L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 136 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

social pension (Tildeling af anciennitet til tid-

lig pension for perioder under opskoling)

J.nr. 24/00557

–

2024-214

HELS

Indledning

Lovforslaget har tidligere været i høring i perioden i perioden fra den 12. septem-

ber 2022 til den 26. september 2022 og senest i perioden fra den 18. januar 2024 til

den 25. januar 2024.

Årsagen til den forkortede høringsperiode på en uge er, at lovforslaget tidligere har

været i ekstern høring i efteråret 2022, hvor den indholdsmæssige væsentligste æn-

dring om opskoling var med. Efterfølgende er foretaget indholdsmæssige, sprog-

lige og tekniske justeringer.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),

Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business

Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske

Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsauto-

riserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske

Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,

Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforening for førtids-

pensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Læge-

foreningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisi-

onen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, FH, Finanstilsynet, Rigsrevisionen,

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Udbetaling Danmark.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet.

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

1) Generelle bemærkninger

Udbetaling Danmark har ikke bemærkninger til de ændringer, som fremgår af lov-

forslaget. Udbetaling Danmark foreslår en præcisering af en bestemmelse, der ikke

vedrører opskoling, jf. nærmere nedenfor om afrunding.

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om lovforslaget, der håndterer

den del af problematikken, som vedrører opskoling som led i et ansættelsesforhold,

da det vil gøre reglerne for beregning af anciennitet mere ensartede på tværs af fag-

grupper.

FH har endvidere bemærkninger til de enkelte bestemmelser og andre forslag til

ændringer. De fremgår og vil blive gennemgået i de relevante afsnit nedenfor.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer, at lovforslaget imødekommer FH’s ønske til en

ændring af reglerne, der vil gøre det muligt, at perioder under opskoling kan tælle

med ved opgørelsen af anciennitet.

Bemærkninger til de øvrige konkrete forslag vil fremgå af gennemgangen nedenfor.

2) Bemærkninger til lovforslaget

2.1) Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ankestyrelsen bemærker, at udkast til lovens § 26 n, stk. 1, nr. 19, bør præciseres

yderligere, så det tydeligt fremgår, at ancienniteten tildeles på baggrund af perio-

den med opskoling, og ikke beregnes på baggrund af den ydelse, som borgeren

modtager under opskoling.

Ankestyrelsen bemærker desuden, at det under bemærkningerne til lovforslagets

afsnit 2.1.2. fremgår at: ”Det afgørende er, at personen har været berettiget til at få

orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter end op-

skoling var tilbage til den arbejdsgiver, der bevilgede orloven.” Betingelsen er van-

skelig at vurdere i praksis på baggrund af den dokumentation, som en borger måtte

fremskaffe. Det bør derfor overvejes, om betingelsen er nødvendig, når det allerede

kræves, at opskoling sker som led i et ansættelsesforhold. Det er ej heller et krav, at

personen vender tilbage til samme arbejdsgiver, hvorfor der ønskes en præcisering

af betingelsen.

Ankestyrelsen bemærker til udkast til § 3, at det ikke tydeligt fremgår af bestem-

melsen, hvordan borgere er stillet, hvis de allerede er overgået til 1 års tidlig pen-

sion, men opnår ret til yderligere 1 år på baggrund af de nye regler. Ankestyrelsen

L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mener, at det af bestemmelsen tydeligt bør fremgå, om borgere, som allerede er

overgået til tidlig pension, kan opnå ret til yderligere tidlig pension efter de nye

regler. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det også fremgå af bestemmelsen.

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at lovforslaget kan gøres

mere retvisende, hvis

lovændringen i stedet for formuleres således: ”Opskoling

in-

den for samme branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, hvor

opskolingsperioden ved eventuel tilbagevenden til samme arbejdsgiver medregnes

til lønmodtagernes beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et an-

sættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supple-

ment til lønmodtageren.”

Forslaget går således på at indsætte et ”eventuel” i be-

stemmelsen, således, at der ikke er krav om, at den ansatte rent faktisk er vendt til-

bage til sit arbejde.

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår derudover en præcisering i be-

mærkningerne til lovforslaget af, at der med begrebet ”beskæftigelsesanciennitet”,

henvises til beskæftigelsesanciennitet og/eller lønanciennitet. En præcisering med-

fører en mulighed for, at kriteriet for, hvornår perioden med opskoling kan tælle

med ved opgørelse af anciennitet er, at opskolingen ved tilbagevenden vil kunne

tælles med i beskæftigelsesanciennitet for medarbejderen, dvs. anciennitet fsva. op-

sigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, m.v. og at det som noget nyt skal fremgå,

at opskoling også kan tælle med i eventuel lønanciennitet i ansættelsesforholdet,

dvs. ”beskæftigelsesanciennitet” fsva.

lønindplacering ved tilbagevenden til samme

arbejdsgiver (eller til arbejde under samme overenskomst).

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at lovforslaget tidligere har

været i høring i september 2022, men er efterfølgende ikke blevet fremsat som

planlagt. Det har ramt en række lønmodtagere, som har været afskåret fra ret til tid-

lig pension på grund af manglende anerkendelse af perioder under opskoling i anci-

ennitetsberegningen. FH ser gerne, at der bliver taget hånd om disse lønmodtagere i

lovforslaget, så de på behørig vis bliver kompenseret for det tab af rettigheder, som

de er blevet påført som følge af forsinkelsen af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget tilrettes således, at det fremgår, at perioder med opskoling kan med-

regnes til tidlig pension. Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nærmere

regler om beregning og dokumentation for perioder med opskoling.

Derudover vil det blive taget ud af lovforslaget som et kriterium for, hvornår der er

tale om opskoling, at opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen skal

kunne medregnes til lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Betingelsen om, at

opskolingsperioden skulle kunne medregnes til beskæftigelsesanciennitet ved tilba-

gevenden til arbejdspladsen, indgik i lovforslaget for at understøtte, at opskoling

skulle være inden for et område, som arbejdsgiveren havde brug for. Da det ikke er

en betingelse for at få perioden medregnet, at personen rent faktisk vendte tilbage

til arbejdspladsen, og da det, som angivet af Ankestyrelsen vil være vanskeligt for

en ansøger om tidlig pension at dokumentere, at perioden kunne medregnes til be-

skæftigelsesancienniteten, tages denne betingelse ud af lovforslaget. FH’s forslag

til præcisering vil som følge af dette ikke længere være nødvendig.

L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Borgere, der allerede er overgået til tidlig pension ved lovens ikrafttræden, vil ikke

kunne opnå ret til yderligere 1 år på baggrund af de nye regler. Det fremgår af den

foreslåede § 3, stk. 4, at hvis en person opnår ret til tidlig pension på grundlag af

genoptagelse, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning om

genoptagelse. Da personen ved anmodningen om genoptagelse allerede er over-

gået til tidlig pension, vil denne ikke kunne opnå yderligere ret til tidlig pension,

idet en person efter gældende regler tidligst kan overgå til tidlig pension således,

at når en eventuel yderligere ret tidlig pension skal udbetales, har vedkommende

nået folkepensionsalderen, og der kan ikke udbetales dobbelt for en periode.

I forhold til spørgsmålet om kompensation som følge af forsinkelse af lovforslaget

vil der kunne udbetales tidlig pension fra tidspunktet for anmodning om genopta-

gelse. Der vil ikke blive udbetalt kompensation til de borgere, der kunne have fået

et år mere med tidlig pension, hvis reglerne var trådt i kraft på et tidligere tids-

punkt. Kompensation er ikke et krav, der kan rejses af borgere, der ikke forud for

lovforslagets ikrafttræden har fået medregnet perioder med opskoling til ancienni-

tet. Derudover antages disse borgere at have haft anden forsørgelse i perioden, og

det vil være forbundet med administrative udfordringer at skulle udbetale tidlig

pension med tilbagevirkende kraft med efterfølgende modregning for anden forsør-

gelse forud for tidspunktet for anmodningen om genoptagelse.

3) Øvrige emner og bemærkninger

3.1)

Decimalafrunding

–

1,125-reglen

Udbetaling Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der sker en æn-

dring af lov om social pension § 26 k, stk. 1. Bestemmelsen handler om tildeling af

automatisk anciennitet for 16-17-årige i perioden før den 1. september 1977, hvor

der efter loven skal gives op til 1 1/8 års anciennitet til personer født før den 1. sep-

tember 1959.

Udbetaling Danmark anbefaler, at ordlyden i bestemmelsen ændres fra

”Der

tilde-

les op til 1 1/8 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959

(…)” til: ”Personer,

der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders

fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september

1977. For personer født før den 1. september 1959 tildeles dog mindst 1 1/8 års an-

ciennitet.”

Grunden til at den foreslåede ændring er, at en kombination af en forholdsmæssig

fordeling og matematiske afrundingsregler skaber udfordringer med at tildele præ-

cist 1 1/8 (1,125) års automatisk anciennitet. Det fremgår af Ankestyrelsens prin-

cipafgørelse P 21-23, at fordelingen af den automatiske anciennitet for 16-17-årige

skal opgøres til præcis 1,125. Det betyder, at Udbetaling Danmark vil være nødsa-

get til at foretage uhensigtsmæssige systemændringer, idet det kun vil være meget

få ændringer, som faktisk berøres af bestemmelsen. I praksis vurderer Udbetaling

Danmark, at det kun vil få reel betydning for højst 3 borgere fremadrettet og skøn-

ner samtidigt, at det vil koste omkring 1-1,5 mio. kr. at ændre systemet. Den fore-

slåede ændring vil betyde, at Udbetaling Danmark kan fortsætte den nuværende

praksis.

L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt problemstillingen, der kun vedrører en

mindre grupper ansøgere i en kortere overgangsperiode.

Ændringen vil betyde, at nogle få borgere i denne målgruppe vil kunne få en mar-

ginal forhøjet anciennitet som følge af brug af almindelige afrundingsprincipper.

Det svarer til 4 timer ekstra. De 4 timer kan betyde, at personerne får ret til tidlig

pension eller til et års anciennitet mere.

Problemstillingen er tilstede i en begrænset periode, idet den vedrører borgere født

til og med august 1959, hvor de sidste når folkepensionsalderen den 26. august

2026.

Det vil meget være omkostningsfyldt at ændre Udbetaling Danmarks it-system, så

det kan tage højde for afrundingsudfordringerne, og det er ikke hensigtsmæssigt at

håndtere sagerne manuelt, fordi det er administrativt meget tungt. Dette kan løses

ved at ændre reglerne således, at det fremadrettet ikke er forkert at tildele lidt mere

i anciennitet, hvor forholdsmæssig fordeling og afrundinger står i vejen for at til-

dele præcist 1,125.

Beskæftigelsesministerier vurderer samlet set, at det er uproblematisk at justere

bestemmelsen, så den er i overensstemmelse med den måde Udbetaling Danmarks

system er indrettet på og efter Udbetaling Danmarks forslag til formulering.

Sager, hvor der rundes ned, vil derfor fortsat skulle håndteres på samme måde som

i dag, hvor Udbetaling Danmark efter Ankestyrelsens hjemvisninger trækker sa-

gerne ud til manuel behandling.

3.2)

Ulighed / Forskel i anciennitet

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker i høringssvaret, at flere af de-

res medlemsorganisationer oplever forskel i anciennitetsudmålingen i situationer,

hvor medlemmer i løbet af deres arbejdsliv har deltaget i opskoling eller voksen-

og efteruddannelse og alene har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

eller voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse). Disse tilfælde

tæller ikke med i udmålingen af anciennitet, såfremt der ikke oppebæres aflønning

fra arbejdsgiveren, og det selvom opskoling/voksen- og efteruddannelsen sker som

led i ansættelsen efter aftale med arbejdsgiver. Modsat tæller perioder med opsko-

ling/voksen- og efteruddannelse, hvor medarbejder oppebærer løn og indbetaler

ATP-bidrag, med i ancienniteten. FH ønsker på baggrund heraf mere ensartede reg-

ler i anciennitetsudmålingen.

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker forskelsbehandling i ancienni-

tetsudmåling for visse lønmodtagere, som i perioden 1971-1977 tog en erhvervs-

faglig uddannelse. Med EFG-forsøgsordningen i 1971 blev det sværere at opnå en

lærekontrakt, før basisåret var overstået. FH anfører her, at basisåret i EFG-for-

søgsuddannelsen fra 1971-1977 bør indgå i anciennitetsudmålingen for at undgå

forskelsbehandling blandt denne årgang.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ved indgåelse af den politiske aftale om ny ret til tidlig pension blev der taget stil-

ling til, hvilke indtægter, ydelser og perioder, der skal kunne medregnes til ancien-

nitet til tidlig pension med det udgangspunkt, at perioder med indbetaling til ATP

skulle kunne medregnes. Det skyldes, at opgørelsen af perioder med anciennitet til

tidlig pension som udgangspunkt skal kunne ske på grundlag af registerdata herun-

der primært oplysninger fra ATP-registeret. Brugen af registerdata er baggrunden

for, at perioder med arbejdsmarkedsuddannelseskurser indgår i opgørelsen af an-

ciennitet, når arbejdsgiveren har udbetalt løn under uddannelsen og VEU-godtgø-

relsen er udbetalt til arbejdsgiver i modsætning til den situation, hvor lønmodtage-

ren har fået VEU-godtgørelse udbetalt under uddannelsen.

Det er politisk besluttet ifm. aftale om ny ret til tidlig pension, at VEU-godtgørelse

ikke skal tælle med, og såfremt der er politisk ønske om at ændre dette, vil der være

behov for at estimere omkostninger ved at udvide ordningen til også at omfatte pe-

rioder med voksen- og efteruddannelse, hvor der ikke er indbetalt ATP.

Det bemærkes, at det er aftalt, at ordningen skal gennemgå et samlet serviceefter-

syn senest i 2030 med henblik på at vurdere, om ordningen omfatter de personer,

den er tiltænkt.

3.3)

G-dage

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at G-dage bør indgå i ancien-

nitetsopmålingen. De grupper, som har størst brug af G-dage, er også de grupper,

som kommer tidligst på arbejdsmarkedet, og som har det hårdeste arbejdsliv. G-

dage udbetales af arbejdsgiver i forbindelse med fratræden og forud overgangen til

arbejdsløshedsdagpenge

–

da både indtægter og dagpenge tæller med i ancienni-

tetsberegningen, er er ulogisk, at G-dage ikke gør.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ved indgåelse af den politiske aftale om ny ret til tidlig pension blev der taget stil-

ling til, hvilke indtægter, ydelser og perioder, der skal kunne medregnes til ancien-

nitet til tidlig pension.

Det bemærkes, at det er aftalt, at ordningen skal gennemgå et samlet serviceefter-

syn senest i 2030 med henblik på at vurdere, om ordningen omfatter de personer,

den er tiltænkt.

3.4)

Dokumentation

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation anfører, at en større fleksibilitet i forhold

til dokumentationskrav vil bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse

med tildeling af ret til tidlig pension. FH anfører, at medlemskab af en a-kasse i

kombination med en tro- og love-erklæring bør anerkendes som tilstrækkeligt do-

kumentationsgrundlag til at sandsynliggøre perioder med arbejdsløshedspenge, sy-

gedagpenge og uddannelsesgodtgørelse, når der ikke foreligger specifik dokumen-

tation herom, eller til at sandsynliggøre perioder med beskæftigelse, hvor der ikke

er indbetalt til ATP.

L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at det omfattende dokumenta-

tionskrav skaber problemer for borgere, der har haft arbejde i udlandet, og som

ikke har gemt fysisk dokumentation på flere årtier tilbage i tiden, fordi de ikke

kunne forudse et behov for at gemme dokumentation herom. FH mener, at der skal

være mere fleksibilitet i dokumentationskravet, så det af loven tydeligt fremgår, at

sandsynliggørelse af en given anciennitet er tilstrækkelig dokumentation.

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til, at beskæftigelsesministeren

kortlægger problemernes omfang og samtidig undersøger muligheden for øget brug

af tro-og-love-erklæringer som supplement til anden dokumentation.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om beregning og doku-

mentation af anciennitet til tidlig pension. Bekendtgørelse om optjening, beregning

og dokumentation af anciennitet indeholder i § 5 en bestemmelse om, at i de til-

fælde, hvor der ikke findes registeroplysninger til brug for beregning af ancienni-

tet, skal ancienniteten for den relevante periode dokumenteres på anden vis.

Kan den relevante periode ikke dokumenteres fuldt ud, skal personen, som søger

om ret til tidlig pension, fremlægge dokumentation, som kan sandsynliggøre anci-

enniteten for perioden. Den fremlagte dokumentation skal indeholde de nødvendige

oplysninger til brug for beregning af anciennitet. Et medlemskab af en a-kasse

alene indeholder ikke oplysninger om, hvor stort et beløb, eller for hvilken periode,

der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge til brug for beregningen af anciennitet.

Det bemærkes, at det er aftalt, at ordningen skal gennemgå et samlet serviceefter-

syn senest i 2030 med henblik på at vurdere, om ordningen omfatter de personer,

den er tiltænkt.