Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: bbn
Sagsnr.:2024 - 4553
Dok. nr.: 135436
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 127, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. marts 2024.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen omdelt på L 127 - bilag 2?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg
beklage, at Sygeforsikringen ”danmark” ikke
var medtaget på
høringslisten til lovforslaget om ændring af Lov om apoteksvirksomhed og Lov om
lægemidler. Sygeforsikringen ”danmark” vil fremover
fremgå af høringslisten. Tillige
vil jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget under høringsperioden også har været
tilgængelig på høringsportalen.dk.
Jeg er i øvrigt helt enig i, at online-apotekerne spiller en vigtig rolle for
tilgængeligheden til lægemidler og ikke mindst øger fleksibiliteten for borgerne. Det
er derfor afgørende for regeringen, at borgerne fremadrettet har adgang til at købe
lægemidler online. Derfor har jeg i lovforslaget også lagt vægt på, at det fortsat skal
være muligt at drive online-apotek i Danmark. Det fremgår blandt andet af
lovforslaget, at provenuet fra den øgede frihandelsafgift vil blive brugt på at
finansiere ny og sundhedsfremmende aktivitet på apotekerne. I den forbindelse vil
ministeriet i samarbejde med apotekerne også fokusere på, hvordan
sundhedsydelser kan digitaliseres, så tilgængeligheden og fleksibiliteten for borgeren
øges mest muligt.
Ministeriet er desuden i løbende dialog med både online-apotekerne og Danmarks
Apotekerforening, om hvordan apotekersektoren kan digitaliseres yderligere.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde