Til Folketingets Sundhedsudvalg
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 19.04.2024
Bemærkninger til L127 Forslag til lov om ændring af lov om apotekervirk-
somhed og lov om lægemidler
God og lige adgang til sundhed for alle borgere er vigtigt i hele landet. Herunder
er velfungerende apoteker i landdistrikterne afgørende for borgernes tilgænge-
lighed til medicin og rådgivning om brug af medicin og sundhed. Samtidig er apo-
tekerne en del af det lokale erhvervsliv og butiksliv, der giver liv i de mindre by-
midter og skaber arbejdspladser.
Landdistrikternes Fællesråd har fulgt og bidraget til debatten om udviklingen i
apotekssektoren gennem mange år og ser med en vis bekymring på den forestå-
ende ændring af apotekerloven.
Der er i dag udfordringer for apotekerne i landdistrikterne, der i højere grad end
i byerne lever af at sælge medicin. Derfor er det positivt, at forslaget om ændrin-
ger i apotekerloven (L 127) justerer apotekernes økonomiske regulering, så avan-
cen fra andre varer end medicin, ikke på samme måde som i dag, fører til en la-
vere avance til apoteker i landdistrikterne på salg af medicin.
Tilgængelighedstilskuddet må ikke føre til lukninger af apoteker i landdistrikterne
Lovforslaget vil samtidig afskaffe det nuværende udligningstilskud til apoteker og
erstatte det med et nyt tilgængelighedstilskud til apoteker, der varetager et sær-
ligt forsyningsmæssigt behov, dvs. typisk i landdistrikterne. Vi har tidligere lagt
stor vægt på, at udligningstilskuddet bevares for at sikre tilgængeligheden i land-
distrikterne. Vi opfordrer derfor udvalget til at følge udviklingen tæt, så ændrin-
gen ikke fører til lukninger, og dermed dårligere tilgængelighed til apoteker i land-
distrikterne.
Det bekymrer os i den sammenhæng, at det nye tilgængelighedstilskud skal tilde-
les
”efter
en konkret vurdering”. Vi opfordrer udvalget til at sikre, at tilskud tilde-
les efter klare og forudsigelige kriterier og uden lang sagsbehandling, så apoteks-
ejerne på forhånd kender vilkårene for at drive deres apoteker og vil vedblive med
at drive fysiske apoteker i landdistrikterne.
Omfordelingen bør ikke ske væk fra de små apoteker i landdistrikterne
Det fremgår af Apotekerforeningens høringssvar, at ændringer i apotekernes af-
gifts-/tilskudssystem
–
udover omlægningen af selve udligningstilskuddet
–
vil
føre til en omfordeling mellem apotekerne, hvor de mindre apoteker, ofte belig-
gende uden for de store byer, i gennemsnit vil miste flere hundrede tusinde kro-
ner, og hvor de store apoteker omvendt vil opnå en højere indtjening.
Enhed: Sekretariatet
Side 1 af 3