Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og offentliggørelse af data om arbejdsulykker).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det her forslag er et sindssygt vigtigt forslag. Det er et forslag, som også har været, jeg får lyst til at sige alt for længe undervejs. Det er et forslag, som hjælper nogle af de kollegaer rundtomkring på byggepladserne, som desværre stadig udsættes for asbest, asbestholdigt materiale og asbeststøv. Og det er en dræber, en dræber, der sniger sig ind på kollegaerne, op til 30, 40, måske endda 50 år efter at de har arbejdet med det.

Asbest er et ekstremt farligt materiale. Af samme grund har det været forbudt i over 35 år, men det findes jo stadig i bygningerne, og derfor har det længe været et ønske for rigtig mange kollegaer på byggepladserne og for rigtig mange af de faglige folk, som har repræsenteret dem. Ikke mindst har jeg lyst til at sige tak til Blik og Rør, som er et af de forbund, der har kæmpet allerhårdest for at få sat det her på dagsordenen, men også andre med dem. De har sat på dagsordenen, at de havde kollegaer, som blev syge af at gå på arbejde.

Målet på det danske arbejdsmarked, målet for os i Socialdemokratiet, i regeringen og, tror jeg, bredt i Folketinget er selvfølgelig, at ingen skal blive syge, ingen skal dø af at gå på arbejde. Derfor er det jo også på høje tid, at vi nu får bedre styr på asbesten, og det forslag, som vi i dag behandler, betyder, at i fremtiden vil det være sådan, at de firmaer, som skal arbejde med at nedrive asbestholdigt materiale, skal have uddannelse og autorisation, sådan at man ved, at de ved, hvordan de arbejder med det, og hvordan de beskytter deres medarbejdere.

Det synes jeg er klogt. Det er ingenlunde nemt, men det er vigtigt at få sendt det signal, fordi det er helt afgørende, for at medarbejderne i fremtiden kan gå trygge på arbejde, at de ved, at hvis de skal arbejde med at nedrive asbest, så arbejder de i et sjak, hvor der er nogle, der har uddannelsen til faktisk at håndtere det, og hvor der er procedurer, som sikrer, at den måde, de arbejder med det på, er en, der ikke gør, at de bliver syge af det, og at de ikke mange år efter bliver indhentet af, at de passede deres arbejde, ved eksempelvis at få åndedrætsbesvær, lungehindekræft og i værste fald miste livet, fordi de har passet deres arbejde.

Så jeg er glad for, at vi har fået en bred enighed. Det var jo sidste år i arbejdsmiljøaftalen, at vi aftalte det her. Det er meget bredt funderet i Folketingets partier. Det er også bredt anerkendt på arbejdsmarkedet, og jeg ser frem til, at det her nu kommer til at virke ude på byggepladserne og i det byggede miljø hos nogle af de håndværkere, som har brug for, at vi passer bedre på dem, når de passer deres arbejde. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak, og også bare tak for at sende en hilsen til fagbevægelsen, altså helt fra de fagligt aktive, som er taget direkte fra byggepladsen og ind på Christiansborg og på så mange andre måder, og hele vejen op på formandsniveau. Man har rykket sammen. Se bare, hvad der sker på EU-niveau og så her i Danmark. Nogle gange kan man selvfølgelig blive frustreret over, at der skal så meget til, for at der sker de her forbedringer, men det er så vigtigt at kvittere for det, så det vil jeg gerne takke for.

Jeg har et spørgsmål i forhold til noget, som også FH rejser. Det er den her bekymring om, at lovforslaget giver lempeligere vilkår til udenlandske virksomheder, der skal nedrive asbest, og at tjenesteydelsesdirektivet bliver fortolket unødvendig stramt. Hvad gør vi herfra i forhold til den del?

Ordføreren.

Men det er selvfølgelig vigtigt, at det bliver sådan, at hvis man arbejder med nedrivning af asbest i Danmark, følger man de danske regler, og det skal vi selvfølgelig også sikre at man også gør fra udlandet. Men det er jo rigtigt, at der udestår en diskussion om, hvordan man sikrer sig, at den uddannelse, som vi kræver, også er en uddannelse, som modsvares af de udenlandske virksomheder, som arbejder med det, for man skal jo ikke beskyttes dårligere.

Men det er klart, at man ikke kan sammenligne det en til en, og derfor ligger der jo som oftest et arbejde at gøre i implementeringen af det her, hvor arbejdsmarkedets parter og de tilsynsmyndigheder, Arbejdstilsynet og dem, der arbejder med de her ting, og også dem, der skal godkende uddannelsen, vil skulle være opmærksomme på at sikre, at det foregår på ordnede vilkår, uanset hvor firmaet kommer fra.

Spørgeren.

Men skal vi så ikke aftale, og det kan jo eventuelt være igennem udvalget, at vi i hvert fald og gerne med opbakning fra andre ordførere, siger, at det her følger vi faktisk lige til dørs; den bekymring, som er her, anerkender vi, og vi vil faktisk også gerne gøre noget ved det?

Ordføreren.

Jeg tror, at der bredt i arbejdsmiljøaftalekredsen vil være et ønske om at følge med i, hvordan det her rent faktisk også bliver omsat derude, for selvfølgelig er der rigtig mange valg, der skal træffes hen ad vejen, og vi bliver nok også klogere hen ad vejen. Men nu har vi taget et første og meget, meget vigtigt skridt ved at sende det signal at lave en lovgivning, som betyder, at dem, der arbejder med nedrivning af det her asbest, skal have styr på, hvad de laver, så de kan beskytte de medarbejdere, de har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Det er jo en særlig situation, hvis man går på arbejde, går hjem, føler sig frisk, står op næste morgen og går på arbejde næste dag, og det bliver man bare ved med i rigtig, rigtig mange år, og så lige pludselig bliver man syg, og så finder man ud af, at det var noget, man gjorde for 5, 10 eller 20 år siden. Man har ingen mulighed for at lave det om. Man har ingen mulighed for at være ærgerlig over, at man ikke beskyttede sig selv, eller at arbejdsgiveren ikke var mere opmærksom på de arbejdsforhold, der var.

Jeg siger det, fordi det her jo er en særlig situation, som vi skal være særlig opmærksomme på. For det er jo sådan en skjult dræber, der ligger på en arbejdsplads. Og man må aldrig blive syg af at gå på arbejde. Der er en fælles forpligtelse hos arbejdsgiver om at beskytte og hos arbejdstager om at lade sig beskytte, når der er risici på arbejdspladsen.

I Venstre mener vi, at der skal være ordentlige arbejdsvilkår i Danmark. Det gælder selvfølgelig særlig, når man arbejder med sådan nogle stoffer som asbest. Derfor er vi også glade for, at der er så stor enighed om det her. Vi er glade for, at der skal implementeres et kvalitetsledelsessystem, at der udnævnes en fagligt kvalificeret ansvarsperson, og at der laves en særlig kontrolinstans. For der må ikke være de risici ved at gå på arbejde. Det gælder her for asbest. Det gælder faktisk også for mange andre ting, når man kigger rundt. Vi skal altid være opmærksomme på de her dele.

Nu hørte jeg lige spørgsmålet fra Enhedslisten. Jeg vil starte med at sige, at selvfølgelig skal vi være opmærksomme på de ting, som Enhedslisten anførte i forhold til den tidligere ordfører. Det er noget af det, vi skal tage ind i vores ordførerkreds, når vi snakker om det i udvalgsarbejdet, og så prøve at få nogle ordentlige svar på de dele. Uanset om man er en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed, skal man have nogle ordentligt kvalificerede måder at arbejde med sådan nogle stoffer på.

Der ligger en anden ting i lovforslaget, som jeg lige skal nævne, bare for fuldstændighedens skyld. Det er, at Arbejdstilsynet faktisk får mulighed for at offentliggøre informationer om alvorlige arbejdsulykker, inklusive dødsfald, med det formål at forebygge disse ulykker. Der synes jeg faktisk også, at det er vigtigt, at vi har en åbenhed omkring, at der altså er nogle typer af jobs, der har en særlig risiko. Det siger jeg, fordi man, når man er ung og frisk og frejdig, har det med at sige: Jeg tager bare et job, og pyt med de der små risici, der er. Vi skal ikke underkende, at man også selv som arbejdstager skal lade sig beskytte. Det kræver, at man ved, hvad der er farligt, og at man ved, hvor farligt det er. Derfor er den del også vigtig at få med.

Venstre støtter lovgivningen.

Tak. Der er en enkelt spørger til ordføreren. Det er fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare kvittere for det, ordføreren sagde, om, at vi får fulgt op på nogle af bekymringer, der er blevet rejst i forhold til lovforslaget. Det synes jeg bare megadejligt, og det er jo virkelig fedt, at ordføreren allerede har foregrebet det og sagt det i talen. Så det vil jeg bare kvittere for.

Du er velkommen.

Medmindre spørgeren vil takke eller rose to gange, tillader formanden sig at gå videre. Vi siger tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Karsten Hønge, værsgo.

Tak til aktive håndværkere, som gennem årtier har krævet et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Tak til fagforbund som Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F og andre, som stædigt har forlangt, at deres medlemmer skal kunne gå på arbejde uden at risikere døden, herunder den stille død, som man kan kalde asbestose, som følge af udsættelse for asbest. De ultratynde fibre kan sætte sig fast i lungehinderne og give sygdommene asbestose og kræft og er selve årsagen til de fleste arbejdsbetingede dødsfald i Danmark. Det har vi så snakket om i årtier, mens viljen til handling har været så meget mindre.

I en helsidesannonce i dag bliver forbundsformand Henrik W. Petersen citeret for at sige: I »Blik- og Rørarbejderforbundet har vi kæmpet og kæmpet. Med indførelse af en autorisationsordning for asbestarbejde har vi opnået en vigtig sejr for vores medlemmer. Når asbest fjernes af en autoriseret virksomhed med kompetente medarbejdere, så kan alle have tillid til, at de ikke bliver udsat for dødelig asbest. Også de håndværkere der skal udføre det efterfølgende renoveringsarbejde. I dag dør 300 om året af sygdomme forårsaget af asbest. I fremtiden vil færre dø, når Folketinget har vedtaget ny lovgivning.«

Så kort og præcist kan det siges. Asbest var tilladt alt, alt for længe, også længe efter at materialets farlighed var kendt. Dernæst er det ufatteligt, at der skulle gå så mange år, og at så mange mennesker skulle dø, før vi nu griber ind. Kunne man egentlig forestille sig det foregå andre steder i samfundet, hvor der ville blive udvist en tilsvarende ligegyldighed over for så mange døde? Nej, det, vi er vidne til her, er privilegiesamfundet og klassesamfundet for fuld udblæsning, hvor almindelige lønarbejdere som sædvanlig ender nederst i fødekæden.

Mennesker reagerer forskelligt på udsættelse for asbest. Heldigvis er det jo ikke alle, der dør efter at have arbejdet med materialet, men det er at spille russisk roulette med flere patroner i tromlen. Den roulette har jeg selv deltaget i. Som lærling og som ung tømrersvend arbejdede jeg selv en del med asbest. Vi skar i det med vinkelsliber og blev dækket fuldstændig til af hvidt støv, og vi bar kun simple støvmasker. Jeg har oplevet flere kolleger dø af asbestose og kræft.

Jeg er her dog endnu. Gennem årene har jeg ofte tænkt over den der potentielle dødsdom, som jeg havde hængende over hovedet. Gennem tiden blev det jo sagt, at der var sådan en form for 40-årsgrænse; det var sjældent, at man døde, efter at der var gået 40 år, siden man havde arbejdet med det. Nu er det mere end 40 år siden, jeg har arbejdet med det, og så læser jeg for nylig en artikel om, at nu fandtes der også dødsfald op i 40'erne, så nu er det åbenbart 50 år, vi og jeg skal se frem til. Øjensynlig er jeg en rimelig hårdfør type, men jeg har da ofte været bekymret for, om asbestose eller kræft en dag ville banke på døren, og jeg forstår så fuldstændig den frygt og usikkerhed, som er i mange lønmodtagerhjem.

Derfor er dagen i dag af en helt særlig betydning for mig, både politisk og personligt. Asbest er den stille dræber. Alt tyder nemlig på, at vi kun ser toppen af isbjerget, når det kommer til dødsfald og lidelser, og Danmark har desværre nordisk rekord. I perioden 2016-2020 kom Arbejdstilsynet med ca. 160 afgørelser om asbest over for virksomhederne. En højere prioritering af de her sager medførte over 500 afgørelser alene i 2022.

Nu står vi altså over for mange minkfarme med eternittag, som indeholder asbest, som jo var et meget anvendt byggemateriale fra 1950'erne, til det blev forbudt i 1986. Derfor findes der fortsat store mængder i det eksisterende byggeri, bl.a. i ca. 1,5 millioner tagflader, i lofter, ventilationer og isolering af rør. Jeg vil virkelig opfordre ministeren til sammen med Arbejdstilsynet at sørge for, at der bliver etableret en form for taskforce til at følge den her nedrivningsproces af minkfarme.

Enhver skal kunne gå på arbejde uden at frygte at dø af det, men asbest har jo igennem årene slået ufattelig mange mennesker ihjel, både herhjemme og i mange andre lande. Og det er desværre ikke kun forhistorie. Anslået dør 90.000 mennesker i Europa fortsat hvert år af asbest eller sygdomme relateret til asbest. Arbejdstilsynet har nu fået bedre muligheder for at håndhæve reglerne over for virksomhederne, men vi ser stadig væk virksomheder hoppe over, hvor gærdet er lavest. Men nu får vi da heldigvis mulighed for at holde snor i det, for der er en udvælgelsesproces, som forhåbentlig vil placere arbejdet i de seriøse firmaer.

Jeg havde gerne set en mere markant stigning i bødestraffene og brug af fængselsstraf over for de arbejdsgivere, som risikerer andres liv for at spare penge, ligesom jeg gerne havde set en samlet plan for at fjerne al asbest i stedet for at kapsle det ind i bygningerne. Der er slet ingen grund til at sende asbestproblemerne videre til børn og børnebørn. Et sundere arbejdsmiljø er godt for den enkelte, for familierne, for de seriøse firmaer og for samfundet.

Tiden løb lige nøjagtig ud, da ordføreren var færdig med sin tale, så det må kræve en god erfaring her fra Folketinget. Der ser ikke ud til at være spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra SF og går videre i ordførerrækken til Liberal Alliance. Fru Sólbjørg Jakobsen, værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Det er ikke sådan, at man skal frygte for sit helbred ved at gå på arbejde og de konsekvenser, som allerede er nævnt flere gange, og som der er ved at arbejde med asbest. Derfor er der også bred enighed i Folketinget, både helt fra højre og helt til venstre, om, at vi skal sikre det her bedst muligt. Når jeg så også har forhørt mig rundtomkring, for jeg har aldrig arbejdet med asbest selv, har der, både når man snakker med arbejdstagere og arbejdsgivere, været efterspurgt noget mere sikkerhed på det her område. Det får vi så i hvert fald startet et forsøg på nu. Som med alt andet, og som jeg også har hørt mange i aftalekredsen være enige om, er det noget, vi vil følge tæt. Hvordan kommer det til at fungere?

Som Venstres ordfører også kom ind på, rummer det her lovforslag også den her mulighed for, at Arbejdstilsynet offentliggør arbejdsskader med henblik på at forebygge. Det er jo kun en god idé, også af de grunde, som Venstre nævner. Det, som vi lige er opmærksomme på, og som vi også er blevet gjort opmærksomme på fra andre, er, at det selvfølgelig ikke skal være muligt at identificere en lille lokal virksomhed. Så det håber vi også vi kan få med i det videre arbejde.

Jeg har fået nogle henvendelser om det her lovforslag – det tror jeg at vi ordførere i salen har fået fra verden omkring os eller fra samfundet. Jeg har fået henvendelser fra arbejdstagere, der siger, at det her ikke må tage for lang tid. Det er også noget, der har fyldt meget for nogle af partierne i aftalekredsen – at det ikke skal tage for lang tid. Men det har også fyldt, at virksomheden skal have tid til at få det indført, at man skal kunne få lavet de her kurser, få lavet setuppet. Så vi er i en situation, hvor alle godt gad, at de kunne starte i morgen, men alle vil også gerne have, at det bliver gjort ordentligt. Der ser man jo muligheder for flaskehalsproblemer, hvis der er rigtig mange, der skal igennem den her autorisation, og der ikke er nok pladser til det. Så der håber jeg også, at vi enten i aftalekredsen eller i udvalgsbehandlingen kan få kigget på i hvert fald ikke at udelukke, at private kan byde ind på at give de her kurser. Det synes jeg i hvert fald ville gøre det meget bedre, hvis det betyder, at vi kan få styr på det her hurtigere.

I Liberal Alliance er vi meget glade for, at der bliver sat ind over for arbejdet med asbest, og vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt spørger, og det er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak for ordførertalen, og tak for rosen. Jeg har et enkelt spørgsmål, for jeg har også hørt, at branchen var lidt usikker på, om der var kapacitet nok, og det synes jeg vi skal tage med ind i udvalgsarbejdet. Jeg lytter og læser mig dog også til, at man forventer, at der er 500 virksomheder, der vil gøre brug af denne ordning, og i dag er det omkring 250, som udfører arbejdet. Så når branchen siger, at der er flere tusind, vil jeg i hvert fald gerne lige se det, og jeg vil gerne have en dialog med branchen om, hvordan man kommer frem til de tal. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Jeg synes, det lyder som en meget fornuftig tilgang til det. Der er en stor diskrepans mellem, hvad vi hører at myndighederne vurderer, og hvad branchen selv vurderer, og jeg synes da bare, det giver god mening at kigge på, hvad behovet bliver, når vi kommer dertil, for jeg tror hverken der er nogen, der har lyst til at overdrive det, eller nogen, der har lyst til at underdrive det. Jeg synes ikke, man skal udelukke atinddrage det private, hvis det bliver nødvendigt, altså hvis det viser sig at være så mange, som branchen siger. Så lad os forholde os fornuftigt til det og holde mulighederne åbne, så vi kan få sat det her bedst muligt i gang.

Tak. Der lader ikke til at være endnu et spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance, og vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Så blev jeg ikke kaldt privatist, den her gang jeg skulle herop på talerstolen. Det var da hyggeligt.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er et rigtig godt lovforslag. Det er på tide, at der kommer en autorisation på et område, hvor der er alt for mange gråzoner, og hvor der er et stof, som vi alle sammen ved er farligt. Som hr. Karsten Hønge har jeg også selv, da jeg var yngre, skåret i asbestplader og stået med den. Mundbindet, man havde på, skyldtes ikke asbesten, men at det var træls, at man ellers ikke rigtig kunne ånde. Og hvis man ville ryge, kunne man også godt det, mens man skar i asbestplader. Det var jo virkeligheden, og det ramte så nogle af vores kollegaer. Nogle blev rigtig, rigtig syge, nogle døde, og nogle blev ikke ramt.

Vi synes, det er en god idé med en autorisationsordning. Dog har jeg nogle ganske små bekymringer. De går primært på, at man sætter to ministre til at sætte sig ned og se på, hvordan man skal lave det. Jeg synes, man skal have fat i parterne, både arbejdsgivere og arbejdstagere, og få lavet nogle ordninger, som kan være funktionelle og komme til at virke ude i virksomhederne. Jeg tror faktisk, at hr. Carl Valentin ville blive overrasket over, hvor mange virksomheder der egentlig har tænkt sig at lave den her autorisation, for når vi laver den, gælder den alt asbestarbejde.

Nu ved jeg fra den branche, jeg var i, at når det drejede sig om store asbestnedrivninger, fik vi specialiserede firmaer til det, men hvis det handlede om de der enkelte klinker, hvor der rent faktisk var asbest i limen bagved, så gjorde man det jo ofte selv. Godt nok blev det gjort af medarbejdere, der havde kurser i det, men det er jo det, vi skal væk fra, altså at virksomheden ligesom selv autoriserer det. Jeg tror, der vil blive rigtig meget run på det, og at mange virksomheder vil have den her autorisationsordning inden for områder, hvor man faktisk er vant til at håndtere en autorisationsordning, altså inden for kloakarbejde, vvs osv.

Så vi skal lave en ordning, som er mulig at følge – og det skal vi sørge for i udvalgsarbejdet, og det skal ministrene sørge for – sådan at det ikke bliver interessant at hoppe over, hvor gærdet er lavest. For hvis ikke det bliver interessant at hoppe over, hvor gærdet er lavest, så tror jeg, vi kommer længst med at sikre det, der er vigtigt, nemlig at dem, der arbejder med det, rent faktisk har arbejdsgivere, der ikke forsøger at gøre det dårligt, men får gjort det ordentligt. Og det skal vi huske at langt de fleste at vores håndværksmestre derude gør. De tager altså deres håndværkere seriøst og disses helbred seriøst. De brodne kar gør det så ikke, og det tror jeg, at vi i stor stil kan få sat en stopper for ved at kræve en autorisationsordning.

Det vil koste nogle penge, og det vil koste noget tid, så vi skal lade være med at stikke folk blår i øjnene. Nu fik jeg at vide, at der står omkring 2 mio. kr., som er sat af til det. Jeg tror, at det kommer til at koste langt mere end 2 mio. kr. Vi skal huske, at det er hr. og fru Danmark, som skal betale for det. Vi synes i Danmarksdemokraterne, at det er helt fair, at der er den regning. Vi skal bare lade være med at undervurdere det, og vi skal sige, at det her kommer til at koste nogle penge, men at det også kommer til at redde nogle liv. Det er vigtigt, og i Danmarksdemokraterne kommer vi til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt spørger, og det er hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg hæfter mig ved, at der er rigtig mange, der er døde af det, og at vores hospitalsvæsen faktisk er belastet af det; der er meget store udgifter dér. Men det vigtigste er selvfølgelig, at der er nogle, der faktisk får et dårligt liv og måske endda dør netop af asbestose, og det er noget af det, som vi forhindrer med den her lovgivning.

Så er det selvfølgelig vigtigt at have den rigtige kapacitet, det er jeg fuldstændig med på, og det, jeg lægger op til, er, at vi i udvalgsarbejdet taler om de her ting, undersøger, hvad de rigtige tal er, og at vi så får kapaciteten på plads i forhold til det, altså går i dialog med branchen. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ordføreren er aldrig uenig i, at vi skal tage fat i de mennesker, der ved noget om det, for at lave den bedst mulige lovgivning herinde. Selvfølgelig skal vi det. Og vi skal heller ikke have overkapacitet, det er jeg fuldstændig enig i. Vi skal jo ikke have endnu flere folk, der bare sidder på en eller anden statslig betaling. Men det her bliver jo finansieret af virksomhederne selv, typisk af deres interesseorganisationer, som udbyder det her, og som også typisk udbyder auditordningerne, som man skal bestå. Inden for f.eks. kloakbranchen skal du gøre det hvert andet år, og der kommer der simpelt hen mennesker ud, som bestemmer, om du er autoriseret de næste 2 år, eller du ikke er det. Og jeg tror, det er sådan en ordning, vi også skal have på asbestområdet, altså en ordning, der skal genopfriskes, og en kontrolordning, der gør, at der er folk inde på kontoret, der også har styr på, at tingene bliver gjort rigtigt.

Så jeg er sikker på, at det er måden at gå frem på. Jeg er ikke i tvivl om, at hr. Kim Valentin har de bedste intentioner, men jeg tror bare, at hr. Kim Valentin skal lytte til dem, der siger, at det nok nærmere bliver et par tusinde end et par hundrede.

Der er ikke et ønske om den anden runde fra spørgerens side, så vi siger tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne og går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. En af de allerførste demonstrationer, jeg overværede, var dengang, jeg var purung tilbage i 1980'erne. Jeg kan ikke huske alle detaljerne, men det handlede i hvert fald om, at vores skole var bygget med asbest, og derfor skulle alle møde op i rumdragter for ligesom at illustrere faren. Det gjorde et kæmpestort indtryk på lille Karin, for asbest er enormt giftigt, og det vidste man allerede dengang i forhistorisk tid.

Historien om asbest er også historien om en af farerne ved den menneskelige opfindsomhed. En klog person får en idé, andre ser lyset, og så er det bare fremad, især hvis man kan tjene penge på det. Og inden man opdager, hvor skadeligt det er, er der allerede sket enorme skader. Det har jo ikke kun været tilfældet med asbest; jeg vil også nævne bly, og mangeårigt brug af blyholdig benzin har haft helt enormt ødelæggende konsekvenser for både mennesker og for natur.

De her historier skal gerne minde os om, hvorfor det er så vigtigt at teste nye stoffer, inden vi slipper dem løs på markedet. Og heldigvis er vi siden dengang blevet klogere, og vi har fået lavet gode reguleringer, bl.a. med vores kemikalielovgivning REACH, men vi skal stadig være på vagt, og vi skal erkende vores til tider meget begrænsede forståelse af mulige konsekvenser. For menneskelige gode idéer kan med tiden vise sig at være rigtig dårlige, både for os selv og for miljøet.

Nå, men siden man tilbage i 1800-tallet fandt ud af, at asbest havde helt specielle egenskaber, har man brugt det alverdens steder, især i byggebranchen, fordi det kan modstå meget høje temperaturer, men man har endda anvendt det i cigaretfiltre. Indtil det blev forbudt i 1986, har det kostet mange tusind menneskeliv, og som det allerede er blevet nævnt flere gange, gør det det stadig, fordi det er så udbredt et byggemateriale. Derfor kan man ikke være for forsigtig, når man arbejder med asbest, og derfor er det selvfølgelig så fornuftigt, at vi får indført et krav om autorisation, når man skal håndtere det. Derfor støtter Moderaterne også op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Moderaterne. Der er ikke nogen, der har ønsket at stille spørgsmål i denne omgang, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken. Den næste er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Dina Raabjerg.

Tak, formand. Vi har historisk haft nogle kedelige sager om dårlig håndtering af asbest. Det har handlet om virksomheder, der enten ikke har kendskab til reglerne, eller som desværre har set stort på dem. Med det her lovforslag sikrer vi, at det kun er kvalificerede virksomheder, som kan udføre arbejdet med asbest, og at arbejdet udføres efter bedste praksis. Derved minimerer vi risikoen for sundhedsskadelige asbesteksponeringer for både medarbejdere og den omkringliggende befolkning. Samtidig får vi et mere transparent og retfærdigt marked, hvor virksomhederne konkurrerer på lige vilkår baseret på kvalifikationer og autorisationer.

På samme vis sikrer vi, at der med lovforslagets punkt om offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø er lige konkurrencevilkår og gennemsigtighed der også. At gå på kompromis med medarbejdernes sikkerhed må aldrig nogen sinde blive et konkurrenceparameter.

Endelig indebærer lovforslaget også et element om offentliggørelse af data om arbejdsulykker. Her vil jeg fremføre et lille bekymring for, at der ikke er klare og præcise kriterier for, hvilke oplysninger der offentliggøres og under hvilke omstændigheder. Uden en præcisering af f.eks. dødsulykker risikerer vi, at beslutningerne om, hvad der offentliggøres, sker på baggrund af subjektive vurderinger, og at der over tid kan ske et skred i, hvad det er, vi offentliggør. Der kan desuden opstå en risiko for beskyldning om favorisering eller diskrimination, og det er vigtigt, at virksomhederne har en klar forventning om og en forståelse af, hvilke ulykker der offentliggøres, og at der ligeledes er en klarhed for dem, der administrerer reglerne. Lovforslaget bør derfor også inkludere klarhed om afgørelser og kriterier, for det vil bidrage til at sikre retfærdighed og gennemsigtighed i processen. Men bortset fra denne lille bekymring kan Det Konservative Folkeparti naturligvis støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ingen indtegnede spørgere. Ifølge listen er næste ordfører fra Enhedslisten. Det er fru Victoria Velasquez, og hun er i fuld fart. Velkommen til.

Kære Folketing, kære fagligt aktive. Fagligt fællesskab, organisering og fagforening gør forskellen. Du ved det. Du kan se det på din arbejdsplads, du ser det i dit land, og jeg kan fortælle, at vi også ser det i Folketinget. Fagforeningen gør forskellen. En stærk faglig organisering er afgørende for at skabe bedre beskyttelse og tryghed for lønmodtagere. I alt for mange år har den tavse morder asbesten fået lov til at ødelægge alt for mange liv. Når det lykkes at stemme denne sejr igennem på asbestområdet, skyldes det presset fra særlig bygningsarbejdere og det gode samarbejde, som vi partier har haft med fagligt aktive og fagbevægelsen. Ingen skal dø af at gå på arbejde. Det er en hjertesag for mig og Enhedslisten, og alligevel ser vi, at der hvert år dør flere af asbestrelateret kræft, end der dør i trafikken – alligevel dør flere af asbestrelateret kræft, end der dør i trafikken. Derfor er det livsnødvendigt, at vi handler og styrker sikkerheden på området. Det skylder vi vores bygningsarbejdere, og det kan kun gå for langsomt.

Med lovforslaget bliver arbejdsgiverne pålagt at passe bedre på deres ansatte. En autorisationsordning kan styrke sikkerheden for bygningsarbejdere, og offentliggørelse af oplysninger om tilsyn med udenlandske virksomheders arbejdsmiljø er vigtigt for at kunne komme social dumping til livs, og det er det rigtige skridt. Det er nemlig et skridt i retning af et sundt arbejdsmiljø at sætte en stopper for farligt arbejde med asbest. Men vi er også opmærksomme på nogle af de bekymringer, som bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation har rejst, herunder at lovgivningen giver lempeligere vilkår til udenlandske virksomheder, der skal nedrive asbest, og at tjenesteydelsesdirektivet fortolkes unødvendigt stramt. Der er det vigtigt, at ministeren lige lytter efter, for det håber jeg hun vil adressere i sin tale.

Selv om det er en kold tid på året, er det en varm tid for arbejdskampe, og jeg synes også, at det her er et resultat af en årelang arbejdskamp, og vi ser det flere steder. Som et helt andet eksempel ser vi de finske arbejdere og fagforeninger presse mod regeringens angreb på deres ret til kollektive forhandlinger, og vi er solidariske med dem. Vi ser svenske teslaarbejdere tage kampen op mod den berygtede fagforeningsforbryder Elon Musk for at sikre deres arbejdsrettigheder, og vi er solidariske med dem. Og vi ser danske, norske og finske arbejdere gå ind i kampen i solidaritet med deres svenske kollegaer, og vi står solidarisk med dem.

Vi ser både herhjemme og også på europæisk niveau, hvordan det lykkes at sikre vigtige sejre for lønmodtagerne, ikke mindst på asbestområdet, og det er den her kampånd, som er afgørende for fremtiden. Det er den slags ånd, som vi har brug for. For virkeligheden er brutal derude. Vi har lige set rapporten i forhold til migrantarbejdere i anlægs- og byggebranchen, og hvor barsk det er. Det bekræfter det billede, som vi allerede godt vidste eksisterer. Det er også derfor, jeg virkelig forstår den bekymring, som Fagbevægelsens Hovedorganisation rejser, og at det er så relevant og vigtigt, og det ser jeg virkelig frem til at vi arbejder videre med.

Derudover er vi også opmærksomme på spørgsmålet om tilknytningskravet, da der i lovforslaget ikke er fastlagt et konkret timeantal for tilknytningskravet for den fagligt ansvarlige. I forlængelse heraf må ministeren også gerne redegøre for tilknytningskravet og ligeledes, hvordan og hvorfor det skal være muligt at dispensere fra det.

De her bekymringer vil vi selvfølgelig også spørge mere ind til under udvalgsarbejdet, og vi er meget glade for at være med til at sikre, at ingen skal gå på arbejde med livet som indsats. Det har vi kæmpet for i mange år. Den kamp vil vi fortsætte, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke spørgsmål. Og vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er fra Radikale Venstre. Fru Katrine Robsøe.

Tak. Det er egentlig skønt, når man står her til sådan et lovforslag, hvor alle bare er med i aftalen bag. Ud over at der kan være løsgængere, der mener noget andet, er der en vis forudsigelighed i, hvorvidt folk støtter lovforslaget. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at det gør vi selvfølgelig også i Radikale Venstre, for vi er også med i aftalen fra 2023. Jeg er rigtig glad for, at vi nu får lavet den her autorisationsordning for asbestarbejde. Vi har i Radikale Venstre også et obs-punkt, i forhold til om der rent faktisk er nok og gode nok muligheder for at få den her uddannelse, så vi ikke efterlader et tomrum med, at man ikke fra virksomhedernes side kan få den her autorisation, og at der derfor heller ikke på den anden side er folk, der kan få udført det her arbejde og få gjort noget ved det her problem ude i deres hjem eller ude på skoler og alt mulig andet. Skoler er det nok ikke, men alt muligt andet. Der er behov for, at der rent faktisk er dygtige mennesker, der kan gå i gang med det, og derfor er der også behov for, at uddannelserne er tilgængelige derude. Det tror vi på vi nok skal finde en rigtig fin løsning på, og det er også noget, vi har talt med ministeren om tidligere. Med de ord vil jeg bare sige, at De Radikale støtter.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke spørgsmål. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det har jo længe været en stor mærkesag for Dansk Folkeparti, at vi får gjort noget ved asbest, og det gør vi endelig nu. Vi har jo set rundt i hele landet, hvordan asbest har skabt kæmpe udfordringer, når der bl.a. skal udskiftes de mange tage, som indeholder asbest, og således kan asbest også medføre store helbredsmæssige udfordringer i en grad, at det meste støv jo kan have enorme konsekvenser for den enkelte, der indånder det. Derfor er det selvfølgelig rigtig godt, at vi langt om længe i det, jeg vil kalde asbestskandalen, nu kommer med øget krav om autorisation.

Jeg er også rigtig glad for, at vi med det her lovforslag får en række offentliggørelser af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø samt data om arbejdsulykker. Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her lovforslag, men jeg vil også gerne sende en meget, meget stor tak til hele fagbevægelsen, som har gjort et rigtig godt stykke arbejde i forbindelse med alt det her. Tak.

Vi siger tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Der er ikke nogen spørgsmål. Der er ikke nogen ordfører fra Alternativet, så vi går videre til privatisterne, Danmarks mindste parti, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Måske det mindste. Der har ikke været folketingsvalg endnu. Vi har noget at glæde os til.

Det her er absolut noget, som jeg kan støtte. Under den tidligere beskæftigelsesminister arbejdede vi også med arbejdsmiljø, og det har været en lang proces, som har været i gang. Jeg har på vegne af det parti, som jeg sad her for på det tidspunkt, også været med til en del af de her forhandlinger, så der er mange gode elementer, og det her et af dem, så det kan jeg selvfølgelig godt støtte.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen og går videre. Nu er der ikke flere ordførere tilbage, men der er en minister som rosinen i pølseenden. Værsgo til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, og tak for, synes jeg, en virkelig god behandling af det her lovforslag. For man kunne jo frygte, at når noget, vi alle sammen har aftalt med hinanden og er enige om, kommer i Folketingssalen, japper vi lidt hurtigt hen over det, fordi vi alle sammen er enige. Men samtlige ordførere i dag har gjort det modsatte med betoninger af, hvor afgørende det her er, og med betoninger af både personlige erfaringer med det, men også med betoninger af årelange kampe og med en anerkendelse af de faglige kræfter, der i årevis har arbejdet for det her. Jeg deler det hele.

For selv om asbest har været forbudt at anvende i Danmark i mere end 35 år, er det stadig væk og vedbliver med at være en udfordring på bygge- og anlægsområdet. Der er bare stadig meget asbest i vores byggemasse, og det betyder, at dem, der f.eks. arbejder med at rive bygningerne ned, kan blive udsat for det her farlige støv, og det kan desværre få fatale konsekvenser for den enkelte medarbejder. Det skal ikke være sådan, og det er der heldigvis også flere ordførere, der har understreget i dag. Det skal ikke være sådan, at man går på arbejde med en frygt for at dø af det. Det skal ikke være sådan, at man går på arbejde med en frygt for ens helbred. Det har der været mennesker der har gjort i de her brancher, og nu gør vi endelig noget ved det. Der skal være en tryghed omkring, at der er styr på tingene, at det forberedende arbejde, når man står derude, er gjort grundigt, og at der er styr på reglerne, men også på det støv, der eventuelt kunne hvirvle ud.

Derfor er jeg simpelt hen så glad for, at det er lykkedes at få opbakning fra et samlet Folketing til den her autorisationsordning for asbestarbejde. Det synes jeg er dejligt. Jeg synes, det klæder os. Siden vi indgik aftalen i marts 2023, har vi jo arbejdet intenst på at få lovforslaget frem på en måde, hvor det også blev grundigt bearbejdet. Flere af ordførerne har været inde omkring forskellige dele, der skal overvejes, så vi er sikre på, hvordan vi gør det bedst muligt. Det er selvfølgelig noget, der arbejdes seriøst med. For det her er en milepæl, men det er også nyt på det her område.

Vi indfører krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede, og at hvis en virksomhed lader ansatte udføre farligt asbestarbejde uden at have den nu lovpligtige autorisation, skal det have en mærkbar konsekvens. Autorisationsordningen kommer til at være bygget op på linje med Sikkerhedsstyrelsens eksisterende ordning for autorisation af kloakmestervirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen har allerede i dag et velfungerende system for autorisationsordninger, som virksomhederne kender og er vant til at bruge. Konkret består autorisationsordningen i, at en virksomhed skal have et kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig. Kvalitetsledelsessystemet er en virksomheds egenkontrolsystem. Det skal hjælpe virksomhederne med at sikre, at asbestarbejde udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kvalitetsledelsessystemet skal være godkendt af en uafhængig kontrolinstans, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Herudover skal en autoriseret virksomhed have tilknyttet en godkendt fagligt ansvarlig, som skal besidde særlige kvalifikationer, der opnås via uddannelse. Det skal man fra nu af leve op til, og det tror jeg kommer til at gøre en grundlæggende forskel med hensyn til trygheden i at arbejde i de her brancher, så man ikke skal have den knude i maven og den årelange bekymring, som flere har berettet om i dag, og som også, må jeg sige med stor vægt, har været båret ind til os fra organisationer som Blik- og Rørarbejderforbundet og andre. Det er ting, der gør indtryk, når man risikerer fatale konsekvenser af sit arbejde. Derfor er jeg meget, meget glad for og stolt af den her aftale.

Derudover er der nogle andre dele af lovforslaget, vi førstebehandler i dag. For det første får vi som opfølgning på arbejdsmiljøaftalen, også fra sidste forår, udbygget den kommende visningsordning. Med lovforslaget udvider vi ordningen, så der også vil blive offentliggjort oplysninger om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser om udenlandske virksomheder. Det er også et meget, meget vigtigt tiltag for at få mere kontrol med og styr på den del af vores arbejdsmarked. For det andet indeholder lovforslaget et forslag om, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, også hvor det har været med døden til følge, og det er naturligvis for at kunne lære af det og forebygge alvorlige arbejdsulykker. Det er to andre dele af det lovforslag, som jeg også tror kommer til at gøre en forskel.

Men den helt store glæde i dag handler om autorisationsordningen for asbestarbejde. Tak for aftalen fra sidste forår, og tak for drøftelsen i dag. Jeg tror, det kommer til at gøre en ægte forskel derude.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger indtil videre. Den første er fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi burde jo lave mange flere af den her slags forslag. Jeg kunne også forestille mig, at det føles meget bedre i maven. Jeg skal også hilse fra Alternativet sige, at de støtter lovforslaget – det glemte jeg helt i min begejstring over forslaget.

Jeg har et konkret spørgsmål om tilknytningskravet. Vil ministeren ikke godt redegøre for tilknytningskravet, og hvorfor det skal være muligt at dispensere for det? Mit andet spørgsmål går på det her med de lempeligere vilkår for udenlandske virksomheder, der skal nedrive asbest, og at tjenesteydelsesdirektivet fortolkes unødigt stramt. Skal vi ikke også følge op på den bekymring?

Så er det ministeren.

Tak for det. Hvis man kommer fra udlandet og vil ind midlertidigt – ikke permanent, men midlertidigt – og arbejde med asbest i Danmark, så stilles der krav. Der er ikke krav om, at man skal ind på præcis det amu-kursus, som bliver udviklet, men der vil være krav, og det er noget af det, der er ved at blive konkretiseret lige nu, og det er ikke småting, man skal leve op til. Det er de her kvalitetsledelsessystemer, man skal bevise at man har, og det er en fagligt ansvarlig, der skal have de kompetencer, som også er det, vi kræver i vores uddannelser osv. Men jeg har også noteret mig bl.a. FH's bekymring i den her sammenhæng. Fra FH sendte sit høringssvar, til vi står her i dag, er der også ændret nogle ting. Så noget af det er imødekommet.

Men jeg synes, vi skal følge det, sådan at vi er sikre på, at vi ikke kun passer på mennesker, der arbejder med asbest i en dansk virksomhed i Danmark, men også mennesker fra en udenlandsk virksomhed, der kommer til Danmark og arbejder med det. Derudover er jeg også optaget af, vi i det hele taget på europæisk plan får løftet beskyttelsen mod asbest.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Problemet kan jo også være, at man kommer til at se social dumping på det her område, hvis der bliver stillet langt færre krav til udenlandske virksomheder. Jeg ville synes, det var virkelig fint, hvis ministeren ville sende det forbi aftalekredsen og forligskredsen, sådan at vi ligesom er med i loopet i forhold til det. Og jo længere vi kan gå med hensyn til nærmest at kræve, at de skal på det amu-kursus, jo tættere vi kan komme på at vide, at den faglighed, som vi endelig har fået tilkæmpet os skal være der, faktisk er sikret på den enkelte arbejdsplads og for de konkrete lønarbejdere, desto bedre. Det er i hvert fald det budskab, jeg bringer herfra, og som jeg håber ministeren også er enig i. Men hvis vi og også gerne relevante aktører som Blik og Rør eller andre kunne komme med i loopet, tror jeg, det ville være positivt. Og så vil jeg følge op på de andre spørgsmål skriftligt.

Så er det ministeren.

Ja tak - jeg nåede kun den første del i min første besvarelse; det er en hård tidsstyring, der foretages heroppefra. For tilknytningskravet handler det selvfølgelig om, at den fagligt ansvarlige skal have et eller andet antal timer i den virksomhed for at kunne varetage sine opgaver i den autoriserede virksomhed. I Sikkerhedsstyrelsens øvrige autorisationsordninger er tilknytningskravet 30 timer om ugen med mulighed for dispensation ved nogle særlige forhold, og jeg forventer, at vi her vil indføre et tilsvarende tilknytningskrav. Jeg nåede det lige.

Tak. Der var faktisk 2 sekunder til overs. Næste spørger er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Det er jo en god dag, vi har i dag, hvor vi viser flertal for at få det her lavet. Når man sådan kigger tilbage, er det egentlig sådan vildt uansvarligt at tænke på, hvad der er foregået. Altså, i årevis var materialet jo kendt som farligt, og så skulle man helt frem til 1986, før det egentlig blev forbudt. Dernæst har det så været forbudt siden 1986, og så er det faktisk først i dag, at vi siger, at den, der skal håndtere materialet, faktisk skal have en uddannelse i det. Det er sådan helt ude af proportioner med den risiko, som er forbundet med det, nemlig død. Man kan sådan filosofere over, hvordan det dog kan lade sig gøre over for ganske almindelige lønarbejdere, at det er den risiko, de skal leve med.

Det, jeg kunne tænke mig at spørge ministeren om, er, når vi nu kommer i gang med det her, som jo helt klart bliver et fremskridt, hvad kan vi så gøre for at sikre os, at det er autoriserede firmaer, der udfører det? Det, at vi vedtager det her, gør jo ikke, at man derude nødvendigvis får det lavet af autoriserede firmaer. Nu står vi over for en konkret opgave i forhold til at få nedrevet mange minkfarme. Hvad tænker ministeren om, at man får Arbejdstilsynet til at lave en taskforce, der følger præcis minkfarmene, men i øvrigt også indfasningen af, at det skal være autoriserede firmaer, bl.a. med flere uanmeldte besøg?

Så er det ministeren.

Tak. Jeg synes også, det er en rigtig god dag. Jeg mødte en politisk kommentator ude på gangen, inden vi skulle i Folketingssalen i dag, og personen havde en plan om, at det hele i dag skulle handle om forsvaret – det kan man jo godt forstå. Men jeg prøvede alligevel at pushe, at det alligevel også var en ret vild ting, vi stod og foreslog her, hvortil kommentaren var: Gør I det først nu? Den respons kan man jo godt have, når vi i så mange år har vidst, hvor farligt det var. For en ting er, hvad man gjorde, dengang man ikke vidste, hvor farligt det var, men der har også været en mellemliggende periode, hvor nogle mennesker har været mindre beskyttet, end de vil være i fremtiden. Og jeg er rigtig glad for, at vi, fordi vi trods alt har det stadig væk i så mange dele af vores bygningsmasse, selv om det har været forbudt i mere end 35 år, tager hånd om, at man i fremtiden skal have en autorisation som virksomhed for at arbejde med det her. For det synes jeg, vi skylder de mennesker, der har deres arbejdsliv i kontakt med de her meget farlige fibre.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Vi kan jo blive enige om, at når materialet i årevis var kendt for at være farligt, indtil det blev forbudt i 1986 og nu siden 1986 har været forbudt, findes der ingen undskyldninger mere for ikke at behandle det her materiale med den varsomhed, som det skal behandles med – der findes ingen undskyldninger. Derfor er det, jeg lige kunne spørge ind igen her til, om vi kunne have den her øgede opmærksomhed fra Arbejdstilsynet, men egentlig også, at hvis man på trods af så lang historie, hvor materialets farlighed har været bevist, og nu har vi en autorisationsordning, bryder de regler, er der så ikke et svar her, der hedder væsentlig højere bøder og nok så meget indførelse og brug af fængselsstraf, når nogle arbejdsgivere risikerer deres ansattes liv og lemmer?

Så er det ministeren.

Jeg synes jo generelt, at hvis man overtræder de fælles regler, vi har, skal det have en mærkbar konsekvens. Jeg synes især, at hvis man udsætter sine medarbejder for fare, skal det have en mærkbar konsekvens. Der er lagt op til i den her sammenhæng et spænd i bødestørrelse mellem 30.000 kr. og 100.000 kr. Det vil kunne mærkes. Men jeg synes i det hele taget, vi skal følge det, vi nu har sat i gang og vedtaget med hinanden: Hvordan fungerer uddannelsen? Hvordan kommer det ud at spille? Har det den konsekvens, at folk tager det her mere seriøst? Og så skal vi følge det tæt.

Tak. Vi siger tak for besvarelsen fra beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)