Sundhedsudvalget 2023-24
L 127
Offentligt
2861406_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2024 - 5072
Dok. nr.: 141749
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 + bilag til L 127, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april 2024.
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 8/4-24 fra Foreningen af Danske
Online Apoteker m.fl., jf. L 127 - bilag 5”
Svar:
Det ligger mig meget på sinde at sikre en fortsat digitalisering af apotekersektoren.
Digitalisering vil øge fleksibiliteten for borgeren og spiller også en vigtig rolle i at
understøtte tilgængeligheden til lægemidler i hele landet, herunder også i situationer
med forsyningsvanskeligheder. Desuden oplever apotekersektoren ligesom det
øvrige sundhedsvæsen udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og en
del af løsningen vil være at sikre en yderligere digitalisering, der hvor det er
patientsikkert og lever op til de høje krav til lægemiddelsikkerhed.
Under apotekerlovforslagets udformning har der været en tæt dialog mellem
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og on-lineapotekerne for at sikre, at der i
lovforslaget også blev taget hensyn til at fremme den fortsatte digitalisering af den
samlede apotekersektor, og herunder de to on-linebevillinger. Denne dialog skal
naturligvis fortsætte under implementeringen af lovforslaget for at sikre de bedst
mulige rammer for digitaliseringen.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i forbindelse med
Sundhedsreformen fra maj 2022 blev nedsat en arbejdsgruppe med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Danmarks
Apotekerforening, der skulle identificere områder, hvor apotekerne kan varetage
flere opgaver for at aflaste andre dele af sundhedsvæsenet og styrke
patientsikkerheden. Arbejdsgruppen har bl.a. peget på områder som dosispakning og
compliance, som nævnes i henvendelsen.
Af lovforslaget fremgår det, at provenuet fra den øgede frihandelsafgift vil blive brugt
på at finansiere ny og sundhedsfremmende aktivitet på apotekerne. Som der også
har været tæt dialog med onlineapotekerne omkring, er det helt oplagt at kunne
tilbyde flere af sundhedsydelserne digitalt. Ministeriet vil derfor gerne invitere
relevante interessenter, inkl. FDOA, til deltagelse i en følgegruppe, der løbende skal
kvalificere, hvilke sundhedsydelser apotekerne med fordel kan varetage, og i hvilket
omfang disse kan ydes digitalt. I dette regi vil vi også drøfte ideer og forslag, der kan
understøtte den videre modernisering, digitalisering og innovation i sektoren.
L 127 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at tage initiativ til en arbejdsgruppe, der kan gennemføre et grundlæggende gennemsyn af apotekerloven og apotekernes økonomimodel
Jeg sætter desuden stor pris på den dialog, som ministeriet løbende har med både
FDOA og Danmarks Apotekerforening om apotekersektorens udvikling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2