Sundhedsudvalget 2023-24
L 125
Offentligt
2857561_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2023 - 7624
Dok. nr.: 141486
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (L 125), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 30:
”Kan
ministeren oplyse, om barnet og familien skal bagerst i køen, hvis
behandlingsindsatsen ikke har den ønskede effekt?”
Svar:
Børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, skal
have den rette hjælp, da alt for mange børn og unge i dag desværre hjælpes for sent.
Ikke alle børn og unge, som oplever psykisk mistrivsel og symptomer på psykiske
lidelser, vil være i målgruppen og dermed have behov for behandlingsindsatsen i det
lettilgængelige behandlingstilbud. En række børn og unge kan hjælpes ved en tidlig
indsats i nærmiljøet, hvor andre vil have behov for udredning og behandling i den
regionale børne- og ungdomspsykiatri, mens andre ikke vil have behov for en indsats,
da der er tale om almindelige og forbigående psykiske reaktioner på generelle
omstændigheder i livet.
Det er derfor en forudsætning, at der i behandlingstilbuddet er de fornødne
kompetencer hos medarbejderne til at kunne vurdere, om barnet eller den unge vil
profitere af behandlingstilbuddets indsatser, eller om barnet eller den unge skal
hjælpes på anden vis. Behandlingstilbuddet skal herudover understøtte både det
tværsektorielle og tværfaglige samarbejde i kommunerne, ligesom
behandlingstilbuddet får en henvisningsret til børne- og ungdomspsykiatrien. Med
fokus på det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde skal behandlingstilbuddet
således være med til at sikre, at de børn og unge, som ikke vurderes at være i
målgruppen for behandlingstilbuddet, oplever at få den rette hjælp i andre indsatser,
uanset om det er i andre kommunale indsatser, den regionale børne- og
ungdomspsykiatri eller i civilsamfundet.
Behandlingstilbuddet bygger på et åbent-dør princip. Det betyder, at alle let kan
henvende sig, og ligeledes at de, der tidligere har haft et forløb i tilbuddet, kan
genhenvende sig.
Hermed er det den tydelige ambition, at alle børn og unge oplever at få den fornødne
hjælp, både for de, der er, og for de, der ikke er i målgruppen for det lettilgængelige
behandlingstilbud.
Med venlig hilsen
L 125 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om barnet og familien skal bagerst i køen, hvis behandlingsindsatsen ikke har den ønskede effekt
Sophie Løhde
Side 2