15-02-2024
FM2024/27
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands
Landsret)
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Begrundelse
Lovudkastet er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland og har til formål at indføre samme mulighed i
Grønland for at henvise principielle civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig
betydning til behandling ved landsret i 1. instans, som der gælder i Danmark.
Det foreslås i retsplejelov for Grønland at indsætte en regel om henvisning af en civil retssag
til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans efter anmodning fra en part, hvis sagen er af
principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Det foreslås, at disse sager skal behandles med tre dommere i Grønlands Landsret, sådan at
landsretten tiltrædes af to landsdommere fra Danmark, svarende til den gældende ordning, når
Grønlands Landsret er ankeinstans for Retten i Grønland.
Det foreslås, at ordningen ligesom i Danmark skal omfatte almindelige civile retssager.
Ordningen vil bl.a. ikke omfatte familiesager.
Forslaget indebærer, at der som noget nyt vil forekomme sager, hvor Grønlands Landsrets dom
kan ankes til Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det foreslås, at anke til Højesteret skal ske på samme måde som efter reglerne i den danske
retsplejelov med de ændringer, der følger af forholdenes forskellighed. Det betyder f.eks., at
ankestævningen kan skrives på grønlandsk eller dansk efter appellantens valg.
Forslaget indebærer, at når der efter de foreslåede regler er adgang til at indbringe en dom fra
Grønlands Landsret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, vil ankefristen ligesom i Danmark
være 4 uger.
I tilknytning hertil foreslås det at ændre den gældende frist på 8 uger for at ansøge om tilladelse
til at anke til Højesteret som 3. instans i en civil retssag til en frist på 4 uger. Formålet med
_______________
FM2024/27
INAIANN – Sags nr.: 2023 - 25726
1