2 udfordringer med L 127 – apotekerloven
Det faglige personale på landets apoteker udgøres af farmaceuter og farmakonomer. Helt
overordnet finder vi, at apotekssektoren i Danmark er en vigtig del af det nære
sundhedsvæsen – særligt i områder, hvor der er begrænset adgang til lokale sundhedstilbud.
Den danske apotekssektor er kendetegnet ved at være stærkt funderet fagligt, hvilket
kommer borgerne til gavn med rådgivning og sundhedsydelser. Det skal vi værne om,
samtidig med at der åbenlyst er behov for ny og bedre lovgivning.
Pharmadanmark og Farmakonomforeningen er gået sammen om at skrive til jer om to
væsentlige udfordringer, som vi håber kan håndteres, inden der arbejdes videre med
lovforslaget. Slutteligt retter vi fokus på omlægningen af tilskudsordningen og indførelse af et
tilgængelighedstilskud, som vi frygter kan true adgangen til apoteker i landdistrikter,
yderområder og mindre byer.
Udfordring 1:
Vi frygter, at det at man fjerner loftet over modregningsfri indtjening på
frihandelsvarerne kombineret med en afgift ikke vil virke efter hensigten. Det kan i stedet
være med til at øge nogle apotekeres fokus på at sælge frihandelsvarer, da det er den letteste
måde, de kan bevare eller øge overskuddet.
Uddybning: Hvis en apoteker har X kroner i overskud fra salg af frihandelsvarer, som nu
afgiftsbelægges, er det logiske at øge salget, hvis overskuddet skal bevares. Det forstærkes
af, at modregningen i lægemiddelavancen forsvinder. Der giver altså ekstra incitament til at
sælge frihandelsvarer. Det gælder især, hvis enhedens indretning primært er fokuseret på salg
af frihandelsvarer og ikke er velegnet til sundhedsydelser. Det gælder eksempelvis en del af de
nyere shop-in-shop enheder, hvor stort set hele arealet er kunderum.
Det har også betydning, at apotekerne er organiserede i kæder, der netop har frihandelsvarer
som en stor del af deres eksistensberettigelse. Det forventes, at de fortsat vil arbejde for, at
apotekerne har solide afkast på frihandelsvarer uanset afgiften.
Så højt et fokus på frihandelsvarer er hverken godt for borgerne, aflastningen af
sundhedsvæsenet eller optimal brug af personalets sundhedsfaglige kompetencer.
Løsning: Som absolut minimum bør det fremgå af loven eller lovbemærkningerne, at
udviklingen i salget af frihandelsvarer skal følges nøje, og hvis loven ikke fører til den ønskede
forskydning væk fra frihandelssvarer og fokus på medicin og sundhed, skal der gribes ind.
Udfordring 2:
Udnævnelsesprocessen for apotekere fører p.t. til, at mange bevillinger går til
eksisterende apotekere
Uddybning: Vi havde gerne set, at lovforslaget også havde haft et afsnit om tildelingskriterier
for apotekere. Den nuværende udvikling er, at der bliver færre og færre apotekere, som skal
drive stadig flere apoteksenheder. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Hvis udnævnelseskriterierne ikke ændres, frygter vi, at den nuværende udvikling med færre
apotekere og flere enheder pr. apoteker fortsætter. Det kan være med til at udvande den
faglige ledelse, og distancere apotekeren fra den daglige drift samt det daglige fokus på
medicin og sundhed. Målet på apoteksområdet må aldrig være, at det handler om at blive
størst og at sælge flest mulige frihandelsvarer. Målet må i stedet være at skabe nærhed til
borgerne og lokalsamfundet, samt at der samtidig leveres rådgivning og sundhedsydelser af
høj faglig kvalitet og med fokus på medicinsikkerhed. Der er behov for tæt daglig ledelse.