L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 135 Bilag 1
Offentligt

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

HR-kontoret

Sendt på mail til [email protected] og [email protected]

22. januar 2024

J.nr.: 24/01661-2

Sagsbehandler: Rikke Søndergaard

Larsen

Justitsministeriet har ved brev af 16. januar 2024 (sagsnr. 2023-05052) anmodet om eventuelle

bemærkninger til lovudkast om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens

ansættelsesvilkår).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

HR-kontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

23. januar 2024

J.nr.: 24/02246-3

Justitsministeriet har ved brev af 16. januar 2024 (sagsnr. 2023-05052) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af

rigsadvokatens ansættelsesvilkår).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præsidenten

Donihuse;. Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99687015

CVR2I 659509

adrn.kbWi donistoldk

J.nr. 24/01546

Den22.januar2O24

Ved en mail af 16. januar 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger

over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens

ansættelsesvilkår).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be

mærkninger til udkastet.

Der henvises til j.nr. 2023-05052.

Med venlig hilsep

ar(-Ihnsen

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Til Justitsministeriet

Sendt til

[email protected]

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 96

www.cfu-net.dk

[email protected]

CVR: 15247002

13. februar 2021

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)

Herved afgiver Centralorganisationernes Fællesudvalg høringssvar til ovennævnte

udkast til lovforslag.

Rigsadvokatstillingen er en varig tjenestemandsstilling, og frem til 2018 har alle

rigsadvokater været varigt ansat i stillingen. Den nuværende rigsadvokat blev ansat

på åremål efter justitsministerens beslutning.

Af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af

rigsadvokatens ansættelsesvilkår fremgår, at baggrunden for at besætte stillingen på

åremål i 2018 var et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i

anklagemyndigheden.

Udkast til lovforslag om ændring af ansættelsesform for rigsadvokatstillingen

kommer i forlængelse af Dybvad-udvalgets rapport fra 2023. Udvalget pegede blandt

andet på vigtigheden af, at ansættelsesvilkårene for statslige chefer understøtter

chefernes faglighed og integritet og herunder deres evne til at stå fast i rådgivningen

overfor det politiske niveau. Som udvalget pegede på, indebærer åremålsansættelse,

at cheferne løbende skal have fornyet deres ansættelseskontrakter, hvilket kan

udfordre integriteten og evnen til at stå fast. Dybvad-udvalget anbefalede i det lys, at

ansættelsesvilkårene for chefer i centraladministrationen får fornyet opmærksomhed.

Rigsadvokatstillingen blev nævnt som eksempel.

Centralorganisationernes Fællesudvalg er helt enige i, at det er nødvendigt at sætte

fokus på, om de statslige chefers ansættelsesvilkår i tilstrækkelig grad understøtter

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

integriteten og evnen til at stå fast på fagligheden, og dette er ikke mindst relevant i

forhold til rigsadvokat-stillingen.

Rigsadvokatens integritet og uafhængighed – er der behov for nye regler?

Qua rigsadvokatens rolle i retssamfundet er befolkningens tillid til rigsadvokatens

integritet og uafhængighed afgørende. Det skal ansættelsesvilkårene understøtte.

Det er imidlertid ikke nødvendigt at indføre nye regler for at sikre rigsadvokatens

integritet. I overensstemmelse med de gældende regler i tjenestemandsloven og i tråd

med praksis forud for 2018, kan rigsadvokaten ansættes varigt. Varig ansættelse vil

mere effektivt understøtte rigsadvokatens integritet og uafhængighed end den

særbestemmelse for rigsadvokatstillingen, der lægges op til i det foreliggende udkast

til lovforslag.

Forslaget indebærer en særbestemmelse i tjenestemandsloven for rigsadvokat-

stillingen, der betyder, at rigsadvokatstillingen altid skal besættes tidsbegrænset på et

10-årigt åremål uden mulighed for forlængelse eller genansættelse i stillingen.

Efter de generelle åremålsregler kan et åremål maksimalt være 6 år, og et åremål kan

forlænges i op til 3 år uden fornyet opslag. Der kan ske genansættelse i stillingen på

åremål 2 gange efter fornyet opslag, og hvert af disse åremål kan forlænges i op til 3

år.

Det ligger forudsætningsvist i forslaget, at Rigsadvokatens integritet ikke er

tilstrækkeligt understøttet ved sædvanlig åremålsansættelse. Det er

Centralorganisationernes Fællesudvalg helt enige i. Centralorganisationernes

Fællesudvalg er også enige i, at forslaget styrker rigsadvokatens integritet

sammenlignet med de generelle åremålsregler som følge af, at muligheden for at

forlænge og genansætte afskæres. Centralorganisationernes Fællesudvalg savner

imidlertid overvejelser i udkast til lovforslaget om, hvorvidt forslaget er den mest

effektive og hensigtsmæssige måde at styrke integritet og uafhængighed i

rigsadvokatstillingen på. Samtidig bemærker Centralorganisationernes Fællesudvalg,

at der heller ikke i bemærkningerne til forslaget findes nogen redegørelse for, hvorfor

tjenestemandslovens hovedregel om varig ansættelse helt skal afskæres for

rigsadvokatstillingen.

Tjenestemandsansættelse er grundlovsfæstet jf. den nugældende § 27 i grundloven, og

baggrunden for grundlovsbestemmelsen var dels at sikre embedsmandens integritet

for så vidt angår påvirkning både indefra og udefra og at bevare kontinuiteten i

tjenesten, og dels at visse statsopgaver er særligt vigtige, hvorfor det personale, der

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

udfører disse opgaver, må sikres både af hensyn til samfundet og den ansatte. Disse

hensyn indebar efter rigsdagsforsamlingens opfattelse, at de højere administrativt

ansatte, den væbnede magts ledere og endelig de ansatte, der som lærere og præster

mv. er opinionsdannende, burde være tjenestemænd.

Det er hensyn, der i højeste grad omfatter rigsadvokatstillingen, der også i dag er en

tjenestemandsstilling.

Reglerne i tjenestemandslovens kapitel 6a om åremålsansættelse er særbestemmelser

og dermed en undtagelse til tjenestemandslovens udgangspunkt om varig ansættelse.

Tjenestemandsloven har også andre særbestemmelser. Lovens kapitel 7 er

særbestemmelser for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

domstolene. Her bestemmer § 34, stk. 1, at ansættelse som dommer og

tjenestemandsansat jurist ved domstolene kun kan ske ved varig ansættelse, hvilket

netop er for at understøtte uafhængigheden.

Hvis Folketinget ønsker at indføre nye regler gældende for rigsadvokatstillingen, vil

det være oplagt at indføre en tilsvarende særbestemmelse, sådan at rigsadvokaten

alene kan ansættes varigt af hensyn til integriteten i stillingen. Dette vil også stemme

bedst overens med CCPE’s anbefalinger.

I pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af

rigsadvokatens ansættelsesvilkår henvises til, at Europarådets rådgivende anklager

komité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands øverste anklager udnævnes enten for en

tilstrækkelig lang periode eller uden tidsbegrænsning for at sikre stabiliteten af

mandatet og gøre vedkommende uafhængig af politiske forandringer.

Den ovenfor nævnte anbefaling fremgår af CCPE’s Opinion No. 9 (2014) of the

Consultative Council of European Prosecutors to the Committee of Ministers of the

Council of Europe on

European norms and principles concerning prosecutors

(jf.

Explanatory note, afsn. 3.3.1, pkt. 56).

Denne anbefaling står ikke alene. I

European norms and principles concerning prosecutors

fra 2014 konstaterer CCBE overordnet, at anklagemyndighedens uafhængighed og

autonomi er en uundværlig konsekvens af retsvæsenets uafhængighed, og at den

generelle tendens til at øge anklagemyndighedens uafhængighed og effektive

autonomi derfor bør fremmes (jf. Rome Charter pkt. IV).

J. Oluf Emborg og Peer Schaumburg-Müller, Offentlig arbejdsret 2. udgave, 2010, side

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det fremgår tillige, at anklagere bør være autonome i deres beslutningstagning og bør

udføre deres opgaver fri for eksternt pres eller indblanding under hensyntagen til

principperne om magtadskillelse og ansvarlighed (jf. Rome Charter pkt. V).

Endelig konstaterer CCBE, at anklagernes uafhængighed – der er afgørende for

retsstaten – skal garanteres ved lov på det højest mulige niveau på en måde, der

svarer til dommernes (jf. Explanatory note, afsn. 3.1, pkt. 33).

Rigsadvokaten bør på den baggrund ansættes varigt i henhold til den gældende

tjenestemandslov, og hvis der skal indføres en særbestemmelse, bør denne fastslå, at

rigsadvokatstillingen alene kan besættes ved varig ansættelse svarende til

særbestemmelsen for dommere.

Supplerende bemærkninger til forslaget:

Ad ønsket om fornyelse:

I udkast til lovforslag henvises til, at den nuværende rigsadvokat blev ansat på åremål

på baggrund af et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i

anklagemyndigheden. Forslaget om fremadrettet altid at besætte rigsadvokat-

stillingen på et 10-årigt åremål skal ifølge bemærkningerne (jf. pkt. 2.1.2) sikre

udvikling og fornyelse i stillingen.

Udkast til lovforslaget indeholder ingen oplysninger om, hvad der er baggrunden for

et ønske om udvikling og fornyelse i stillingen, eller hvad der mere specifikt tænkes

på i relation til udvikling og fornyelse, og forslaget rummer heller ingen

bemærkninger om, hvorfor udvikling og fornyelse ikke kan opnås ved at stille

legitime krav til en varig stillingsindehaver.

Forslaget indeholder heller ingen overvejelser om, hvilke krav man må stille til

afvejningen mellem hensynet til rigsadvokatens integritet og et ønske om fornyelse i

stillingen og herunder med hvilken vægt, det sidste kan indgå.

Ad tilbagegangsret:

Forslaget lægger ikke op til at afskaffe tilbagegangsret for rigsadvokaten ved en ny

regel om 10-årig åremålsansættelse.

Af pkt. 9 i cirkulærebemærkningerne til ”Aftale om løn- og andre ansættelsesvilkår

under åremålsansættelse i staten” fremgår, at hvis den åremålsansatte har krav på en

tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende aftales i forbindelse med

åremålsansættelse.

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Hvis forslaget måtte blive gennemført på trods af det ovenfor anførte, er det

afgørende, at tilbagegangsstillingen fastlægges på tidspunktet for åremåls-aftalens

indgåelse i overensstemmelse med cirkulærebemærkningerne. Det bør udtrykkeligt

anføres enten ved en lovbestemmelse eller ved lovbemærkninger, at titel, placering og

lønvilkår i tilbagegangsstillingen skal aftales på tidspunktet for åremålsansættelsen af

rigsadvokaten. Derved er der ikke risiko for, at rigsadvokatens integritet kan påvirkes

af usikkerhed om i hvilken stilling, med hvilken geografisk placering i landet og

hvilke lønvilkår, der vil være ret til ved åremålets udløb eller som følge af uansøgt

afsked.

Afslutningsvist skal jeg understrege, at der for Centralorganisationernes Fællesudvalg

ikke er nogen tvivl om, at rigsadvokatens integritet understøttes bedst ved at besætte

stillingen ved varig ansættelse, og at tilliden til anklagemyndighedens uafhængighed

er bedst tjent med, at stillingen besættes varigt.

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Anders Raagaard <[email protected]>

06-02-2024 16:02:50 (UTC +01)

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Høringssvar - sagsnr. 2023-05052

Til Justitsministeriet

Ved mail af 16. januar 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om

ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til

bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-05052.

På vegne af

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

og [email protected]

09.02.2024

Sagsnr. 2023-05052

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)

Herved afgiver Djøf høringssvar til ovennævnte udkast til lovforslag.

Rigsadvokatstillingen er en varig tjenestemandsstilling, og frem til 2018 har alle

rigsadvokater været varigt ansat i stillingen. Den nuværende rigsadvokat blev

ansat på åremål efter justitsministerens beslutning.

Af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring

af rigsadvokatens ansættelsesvilkår fremgår, at baggrunden for at besætte

stillingen på åremål i 2018 var et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og

udvikling i anklagemyndigheden.

Udkast til lovforslag om ændring af ansættelsesform for rigsadvokatstillingen

kommer i forlængelse af Dybvad-udvalgets rapport fra 2023. Udvalget pegede

blandt andet på vigtigheden af, at ansættelsesvilkårene for statslige chefer

understøtter chefernes faglighed og integritet og herunder deres evne til at stå

fast i rådgivningen overfor det politiske niveau. Som udvalget pegede på,

indebærer åremålsansættelse, at cheferne løbende skal have fornyet deres

ansættelseskontrakter, hvilket kan udfordre integriteten og evnen til at stå fast.

Dybvad-udvalget anbefalede i det lys, at ansættelsesvilkårene for chefer i

centraladministrationen får fornyet opmærksomhed. Rigsadvokatstillingen blev

nævnt som eksempel.

Djøf er helt enig i, at det er nødvendigt at sætte fokus på, om de statslige chefers

ansættelsesvilkår i tilstrækkelig grad understøtter integriteten og evnen til at stå

fast på fagligheden, og dette er ikke mindst relevant i forhold til rigsadvokat-

stillingen.

Ref. PDV

[email protected]

Djøf

Gothersgade 133

1123 København K

33 95 97 00

[email protected]

djoef.dk

Rigsadvokatens integritet og uafhængighed

–

er der behov for nye regler?

Qua rigsadvokatens rolle i retssamfundet er befolkningens tillid til rigsadvo-

katens integritet og uafhængighed afgørende. Det skal ansættelsesvilkårene

understøtte.

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det er imidlertid ikke nødvendigt at indføre nye regler for at sikre rigsadvokatens

integritet. I overensstemmelse med de gældende regler i tjenestemandsloven og

i tråd med praksis forud for 2018, kan rigsadvokaten ansættes varigt. Varig

ansættelse vil mere effektivt understøtte rigsadvokatens integritet og

uafhængighed end den særbestemmelse for rigsadvokatstillingen, der lægges op

til i det foreliggende udkast til lovforslag.

Forslaget indebærer en særbestemmelse i tjenestemandsloven for rigsadvokat-

stillingen, der betyder, at rigsadvokatstillingen altid skal besættes tidsbegrænset

på et 10-årigt åremål uden mulighed for forlængelse eller genansættelse i

stillingen.

Efter de generelle åremålsregler kan et åremål maksimalt være 6 år, og et åremål

kan forlænges i op til 3 år uden fornyet opslag. Der kan ske genansættelse i

stillingen på åremål 2 gange efter fornyet opslag, og hvert af disse åremål kan

forlænges i op til 3 år.

Det ligger forudsætningsvist i forslaget, at Rigsadvokatens integritet ikke er

tilstrækkeligt understøttet ved sædvanlig åremålsansættelse. Det er Djøf helt

enig i. Djøf er også enig i, at forslaget styrker rigsadvokatens integritet

sammenlignet med de generelle åremålsregler som følge af, at muligheden for at

forlænge og genansætte afskæres. Djøf savner imidlertid overvejelser i udkast til

lovforslaget om, hvorvidt forslaget er den mest effektive og hensigtsmæssige

måde at styrke integritet og uafhængighed i rigsadvokatstillingen på. Samtidig

bemærker Djøf, at der heller ikke i bemærkningerne til forslaget findes nogen

redegørelse for, hvorfor tjenestemandslovens hovedregel om varig ansættelse

helt skal afskæres for rigsadvokatstillingen.

Tjenestemandsansættelse er grundlovsfæstet jf. den nugældende § 27 i

grundloven, og baggrunden for grundlovsbestemmelsen var dels at sikre

embedsmandens integritet for så vidt angår påvirkning både indefra og udefra

og at bevare kontinuiteten i tjenesten, og dels at visse statsopgaver er særligt

vigtige, hvorfor det personale, der udfører disse opgaver, må sikres både af

hensyn til samfundet og den ansatte.

Disse hensyn indebar efter

rigsdagsforsamlingens opfattelse, at de højere administrativt ansatte, den

væbnede magts ledere og endelig de ansatte, der som lærere og præster mv. er

opinionsdannende, burde være tjenestemænd.

Det er hensyn, der i højeste grad omfatter rigsadvokatstillingen, der også i dag

er en tjenestemandsstilling.

Reglerne i tjenestemandslovens kapitel 6a om åremålsansættelse er

særbestemmelser og dermed en undtagelse til tjenestemandslovens

udgangspunkt om varig ansættelse. Tjenestemandsloven har også andre

særbestemmelser. Lovens kapitel 7 er særbestemmelser for dommere og andre

tjenestemandsansatte jurister ved domstolene. Her bestemmer § 34, stk. 1, at

ansættelse som dommer og tjenestemandsansat jurist ved domstolene kun kan

ske ved varig ansættelse, hvilket netop er for at understøtte uafhængigheden.

Side 2/4

Jf. Oluf Emborg og Peer Schaumburg-Müller, Offentlig arbejdsret 2. udgave, 2010, side 26

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Hvis Folketinget ønsker at indføre nye regler gældende for rigsadvokatstillingen,

vil det være oplagt at indføre en tilsvarende særbestemmelse, sådan at

rigsadvokaten alene kan ansættes varigt af hensyn til integriteten i stillingen.

Dette vil også stemme bedst overens med CCPE’s anbefalinger.

I pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af

rigsadvokatens ansættelsesvilkår henvises til, at Europarådets rådgivende

anklager komité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands øverste anklager

udnævnes enten for en tilstrækkelig lang periode eller uden tidsbegrænsning for

at sikre stabiliteten af mandatet og gøre vedkommende uafhængig af politiske

forandringer.

Den ovenfor nævnte anbefaling fremgår af CCPE’s Opinion No. 9 (2014) of the

Consultative Council of European Prosecutors to the Committee of Ministers of

the Council of Europe on

European norms and principles concerning

prosecutors

(jf. Explanatory note, afsn. 3.3.1, pkt. 56).

Denne anbefaling står ikke alene. I

European norms and principles concerning

prosecutors

fra 2014 konstaterer CCBE overordnet, at anklagemyndighedens

uafhængighed og autonomi er en uundværlig konsekvens af retsvæsenets

uafhængighed, og at den generelle tendens til at øge anklagemyndighedens

uafhængighed og effektive autonomi derfor bør fremmes (jf. Rome Charter pkt.

IV).

Det fremgår tillige, at anklagere bør være autonome i deres beslutningstagning

og bør udføre deres opgaver fri for eksternt pres eller indblanding under

hensyntagen til principperne om magtadskillelse og ansvarlighed (jf. Rome

Charter pkt. V).

Endelig konstaterer CCBE, at anklagernes uafhængighed

–

der er afgørende for

retsstaten

–

skal garanteres ved lov på det højest mulige niveau på en måde, der

svarer til dommernes (jf. Explanatory note, afsn. 3.1, pkt. 33).

Rigsadvokaten bør på den baggrund ansættes varigt i henhold til den gældende

tjenestemandslov, og hvis der skal indføres en særbestemmelse, bør denne

fastslå, at rigsadvokatstillingen alene kan besættes ved varig ansættelse

svarende til særbestemmelsen for dommere.

Side 3/4

Supplerende bemærkninger til forslaget:

Ad ønsket om fornyelse:

I udkast til lovforslag henvises til, at den nuværende rigsadvokat blev ansat på

åremål på baggrund af et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i

anklagemyndigheden. Forslaget om fremadrettet altid at besætte rigsadvokat-

stillingen på et 10-årigt åremål skal ifølge bemærkningerne (jf. pkt. 2.1.2) sikre

udvikling og fornyelse i stillingen.

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Udkast til lovforslaget indeholder ingen oplysninger om, hvad der er baggrunden

for et ønske om udvikling og fornyelse i stillingen, eller hvad der mere specifikt

tænkes på i relation til udvikling og fornyelse, og forslaget rummer heller ingen

bemærkninger om, hvorfor udvikling og fornyelse ikke kan opnås ved at stille

legitime krav til en varig stillingsindehaver.

Forslaget indeholder heller ingen overvejelser om, hvilke krav man må stille til

afvejningen mellem hensynet til rigsadvokatens integritet og et ønske om

fornyelse i stillingen og herunder med hvilken vægt, det sidste kan indgå.

Side 4/4

Ad tilbagegangsret:

Forslaget lægger ikke op til at afskaffe tilbagegangsret for rigsadvokaten ved en

ny regel om 10-årig åremålsansættelse.

Af pkt. 9 i cirkulærebemærkningerne til

”Aftale om løn-

og andre ansættelses-

vilkår under åremålsansættelse i staten”

fremgår, at hvis den åremålsansatte har

krav på en tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende aftales i

forbindelse med åremålsansættelse.

Hvis forslaget måtte blive gennemført på trods af det ovenfor anførte, er det

afgørende, at tilbagegangsstillingen fastlægges på tidspunktet for åremåls-

aftalens indgåelse i overensstemmelse med cirkulærebemærkningerne. Det bør

udtrykkeligt anføres enten ved en lovbestemmelse eller ved lovbemærkninger,

at titel, placering og lønvilkår i tilbagegangsstillingen skal aftales på tidspunktet

for åremålsansættelsen af rigsadvokaten. Derved er der ikke risiko for, at

rigsadvokatens integritet kan påvirkes af usikkerhed om i hvilken stilling, med

hvilken geografisk placering i landet og hvilke lønvilkår, der vil være ret til ved

åremålets udløb eller som følge af uansøgt afsked.

Afslutningsvist skal jeg understrege, at der for Djøf ikke er nogen tvivl om, at rigs-

advokatens integritet understøttes bedst ved at besætte stillingen ved varig

ansættelse, og at tilliden til anklagemyndighedens uafhængighed er bedst tjent

med, at stillingen besættes varigt.

Med venlig hilsen

Tomas Therkildsen

Adm. dir.

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Jura og Forretning <[email protected]>

Sent:

12-02-2024 10:08:45 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af

rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

Categories:

Gul kategori

Til Justitsministeriet

Fremsendte høringsmateriale giver ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Emilie Kjersner

Fuldmægtig

Direkte: + 45 23428304

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Amagerfælledvej 56

2300 København S

Tlf.: 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2024 15:18

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens

ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åben

ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.

Se venligst vedhæftede filer.

Med venlig hilsen

HR-kontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

Sent:

19-01-2024 13:23:33 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Cc:

Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af

rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

Til Justitsministeriet

KL har ingen bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052.

Med venlig hilsen

Hanne Aaskov Paroli

Chefsekretær

Jura & EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3495

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Jan Hempel <[email protected]>

Sent:

18-01-2024 08:59:00 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Cc:

Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2024-00091.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har

modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og

vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv

har adgang til at sende fra sikkermail.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2024 15:17

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens

ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

HR-kontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Tlf.: 7226 8400

https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rPkHU-0004gY-

4w&d=4%7Cmail%2F90%2F1705414800%2F1rPkHU-0004gY-

4w%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65A6905CDF941B2DEE286875DE6455B0&o=t.

wwtusiwjensmistriikd.te&s=7jMv_eb1wDN9ICrWnV87-

3YJm9chttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rPkHU-0004gY-

4w&d=4%7Cmail%2F90%2F1705414800%2F1rPkHU-0004gY-

4w%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65A6905CDF941B2DEE286875DE6455B0&o=t.

wwtusiwjensmistriikd.te&s=7jMv_eb1wDN9ICrWnV87-3YJm9c

[email protected]

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

From:

Helle Hartvigsen Jarnit <>

Sent:

06-02-2024 17:29:46 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Cc:

Helle Hartvigsen Jarnit <[email protected]>; Lene Bang Rasmussen

<[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

Til HR-kontoret

Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til ændringsforslaget om fremtidige rigsadvokaters

ansættelsesforhold.

Der henvises til sagsnummer 2023-05052.

Med venlig hilsen

Helle Hartvigsen Jarnit

Personalechef

Tlf.: +45 3033 3134

E-mail:

[email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Personalesektionen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2024 15:17

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens

ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

HR-kontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

København den 12. februar 2024

Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven

(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)

Til brug for den videre lovbehandling fremsendes hermed høringssvar fra Transparency

International Danmark. Grundlæggende kan vi støtte forslaget og noterer i den forbindelse med stor

tilfredshed, at justitsministeriet i sin argumentation henviser til anbefalinger fra Europarådet

(CCPE). Vi bemærker samtidig, at forslaget bør give anledning til nogle bredere overvejelser om

anklagemyndighedens uafhængighed, samt konkret overvejelser om karensperiode i forhold til visse

stillinger. Vores opbakning til forslaget kan således ikke tages til indtægt for, at der dermed er

konkluderet på de helt relevante spørgsmål, der kan rejses om embedets uafhængighed af det

politiske niveau.

Om Rigsadvokaten

Efter retsplejeloven er justitsministeren den øverste anklagemyndighed i Danmark.

Justitsministeriet har ressortansvaret ikke alene i forhold til lovgivning, men principielt også i

forhold til det indholdsmæssige og ressourcemæssige. Anklagemyndigheden vil som en del af den

udøvende magt ikke kunne agere helt uden et politisk ansvar - indholdsmæssigt eller

ressourcemæssigt. Det ville i givet fald kræve, at Rigsadvokaten skulle have en anden relation til

Folketingets retsudvalg.

Det sagt, giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt relationerne er de rigtige, herunder om

der er en tilstrækkelig gennemsigtighed i de relationer, der er mellem departementet og

Rigsadvokaten og dermed anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden er en del af strafferetskæden. Fra politi, anklagemyndighed, domstole og

kriminalforsorgen er der nogle indbyrdes afhængigheder, hvor manglende ressourcer i ét led kan

føre til urimeligt lange sagsbehandlingstider.

Der har fra regeringen været overvejelser om, hvorvidt justitsministerens særlige påtalekompetence

i straffelovens kapitel 12 skulle overføres til Rigsadvokaten. Det vil vi gerne udtrykke store

betænkeligheder ved. Retorisk kunne man spørge, om man kan forestille sig, at Rigsadvokaten

træffer en afgørelse om en tiltale, der kan have udenrigspolitiske konsekvenser, uden under hånden

at konsultere departementet. Det har formodningen imod sig. Så foretrækker vi så langt hellere, at

lovgivningen afspejler realiteten.

(1/2)

[email protected]

L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Det konkrete forslag

I forhold til det konkrete forslag bemærker vi, at stillingen som rigsadvokat med forslaget ikke

anses for at være en slutstilling. En begrænset ansættelsesperiode indebærer således naturligt, at en

rigsadvokat i mange tilfælde vil skulle videre til en anden ansættelse. Samtidig er der kun et

begrænset antal stillinger, som det vil være naturligt for en rigsadvokat at søge videre til.

Det rejser spørgsmålet, om der er behov for en regulering af en rigsadvokats efterfølgende

ansættelse.

Det kan f.eks. overvejes, om der skal indføres en karensperiode på op til 1 år for visse stillinger,

eksempelvis uden for offentlig tjeneste eller visse højtplacerede stillinger inden for

justitsministeriets ansættelsesområde, hvis man ser bort fra eksempelvis Domstolene. Det vil virke

forkert, hvis Rigsadvokaten direkte kunne gå fra sin stilling til et advokatfirma eller en stor privat

koncern, der kan have verserende straffesager eller være under efterforskning i sager, der varer over

flere år.

Med venlig hilsen

Jesper Olsen

Formand

2/2

[email protected]