejde, når der er to eller flere arbejdsgi-

vere på byggepladsen, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter.

Kontrolinstans

DA finder, at der ligger en ubegrundet mistænkeliggørelse af certificeringsvirk-

somheder ved, at der i lovforslagets bemærkninger angives, at virksomhederne mu-

ligvis ikke er upartiske, og tilføjer, at det er de pågældende altid givet deres struk-

tur og organisation. DA foreslår, at den pågældende sætning udgår.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger refereres

til, at formålet med en kontrolinstans, altså en uafhængig tredjepartskontrol, er at

give en upartisk og kompetent vurdering af en virksomheds kvalitetsledelsessystem.

Det er, som det fremgår af lovbemærkningerne, i øvrigt hensigten via bemyndigelse

af fastsætte regler om kontrolinstansens udøvelse af virksomhed, herunder fx krav

om upartiskhed i udførelse af funktionen som kontrolinstans. Et krav om upartisk-

hed vil svare til Sikkerhedsstyrelsens krav til en kontrolinstans på bl.a. kloakinstal-

lationsområdet. Beskæftigelsesministeriet finder på den baggrund ikke anledning

til at

lade ordet ”upartisk” udgå af lovbemærkningerne.

Tilsyn

FH finder det vigtigt, at der sikres klarhed om arbejdsdelingen mellem tilsynsmyn-

dighederne og udtrykker tilfredshed med, at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at

asbestarbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at virk-

somhederne har den nødvendige autorisation. FH finder det endvidere afgørende, at

Arbejdstilsynet reagerer, hvis arbejdet udføres i strid med reglerne om autorisation

eller reglerne i asbestbekendtgørelsen, og træffer passende sanktion, hvis det er på-

krævet.

Beskæftigelsesministeriet finder det også vigtigt, at der er klarhed om arbejdsdelin-

gen mellem de involverede myndigheder, hvilket der vil blive taget højde for i di-

verse kommunikationsmateriale om ordningen. I forhold til myndighedstilsynet

med asbestautorisation vil Arbejdstilsynet som hidtil kunne reagere over for virk-

somheder, der overtræder arbejdsmiljølovgivningen, herunder asbestbekendtgørel-

sen. Lovforslaget indfører også hjemmel for Arbejdstilsynet til at reagere over for

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

virksomheder, der uberettiget udfører autorisationskrævende asbestarbejde. Sik-

kerhedsstyrelsen vil bl.a. skulle føre tilsyn med, om betingelserne for autorisation

er opfyldt.

Udenlandske virksomheder og udenlandske fagligt ansvarlige

Learnmark Efteruddannelse efterspørger regler for udenlandske virksomheders ret

til at udføre autorisationskrævende arbejde i Danmark, og hvilke kvalifikationskrav

der vil gælde for udenlandske og for EU-borgere, der ønsker at udføre autorisati-

onskrævende arbejde i Danmark som ansat i en ikke dansk EU/EØS-virksomhed.

DA refererer til lovforlagets bemærkninger til § 49 m, om at udenlandske virksom-

heder (EU-lande og aftale-lande), der vil opnå autorisation, ikke vil skulle indsende

dokumentation til Sikkerhedsstyrelsen for godkendelse af deres kvalitetsledelsessy-

stem. På tilsvarende måde vil der ikke gælde krav til den fagligt ansvarliges uddan-

nelse, men i stedet være en konkret vurdering af vedkommendes kvalifikationer.

DA er bekendt med de EU-retlige krav, der gælder på området, men påpeger nød-

vendigheden af, at myndighederne på alle måde sikrer, at der ikke gives udenland-

ske virksomheder nogen lempeligere adgang til at fjerne asbest end det, som vil

gælde danske virksomheder.

FH finder det yderst problematisk, at forslaget indebærer, at udenlandske virksom-

heder i visse situationer ikke kan gives afslag på autorisation, når de skal udføre ar-

bejde, der ellers kræver autorisation i Danmark. Ligeledes finder FH det problema-

tisk, at udenlandske personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt

ansvarlig, vil kunne undtages kravet om at have gennemført en kompetencegivende

uddannelse for fagligt ansvarlige, og at tjenesteydelsesdirektivet herved fortolkes

unødigt stramt. FH finder, at lovforslaget giver lempeligere vilkår for udenlandske

tjenesteydere, der skal nedrive asbest, og personer, der skal virke som fagligt an-

svarlige under nedrivningen af asbest, skaber unfair konkurrence for danske virk-

somheder og beskæftigede, og at dette vil undergrave bl.a. princippet om lighed.

FH påpeger desuden, at det nye asbestdirektiv bl.a. fastsætter krav om godkendelse

[certificering] af virksomheder, som arbejder med nedrivning og asbestrenovering

og at de danske krav vedr. autorisation ved nedrivning af asbest også i det lys er

proportionale, og skal gælde lige for såvel danske som udenlandske virksomheder

og personer.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de regler, der forventes fastsat efter bemyn-

digelsen i lovforslagets § 49 m, i forhold virksomheder, der er etableret i et

EU/EØS-land, der på midlertidig eller fast basis agter at udføre autorisationskræ-

vende nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, og i forhold til EU/EØS-

borgere, der på midlertidig eller fast basis agter at udøve erhverv som fagligt an-

svarlig i Danmark, vil have til formål at sikre overensstemmelse med servicedirek-

tivet og anerkendelsesdirektivet.

Formålet med servicedirektivet er at reducere hindringer for, at tjenesteydere kan

levere tjenesteydelser i andre medlemsstater, end der hvor de er etableret. Aner-

kendelsesdirektivet bygger på et princip om, at en EU-borger er kvalificeret til at

udøve et erhverv i et andet EU-land, hvis vedkommende er kvalificeret til at udøve

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

erhvervet i sit hjemland. De regler, der forventes fastsat efter bemyndigelsen i lov-

forslagets § 49 m, og som vil have til formål at sikre overensstemmelse med ser-

vicedirektivet og anerkendelsesdirektivet, vil derfor omhandle de krav, som virk-

somheder og fagligt ansvarlige fra andre EU/EØS-lande vil skulle leve op til. Reg-

lerne vil skelne imellem virksomheder og fagligt ansvarlige, der agter at etablere

sig i Danmark, og virksomheder og fagligt ansvarlige, der midlertidigt eller lejlig-

hedsvist kommer til Danmark for at udøve deres erhverv.

Der forventes bl.a. fastsat krav til virksomhedernes kvalitetsledelsessystem, og om

Sikkerhedsstyrelsens og kontrolinstansens godkendelse heraf samt løbende efter-

prøvning. For virksomheder, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som mid-

lertidigt ønsker at udbyde tjenesteydelser i Danmark inden for nedrivning af as-

bestholdigt materiale, forventes kravet om et godkendt kvalitetsledelsessystem at

kunne opfyldes ved, at virksomheden over for Sikkerhedsstyrelsen oplyser, hvordan

virksomheden sikrer, at arbejdet udføres efter gældende bestemmelser, hvordan fejl

forebygges mv.

Der forventes også fastsat krav til personer, der på fast eller midlertidig basis ag-

ter at udøve erhverv som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed inden for as-

bestarbejde i Danmark, og er statsborgere i et EU/EØS-land.

Der forventes bl.a. fastsat regler om den dokumentation, som den, der ønsker at

etablere sig som fagligt ansvarlig i Danmark, skal vedlægge sin ansøgning om at

blive godkendt, herunder om erhvervserfaring som fagligt ansvarlig og relevant

uddannelse. Det forventes også at blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i

visse tilfælde kan kræve, at ansøgeren består en egnethedsprøve.

For personer, der midlertidigt agter at udøve erhverv i Danmark som fagligt an-

svarlig, forventes der fastsat regler om skriftlig anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen,

inden erhvervsudøvelsen, herunder om den dokumentation, der skal vedlægges. Det

forventes bl.a. at dreje sig om attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i et

EU/EØS-land, for dér at udøve virksomhed som fagligt ansvarlig inden for nedriv-

ning af asbestholdigt materiale, og bevis for anmelderens erhvervsmæssige kvalifi-

kationer.

Der forventes også at blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kontrol-

lere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første

gang midlertidigt udøver erhverv som fagligt ansvarlig i Danmark. Der forventes

endvidere fastsat regler om, at hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens

faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark for fagligt an-

svarlige, skal den pågældende over for Sikkerhedsstyrelsen bevise, at vedkom-

mende har erhvervet den manglende viden eller kompetence, og at Sikkerhedssty-

relsen kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve.

Reglerne forventes at svare til de gældende regler på Sikkerhedsstyrelsens andre

autorisationsområder, og det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det både

vil sikre, at der ikke gives udenlandske virksomheder og personer lempeligere ad-

gang til nedrivning af asbest i Danmark, og sikre overensstemmelse med de nævnte

direktiver.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet er som følge af de modtagne høringssvar blevet opmærk-

som på, at bemærkningerne til § 49 m i udkastet til lovforslag ikke er fyldestgø-

rende og i et vist omfang misvisende. Beskæftigelsesministeriet har derfor omskre-

vet bemærkningerne til § 49 m.

Gensidig anerkendelse af kvalifikationer

FH bemærker, at det er beskæftigelsesministeren, der skal fastsætte regler om de

fagligt ansvarliges uddannelse. FH mener derfor, det er ulogisk, at det er erhvervs-

ministeren, der skal fastsætte regler for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner, dvs. regler for (udlændinges) afgivelse af kravene om uddannelse. FH hen-

viser til, at de nuværende regler om gensidig anerkendelse vedr. arbejdsmiljø er ud-

stedt af beskæftigelsesministeren, jf. bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet.

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at det administrativt er hensigtsmæssigt, at

det er Sikkerhedsstyrelsen, der skal godkende, at en fagligt ansvarlig med kvalifi-

kationer erhvervet i udlandet kan udføre hvervet som fagligt ansvarlig i Danmark.

Dette er også tilfældet for de øvrige autorisationsordninger, der administreres af

Sikkerhedsstyrelsen, og på den måde vil hele administrationen af ordningen være

samlet hos én myndighed. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at reglerne

herom bør fastsættes af erhvervsministeren.

Bortfald af den fagligt ansvarliges godkendelse

FH anfører, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at bortfald af godkendelse

som fagligt ansvarlig kan ske, hvis ansøgerne i stilling eller hverv har udvist et så-

dan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på

forsvarlig måde.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med ordningen foreslås mulighed for at

give afslag på en ansøgning som fagligt ansvarlig, såfremt ansøgeren i stilling el-

ler hverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, der begrunder en nærliggende fare

for misbrug af stillingen som fagligt ansvarlig. Det er derimod ikke hensigten, at en

godkendelse som fagligt ansvarlig skal kunne bortfalde, da det ikke er den fagligt

ansvarlige men derimod den autoriserede virksomhed, der er ansvarlig for, at reg-

lerne om autorisation og reglerne om asbest overholdes.

Afslag på autorisation

DA foreslår i forhold til lovforslagets § 49 e, stk. 4, at når Sikkerhedsstyrelsen i

forbindelse med behandling af ansøgning om autorisation vil skulle se på forhold,

der er pådømt inden for de sidste 3 år forud for ansøgningen, skal dette først gælde

forhold om overtrædelser fra tidspunktet for ordningens ikrafttræden og fremefter.

I modsat fald vil det efter DA-fællesskabets opfattelse udgøre en retssikkerheds-

mæssig utilfredsstillende situation,

da virksomhederne kan få en ”mer-straf” for en

overtrædelse begået år før autorisationsreglerne om fjernelse af asbest blev til.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at straffeforhold, der ligger 3 år forud

for indgivelsesdatoen for ansøgning om autorisation ikke pr. automatik vil medføre

afslag på autorisation. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der skal gi-

ves afslag på ansøgning om autorisation, og i den vurdering vil oplysninger om

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

straffeforhold 3 år forud for ansøgningens indgivelsesdato være en del af denne

vurdering. Ved vurderingen vil proportionalitetsprincippet skulle iagttages.

FH anfører, at straf om arbejdsmiljø som udgangspunkt vedrører virksomheder og

ikke personer. FH lægger vægt på, at kravet om dokumentation for ikke at være

straffet også vil omfatte personer, der har virket som selvstændige (virksomheder

uden ansatte).

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er hensigten, at det, uanset om de øv-

rige betingelser for at opnå autorisation skulle være opfyldt, efter en konkret vur-

dering vil være muligt at meddele afslag på ansøgning i tilfælde, hvor ansøgeren i

udlandet er dømt for strafbart forhold eller såfremt ansøgeren har udvist en sådan

adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på for-

svarlig måde. Dette vil gælde uanset, om ansøgeren er en virksomhed eller en en-

keltmandsvirksomhed.

Udførelse af asbestarbejde

Learnmark Efteruddannelse fremsætter to konkrete forslag til, hvordan asbestar-

bejde bør udføres i forhold til grundig udluftning og rengøring.

Learnmark Efteruddannelse har desuden ønsker til kvalifikationskrav for personer

og virksomheder, der udfører asbestarbejde, der ikke er omfattet af autorisations-

ordningen eller undtaget krav om autorisation.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvordan asbestarbejde i

praksis bør udføres, ligger uden for rammerne af lovforslaget. Det samme er tilfæl-

det i forhold til kvalifikationskrav til personer og virksomheder, der udfører asbest-

arbejde, der ikke er omfattet af autorisationsordningen, eller som er undtaget krav

om autorisation.

Straf

DA bemærker, at det fremgår af forslaget til ny § 82 b, at der vil være direkte bø-

destraf ved arbejde med asbestnedrivning uden autorisation, og at det efter forsla-

get også skal gælde, selvom det ikke sker forsætligt eller uagtsomt.

DA finder behov for at tage højde for den situation, at en virksomhed under en re-

noveringsopgave eller lign. fjerner bygningsmaterialer - der på trods af, at alle ri-

melige foranstaltninger er truffet - alligevel viser sig at indeholde asbest. DA oply-

ser, at det særligt er med tanke på, hvor udbredt en anvendelse asbest har haft gen-

nem mange årtier i mange typer byggematerialer, og hvor det aldrig kan udelukkes,

at man uforvarende fjerner materiale, der viser sig at have indhold af asbest.

DA foreslår derfor, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, subsidiært af lovbe-

mærkningerne, at der ikke pålægges bødeansvar i de tilfælde, hvor en virksomhed

kan dokumentere, at den på trods af at alle rimelige foranstaltninger er truffet, alli-

gevel uforvarende har nedtaget asbestholdigt materiale uden forinden at have op-

nået autorisation.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med forslagets § 82 b, stk. 3, hvor-

efter der kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, er at arbejdsgiveren i per-

sonligt ejede virksomheder skal kunne ifalde et strafansvar under samme betingel-

ser, som gælder for arbejdsgivere, der er juridiske personer. Det bemærkes endvi-

dere, at § 82 b, stk. 3, vurderes at få et meget begrænset anvendelsesområde, idet

det vurderes, at manglende autorisation i langt de fleste tilfælde vil kunne tilregnes

arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed som forsætligt eller uagtsomt, hvor-

efter § 82 b, stk. 1, finder anvendelse.

Til DA’s forslag om, at det i straffebestemmelsen

eller i lovbemærkningerne bør til-

føjes, at der ikke pålægges bødeansvar i de tilfælde, hvor en virksomhed kan doku-

mentere, at den på trods af at alle rimelige foranstaltninger er truffet, alligevel

uforvarende har nedtaget asbestholdigt materiale uden forinden at have opnået au-

torisation, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at skadevirkningerne ved udsæt-

telse for asbeststøv er så alvorlige, at der ikke ses at være grundlag for på forhånd

at formulere en generel undtagelse fra straf i arbejdsmiljøloven ved manglende au-

torisation, hvis asbestarbejde, der er autorisationskrævende, har fundet sted, men

uden at der er opnået autorisation forinden. Beskæftigelsesministeriet bemærker

videre, at straffen vil kunne skærpes, nedsættes eller bortfalde efter de almindelige

regler i straffeloven.

Den konkrete fastsættelse af straffen vil derfor i øvrigt bero på domstolenes vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almin-

delige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

FH bemærker, at de lægger vægt på, at straf har en reel præventiv effekt, og at en

grundbøde på 30.000 kr. under nogle omstændigheder formodentlig ikke vil have

en afskrækkende virkning. FH mener derfor, at mulighed for større bøder og en

reel risiko for at blive frataget autorisation kan gøre en forskel, og at dette bør

fremgå af lovbemærkningerne. FH støtter, at bøder forhøjes efter deres grovhed, og

finder, at brud på regler om autorisation ved nedrivning af asbest generelt bør be-

tragtes som en grov overtrædelse, idet asbest giver en direkte og alvorlig fare for de

ansattes helbred. FH bemærker videre, at der er tale om autoriserede virksomheder

og særligt fagligt ansvarlige, som må og kan forventes at have særlig indsigt og

kompetence i håndtering af arbejde med nedrivning af asbest, og hvorfor aktørerne

således må forventes at kende deres pligter.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslagets udgangspunkt for strafniveau på

30.000 kr. for erhvervsdrivende findes passende, idet principperne for niveauets

fastsættelse læner sig op af de principper, der er for fastsættelsen af bødeniveauet

for manglende autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som hører

under Sikkerhedsstyrelsens område. Med forslagets § 82 b, stk. 2, er der taget

højde for, at der ved straffens udmåling skal lægges vægt på overtrædelsens grov-

hed, herunder især arbejdets varighed, opgavens kompleksitet eller at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel. Omkring frata-

gelse af autorisation henviser Beskæftigelsesministeriet til bemyndigelsen i lov-

forslagets § 49 j, stk. 4, hvorefter der forventes fastsat regler om, i hvilke tilfælde

Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en virksomheds autorisation.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Learnmark Efteruddannelse har til § 82 b, stk. 1, spurgt, om det både er den udfø-

rende ansatte, den faglige ansvarlige samt arbejdsgiver, der kan straffes med bøde?

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det er virksomheden

–

uanset om virksomhe-

den udgør en juridisk person, fx et aktieselskab, eller en personligt ejet virksomhed

–

som skal sørge for autorisation forud for det autorisationskrævende arbejde. Det

betyder, at det også er virksomheden som sådan, og ikke de ansatte, som straffean-

svaret rettes mod.

Udveksling af oplysninger mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen

FH foreslår, at det fremgår af lovbemærkningerne, at dataudvekslingen mellem Ar-

bejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen også omfatter oplysninger, der er relevante for

ansøgning, tilbagekaldelse af autorisation samt efterprøvning af virksomheders

kvalitetsledelsessystem, herunder manglende asbestanmeldelse eller anden grov

gentagende forsømmelighed ved udførelsen af asbestarbejde samt andet nedriv-

ningsarbejde.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det i lovforslaget forudsættes, at der vil

skulle udarbejdes samarbejdsaftale og dataudvekslingsaftale mellem myndighe-

derne med henblik på bl.a. deling af oplysninger om fx autoriserede virksomheder,

som viser sig ikke at overholde de gældende regler om asbestarbejde. Samarbejds-

aftale og dataudvekslingsaftale vil skulle omfatte alle de oplysninger, som Sikker-

hedsstyrelsen har brug for til sin administration af autorisationsordningen.

Ikrafttrædelsestidspunkt for autorisationsordningen

DA tilslutter sig lovforslagets § 2, stk. 2, om, at tidspunktet for ikrafttrædelse af be-

stemmelserne vedrørende autorisationsordningen for nedrivning af asbest fastsæt-

tes af beskæftigelsesministeren (ved bekendtgørelse). DA vurderer, det er helt nød-

vendigt for at opnå sikkerhed for en realistisk implementering af ordningen.

BL - Danmarks Almene Boliger gør opmærksom på, at det er afgørende, at der sik-

res den nødvendige kapacitet omkring de nye regler, så det undgås, at der skabes

uhensigtsmæssige flaskehalse. Herunder at der er ressourcer til, at virksomheder

opnår autorisation i tide.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at virksomheder, der ønsker at udføre

autorisationskrævende arbejde, skal have tid til at indrette sig på de nye regler,

herunder tid til at gennemføre den nødvendige uddannelse, opbygge det påkrævede

kvalitetsledelsessystem og ansøge om autorisation. Derfor er der lagt op til, at

kravet om autorisation først skal træde i kraft efter en overgangsperiode på mini-

mum 6 måneder efter ikrafttrædelse af reglerne om kvalitetsledelsessystem, god-

kendelse af fagligt ansvarlig, ansøgning om autorisation mv. Derudover er der lagt

op til, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte datoen for ikrafttræ-

delse af de bestemmelser i lovforslaget, der vedrører autorisationsordningen, i en

bekendtgørelse. På den måde kan der også tages højde for eventuelle vanskelighe-

der med fx udvikling af uddannelse eller IT-udvikling.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

DA foreslår, at de økonomiske konsekvensberegninger opdateres. DA-fællesskabet

vurderer, at op mod 4.500 virksomheder vil søge om autorisation, at 20-25.000 an-

satte vil skulle gennemføre den gældende arbejdsmiljøfaglige uddannelse, og at der

vil skulle uddannes op til 4.500 fagligt ansvarlige. DA-fællesskabet fremhæver, at

der i lovforslagets bemærkninger nævnes en to dages uddannelse som fagligt an-

svarlig og ikke kun én dag, som det ifølge DA-fællesskabet var forudsat i drøftel-

serne med Arbejdstilsynet. DA-fællesskabet begrunder også forslaget om opdate-

ring af økonomien med, at et stort antal ansatte, der i dag er beskæftiget med ud-

vendigt asbestarbejde, vil skulle have uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdstilsynet som grundlag for lovforsla-

get har skønnet, at ca. 400 virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen

(mest nedrivningsvirksomheder, men også andre fx større tømrervirksomheder) vil

ansøge om autorisation efter den nye lovgivning. Tallet er skønnet ud fra, at der i

dag (2023) er ca. 250 virksomheder, der anmelder asbestarbejde til Arbejdstilsynet

samt en forventning om, at yderligere ca. 150 nedrivnings- og tømrervirksomheder

vil søge om autorisation pga., at ordningen indbefatter nedrivning af cementbølge-

tage. Da området er bredt og virksomhedernes adfærd svær at forudsige, er det be-

hæftet med en usikkerhed at skønne, hvor mange virksomheder, der vil lade sig au-

torisere. Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at DA skønner, at væsentligt flere

virksomheder vil lade sig autorisere, hvilket også indgik i Arbejdstilsynets drøftel-

ser med arbejdsmarkedets parter forud for lovforslaget. Beskæftigelsesministeriet

finder ikke grundlag for at opdatere de økonomiske konsekvensberegninger.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det forslag, som Arbejdstilsynet præsente-

rede for arbejdsmarkedet parter til drøftelse forud for lovforslaget, opererede med

en to dages uddannelse som overbygning til den eksisterende fire dages asbestud-

dannelse (AMU-uddannelse), ligesom det er forudsat i Beskæftigelsesministeriets

økonomiske konsekvensberegninger i lovforslaget.

For så vidt angår overvejelserne om under autorisationsordningen at sidestille ud-

dannelseskravet ved arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale anvendt

indvendigt og udvendigt kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at der allerede er

hjemmel hertil i arbejdsmiljøloven, og derfor omhandler lovforslaget og de økono-

miske konsekvensvurderinger ikke dette. Meromkostninger som følge af et sådant

uddannelseskrav vil skulle vurderes i forbindelse med det kommende bekendtgørel-

sesarbejde.

Arbejdsmiljørådets inddragelse

FH udtrykker bekymring over, at Beskæftigelsesministeriet har fundet det me-

ningsfuldt at afskrive Arbejdsmiljørådets indflydelse i forhold til den del af autori-

sationsordningen, der vedrører Erhvervsministeriets område. FH bemærker i den

forbindelse, at autorisationsordningen er et arbejdsmiljøinitiativ, som sigter mod at

færre skal udsættes for asbest, hvorfor parterne bør sikres indflydelse, som det føl-

ger af arbejdsmiljølovens § 66. FH henviser endvidere til, at aftalepartierne var

enige om, at arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder skulle inddrages i

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

udviklingen af ordningen, og at den logiske konsekvens heraf må være, at arbejds-

markedets parter skal involveres både i de dele, der hører under Beskæftigelsesmi-

nisteriet, og de dele, der hører under Erhvervsministeriet.

AM-PRO udtrykker også bekymring i forhold til, at Erhvervsministeriet fritages fra

at følge den sædvanlige procedure for inddragelse af Arbejdsmiljørådet og finder,

at det er en fravigelse fra et af arbejdsmiljølovens grundprincipper. Tilsvarende er

Krifa undrende i forhold til denne del af lovforslaget og ser ingen grund til at af-

skære Arbejdsmiljørådet fra at udtale sig ved udarbejdelse af regler i henhold til

Erhvervsministerens bemyndigelser i loven.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdsmiljørådets særlige medvirken gen-

nem repræsentanter udpeget af rådet og nedsættelse af regeludvalg ved udarbej-

delse af nye regler ikke gælder inden for erhvervsministerens ressort, og at det ikke

vurderes hensigtsmæssigt at udvide den særlige medvirken til regler inden for er-

hvervsministerens ressort. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslagets bemyn-

digelser til erhvervsministeren angår administrationsgrundlaget for en autorisati-

onsordning, der forventes administreret af Sikkerhedsstyrelsen på samme måde

som styrelsens eksisterende autorisationsordninger.

Arbejdsmarkedets parter vil selvfølgelig få udkast til de pågældende bekendtgørel-

ser i høring og på den måde få mulighed for at udtale sig, ligesom erhvervsministe-

ren vil skulle afstemme de påtænkte regler med beskæftigelsesministeren. Endelig

har Erhvervsministeriet tilkendegivet, at de gerne deltager i et møde med arbejds-

markedets parter og Arbejdstilsynet i forbindelse med høringen over de pågæl-

dende bekendtgørelser for at besvare eventuelle spørgsmål.

3.2. Offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

Der er modtaget positive tilkendegivelser på forslaget fra FH, DA, Lederne, Byg-

herreforeningen og Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for forslaget, som man finder vil styrke ar-

bejdsmiljøindsatsen, give virksomhederne incitament til at styrke deres arbejds-

miljø og øge gennemsigtighed om virksomheders arbejdsmiljø. Samtidig er det po-

sitivt, at udenlandske virksomheder, der udfører tjenesteydelser i Danmark, bliver

ligestillet med danske virksomheder, da den nuværende retstilling alt andet lige

stiller udenlandske virksomheder bedre end danske virksomheder.

FH støtter også forslaget og hilser det velkomment, at offentliggørelse af oplysnin-

ger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø kommer til at gælde både danske og

udenlandske virksomheder.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at der blandt de modtagne høringssvar

ses at være opbakning til den del af lovforslaget, der vedrører offentliggørelse af

oplysninger om arbejdsmiljøet på udenlandske virksomheder.

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker,

herunder arbejdsulykker med døden til følge

FH, DA og Lederne støtter forslaget om at offentliggøre oplysninger om alvorlige

arbejdsulykker, mens Landbrug & Fødevarer og Bygherreforeningen er positive

over det styrkede fokus på arbejdsulykker.

FH anbefaler, at offentliggørelse af oplysninger ud over bl.a. at vedrøre de tilskade-

komnes ansættelsesforhold, anciennitet på arbejdspladsen og alder bør opgøres i

forhold til statsborgerskab.

DA finder det uhensigtsmæssigt, at der lægges op til at give mulighed for at offent-

liggøre oplysninger om tilskadekomnes stillingsbetegnelse, tilskadekomnes ansæt-

telsesforhold, fx at tilskadekomne er ansat på virksomheden, hvor ulykken er sket,

at tilskadekomne er vikar m.v. DA mener endvidere, at begrebet

"de mest alvorlige

ulykker"

bør defineres nærmere, så det er klart hvad der er omfattet, og at det gene-

relt bør præciseres, at ansvaret for arbejdsmiljøet ikke alene påhviler arbejdsgive-

ren, men alle de pligtsubjekter, der fremgår af lovens kapitel 4.

DA og Lederne

mener, at ordet ”nødvendigt”

i bestemmelsen

bør erstattes af ”rele-

vant”,

en offentliggørelse i sig selv ikke er ”nødvendig” for at forebygge alvor-

lige arbejdsulykker,

og da der hermed går inflation i ordet ”nødvendig”, som også

bruges i en række andre sammenhænge i arbejdsmiljølovgivningen.

Landbrug & Fødevarer anser det som uhensigtsmæssigt, hvis oplysninger om virk-

somheder, som er uvæsentlige for forebyggelsen af lignende alvorlige ulykker, of-

fentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside, da det kan få konsekvenser for virk-

somhedens omdømme, fremadrettede rekruttering af medarbejdere og konkurren-

cedygtighed.

DA finder behov for, at der ved al offentlig omtale og formidling efter bemyndigel-

sen, særligt ved "beskrivelse

af konkrete arbejdsulykker i medierne m.v."

i fuldt

omfang skal sikres anonymitet for de pågældende virksomheder og personer.

I forhold til FH’s anbefaling om, at offentliggørelse af oplysninger ud

over bl.a. at

vedrøre de tilskadekomnes ansættelsesforhold, anciennitet på arbejdspladsen og

alder bør opgøres i forhold til statsborgerskab, imødekommer Beskæftigelsesmini-

steriet dette ved at tilføje ”tilskadekomnes statsborgerskab”.

Beskæftigelsesministeriet tilstræber at efterleve princippet om dataminimering i

størst mulig omfang. Der offentliggøres kun data, som vil bidrage til at have en fo-

rebyggende effekt, og som alene vil have til formål at udbrede kendskabet til ulyk-

kerne og årsagerne bag dem samt at udbrede oplysninger om, hvordan arbejdsgi-

verne

–

som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet

–

kan forebygge lignende

alvorlige ulykker.

Med hensyn til

DA’s

kommentar om, at begrebet "de mest alvorlige ulykker" bør

defineres nærmere, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det altid vil være en

skønsmæssig samlet vurdering af ulykkens konsekvenser i form af helbredsmæssige

L 137 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

konsekvenser for den tilskadekomne og omstændighederne ved ulykken i øvrigt,

som definerer alvorligheden af en ulykke.

I forhold til

DA’s

bemærkning om, at det generelt bør præciseres, at ansvaret for

arbejdsmiljøet ikke alene påhviler arbejdsgiveren, men alle de pligtsubjekter, der

fremgår af lovens kapitel 4, imødekommer Beskæftigelsesministeriet dette ved at

tilføje, at

arbejdsgiverne ”primært” bærer ansvaret for

arbejdsmiljøet.

Med hensyn til

DA’s

og Ledernes forslag om, at ordet

”nødvendigt” i bestemmel-

sen bør erstattes af ”relevant”,

er Beskæftigelsesministeriet forstående over for, at

ordet ”nødvendigt” ud fra dansk sprogbrug kan have en anden betydning. Beskæf-

tigelsesministeriet

mener ikke med ordet ”nødvendig”,

at offentliggørelse af data

herunder personoplysninger er en forudsætning for, at kunne forebygge arbejds-

ulykker, men at offentliggørelsen medvirker og bidrager til at forebygge sådanne.

Ordet ”nødvendigt”

anvendes i artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g i

databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af artiklerne, at behandling af person-

oplysninger og særlige kategorier af personoplysninger kræver, at behandlingen er

”nødvendig”

af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse og af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser på grundlag EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at Datatilsynet ikke har bemærkninger

til, at der i lovforslagets bemærkninger er redegjort for, at behandlingen kan ske

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og

artikel 9, stk. 2, litra g. Beskæftigelsesministeriet anser Datatilsynets høringsvar

som en bekræftelse på, at ordlyden er passende.

I forhold til Landbrug & Fødevarers kommentar om konsekvenserne for virksom-

hedens omdømme, fremadrettede rekruttering af medarbejdere og konkurrencedyg-

tighed ved at offentliggøre oplysninger, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at de

oplysninger, som vil blive offentliggjort, alene vil angive informationer vedrørende

selve ulykken med sigte på generelt at højne vidensniveauet om baggrunden for al-

vorlige arbejdsulykker. Det er ikke tilsigtet at navngive eller på anden måde ud-

stille de enkelte virksomheder, hvor arbejdsskaden er sket, men det kan ikke ude-

lukkes, at der blandt andet som følge af medieomtale om især alvorlige ulykker i

visse tilfælde vil være muligt at identificere enkelte virksomheder.

Beskæftigelsesministeriet forudsætter, at der alene vil ske offentliggørelse af oplys-

ninger herunder personoplysninger, der er saglige og proportionale i forhold til at

forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.