Finansudvalget 2023-24
L 132
Offentligt
2870840_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. maj 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L 132 - § 7.
Finansministeriet) af 25. april 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen
Spørgsmål
Mener ministeren ikke, at det vil være et udtryk for en slingrende finanspolitisk
kurs, hvis Folketinget først vedtager at reducere udgiftslofterne som foreslået, og
derefter skal til at hæve dem igen på basis af nye skøn for det strukturelle under-
skud og dermed råderummet, og vil det ikke være mere ansvarligt i forhold til fi-
nanspolitikkens troværdighed, hvis det skete i én omgang?
Svar
Det følger af budgetloven, at udgiftslofterne som udgangspunkt ligger fast i de
lovfastsatte år. Der kan dog i særlige tilfælde ændres i de gældende udgiftslofter.
Det gælder f.eks. ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.
Lovforslaget er således fremsat med det formål at afspejle konsekvenserne af
Af-
tale om reform af personskat af 14. december 2023 mv.
i de lovfastsatte udgiftslofter for
årene 2025-2027. De fremsatte lovforslag afspejler således de udgiftsrammer, der
er grundlaget for udgiftspolitikken frem til 2027.
Der vil efter vanlig praksis blive udarbejdet en ny mellemfristet fremskrivning i
august, som vil ligge til grund for fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K