Sundhedsudvalget 2023-24
L 127 Bilag 5
Offentligt
2849453_0001.png
København 8.4.2024
Det er behov for et grundlæggende gennemsyn af apotekerloven og apotekernes økonomimodel
Den danske apotekersektor løfter allerede i dag en vigtig opgave i det danske sundhedsvæsen. Det
stigende pres på sundhedsvæsenet giver anledning til at se på, hvordan vi samlet set udnytter alle
kræfter i sundhedsvæsenet bedst muligt til gavn for patienterne, herunder også om apotekersekto-
rens potentiale for at bidrage til et bedre sundhedsvæsen kan udvikles endnu mere. Derfor er der
behov for, at der igangsættes, et arbejde med et grundlæggende gennemsyn af apotekerloven og
apotekernes økonomimodel.
Sidste gang apotekerloven og økonomimodellen for sektoren for alvor blev revideret var i Apoteker-
loven fra 2015. Sidan da har apotekersektoren udviklet sig markant. Foruden den massive rolle sek-
toren spillede under Corona-krisen, så har sektoren oplevet forsyningsproblemer, rekrutteringspro-
blemer og teknologisk udvikling. Samtidigt er sygehusene blevet stadig mere presset, og der er et
behov for at andre dele af sundhedsvæsenet, herunder apotekerne, aflaster dem.
I lovforslaget
L127
adresseres nogle af problemerne, men det er langt fra dem alle som der tages fat
om. Lovforslaget rummer gode og positive ændringer, men det bør samtidig også være anledningen
til, at få igangsat et arbejde med et grundlæggende gennemsyn af apotekerloven og apotekernes
økonomimodel.
Derfor opfordrer vi til, at der i forlængelse af lovgivningsarbejdet nedsættes en arbejdsgruppe, der
skal foretage et grundlæggende gennemsyn af apotekerloven i sin helhed med henblik på at komme
med forslag til justeringer af apotekerloven og apotekernes økonomimodel.
Arbejdsgruppen bør bl.a. se på
Hvordan medicintilgængelighed bedst sikres i hele Danmark
for alle patientgrupper
Undersøge om digitalisering af medicinudlevering kan bidrage til at løse den store udfordring
med fejlmedicinering gennem bedre kontrol med polyfarmaci, compliance, dosispakning og
generel uhensigtsmæssig brug af lægemidler
Hvordan god og sikker rådgivning og vejledning af patienterne sikres i en digital verden.
Hvordan det kan sikres at apotekerloven sikrer optimale rammer for innovation i og udvik-
ling af apotekersektoren
Hvordan apotekersektoren kan bidrage yderligere til at aflaste sundhedsvæsenet
Hvordan der sikres arbejdskraft nok til apotekersektoren
Med venlig hilsen