Sundhedsudvalget 2023-24
L 125
Offentligt
2857555_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2023 - 7624
Dok. nr.: 141486
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 125), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 10:
”Forventer
ministeren, at tilgangen til børne- og ungdomspsykiatrien vil falde som
følge af etableringen af det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel?
Svar:
Lovforslaget har først og fremmest til hensigt at gøre det lettere for børn og unge at
blive udredt og behandlet for psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Det
er derfor forventningen, at behandlingstilbuddet vil være med til at styrke den tidlige
indsats, så børn og unge, der er i målgruppen for behandlingstilbuddet, får den rette
hjælp, inden de får så svære psykiske lidelser, at der er behov for udredning og
behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det må dog også forventes, at der på
kort sigt kan være tale om lidt flere henvisninger til børne og ungdomspsykiatrien,
mens det er forventningen at børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på
psykisk lidelse på lang sigt, vil blive hjulpet hurtigere og mere omkostningseffektivt
med etableringen af det lettilgængelige behandlingstilbud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde