Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven (Indfø-
relse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt
materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders ar-
bejdsmiljø og offentliggørelse af data om arbejdsulykker)
20. marts 2024
J.nr. 20235001167
–
2023-
4538
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Onsdag d. 20. marts fremsætter jeg lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven.
Med lovforslaget udmøntes en række initiativer i den politiske aftale af 30. marts
2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping. Det
drejer sig om initiativet om at indføre en autorisationsordning for asbestarbejde og
at offentliggøre oplysninger om tilsyn og afgørelser på udenlandske virksomheder
på Arbejdstilsynets hjemmeside, således at den kommende visningsordning kom-
mer til at omfatte alle virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet, uanset om
der er tale om danske eller udenlandske virksomheder. Herudover indeholder lov-
forslaget et forslag om at give Arbejdstilsynet hjemmel til at offentliggøre oplys-
ninger om alvorlige arbejdsulykker og dødsulykker på bl.a. tilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra d. 18. december 2023 til d.
17. januar 2024. Som følge af høringssvarene fra bl.a. FH og DA er Beskæftigel-
sesministeriet blevet opmærksom på, at lovforslagets bemærkninger vedr. virksom-
heder og fagligt ansvarlige fra andre EU/EØS-lande, der ønsker at udføre nedriv-
ning af asbest i Danmark, ikke var fyldestgørende og i et vist omfang misvisende,
og ministeriet har derfor omskrevet disse bemærkninger. De kommende regler skal
både sikre overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet og servicedirektivet,
som har til formål at sikre fri bevægelighed i EU, og samtidig sikre, at der ikke gi-
ves udenlandske virksomheder og personer lempelig adgang til nedrivning af as-
best i Danmark. Reglerne vil svare til gældende regler på Sikkerhedsstyrelsens an-
dre autorisationsområder. De modtagne høringssvar har derudover givet anledning
til enkelte mindre justeringer uden indholdsmæssig betydning i lovforslagets be-
mærkninger.