Sundhedsudvalget 2023-24
L 127
Offentligt
2870110_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2024 - 6610
Dok. nr.: 161431
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 til L 127, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 31:
”Vil
ministeren kommentere på Apotekerforeningens og Landdistrikternes Fællesråds
henvendelser af henholdsvis 10. april 2024 (bilag 6) og 19. april 2024 (bilag 9) og
konkret forholde sig i svaret til de beskrevne negative konsekvenser for
tilgængeligheden af fysiske apoteker i landdistrikterne ved en manglende
overgangsfase for afgiftsomlægninger samt manglende gennemsigtighed om, hvilke
apoteker der varetager et særligt forsyningsmæssigt behov og dermed er berettiget
til et nyt tilgængelighedstilskud?”
Svar:
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der også efter lovforslaget vil
være god tilgængelighed til apoteker i by såvel som land- og yderområder
også
uden en endnu længere indfasning. Dette skyldes ikke mindst indførslen af et
tilgængelighedstilskud, så apoteker med et lavt indtjeningsgrundlag i områder, hvor
der vurderes at være et forsyningsmæssigt behov, vil kunne modtage et tilskud op til,
hvad et sammenligneligt gennemsnitligt veldrevet apotek ville tjene.
I den forbindelse skal jeg igen gøre opmærksom på, at der med lovforslaget er afsat
flere midler til udbetaling af tilgængelighedstilskud (10 mio. kr.), end det der i
øjeblikket udbetales i udligningstilskud (7,8 mio. kr.). Der vil således fremover skulle
udbetales et tilgængelighedstilskud, som egner sig til at understøtte en sund
forretning, samtidigt med, at vi holder os inden for rammerne af EU's
statsstøtteregler. Dertil kommer, at lovforslaget indeholder en overgangsfase for den
del, der vedrører stigningen i afgiften på andre varer end lægemidler.
De endelige kriterier for tildeling af tilgængelighedstilskuddet er under udarbejdelse,
og jeg lægger ligesom Landdistrikternes Fællesråd meget vægt på, at kriterierne skal
være klare og forudsigelige, så apotekeren kan forudsige sin fremtidige økonomi
og
at det desuden ikke må blive for administrativt byrdefuldt at modtage
tilgængelighedstilskud.
Endelige vil jeg gerne igen påpege, at såfremt der efter lovforslaget måtte opstå
udfordringer med tilgængeligheden i et givent yderområde, kan Lægemiddelstyrelsen
påbyde eksisterende bevillingshavere at overtage en apoteksbevilling i det
pågældende yderområde. Dermed ændres der ikke på, at borgeren maksimalt skal
have 15 km. til sit nærmeste fysiske apotek.
L 127 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om negative konsekvenser for tilgængeligheden af fysiske apoteker i landdistrikterne ved en manglende overgangsfase for afgiftsomlægninger samt manglende gennemsigtighed om, hvilke apoteker der er berettiget til et nyt tilgængelighedstilskud
Jeg vil herudover henvise til mine svar på hhv. SUU L 127
spm. 8 og spm. 29.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2