L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 131 Bilag 1
Offentligt

UDKAST

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af folkesko-

leloven

(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af

skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetence-

dækning i skoleåret 2024/25)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Forlængelse af muligheden for afkortning af skole-

ugens længde

2.3. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om

fuld kompetencedækning

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af folkeskoleloven

(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af

skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetence-

dækning i skoleåret 2024/25) har i perioden fra den 8. de-

cember 2023 til den 19. januar 2024 været sendt i høring hos

en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 8. december 2023 endvidere

sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 8. december 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe-

der, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet

fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

25. januar 2024

Sagsnr.: 23/28753

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringspart

Hørings- Bemærk- Ingen be-

svar mod- ninger

mærk-

taget

ninger

Ankestyrelsen

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsfor-

bund (BUPL)

Børne- og Ungdomspæ-

dagogernes Landsfor-

bund (BUPL) – Leder-

forening

Børnenes Bureau

Børne- og Kulturchef-

foreningen

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg (CFU)

CEPOS

Cevea

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

(DLO)

Danmarks Lærerfor-

ening

Danmarks Private Sko-

ler – grundskoler &

gymnasier

Danmarks Vejlederfor-

ening

Dansk Psykolog For-

ening

Dansk Skoleforening

for Sydslesvig

Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd

Danske Musik- og Kul-

turskoler

Danske Skoleelever

Danske SOSU-skoler

Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne

Danske Underviserorga-

nisationers Samråd

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Datatilsynet

DEA

Den uvildige konsulent-

ordning på handicap-

området (DUKH)

Det Centrale Handicap-

råd

Deutscher Schul- und

Sprachverein für

Nordschleswig

Efterskoleforeningen

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regule-

ring (OBR)

EVA – Danmarks Eva-

lueringsinstitut

Fagbevægelsens Hoved-

organisation

Fagligt Fælles Forbund

Folkeligt Oplysnings

Forbund

Fora

Fag og Arbejde (FOA)

Foreningen af katolske

skoler i Danmark

Foreningen af Kristne

Friskoler

Foreningen af Ledere

ved Danskuddannelser

Foreningen for Foræl-

dre til Elever i Fri- og

Privatskoler

Foreningen Frie Fag-

skoler

Foreningen til gavn for

børn og unge (fobu)

Foreningsfællesskabet

Ligeværd

Forhandlingsfællesska-

bet

Forældrenes Landsorga-

nisation (FOLA)

Frie Skolers Lærerfor-

ening

Friskolerne

HK/Kommunal

HK/Stat

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HvorErDerEnVoksen

Landdistrikternes Fæl-

lesråd

Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske

område

Landselevbestyrelsen

for social- og sundheds-

området

Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark

Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere

Landsforeningen for

Socialpædagoger

Landsorganisationen

Danske Daginstitutio-

ner (LDD)

Landsorganisationen for

sociale tilbud (LOS)

Landssammenslutnin-

gen af Foreninger for

Selvstændige Børnepas-

sere

Lederne

Ledersamrådet

Lilleskolerne

LOF

Lærernes Centralorgani-

sation

Lær for Livet

OpenDenmark

Ordblindeforeningen

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet for Børns Læring

Sammenslutningen af

Steinerskoler i Danmark

Sammenslutningen af

Unge Med Handicap

Samrådet af Specialsko-

leledere

Selvejende og private in-

stitutioners forening

(Spifo)

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

Socialpædagogernes

Landsforbund

Uddannelsesforbundet

Uddannelseslederne

Ungdomsringen

Ungdomsskoleforenin-

gen

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Den offentlige høring viser, at der generelt er opbakning til

lovforslaget.

Skolelederforeningen

bakker op om lovforslaget og anfø-

rer, at det giver folkeskolerne fleksibilitet til at skabe den

bedste skole ud fra den lokale kontekst og muligheder. For-

eningen anfører i forlængelse heraf, at man imødeser mere

permanente frihedsgrader, da det skaber usikkerhed på sko-

lerne ikke at vide, hvilke muligheder man har i forhold til en

længerevarende planlægning af skolens organisering, og at

etårige forlængelser kan være en barriere for udvikling af

skolerne. Foreningen har et stort ønske om permanente fri-

hedsgrader og ser derfor frem til, at frihedsgraderne skal

drøftes i forbindelse med regeringens folkeskoleudspil.

BUPL

bemærker, at skolerne og kommunerne har sat stor

pris på større frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra

de lokale behov og ønsker og finder, at lovforslagets intenti-

oner om at sikre større tillid og nærhed samt mindske unød-

vendigt bureaukrati og styring ved at give medarbejdere og

ledere øget frihed og handlerum til at udvikle kvaliteten, po-

sitivt. BUPL bemærker, at det er vigtigt, at den øgede frihed

omsættes med udgangspunkt i, hvad der bedst gavner ele-

vernes trivsel, dannelse og udvikling og ikke kun klassens

faglige udvikling.

Lederne

bakker op om frisættelse af folkeskolen og bemær-

ker, at selvom folkeskolen er underlagt fælles mål, regler og

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

principper, bør beslutningskraften og evne til at handle i for-

hold til de konkrete hverdagsopgaver ligge der, hvor faglig-

heden er størst, nemlig hos skoleledelsen, lærerne og pæda-

gogerne.

Lær for Livet

finder det positivt, at skolerne gives større

frihed til selv at tilrettelægge skoledagen, og at det giver de

enkelte skoler bedre muligheder for at imødekomme og un-

derstøtte elevernes trivsel og læring, samt at forligspartierne

er enige om at drøfte behovet for at gøre denne ordning per-

manent i forbindelse med de snarlige drøftelser af folkesko-

leudspillet ”Forberedt på fremtiden II”.

2.2. Forlængelse af muligheden for afkortning af skole-

ugens længde

BUPL

bemærker, at der med lovforslaget ikke tages hensyn

til, at fritidsinstitutionerne med en kortere skoledag skal øge

deres åbningstid, og der ikke gives mulighed for, at de fri-

givne ressourcer kan overføres til en eventuel fritidsinstitu-

tions øgede åbningstid. BUPL anfører, at de frigivne perso-

naleressourcer skal tilgå fritidsinstitutionerne i et omfang, så

de modsvarer den øgede åbningstid i SFO, fritidshjem og

klubtilbud, som bliver en konsekvens af frihedsgraderne, og

at SFO’en som del af skolen også kan have gavn af de fri-

givne ressourcer til at styrke arbejdet med børnenes trivsel,

på samme måde som lovforslaget lægger op til, at undervis-

ningen kan have.

BUPL

anfører, at når lovforslaget ikke implicerer, at fri-

givne personaleressourcer fra afkortning af skoledagen au-

tomatisk tilgår fritidsinstitutionerne, bør det skrives ind i lo-

vens bemærkninger, at kommunalbestyrelsen skal beslutte

den konkrete finansiering af øget åbningstid i fritidsinstitu-

tionerne, når der gives tilladelse til at konvertere understøt-

tende undervisning og forkorte skoledagen for klassetrin,

hvor én eller flere elever går i fritidsinstitution.

Ungdomsringen

er bekymrede for de konsekvenser, som

lovforslaget vil få for børn og unges muligheder for et godt

og aktivt fritidsliv i regi af SFO’er, fritidsklubber og ung-

domsklubber. Ungdomsringen anfører, at det af lovforslaget

fremgår, at der ikke lokalt følger penge med fra den nedsatte

skoletid over i fritidsdelen og bemærker videre, at der ikke

fra regeringens side er anvist andre finansieringsmuligheder

for kommunerne til fritidsdelen, og at dette ikke hænger

sammen med de meldinger, som bl.a. ministeren har været

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ude med omkring vigtigheden af de unges fritidstilbud. Ung-

domsringen anfører, at lovforslaget kan medføre, at fritids-

tilbud forringes, idet de eksisterende ressourcer skal fordeles

over længere tid, eller at de eksisterende fritidstilbud skæres

i åbningstiden. Ungdomsringen foreslår en justering af lov-

forslaget, således, at det ikke bliver børn og unges fritidsliv,

der skal betale prisen for skolernes frihed, eller at der vil

blive tilført andre ressourcer til fritidsområdet.

FOLA

bemærker, at det er problematisk, at man igen for-

længer en ordning, som underminerer landets SFO’er og

klubber, og at der skal følge ressourcer med, når åbningsti-

den øges i disse tilbud som konsekvens af, at skoledagen for-

kortes og opfordrer til, at der øremærkes midler til kommu-

nerne, så de kan finansiere en længere åbningstid i fritidstil-

buddene. FOLA anfører, at man accepterer en markant ned-

skæring og nedprioritering af hele fritidsområdet ved at lade

det være op til det kommunale selvstyre at finde pengene.

FOLA bakker op om en kortere skoledag og en statsfinan-

sieret udvidelse af åbningstid i landets fritidstilbud.

Danmarks Lærerforening

bifalder muligheden for konver-

tering af den understøttende undervisning og bemærker, at

det er foreningens erfaring, at konvertering af den understøt-

tende undervisning, hvor ressourcerne bliver i undervinsin-

gen, bidrager til øget kvalitet i undervisningen og klassens

fællesskab. Foreningen bemærker hertil, at mange skoler al-

lerede har gode erfaringer med omlægning af den understøt-

tende undervisning til fordel for eleverne, og at det derfor er

vigtigt, at denne ressource ikke anvendes til andre tiltag eller

aktiviteter, da eleverne dermed vil opleve en kvalitetsforrin-

gelse.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at det positivt at

videreføre muligheden for fuld afkortning af skoleugens

længde, og at det tilgodeser det lokale handlerum på skolen,

men at der kan være behov for en opmærksomhed på finan-

sieringen af udvidet SFO-tilbud ved kortere skoledage.

Danske Skoleelever

finder det positivt, at hvis en klasse

vurderes til at have behov for to-voksenordninger, små hold,

turboforløb mm., kan den understøttende undervisning kon-

verteres til disse aktiviteter med et tilsvarende personale-

forbrug i en afgrænset tidsperiode. Danske Skoleelever an-

fører, at den understøttende undervisning som udgangspunkt

bør bevares med særligt fokus på elevernes faglige udvik-

ling, og at afkortning af skoleugens længde ved at konvertere

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

al understøttende undervisning, bør ske med omhu. Danske

Skoleelever bemærker, at de enkelte tilfælde bør vurderes

individuelt med fokus på, om dispensationen vil gavne ele-

verne i højere grad, end den understøttende undervisning vil

kunne og opfordrer til, at elevrepræsentanterne i skolebesty-

relserne inddrages aktivt i processen, hvor skolens ledelse

indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen, så eleverne har

mulighed for at dele deres perspektiver og ytre egne behov

tidligt i processen.

FOA

bakker op om, at skoler og kommuner gives mulighed

for fleksibilitet og frihed til lokalt at afkorte skoleugens

længde, når de frigivne personaleressourcer anvendes til at

tilrettelægge undervisningen på måder, der skaber bedre be-

tingelser for læring og trivsel for den enkelte elev og klassen

som helhed, fx øget brug af to-voksenundervisning og un-

dervisning i små hold, og at elever tilbydes plads i SFO eller

fritidsordning i de timer, som undervisningstiden afkortes

uden særskilt betaling fra forældrene. På denne måde sikres,

at der er et tilbud til alle børn i den samlede undervisningstid,

uanset om de er indskrevet i SFO eller fritidstilbud eller ej.

FOA

bemærker, at forslagets afledte effekter på SFO- og fri-

tidstilbuddenes rammevilkår og økonomi og de konsekven-

ser, det vil have for indhold og kvalitet, er bekymrende. FOA

er bekymret for, om der lokalt prioriteres de fornødne res-

sourcer til den udvidede åbningstid og anfører, at der uden

tilførsel af økonomi ved udvidet åbningstid vil ske forringel-

ser af normeringer, indhold og kvalitet i fritidstilbuddene, og

at indskrevne børn og deres forældre indirekte kommer til at

betale for den udvidede åbningstid med lavere normeringer

og kvalitet i den samlede åbningstid. FOA bemærker, at der

er behov for at se på finansieringen af den udvidede åbnings-

tid i SFO og fritidstilbud som følge af afkortning af skole-

ugens længde.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker for så vidt

angår finansieringen af den øgede åbningstid i skolefritids-

ordning eller andet relevant fritidstilbud mv. som følge af en

afkortning af skoleugens længde, at der med lovforslaget gi-

ves videre muligheder for tilrettelæggelsen af skoledagens

længde i skoleåret 2024/25, og at kommunalbestyrelsen kan

beslutte at gøre brug af disse muligheder, hvis det vurderes

at være den rigtige løsning for eleverne, eller at lade være.

Det er kommunerne, som har ansvaret for pasningsordnin-

gerne, herunder også ansvaret for finansieringen inden for

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

gældende lovmæssige rammer. Det er således op til kommu-

nalbestyrelserne i de enkelte kommuner at fastlægge kvalitet

og indhold i skolefritidsordningerne eller andre relevante

fritidstilbud i overensstemmelse med lokale prioriteringer,

ønsker og behov. Kommunerne skal derfor selv tilvejebringe

den nødvendige finansiering, hvis de træffer beslutning om

at afkorte skoleugens længde, og der derved opstår et øget

pasningsbehov. Det er op til kommunalbestyrelsen at vur-

dere omfanget af den nødvendige finansiering.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at gøre brug af mulig-

hederne, vil dette skulle finansieres inden for kommunens ek-

sisterende ramme, ligesom det er tilfældet, hvis kommunerne

vælger at afkorte skoledagens længde efter reglerne i folke-

skolelovens § 16 b og § 16 d.

2.3. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om

fuld kompetencedækning

Danske Musik- og Kulturskoler

er bekymrede for kvalite-

ten i undervisningen i faget musik, da mange folkeskoler al-

lerede i dag ikke lever op til kompetencedækningen, og gør

i denne forbindelse opmærksom på behovet for, at der ud-

dannes flere folkeskolelærere i faget musik, og at der skabes

bedre grundlag for, at musik- og kulturskolerne kan under-

støtte og bidrage til faget i folkeskolen.

Danmarks Lærerforening

finder det vigtigt, at fravigelsen

af kravet om kompetencedækning modsvares af en præcise-

ring af, at uddannelseskravet til varetagelse af undervisnin-

gen i folkeskolen skal overholdes.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder det positivt med

videreførelsen af muligheden for fravigelse af målsætningen

om fuld kompetencedækning, da det tilgodeser det lokale

handlerum på skolen.

Lederne

bemærker, at målsætningen om kompetencedæk-

ning og lærerstabilitet ikke er hinandens modsætninger,

tværtimod, og anfører, at selvom der kan være nogle positive

muligheder i at fravige målsætningen om fuld kompetence-

dækning, som f.eks. at nogle klasser i højere grad kan have

samme lærer i løbet af skoledagen, går mange ud af folke-

skolen uden at have basale færdigheder i orden. Det fleksible

greb må derfor ikke være på bekostning af elevernes færdig-

heder, særligt ikke i kernefag som dansk, matematik eller

sprogfagene.

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danske Skoleelever

finder det bekymrende, at man igen

lægger op til at fravige lovens målsætning om fuld kompe-

tencedækning i de obligatoriske fag og bemærker, at det er

en væsentlig forudsætning for at kunne sikre, at eleverne

modtager det nødvendige faglige løft, samt at der er kompe-

tent og veluddannet personale i klasserummet.

Danske Skoleelever

bemærker herudover, at uddannet pæ-

dagogisk personale er en vigtig komponent i at sikre en høj

trivsel i klasselokalet, og at forslaget er bekymrende, idet an-

delen af ikke faglært personale i grundskolen er steget på

landsplan de seneste år, hvilket muligheden for at fravige

kravet om fuld kompetencedækning i yderligere et skoleår

kan bidrage negativt til. Samtidig er man også opmærksom

på, at der med målet om en mere praksisfaglig skole vil opstå

en mangel på lærere, der kan undervise i fagene, og ser der-

for positivt på, at der i særtilfælde, i forbindelse med valgfag

eller mere praksisfaglig undervisning, er mulighed for at op-

rette to-voksenordninger, hvor eksempelvis faglærte eller

lærlinge tilknyttes en lokal folkeskole. Danske Skoleelever

anfører på denne baggrund, at kravet om fuld kompetence-

dækning bør kunne afviges i særlige tilfælde, hvor det bidra-

ger til en mere praksisfaglig og åben skole, men ikke i den

almene undervisning.

FOA

ser et stort potentiale i at øge den lokale frihed og flek-

sibilitet i tilrettelæggelsen af personaleressourcerne, så det

fx er muligt at etablere faste voksenteams i indskolingen

med gennemgående personale, som det anbefales i formand-

skabet af Rådet for Børns Lærings beretning for 2023. Fra-

vigelsen af kravet om fuld kompetencedækning giver også

mulighed for, at pædagogisk personale kan spille en central

rolle i de praktiske fag i folkeskolen. Det hilser FOA vel-

kommen. Pædagoger og pædagogiske assistenter har fra ud-

dannelsen kompetencerne til at udvikle, tilrettelægge og

gennemføre differentierede, fagligt velbegrundede aktivite-

ter med den enkelte elev og fællesskabet i centrum. Og flere

pædagogmedhjælpere har andre uddannelser, fx erhvervsud-

dannelser inden for byggeri og håndværk, som kvalificerer

dem til at undervise i praktiske fag i folkeskolen.

For FOA er det centralt, at både pædagogisk uddannet og

ikke-pædagogisk uddannet personale, som indgår i flerfag-

ligt samarbejde med lærere om undervisning, eller som selv-

stændigt varetager undervisning, løbende skal tilbydes ud-

L 131 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

dannelse- og kompetenceudvikling. Så det sikres, at det pæ-

dagogiske personale, der indgår i undervisningen, har viden

om elementerne i god undervisning, herunder bl.a. lærings-

miljø, struktur- og organisering af undervisning og undervis-

ningsforløb og interaktioner i undervisningen.

For FOA er det vigtigt, at der fortsat arbejdes for, at der ud-

dannes og ansættes flere uddannede lærere, så det sikres, at

forslaget ikke betyder, at andelen af uddannede lærere i fol-

keskolen mindskes.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministe-

riet er opmærksomt på, som det også fremhæves af flere af

høringsparterne, at det er en væsentlig forudsætning for at

kunne sikre, at eleverne modtager det tilsigtede faglige løft,

at undervisningen varetages af kompetent og veluddannet

undervisningspersonale. Det er i den forbindelse ministeri-

ets vurdering, at det er skolerne og kommunerne, der kender

eleverne bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke tiltag og

indsatser der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe, og

at skoler og kommuner generelt vil løfte dette ansvar sam-

vittighedsfuldt.

Ministeriet bemærker endvidere, at kompetencedæknings-

målsætningen alene gælder for undervisningen i folkesko-

lens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, det praktiske/musiske

valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse, og at

målsætningen indebærer, at undervisningen skal varetages

af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidli-

gere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser

i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via de-

res efteruddannelse mv. Kompetencedækningsmålsætningen

er således ikke relevant for pædagoguddannede, der er ansat

til at varetage undervisningen i børnehaveklassen, jf. folke-

skolelovens § 29, samt afgrænsede undervisningsopgaver

inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, jf.

folkeskolelovens § 29 a.

Der er alene foretaget enkelte ændringer af sproglig, redak-

tionel og lovteknisk karakter i lovforslaget.