Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2024 - 5075
Dok. nr.: 141796
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 127, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 13:
”Er
ministeren enig i, at der fortsat er behov for at drøfte patienters betaling for
leverancer til hjemmet eller til plejehjemmet og de omkostninger, som er forbundet
med en øget klog brug af dosisdispenseret medicin, og hvilke nærmere overvejelser
gør ministeren sig herom?”
Svar:
Regeringen er altid åben for en drøftelse for at sikre de bedst tænkelige løsninger,
også når det gælder udbredelsen af dosispakket medicin.
Der er en række omkostninger forbundet med dosispakket medicin, eksempelvis
levering fra apoteket. Om der skal prioriteres offentlige midler til at betale for
leveringsomkostningerne for den enkelte borger eller det enkelte plejehjem, vil være
en del af en samlet prioriteringsdrøftelse.
Det drøftes mellem regeringen, KL, Danske Regioner og andre relevante parter,
hvordan vi bedst muligt sikrer en øget udbredelse af dosispakket medicin.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde