Grønlandsudvalget 2023-24
L 13 Bilag 2
Offentligt
2763626_0001.png
19.05.23
BETÆNKNING
Afgivet af Lovudvalget
vedrørende
FM2023/48.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets
kompetence for Grønland mv.) og udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland
af dele af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige
andre love.
Fremsat af Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen bestået af:
Medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Siumut, formand
Medlem af Inatsisartut Paneeraq Olsen, Naleraq, næstformand
Medlem af Inatsisartut Mala Høy Kúko, Siumut
Medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Atagatigiit
Medlem af Inatsisartut Asii Chemnitz, Inuit Atagatigiit
Udvalget har efter 1. behandlingen 2. maj under FM2023 gennemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Lovforslaget omhandler primært, hvorvidt National Enhed for Særlig Kriminalitet
1
skal gives
kompetence til at bistå Grønlands Politi med efterforskning i sager om hvidvaskning,
terrorfinansiering, økonomisk kriminalitet m.v. Baggrunden er bl.a. et ønske om at sikre, at det
grønlandske samfund betjenes på samme måde som i Danmark, når det omhandler
efterforskning af disse typer sager.
National Enhed for Særlig Kriminalitet har til formål at efterforske og strafforfølge nogle af de
mest ressourcetunge og komplekse sager, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har
et særligt betydeligt omfang, er led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst samarbejde
1
I forbindelse med den danske regerings indgåelse af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 blev National Enhed for Særlig Kriminalitet etableret i Danmark med virkning pr. 1. januar
2022.
1
____________
FM2023/48.
J.nr.: 01.33.03-00172
J.nr.: 01.25.01/23FM-LABU-00048
 L 13 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
19.05.23
FM2023/48.
med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metode
eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. De deltagende myndigheder i samarbejdet
består navnlig af politiet, skatteforvaltningen og tilsynsmyndigheder på hvidvaskområdet.
Samarbejdet kan bl.a. medvirke til, at igangværende kriminelle aktiviteter opdages hurtigere,
standses og strafforfølges, ligesom det kan styrke de finansielle virksomheders indsats med at
forebygge hvidvask m.v.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny § 62 h i retsplejelov for Grønland, hvorved
National Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetence til at udføre opgaver for Grønland.
Endvidere foreslås det at indsætte en ny § 62 i, hvorefter det operative samarbejde, der er
oprettet i Danmark under National Enhed for Særlig Kriminalitets ledelse, ligeledes fungerer
for Grønland.
Ud over lovforslaget har Justitsministeriet udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden af
relevante dele af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige
andre love. Dette omfatter bl.a. en række konsekvensændringer samt etablering af en fast track-
ordning for hvidvaskunderretninger til Hvidvasksekretariatet om særlige mistænkelige
transaktioner. Endvidere foreslås det at udstrække den tavshedspligt, der allerede gælder for
virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, til at gælde for alle ansatte ved offentlige
myndigheder samt at indføre en særlig tavshedspligt for oplysninger, der modtages som led i
samarbejdet. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at der i samarbejdet kan videregives
oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, af betydning for opgaven med at forebygge eller
bekæmpe hvidvaske og terrorfinansiering.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Lovforslaget fik god modtagelse ved 1.behandlingen og blev henvist til udvalgsbehandling.
Høringssvar
Forslaget har været i høring fra 9. januar til 6. februar 2023, og det fremgår af lovforslaget, at
høringen ikke har givet anledning til bemærkninger, hvorfor der ikke er udarbejdet en
høringsoversigt.
Udvalget har ingen bemærkninger til høringsprocessen.
2
____________
FM2023/48.
J.nr.: 01.33.03-00172
J.nr.: 01.25.01/23FM-LABU-00048
 L 13 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
19.05.23
FM2023/48.
Møder
Det fremgår af forslaget, at dette er fremsat på baggrund af et ønske fra Grønlandsk Politi. Med
henblik på at få uddybet dette, har udvalget holdt møde med Politidirektøren.
Politidirektøren oplyste, at politiet oplever, at det er muligt at begå forbrydelsestyper i dag, som
ikke var mulige for 30 år siden. Det omhandler eksempelvis særligt komplicerede sager,
organiseret kriminalitet, karteldannelser, kredsoverskridende sager, IT-kriminalitet,
børnepornografiske sager om grooming m.v.
Politidirektøren oplyste, at der efter hans opfattelse var en erkendelse af, at politikredsene i
Grønland, Færøerne og Danmark ikke har de specialer i deres organisation, som er nødvendige,
for at følge med på disse meget komplekse områder. I forhold til Grønlands Politi forklarede
han, at der ikke er en mandskabsstørrelse, som gør det muligt at opbygge de rette
specialkompetencer.
Omvendt består National Enhed for Særlig Kriminalitet af mere end 1.000 medarbejdere, som
er højt specialiseret indenfor deres område. Det er derfor meget værdifuldt, hvis Grønland bliver
en del af deres ansvarsområde.
Udvalgets behandling af forslaget
Udvalget bemærker, at det fremgår, at lovforslaget navnlig fremsættes på baggrund af et ønske
fra Grønlands Politi, og at formålet er at styrke mulighederne for at opklare og retsforfølge
særligt komplekse sager om blandt andet økonomisk kriminalitet her i landet.
Forslaget vil styrke indsatsen mod den mest komplekse økonomiske kriminalitet, organiseret
kriminalitet og it-kriminalitet. Det gælder eksempelvis i sager om hvidvaskning,
terrorfinansiering, organiserede narkotikanetværk og lignende.
Hvidvask har til formål at sikre udbytte fra en strafbar handling. Der kan være tale om penge
eller andre værdier, som stammer fra handel med narko, menneskesmugling, våbensmugling,
røveri, eller penge som er opnået gennem f.eks. underslæb, skatteunddragelse, bedrageri,
korruption eller insiderhandel. For at kunne bruge udbyttet fra en strafbar handling skal de
personer, som har begået handlingen, få udbyttet til at se ud, som om at det er
erhvervet på lovlig vis. Derfor skal udbyttets ulovlige oprindelse skjules. Dette kan f.eks. ske
ved at sløre pengenes oprindelse eller ændre pengenes identitet ved f.eks. at veksle til en
anden valuta. Det kan også ske ved at flytte udbyttet til et sted, hvor det ikke vil
få nærmere opmærksomhed.
Hvidvask er et globalt og stigende problem, som foregår gennem flere led og på tværs af
landegrænser. Det er derfor vanskeligt at måle, hvor mange penge der hvidvaskes i et
3
____________
FM2023/48.
J.nr.: 01.33.03-00172
J.nr.: 01.25.01/23FM-LABU-00048
 L 13 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763626_0004.png
19.05.23
FM2023/48.
specifikt land. I et FN-studie fra 2011 anslog United Nations Office on Drugs and Crime
2
, at
der på verdensplan hvidvaskes for 2,7 procent af det globale bruttonationalprodukt. Det
antages at svare til ca. 68 milliarder kroner alene i Danmark
3
.
Kravene til myndighederne og de private aktører, der arbejder med forebyggelse og
bekæmpelse af hvidvask, er blevet større i takt med, at de kriminelles metoder er blevet mere
sofistikerede. Økonomisk kriminalitet og hvidvaskning er et stigende problem, og det opleves,
at antallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet er steget markant
4
.
Konsekvenserne af hvidvaskning er omfattende. Når kontanter fra for eksempel salg af
narkotika smugles over grænsen, hvidvaskes gennem stråmandsvirksomheder og genindføres
som legale midler gennem lovlige virksomheder, forårsager de kriminelle aktører på én og
samme tid skader på personer, der indtager stoffer, forvrider konkurrencen i de brancher, der
benyttes til at hvidvaske igennem, og snyder samfundet for skatter og afgifter. Når de
kriminelle aktører ikke betaler skat, men hvidvasker midlerne og køber dyre ure, biler, huse
eller virksomheder, reduceres statens indtægter, som kunne have kommet samfundet til gode.
Dette gælder i alle lande, hvor befolkningerne frarøves midler, og derfor er det vigtigt, at
så mange lande som muligt arbejder effektivt for at bekæmpe hvidvaskning.
Hvidvask kan desuden medføre den afledte effekt, at der opstår forringet tillid til det
politiske system og de offentlige institutioner, der skal føre tilsyn, pågribe og retsforfølge
personer og virksomheder, der hvidvasker. Det kan virke stødende på retsfølelsen, hvis
borgerne får indtryk af, at hvidvask ikke retsforfølges og straffes i tilstrækkelig grad.
Det følger omvendt, at jo sværere det er for de kriminelle aktører at hvidvaske deres penge,
desto lavere er incitamentet til at fortsætte deres kriminelle aktiviteter. Derfor er det vigtigt at
styrke dette retsområde, så der til stadighed er en retlig ramme, der sikrer, at hvidvaskning,
terrorfinansiering m.v. kan forebygges og bekæmpes.
Lovforslaget medfører, at National Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetencer til at udføre
opgaver for Grønland. Enheden er specialiseret i at efterforske og strafforfølge disse former for
komplekse og ressourcetunge sager, og vurderes derfor at være et effektivt middel i arbejdet
med at forebygge og forhindre hvidvaskning, økonomisk kriminalitet m.v.
2
3
https://www.unodc.org
risikovurdering_webtilgængelig_v1.01.pdf (anklagemyndigheden.dk)
4
Antal underretninger sendt til Hvidvasksekretariatet fra 2016-2012:
Normal.dot (anklagemyndigheden.dk)
4
____________
FM2023/48.
J.nr.: 01.33.03-00172
J.nr.: 01.25.01/23FM-LABU-00048
 L 13 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763626_0005.png
19.05.23
FM2023/48.
Justitsministeriet har udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden af relevante dele af lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre loven. Det
omhandler etablering af en fast track-ordning for underretninger til Hvidvasksekretariatet om
større eller særligt mistænkelige transaktioner, så disse kan underkastes en særlig behandling
og så transaktioner kan fastfryses midlertidigt
5
, indtil det er undersøgt, om der er baggrund for
beslaglæggelse.
Hvidvasksekretariatet er en finansiel efterretningsenhed
6
, og har derfor som kerneopgave
at modtage, analysere og videregive oplysninger om potentiel hvidvask og terrorfinansiering til
de kompetente myndigheder, der vurderer, hvordan efterretningsoplysningerne
kan anvendes. Alle personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er forpligtede
til at underrette Hvidvasksekretariatet ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
Fordelene ved at gennemføre den foreslåede lovændring med tilhørende anordning er
muligheden for at forbedre arbejdet med at opklare og retsforfølge særligt komplekse sager om
blandt andet økonomisk kriminalitet her i landet. Lovforslaget medfører, at National Enhed for
Særlig Kriminalitet, der er specialiseret i at efterforske og strafforfølge disse former for
komplekse og ressourcetunge sager, får kompetencer til at udføre opgaver for Grønland. I
kombination med Hvidvasksekretariatets fast track-ordning vurderes det, at der er tale om
effektive midler i arbejdet med at forebygge og forhindre hvidvaskning, økonomisk kriminalitet
m.v.
Såfremt lovforslaget og udkast til anordning forkastes, vil konsekvensen være, at Grønlands
Politi vil være alene om at varetage opgaven med at efterforske og strafforfølge. Da Grønlands
Politi allerede forud for lovforslaget har udtrykt behov for hjælp til håndteringen af
sagsområderne, må det antages, at en forkastelse af lovforslaget vil medføre, at der ikke vil
være tilstrækkelige ressourcer til efterforskning og retsforfølgelse i disse sager, der netop er
kendetegnet ved at være både komplekse og ressourcekrævende. Dermed vil Grønland have et
ringere værn mod disse former for kriminalitet, og potentielt set vil Grønland dermed være et
eftertragtet sted at udøve kriminaliteten, da risikoen for at blive opdaget samt retsforfulgt vil
være mindre.
Forslagets økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser ved forslagets realisering er beskrevet under forslagets
almindelige bemærkninger. Det er her anført, at forslaget ikke forventes at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige, idet området henhører under
5
Det fremgår af forslagets resumé, at transaktionen kan fastfryses indtil der senest ved udgangen af den
efterfølgende bankdag er modtaget en tilbagemelding fra sekretariatet.
6
risikovurdering_webtilgængelig_v1.01.pdf (anklagemyndigheden.dk)
5
____________
FM2023/48.
J.nr.: 01.33.03-00172
J.nr.: 01.25.01/23FM-LABU-00048
 L 13 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2763626_0006.png
19.05.23
FM2023/48.
rigsmyndighederne og de nødvendige ressourcer allerede er tilført i flerårsaftalen i forbindelse
med oprettelsen af National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Det fremgår videre, at forslaget ikke forventes at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for hverken det private erhvervsliv eller borgerne.
Udvalgets indstillinger
Et enigt udvalg
indstiller
på denne baggrund forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Paneeraq Olsen
Næstformand
Harald Bianco
Mala Høy Kúko
Asii Chemnitz Narup
6
____________
FM2023/48.
J.nr.: 01.33.03-00172
J.nr.: 01.25.01/23FM-LABU-00048