Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 13.03.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det næste lovforslag har sin baggrund i den ærgerlige og helt uholdbare situation, at der i de seneste år har været flere konkrete sager om seksuelle overgreb, hvor fejl hos myndighederne har ført til, at sagerne ikke kunne forfølges. Jeg tror, at vi alle her har forståelse og sympati for, hvor frustrerende og utrygt det må være for en person, som har taget den meget personlige og intimiderende beslutning at anmelde en voldtægt for så at få at vide, at ens sag ikke bliver til noget på grund af sagsbehandlingsfejl hos myndighederne. Det er et helt urimeligt og uacceptabelt svigt af de berørte kvinder, og så er det undergravende for tilliden til vores myndigheder og til retssystemet generelt.

Derfor blev der sidste år indgået en bred politisk aftale om at indføre initiativer, som skal sikre, at der bliver begået så få fejl som overhovedet muligt. Og bliver der begået fejl, skal der være sat nogle rimelige og ordentlige rammer for de forurettede, som bliver ramt. Det lovforslag, vi behandler i dag, gennemfører de dele af aftalen, som kræver lovændringer. Det handler om at forlænge omgørelsesfristen fra de nuværende 2 måneder til 4 måneder og om at gennemføre en forenklet proces til at få behandlet erstatningskrav som følge af fejl i forbindelse med omgørelsesfristen. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at sådanne sager ikke opstår igen, og hvis de gør, skal vi gribe de mennesker, som står i en urimelig og helt uforskyldt situation. Derfor var det en god aftale, vi indgik i september sidste år, og derfor støtter vi selvfølgelig det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. I dag er det sådan, at politiet efterforsker, om der er sket en forbrydelse, og så overvejer, om der skal rejses tiltale i den pågældende sag. Det gælder eksempelvis den voldtægtssag, der har været omtalt så meget i medierne. Det er så sådan, at hvis politiet ikke vil rejse tiltale, har statsadvokaten mulighed for at omgøre denne indstilling. En sådan opgørelse skal i dag ske inden for 2 måneder. Det er det, som forslaget så vil ændre til 4 måneder. Denne ændring vil give politiet bedre arbejdsforhold, om jeg så må sige. Man skal forkynde det over for den sigtede inden for 4 måneder og ikke længere inden for 2 måneder.

Jeg tror, det er en god afvejning. Selvfølgelig er det kedeligt for den sigtede at være i 4 måneders usikkerhed, med hensyn til om statsadvokaten vil omgøre en tiltale. På den anden side kan vi jo heller ikke acceptere, at mange, der mener sig voldtaget, ikke får, om jeg så må sige, deres sag prøvet i retten, fordi politiet har begået en fejl. Så ændringen fra 2 til 4 måneder mener jeg er et fornuftigt kompromis, som gør, at de sager, der skal føres, også bliver ført af anklagemyndigheden.

Så indeholder forslaget også en processuel regel, der siger, at hvis en forurettet under de her omstændigheder mener at have krav på en godtgørelse, en erstatning, eller hvad det nu måtte være, så er det det offentlige, altså anklageren, der skal føre sagen, ganske som det er i dag med de såkaldte adhæsionsprocesser i retten. Det er også en udmærket regel. Det er en processuel regel, der gør, at det ikke længere er offeret selv, der skal belastes med at søge en eventuel godtgørelse eller søge erstatning.

Det, der resterer, og som er meget, meget interessant, er jo så spørgsmålet om, i hvor høj grad der skal udbetales erstatning til en person, der mener at være offer for eksempelvis en voldtægt, i sager, hvor politiet ikke får forkyndt rettidigt. Det kan jo altså også ske i fremtiden. Hvad skal der så gives i godtgørelse for det offentliges fejl, for at man ikke fik prøvet en sådan sag for domstolene? Det er utrolig vanskeligt, men det beror altså også på en nærmere forhandling, og jeg kan så om, hvordan det bliver, sige, at jeg personligt mener, at der skal gives en vis form for godtgørelse i den her situation, og det mener Venstre også. Nu må vi bare se, hvad forhandlingerne fører til, men banen er i hvert fald kridtet op.

Det er med det her forslag en mulighed, at anklageren fører den pågældende sag for den forurettede, som jo sikkert har meget andet i hovedet at tænke over. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Der er begået en fejl. Sådan lyder det ofte, når nogen har jokket voldsomt i spinaten, og det er også netop det, som lovforslaget, vi skal behandle i dag, handler om. I dag har vi en række stærke kvinder at takke for, at vi netop behandler det her lovforslag. De stillede sig frem i DR's afdækning, der blev kaldt »En beklagelig fejl«, med deres historier om, at deres sager var tabt på gulvet. Selv om de havde anmeldt deres sag, kunne de spejle sig i de 47 pct., der er utilfredse med politiets håndtering af deres sag, altså næsten hver anden.

Først og fremmest synes jeg ikke, at vi kan være det bekendt over for de ofre, som ud over deres overgreb udsættes for det her. Det er ikke bare dybt beklageligt, det er ikke en beklagelig fejl, det er forfærdeligt, utilgiveligt og potentielt livsødelæggende for dem, det er gået ud over. Jeg glæder mig over, at omgørelsesfristen nu forlænges fra 2 til 4 måneder. Det vil styrke offerets retssikkerhed, og i nogle af de konkrete sager, som DR har bragt frem i lyset, ville det have betydet, at ofrene kunne have fået genoptaget deres sager.

Derudover vil ofre fremover få ret til erstatning, hvis der er sket fejl hos politiet og anklagemyndigheden. Det synes vi i SF er rigtig godt, og jeg er sikker på, at det vil virke præventivt, i forhold til at politiet skal holde styr på deres sager. Desværre ser vi alt for ofte eksempler på sager, hvor der sker fejl hos politiet. I SF har vi presset på, for at Rigsadvokaten igen indfører et tilsyn med voldtægtssager med fokus på, om alle relevante sag skridt er taget. Det har regeringen ikke ønsket, og det er ærgerligt, for desværre kan vi ikke som politikere få et overblik over det, da vi jo pr. definition ikke kan se, hvordan politiet reelt udfører deres arbejde.

Til gengæld er vi tilfredse med, at der igen kommer en opdatering af undersøgelsen om voldtægtsofrenes møde med politiet. Den sidste undersøgelse fra 2020 viste, at hvert andet offer var utilfreds. Det er alt for mange. Med en ny undersøgelse kan vi måske få et indblik i, om politiet er blevet bedre til de sager på baggrund af bl.a. de særlige teams, traumefokuseret tilgang og efteruddannelse, som SF var med til at få ind i politiforliget. I SF står vi på ofrenes side, og vi synes, at vi med forslaget her kommer lidt tættere på målet om at behandle de mennesker, der har været udsat for noget af det værste, ordentligt.

Grundlæggende handler det jo om, at vi igen får styrket tilliden til politiet hos de kvinder, der er blevet voldtaget, og som ikke blev taget alvorligt eller ikke fik håndteret deres sager på en ordentlig måde. Det må ikke ende med, at man ikke vil anmelde en sag, fordi man frygter at blive dårligt behandlet. Jeg og SF vil gerne sige tak til de modige og seje kvinder, der ikke var udsat for en beklagelig fejl, for ordet beklagelig er på ingen måde dækkende for det, de har oplevet. Tak, Julie; tak, Elisabeth; tak, Emma; tak, Cecilie; tak, Amanda; og tak, Sofie. Tak, fordi I stod frem med jeres sager. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak, hr. formand. Som det allerede er nævnt, er der en række kvinder, der ikke fik mulighed for retfærdighed i deres voldtægtssager. De led et retstab, de mistede noget af deres retssikkerhed, og det gjorde de på grund af manglende information til den om, at deres sager var opgivet. De kunne have klaget, men nej, det kan man jo kun, hvis man bliver informeret – og hvis man bliver informeret rettidigt. Omgørelsesfristen var overskredet, så deres sager strandede, og de mistede muligheden for at kunne klage, hvilket ellers var en rettighed. Omgørelsesfristen kunne altså overskrides, uden at offeret for en forbrydelse var informeret om det. Det skal foranstaltningerne i dette forslag løse, således at man kan blive informeret rettidigt og om sine rettigheder, så man nemmere kan klage rettidigt og dermed undgå det retstab, samt at man kan søge erstatning for det retstab, hvis man endelig skulle lide det på grund af fejl.

Forslaget her skal altså give ofrene for retstabet øget retfærdighed, mindske fejlrisikoen hos politiet og anklagemyndigheden og være med til at give borgerne den retfærdighed, de fortjener. Liberal Alliance støtter altså forslaget og den aftale, som vi er en del af. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I april 2023 havde jeg sammen med Peter Skaarup indkaldt justitsministeren i samråd, da det var kommet frem, at der var sket adskillige fejl hos politiet, som desværre medførte, at flere potentielle gerningsmænd gik fri i sager om seksuelle overgreb. I juni var vi så til møde hos justitsministeren, som fremlagde forslag om at forlænge omgørelsesfristen fra 2 måneder til 4 måneder, og i september 2023 indgik de fleste af Folketingets partier så en aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfrister. Og nu er vi så kommet til den egentlige udmøntning i form af dette lovforslag. Som de tidligere ordførere har redegjort for, dækker forslaget både en forlængelse af omgørelsesfristen, men også en forenkling af processen i forhold til at søge erstatning, hvis der sker fejl hos politiet eller hos anklagemyndigheden.

Så alt i alt er vi i Danmarksdemokraterne glade for disse tiltag, som er et vigtigt og et positivt skridt i den rigtige retning for at rette op på de fejl, der har været i behandlingen af straffesager, såsom de voldtægtssager, som har dannet grundlag for aftalen om omgørelsesfristerne. Det er dejligt, når vi i fællesskab kan lægge pres på regeringen og det til sidst udmønter sig i egentlig lovgivning. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi selvfølgelig forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne.

Lovforslaget, som vi i dag behandler, implementerer de gode initiativer fra den brede politiske aftale fra september sidste år. Aftalen handler helt grundlæggende om at sikre, at der fra politiets og anklagemyndighedens side bliver begået så få fejl som overhovedet muligt. Og i de sager, hvor der så sker fejl, skal det være meget lettere at få taget stilling til sit krav om erstatning.

Med aftalen og dette lovforslag udvides omgørelsesfristen fra 2 til 4 måneder, hvilket helt lavpraktisk betyder, at myndighederne får længere tid til at behandle klager og rette fejl. Det vil forhåbentlig minimere risikoen for fejl i fremtiden fra politiets og anklagemyndighedens side.

I Moderaterne ser vi frem til den videre diskussion om den særlige godtgørelsesordning til forurettede for fejl hos politi og anklagemyndighed. Jeg vil ikke tage mere tid her fra talerstolen. Jeg vil blot slutte af med at sige, at med lovforslaget her tager vi et væsentligt skridt mod at skabe bedre betingelser for ofre i retssystemet, og det er uhyre vigtigt for Moderaterne. Vi er for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Der er desværre sket en beklagelig fejl. Det har været ordlyden i de breve, som politiet har sendt ud til en række kvinder. Tænk sig at blive udsat for en grov seksualforbrydelse som voldtægt, anmelde forbrydelsen og derpå opleve, at sagen må opgives og gerningsmanden aldrig stilles til ansvar, fordi politiet og anklagemyndigheden har begået fejl. Det er jo egentlig svært at forestille sig noget mere frygteligt i et demokratisk samfund, der bryster sig af at være et stærkt retssamfund.

Flere af kvinderne har berettet om, at de fuldstændig har mistet tilliden til politiet og retssystemet. Tryghed og tillid er fundamentet, og det er trådt fuldkommen under fode. Der er både eksempler på anmeldelser af voldtægt, der aldrig bliver forkyndt for den tiltalte, og på tilhold til en ekskæreste, der stalker og chikanerer, som aldrig bliver meddelt og derved aldrig træder i kraft.

Det gjorde et meget stærkt indtryk på mig at opleve en håndfuld af de kvinder møde op til et samråd med justitsministeren. De tog noget retfærdighed tilbage den dag – retfærdighed, der var blevet taget fra dem. Efterfølgende, lidt på bagkant, indkaldte ministeren så til forhandlinger, og det er så udmøntet i det lovforslag vi behandler i dag. Således vil omgørelsesfristen fremover blive hævet fra 2 til 4 måneder, og desuden vil det i højere grad blive muligt at få erstatning, hvis politiet eller anklagemyndigheden en anden gang begår en lignende beklagelig fejl.

Det er to gode forslag, men i de politiske forhandlinger havde vi en række yderligere forslag, som vi lagde på bordet, og som fik opbakning fra en række andre partier, men som regeringen ikke ønskede at prioritere. For sandheden er, at vi ikke aner, hvor mange fejl der bliver begået. Podcastserien »En beklagelig fejl« viste, at der findes ofre derude, hvor gerningsmanden aldrig stilles til ansvar, fordi politiet begår fejl, således at sagerne aldrig kan rejses. Derfor foreslog vi i forhandlingerne, at der skulle laves en kortlægning af omfanget for at komme til bunds i, hvor ofte der bliver begået fejl, både så vi lærer noget om, hvor mange sager der er tale om, og hvilke sagstyper der er tale om. Vi foreslog også, at der laves et varslingssystem, således at sagerne ikke skrider på grund af fristen, og selv om it-systemet er udfordret hos politiet, burde det trods alt være muligt.

En af udfordringerne for de mange kvinder i denne sag, som de berettede om, er, at de indgav en anmeldelse, og så hørte de ikke noget i lang tid. Derfor er det tredje forslag fra Konservative, at det bliver langt lettere at følge, hvor langt en sag er i retssystemet, altså at det ikke bare er den her sorte boks, hvor man går og venter og venter. Vi bryster os i Danmark af at have et stærkt velfærds- og retssamfund, men tænk lige, hvis kræftpatienter var henvist til blot at vente og ikke kunne få indsigt i, hvor langt de var nået i et behandlingsforløb, og hvad der lå fremadrettet i behandlingsforløbet. Det byder man altså borgerne på retsområdet, og det mener vi man kan gøre bedre.

Nu ligger der så de her forslag fra ministeren, og dem kan Konservative godt stemme for, men med vores tre ekstra forslag havde man fået taget mere hånd om problemstillingen, således at færre ofre ender med at blive udsat for en forbrydelse, som de ikke kan få for domstolene og dermed ikke kan få fuld retfærdighed for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

En af de grunde til, at vi behandler det her lovforslag i dag, er, som flere ordførere har været inde på, på baggrund af at der har været nogle ganske gruopvækkende personlige beretninger fra flere ofre for voldtægt og overgreb. Herfra vil jeg også gerne sige tak til dem, der har stået frem. Det har bestemt ikke været omkostningsfrit. Det kræver helt utrolig meget at gennemgå alle de ubehagelige ting, der er sket for en, både selve overgrebet, men også den efterfølgende proces, når man er blevet behandlet helt urimeligt af det system, der egentlig er sat i verden for at beskytte en, og det bliver så ikke mindre hårdt, når man som offer for en seksuel forbrydelse vælger at stå offentligt frem og fortælle om det.

For selv om vi i vidt omfang herinde er enige om, at de sager, som er gennemgået i serien »En beklagelig fejl«, er forfærdelige, og at det ikke er rimeligt, man kan blive behandlet sådan som offer for en forbrydelse, så bliver man stadig mødt med betragtninger om, at det er ens egen skyld, og med skam og fordømmelse fra tilfældige mennesker, når man har været udsat for en seksuel forbrydelse og vælger at stå frem med den. Så jeg vil bare igen sige tak til Emma og de andre kvinder for at stå frem. Jeg ved, at det ikke har været en gratis omgang.

Når vi så kigger konkret på det her lovforslag, er det en del af den aftale, som vi er blevet enige om skal gennemføres, og der har jeg ikke mange bemærkninger, ud over at jeg synes, det er dejligt at se, at man har ændret lidt i lovforslaget på baggrund af Institut for Menneskerettigheders bemærkninger og høringssvar. Det ser vi ikke så tit at justitsministeren gør, og vi hilser det meget velkommen her.

Jeg vil alligevel gerne lige fremføre en selvstændig vigtig pointe omkring det her med omgørelsesfristerne. For selvfølgelig er det dybt problematisk, at DR i 11 sager har kunnet finde frem til, at lige præcis den her tidsfrist har gjort, at sager, der burde have været for retten, aldrig kunne komme det. Men den frist er i sig selv ikke problemet. At der er en frist for omgørelse, er en vigtig beskyttelse for borgerne mod staten, og det er ikke fristens skyld, at sagen ikke er blevet behandlet korrekt fra starten. Det er et stort pres at have en sag hængende over hovedet for alle parter, både for den, der er anklaget, og den, der anklager. Derfor skal der ikke gå uendelig tid, før der træffes en afgørelse. For man skal ikke have sådan en sag hængende uanset hvad, og det skal slet ikke være sådan, at politiet så bagefter lige kan ombestemme sig og lave det hele om.

Det er vigtigt, at der bliver gjort alt, hvad man overhovedet kan, for at undgå, at der kan ske fejl. Fejl i et eller andet omfang kan selvfølgelig ikke undgås helt, men hvis man bare googler de fejl, der har været fremme i overgrebssager i 2024, så kommer der konstant nye historier op, og det vil ikke umiddelbart være anderledes fremadrettet på baggrund af den her ændring. Det er i hvert fald min bekymring.

Vi har jo heldigvis, siden vi lavede samtykkeloven, og siden vi lavede det sidste politiforlig, haft stor opmærksomhed på seksuelle krænkelser, overgrebssager og voldtægter, og derfor ser vi også forbedringer hos både politiet og også anklagemyndigheden, når vi har med de her sager at gøre. Men hvis der er for store sagsbunker, hvis uddannelsen, altså politiuddannelsen, eller ledelsen i anklagemyndigheden eller politiet ikke har fokus på præcis at undgå de her problemstillinger, og hvis ofrene ikke får nok støtte i forbindelse med anmeldelsen og den efterfølgende efterforskning, så vil der ske fejl i fremtiden. En omgørelsesfrist retter derfor ikke op på mange af de fejl, der bliver begået i de her sager. Det retter selvfølgelig op på nogle, men ikke alle.

Det er meget mere alvorligt, når der bliver begået fejl i voldtægtssager, end hvis der f.eks. begås fejl i sager om cykeltyveri. Det tror jeg hurtigt vi kan blive enige om. Det har ikke lige så store konsekvenser for offeret. Derfor er det også vigtigt og godt, at vi nu udvider muligheden for erstatning til ofre, som oplever et svigt fra systemet, når de anmelder forbrydelser begået mod dem. Men det er vigtigt, at vi ikke bare stemmer det her lovforslag igennem og så tror, at vi har løst problemet. Jeg tror desværre, at vi har utrolig lang vej igen. Men det her lovforslag hjælper en lille smule, og derfor støtter Enhedslisten lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre støtter vi også lovforslaget, som jo er fremsat på baggrund af en aftale, vi sammen indgik i september som en opfølgning på den her podcastdokumentar »En beklagelig fejl« om en række sager, hvor politiet havde truffet afgørelse om at droppe en sag, hvorefter forurettede klagede til statsadvokaten, som så lagde op til at omgøre den beslutning, men altså ikke fik meddelt det til den sigtede skråstreg tiltalte, og derved faldt hele sagen til jorden.

Det er jo ikke bare en beklagelig fejl, men en fejl, man ikke rigtig kan leve med i et retssystem, altså at der sådan set bliver truffet en afgørelse af myndighederne, som så ikke kan effektueres, fordi man glemmer nogle tidsfrister. Så vi er glade for, at vi nu får forlænget den her omgørelsesfrist. Vi håber, at det gør, at vi ikke vil ende i lignende situationer. Det kunne man godt frygte vil ske alligevel, men vi håber, at vi i hvert fald i de fleste tilfælde vil kunne forhindre lignende sager, sådan at man får afprøvet sin sag.

Jeg ved ikke, hvor klagen til Menneskerettighedsdomstolen er henne i det her forløb. Så vidt jeg husker, var der nogle af de her kvinder, der klagede til Menneskerettighedsdomstolen. Jeg ved ikke, hvor den sag er nu. Det kan være, at den bare bliver droppet, når vi nu ændrer det her regler. Nej, det bliver den ikke, for de har jo stadig væk ikke opnået retfærdighed. Men det er jo også bare for at indikere, at ja, frister skal overholdes, men som menneske har man også ret til at få behandlet sin sag, og den kan ikke falde til jorden, fordi der er nogle myndigheder, der glemmer en tidsfrist.

Så med de ord kan vi selvfølgelig støtte det her vigtige lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jeg plejer altid at sige, at voldtægt er en af de absolut værste forbrydelser, man kan blive udsat for, for det er ikke bare en forbrydelse mod kroppen, men det er også en forbrydelse mod selve sjælen. Det er et forfærdeligt overgreb, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i Dansk Folkeparti er med i en aftale om netop at sikre retssikkerheden og sikre de her kvinder, som jo desværre oplevede det mest frygtelige af alt, nemlig at deres overfaldsmænd gik fri, fordi der blev begået en såkaldt fejl. Det må simpelt hen ikke ske.

Jeg er sådan set enig med det, som fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti siger, nemlig at man sagtens kunne have lavet flere initiativer, og Konservative kom også med flere rigtig gode takter i forhold til det her. Det kunne vi sådan set sagtens bakke op i Dansk Folkeparti, men vi støtter selvfølgelig også det her forslag. Det er en udmøntning af en aftale, vi er en del af, og med den kommer vi et stort skridt i den rigtige retning. Men det må altså aldrig nogensinde være sådan, at man på grund af en såkaldt beklagelig fejl ikke oplever, at retfærdigheden sker fyldest, ved at en gerningsmand selvfølgelig dømmes, når han har begået eksempelvis en voldtægt. Så Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Både som mand og som far, men også som borger i Danmark synes jeg ganske enkelt, at vores domme på området for voldtægter er til grin. Jeg synes, at vi skal stramme op. Jeg synes, at de skal være langt strammere, og jeg synes, at vi skal have hævet minimumsstraffene gevaldigt. Det gør vi ikke. Det ville jeg ønske man kunne, og man kan også godt forvente, at der kommer et beslutningsforslag fra min side, som netop vil hæve den strafferamme.

Det her lovforslag er et forsøg på at rette op på nogle massive uhensigtsmæssigheder. Nu har man retsligt fokuseret på offeret i de her sager, men det er jo også for den sigtede, at der skal være en retssikkerhed. Især i sager, hvor der ikke er faldet en domstolskendelse endnu, er det i forhold til vores retsfølelse vigtigt, at retssystemet virker for begge parter, og jeg synes også, at man skal kigge på det med erstatningerne, som jeg også grundlæggende mener at vi har på et helt forkert niveau herhjemme. Når jeg kigger på andre lande, synes jeg, at vi kan lære noget af dem og sætte erstatningen til folk, som bliver svigtet af staten, langt højere. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til justitsministeren.

Mange tak for ordet, og mange tak til ordførerne for de mange positive indlæg. Sidste år blev det afdækket i medierne, at der var sket fejl hos politiet og anklagemyndigheden, som havde ført til, at sager om bl.a. voldtægt ikke kunne forfølges yderligere. En række unge kvinder har, som flere også har været inde på i dag, oplevet, at de var blevet svigtet af myndighederne, hvilket selvfølgelig havde store konsekvenser for dem. Et velfungerende retssystem bygger på tryghed, tillid og retfærdighed, og når politiet eller anklagemyndigheden begår alvorlige fejl, skader det tilliden til myndighederne. Vi satte os derfor sammen med alle Folketingets partier og lavede en bred politisk aftale om at indføre initiativer, som skal sikre, at der bliver begået så få fejl som overhovedet muligt, og at der er de rette lovgivningsmæssige rammer for forurettede i sager, hvor der alligevel er sket fejl.

Det lovforslag, vi førstebehandler i dag, gennemfører de dele af aftalen, som kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder på den baggrund en forlængelse af omgørelsesfristen i straffesager fra 2 måneder til 4 måneder. I dag er det sådan, at en afgørelse om at opgive en påtale ikke kan omgøres, når der er gået 2 måneder, fra afgørelsen er truffet. Ved at forlænge omgørelsesfristen til 4 måneder vil myndighederne få længere tid til at behandle klager og til at rette eventuelle fejl.

Desværre vil vi aldrig helt kunne sikre os mod menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt, at der er de rette lovgivningsmæssige rammer for forurettede i sager, hvor der er sket fejl, og det gælder selvfølgelig særlig i sager om voldtægt og andre alvorlige forbrydelser. Med lovforslaget vil vi derfor give ofrene i sådan nogle sager mulighed for at bruge en forenklet proces til at få behandlet erstatningskrav som følge af fejl i forbindelse med omgørelsesfristen. Med lovforslaget gør vi det med andre ord lettere for forurettede at få taget stilling til et krav om erstatning.

Forlængelse af omgørelsesfristen og forenkling af processen er to vigtige ben i den politiske aftale, der er indgået. Det skal være med til at sikre et stærkere bolværk mod den type fejl i fremtiden og gøre det lettere for ofrene at få taget stilling til, om de kan få erstatning eller godtgørelse, hvis der alligevel sker fejl. Det tredje ben i aftalen er spørgsmålet om en særlig godtgørelsesordning. Det er et led i aftalen, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, hvor fordele og ulemper ved at indføre en sådan ordning i de her sager skitseres, og jeg forventer, at aftalepartierne snarest vil blive præsenteret for et sådant beslutningsgrundlag. Det er en vigtig diskussion, som jeg ser frem til at have med aftalepartierne.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg vil også gerne sige mange tak til partierne for at tage ansvar i forbindelse med indgåelsen af den aftale, der ligger bag lovforslaget, og nu i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står som altid naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen nu sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.