L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
L 127 Bilag 1
Offentligt

Første høring fra den 6. juli 2023 til den 17. august 2023

ApoPro Online Apotek_____________________________________________

Danmarks Apotekerforening ________________________________________

Dansk Arbejdsgiverforening_________________________________________

Dansk Erhverv____________________________________________________

Dansk Industri____________________________________________________

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)______________________________

Danske Regioner__________________________________________________

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet__________

Farmakonomforeningen____________________________________________

Foreningen af Danske Online Apoteker________________________________

Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM)_____________________

Gazelle Online Apotek_____________________________________________

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL)__________

Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende

hjemmebesøg (SUFO) _____________________________________________

Lægeforeningen__________________________________________________

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) __________________________________

Nomeco_________________________________________________________

Pharmadanmark__________________________________________________

Sygehusapotekerne i Danmark og Amgros_____________________________

Sygehusapotekerne i Danmark og Amgros supplerende høringssvar_________

Tjellesen Max Jenne_______________________________________________

Anden høring fra den 8. december 2023 til den 8. januar 2024

Amgros I/S_____________________________________________________

Danmarks Apotekerforening_______________________________________

Danske Regioner_________________________________________________

Erhvervsstyrelsen________________________________________________

Farmakonomforeningen___________________________________________

Foreningen af Danske Onlineapoteker (FDOA)_________________________

Gazelle Online Apotek____________________________________________

Lægemiddelindustriforeningen (Lif)__________________________________

Lægeforeningen_________________________________________________

Pharmadanmark_________________________________________________

110

116

148

157

158

167

175

177

178

182

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

17. august 2023

SENDT PR MAIL ([email protected])

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kopi: [email protected]

ApoPro’s høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler

ApoPro takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende regeringens udkast til tilpasninger af

den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren.

Overordnet holdning

ApoPro vil gerne rose regeringens ønske om at adressere en kompleks problemstilling omkring økonomiske

incitamenter og udvikling af apotekersektoren, så den i højere grad kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen.

Der er dog efter vores mening fortsat

ikke i tilstrækkelig grad indtænkt, hvordan et moderne online

marked kan bidrage til en øget medicintilgængelighed for borgerne og yderligere aflastning af

sundhedsvæsenet.

Således tager økonomimodellen og incitamentsstrukturen i al for høj grad

udgangspunkt i fysiske apoteker, men tænkes at regulere online apoteker ud fra samme model, til trods for,

at driften af, og omkostningerne ved, et fysisk apotek og et online apotek er væsentligt forskellige.

Mindre justeringer af afgifts- og tilskudssystemet vil blot være en vedligeholdelse af apotekssektoren som

vi kender den historisk, men vil fastholde en problematisk høj entry-barriere for nye og innovative online

apoteker.

Det er vigtigt, at der med revidering af økonomimodellen og lovgivningen, er et fokus på hvordan

apotekersektoren moderniseres. Der bør således sikres rammevilkår, der sikrer incitamenter til

modernisering gennem teknologi, digitalisering, skalering og et øget fokus på sundhedsydelser. Dette

kræver betydelige investeringer. Men med lovforslaget, som det ligger, vil konsekvensen være, at man

finansierer fortidens overskridelser med det, der skal sikre udvikling og innovation af sektoren.

Side

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er muligt både at tilgodese et velfungerende onlinemarked og samtidig sikre en fysisk dækning af

apoteker rundt i landet, men den eksisterende lovgivning er skabt i en tid, hvor tilgængelighed alene

handlede om fysisk afstand. Onlineapoteker kan sikre personlig og anonym rådgivning med levering til

døren. De har stort set alt tilgængelig medicin på lager, og borgeren kan selv vælge sin foretrukne medicin

og er ikke afhængig af åbningstider.

Som onlineapotek, der kan være med til at sikre bedre digitale apotekerservices til danskerne, mener

ApoPro at:

•

Onlineapoteker kan i fremtiden varetage opgaver som følger af anbefalingerne fra arbejdsgruppen

for apotekernes sundhedsydelser. Det gælder således dosispakkede lægemidler, mere vejledning i

form af bl.a. medicinbreve og medicingennemgang, reducere fejlmedicinering og undgåelse af

overmedicinering.

Tilgængelighed er mere end afstanden til nærmeste fysiske apotek, det er også adgang til bestilling

og levering af medicin. Onlineapoteker bidrager væsentligt til en øget medicintilgængelighed for

borgerne gennem levering til døren, mulighed for bestilling døgnet rundt og bestilling af medicin

uanset hvor man er.

Den samlede afgiftsstruktur bør afspejle incitamenter til at modernisere og digitalisere

apotekersektoren, og der bør sikres hensyn til de meget forskellige vilkår for drift og konkurrence

som onlineapoteker står overfor sammenlignet med fysiske apoteker.

Regeringen bør nedsætte en arbejdsgruppe, med relevant repræsentation fra onlineapotekerne,

som skal arbejde videre med modernisering af apotekerloven, også efter dette lovforslag er trådt i

kraft.

Generelle bemærkninger

Det er ApoPros forståelse, at regeringen har en ambition om, at fremtidens apotekermarked med fordel

kan være mere digitalt og online. For at sikre den ambition er det vigtigt for ApoPro at understrege

nødvendigheden af en balanceret afgifts- og tilskudsstruktur, der tager hensyn til de markedsvilkår, der gør

sig gældende for onlineapoteker. Det er derfor glædeligt, at der i lovudkastet er medtaget hensynet til

mulige differentierede tilskud mellem online og fysiske apoteker. Det er et godt skridt på vejen til at sikre

levedygtige onlineapoteker. Vi mener dog ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad sikrer, at der i fremtidige

bruttoavanceaftaler tages hensyn til onlineapotekernes markedsvilkår.

Beskyttelse af apotekerbegrebet

ApoPro støtter idéen om stærkere beskyttelse af apoteksbegrebet.

Udligningsafgift og tilgængelighed

Side

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ApoPro vil gerne rose fjernelsen af udligningsafgiften, som både gør afgiftsstrukturen unødvendigt

kompleks og utidssvarende. ApoPro opfordrer til, at et eventuelt nyt system bliver mindre indgribende og

ikke får karakter af en ny afgift.

Udkastet inkluderer et nyt tilgængelighedstilskud, som erstatning for udligningsordningen. Her er det

vigtigt at understrege, at tilgængelighed kan sikres både fysisk og online. Tilgængelighedstilskud bør således

ikke være forbeholdt fysiske apoteker. Som onlineapotek sikrer vi tilgængelighed helt frem til borgerens

egen dør.

Den fællesnordiske rapport fra de nordiske konkurrencemyndigheder påpeger, at online apoteker kan sikre

en række fordele for borgerne i form af bedre priser og øget tilgængelighed i landdistrikterne og på de

mindre øer. Udviklingen af et stærkt marked for onlineapoteker i Danmark kan være med til at sikre, at

borgere i landets landdistrikter og de mindre øer får let adgang til lægemidler. Dette kan eks. gøres ved at

støtte hurtig levering.

Frihandelsafgiften

Apopro støtter afskaffelsen af loftet på frihandelsafgiften. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at en øget

frihandelsafgift i særlig grad vil ramme onlineapotekerne og reelt betyde en markant omfordeling fra

nystartede onlineapoteker til velstående og veletablerede fysiske apoteker. Denne uhensigtsmæssige

omfordeling bør lovforslaget sikre ikke kan ske i de efterfølgende bruttoavanceaftaler.

Sundhedsydelser

Overdragelse af sundhedsopgaver fra det øvrige sundhedsvæsen til apotekerområdet, vil bidrage til at give

danskerne en bedre medicinsk behandling og være billigere for samfundet at forvalte.

ApoPro vil opfordre til at designe sundhedsydelserne, så der identificeres ydelser som i videst muligt

omfang balancerer mulighederne for online, henholdsvis fysiske apoteker at med rimelighed kunne løse

dem uden uforholdsmæssigt store investeringer for den enkelte apoteker. Eksempelvis ved at sikre, at

rådgivning kan løses af et onlineapotek enten via et medicinbrev eller telefonisk og, at man i ydelserne

tager højde for en balanceret mulighed for onlineapotekerne at yde disse services og dermed få adgang til

et tilsvarende tilskud som fysiske apoteker. Det bør afspejles i afgifts- og tilskudssystemet, at der for særligt

nye spillere på apotekermarkedet er økonomisk rum for investeringer.

Udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelinger og bedre samarbejdsmuligheder

for sygehusapotekerne

Side

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ApoPro støtter, at der kommer bedre muligheder for udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelinger

og bedre samarbejdsmuligheder for sygehusapotekerne.

ApoPro mener, at onlineapotekerne er oplagte som samarbejdspartnere for sygehusapoteker, når der skal

udleveres lægemidler direkte til en patient udenfor sygehus gennem hasteleveringer. Arbejdes der med

hasteleveringer vil en stor del af borgerne have adgang til næsten al nødvendig medicin med meget kort

leveringstid til eget hjem.

Apopro står selvfølgelig til rådighed, hvis der er ønske om uddybning af vores høringssvar eller der ønskes

yderligere indsigt i vilkårene for det at drive et onlineapotek.

Investering i fremtiden / Ejerskab

Kombinationen af den nuværende regulering, herunder at nye apoteker overproportionalt skal finansiere

historiske overskridelser og ønsker om fremtidige ydelser og samtidig er begrænset i forhold til at kunne

benytte ekstern finansiering er et massivt benspænd for udvikling i sektoren. De nuværende begrænsninger

i forhold til ejerskab og mulighed for investering bør belyses hurtigst muligt hvis regeringens visioner skal

kunne realiseres. Dette vigtige punkt behandles slet ikke i det nuværende lovforslag, hvilket det med fordel

kunne.

Med venlig hilsen

Tine Vestergaard

Apoteker, Apopro

Side

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

17-08-2023

MKA/4101/00007

Svar på høring over udkast til lovforslag om tilpasninger af den øko-

nomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for

apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sund-

hedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse

m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 6. juli 2023 sendt udkast til ændring af

lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler i høring, som Danmarks Apoteker-

forening hermed skal kommentere.

Indledningsvis bemærker Apotekerforeningen, at lovforslaget indeholder en række

vigtige ændringer. Det gælder navnlig forslaget om afkobling af lægemiddelavancen

og frihandelsavancen som sikrer, at avancen ved salg af frihandelsvarer ikke

fortrænger lægemiddelavancen, forslaget om indførelse af mellemmodeller for vagt-

tjeneste og forslaget om, at fratrædende apoteker forpligtes til at stille økonomiske

oplysninger til rådighed i forbindelse med bevillingsophør.

Apotekerforeningen ønsker ligeledes at kvittere for, at man med forslaget følger op

på Aftalen om Sundhedsreform fra maj 2022 og nogle af anbefalingerne fra den ar-

bejdsgruppe, som blev nedsat på den baggrund, og som har set på, hvilke yderligere

opgaver apotekerne med fordel kan varetage. Det gælder forslaget om løbende og

fleksibelt at kunne indføre nye sundhedsydelser på apotekerne og forslaget om, at

også farmakonomer kan udføre medicinsamtaler.

Desværre adresserer lovudkastet ikke i tilstrækkelig grad de betydelige rekrutte-

ringsmæssige udfordringer, som i lighed med det øvrige sundhedsvæsen gør sig

gældende for apotekerne, og som betyder, at de meget præcise krav til fx åbningsti-

der og bemanding på apoteker i visse områder og/eller i visse perioder ikke kan ind-

fries. Der er derfor behov for større fleksibilitet i forhold til visse af kravene til be-

manding på apotek og en smidig adgang til periodevis dispensation fra åbningstids-

reglerne.

Lovudkastet adresserer heller ikke de udfordringer, som de nuværende regler vedrø-

rende udnævnelse af apotekere og bevillingsovertagelse indebærer. Apotekerforenin-

gen har forslag til enkelte justeringer, som kan afhjælpe disse udfordringer. Disse

forslag beskrives nærmere i dette høringssvar (afsnit II).

Herudover skal Apotekerforeningen overordnet fremhæve følgende:



Med hensyn til økonomimodellen er det afgørende, at afkoblingen af frihandelsa-

vancen fra lægemiddelavancen sker med udgangspunkt i et niveau, der reelt giver

apotekerne mulighed for via frihandelsavancen at kunne finansiere nye sundhed-

sydelser og tilbageregulering af tidligere ubalancer. Ellers vil forslaget ikke leve op

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2 af 26

til den erklærede målsætning om at give rum til igen at kunne hæve fastkronepri-

sen på lægemidler og derved skabe et større incitament for apotekerne til at foku-

sere på apotekernes kerneopgaver.

I lyset af, at apotekernes frihandelsomsætning allerede er pålagt en afgift på ca.

syv procent, der ikke betales af apotekernes konkurrenter, er der klare grænser

for, hvor stor en eventuel forhøjet afgiftsbelastning apotekerne kan tåle på dette

område.

Samtidig er det vigtigt, at en omlægning af apotekernes afgifts- og tilskudssy-

stem, herunder omlægning af udligningsordningen til et tilgængelighedstilskud,

sker på en måde, der fortsat sikrer god tilgængelighed til fysiske apoteker i land-

distrikterne. Herunder finder Apotekerforeningen, at tildelingen af tilgængelig-

hedstilskud bør ske på baggrund af forudsigelige, gennemsigtige og objektive kri-

terier for en længere periode ad gangen, eksempelvis svarende til tildelingen af fi-

lialtilskud til påbudte filialer, og ikke først efter individuel ansøgning, efter at

uholdbare driftsresultater realiseres og grundlaget for apoteksdrift på et givent

apotek eroderes.



Med hensyn til vaccination på apotek er det hensigtsmæssigt – men ikke tilstræk-

keligt – at apotekernes rolle i vaccinationsindsatsen udtrykkeligt lovfæstes. Dan-

marks Apotekerforening ser ingen grund til, at vaccination kræver delegation fra

en læge, når der er tale om offentlige vaccinationsprogrammer. Apotekerne bør

her – ligesom i en række andre lande – tillægges selvstændig vaccinationsret. I

forlængelse heraf bør det sikres, at apoteket kan deltage i testvirksomhed ved an-

vendelse af medicinsk udstyr beregnet for sundhedsprofessionelles brug.



I relation til overvejelser om samarbejde mellem sygehusapoteker og sygehusaf-

delinger samt samarbejde mellem disse på tværs af regioner er det væsentligt, at

ændringen udelukkende omfatter lægemidler, der også i dag udleveres fra syge-

huset som led i sygehusbehandling. Apotekerforeningen støtter forslaget om, at

udlevering af disse lægemidler også skal kunne ske tættere på patientens bopæl

for eksempel på et privat apotek. Foreningen opfordrer til, at apotekets kompe-

tencer indenfor udlevering og rådgivning om medicin nyttiggøres, når de nærmere

regler for udlevering via privat apotek skal fastlægges.



Apotekerforeningen opfordrer herudover til, at man på en række konkrete punkter

”fremtidssikrer” apotekerloven ved hjælp af mere fleksible formuleringer i lovtek-

sten eller ved bemyndigelsesbestemmelser. Det gælder i forhold til bestemmelser

om hvilke personalegrupper, der kan udføre forskellige sundhedsydelser og andre

opgaver på apotek. Og det gælder i forhold til bestemmelsen om, hvilke oplysnin-

ger fratrædende apoteker skal stille til rådighed for potentielle ansøgere til en op-

slået ledig bevilling.



Endelig foreslår Apotekerforeningen, at lovforslaget

udover de i indledningen

nævnte områder

udvides med en række yderligere elementer, herunder:

Indførelse af et lovpligtigt kvalitetsstyringssystem for apotekerne

Indførelse af hjemmel til private produktionsapotekers samarbejde med syge-

husapoteker og andre produktionsapoteker

Ophævelse af krav om Lægemiddelstyrelsens forhåndsgodkendelse af etable-

ring af pakkefunktion, herunder antallet af pakkemaskiner

Indførelse af adgang til at opkræve depositum for visse lægemidler

Ændring i apotekernes betaling af sygesikringsrabat

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3 af 26

En generel ajourføring/opdatering af titler i loven (”Sundhedsstyrelsen” æn-

dres til Lægemiddelstyrelsen og ”apoteksassistentelever” ændres til ”farmako-

nomstuderende”).

Ovenstående uddybes nedenfor i afsnit I med kommentarer til lovudkastets enkelte

elementer, og i afsnit II med beskrivelse af Apotekerforeningens forslag til yderligere

ændringer.

I Bemærkninger til lovudkastets enkelte elementer

Ad lovudkastets pkt. 2.1 Tilpasset økonomimodel for apoteker

Danmarks Apotekerforening hilser det velkomment, at der lægges op til en justering

af den økonomiske styring af apotekssektoren for at styrke incitamenterne til apote-

kernes sundhedsfaglige kerneopgaver og muliggøre en udvidelse af apotekernes rolle

i det nære sundhedsvæsen.

Overordnet finder vi det navnlig vigtigt, at forslaget gør op med den nuværende øko-

nomiregulerings uholdbare, negative spiral, hvor apotekernes omsætning af frihan-

delsvarer (som fx vitaminer, kosttilskud, hudpleje og medicinsk udstyr) siden 2015

har bidraget til såvel avanceoverskridelser som nedsættelse af lægemiddelavancen.

Stigningen i sektorens samlede frihandelsomsætning siden 2015 har for den enkelte

apoteker været nødvendig for at finansiere den markante udvidelse af antallet af re-

ceptekspederende apoteksenheder med knap 70 procent siden 2015. Her åbnede

moderniseringen af apoteksreguleringen op for friere etablering, og en større tilgæn-

gelighed i form af flere apoteksenheder var en erklæret målsætning med lovændrin-

gen. Men fri etablering inden for en fast økonomisk ramme har ført til, at den enkelte

apotekers øgede frihandelsavance – der skulle finansiere oprettelse og drift af flere

apoteksfilialer og onlineapoteker – i stedet har fortrængt lægemiddelavancen i hele

sektoren og dermed mindsket incitamentet for apotekerne til at fokusere på deres

sundhedsfaglige opgave. Hertil kommer, at den øgede frihandelsomsætning har bi-

draget til en akkumuleret avanceoverskridelse for hele sektoren.

Dette gælder i særlig grad for de to rene onlineapoteker, der blev oprettet efter poli-

tisk ønske i forbindelse med moderniseringen af apoteksreguleringen i 2015, og som

står for en uforholdsmæssig stor andel af frihandelsavancen og bidraget til den akku-

mulerede avanceoverskridelse.

Samtidig er det positivt, at der åbnes for, at en afgift på frihandelsomsætning, der

tilbageregulerer akkumulerede avanceoverskridelser, kan anvendes til at finansiere

nye sundhedsydelser og udbredelse af eksisterende sundhedsydelser på apotekerne.

a. Afkobling af lægemiddelavancen og frihandelsavancen

Med forslaget åbnes der mulighed for, at der i bruttoavanceaftalen mellem Sund-

hedsministeriet og Danmarks Apotekerforening kan ske en afkobling af lægemiddela-

vancen og frihandelsavancen, så frihandelsavancen ikke kan medføre overskridelser

af den totale bruttoavanceramme og derved fortrænge lægemiddelavancen yderli-

gere. Det vil bryde den negative spiral, der for alvor satte ind efter moderniseringen i

2015 med friere etablering inden for en uændret økonomisk ramme.

Afkoblingen har blandt andet til formål at skabe rum for en finansiering af flere sund-

hedsydelser på apotekerne ved at lade apotekerne beholde en større del af frihandel-

savancen til dette formål. Derfor er det afgørende vigtigt, at afkoblingen

ikke

som

anført i bemærkningerne på side 24 sker på det nuværende niveau for frihandelsa-

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4 af 26

vancen. Dette niveau medfører allerede i dag overskridelser af den totale bruttoa-

vanceramme. Hvis det nuværende niveau for frihandelsavance trækkes ud af avan-

cerammen, vil det derfor fortrænge yderligere lægemiddelavance til skade for incita-

menterne til apotekernes sundhedsfaglige kerneopgave og ikke levne noget rum for

finansiering af yderligere sundhedsydelser.

Udskillelsen af frihandelsavancen fra den aftalte avanceramme bør i stedet ske efter

samme principper, som fandt anvendelse for udskillelsen af avancen fra magistrel

produktion i 2009. Her blev det underliggende niveau fra perioden 2001-2004 anset

for en periode med ”normal” magistrel avance, der derfor kunne anses som indeholdt

i den aftalte avanceramme. På samme måde bør det være niveauet for frihandelsa-

vancen forud for moderniseringen i 2015, der udskilles fra avancerammen, så efter-

følgende stigninger i frihandelsavancen over dette niveau ikke medfører overskridel-

ser af den totale bruttoavanceramme og derved fortrænger lægemiddelavancen.

Udskillelse af frihandelsavancen på 2015-niveauet vil således netop som anført i be-

mærkningerne på side 24

”give rum til, at indenrigs- og sundhedsministeren igen vil

kunne hæve fastkroneprisen på lægemidler og derved skabe et større incitament for

apotekerne til at fokusere på apotekernes kerneopgaver, herunder forhandling af og

rådgivning om lægemidler samt tilbud af en række sundhedsydelser.”

Dette ville der-

imod ikke være tilfældet ved udskillelse af frihandelsavancen på det nuværende ni-

veau.

b. Afgifter og tilskud

Lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder i afsnit 2.1.1.2 en gennemgang

af det nuværende afgifts- og tilskudssystem for apotekerne, der beskrives som me-

get kompliceret, og det fremgår, at denne kompleksitet er en væsentlig del af bag-

grunden for ønsket om at ændre systemet til et mere gennemskueligt system.

Apotekerforeningen er enig i, at systemet kan fremstå som komplekst, og at de øko-

nomiske incitamenter derfor kan være svære at gennemskue. Der er dog en række

væsentlige hensyn bag det nuværende system, som det fortsat vil være hensigts-

mæssigt at søge opfyldt. Blandt de væsentligste er opretholdelsen af princippet om

en fast nettoavance i den enkelte lægemiddelekspedition, så det enkelte apotek ikke

har økonomisk incitament til at udlevere dyrere lægemidler, og hensynet til, at også

mindre apoteker kan drives rentabelt (se i den forbindelse også Apotekerforeningens

forslag nedenfor om omlægning af apotekernes betaling af sygesikringsrabat for at

sikre den faste nettoavance).

De kommende ændringer af det samlede afgifts- og tilskudssystem bør derfor indret-

tes, så det i videst muligt omfang fortsat tilgodeser disse hensyn. Det bør således til-

stræbes at minimere de omfordelingsmæssige virkninger af omlægningerne, jf. be-

mærkninger til afsnit om erhvervslivets økonomiske konsekvenser.

Afgiftsbemyndigelsen

Med forslaget gives indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til mere fleksi-

belt at fastsætte afgifter og tilskud for apotekerne, herunder beregningsgrundlagene.

Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen på side 102, at bemyndigelsen ek-

sempelvis også vil kunne anvendes til at opdele eksisterende tilskud, så der gives

forskelligt tilskud, alt efter om apoteket sælger et lægemiddel online eller fysisk på

apoteket. Apotekerforeningen lægger til grund, at eventuelle forskelle i afgifter og

tilskud fastsættes, så der ud fra en samlet betragtning ikke skabes konkurrence-

forvridende forskelsbehandling.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5 af 26

Apotekerforeningen noterer sig tillige, at forslaget ifølge bemærkningerne til bestem-

melsen på side 103 ikke udvider bemyndigelsen til at fastsætte afgifter og tilskud for

apotekssektoren i forhold til i dag, og at afgifter og tilskud fortsat vil skulle fastsæt-

tes i tæt tilknytning til aftalerne om apotekernes bruttoavanceramme. Apotekerfore-

ningen lægger således til grund, at afgifter, tilskud og beregningsgrundlag fortsat vil

skulle fastlægges efter forhandling med apotekernes brancheorganisation, herunder

som led i bruttoavanceforhandlingerne.

Det fremgår endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fast-

sætte, at der opkræves afgifter, der indbetales til Sundhedsdatastyrelsen til udvikling

og drift af IT-løsninger. Dette kan være hensigtsmæssigt, såfremt der herigennem

lettere kan sikres midler til en nødvendig udvikling af disse redskaber. Denne type

udgifter vil i givet fald vedrøre lægemiddeldistributionen, og Apotekerforeningen for-

udsætter derfor, at sådanne afgifter i givet fald vil føre til en tilsvarende forhøjelse af

bruttoavancerammen. Dette kan ske ved at have samme regulering for disse afgifter

som for administrationsbidraget til Lægemiddelstyrelsen.

I § 49, stk. 3, foreslås endvidere en rente på 1,3 pct. månedligt, hvis afgifter i med-

før af § 49 ikke betales rettidigt. Det er ikke unaturligt, at der i dette tilfælde skal

betales en rente, men 1,3 pct. pr. måned svarer til næsten 17 pct. pr. år, hvilket fo-

rekommer at være et meget højt renteniveau. Apotekerforeningen skal foreslå, at

der fastsættes en lavere rente, og at denne rente fastsættes i forhold til en dynamisk

rentesats som fx Nationalbankens indlånsrente med et vist procenttillæg.

Frihandelsafgiften og balancen i konkurrencen mellem apoteker og detailhandel

Af bemærkningerne fremgår, at afgiftsbemyndigelsen blandt andet kan blive anvendt

til at hæve afgiften på apotekernes salg af frihandelsvarer for at sikre balance i kon-

kurrencen mellem apotekerne og detailhandlen i en situation, hvor frihandelsavancen

udskilles fra lægemiddelavancerammen.

Hertil skal det bemærkes, at der i forvejen er sket en betydelig begrænsning af apo-

tekernes muligheder for at konkurrere med detailhandlen om salg af frihandelsvarer.

Apotekerne er således underlagt en politisk fastlagt negativliste over frihandelsvarer,

som apotekerne – i modsætning til detailhandlen – ikke må sælge.

Samtidig er apotekerne i forvejen pålagt en konkurrenceforvridende afgift – 5 pro-

cent frihandelsafgift plus ca. 2 procent sektorafgift – af omsætningen af frihan-

delsvarer. Disse afgifter betales ikke af de konkurrerende detailhandelsvirksomhe-

ders omsætning af de samme frihandelsvarer, hverken ved salg i fysiske butikker el-

ler ved onlinesalg.

Der er derfor begrænset rum for en mulig forøgelse af afgiften på apotekers frihan-

delsomsætning. En for høj afgift vil unødigt hæmme både fysiske apotekers og onli-

neapotekers salg af andre varer end lægemidler (som fx vitaminer, kosttilskud, ple-

jeprodukter og medicinsk udstyr), der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på

apotekerne i tilknytning til udlevering af lægemidler. Dette kan reducere omsætnin-

gen af frihandelsvarer, afgiftsprovenuet og dermed muligheden for at finansiere nye

sundhedsydelser og tilbageregulering af tidligere avanceoverskridelser. Det lægges

også her til grund, at frihandelsafgiften mv. skal fastlægges ved forhandling i forbin-

delse med bruttoavanceforhandlingerne.

I bemærkningerne henvises også til Konkurrencerådets analyser af sektorens indtje-

ning. Men disse analyser giver en misvisende beskrivelse af konkurrencen i apoteks-

sektoren og et misvisende indtryk af den reelle indtjening ved apoteksdrift. Konkur-

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

6 af 26

rencerådets data er således forurenet af en række andre indkomster og forhold uden

relevans for apoteksdriften. Dermed overvurderer Konkurrencerådet den gennem-

snitlige indtjening fra apoteksdrift markant, og rådet ser bort fra, at apotekernes ind-

tjening er faldet siden moderniseringen og den friere etablering i 2015, jf. Apoteker-

foreningens høringssvar på analyserne.

Tilbageregulering af tidligere avanceoverskridelser

Det fremgår ligeledes af forslaget, at der som noget nyt vil kunne fastsættes en fri-

handelsafgift til at tilbageregulere tidligere avanceoverskridelser over en længere år-

række på fx 20-30 år, og at den opkrævede afgift kan anvendes til finansiering af

nye sundhedsydelser og udbredelsen af eksisterende sundhedsydelser på apote-

kerne.

Af bemærkningerne fremgår flere steder, at der i perioden siden 2015 er opbygget

en betydelig akkumuleret avanceoverskridelse i apotekssektoren. Denne overskri-

delse kan ikke tilregnes den enkelte apoteker, da det ikke er det enkelte lægemid-

del- eller frihandelssalg, der udløser overskridelsen, men derimod summen af alle

apotekers avance over et givent år. Der nævnes i den forbindelse et konkret tal for

den akkumulerede overskridelse frem til udgangen af 2020 på 480,9 mio. kr. Dette

tal bygger på en lang række bagvedliggende forudsætninger, som efter Apotekerfor-

eningens opfattelse bør fastlægges endeligt i de kommende bruttoavanceforhandlin-

ger for 2024.

Apotekerforeningen er dog enig i, at der er tale om et meget betydeligt beløb, og at

det er hensigtsmæssigt, at der nu gennemføres ændringer i økonomistyringen, som

både kan sikre imod yderligere avanceoverskridelser fremadrettet og samtidig kan

angive en vej til at nedbringe de akkumulerede overskridelser.

Apotekerforeningen kan dog ikke genkende udlægningen i bemærkningerne på side

22 om, at avanceoverskridelserne skulle være et udtryk for,

”at sektoren som helhed

har misligholdt de tidligere bruttoavanceaftaler”.

Sektoren har efter Apotekerforenin-

gens klare overbevisning ikke misligholdt nogen bruttoavanceaftaler. Avanceover-

skridelserne er derimod, som det også fremgår andre steder i bemærkningerne, et

udtryk for, at den nugældende økonomiske rammestyring af apotekssektoren ikke er

tidssvarende og ikke har kunnet rumme den friere etablering efter moderniseringen i

2015. Det var således anledningen til, at det i 2017 blev aftalt at udarbejde den fæl-

les analyse af den økonomiske styring af apotekssektoren, som blev færdiggjort i

2021, og som ligger til grund for dele af nærværende lovforslag.

Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgår bruttoavanceaftalerne med Apoteker-

foreningen og står for den løbende økonomiske tilpasning af apoteksavancen og sek-

torafgifter mv. i dialog med Apotekerforeningen, er det som minimum et fælles an-

svar, at det ikke på et tidligere tidspunkt er lykkedes at bremse avanceoverskridel-

serne gennem en justering af den økonomiske styring og hurtigere tilpasning af

avance- og sektorafgiftssatser mv.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, om afgift til tilbageregulering af tidli-

gere avanceoverskridelser på side 104 henvises der yderligere til bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 15 og 17, for beskrivelse af afgiftsbemyndigelsen. Der skulle

her formentlig i stedet have været henvist til bemærkningerne til § 1, nr. 12, som

rummer afgiftsbemyndigelsen.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

7 af 26

Finansiering af sundhedsydelser

Af bemærkningerne fremgår, at opkrævede afgifter til tilbageregulering af tidligere

avancerammeoverskridelser vil kunne anvendes til at finansiere nye sundhedsydelser

på apotekerne eller udbredelse af eksisterende sundhedsydelser. Sammenholdt med

bemyndigelsen til, at indenrigs- og sundhedsministeren løbende og fleksibelt kan

fastsætte en række nye sundhedsydelser, som apotekerne med fordel kan udføre, og

ydelse af tilskud hertil, vil dette kunne bidrage til, at apotekerne kan udnytte de

sundhedsfaglige kompetencer til at styrke indsatsen for medicinsikkerhed i det nære

sundhedsvæsen og aflaste andre dele af sundhedsvæsenet som anbefalet af sund-

hedsreformarbejdsgruppen.

Apotekerforeningen kan støtte denne mekanisme til finansiering af nye sundhedsy-

delser på apotekerne under forudsætning af, at bruttoavancerammen hæves med et

beløb svarende til tilskuddet til sundhedsydelser, jævnfør lovforslagets bemærknin-

ger på side 27, hvor det fremgår,

”at tilskud til sundhedsydelser ville være indholds-

løse, hvis den samlede bruttoavanceramme for apotekernes fortjeneste ikke ville

blive hævet med et tilsvarende beløb.”

På denne måde vil bruttoavancerammen

skulle hæves med beløb, der modsvarer tilskuddene til nye og eksisterende sundhed-

sydelser.

c. Afskaffelse af udligningsordningen og omlægning til et tilgængelighedstilskud

Som led i forenklingen af apotekernes økonomisystem foreslår Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet at afskaffe den nuværende udligningsordning og erstatte denne af et

såkaldt ”tilgængelighedstilskud.” Dette er begrundet på forskellig vis i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Det fremgår af bemærkningerne (på side 21 øverst), at ”Gennem

lægemidlernes pri-

ser betales der ca. 260 mio. kr. årligt af lægemiddelbrugere til udligningen mellem

apoteker. Ministeriet kan imidlertid konstatere, at det med de gældende rammer for

udligningsordningen kun er ca. 80 mio. kr., der årligt går til udligning mellem apote-

ker.”

Dette er efter Apotekerforeningens opfattelse en misvisende fremstilling, der

kan give det indtryk, at den nuværende udligningsordning koster lægemiddelbru-

gerne 260 mio. kr., hvoraf kun en mindre del går til det egentlige formål. Borger-

nes/samfundets udgifter ved at have et apotekervæsen udgøres af apotekernes sam-

lede avance, der er bestemt gennem de toårige bruttoavanceaftaler. Hvordan denne

avance i praksis udmøntes og er fordelt mellem hhv. en fastkroneavance og en AIP-

relateret avance, har dermed ikke nogen betydning for samfundets og lægemiddel-

brugernes omkostninger ved lægemiddeldistribution.

På side 25 midt er der en beslægtet formulering, der kan give anledning til misfor-

ståelse, idet der står, ”at

der løbende gives langt mere i udligningsgodtgørelse gen-

nem lægemiddelpriserne, end der betales i afgifter”.

Også her er den AIP-relaterede

del af apoteksavancen blot en måde at udmønte den aftalte avanceramme og ikke en

”indbetaling af udligningsgodtgørelse”. Den valgte metode, hvor der ikke betales ud-

ligningsafgift af de første godt 40 mio. kr. i lægemiddelomsætning er imidlertid med

til at sikre rentabiliteten af både de mindre byapoteker og af de små apoteker i land-

distrikterne, hvilket Apotekerforeningen anser som hensigtsmæssigt.

Endelig peger Indenrigs- og Sundhedsministeriet på, at Konkurrencerådet i dets an-

befalinger til at styrke konkurrencen i apotekssektoren hævder, at udligningsordnin-

gen skulle mindske apotekernes interesse i at konkurrere og ekspandere. Som Apo-

tekerforeningen har påpeget i sit høringssvar vedrørende den nævnte anbefaling fra

Konkurrencerådet, beror denne konklusion på en mistolkning af den økonomiske

virkning af udligningsordningen. Princippet om den faste nettoavance bevirker, at

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8 af 26

alle apoteker – både små tilskudsapoteker og store afgiftsapoteker – netop har

samme nettoavance ved at sælge et ekstra lægemiddel. Udligningsordningen mind-

sker dermed ikke tilskudsapotekernes incitament til at tiltrække nye kunder. Konkur-

rencerådets konklusioner modsiges i øvrigt også af hele udviklingen i sektoren siden

lovændringen i 2015, hvor det blev muligt for apotekerne at ekspandere. Dette har

medført, at antallet af apoteksenheder er vokset med knap 70 pct., hvilket for en-

hver betragtning må anses som en meget betydelig ekspansion og øget konkurrence

i sektoren.

Uagtet at Konkurrencerådets begrundelse for at anbefale en omlægning af udlig-

ningsordningen synes misforstået, er det klart, at udligningssystemet i sin nuvæ-

rende udformning har udviklet sig på en uheldig og uigennemsigtig måde, idet der

nu opkræves omkring 80 mio. kr. i udligningsafgift, hvoraf de 70 mio. kr. overføres

til sektorafgiftssystemet. Herved har sektorafgifterne, der delvist betales ud af fri-

handelsomsætningen, været holdt kunstigt lavt. For de fleste apoteker har den sam-

lede afgiftsbetaling (af både udligningsafgift og sektorafgift) ikke været væsentligt

påvirket af denne effekt. Men apoteker med en uforholdsmæssig stor frihandelsom-

sætning har i en årrække fået en noget lavere samlet afgiftsbetaling, sammenlignet

med en situation hvor der ikke blev overført penge fra udligningsordningen.

Det har været et grundlæggende princip i den nuværende udligningsordning, at der

siden 1984 ikke udlignes på indtjening, men derimod på indtjeningsmuligheder.

Dette er sket netop for at sikre imod uhensigtsmæssige incitamenter (jf. L109, Fol-

ketingsåret 1983-84, 2. samling). Dette princip bør i videst muligt omfang oprethol-

des også i en kommende tilskudsordning. Det fremgår imidlertid, at der sigtes imod

en model, hvor tildeling af et tilgængelighedstilskud sker efter en konkret vurdering.

Dette forekommer at være en meget uhensigtsmæssig model, hvis den involverer en

vurdering af den

faktiske

indtjening på apoteket, idet muligheden for et tilgængelig-

hedstilskud i det tilfælde kan begrænse incitamentet til at forbedre indtjeningen på

apoteket gennem omkostningsreduktioner eller ekspansion.

Hertil kommer, at erfaringerne med tilskud efter ansøgning og konkret vurdering ef-

ter den nuværende apotekerlovs § 51 klart viser, at det er forbundet med en stor ad-

ministrativ byrde og økonomisk usikkerhed over længere perioder for de involverede

apotekere. Samtidig er det Apotekerforeningens indtryk, at der tillige er tale om en

stor administrativ byrde for myndighederne.

Principperne for, hvilke apoteker der kan komme i betragtning til et tilgængeligheds-

tilskud, bør derfor være klare, objektive og forudsigelige, og det konkrete tilskud bør

gives ud fra principper, der ikke baserer sig på den løbende indtjening på apoteket.

De pågældende apotekere bør tillige have en rimelig økonomisk sikkerhed i forbin-

delse med tilrettelæggelsen af driften og strukturen af deres apotek. Tilskud bør der-

for tildeles for en årrække for apoteker, der varetager et særligt forsyningsmæssigt

behov, på samme måde som tilfældet er for vagt-, filial- og apoteksudsalgstilskud.

En afskaffelse af den nuværende udligningsordning og omlægning til betaling af af-

gift i forhold til hele apotekets omsætning vil umiddelbart føre til en større omforde-

ling mellem apotekerne. Det bør være en målsætning i udformningen af det kom-

mende afgiftssystem at sikre, at disse omfordelinger mindskes mest muligt, og at de

ikke systematisk begunstiger en bestemt type apoteker på bekostning af andre typer

af apoteker.

Således vil en ren omlægning af udligningsafgiften til en omsætningsafgift – uden et

bundfradrag ved afgiftsberegningen, som det kendes fra den nuværende udlignings-

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

9 af 26

ordning – medføre en systematisk omfordeling til fordel for de store apoteker på be-

kostning af de små apoteker, der allerede i dag i gennemsnit har en lavere indtjening

end de større apoteker. Dette vil også ramme små apoteker i landdistrikterne. Derfor

vil en sådan ren omfordeling uden bundfradrag umiddelbart stride imod hensynet,

der ligger bag både udligningsordningen og det kommende tilgængelighedstilskud,

om at sikre en fortsat god tilgængelighed til fysiske apoteker i hele landet.

Endelig er det klart, at apotekerne i dag har indrettet sig i forhold til det nuværende

økonomisystem. Indtjeningsmæssige ændringer som følge af en omlægning af af-

giftsbetalingen bør derfor indfases over en årrække, så de berørte apotekere ikke bli-

ver udsat for en større nedgang i indtjening fra det ene år til det næste alene med

udgangspunkt i den ændrede afgiftsopkrævning.

d. Regulering af bruttoavancerammen for forhold og forudsætninger

I lovforslaget lægges der op til at indføre et nyt § 45, stk. 2, hvoraf det fremgår, at

der i bruttoavanceaftalerne kan indsættes forhold og forudsætninger for den aftalte

avanceramme, der op- og nedreguleres i den endelige avanceramme. Dette er, som

det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, en fortsættelse af en fast prak-

sis i de seneste mange bruttoavanceaftaler.

Apotekerforeningen finder, at det er en naturlig og nødvendig del af en bruttoavan-

ceaftale, at den endelige avanceramme afhænger af udviklingen på en række områ-

der, sådan som det sikres gennem disse reguleringsmekanismer. Det er derfor hen-

sigtsmæssigt, at der nu indsættes en udtrykkelig hjemmel til at indarbejde disse for-

udsætninger i fastlæggelsen af de årlige bruttoavancerammer.

Ad lovudkastets pkt. 2.2. Apotekernes sundhedsydelser

Denne del af lovudkastet omhandler dels, at farmakonomer skal have mulighed for at

udføre almindelige medicinsamtaler, dels at indenrigs- og sundhedsministeren skal

have bemyndigelse til at fastsætte en række yderligere sundhedsydelser, som apote-

kerne kan yde, samt at der kan ydes tilskud hertil.

Om farmakonomers mulighed for at udføre medicinsamtaler

Det fremgår af lovudkastet og bemærkningerne hertil, at Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet - i tråd med reformarbejdsgruppens anbefaling - foreslår, at farmakonomer

skal have mulighed for at udføre almindelige medicinsamtaler efter en passende efter-

uddannelse, jf. den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, nr. 15.

Rammerne for medicinsamtaler ved farmaceuter er fastsat af indenrigs- og sund-

hedsministeren ved bekendtgørelse. Det forudsættes med ændringen, at indenrigs-

og sundhedsministeren vil fastsætte tilsvarende regler for farmakonomers udøvelse

af medicinsamtale.

Danmarks Apotekerforening er enig i, at farmakonomer også skal kunne gennemføre

medicinsamtaler.

Men med den foreslåede bestemmelse lægges det fast direkte i Apotekerloven, at

kun farmakonomer og farmaceuter vil kunne udføre medicinsamtaler. I lighed med

den i lovudkastet forslåede fleksibilitet i § 12, med indførelse af nye sundhedsydelser

på apotek foreslår Apotekerforeningen at bestemmelsen ”fremtidssikres”, således, at

indenrigs- og sundhedsministeren på et senere tidspunkt uden lovændring kan be-

slutte om eventuelt andre sundhedsfaglige personalegrupper ansat på apotek under

nærmere fastsatte betingelser skal kunne udføre medicinsamtaler.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

10 af 26

Apotekerforeningen skal derfor opfordre til, at den foreslåede formulering i § 11, stk.

1, nr. 15, ændres fra ”ved farmaceuter eller farmakonomer” til: ”ved apotekets

sundhedsfaglige personale”.

Om Indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til, at fastsætte en række yderli-

gere sundhedsydelser

Med lovudkastet indsættes der i apotekerlovens § 12 et nyt stk. 7, hvorefter inden-

rigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om apotekernes mu-

lighed for at udøve øvrige sundhedsydelser og om tilskud til sådanne ydelser efter

apotekerlovens § 49.

Apotekerforeningen finder at den øgede fleksibilitet vil gøre det lettere at aftale nye

sundhedsydelser fremover, hvorfor foreningen støtter forslaget.

Apotekerforeningen noterer sig, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte,

at apotekerne – som anbefalet af sundhedsreformarbejdsgruppen – kan yde telefonisk

rådgivning til plejepersonale og pårørende, der kan aflaste de alment praktiserende

læger. Og til at fastlægge fornyede rammer og målgruppe for apotekernes complian-

cesamtaler.

Bemyndigelsen er i høringsudkast begrænset til ydelser, som kan relateres til apote-

kets kernekompetencer og ikke

grundlæggende

ændrer på, hvilke opgaver der kan

udøves på apotekerne.

Apotekerforeningen er principielt enig i en sådan afgrænsning.

Som eksempel på fortolkning af afgrænsning af bemyndigelsen nævnes imidlertid som

eksempel, at muligheden for at farmakonomer kan gennemføre almindelige medicin-

samtaler skal ses som en grundlæggende ændring.

Apotekerforeningen opfordrer til, at definitionen i bemærkningerne om, hvad der op-

fattes som

grundlæggende ændringer,

som bemyndigelsen ikke dækker, genoverve-

jes, så definitionen ikke bliver for snæver. Det synes således hensigtsmæssigt, hvis

ministerens bemyndigelse udvides til at omfatte bemyndigelse til at fastlægge, hvilke

kompetencer, der skal kunne gennemføre ydelser på apotek, således at det – hvis det

på sigt findes relevant, fx administrativ kan besluttes, at farmakonomer under visse

betingelse kan udføre de såkaldte compliancesamtaler.

Foreningen foreslår, at det anføres i bemærkningerne, at det er en del af ministerens

bemyndigelse at fastlægge, hvilke kompetencer der skal til for at kunne gennemføre

nye sundhedsydelser, da selve vedtagelsen af ydelsen vil være indenfor bemyndigel-

sen. Uden denne opblødning vil bemyndigelsen til at fastlægge nye ydelser reelt være

indholdsløs.

Ad lovudkastets pkt. 2.3. Vaccination på apotek

Danskerne har de seneste år i stigende grad taget muligheden for at blive vaccineret

på apoteket til sig. Mens der i vaccinationssæsonen 2018/19 var 65.000 danskere,

der blev vaccineret mod influenza på apoteket, steg det tal til knap 370.000 i sæso-

nen 2021/22. Apotekerne har således i stadigt stigende grad bidraget til at løfte vac-

cinationsraten blandt den del af befolkningen, som er i risiko for at blive alvorligt

syge af influenza. Det samme gælder vaccination mod COVID-19, hvor apotekerne

også har bidraget.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

11 af 26

I 2022/23-sæsonen valgte Indenrigs- og Sundhedsministeriet imidlertid at organi-

sere vaccinationsindsatsen på regionalt niveau. Kun få regioner valgte at involvere

apotekerne i opgaven. Det førte til, at under 150.000 danskere blev vaccineret mod

influenza på apoteket. Den manglende adgang til at blive vaccineret på apoteket blev

bemærket af borgerne, som udtrykte frustration over den nye tilgang og mange gav

udtryk for, at de – af den ene eller anden grund – foretrak at blive vaccineret på det

lokale apotek i stedet for på centrale vaccinationscentre.

Apotekerforeningen mener – ikke mindst af hensyn til folkesundheden – at borgerne

bør have så let adgang som muligt til vaccination mod sygdomme omfattet af et of-

fentligt vaccinationsprogram. Derudover bør borgerne have let adgang til andre rele-

vante vaccinationstilbud, som fx vaccination mod helvedesild og rejsevaccinationer.

Selvstændig vaccinationsret

Med lovforslaget indføres § 3, stk. 3, som giver apotekerne lov til at indgå aftale med

en autoriseret sundhedsperson om at tilbyde vaccination mod sygdomme omfattet af

et offentligt vaccinationsprogram.

Foreningen vil gerne kvittere for, at der med denne del af lovforslaget foreslås en

opblødning af lovens § 3. Foreningen havde dog gerne set, at Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet havde givet farmaceuter og farmakonomer ansat på apotek mulighed

for at blive autoriseret eller på anden måde godkendt til selvstændigt at vaccinere.

En stor del af de sundhedsfaglige medarbejdere på apotekerne er allerede uddan-

nede og certificerede i at vaccinere. I dag vaccinerer de på delegation fra en læge,

hvilket – især når det gælder vaccination indenfor et offentligt vaccinationsprogram –

virker unødvendigt. Det bemærkes i den forbindelse, at apotekspersonale allerede i

dag i 12 europæiske lande kan vaccinere selvstændigt efter gennemført vaccinatør-

uddannelse uden lægelig delegation.

Grundlag for aftaler

Foreningen noterer sig med tilfredshed, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet – sær-

ligt i forhold til de offentlige vaccinationsprogrammer – finder vaccination på apote-

ket hensigtsmæssigt. Ikke mindst på grund af apotekernes lette tilgængelighed, flek-

sible åbningstider og gode adgangsforhold.

Desværre indebærer den nye tilrettelæggelse af de offentlige vaccinationsprogram-

mer, hvor regionerne har ansvaret for opgaven, at apotekerne ikke uden omkost-

ningstunge og usikre udbudsrunder kan inddrages i indsatsen. Det er en mere pro-

blematisk model end den mere enkle og åbne model med statslig bekendtgørelse af

flere grunde. Apotekernes deltagelse i vaccinationsindsatsen forudsætter faglig certi-

ficering og re-certificering af personale og tilpasning af apotekets lokaler. Når der

med budrunder regelmæssigt opstår tvivl og usikkerhed om, hvor vidt vaccinations-

indsatsen er en opgave, apotekerne kan forvente at løse i fremtiden, vil nogle apote-

kere trække sig fra opgaven. Dermed udvandes den fintmaskede adgang til vaccina-

tion på apoteket, når der ikke er sikkerhed for, at vaccinationsopgaven skal løses fra

den ene sæson til den næste.

Apotekerforeningen foreslår derfor, at der etableres en lovbaseret mulighed for, at

Danmarks Apotekerforening og Danske Regioner kan indgå aftaler om udførelse af

vaccination på apotek i offentlige vaccinationsprogrammer samt eventuelt andre

sundhedsydelser for regionen på samme måde, som Danske Regioner i dag kan gøre

det med privatpraktiserende læger i almen praksis. En sådan aftalebaseret model vil

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

12 af 26

sikre en stabil, forudsigelig og langt mere omkostningseffektiv måde at afvikle ind-

satsen i de offentlige vaccinationsprogrammer på.

Begrænsning af vacciner

Lovforslaget indebærer (med den foreslåede § 3, stk. 4) en bemyndigelse til, at inden-

rigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler for, hvilke vaccinationer inden for of-

fentlige vaccinationsprogrammer, apotekerne kan tilbyde. Baggrunden for dette ele-

ment er at give myndighederne mulighed for at udelukke, at apotekerne tilbyder vac-

cination, som myndighederne ikke vurderer, er sundhedsfagligt relevante.

Apotekerforeningen bemærker, at der på side 86 i de særlige bemærkninger om den

påtænkte stk. 4 både henvises til stk. 2 (der vedrører vaccination uden for offentlige

vaccinationsprogrammer) og stk. 3 (der vedrører vaccination inden for offentlige

vaccinationsprogrammer). Når man læser den foreslåede lovtekst, ser det imidlertid

ud til, at der er tale om en slåfejl, da stk. 4 i lovforslaget alene henviser til stk. 3,

som vedrører vaccinationer inden for offentlige vaccinationsprogrammer. Det bør

præciseres, så der ikke opstår tvivl om den retslige virkning af den påtænkte § 3,

stk. 4.

Apotekets indretning

Der er med lovforslaget lagt op til, at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om

indretning af lokaler og udstyr på apoteker, der tilbyder vaccination. Ifølge de almin-

delige bemærkninger kan styrelsen fastsætte regler om indretning af lokaler og ud-

styr i forhold til vaccination på apoteket, så vaccinationen ikke påvirker apotekets al-

mindelige drift. Ifølge de særlige bemærkninger kan der fastsættes regler om, hvor-

dan apoteket skal indrettes for at sikre, at vaccinationen sker sundhedsmæssigt for-

svarligt. Danmarks Apotekerforening lægger til grund, at der ikke lægges op til reg-

ler om indretning og udstyr, som vil forudsætte væsentlige investeringer.

Danmarks Apotekerforening bemærker endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed

fører tilsyn med behandlingssteder, herunder med vaccinationsvirksomhed på apote-

kerne. Apotekerforeningen skal opfordre til at der i forbindelse med udmøntningen af

den i lovudkastet foreslåede bemyndigelsesbestemmelse sikres overensstemmelse

mellem de krav, som stilles af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Særligt vedrørende testvirksomhed

Som retstilstanden er i dag, må apotekets farmaceuter og farmakonomer ikke an-

vende medicinsk udstyr beregnet for sundhedsprofessionelles brug, med mindre

dette sker efter lægelig delegation. Det skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed

ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke tolker apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer

som sundhedsprofessionelle i henhold til lovgivningen for medicinsk udstyr til in-vitro

diagnostik. I den forbindelse kan det nævnes, at denne tolkning ikke gælder i andre

EU-lande. Apotekets farmaceuter og farmakonomer bør omfattes af begrebet sund-

hedsprofessionelle, når det gælder test, som kun må anvendes af sundhedsprofes-

sionelle.

Med hensyn til tests som er beregnet til selvtest, har der været rejst tvivl om, om

apotekets sundhedsfaglige personale må foretage selve testen på borgeren. Hvis

apoteket med den udbredte tilgængelighed tænkes ind i en fremtidig pandemiplan

som det sted, hvor borgerne kan hente hjemmeprøvetagningstest, bør det sikres, at

apotekets sundhedsfaglige personale får tilladelse til ikke kun at uddele disse hjem-

meprøvetagningstest, men også kan hjælpe og udføre testen på borgeren, såfremt

borgeren ikke ser sig i stand til selv at udføre testen. Indenrigs- og sundhedsministe-

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

13 af 26

ren bør derfor i Apotekerloven gives bemyndigelse til at fastsætte regler for, at apo-

tekets sundhedsfaglige personale kan hjælpe borgeren med at udføre testen i prak-

sis, uden at dette skal ske på delegation fra en læge. Det forudsætter naturligvis, at

apotekspersonalet er oplært i at foretage testen.

Ad lovudkastets pkt. 2.4. Udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelin-

ger og bedre samarbejdsmuligheder for sygehusapotekerne

Med lovforslaget lægges op til ændringer af apotekerloven, der dels skaber bedre

rammer for samarbejde mellem sygehusapoteker på tværs af regioner og dels giver

sygehusapoteker mulighed for at bistå sygehusafdelingerne med medicinudlevering

til patienterne. Ændringerne giver også mulighed for udlevering af vederlagsfri medi-

cin til patienter i sygehusbehandling fra private apoteker.

Apotekerforeningen støtter målet om mere rationel udnyttelse af ressourcer ved af-

lastning af det sundhedsfaglige personale på afdelingerne, optimeret indkøb for sy-

gehusapotekerne, større forsyningssikkerhed og mindre spild af lægemidler. Forenin-

gen finder desuden, at hensynet til patienterne, der får et mere frit valg, og mulig-

hed for at hente lægemidler tættere på deres bopæl, er væsentligt.

Om bedre samarbejdsmuligheder for sygehusapotekerne

Nye muligheder for samarbejde mellem sygehusapoteker og sygehusafdelinger samt

samarbejde mellem disse på tværs af regioner vedrører ikke direkte de private apo-

teker, så længe ændringen udelukkende omfatter lægemidler, der også i dag udleve-

res fra sygehuset som led i sygehusbehandling. Foreningen finder afgrænsningen

heraf væsentlig.

De private produktionsapoteker leverer i dag visse magistrelle lægemidler til syge-

husapotekerne. Foreningen opfordrer til, at denne mulighed skrives ind i lovforslaget.

Yderligere bemærkninger herom findes senere i dette høringssvar i afsnittet om for-

slag til yderligere ændringer.

Om muligheden for udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelinger

Med lovforslaget lægges der også op til at give sygehusapotekerne mulighed for på

vegne af en sygehusafdeling at udlevere lægemidler direkte til en patient, der er i

sygehusbehandling.

Sygehusafdelingen vil fortsat have det fulde behandlingsansvar og informationspligt

over for patienten. Og det vil være den behandlende læge, der i samarbejde med pa-

tienten beslutter, hvilken udleveringsmetode der egner sig bedst til patienten. Udle-

veringen vil f.eks. kunne ske ved personligt fremmøde på sygehuset, patienten af-

henter lægemidlerne i en medicinboks på sygehuset, patienten afhenter lægemid-

lerne på et privat apotek, eller via leverance til patientens bopæl.

Apotekerforeningen støtter denne mulighed.

Det fremgår tydeligt af lovforslaget, at muligheden er begrænset til patienter, der i

forvejen indgår i et behandlingsforløb på sygehuse og ikke normalt vil skulle afhente

disse lægemidler på de private apoteker. Patienter i ambulant behandling, der nor-

malt indkøber deres lægemidler på private apoteker, bør også stadig indkøbe læge-

midler på de private apoteker.

Foreningen finder, at dette er en meget væsentlig afgrænsning. Ordninger, hvor sy-

gehusafdelinger eller sygehusapoteker får mulighed for at udlevere flere lægemidler

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

14 af 26

end i dag, vil forringe apotekernes markedsvilkår, og må også forventes at medføre

øgede offentlige udgifter.

Udlevering af vederlagsfri sygehusmedicin fra private apoteker har været drøftet i

sundhedsreformarbejdsgruppen om nye sundhedsydelser. Arbejdsgruppen har anbe-

falet, at

det analyseres, hvordan apotekerne i bestemte tilfælde kan udlevere veder-

lagsfri medicin til patienter i sygehusbehandling indkøbt gennem Amgros for hospita-

lerne.

Foreningen opfordrer til, at apotekets kompetencer indenfor udlevering og rådgivning

om medicin nyttiggøres, når de nærmere regler for udlevering via privat apotek skal

fastlægges.

Foreningen opfordrer ligeledes til, at ordninger med udlevering fra privat apotek skal

være elektronisk understøttet både af hensyn til rationelle arbejdsgange og patient-

sikkerheden.

Det fremgår også af arbejdsgruppens arbejde ”Da

udlevering af vederlagsfri syge-

husmedicin fra apotekerne forventes at skulle ske uden at apotekerne pålægger læ-

gemidlerne en avance, skal der findes en finansieringsmodel mellem Danmarks Apo-

tekerforening og Danske Regioner.”

Apotekerforeningen ser frem til at kunne indgå aftaler med sygehusapotekerne om

udlevering af vederlagsfri medicin direkte til en patient, der er i sygehusbehandling.

Ad lovudkastets pkt. 2.5. Vederlagsfri udlevering af lægemidler

Med lovforslaget foreslås en ændring af Lægemiddellovens § 67, så krav om forud-

gående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til vederlagsfri udlevering af lægemidler til

offentligheden bortfalder. Det vil betyde, at offentlige myndigheder, institutioner,

virksomheder og organisationer vil kunne foretage vederlagsfri udlevering af læge-

midler til offentligheden, når blot udleveringen ikke sker i reklameøjemed (dvs. rek-

lame for lægemidler).

Hensynet bag forslaget er administrative lettelser.

Apotekerforeningen finder det hensigtsmæssigt, at der, som det også gælder i dag,

ikke vederlagsfrit må udleveres lægemidler, hvis udleveringen sker i reklameøjemed.

Apotekerforeningen bemærker imidlertid, at det følger af gældende praksis, at veder-

lagsfri udlevering herudover forudsætter, at formålet skal være at forbedre folkesund-

heden bl.a. igennem informationskampagner, ligesom adgangen efter lovbemærknin-

gerne skal være restriktiv, hvorfor dispensation kun gives i specielle, enkeltstående til-

fælde til en afgrænset målgruppe. Udleveringen skal tjene et anerkendelsesværdigt

formål. Dette fremgår blandt andet af Lægemiddelstyrelsens beskrivelse af gældende

ansøgningsprocedure, jf. styrelsens hjemmeside.

Danmarks Apotekerforening lægger til grund, at dette fortsat skal gælde, og at veder-

lagsfri udlevering af lægemidler således heller ikke fremover skal være lovligt, fx som

led i reklame for andet end lægemidlet eller for at tiltrække kunder til andre produk-

ter/virksomheder. Dette bør præciseres i lovforslagets bemærkninger.

Hvorvidt en vederlagsfri udlevering af et lægemiddel sker i reklameøjemed, kan af-

hænge af en konkret vurdering, som Lægemiddelstyrelsen i dag foretager. Denne vur-

dering vil den enkelte institution/virksomhed efter forslaget fremover skulle foretage

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

15 af 26

alene. Det risikerer at føre til, at en gennemført aktivitet efterfølgende kan kendes i

strid med reglerne. Dette taler efter Apotekerforeningens opfattelse for, at den foreslå-

ede regelændring genovervejes og administrationen i stedet lettes på anden vis.

Foreningen lægger til grund, at den foreslåede bestemmelse ikke vil indebære øget

ret til fysisk udlevering af lægemidler. Det fremgår således af bemærkningerne, at

muligheden for at indkøbe, lagerholde og forestå den fysiske udlevering af lægemid-

lerne fortsat kræver en tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1. Foreningen op-

fordrer til, at dette præciseres yderligere, da fx formuleringerne i lovudkastets be-

mærkninger, om at virksomheder, organisationer og foreninger kan foretage veder-

lagsfri udlevering, såfremt det ikke sker i reklameøjede, kan skabe usikkerhed med

hensyn til hvem, der er berettigede til at foretage den fysiske udlevering.

Ad lovudkastets pkt. 2.6. Tilpasninger til apotekernes vagttjeneste

Lovudkastets foreslåede ændring af apotekerlovens § 40 indebærer, at indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fravigelse af de for vagta-

potekerne fastsatte åbningstider. Formålet er at sikre, at både de regionale lægemid-

delmæssige hensyn og hensynet til apotekernes mulighed for rationelt at kunne drive

vagttjeneste vil kunne imødekommes.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger pkt. 2.6.3., at det forventes, at der fast-

sættes to mellemmodeller for vagt, der undtagelsesvist vil kunne tildeles eller påbydes

en apoteker, når særlige forhold taler herfor efter Lægemiddelstyrelsens konkrete vur-

dering. Derudover fremgår det af bemærkningerne, der udover de angivne mellemmo-

deller i særlige situationer vil kunne fastsættes andre vagttjenester med henblik på at

sikre, at apotekernes vagttjeneste er så proportionale som muligt i forhold til behovet.

Danmarks Apotekerforening bakker op om indførelsen af en øget fleksibilitet med hen-

syn til fastsættelse af åbningstider for konkrete vagtapoteker. Der er tale om en helt

nødvendig justering. De nuværende rammer har i visse tilfælde vist sig alt for restrik-

tive, og har indtil videre ført til, at der drives mindst ét vagtapotek, hvor der ingen

sammenhæng er mellem aktivitet og krav til åbningstid.

Det er derfor vigtigt, at den foreslåede bestemmelse kan anvendes allerede i forbin-

delse med lovens ikrafttræden og ikke først ved udløbet af den nuværende vagtperi-

ode.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at Lægemiddelstyrelsen ved vurderingen

af, om en apoteker kan tildeles eller påbydes en mellem-vagttjeneste i særlige situa-

tioner – ligesom ved de øvrige vagttjenester – skal inddrage indbyggertal, kilometer-

afstand mellem de enkelte vagtapoteker samt geografiske fordeling af vagtapoteker i

den aktuelle og tilstødende region. Derudover vil Lægemiddelstyrelsen kunne lægge

vægt på, om der ved varetagelse af vagttjeneste i tidligere vagtperioder, allerede er

dokumenteret, at apoteket har en lav aktivitet i vagttjenestens ydertimer – opgjort

ud fra antallet af receptekspeditioner.

Danmarks Apotekerforening er enig i, at det skal være muligt at lægge vægt på erfa-

ringer vedrørende aktivitet ved vurderingen af, hvordan en konkret vagttjeneste skal

tilrettelægges tidsmæssigt. Apotekssektoren har som bekendt, i lighed med andre dele

af sundhedssektoren, stigende rekrutteringsproblemer, som i visse tilfælde kan med-

føre, at varetagelse af vagttjeneste kan være vanskeligt for den enkelte apoteker.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

16 af 26

Apotekerforeningen foreslår derfor, at også rekrutteringsmæssige udfordringer kan til-

lægges vægt i vurderingen, jf. også lovudkastets bemærkninger hvoraf blandt andet

fremgår, at den manglende interesse i at varetage vagttjeneste ifølge apotekerne

skyldes, at de har vanskeligt ved at rekruttere farmakonomer, særligt til de lange åb-

ningstider, som varetagelse af vagttjenesten indebærer.

Der fremgår ikke af lovforslaget nogen bemærkninger om vagttilskuddet, hvis et apo-

tek tildeles en vagtforpligtelse efter et nedsat timetal i forhold til den konkrete vagt-

type. Vagttilskud er normalt fastsat i relation til de estimerede udgifter ved at opret-

holde den pågældende vagt. Derfor kunne det være relevant at nedsætte tilskuddet,

når der tildeles vagt efter et nedsat timetal. Apotekerforeningen vil dog advare imod

dette, idet tildelingen af nedsatte timetal sker på baggrund af en lav aktivitet på det

pågældende vagtapotek. Der er derfor en tilsvarende lav omsætning på vagten til at

dække omkostninger. Det anbefales derfor, at der ikke sker en reduktion af vagt-

tilskuddet i disse tilfælde. Af samme årsag finder Apotekerforeningen ikke, at den fore-

slåede ændring medfører ændring i den samlede omkostning ved vagtapoteksordnin-

gen.

Danmarks Apotekerforening skal i relation til de i forslaget angivne åbningstider gøre

opmærksom på, at der ikke her eller i gældende regler er taget højde for de særlige

dage; juleaftensdag, grundlovsdag og nytårsaftensdag, idet alene hverdage, lørdage

samt søn-og helligdage er adresseret. Dette er relevant for alle andre vagter end

døgnvagtapoteket og apoteker med A-vagt.

Efter Apotekerforeningens opfattelse er juleaftensdag og grundlovsdag i denne sam-

menhæng i at betragte som en helligdag, idet disse i lukkelovens forstand er ligestil-

lede. Dette kan hensigtsmæssigt præciseres i bemærkningerne. Danmarks Apoteker-

forening er opmærksom på, at det i lukkeloven er anført, at denne ikke finder anven-

delse på apoteker. Dette kan imidlertid efter Apotekerforeningens opfattelse alene til-

skrives det forhold, at der for apotekssektoren gælder mindstekrav til åbningstider og

regler om vagttjeneste, som lukkeloven ikke rummer. At lukkeloven derudover finder

anvendelse, understøttes af reglerne om apotekernes åbningstid og vagttjeneste,

hvori der henvises til lukkeloven.

Danmarks Apotekerforening finder samtidig, at det er relevant at tage stilling til vagta-

potekernes åbningstider på nytårsaftensdag.

Sundhedsministeriet har tidligere meddelt, at

gældende regler betyder, at vagttiden

nytårsaftensdag for b- og c-vagter skal følge den ugedag, som nytårsaftensdag fal-

der et givent år. Falder den 31. december på en mandag gælder ét krav til åbningsti-

der, men falder den 31. december på en søndag er kravet mærkbart anderledes.

Dette er efter Apotekerforeningens opfattelse ikke hensigtsmæssigt. Dels er det for-

virrende for borgerne, blandt andet fordi alle butikker i henhold til lukkeloven skal

lukke senest kl. 15. Dels kan Apotekerforeningen dokumentere, at der er meget lidt

aktivitet denne dag, når butikker i øvrigt har lukket.

Danmarks Apotekerforening skal på den baggrund foreslå, at det i bemærkningerne

anføres, at bemyndigelsesbestemmelsen også kan anvendes til at fastsætte krav til

åbningstid nytårsaftensdag for b- og c-vagtapoteker og de foreslåede mellemmodel-

ler, således at der stilles krav om en sammenhængende åbningstid, der harmonerer

med den reelle efterspørgsel, fx kl. 8.00-15.00.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

17 af 26

Ad lovudkastets pkt. 2.7. Beskyttelse af begrebet »apotek«

Med lovudkastet lægges op til en ændring af

apotekerlovens § 2, stk. 2,

så-

ledes, at bestemmelsen ikke alene omfatter beskyttelse af ordet apotek,

men også beskytter betegnelser eller stavemåder, som på dansk eller andre

sprog giver anledning til at tro, at der handles på eller med et apotek eller

en apoteksenhed.

Danmarks Apotekerforening kan tilslutte sig ændringen, herunder den præ-

cisering som lovudkastets bemærkninger angiver.

Apotekerforeningen skal dog for fuldstændighedens skyld opfordre til, at det

i selve lovteksten udtrykkeligt angives, at også dele af ordet apotek (hvor

”apo” indgår) er beskyttet.

I relation til tidspunkt for ikrafttræden af ændringen fremgår det af lovudkastets be-

mærkninger, at ændringen ikke vil omfatte forhold, som er etableret forud for lovens

ikrafttræden. Danmarks Apotekerforening skal opfordre til, at det overvejes, om æn-

dringen kan omfatte forhold, der er etableret efter lovforslagets fremsættelse; dette

med henblik på at imødegå eventuel omgåelse af reglen i perioden fra lovudkastets

fremsættelse til vedtagelse heraf.

Den foreslåede

§ 2, stk. 3,

er efter Apotekerforeningens opfattelse en unødvendig og

uhensigtsmæssig tilføjelse til apotekerloven.

Efter den foreslåede bestemmelse kan andre end apoteker benytte betegnelsen apo-

tek, ”hvis dette ikke strider mod lovens sundhedsmæssige beskyttelsesformål”.

Det følger allerede i dag af gældende ret og praksis, at der ikke gribes ind overfor

brug af ordet apotek i tilfælde, hvor der ikke er risiko for forveksling med apoteker

og salg fra apotek og dertil knyttede enheder. Dette blev anført i forbindelse med

apotekerloven fra 1984, jf. også lovudkastets bemærkninger til punkt. 2.7.1.

Apotekerforeningen finder samtidig, at den foreslåede bestemmelse kan give anled-

ning til nye gråzoner med hensyn til, hvornår ordet/betegnelsen apotek kan anven-

des af andre virksomheder end apoteker.

Efter lovudkastets bemærkninger indebærer bestemmelsen i § 2, stk. 3, modsæt-

ningsvist, at andre end apoteker kan benytte betegnelsen apotek m.v., hvis disse

ikke sælger eller rådgiver om varer eller sundhedsydelser, der også kan forhandles

eller ydes på et apotek. Der er i den forbindelse i lovudkastets bemærkninger henvist

til den såkaldte positivliste i bilag 1 til bekendtgørelse om apoteker og sygehusapote-

kers driftsforhold. Positivlisten udgør en ikke udtømmende liste over de varer, som

kan forhandles og fremstilles på apotek

Apotekerforeningen bemærker i den forbindelse, at det ikke i alle tilfælde er enty-

digt, om en vare falder indenfor eller udenfor den nævnte positivliste. Dette illustre-

res af den relativt omfattende oversigt over Lægemiddelstyrelsens konkrete vurde-

ringer af, om bestemte produkter kan anses for omfattet af positivlisten (varer der

kan forhandles på apotek) eller af negativlisten (varer, der ikke kan forhandles på

apotek). Oversigten kan ses

her.

Ifølge Lægemiddelstyrelsens vurderinger er produkter som fx e-cigaretter, inkonti-

nensundertøj, erektionspumper og penisringe og samt fx varmepuder og kølebide-

ringe ikke omfattet af positivlisten, og som apotekerne derfor ikke må forhandle.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

18 af 26

Virksomheder, der sælger sådanne produkter vil – så vidt Apotekerforeningen forstår

lovudkastets bemærkninger – af andre end apotekere kunne benytte betegnelsen

apotek og afskygninger heraf. Dette vil efter foreningens opfattelse være en ny mu-

lighed for uhensigtsmæssig ”snyltning” af apoteker-brandet og vil være egnet til at

vildlede forbrugerne, idet det ikke nødvendigvis er åbenlyst, at der ikke er tale om

forhandling fra apotek.

Danmarks Apotekerforening skal på den baggrund opfordre til, at den foreslåede § 2,

stk. 3, og bemærkningerne hertil udgår af lovforslaget.

Ad lovudkastets pkt. 2.8. Tilvejebringelse af økonomiske oplysninger m.v.

og udlevering til potentielle apoteksansøgere

Lovudkastet indebærer, at der fastsættes udtrykkelig hjemmel til at kræve, at fratræ-

dende apoteker i forbindelse med opslag af ledig bevilling stiller en række økonomiske

oplysninger om bevillingen til rådighed for Lægemiddelstyrelsen, og hjemmel til at Læ-

gemiddelstyrelsen kan udlevere disse oplysninger til potentielle ansøgere til bevillin-

gen.

Danmarks Apotekerforening finder, at den foreslåede ændring er både hensigtsmæssig

og helt nødvendig af de grunde, som angives i lovudkastets bemærkninger.

Apotekerforeningen noterer sig, at der er lagt op til i selve lovteksten udtømmende at

angive de typer af oplysninger, som fratrædende apoteker skal indsende til Lægemid-

delstyrelsen.

Apotekerforeningen finder, at det udover de i lovkastet nævnte oplysninger også kan

være relevant for potentielle ansøgere at kunne få adgang til kopi af lejekontrakter

for apotekslokaler og leasingaftaler.

For eventuelt frasolgte filialer og apoteksudsalg vil det f.eks. også være relevant at

få oplyst antallet af medarbejdere fordelt på faggrupper, som virksomhedsoverdra-

ges og størrelsen af omsætning, som ikke før overdragelsestidspunktet har været

knyttet til den frasolgte enhed, men som følger med ved overdragelsen. Det kunne

være dele af forsendelsen eller større leverancekunder.

Herudover kan det senere vise sig, at der er andre forhold, end de som er nævnt i

lovforslaget, der er relevante for en vurdering af den ledige apoteksbevilling.

Danmarks Apotekerforening skal derfor foreslå, at der i stedet for en udtømmende

opregning i lovteksten indføjes en hjemmel for Lægemiddelstyrelsen til nærmere at

fastsætte, hvilke oplysninger, fratrædende apoteker skal stille til rådighed, således,

at bemærkningerne til bestemmelsen kan indeholde en ikke udtømmende opregning

af de relevante oplysninger.

Ad lovudkastets pkt. 2.9. Nedlæggelse af voldgiftsnævnet for apoteksoverta-

gelse

Apotekerforeningen finder det afgørende vigtigt at bevare et særligt organ til afgørelse

af sager i tilfælde af uoverensstemmelse mellem den tiltrædende og den fratrædende

apoteker. Voldgiftsnævnet blev indført med lov om apoteksvæsenet af 11. juni 1954,

hvor sigtet med nævnet var at opnå en større ensartethed i afgørelserne.

Relevansen af et voldgiftsnævn kan efter Apotekerforeningens opfattelse ikke vurderes

udelukkende på baggrund af antallet af sager i nævnet. Selve nævnets tilstedeværelse

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

19 af 26

og muligheden for at påklage tvister til nævnet indebærer, at begge parter i en even-

tuel konflikt har en tilskyndelse til at søge forlig.

Der er dog også grund til at se på nævnets sammensætning. Udover udpegning af en

dommer som formand for nævnet udpeges også to voldgiftsmænd. Den ene med ind-

sigt i apotekersektoren og den anden med bred indsigt i sundhedsområdet. Det bety-

der, at nævnet vil besidde særlige kundskaber inden for det sagsområde, som tvisten

angår. Denne særlige sagkundskab kan man ikke være sikker på at få ved domsto-

lene, hvor dommerne i almindelighed er generalister.

Apotekerforeningen ser gerne, at uoverensstemmelser mellem tiltrædende og fratræ-

dende forliges og ikke ender i en domstolsbehandling. Voldgiftsnævnet bliver således

den første instans, da spørgsmål om vilkårene for apoteksovertagelse ikke kan ind-

bringes for domstolene, før voldgiftsnævnet har truffet afgørelse. Det fremgår særligt

af voldgiftsnævnets forretningsorden, at inden voldgiftsnævnet afsiger kendelse i en

sag om vilkårene for en aftale, søger opmanden så vidt muligt at opnå forlig.

Apotekerforeningen vil opfordre til, at muligheden for at afgøre sager i tilfælde af

uoverensstemmelser mellem den tiltrædende og den fratrædende apoteker i form af

voldgiftsnævnet bevares. Hvorvidt ministeriets beslutning om, at der ikke udpeges nye

medlemmer til nævnet, før der bliver indbragt en sag for nævnet, er acceptabel vil af-

hænge af, hvor hurtigt en udpegning kan foretages.

Ad lovudkastet pkt. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Det fremstilles i bemærkningerne som, at der ikke er tale om økonomiske konse-

kvenser for apotekerne af lovforslaget, idet tilbagereguleringen af den akkumulerede

avanceoverskridelse i udgangspunktet vil finansiere tilskud til nye sundhedsydelser

på apotekerne. Overordnet er Apotekerforeningen ikke uenig i denne betragtning på

sektorplan for så vidt angår tilbagereguleringen af de akkumulerede avanceoverskri-

delser.

Imidlertid er det som anført ovenfor under punkt 2.1 om økonomimodellen helt afgø-

rende for de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser, at udskillelsen af frihandel-

savancen fra den samlede avanceramme ikke sker på et niveau, hvor rammen er i

ubalance med den faktiske aktivitet i sektoren, men i stedet sker med udgangspunkt

i et normalniveau, før moderniseringen i 2015 skabte ubalancen. I modsat fald vil af-

koblingen af frihandelsavancen nødvendiggøre en mærkbar reduktion i apotekernes

lægemiddelavance og dermed yderligere forringe incitamenterne til den sundheds-

faglige kerneopgave og ikke levne noget rum for den planlagte finansiering af yderli-

gere sundhedsydelser.

Hertil kommer, at omlægningen af afgifts- og tilskudssystemet med afskaffelse af

udligningsordningen og en ændret sektorafgiftsopkrævning samt eventuelt forhøjet

frihandelsafgift kan medføre betydelige omfordelinger mellem apotekerne, medmin-

dre disse i videst muligt omfang søges undgået ved den konkrete indretning af om-

lægningen. Dette bør efter Apotekerforeningens opfattelse fremgå af lovforslagets

bemærkninger.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

20 af 26

II Apotekerforeningens forslag til yderligere ændringer

Forslag vedrørende rekruttering af apotekere og bevillingsskifte

Som indledningsvis nævnt tager lovudkastet desværre ikke højde for de udfordrin-

ger, der er med at rekruttere og fastholde kvalificerede farmaceuter i apotekssekto-

ren; udfordringer, som efter Apotekerforeningens opfattelse i et vist omfang kan til-

skrives den udpegningsmodel, der blev indført i 2015.

Med denne model er farmaceuter i konkurrence med eksisterende apotekere om le-

dige bevillinger.

Ræsonnementet bag reguleringen fra 2015 er at sikre udpegning af den bedst eg-

nede kandidat til en konkret bevilling. Det er i udgangspunktet vanskeligt at være

uenig i.

Det kan imidlertid konstateres, at siden 2015 er op mod halvdelen af ledige bevillin-

ger tildelt eksisterende bevillinger. Fortsætter denne udvikling vil flere og flere apo-

teker være koncentreret hos færre og færre apotekere. Allerede nu peger konkurren-

cemyndighederne på, at dette udgør konkurrencemæssige udfordringer, og det kan

blive stadigt vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede farmaceuter i sek-

toren, når sandsynligheden for at blive apoteker falder.

Danmarks Apotekerforening finder det derfor helt nødvendigt og rettidig omhu at

tage hånd om dette nu ved en relativ simpel justering af udpegningsproceduren.

Konkret foreslår foreningen, at apotekere og farmaceuter – som i dag – kan søge en

ledig bevilling samtidig, men at det i første omgang vurderes, om der er kvalificerede

farmaceuter blandt ansøgerne. I givet fald tildeles bevillingen til den bedst kvalifice-

rede farmaceut. Er der ikke egnede farmaceuter blandt ansøgerne, kan bevillingen

tildeles den bedst kvalificerede apoteker.

I forlængelse heraf haster det med at justere enkelte rammer for overdragelse/over-

tagelse af frivilligt oprettede/opretholdte enheder.

Efter gældende regler kan disse enheder frit afhændes til andre apotekere, indtil en

apoteker har indgivet ansøgning om opgivelse af bevillingen.

Tiltrædende apoteker kan, men skal ikke, overtage ikke frasolgte enheder. Tiltræ-

dende apoteker kan i princippet vente til sidste dag inden bevillingsovertagelse med

at tage stilling til de frivillige enheder. Det skaber usikkerhed for fratrædende apote-

ker, som dermed kan have incitament til at afhænde attraktive enheder og aktivite-

ter fra hovedapoteket til anden apoteker inden opgivelse af bevillingen. Dermed

splittes store, bæredygtige enheder, og der opstår ”afpillede” bevillinger, som ingen

ønsker at søge, eller som bliver udfordrende for tiltrædende apoteker at få til at blive

rentabel.

Danmarks Apotekerforening foreslår derfor, at fratrædende apoteker fortsat kan

sælge frivilligt oprettede enheder frem til datoen for anmodning om opgivelse af be-

villingen, men overdragelsen skal være gennemført inden anmodning om bevillings-

opgivelse.

Det foreslås samtidig, at frivilligt oprettede enheder, der indgår i bevillingsopslaget,

skal overtages af tiltrædende apoteker.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

21 af 26

En sådan ændret model vil mindske behovet for at ”afpille” bevillinger til skade for

tiltrædende apoteker, ligesom den vil fjerne muligheden for at kanalisere omsætning

og aktiviteter over i en frasolgt filial umiddelbart før bevillingsophør. Dette er en ak-

tuel udfordring, der er behov for at tage hånd om.

Dispensationsadgang vedrørende åbningstider

Mangel på arbejdskraft er en udfordring, som de senere år også i høj grad optræder

på apotekerne; mange apoteker har store rekrutteringsproblemer. Det giver sig

blandt andet udslag i en række lukninger af enheder og ønsker om indskrænkning af

åbningstiden.

Kommuner og sygehuse har de senere år fået øjnene op for apotekspersonalets

kompetencer og rekrutterer disse i øget omfang fra apotekerne. Ud over, at farma-

konomer på den baggrund siver fra apotekerne, er der også længere og længere

imellem kvalificerede ansøgere. Det gør, at nogle apoteker ganske simpelt ikke har

tilstrækkeligt personale til at dække hele den krævede åbningstid, som er fastsat i

lovgivningen. I modsætning til andre sektorer kan apotekerne ikke under det gæl-

dende regelsæt indskrænke/tilpasse aktiviteten til det personale, der er til rådighed.

For nogle apotekere har det betydet, at man har set sig nødsaget til at lukke frivilligt

oprettede/opretholdte enheder for at sikre tilstrækkeligt personale til at dække den

krævede åbningstid på hoveapotek og pålagte enheder.

Lukning af enheder har meget store økonomiske konsekvenser for den enkelte. Der-

udover – og ikke mindst - er det et tilbageskridt for tilgængeligheden til receptekspe-

derende enheder, som var et af de væsentlige politisk mål med 2015-moderniserin-

gen.

Der er derfor et presserende behov for en smidig adgang til for et apotek for en peri-

ode at få dispensation fra åbningstider som følge af rekrutteringsudfordringer.

Med henblik på at sikre muligheden for hurtig reaktion ved konkrete udfordringer på

området foreslår Apotekerforeningen, at Lægemiddelstyrelsen tillægges kompetence

til at dispensere fra kravene til åbningstider på apoteker og enheder, når det i en pe-

riode ikke er muligt at bemande enheden med apotekets faguddannede personale

forudsat, at apotekeren forgæves har søgt og fortsat aktivt søger at rekruttere far-

maceuter eller farmakonomer til bevillingen. Dispensationen kan hensigtsmæssigt gi-

ves for op til fx 3 måneder ad gangen.

Særligt for de situationer, hvor en apoteker påbydes at drive eller at overtage enhed

fra en fratrædende apoteker, fordi ingen har søgt om bevillingen med tilhørende en-

heder, kan der være tale om en enhed med en så lav aktivitet, at det kan være

svært at dække de faktiske omkostninger ved at drive filialen, selv efter at tilskuddet

på knap 600.000 kr. er regnet med.

Apotekerforeningen foreslår, at Lægemiddelstyrelsen også for sådanne enheder til-

lægges mulighed for at dispensere fra kravene til åbningstid, således at driften heraf

kan gøres mere rentabel.

En vis fleksibilitet vedrørende bemanding

Gældende regler vedrørende bemanding på apotek indebærer blandt andet:

- På hovedapotek skal der i hele åbningstiden være en farmaceut til stede

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

22 af 26

Filialer kan bemandes med farmakonomer, som dog altid skal have adgang til at

kontakte en farmaceut.

Kravet til antallet af farmaceuter stiger i takt med antallet af receptekspede-

rende enheder, som er knyttet til hovedapoteket.

Alene farmaceuter og farmakonomer må ekspedere, udlevere og rådgive om læ-

gemidler og gennemføre sundhedsydelser mv.

Apotekerforeningen finder det hensigtsmæssigt, at der indføres en vis fleksibilitet

med hensyn til bemanding.

Som eksempel er der bevillinger, hvor aktiviteten eller kompleksiteten af opgaver på

filialen gør, at det (i perioder) kan være mere hensigtsmæssigt, at farmaceuten er til

stede på filialen i stedet for på hovedapoteket. Apotekerforeningen skal derfor fore-

slå, at der indføres en fleksibilitet, således at apotekeren kan beslutte på hvilken re-

ceptekspederende enhed, farmaceuten opholder sig på, men således at det fortsat er

et krav, at farmaceuten skal være til stede på en enhed i hele hovedapotekets åb-

ningstid.

I forlængelse heraf skal Apotekerforeningen foreslå, at en apoteker med flere bevil-

linger kan beslutte, at farmaceuterne kan samles på én enhed, i stedet for at disse

som i dag skal være fordelt på ”koncernens” hovedapoteker. Dette vil give bedre

mulighed for at farmaceuterne kan skabe et fagligt fællesskab og udvikle farmaceu-

ternes rolle i koncernen. Det skal understreges, at der ikke med forslaget lægges op

til at reducere antallet af farmaceuter, men alene at sikre en fleksibilitet med hensyn

til placeringen.

Derudover foreslår Apotekerforeningen, at der set i lyset af de betydelige rekrutte-

ringsproblemer indføres adgang for Lægemiddelstyrelsen til at dispensere fra kravet

om antallet af farmaceuter.

Dette er fx aktuelt i de tilfælde, hvor en apoteker påbydes en ekstra enhed, som in-

debærer, at antallet af tilknyttede filialer går fra to til tre, og som med gældende

regler fører til, at der skal ansættes yderligere en farmaceut. Er en sådan rekrutte-

ring ikke mulig, vil det indebære, at apotekeren tvinges til at lukke en frivillig opret-

tet enhed, som typisk vil have større aktivitet for at flytte farmaceuten til den på-

budte filial. Dette er ikke hensigtsmæssigt hverken i forhold til tilgængeligheden eller

i forhold til apotekernes økonomi.

De aktuelle rekrutteringsudfordringer gør det også i nogle områder navnlig i feriepe-

rioder vanskeligt at opfylde kravet om antal farmaceuter. Frem for helt at nedlægge

frivillige filialer i sådanne tilfælde foreslår Apotekerforeningen, at Lægemiddelstyrel-

sen også her tillægges adgang til at dispensere fra kravet om antal farmaceuter, dog

således at der fortsat altid skal være mindst én farmaceut til stede i hovedapotekets

åbningstid.

Endelig gør de rekrutteringsmæssige udfordringer, at det er relevant at se på mulig-

heden for, at andre end farmaceuter og farmakonomer kan beskæftiges på apote-

kerne.

Danmarks Apotekerforening foreslår derfor, at der med forslaget åbnes op for, at in-

denrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke kom-

petencer, der kan beskæftiges med apotekets lægemiddelfaglige/sundhedsfaglige

opgaver. Det kunne for eksempel være en sygeplejerske med erfaring fra sundheds-

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

23 af 26

væsenet, der får mulighed for at udføre samme opgaver/samme beføjelser, som hvis

vedkommende var ansat på et sygehus eller et plejecenter.

Apotekerforeningen indgår meget gerne i en nærmere dialog, når hjemlen er etable-

ret i apotekerloven.

Lovpligtigt kvalitetssikringssystem

Apotekerforeningen og øvrige høringsparter foreslog i forbindelse med lovarbejdet til

2015-loven, at der indføres pligt for alle apoteker til at deltage i Den Danske Kvali-

tetsmodel, og at et manglende krav herom underminerede sammenhængen i sund-

hedssektoren til skade for patienterne.

Det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse kommenterede hertil, at

der som led i regeringens strategioplæg på sundhedsområdet ”Jo før – jo bedre” ind-

gik en nytænkning af Den Danske Kvalitetsmodel, som skulle understøtte større fo-

kus på resultater, udbredelse af bedste praksis, forenkling og mindre bureaukrati.

Apotekerne skulle også indgå i nytænkningen. Men apotekerne blev ikke en del af de

nationale mål for sundhedsvæsenet, til trods for, at målet er at sikre, at

alle

sund-

hedsvæsenets aktører arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet og

samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

De stiftende parter af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

(IKAS) valgte at udfase Den Danske Kvalitetsmodel i sundhedsvæsenet pr. 30. juni

2022, hvormed akkrediteringerne også stoppede i apotekssektoren.

Apotekerne har mange års erfaringer med at arbejde efter Den Danske Kvalitetsmo-

del, hvor der siden de første akkrediteringer i apotekssektoren i 2009 har været stor

tilslutning til Den Danske Kvalitetsmodel.

Efter lukning af IKAS er der brug for en ny organisering for apotekernes arbejde med

kvalitetssikring – og udvikling, hvilket også er bemærket i aftaleteksten fra bruttoa-

vanceaftalen 2023/2024:

Ny model for kvalitetssikring i apotekssektoren

Parterne har noteret sig, at Den Danske Kvalitetsmodel ophørte med at virke

med virkning medio 2022. Parterne er enige om vigtigheden af et fortsat ar-

bejde med kvalitetssikring for apotekssektoren og at der derfor skal etableres

en ny model for dette arbejde. Udgifterne til denne model forventes at kunne

holdes indenfor de udgifter der tidligere har været afsat til kvalitetssikring.

Apotekerforeningen og Lægemiddelstyrelsen er enige om, at apotekernes arbejde

med kvalitetssikring og -udvikling er vigtig i forhold til at kunne sikre en høj kvalitet i

apotekernes lægemiddeludlevering og rådgivning.

Et kvalitetsstyringssystem er med til at sikre regelefterlevelse og patientsikre ar-

bejdsgange, og erfaringerne viser, at de apoteker, der har arbejdet efter Den Danske

Kvalitetsmodel arbejdede kontinuerligt med kvalitetssikring og -udvikling til gavn for

patienterne.

Apotekerforeningen har skriftligt meddelt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Læ-

gemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen er enige om, at det bør være lovpligtigt for

apotekerne at have et kvalitetssikringssystem.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

24 af 26

Et lovpligtigt kvalitetsstyringssystem skal sikre understøttelse af den del af kvalitets-

arbejdet, der omhandler kvalitetssikring og regelefterlevelse. Kravet om kvalitetssik-

ringssystem på apotekerne vil svare til det lovkrav, som ses for øvrige virksomheder,

der distribuerer lægemidler. Apotekerforeningen skal på den baggrund foreslå, at

dette medtages i lovforslaget.

Private produktionsapotekers samarbejde med sygehusapoteker m.v. og an-

dre produktionsapoteker

Glostrup Apotek og Skanderborg Apotek er de to private apoteker, som i dag frem-

stiller magistrelle lægemidler på apotekssektorens vegne. Disse apoteker gør det

muligt for landets øvrige apoteker at løfte pligten til at fremskaffe og forhandle magi-

strelle lægemidler, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 3.

Sygehusapoteker kan ligeledes fremstille magistrelle lægemidler og forhandle disse

til andre sygehusapoteker. Af forsynings- og produktionsmæssige årsager fremskaf-

fer sygehusapotekerne til brug for patientbehandling på sygehusafdelingerne magist-

relle lægemidler fra de private produktionsapoteker i et ikke ubetydeligt omfang. De

private apoteker løfter dermed en væsentlig rolle i sikring af patientbehandlingen.

Dette samarbejde er etableret i tillid til, at dette er i overensstemmelse med reglerne

på området.

Lægemiddelstyrelsen har imidlertid for ganske nylig meddelt, at private apotekers

fremstilling af magistrelle lægemidler for eller på vegne af et sygehusapotek anses

som fremstilling efter kontrakt, hvor det efter styrelsens opfattelse kræver udtrykke-

lig hjemmel i apotekerloven.

Forsyningen af magistrelle lægemidler fra private apoteker til sygehusapoteker har

vist sig nødvendig for at imødekomme sygehusenes behov til brug for en ønsket be-

handling af patienter, og ikke mindst i lyset af de stigende udfordringer med forsy-

ningssikkerheden af lægemidler er det nødvendigt at sikre, at dette samarbejde kan

videreføres fremover.

Danmarks Apotekerforening skal på den baggrund opfordre til, at det i apotekerloven

fx i § 13 udtrykkeligt anføres, at apoteker må fremstille magistrelle lægemidler for

eller på vegne af sygehusapoteker og til, at det om nødvendigt anføres i lovens kapi-

tel 11, at et sygehusapotek kan lade private apoteker fremstille magistrelle lægemid-

ler på sygehusapotekets vegne.

I forlængelse heraf skal Apotekerforeningen endvidere foreslå, at de private produk-

tionsapoteker i lighed med den foreslåede § 55 a (om sygehusapotekers adgang til

at samhandle/forhandle lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer mv.) får mulighed

for at forhandle aktive stoffer, hjælpestoffer m.v. til andre private produktionsapote-

ker og sygehusapoteker. Ved knaphed på disse produkter kan en sådan mulighed

være væsentlig for at sikre muligheden for fremstilling af magistrelle lægemidler på

apoteker/sygehusapoteker, som ikke kan skaffe de pågældende stoffer.

Dosisdispenseret medicin

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som opfølgning på sundhedsreformen iværk-

sat et reformarbejde blandt andet med henblik på at fremme anvendelsen af dosis-

pakket medicin til relevante målgrupper. Anbefalingerne fra dette initiativ peger på

en række reguleringsmæssige barrierer, der står i vejen for, at apoteket kan spille en

yderlige aktiv rolle i en sådan skalering, jf. fx Indenrigs- og Sundhedsministeriets

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

25 af 26

pressemeddelelse:

Apotekerne skal varetage flere sundhedsydelser og aflaste øvrigt

sundhedspersonale | Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum.dk)

De fleste barrierer er knyttet til regler og lovgivning uden for apotekerlovens om-

råde, og de forventes afklaret i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i for-

bindelse med opfølgningen på pressemeddelelsen af 29. juni 2023.

En enkelt barriere har dog direkte rod i apotekerloven, og den nævnes derfor ekspli-

cit her. Ifølge apotekerlovens § 12 og Bekendtgørelse 776/2022 § 117, kræver det

Lægemiddelstyrelsens godkendelse, når en apoteker ønsker at etablere pakkefunk-

tion med henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apote-

ker. Bestemmelsen blev indført i forbindelse med introduktionen af dosispakkefunk-

tionen i 2001. Apotekerforeningen finder, at myndighedernes forhåndsgodkendelse i

forbindelse med etablering af dosispakkefunktion, herunder anskaffelse af dosispak-

kemaskiner, ikke længere er relevant.

Apotekerforeningen foreslår på den baggrund, at kravet om Lægemiddelstyrelsens

forhåndsgodkendelse ophæves, således at dosispakkeapoteket kan drives effektivt

og på almindelige forretningsmæssige vilkår, herunder beslutning om beliggenhed,

antal af pakkemaskiner osv. Myndighedernes kontrol af pakkeapotekernes kvalitet

bør kunne håndteres i de eksisterende GMP-inspektioner fra Lægemiddelstyrelsen,

som dog – efter Danmarks Apotekerforenings opfattelse – burde kunne erstattes

med risikobaserede tilsyn.

Adgang til at opkræve depositum for visse lægemidler

Det forekommer jævnligt, at bestilt medicin ikke afhentes på apoteket.

Dette udgør som oftest ikke et problem, når der er tale om almindeligt lagerførte læ-

gemidler. Disse lægemidler kan oftest sælges til anden side eller returneres til apote-

kets grossist.

Er der imidlertid tale om magistrelle lægemidler eller særlige kølevarer m.v., er der

ikke samme muligheder for apoteket. Apoteket kan stå med et betydeligt tab, hvis

kunden ikke afhenter lægemidlet.

For at undgå et sådant tab ønsker mange i disse særlige tilfælde at opkræve en del-

vis forudbetaling. Det giver bedre sikkerhed for, at kunden afhenter sin bestilling og

det medfører ikke yderligere omkostninger for kunden; blot at betalingen fordeles

over 2 gange.

Lægemiddelstyrelsen har imidlertid vurderet, at en delvis forudbetaling kræver ud-

trykkelig hjemmel i apotekerloven.

Danmarks Apotekerforening foreslår derfor, at der indføres hjemmel til, at apoteket i

særlige situationer kan opkræve delvis forudbetaling for at bestille/hjemtage læge-

midler. Dette er som nævnt særligt relevant for lægemidler, der ikke kan returneres

(specialfremstillede lægemidler eller kølevarer).

Ændring i apotekernes betaling af sygesikringsrabat

Det fremgår af lovforslaget, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at den nu-

værende økonomiske regulering er meget kompleks, og at ministeriet derfor ønsker

at gøre den mere enkel og gennemsigtig for de involverede parter. Apotekerforenin-

gen deler dette synspunkt.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26 af 26

En kilde til kompleksitet, der ikke er omtalt i lovforslaget, er den nuværende sygesik-

ringsrabat, der betales som 1,72 pct. af sygesikringstilskuddet. Det vil sige, at den

faktiske rabat varierer, ikke blot med prisen på lægemidlet, men også i forhold til

hvilket tilskud der gives til den konkrete patient. Sygesikringsrabatten blev oprinde-

lig indført med lov nr. 1084 fra 1993, hvor rabatten blev fastsat til 1,17 pct. I brutto-

avanceaftalen for 2002/2003 blev rabatten forhøjet til de nuværende 1,72 pct. I

2021 blev der indbetalt godt 84 mio. kr. i sygesikringsrabat.

Da den konkrete sygesikringsrabat varierer fra vare til vare og fra patient til patient,

er den faste nettoavance beregnet som en tilnærmet værdi, der er korrekt i gennem-

snit, men som reelt kan variere fra at være højere end de 13,46 kr. i fastkronea-

vance, hvis der er tale om en lav sygesikringsrabat, til at være direkte negativ, hvis

der er tale om et dyrt lægemiddel med fuldt tilskud og dermed høj sygesikringsrabat.

Det ville derfor være mere gennemskueligt, hvis sygesikringsrabatten omlægges. Det

kan være på en måde, så den i stedet beregnes som et fast kronebeløb pr. pakning,

hvor sygesikringen giver tilskud. Samtidig skulle denne avancemasse flyttes fra AIP-

avancen over til fastkroneavancen. Derved ville økonomisystemet blive mere gennem-

sigtigt på dette område, og der ville være tale om en reel fast nettoavance på alle læ-

gemidler, om end den vil være højere (svarende til størrelsen af sygesikringsrabatten)

på ikke-tilskudsberettigede lægemidler end på lægemidler, hvor der gives tilskud.

Apotekerforeningen står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for at uddybe oven-

stående.

Med venlig hilsen

Jesper Gulev, formand

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Mathias Sjöberg Pedersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

6. juli 2023 13:12

DEP Sundhedsministeriet

Mathias Sjöberg Pedersen; Benjamin Bybjerg Nielsen

SV: Høring over udkast til lovforslag om tilpasninger af den økonomiske

styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og

sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af

voldgiftsnævn for apoteksovertagelse

Kære Benjamin Bybjerg Nielsen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Benjamin Bybjerg Nielsen <[email protected]>

Sendt:

6. juli 2023 10:23

Cc:

Mathias Sjöberg Pedersen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere

muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af

voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.

Til høringsparter på den vedlagte høringsliste

Med henblik på offentlig høring fremsendes hermed et udkast til et lovforslag om ændring af lov om

apoteksvirksomhed og lov om lægemidler.

Lovforslaget har blandt andet til formål at gennemføre en række tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for

apotekssektoren, at skabe flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige

sundhedsvæsen og at nedlægge af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse.

Der henvises til det vedlagte høringsbrev og det vedlagte udkast til lovforslaget for yderligere oplysninger om de

foreslåede ændringer. Høringsmaterialet vil blive lagt på Høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslaget

senest torsdag den 17. august 2023.

Bemærkninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedes fremsendt til ministeriet på

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Mathias Sjöberg Pedersen,

[email protected],

tlf. 2053

8523.

Venlig hilsen

Benjamin

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Benjamin Bybjerg Nielsen

Fuldmægtig, Lægemidler og Internationale Forhold

M +45 2176 5483

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs om ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Sundhedsministeriet

Att.: Mathias Sjöberg Pedersen

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Den 16. august 2023

Høring over udkast til lovforslag om tilpasninger af den økonomiske styringsmodel

for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflast-

ning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksover-

tagelse.

Dansk Erhverv har modtaget høring over udkast til lovforslag om tilpasninger af den økonomiske

styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes af-

lastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse den

6. juli 2023.

Dansk Erhverv arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor borgernes selvbe-

stemmelse, høj kvalitet og tillid er centrum for udviklingen, uanset om indsatsen eller behandlin-

gen foregår i offentligt eller privat regi. Dansk Erhverv repræsenterer private leverandører af

sundhed samt private producenter og distributører af lægemidler og medicinsk udstyr.

Generelle bemærkninger til forslag vedr. vaccination:

Dansk Erhverv deler Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af potentialet ved at inddrage

andre aktører, som kan bidrage til vaccinationstilslutningen. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at

dette vil have en positiv effekt på tilgængeligheden af vaccination og borgernes tilslutning til vac-

cinationsprogrammerne.

Specifikke bemærkninger til forslag vedr. vaccination:

Fsva. forslaget om at give klarere rammer for lægers vaccination på apoteker, samt at apotekerne

gives en selvstændig mulighed for at organisere sig i de offentlige vaccinationsprogrammer, op-

fordrer Dansk Erhverv til,

at private leverandører generelt inddrages og indtænkes bredt vaccinati-

onsindsatsen

–

dels ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, dels ud fra et samfundsøkonomisk per-

spektiv.

Fsva. forslaget om mulighed for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet administrativt skal kunne

beslutte, at en vaccine i et offentligt vaccinationsprogram ikke skal kunne tilbydes af apoteker, op-

fordrer Dansk Erhverv til, at der i denne forbindelse inddrages hensyn til stabilitet og systematik i

vaccinationsprogrammerne, så forvirring over forskellige regler hos borgerne mindskes. Dansk

Erhverv opfordrer derfor til, at dette hensyn kun tages i tilfælde, hvor det vurderes højest nødven-

digt.

[email protected]

Side 1/2

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sarah Lindegaard

Chefkonsulent

Sundhed & Life Science

Side 2/2

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

17. august 2023

LBEJ

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt på mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om tilpasninger af den økonomiske

styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sy-

gehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæg-

gelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.

Dansk Industri (DI) har den 6. juli 2023 modtaget udkast til lovforslag om tilpasninger af

den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og

sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgifts-

nævn for apoteksovertagelse m.v.

Lovforslaget har bl.a. til formål at tilpasse apotekernes økonomimodel, så der skabes

større incitamenter for apotekerne til at fokusere på den sundhedsfaglige kerneopgave

og samtidig sikre tilgængeligheden af lægemidler i både land- og byområder. Lovforsla-

get indeholder desuden en række andre tilpasninger af apotekerloven, herunder mulig-

heden for at en sygehusafdeling via et sygehusapotek og privat apotek kan udlevere syge-

huslægemidler vederlagsfrit til patienter i et stabilt behandlingsforløb.

DI forholder sig i dette høringssvar til de dele af lovforslaget, der vedrører den økonomi-

ske styringsmodel og sygehusafdelingernes mulighed for at udlevere sygehuslægemidler

vederlagsfrit til patienter i et stabilt behandlingsforløb.

DI kan grundlæggende bakke op om de foreslåede lovændringer, under forudsætning af

at implementeringen af lovændringerne ikke skævvrider konkurrencen i sektoren, her-

under at onlineapoteker også har en reel økonomisk mulighed for at finansiere udvikling

og udbredelse af løsninger, der kan bidrage til tilgængelighed og nytænkning.

Bemærkninger vedr. den økonomiske styringsmodel

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der efter moderniseringen af apoteker-

sektoren i 2015 er sket en øget tilgængelighed til lægemidler, og at der er sket en væsentlig

stigning af receptekspederende enheder, længere åbningstider samt kortere ventetider.

For DI understreger det, at øget konkurrence i apotekersektoren har været et effektivt

redskab til at sikre, at danskere på tværs af landet har let adgang til faglig rådgivning om

lægemidler og mulighed for hurtigt at få udleveret receptpligtige lægemidler efter ordina-

tion.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har moderniseringen imidlertid også medført

øgede økonomiske incitamenter til apotekernes salg af frihandelsvarer, hvilket har skabt

en akkumuleret avancerammeoverskridelse på knap 500 mio. kr. Med lovforslaget vil den

økonomiske styringsmodel bl.a. blive justeret, således at avancerammeoverskridelsen kan

tilbagebetales fra apotekersektoren gennem afgifter.

*SAG*

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DI bemærker, at det er en forudsætning for fortsat udvikling inden for apotekersektoren,

at der er en velfungerende konkurrence, og at de økonomiske incitamenter understøtter

en let adgang til faglig rådgivning om lægemidler og mulighed for hurtigt at få udleveret

receptpligtige lægemidler efter ordination. Det kræver forudsigelige og stabile vilkår, at

understøtte apotekernes fokus på og incitament til investering i innovation og udvikling.

En løbende justering af afgifterne risikerer at skævvride konkurrencen og svække incita-

menterne til langsigtede investeringer i innovation og ny teknologi.

DI opfordrer til, at de afgifter der pålægges sektoren understøtter konkurrencen mellem

apotekerne, herunder sikre en forsat udvikling af markedet for apotekernes onlinesalg og

onlineapoteker som supplement til salg og rådgivning i de fysiske apoteker til gavn for

særligt yderområderne.

Derudover opfordrer DI til, at alle relevante parter i apotekssektoren, herunder de nye

onlineapoteker inddrages, når de nye ydelser og rammer for sektoren fastlægges.

DI noterer sig i den forbindelse, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen i ”Konkurrencen

i apotekersektoren”

fra marts 2022 skriver, at et stærkt og veludbygget marked for onli-

neapoteker

–

og online-medicinsalg

–

vil kunne bidrage til, at borgere i tyndt befolkede

dele af landet vil have lettere adgang til medicin.

DI vil i forlængelse heraf også gøre op-

mærksom på, at udenlandske aktører ikke er underlagt samme regulering og kontrol som

danske onlineapoteker.

Bemærkninger vedr. sygehusafdelingernes mulighed for at udlevere syge-

huslægemidler vederlagsfrit til patienter i et stabilt behandlingsforløb

Det danske sundhedsvæsen er udfordret, og det bliver kun værre de kommende år. Der er

derfor behov for at omstille udredningen og behandlingen af patienter, så flere kan be-

handles uden for sygehuse i eksempelvis eget hjem. Én barriere for det har været, at pati-

enterne ikke kan få udleveret sygehuslægemidler vedlagsfrit uden for afdelingerne.

DI støtter derfor den foreslåede lovændring, således en sygehusafdeling med fortsat fuldt

behandlingsansvar og informationspligt over for patienten via et sygehusapotek og privat

apotek kan udlevere sygehuslægemidler vederlagsfrit til patienter i et stabilt behandlings-

forløb.

DI står til rådighed for uddybende bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lars Bech-Jørgensen

Chefkonsulent, DI Life Science

https://www.kfst.dk/media/qe5dykea/20220329-konkurrencen-i-apoteksersektoren.pdf

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

9. august 2023

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar til Lovforslag om tilpasninger af den økonomiske styringsmodel

for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes

aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for

apoteksovertagelse m.v.

DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar på Lovforslag om tilpasninger af den økonomi-

ske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes af-

lastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.

Vi har kommentarer angående apotekernes deltagelse i den samlede vaccinationsindsats, som be-

skrives i paragraf 4:

”4. I § 3 indsættes som stk. 2-5: »Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en autoriseret sund-

hedsperson, som må foretage vaccination, tilbyde vaccination på en apotekers apoteksenheder uaf-

hængigt af apotekeren. Stk. 3. En apoteker kan alene eller i forening med andre apotekere tilbyde

vaccination mod sygdomme omfattet af et offentligt vaccinationsprogram, jf. sundhedslovens § 158,

stk. 2, ved at indgå aftale med en autoriseret sundhedsperson som må foretage vaccination, herunder

med en virksomhed, der har en sådan sundhedsperson ansat, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke sygdomme, der kan tilbydes vaccination

mod på et apotek, jf. stk. 3. Stk. 5. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om apotekeres

indretning af lokaler og udstyr på en apoteksenhed, der tilbyder vaccination, jf. stk. 3.«”

Generelt ser vi positivt på muligheden for, at borgere kan modtage deres vaccination på apoteket,

når det er det, de ønsker. Vi oplever i almen praksis, at dette er et godt, fleksibelt alternativ for de

ressourcestærke.

Der er dog situationer, hvor det kan være mere hensigtsmæssigt, at borgerne primært modtager vac-

cination hos deres egen læge eller på sygehuset. Det kan for eksempel dreje sig om sæsonvaccina-

tion, når der er forsyningsvanskeligheder. Apotekerne har ikke adgang til borgernes sundhedsoplys-

ninger ud over medicinlisten og kan derfor ofte ikke vurdere, om en borger opfylder kriterierne for

vaccination. Der har været uheldige perioder, hvor overvejende raske mennesker kunne modtage

sæsonvaccination på apoteket på baggrund af selvoplyste helbredsproblemer, mens praktiserende

læger ikke kunne skaffe vacciner til at vaccinere syge borgere i praksis eller på hjemmebesøg.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Børnevaccinerne bør altid gives samme sted som børneundersøgelserne for at sikre, at undersøgel-

serne huskes og at sygdom og mistrivsel opdages i tide i overensstemmelse med formålet bag pro-

grammet.

Det er samtidig naturligvis altid vigtigt, at praktiserende læger tænkes ind i den samlede vaccinati-

onsindsats, da vi er dem med bedst mulighed for at nå de mest syge med færrest ressourcer.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

[email protected]

21-08-2023

Høringssvar over udkast til lovforslag om tilpasninger af den økono-

miske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apo-

tekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundheds-

væsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 6. juli 2023 fremsendt høring over

udkast til lovforslag om tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apo-

tekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflast-

ning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldsgiftsnævn for apote-

kerovertagelse m.v.

Danske Regioner skal indledningsvist henlede ministeriets opmærksomhed på,

at det på grund af sommerferien ikke har været muligt at forelægge sagen for

Danske Regioners bestyrelse. Der tages på den baggrund forbehold for besty-

relsens godkendelse den 31. august 2023.

Overordnet er Danske Regioner positive over for de foreslåede ændringer, som

understøtter intentionerne om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen,

hvor fortsat behandling i eget hjem og vederlagsfri udlevering af medicin i den

forbindelse er en vigtig forudsætning. Ligeledes finder vi det positivt, at der

med lovændringerne gives mulighed for yderligere samarbejde mellem syge-

husapotekerne på tværs af regionsgrænser og uanset, hvor den enkelte patient

måtte have bopæl. Det fremmer en effektiv udnyttelse af kapacitet og ressour-

cer og tilgodeser væsentlige hensyn til patienten.

Danske Regioner har et generelt ønske om en præcisering af lovteksten, så det

fremstår klart, om der menes privatapotek eller sygehusapotek. På nuværende

tidspunkt anvendes ordet "apotek", hvilket kan skabe forvirring, da det ikke er

tydeligt i udkastet til lovtekst, hvorvidt ordet henviser til et privat apotek eller

et sygehusapotek.

EMN-2023-00571

1646658

Nina Rud Rasmussen

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner har efter en høring af regionerne følgende konkrete bemærk-

ninger til lovforslaget:

Tilpasset økonomimodel for apoteker

Danske Regioner bakker op om intentionerne bag lovforslaget om tilpasning af

apotekernes økonomimodel for derved at øge apotekernes incitament til at fo-

kusere på den sundhedsfaglige kerneopgave og med henblik på at sikre tilgæn-

geligheden i både land- og byområder. Danske Regioner skal dog gøre opmærk-

som på, at såfremt ændringer i økonomimodellen indebærer øgede udgifter for

regionerne, forventes regionerne at blive kompenseret herfor.

Apotekernes sundhedsydelser

Danske Regioner bakker op om, at Indenrigs- og Sundhedsministeren med lov-

forslaget gives bemyndigelse til at fastsætte yderligere sundhedsydelser, som

apotekerne kan løfte og derved aflaste andre dele af sundhedsvæsenet. Det er

samtidigt positivt, at farmakonomer kan deltage i flere opgaver. Det er dog vig-

tigt, at der sikres eventuel efteruddannelse af farmaceuter og farmakonomer,

der skal varetage de nye sundhedsydelser. Ved indførelse af nye sundhedsydel-

ser på apotekerne er det desuden vigtigt, at der ved en evt. flytning af opgaven

fra fx læge til apotek eller fra hospital til apotek tages hensyn til behovet for at

bevare patientsikkerheden.

Hertil finder Danske Regioner, at det bør fremgå klarere, hvilken forskel der er

mellem tilskud fra staten vedr. ekspedition af dosisdispenserede lægemidler og

dosisdispenseringsgebyret, som apotekerne afregner med regionerne.

Vaccination på apotek

Danske Regioner finder det positivt, at det med forslaget til ændring af apote-

kerlovens § 3 gøres lettere for apotekerne at foretage vaccinationer i de offent-

lige vaccinationsprogrammer. Det vil dog altid være en forudsætning, at der er

en autoriseret sundhedsperson, som er behandlingsansvarlig ved vaccination

på apotek, samt at der kan stilles krav til apotekets indretning i forbindelse med

et vaccinetilbud.

Danske Regioner skal hertil bemærke, at der i forhold til planlægningen af den

fremtidige gennemførsel af vaccinationsprogrammer bør skabes en mere smi-

dig løsning for, hvordan indsatsen kan organiseres. På nuværende tidspunkt

kan private aktører kun blive inddraget gennem udbudsmodellen, hvilket er en

tung administrativ model. Danske Regioner vil derfor opfordre til, at det over-

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vejes, hvordan der kan skabes lovhjemmel til, at private aktører, herunder apo-

tekerne fremover vil kunne blive inddraget i arbejdet med vaccination, så der

skabes en mere administrativ enkel og kosteffektiv måde at afvikle de store

vaccinationsprogrammer på i fremtiden.

Det synes at fremgå af bemærkningerne, at det fremover er en regional opgave

at udrulle offentlige vaccinationsprogrammer. Det er en opgave, som regio-

nerne er klar til at påtage sig, men det helt afgørende er, at opgaveansvaret

bliver afklaret i et flerårigt perspektiv. Som det er nu, aftales det fra sæson til

sæson

–

som regel på et meget sent tidspunkt

–

hvordan vaccinationsindsatsen

skal organiseres. Det forhindrer en effektiv, langsigtet planlægning og fører til

et unødvendigt ressourcespild.

Udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelinger og bedre samarbejds-

muligheder for sygehusapotekerne

Danske Regioner finder det meget positivt, at sygehusapotekerne får bedre mu-

lighed for at samarbejde på tværs af sygehusapotekerne og de offentlige syge-

huse, herunder også på tværs af regionerne. Forslaget vil bidrage til bedre res-

sourceudnyttelse og fjerne barrierer, som besværliggør regionernes arbejde

med at sikre forsyning af lægemidler til regionernes patienter.

Hertil skal Danske Regioner konkret foreslå at udvide lovens §55 a, stk. 1, ved

at tilføje en bestemmelse om, at apoteket kan indkøbe lægemidlet uden at

skulle gennemføre et forudgående udbud: "§ 55 a, stk. 1: Et sygehusapotek kan

forhandle lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer, andre råvarer, mellempro-

dukter og andre varer til andre sygehusapoteker. Apoteket, der foretager ind-

købet af produkter, aktive stoffer, hjælpestoffer og andre varer er

ikke forplig-

tet til at gennemføre et forudgående udbud.”

Det bemærkes i den forbindelse, at det er muligt at undtage offentlige organer

fra de gældende EU-udbudsregler. Et eksempel herpå kan identificeres i tilfæl-

det, hvor Lægemiddelstyrelsen faciliterer muligheden for sygehusapoteker i

forskellige regioner til at indgå aftaler med hinanden. Dette tiltag har til formål

at styrke forsyningssikkerheden og fremme et sammenhængende sundheds-

væsen, med det formål at sikre den optimale medicinske behandling til bor-

gerne. Som følge af Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreslåede ændring i

loven kan der derfor argumenteres for, at sygehusapotekerne ikke nødvendig-

vis er forpligtede til at gennemføre udbudsprocedurer ved indkøb fra hinanden,

da denne særlige situation er forankret i et kontekstuelt og sektor-specifikt

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

retsgrundlag, der udgør en undtagelse fra de traditionelle udbudsretlige for-

pligtelser.

Derudover foreslås det at tilføje stk. 2 til § 55 a, hvorefter et sygehusapotek skal

have mulighed for magistrel fremstilling af et markedsført lægemiddel, hvis

form, styrke eller emballage, ikke er tilgængelig på markedet:

”stk. 2. Et syge-

husapotek kan foretage magistrel fremstilling af et markedsført lægemiddel,

når dets specifikke form, styrke eller emballage ikke er tilgængelig på marke-

det”.

Dette sikrer, at sygehusapoteket kan levere nødvendige lægemidler til pa-

tienter, selv når de ikke er kommercielt tilgængelige i den ønskede form, styrke

eller emballage.

For at sikre patienternes rettigheder i forbindelse med sygehusbehandling fo-

reslås det endvidere, at sygehusapotekerne gives beføjelse til at sælge SAD-læ-

gemidler og fremstille magistrelle lægemidler til privatapotekerne, så patien-

terne efter udskrivning for sygehus kan fortsætte behandlingen med SAD-

og/eller magistrelle lægemidler.

Danske Regioner skal forslå, at det fx i apotekerlovens i § 13 anføres, at apote-

ker må fremstille magistrelle lægemidler for eller på vegne af sygehusapoteker,

samt at det om nødvendigt anføres i lovens kapitel 11, at et sygehusapotek kan

lade private apoteker fremstille magistrelle lægemidler på sygehusapotekets

vegne.

I forlængelse heraf foreslås det desuden, at de private produktionsapoteker i

lighed med den foreslåede § 55 a (om sygehusapotekers adgang til at forhandle

lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer mv.) får mulighed for at sam-

handle/forhandle aktive stoffer, hjælpestoffer m.v. til andre private produkti-

onsapoteker og sygehusapoteker. Ved knaphed på disse produkter kan en så-

dan mulighed være væsentlig for at sikre muligheden for fremstilling af magi-

stelle lægemidler på apoteker/sygehusapoteker, som ikke kan skaffe de pågæl-

dende stoffer.

Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at de

private apoteker skal kunne udlevere medicin for sygehusene. Det fremgår ikke

af lovbemærkningerne, hvilke lægemidler, som apotekerne fremover kan udle-

vere for sygehusene, hvilket vil skulle fastlægges mellem parterne. Danske Re-

gioner skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at såfremt ordningen skal

aflaste sygehusene, så er det væsentligt, at apotekerne også opnår mulighed

for at udlevere sygehusforbeholdte lægemidler tilhørende udleveringsgruppe

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

”BEGR”

på vegne af en sygehusafdeling. Det er samtidigt afgørende, at bestil-

lingen af lægemidler, som udleveres fra et privat apotek for et sygehus kan ind-

købes gennem Amgros, som modsat de private apoteker opnår rabat på læge-

midler.

Danske Regioner skal samtidig pege på, at det ikke, som det er i dag, bør være

øgede lægemiddeludgifter, som blokerer for, at behandling kan udflyttes fra

hospitalet til primærsektoren. Det foreslås derfor, at Amgros også opnår mulig-

hed for at indkøbe lægemidler, som ordineres af praktiserende læger og speci-

allæger og udleveres på private apoteker samt sygehusapoteker i tilfælde, hvor

Sundhedsstyrelsen eller Regionernes Lønnings- og Takstnævn beslutter at ud-

lægge behandling fra sygehus til primærsektoren. Patienterne bør samtidig

modtage lægemidlerne vederlagsfrit, så de ikke stilles dårligere, når behand-

lingsansvaret flyttes fra hospitalet til primærsektoren.

Danske Regioner skal gøre opmærksom på, at det er afgørende, at lovgivningen

giver mulighed for, at regionerne ikke nødvendigvis skal placere medicinbokse

på hospitalerne, da det i nogle tilfælde vil være behov for at have placeret me-

dicinbokse andre steder eksempelvis på et sundhedscenter.

Vederlagsfri udlevering af lægemidler

Danske Regioner er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at der indføres en udtryk-

kelig bestemmelse om, at vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentlighe-

den ikke må ske i reklameøjemed i stedet for det nuværende tilladelseskrav,

der er mere administrativt tungt for alle parter. Danske Regioner finder det der-

for positivt, at alle offentlige myndigheder, herunder regionerne kan udlevere

lægemidler vederlagsfrit uden særlig tilladelse/dispensation fra Lægemiddel-

styrelsen. Dette vil lette de administrative procedurer både for Lægemiddelsty-

relsen og for regionerne.

Det bemærkes, at det med fordel kan skrives ind i bekendtgørelsen, hvilken ak-

tør der er ansvarlig for at overvåge, at vederlagsfri udlevering sker efter hensig-

ten i bekendtgørelsen.

Danske Regioner skal endelig foreslå, at det fremover bliver muligt for en syge-

husafdeling at give patienten medicin med hjem fra sygehuset til afslutningen

af et behandlingsforløb. Udlevering af medicin vil være relevant i situationer,

hvor en sygehusbehandling afsluttes efter udskrivning. I dag vil det ofte være

sådan, at en patient ved udskrivning fra sygehuset får medicin med hjem til et

par dage, hvorefter patienten selv skal hente og købe den resterende medicin

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

på apoteket. Det er problematisk for patientsikkerheden, fordi patienten på

apoteket ofte kun kan købe en betydeligt større mængde medicin, end der er

behov for. Samtidig er det også ressourcespild, da ubrugt medicin, som ofte

købes med medicintilskud, skal destrueres.

Tilpasninger til apotekernes vagttjeneste

Danske Regioner finder ændringen af § 40 omhandlende vagttjeneste og und-

tagelsesvis fravigelse af de almindelige vagttjenester for hensigtsmæssig. Det

kan i tillæg til den foreslående ændring overvejes, om der er behov for en præ-

cisering af eller eksempler på, i hvilke tilfælde der kan ske en undtagelsesvis

fravigelse af de almindelige vagttjenester mhp. en tydeliggørelse af, at dette er

helt undtagelsesvis. Regionerne finder vagttjenesteordningen væsentlig i det

samlede sundhedstilbud til borgerne, herunder sikring af at borgere til enhver

tid har mulighed for at få udleveret receptpligtig medicin

Afsluttende bemærkninger

Danske Regioner skal afsluttende bemærke, at vi tager forbehold for eventuelle

merudgifter for regionerne, som følger af lovforslaget.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Formand

Stephanie Lose

Næstformand

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar fra SUND til høring over udkast til lovforslag om

tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren,

flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af

det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for

apoteksovertagelse m.v.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har

adspurgt Institut for Folkesundhedsvidenskab, Institut for Farmaci og

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi om input til høringen.

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi har afgivet følgende

bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Tilladelse af vaccinationer uden tilstedeværelse af en

ansvarshavende læge, vækker spørgsmål ift. hvordan eventuelle

komplikationer ved en vaccination håndteres, hvem der bærer

ansvaret samt hvilke konsekvenser det kan have for apotekeren.

Af lovforslaget fremgår det, at indtjeningsloftet fremadrettet kun

skal gælde for medicin og ikke fx kosmetik o.l. Det vækker

bekymring om hvorvidt apotekernes fokus flyttes væk fra

medicinsalget som følge heraf.

Medicinsamtaler foretages af personale med den nødvendige viden

og erfaring. Der sættes spørgsmålstegn ved om farmakonomer har de

fornødne kvalifikationer til at varetage medicinsamtaler.

Iht. pkt. 2.

Stk. 4. Retten til at skilte med ord som apoteksvarer,

apoteksprodukter og lignende er forbeholdt de enheder, som er

nævnt i § 1, stk. 2.

Bemærkning: Tilladelse til at skilte med disse ord på apoteker bør

15. AUGUST 2023

FORRETNINGSUDVIKLING OG

DIGITALISERING

BLEGDAMSVEJ 3

KØBENHAVN N.

DIR

MOB

35 33 24 69

93565764

[email protected]

ii.

iii.

iv.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

være under forudsætning af, at andre butikker/detailhandlen ikke har

tilladelse til at forhandle disse eller identiske produkter.

Iht. pkt. 4.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en autoriseret sundhedsperson, som må

foretage vaccination, tilbyde vaccination på en apotekers

apoteksenheder uafhængigt af apotekeren.

Stk. 3. En apoteker kan alene eller i forening med andre apotekere

tilbyde vaccination mod sygdomme omfattet af et offentligt

vaccinationsprogram, jf. sundhedslovens

§ 158, stk. 2, ved at indgå aftale med en autoriseret sundhedsperson

som må foretage vaccination, herunder med en virksomhed, der har

en sådan sundhedsperson ansat, jf. dog stk. 4.

Bemærkning: Farmaceuter, der på primær- og sekundære apoteker

forestår vaccinationer, bør autoriseres som sundhedspersoner -

selvom der er indgået aftale med anden autoriseret sundhedsperson.

vi.

Iht. Pkt. 5:

I § 11, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »medicinsamtale«: »ved

farmaceuter eller farmakonomer«.

Bemærkning: Der bør her tydeligt differentieres fagligt mellem

sundhedsydelser/medicinsamtaler, der udføres af hhv. farmaceut og

farmakonom.

vii.

Vedr. apotekernes mulighed for at udøve øvrige sundhedsydelser.

Det bør her være et krav/sikres, at apotekspersonale, der udfører

disse sundhedsydelser, har den fornødne viden og kompetence.

Såfremt dette ikke er tilfældet, må der udbydes efteruddannelse

til apotekspersonalet.

SIDE 2 AF 2

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

–

og kopi til

[email protected]

17. august 2023

Farmakonomforeningens høringssvar vedr. Høring over udkast til lovforslag

om tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere

muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige

sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.

Farmakonomforeningen vil indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på

lovforslaget.

Vi har først en række overordnede kommentarer til lovforslaget og dets sammenhæng

med apotekssektorens udvikling og derefter mere tekstnære kommentarer til

lovforslagets tekst og bemærkninger.

Farmakonomforeningens overordnede syn på lovforslaget

og apotekssektorens udvikling

Farmakonomforeningen ser overordnet positivt på lovforslagets tiltag, der samlet set

skal styrke apotekernes sundhedsfaglige rolle. Det, man ønsker at opnå via forslaget, er

en god og nødvendig udvikling. Samfundet ser ind i øgede behandlingsbehov grundet

blandt andet flere ældre kombineret med en stærkt voksende mangel på sundheds- og

plejepersonale. Det sætter sundhedssektoren under pres. Det pres vil blive forstærket de

næste år. I den situation er det kun naturligt at sætte apotekspersonalets

lægemiddelfaglige medarbejdere mere i spil i forhold til at hjælpe borgere med deres

brug af medicin og til at styrke/aflaste andre sundhedsprofessionelle i deres arbejde.

Grundlæggende er det apotekernes kerneopgave, og Farmakonomforeningen støtter

varmt denne udvikling, men finder samtidig, at lovforslaget samlet set ikke er ambitiøst

nok i forhold til at sikre, at de bemandingsmæssige udfordringer på apotekerne løses.

Der er brug for, at udviklingen i apotekssektoren får et nyt fokus. Vi har observeret en

markant vækst i den samlede aktivitet i apotekssektoren. Det skyldes i vidt omfang

etablering af i omegnen af 70 procent ekstra enheder, siden apotekerloven i sin

nuværende form blev vedtaget. I nogle fremstillinger ses de mange enheder som en

succes, men som det fremgår af tabellen på næste side, er der også en bagside.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Væksten i aktivitet har været voldsom, samtidig med at antallet af farmakonomer på

privat apotek er faldet.

Farmakonomer

Receptekspederende apoteksenheder

Gennemsnitlige farmakonomer pr.

receptekspederende enhed

Ultimo 2014

2392

312

7,7

Ultimo 2021

2159

524

4,1

Tabellen viser, at ratioen mellem antal farmakonomer og antal receptekspederende

enheder har ændret sig drastisk, fra 7,7 farmakonomer pr. enhed ved udgangen af 2014

til 4,1 farmakonomer pr. receptekspederende enhed ved udgangen af 2021. Det betyder

i sagens natur, at antallet af åbne/lukkevagter og antallet af ydertimer/weekender

vokser markant.

Fremstillingen er noget forenklet, da en del

af de nye enheder er ”opgraderede"

apoteksudsalg, men tendensen er klar. Der er markant færre farmakonomer pr. enhed.

Farmakonomforeningen er helt overordnet enig i, at der nogle steder var behov for øget

tilgængelighed, men ovenstående udvikling i ratio bidrager ikke til robuste enheder.

Desuden er en del af de receptekspederende enheder så små og tyndt bemandede, at de

kan have vanskeligt ved at opretholde et godt fagligt miljø og levere et bredt udbud af

sundhedsydelser, ligesom nogle er oprettet tæt på, hvor der i forvejen lå et apotek

–

hvilket reelt ikke øger borgernes tilgængelighed til medicin, rådgivning og

sundhedsydelser.

Vores medlemmer oplever et øget fokus på salg af mærkevarer samtidig med, at der er

kommet mere fokus på eks. borgerrettede ydelser som vaccinationer. Det er alt sammen

sket, uden at der er fulgt personalemæssige ressourcer med. Man kunne ellers have

forventet noget, der minder om en tilsvarende og proportional udvidelse af personalet.

Kort sagt er aktivitetsniveauet set i forhold til arbejdstimer, arbejdssteder og ydertimer

steget markant, uden at ressourcerne er fulgt med. Det har givet et pres på

arbejdsmiljøet. Det afspejler sig tydeligt i undersøgelser af henholdsvis

farmakonomernes og farmaceuternes arbejdsmiljø fra både ViVE og Wilke

–

Farmakonomforeningen mærker det i vores rådgivning til medlemmerne.

ViVE skriver selv om undersøgelsen:

”Farmakonomer

på private apoteker har generelt en

lavere grad af indflydelse og forudsigelighed i deres arbejde end den gennemsnitlige

danske lønmodtager. Samtidig har de en høj grad af både stress og konflikt mellem

arbejdsliv og familieliv. Ifølge farmakonomerne afhænger deres arbejdsvilkår af

konkurrencesituationen og bemandingen på det enkelte apotek”….

Og senere skriver ViVE:

”….

Endelig påpeger flere farmakonomer, at der lige nu er skabt

en nedadgående spiral på flere apoteker, hvor der er for få farmakonomer ansat. Flere

fortæller om kollegaer, der holder op eller går ned i tid på grund af bemandingen. De

interviewede oplever, at de nuværende arbejdsvilkår gør det vanskeligt at rekruttere og

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fastholde farmakonomer, og at det derfor er vigtigt, at apotekerne skaber mere

attraktive

arbejdsvilkår”.

Farmakonomforeningens medlemmer har for mange skemaændringer, oplever for stort

fokus på mersalg frem for kerneopgaven og der er mange steder ikke tid nok. Det gør, at

det er svært at fastholde, tilknytte og rekruttere lægemiddelfagligt personale i

apotekssektoren. Undersøgelserne viser klart, at personalet på apotek oplever, at

udviklingen siden apotekerloven fra 2015 er uhensigtsmæssig og uholdbar. Set i det

perspektiv er det åbenlyst logisk for sektoren at skifte retning og tilstræbe en udvikling

med øget fokus på rådgivning om lægemidler, flere sundhedsydelser og mindre fokus på

salg af mærkevarer og på at oprette nye enheder.

Derfor er det godt, at lovforslaget sigter på at gøre op med en udvikling. Selvom

lovforslagets intention om at finansiere sundhedsydelser og afdrage gæld via beskatning

af mærkevarer er god og understøttes af en øget afgift på mærkevarer, er vi dog ikke

overbeviste om, at denne beskatning vil reducere fokus på salg af mærkevarer. Det

skyldes, at mange apotekeres nuværende forretningsmodel fokuserer netop på disse

varer, og øget beskatning kan, i nogle tilfælde, kun intensivere dette salgsfokus. Altså

hvis man som apoteker har enheder, der er oprettet og ligger steder, hvor fokus er på

salg af mærkevarer, og økonomien er baseret på et bestemt overskud fra dette salg, og

enheden ikke er designet til at levere sundhedsydelser, er det naturligt for apotekeren at

søge at øge salget af mærkevarer, hvis de afgiftsbelægges. Det er den eneste måde, de

kan fastholde bundlinjen. Det er formentlig heller ikke uden betydning, at apotekerne er

organiserede i kæder, der har netop salg af mærkevarer som en væsentlig del af deres

grundlæggende eksistensberettigelse. Kæderne vil altså naturligt arbejde for at

fastholde, at apotekerne skal have et godt afkast på salg af mærkevarer uanset

beskatningen.

Det centrale spørgsmål er, om øget beskatning af mærkevarer vil medføre det ønskede

skift i fokus fra mærkevarer til sundhedsydelser. Der har tidligere været en kobling

mellem lægemiddelavancen og mærkevareomsætning, så avancen faldt, hvis der blev

solgt mærkevarer. Denne kobling var på mange måder uhensigtsmæssig, men alt andet

lige betyder fjernelsen af den kobling, at der kommer større incitament til at sælge

mærkevarer

–

også selvom de beskattes.

Farmakonomforeningen er bekymret for, at uden stærkere incitamenter for at vægte det

sundhedsfaglige vil lovforslaget samlet resultere i endnu større arbejdspres. Det skyldes,

at der både skal sælges mærkevarer, der er for mange enheder, og der skal leveres flere

sundhedsydelser. Hvis det sker, vil det gøre det endnu sværere at rekruttere og

fastholde/tilknytte lægemiddelfagligt personale. Det kan potentielt undergrave de gode

intentioner bag lovforslaget, der netop er, at apotekerne skal aflaste i sundhedsvæsenet.

Det er heller ingen tvivl om, at de steder, hvor der er et markant fokus på mersalg, vil

det alt andet lige reducere fokus på sundhedsydelser, da arbejdsområderne konkurrerer

om de samme ressourcer og opmærksomhed på det enkelte apotek. Det ændrer ikke

ved, at vi overordnet er helt enige i sigtet med lovgivningen.

Farmakonomers psykosociale arbejdsmiljø - vive.dk

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Farmakonomforeningen finder det vigtigt, at incitamenterne skærpes yderligere, og at

der skal følges mere med i, om de virker efter hensigten, så det ønskede skift i fokus

opnås.

Arbejdsmiljø

Farmakonomforeningen vil gerne slå fast, at det er afgørende for apotekssektorens

mulighed for udvikling og implementering af sigtet med nærværende lovforslag, at det

psykosociale arbejdsmiljø forbedres. Apotekerne skal ind i en mere positiv udvikling, så

flere har lyst til at arbejde der. Det er vores opfattelse, at både Apotekerforeningen,

Pharmadanmark og Farmakonomforeningen grundlæggende er enige i dette. Vi håber, at

lovforslaget vil trække i den retning.

Farmakonomforeningen foreslår, at arbejdsmiljø - eller som minimum at apotekerne skal

kunne tiltrække, tilknytte og fastholde lægemiddelfagligt personale - skrives ind i

bemærkningerne eller i afsnittene med ministeriets overvejelser.

Farmakonomforeningen finder også, at incitamenterne i sektoren i højere grad skal

trække i en retning, der sikrer, at fokus er på at yde bedst mulig rådgivning om medicin,

levere sundhedsydelser både til borgere og andre sundhedsprofessionelle og i

plejesektoren og dermed at aflaste andre dele af sundhedssektoren. I en tid med mangel

på arbejdskraft i sundhedssektoren, skal ressourcerne ikke bruges på flere enheder og

mersalg af andet end medicin. Det vil ud over at aflaste i andre dele af

sundhedssektoren også bidrage til et bedre arbejdsmiljø.

Farmakonomer og farmaceuter bør sundhedsfagligt autoriseres

Farmakonomforeningen vurderer som Pharmadanmark, at det er en udfordring i forhold

til den vigtige styrkede og aflastende rolle, som apotekerne skal spille fremover

–

især i

forhold til kommuner og nye borgernære ydelser - at farmakonomer og farmaceuter ikke

er sundhedsfagligt autoriserede. Det vigtigste argument for en sundhedsfaglig

autorisation er, at det vil gavne patientsikkerheden, og det vil understøtte en mere

fleksibel opgavetilrettelæggelse i sundhedsvæsenet.

Farmakonomforeningen foreslår, at det nævnes i ministeriets afsnit med overvejelser

eller i bemærkningerne, at der bør ses på, om implementeringen af lovforslagets sigter

kan styrkes ved en sundhedsfaglig autorisation af farmakonomer og farmaceuter.

Farmakonomforeningens bemærkninger til de enkelte dele

af lovforslaget

–

herunder forslag om nye afsnit

Medicinsamtaler ved farmaceuter og farmakonomer

Farmakonomforeningen støtter, at man følger arbejdsgruppens anbefalinger, og at det

som beskrevet i ændring 5, § 11, stk. 1, nr. 15, indsættes, at medicinsamtaler skal ske

ved farmaceuter eller farmakonomer. Det vil kunne bidrage til øget udbredelse af

medicinsamtaler og til mindre geografisk ulighed i forhold til, at nogle borgere lige nu

skal rejse ret langt for at kunne få en medicinsamtale.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det forudsættes, at indenrigs- og

sundhedsministeren vil fastsætte tilsvarende regler for farmakonomers udøvelse af

medicinsamtale (ligesom der er fastsat regler for farmaceuter). Og at det forventes, at

indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte uddannelseskriterier, som den enkelte

farmakonom vil skulle opfylde, førend denne kan gennemføre medicinsamtaler med

kronikere. Og at der vil blive udarbejdet et fagligt udkast til sådanne krav af Indenrigs-

og Sundhedsministeriets faglige styrelser, herunder om tillægsuddannelsen kan

gennemføres online.

Farmakonomforeningen foreslår, at der lægges markant vægt på, at

uddannelseskriterierne er virkelighedsnære i forhold til hverdagen og ikke kommer til at

udgøre en barriere for medicinsamtalernes udbredelse

–

hvilket taler for en model, hvor

uddannelsen kan gennemføres online.

Godt med øget fleksibilitet, men compliancesamtalerne er unødigt låst

Det fremgår af både lovforslaget ændring 6 og bemærkningerne, at indenrigs- og

sundhedsministeren skal have bemyndigelse til at fastsætte regler om

apotekernes mulighed for at udøve øvrige sundhedsydelser og om tilskud til sådanne

ydelser efter apotekerlovens § 49.

Det fremgår, at forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil have

mulighed for at fastsætte en række yderligere sundhedsydelser, som apotekerne kan

yde. Indenrigs-og sundhedsministeren vil herudover kunne fastsætte, at der skal ydes

tilskud til sådanne ydelser i medføre af den foreslåede affattelse apotekerlovens § 49, jf.

lovforslagets § 1, nr. 12. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng til

apotekerlovens § 13, stk. 1, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren efter gældende

ret i særlige tilfælde kan give apoteker tilladelse til at udøve opgaver, som

ikke er oplistet i apotekerlovens §§ 11 og 12.

Det fremgår også, at der skal tages hensyn til de lægemiddelfaglige kompetencer, der

befinder sig på apotekerne, og hvordan de kan anvendes til yderligere ydelser.

Som eksempel nævnes, at bemyndigelsen kunne fastsættes, at apotekerne kan yde

telefonisk rådgivning til plejepersonale og pårørende, der kan aflaste de alment

praktiserende læger, eller fornyede rammer for apotekernes compliancesamtaler.

Farmakonomforeningen støtter denne fleksibilitet og finder, at det er positivt, at man

løbende kan se på både, hvilke ydelser der skal leveres og på målgruppen for

eksisterende ydelser.

Imidlertid er der en unødig låsning af fremtidens handlemuligheder i forhold til

compliancesamtalerne. Arbejdsgruppen for apotekernes sundhedsydelser har ganske

rigtigt anbefalet, at farmakonomer skal kunne yde medicinsamtaler til kronikere for at

frigøre ressourcer til, at farmaceuterne i højere grad kan levere andre sundhedsydelser

som eksempelvis compliancesamtaler.

Som vi læser det, lægger lovforslaget samlet set op til en høj grad af fleksibilitet alt efter

hvad fremtidens behov bliver, og hvordan kompetencerne hos personalet passer til disse

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

behov. Men som det står for nuværende i bemærkningerne til lovforslaget, vil det

betyde, at uanset om man i et fremtidigt scenarie finder, at der er behov for en anden

type af compliancesamtale, som alle til den tid er enige i passer til farmakonomernes

kompetencer, så er det kun farmaceuter, der må udføre samtalen.

Farmakonomforeningen foreslår derfor, at lovudkastet/bemærkningerne opblødes, eller

tilføjes en passus, som gør, at farmakonomer ikke nødvendigvis er udelukket, hvis

indenrigs- og sundhedsministeren og de faglige styrelser efter en vurdering af både

behov for borgerne/andre sundhedsprofessionelle og kompetencerne hos personalet på

apotek måtte finde, at en fremtidig udgave af compliancesamtalen også passer til

farmakonomernes faglige kompetencer enten direkte eller efter efteruddannelse.

Det skal i den sammenhæng særlig bemærkes, at KP og VIA University College i tæt

samarbejde med Apotekerforeningen, Sygehusapotekerne og Farmakonomforeningen er

ved at udvikle en tilpasset version af farmakonomuddannelsen med udbud 2 steder i

landet, der ikke blot som nuværende af Danmarks Akkrediteringsinstitution er vurderet

på niveau med en professionsbachelor, men rent faktisk udbydes som

professionsbachelor. Det vil være helt naturligt, at VIA og KP i den forbindelse sammen

med hovedaftagerne også ser på, hvilke sundhedsydelser farmakonomerne skal kunne

levere. Derfor er det vigtigt, at bemærkningerne til loven ikke på forhånd afskærer

muligheden for, at farmakonomer vil kunne yde nogen form for compliancesamtale på

privat apotek uanset målgruppe og indhold. Det bemærkes også, at farmakonomer

indenfor andre ansættelsesområder allerede nu leverer samtaler, der har elementer af

en compliancesamtale i sig.

Sygehusapotekerne

Farmakonomforeningen finder generelt, at de foreslåede ændringer i forhold til øget

fleksibilitet og råderum for sygehusapotekerne er positive.

• Farmakonomforeningen støtter forslagene om, at man kan udnytte lagerkapacitet på

tværs af sygehusapotekerne og regionerne imellem.

• Farmakonomforeningen støtter, at sygehusapoteket skal kunne fungere som

distributionsled mellem en sygehusafdeling og patienten som foreslået i § 55 nyt stk. 6.

• Farmakonomforeningen støtter, at der lettere skal kunne foretages vederlagsfri

udlevering af sygehusmedicin også via private apoteker. Vederlagsfri sygehusmedicin

udleveret i nærområdet af et lokalt apotek kan være en stor hjælp for mange borgere i

hverdagen. I øvrigt vil en forenklet model som foreslået både kunne øge udbredelsen af

vederlagsfri medicin og mindske bureaukrati.

• Farmakonomforeningen støtter ligeledes, at offentlige institutioner –

uden at ansøge

Lægemiddelstyrelsen om tilladelse

–

kan foretage vederlagsfri udlevering af lægemidler

til offentligheden, så længe det ikke er i reklameøjemed, med de begrænsninger, der er i

forslaget. Farmakonomforeningen støtter også forslagene om vederlagsfri udlevering fra

organisationer, foreninger mv., men tænker, at det er særlig vigtigt at sikre

lægemiddelfagligheden der.

• Farmakonomforeningen finder, at forslagene om både øget fleksibilitet

sygehusapotekerne imellem og i forhold til samarbejde med private apoteker om

vederlagsfri medicin er hensigtsmæssige.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Farmakonomforenignen foreslår, at man indfører en lignende fleksibilitet i forhold til

magistrel produktion således, at produktionskapaciteten hos sygehusapotekerne og de

private apoteker i visse tilfælde kan understøtte hinanden. Eksempelvis ved

flaskehalsproblemer eller hvis det er mest hensigtsmæssigt, at et lægemiddel produceres

fx få steder i landet.

Alle enheder skal bidrage med sundhedsfagligt fokus

Det er Farmakonomforeningens opfattelse, at der er stor forskel på, hvorvidt de enkelte

apoteksenheder reelt udbyder og leverer sundhedsydelser. Nogle har stort

sundhedsfagligt fokus, mens det andre steder fylder meget lidt. Med nærværende

lovforslag lægges op til, at apotekerne i endnu højere grad skal spille en central rolle i

sundhedsvæsenet. Det er som tidligere beskrevet godt og hensigtsmæssigt. Men det gør

det endnu mere relevant at se på, hvordan man sikrer, at alle apoteksenheder har et

markant sundhedsfagligt fokus.

Farmakonomforeningen foreslår, at der skabes hjemmel til, at apotekere, der vælger

ikke reelt at udbyde og gennemføre sundhedsydelser, kan sanktioneres

–

eksempelvis i

forbindelse med kontrolbesøg. Her kan man eventuelt lade sig inspirere af

praksisområdet.

Farmakonomforeningen savner, at man ser på udnævnelsesprocessen for

apotekere

–

herunder kriterierne

Farmakonomforeningen finder det hensigtsmæssigt, at kravene til at aflevere

oplysninger om økonomien øges som beskrevet i ændring 7 (§ 15). Men når man

alligevel er i gang med at se på lovgivningen i forhold til udnævnelse, havde

Farmakonomforeningen gerne set, at lovforslaget også havde haft et afsnit om

tildelingskriterier for apotekere. Den nuværende udvikling med, at der bliver færre og

færre apotekere, som skal drive stadig flere apoteksenheder, er ikke hensigtsmæssig.

Farmakonomforeningen foreslår, at der beskrives en professionaliseret

udnævnelsesproces, og at der herunder bliver skabt en klar hjemmel til at sikre, at der

lægges vægt på, at det overordnede driftsherreansvar ikke koncentreres omkring stadig

færre personer.

Hvis udnævnelseskriterierne ikke ændres, vil den nuværende udvikling med flere

enheder pr. apoteker blot blive forstærket. Ledelsesmæssigt er dette ikke

hensigtsmæssigt, og det er heller ikke ønskværdigt i forhold til at forebygge lokale

oligopoler. Undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø på apotek understøtter, at der

er behov for et øget ledelsesfokus på privat apotek.

I forhold til udnævnelse ser Farmakonomforeningen med nogen bekymring på, at der er

en tendens til, at når en apoteker med mange frivilligt oprettede enheder eller flere

bevillinger opsiger det hele eller en bevilling, så er det reelt set en afpillet

apoteksbevilling, der slås op. Altså ses eksempler på, at de økonomisk attraktive

aktiviteter er flyttet til filialer, der er frivilligt oprettet, og som sælges/overdrages, inden

bevillingen opgives. Dette er ikke holdbart.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Farmakonomforeningen foreslår, at lovforslaget adresserer dette

–

herunder at afgående

apotekers incitamenter til at afvikle enheder, inden vedkommende meddeler, at man vil

opgive sin bevilling, fjernes. Eksempelvis er det et incitament til at udhule bevillingen, at

tiltrædende apoteker efter gældende ret ikke er forpligtet til at overtage de frivilligt

oprettede enheder.

Farmakonomforeningen foreslår, at der stilles krav om, at alle for et apoteks væsentlige

funktioner skal være tilbage i den bevilling, der opgives, således at man ikke eks. har

solgt alle forsendelsesfunktioner og kunder.

Vedrørende vagtordningen (forslag nr. 9)

Farmakonomforeningen har, ligesom myndighederne, konstateret, at der er blevet givet

flere påbud om vagttjeneste. Vi bemærker også, at det i afsnittet om Indenrigs- og

Sundhedsministeriets overvejelser fremgår, at apotekerne oplyser, at dette skyldes

vanskeligheder med at rekruttere farmakonomer. Heri er Farmakonomforeningen enig.

Vi har også bemærket, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet påpeger, at antallet af

enheder er steget markant siden apotekerloven blev moderniseret. Derudover bemærkes

det, at farmakonomer nu også ansættes andre steder end på private apoteker.

Farmakonomforeningen er meget enig i disse bemærkninger, og konsekvenserne er

mere vidtrækkende end blot vanskeligheder med at bemande vagtapotekerne. Hele

systemet belastes af de mange enheder, hvilket gør det mindre attraktivt at arbejde på

privat apotek.

I forhold til det konkrete forslag anser Farmakonomforeningen det for hensigtsmæssigt,

at der som foreslået skabes hjemmel til, at Lægemiddelstyrelsen undtagelsesvis kan

fravige de eksisterende vagttjenester, når særlige hensyn taler herfor. Men vi mener

også, at udfordringen med manglende bemanding i vidt omfang skyldes et alt for

ensidigt fokus blandt apotekerne på at etablere mange nye enheder

–

i nogle tilfælde

uagtet, om der reelt er ressourcer til at drive enhederne. Denne udfordring bør

adresseres særskilt i lovgivningen.

Farmakonomforeningen foreslår, at det bliver muligt for apotekere at dele en

vagtforpligtigelse

–

for dermed også at dele byrden.

Det var tidligere en udfordring for borgerne at finde ud af, hvilket apotek der havde

vagten. Men med øget adgang til at se åbningstider via internet, apps mv. kan borgeren

hurtigt finde ud af, hvilket af apotekerne der har vagten

–

til forskel fra tidligere, hvor

det stod på en seddel på døren til apoteket.

Åbningstider

–

mulighed for at fravige hvis lokale forhold tilsiger det

Som tidligere beskrevet mener Farmakonomforeningen overordnet, at der er ubalance

mellem de tilgængelige menneskelige ressourcer og det samlede aktivitetsniveau på

apotekerne

–

og at det presser driften. Det ændrer ikke ved, at der lokalt kan være

muligheder for at frigøre nogle ressourcer og skabe mere fri kapacitet ved at skabe

hjemmel til øget fleksibilitet, som det ses i forslaget om vagtforpligtelse.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Farmakonomforeningen foreslår, at man også åbner for at se på kravene til de normale

åbningstider. Dette kan være aktuelt, hvis resten af handelslivet i et givent område har

andre eller kortere åbningstider end den lokale apoteksenhed. Farmakonomforeningen

vurderer, at det er vigtigt, at alle sådanne ændringer både ud fra et kunde- og et

personaleperspektiv sker for længere perioder ad gangen og med gode varsler, så man

ikke oplever udsving i åbningstiderne uge for uge.

Afsluttende bemærkninger

Farmakonomforeningen står selvfølgelig til rådighed for kommentarer og uddybninger og

vil naturligvis også bidrage med viden og ekspertise, når der kommer til det kommende

arbejde med at implementere lovgivningen.

Venlig hilsen

FARMAKONOMFORENINGEN

BJØRN KLINKE

Chef Politik & Kommunikation

M: 2677 2640

[email protected]

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

16. august 2023

SENDT PR MAIL ([email protected])

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kopi: [email protected]

Høringssvar fra Foreningen for Danske Onlineapotekers vedrørende Lov om ændring af lov om

apoteksvirksomhed og lov om lægemidler

Foreningen for Danske Onlineapoteker (FDOA) takker for muligheden for at indgive høringssvar.

FREMTIDENS INNOVATION AF APOTEKERSEKTOREN ER TRUET

I FDOA frygter vi, at dette lovforslag markant vil svække onlineapotekernes muligheder for at kunne

foretage de nødvendige investeringer det kræver, at etablere sig i det danske apotekermarked. I

sidste ende kan det betyde, at vi i Danmark slet ikke vil have onlineapoteker med den klare

forbedrede tilgængelighed og service disse giver borgerne.

Som brancheforening for de danske onlineapoteker er det vigtigt at understrege, at lovens formål

vedrørende aflastning af det øvrige sundhedsvæsen, i mange tilfælde kan gøres mest effektivt med

online og digitale løsninger. Dette udgangspunkt deler FDOA i øvrigt med alle de nordiske

konkurrencemyndigheder, hvilket uddybes i senere i dette høringssvar.

For at sikre bedre adgang for borgerne til medicin ved hjælp af digital og online innovation er de to

vigtigste parametre, at den samlede afgiftsstruktur er simpel og balanceret, så onlineapotekerne kan

udvikle medicintilgængeligheden til danskerne. Derudover er det vigtigt, at onlineapotekerne

indtænkes ved alle nye sundhedsydelser og/eller overdragelse af opgaver fra det øvrige

sundhedsvæsen.

Derfor opfordrer FDOA Indenrigs- og sundhedsministeriet til at inddrage FDOA i alle fremtidige fora

og drøftelser om økonomiske strukturer, sundhedsydelser og aflastning af det øvrige sundhedsvæsen.

Den økonomiske model

Onlineapotekernes permanente investeringsbehov og markedsvilkår er væsensforskellig fra de fysiske

apoteker.

Investeringsbehov

For at drive et effektivt og rentabelt onlineapotek kræves helt andre IT-løsninger end dem, som

særligt sektorens brancheorganisation (Danmarks Apotekerforening), har opbygget over de sidste 50

år. Udover opbygning kræver de løbende udvikling og vedligehold – alt sammen noget som den

nystartede onlineapoteker selv personligt skal finansiere, mens de fysiske kollegaer kan bruge

sektorens systemer og dele omkostningerne. Det betyder, at online apoteker permanent vil have IT

udgifter, der er mange gange højere end fysiske apoteker.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Markedsvilkår

Et fysisk apotek har en naturlig kundetilstrømning, mens et online apotek konstant skal sikre sin

digitale synlighed i konkurrence med både andre onlineapoteker, men i væsentligere grad i forhold til

alt fra Matas til en lang række udenlandske aktører. Dette betyder, at onlineapoteker altid vil have

udgifter til markedsføring, som vil være massivt højere end et fysisk apotek, da kendskabsgraden til

muligheden for receptkøb online er meget lav, og herunder fordi, at receptmedicin ikke må dukke op i

søgninger, som alle andre varer må. Yderligere er priskonkurrencen betydeligt mere transparent og

intens online, hvilket oftest medfører lavere online priser end tilsvarende priser i de fysiske butikker.

Vil man således sikre levedygtige onlineapoteker, der kan give borgerne let og uhindret adgang til

medicin er det afgørende, at der i reguleringen og ikke mindst de økonomiske rammer tages hensyn

til disse forskelle.

FDOA noterer sig, at der i lovudkastets bemærkninger er medtaget hensynet til mulige differentierede

tilskud mellem online og fysiske apoteker. FDOA mener dog ikke, at dette er en tilstrækkelig sikring af

onlineapotekerne. Det er ikke tilstrækkeligt blot at differentiere tilskud men også at sikre en

balanceret distribution af afgifterne. Til eksempel vil en hævelse af frihandelsafgiften betyde en

livstruende omfordeling fra nystartede onlineapoteker til velpolstrede og veletablerede fysiske

apoteker. Onlineapotekerne er allerede massivt økonomisk udfordrede efter frihandelsafgiften blev

fordoblet i 2021, hvilket både har påvirket deres konkurrenceevne negativt, men også fjernet

muligheden for yderligere investering i digitale apoteksløsninger.

Netto bidrager de nystartede onlineapoteker med over DKK 10M til resten af sektoren, selvom de er

blandt de økonomisk dårligst stillede apoteker i Danmark. En yderligere forværring gør det stort set

umuligt at fortsætte de nødvendige investeringer der skal til for at udvikle de løsninger som

Indenrigs- og sundhedsministeriet ønsker.

FDOA foreslår, at der direkte i lovteksten om forhandlingerne om apotekernes økonomi sikres et

hensyn til onlineapotekernes særlige investerings-og markedsvilkår.

FDOA har forståelse for ønsket om at sikre en fremtidig fleksibilitet i bruttoavanceaftalerne ved at

lægge en stor bemyndigelse hos ministeren i forhandlingerne med branchen, men med denne øgede

bemyndigelse til ministeren bør det sikres, at alle relevante parter har adgang til disse forhandlinger.

Således er det ikke tilstrækkeligt, at der i loven alene sikres ”apotekernes organisation” (ental) adgang

til og dermed monopol i disse forhandlinger. FDOA foreslår, at der konsekvensrettes i hele lovforslaget

således, at der står ”apotekernes organisationer”, og at FDOA således vil have en naturlig plads ved

disse forhandlinger. Det er afgørende at onlineapotekerne interesser er repræsenteret ved disse

afgørende forhandlinger, og som ikke bliver varetaget af Dansk Apotekerforening.

Sundhedsydelser

Ligeledes deltager FDOA gerne i alle fremtidige arbejdsgrupper hvor sundhedsydelser og støtte til det

øvrige sundhedsvæsen drøftes. FDOA mener, at onlineapotekerne omkostningseffektivt vil kunne løse

opgaver såsom,

mere vejledning til lægemiddelhåndtering, medicinsamtaler, fjerne sektorovergange,

håndtere vederlagsfri udlevering af lægemidler fra sygehuse

Vagtapoteker

Der bør ses på, om onlineapoteker kan indtage rollen som vagtapotek. Arbejdes der med

hasteleveringer vil en stor del af borgerne have adgang til næsten al nødvendig medicin med meget

kort leveringstid til eget hjem. Et online vagtapotek vil således kunne bidrage væsentligt til

tilgængeligheden for borgeren med akutte behov og begrænset mulighed for at komme til et fysisk

apotek. Et online vagtapotek vil løfte borgernes medicintilgængelighed betragteligt, men kræver

selvfølgelig en selvstændig vurdering af rammer og vilkår for driften.

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Øvrige betragtninger

Fra de nordiske konkurrencemyndigheders rapport ”Online pharmacy markets in the Nordics” fra

2021, kan det konkluderes, at tre faktorer kan forbedre det online medicintilbud i Danmark. FDOA

deler de nordiske konkurrencemyndigheders observationer, og mener på linje med disse at

apotekssektoren kan udvikles til glæde for danskerne ved at kigge dybere ind i følgende faktorer:

Tilgængelighed

En økonomisk model som understøtter udviklingen af onlineapoteker, og sikrer støtte til fragt, kan

sikre en langt bedre tilgængelighed af medicin i yderområder. Modellen vil være et

omkostningseffektivt supplement til de små landapoteker, som også har et meget begrænset

varelager i forhold til det varelager, som et onlineapotek har mulighed for at opretholde.

Konkurrencemyndighedernes opmærksomhed på tilgængelighed ligger på linje med Indenrigs- og

sundhedsministeriet udkast ift. at fjerne udligningsordningen. Man bør dog overveje slet ikke at

erstatte den med noget andet, men simpelthen lade ændringen være et skridt i retning mod en mere

simpel regulering.

Farmakonomer

FDOA støtter, at farmakonomer med lovændringen også vil kunne udføre medicinsamtaler. Det er dog

uklart, om de med lovændringen også vil kunne gennemføre compliancesamtaler. Vi mener, at det

bør fremgå tydeligt, at farmakonomer fremover både kan udføre medicinsamtaler og

compliancesamtaler.

Beskyttelse af apoteksbegrebet

FDOA støtter idéen om en langt stærkere beskyttelse af apoteksbegrebet. Her anbefaler FDOA, at der

tages yderligere tiltag, f.eks. ved at give onlineapoteker ret til at bruge et logo og/eller et begreb, der

signalerer at onlineapoteket har fået udstedt en licens. Det kunne være ved, at apoteker med licens

blev til statsautoriserede apoteker. Det ville beskytte forbrugeren ved at tydeligt differentiere

apoteker med licens fra f.eks. udenlandske onlineapoteker, hvor den fornødne kontrol ikke er til stede

i forbindelse med udlevering af receptpligtig medicin.

Arbejdsgruppe

FDOA foreslår, at der i forlængelse af lovgivningsarbejdet nedsættes en arbejdsgruppe, der skal

foretage en grundlæggende vurdering af apotekerloven i sin helhed med henblik på at komme med

forslag til en modernisering, der sikrer, at vi i Danmark både har velfungerende fysiske apoteker og et

stærkt onlineapotekermarked. Arbejdsgruppen bør bl.a. se på

•

Hvordan medicintilgængelighed bedst sikres i hele Danmark – for alle patientgrupper – og

med inddragelse af mulige digitale løsninger

Undersøge om digitalisering af medicinudlevering kan bidrage til at løse den store udfordring

med fejlmedicinering gennem bedre kontrol med polyfarmaci, compliance, dosispakning og

generel uhensigtsmæssig brug af lægemidler

Hvordan danskernes sikres en moderne og digital adgang til medicin

Hvordan det kan sikres at apotekerloven sikrer optimale rammer for innovation i og udvikling

af apotekersektoren

Hvordan apotekersektoren kan bidrage yderligere til at aflaste sundhedsvæsenet

Kontrollen med udenlandske onlineapoteker

Med venlig hilsen

Trine Løvgren Persson og Tine Vestergaard

Foreningen af Danske Online Apoteker

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

17. august 2023

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lægemiddelloven og sundhedsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med mail af 6. juli 2023 udsendt udkast til lovforslag om ændring af

lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler.

Lovforslaget indebærer, at der tilsigtes gennemført en række tilpasninger af den økonomiske styringsmodel

for apotekssektoren med det formål at skabe bedre incitamenter til apotekernes varetagelse af deres

kerneopgave med salg og rådgivning om lægemidler, samt at skabe flere muligheder for apotekerne og

sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen.

Det har siden moderniseringen af apotekssektoren i 2015 vist sig, at den økonomiske styringsmodel for

apotekerne, hvor både omsætningen ved salg af lægemidler, sundhedsydelser samt salg af frihandelsvarer

indgår i den samlede bruttoavanceramme, indebærer den utilsigtede virkning, at den enkelte apoteker i

stigende grad har fået et økonomisk incitament til at fokusere på salget af frihandelsvarer. Der ønskes derfor

en opdeling af beregningen af apotekernes bruttoavance, så apotekernes indtjening ved salg af lægemidler

ikke udhules ved salget af frihandelsvarer.

Fra FPM’s perspektiv udgør apotekerne en central og afgørende del af sundhedssektoren i Danmark, idet

apotekerne udfører den meget vigtige opgave med at udlevere og rådgive om medicin i primærsektoren.

Det er afgørende, at apotekerne vedvarende først og fremmest har fokus på deres kerneopgave med salg og

rådgivning om medicin, ligesom det er essentielt, at apotekerne er uafhængige af uvedkommende

økonomiske interesser og derfor helt uvildige i deres opgave med at udlevere og rådgive om medicin.

FPM støtter på denne baggrund det foreliggende lovforslag, for så vidt at den foreslåede ændring af den

økonomiske styringsmodel vil medvirke til at fremtidssikre det økonomiske grundlag for apotekssektoren,

hvor apotekerne frem for alt er dedikerede til kerneopgaven med udlevering og medicinrådgivning af høj

kvalitet samt at apotekernes rolle i sundhedssektoren kan styrkes.

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

FPM bakker op om en udvikling, hvor apotekerne i stigende grad kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen, og

hvor apotekspersonalets ekspertise anvendes til at opnå en god lægemiddelanvendelse.

Der peges i lovforslaget på, at apotekerne fremover kan varetage opgaver som mere vejledning til

lægemiddelhåndtering på plejehjem og bosteder, bedre samarbejde i sektorovergange, herunder

vederlagsfri udlevering af lægemidler fra sygehuse, samt udvidelse af adgangen til substitution og

modernisering af recepten.

FPM finder det meget relevant at se på en udvidelse af apotekernes beføjelser til at foretage substitution

mellem lægemidler, herunder mellem pakningsstørrelser m.v., da dette vil indebære en væsentlig lettelse

for læger og patienter og samtidig afhjælpe restordreproblematikker.

Det er desuden et element i lovforslaget, at den eksisterende udligningsordning, der har til formål at sikre

tilgængelighed til apoteker, i geografiske områder, hvor der ellers ikke vil være økonomisk grundlag for

apoteker, afskaffes og erstattes af en tilskudsordning. FPM finder det afgørende, at de foreslåede ændringer

på ingen måde indebærer forringelser i tilgængeligheden til apoteker i hele landet, men fortsat sikrer god og

lige tilgængelighed til lægemidler og apotekernes ydelser i hele landet.

Med venlig hilsen

Helle Sandager

Direktør

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Gazelle Online Apotek

17. august 2023

SENDT PR MAIL ([email protected])

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kopi: [email protected]

Høringssvar fra Gazelle online apotek vedrørende Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og

lov om lægemidler

Gazelle Online apotek takker for muligheden for at indgive høringssvar.

Vi har givet svar via FDOA (kopi indsat på næste side) men vil gerne tilføje følge følgende til høringen:

Mulighed for oprettelse af flere online-filialer for online apoteker.

Det bør præciseres i ”Lov om apoteksvirksomhed, §5” at apoteker, der alene driver

onlinevirksomhed, kan oprette op til fx 5 online-filialer.

Begrundelse: Rene online apoteker leverer medicin og apoteks relaterede varer til hele landet. For at

sikre en hurtig og effektiv tilgængelighed og levering skal det være muligt, at kunne sende medicin fra

forskellige online-filialer i landet fx fra Århus, København, Odense eller Ålborg, akkurat som andre

online leverandører gør i dag.

Venlig hilsen

Trine Løvgren Persson

Apoteker

Gazelle Online Apotek

Mobil: 30290454

Side

L 127 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Gazelle Online Apotek

__________________________________________________________________________

FDOA-høringssvar - kopi