Stillingen som anklagemyndighedens øverste chef har frem til 2018 været en varig tjenestemandsstilling, men er i dag en tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse og genansættelse. I lyset af de senere års debat om Rigsadvokatens rolle giver det rigtig god mening at justere på ansættelsesvilkårene for kommende rigsadvokater, så de i fremtiden vil blive ansat for en tidsbegrænset periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.
Den nye ordning vil være en klar forbedring i forhold til de gældende regler, og der ligger vel også i forslaget her, at regeringen anerkender, at kritikken af den nuværende ordning har været berettiget og på sin plads. En kortvarig åremålsansættelse i stillingen som anklagemyndighedens øverste chef skaber alt andet lige grobund for mistanke om særlig lydhørhed over for ønsker om politisering af strafferetsplejen. Den mistanke er, uanset om den er berettiget eller ej, skadelig for Rigsadvokatens integritet og tilliden til vores institutioner.
Ser vi på, hvor længe rigsadvokaterne historisk har siddet på posten, er et åremål på 10 år uden adgang til forlængelse ganske velbegrundet, og her kan hr. Peter Kofod måske høre efter. I de seneste 35 år er rigsadvokaterne blevet dommere i Højesteret i god tid inden deres 10-årsjubilæum, bortset fra en enkelt, der i stedet blev kabinetssekretær efter 12 år i stillingen. Så her rummer forslaget en fin balance.
Derfor kan SF også støtte forslaget, men vi mener, at vi burde gå videre end det, for så længe justitsministeren er Rigsadvokatens chef, vil vi have debatten om anklagemyndighedens uafhængighed, og det ville måske være bedre at skære igennem og sikre, at der var reel uafhængighed.
I Sverige er rigsadvokaten den øverste anklager, og dennes afgørelser kan ikke påklages til rigsadvokaten. I Norge er det kun statsrådet, dvs. den samlede regering, der kan give rigsadvokaten pålæg – en mulighed, der stort set ikke udnyttes.
Og så skal vi have set på påtalekompetencen, som det også blev lovet af tidligere justitsminister Mattias Tesfaye tilbage i 2022. Det er ikke blevet mindre aktuelt siden da, og vi vil opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag herom snarest. Hensynet til fremmede magter og statens sikkerhed kan godt varetages af anklagemyndigheden, uden at justitsministeren skal ind at have det sidste ord. Tak for ordet.
Så skal jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter forslaget her.