Sundhedsudvalget 2023-24
L 125
Offentligt
2857866_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2023 - 7624
Dok. nr.: 143825
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (L 125), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget om etablering af et lettilgængeligt
kommunalt tilbud ikke inddrager private tilbud? Og vil ministeren i forlængelse heraf
redegøre for, hvordan kapaciteten i private tilbud tænkes bragt i spil for at hjælpe
børn og unge i mistrivsel og med symptomer på psykisk sygdom?”
Svar:
Der er først og fremmest tale om etablering af at et helt nyt kommunalt
lettilgængeligt behandlingstilbud. Der findes derfor ikke på nuværende tidspunkt et
tilsvarende privat behandlingstilbud, som kan løfte den opgave, som det forventes, at
det kommunale lettilgængelige behandlingstilbud skal kunne.
Et af formålene med etablering af det lettilgængelige behandlingstilbud er, at
behandlingstilbuddet skal understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde.
Herunder skal det nye behandlingstilbud understøtte en helbredsorienteret indsats,
ved at behandling vil skulle tilbydes i tæt sammenhæng med anden relevant hjælp.
Derudover skal behandlingsindsatsen koordineres med
kommunernes øvrige indsatser og forpligtelser på andre fagområder, i forhold til den
regionale børne- og ungdomspsykiatri og i forhold til civilsamfundet.
Fokus på en koordineret og helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og
fagområder er altså en at hjørnestenene i etableringen af det lettilgængelige
behandlingstilbud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde