Sundhedsudvalget 2023-24
L 125 Bilag 4
Offentligt
2859009_0001.png
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: emma
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 7624
Dok. nr.: 80641
Dato: 10-01-2024
Kommenteret høringsnotat
Vedrørende
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af et lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring i perioden fra den 29.
november 2023 til 3. januar 2024.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af et lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud
til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse) har været sendt i offentlig høring
i perioden 29. november 2023 til 3. januar 2024 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, KL, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Færøernes landsstyre, Landslægen på Færøerne,
Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium),
Fólkaheilsust�½rið (den færøske sundhedsstyrelse), Advokatrådet samfund, Akademikerne, Alkohol og
Samfund, Amgros I/S, Angstforeningen, Ankestyrelsen, ATP, Bedre Psykiatri, Blå Kors, BROEN Danmark,
Brugerforeningen for aktive stofbrugere, BUPL, Børn, unge og sorg, Børne- og kulturchefforeningen,
Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
–
Lederforening, Børnehus Hovedstaden, Børnehus Syd, Børnehus Sjælland, Børnehus Nord, Børnehus
Midt, Børnerådet, Børnesagens, Børns Vilkår, Center for hjerneskade, Center for Rusmiddelforskning,
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening , Danmarks Private Skoler
–
grundskoler & gymnasier,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforeningen (DA), Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Folkehjælp, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT
–
Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk
Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed (PS!), Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Skoleforening for Sydslesvig,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd
(DSR), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Ældreråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier
–
Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske HF & VUC, Danske HF og VUC
–
Bestyrelserne, Danske
Landbrugsskoler; Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Patienter, Danske Seniorer, Danske Skoleelever,
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Universiteter, De Anbragtes Vilkår
(DAV), Den Danske Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Depressionsforeningen, Det Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, DIGNITY
–
Dansk Institut mod Tortur,
Efterskoleforeningen, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsskolelederne,
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Erhvervsskolernes Elevorganisation, FABU, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Selskab af
Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, Fagligt
selskab for sundhedsplejersker, FGU Danmark, FOA, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen for
Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR),
Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade, ForældreLANDSforeningen,
Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne , Gigtforeningen,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Headspace, Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen, HK/kommunal, HOME-START, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,
Joannahuset, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Kristelig Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for
Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen Lænken, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS),
Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Landssamrådet af PPR-chefer, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev
–
livet med udviklingshandicap, Lev uden Vold,
Lilleskolerne, Livslinjen, Livsværk, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Medborgernes
Menneskerettighedskommission (MMK), MEDCOM, Mentorbarn, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever
og unge omkring FGU, Muskelsvindfonden , Mødrehjælpen, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nationalt
Center for Etik, OCD-foreningen, Offerrådgivningen i Danmark, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Pharmadanmark, Pharmakon, Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,
Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU), Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i
Danmark, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUMH), Samrådet af Specialskoleledere,
Scleroseforeningen, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,
Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Socialt Lederforum,
Socialt Udviklingscenter (SUS), STU-foreningen, TABUKA, 3F - Den Offentlige Gruppe, TUBA,
Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen,
Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UngeAlliancen, Ventilen, VIVE -
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre sagen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til
høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget samlet 42 høringssvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende (i alfabetisk
rækkefølge): Alkohol og Samfund, Bedre Psykiatri, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Børne og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Danmarks Private Skoler
–
grundskoler & gymnasier, Dansk
Psykolog Forening (DP), Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS),
Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Erhvervsskoler og
–
Gymnasier
–
Lederne, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Ergoterapeutforeningen (Etf), FOA,
Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut for
Side 2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0003.png
Menneskerettigheder, KL, Landssamrådet af PPR-chefer, Lægeforeningen, Mette Væver - leder af Center
for tidlig indsats og familieforskning Københavns Universitet, Psykiatrifonden, Red Barnet, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Selveje Danmark, SIND
–
Landsforeningen for psykisk
sundhed, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, TUBA, Ungdomsskoleforeningen, UngeAlliancen, VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Aarhus Kommune.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Danmarks
Vejlederforeningen, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Patienterstatningen
Lovforslaget har desuden været
offentliggjort på
www.borger.dk
under
Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet takker alle høringsparter for deres høringssvar. Nedenfor er gengivet de
væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Indenrigs og Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til
høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.
2.1 Generelle bemærkninger
Langt hovedparten af høringssvarene (Alkohol & Samfund, Bedre Psykiatri, BUP.DK, BUPL, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering,
Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Regioner, Ergoterapeutforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Frie Skolers
Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Landssamrådet af PPR-chefer,
Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland
Selveje Danmark, SIND
–
Landsforeningen for psykisk sundhed, Skole & Forældre, Skolelederforeningen,
TUBA, Ungdomsskoleforeningen, UngeAlliancen VIVE, Aarhus Kommune) bakker eksplicit op om
etablering af et lettilgængeligt behandlingstilbud af ensartet høj kvalitet i kommunerne til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. TUBA udviser udover opbakning til lovforslaget
en bekymring for, om etableringen af det nye lettilgængelige behandlingstilbud vil betyde, at
kommunerne grundet en presset økonomi vil nedprioritere finansiering af den indsats, TUBA leverer i de
enkelte kommuner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig de positive tilkendegivelser om etablering af det
lettilgængelige behandlingstilbud og skal samtidig anføre, at de fastsatte faglige rammer for tilbuddet
”Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel” udgivet den 29.
november 2023, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Social-
og Boligstyrelsen på baggrund af rådgivning fra en bredt sammensat arbejdsgruppe bl.a. beskriver
tilbuddets målgruppe, vejen ind i tilbuddet, behandlingsforløb og tværgående samarbejde. De faglige
rammer er udgangspunktet for nærværende lovforslag og de kommende regler, der fastsættes i medfør
heraf.
2.2 Specielle bemærkninger
Danske Regioner finder det
uhensigtsmæssigt, at begrebet ”udredning” benyttes i lovteksten, da de
angiver at ”udredning” henviser til arbejdet,
der foregår i den regionale psykiatri. Danske Regioner
anbefaler derfor, at ordlyden i lovforslaget bringes i overensstemmelse med terminologien i de nationale
faglige retningslinjer, hvor der tales om afdækning.
KL bemærker, at placeringen i sundhedsloven som kapital 36a i forbindelse med sundhedsplejen ikke
giver mening og at det bør overvejes, at tilbuddet får sit eget kapitel.
Side 3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0004.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriets noterer sig Danske Regioners bemærkning vedrørende brugen af
begrebet ”udredning” i lovforslagets lovtekst og bemærkninger. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har på
den baggrund i lovforslagets bemærkninger konkretiseret, at der med begrebet udredning i lovforslagets
§126
a, stk. 1, 1. pkt., forstås det samme som i de nationale faglige rammer kaldes ”afklaring”.
For så vidt angår KL’s bemærkning om placering af i sundhedsloven, bemærker ministeriet, at det
lettilgængelige behandlingstilbud placeres som et særskilt nyt kapitel 36a i afsnittet om kommunale
sundhedsydelser i sundhedsloven.
2.2.1 Målgruppen for tilbuddet
2.2.1.1 Aldersgruppen
Danske Handicaporganisationer understreger, at det er afgørende, at ingen børn eller unge falder mellem
flere stole på grund af deres alder. Børn, der falder uden for aldersgruppen af tilbuddet, skal henvises
videre til anden relevant hjælp.
Dansk Psykologforening anbefaler, at man har blik for, om man fremadrettet skal iværksætte en plan for,
hvordan de 0-6-årige børn og deres forældre også kan få lettilgængelig adgang til f.eks. forældreindsatser
i kommunerne.
Dansk Selskab for Sygepleje mener, at der er et uklart grundlag for aldersafgrænsningen.
Mette Skovgaard Væver, leder af Center for tidlig indsats og familieforskning, Københavns Universitet
anfører, at det er en kritisk mangel at lovforslaget ikke inkluderer et lettilgængeligt behandlingstilbud til
de yngste børn (0-6-årige). Hun anfører ligeledes, at det bør angives i lovgivningen eller bekendtgørelsen,
hvordan der sikres sammenhæng til eksisterende tilbud for 0-6-årige.
Psykiatrifonden forventer, at arbejdet med sundhedsfremme og tidlig opsporing oprustes på området for
børnehaver og sundhedsplejersker, når aldersgruppen 0-6 år ikke indgår i målgruppen for tilbuddet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig parternes bemærkninger herunder ønsket om at styrke og
sikre relevant hjælp til børn under 6 år, som ikke er omfattet aldersgruppen for tilbuddet. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet anerkender behovet for en tidlig indsats til de yngste børn og bemærker i den
forbindelse, at det kan være relevant på sigt at tænke i at udvide tilbuddet til også at inkludere børn i
aldersgruppen 0-6 år.
2.2.1.2 Alkohol og rusmiddelmisbrug
Alkohol & Samfund undrer sig over, at rusmiddelområdet ikke er tænkt ind i relation til tilbuddet. Det bør
beskrives, hvordan sammenhængen mellem tilbuddet og rusmiddelområdet kommer til at fungere
ligesom, at tilbuddet bør ses i sammenhæng med regionernes kommende tilbud til borgere med
dobbeltdiagnoser.
Alkohol & Samfund ønsker en tilgang med ”No wrong door” princip, hvor der sikres et
godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om den unges problemstillinger.
BUP.DK er bekymret for, om unge med rusmiddelmisbrug vil blive afvist og dermed ikke blive tilbudt
behandling i tilbuddet, fordi tilbuddet overser den unges psykiske lidelser, eller fordi man ikke kan
håndtere misbruget samtidigt.
TUBA advarer mod, at etableringen af de nye behandlingstilbud bliver en hindring for, at børn- og unge,
der er opvokset i en familie med et alkohol- eller stofmisbrug, får en specialiseret behandling i f.eks.
TUBA. Det er helt afgørende, at de nye kommunale behandlingstilbud formår at foretage en grundig
screening af børn og unge, der er opvokset i en familie med rusmiddelproblemer, så relevante børn og
unge kan henvises til behandling.
Side 4
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0005.png
UngeAlliancen er bekymrede for, om børn og unge i psykisk mistrivsel og som samtidig har
rusmiddelproblemer er omfattet af det nye kommunale lettilgængelige behandlingstilbud. UngeAlliancen
anbefaler, at unge med psykiske problemer og rusmiddelmisbrug skal være en del af målgruppen, og at
det skal fremgå klart af lovgivningen. Derudover anbefaler UngeAlliancen, at det lovfæstes, at unge under
18 år med psykisk lidelse og rusmiddelproblemer har ret til udredning og behandlingstilbud, som både
indbefatter hjælp til rusmiddelforbrug og psykisk lidelse. Slutteligt anbefaler UngeAlliancen, at der
gennemføres et ”No
wrong door”
princip, som
gør kommuner og regioner ansvarlige for at sikre støtte til
den unge og dens familie.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker til høringsparternes ønske om inklusion af børn og unge med
alkohol- og/eller rusmiddelmisbrug i målgruppen for tilbuddet, at formålet med tilbuddet jf. de nationale
faglige rammer er, at børn, unge og deres forældre kan henvende sig i tilbuddet med varierende
symptomer. Tilbuddet skal altså rumme et bredt spektrum af tilstande og udfordringer, herunder
rusmiddelproblematikker. Ministeriet vil henvise til, at børn og unge med et alvorligt alkohol og/eller
rusmiddelmisbrug ifølge de nationale faglige rammer ikke pr. definition bør udelukkes fra tilbuddet, da det
skal afklares, om der er mistanke om en underliggende psykisk lidelse. Der bør foretages en individuel
vurdering i screeningssamtalen, om det enkelte barn eller den unge vil profitere af behandling i det
lettilgængelige behandlingstilbud, herunder om behandling i det lettilgængelige behandlingstilbud kan
foregå parallelt og i tæt koordinering med et kommunalt rusmiddelcenter, eller om barnet/den unge skal
henvises til børne- og ungdomspsykiatrien for behandling. Ministeriet kan yderligere henvise til, at en
nærmere afgrænsning af målgruppen vil blive beskrevet i bekendtgørelsen, som netop vil bero på de
nationale faglige rammer.
For så vidt angår Alkohol & Samfunds høringssvar om, at det lettilgængelige behandlingstilbud bør tænkes
sammen med regionernes kommende dobbeltdiagnosetilbud, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bemærke, at det af Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret
dobbeltdiagnosebehandling fremgår, at visitationsretningslinjen omfatter personer fra 18 år og opefter. Af
Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret dobbeltdiagnosebehandling fremgår
det også, at der på nuværende tidspunkt er relativt få erfaringer med og kompetencer inden for
behandling af børn og unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik, og at det
derfor er afgørende, at det også for målgruppen af børn og unge afdækkes, hvilke behov der er for et
integreret behandlingsforløb, og hvilket indhold, der bør være til stede i indsatsen, for at sikre et
behandlingsforløb af høj kvalitet, hvorfor det forventes, at der i forlængelse af færdiggørelsen af
visitationsretningslinjen for voksne iværksættes et arbejde med at beskrive en målrettet indsats til børn og
unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
2.2.1.3 Afgrænsning
KL bemærker, at lovforslaget lægger op til en meget bred og diffus målgruppe og angiver, at med så bred
en målgruppe skal kommunerne kunne selektere og prioritere med det hensyn at kunne tilbyde
behandling til de der reelt har behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til, at en nærmere afgrænsning af målgruppen vil blive
beskrevet i bekendtgørelsen, som netop vil bero på de nationale faglige rammer.
2.2.2 Tidsfrister og klagemuligheder
2.2.2.1 Tidsfrister
Alkohol & Samfund er bekymrede for, at der ikke er sat en udredningsgaranti til målgruppen for tilbuddet.
Bedre Psykiatri anfører, at det er afgørende, at der både er angivet forpligtende tidsfrister i forbindelse
med forsamtale, udredning og behandling i det lettilgængelige behandlingstilbud. I det tilfælde, hvor
rettigheden for tidsfrister ikke kan overholdes, skal barnet, den unge og familien informeres om
muligheder for at benytte andre relevante tilbud. Tidsfristerne bør som minimum flugte med
Side 5
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0006.png
Servicelovens § 101, ligesom der bør tages afsæt i Sundhedslovens bestemmelse om udrednings- og
behandlingsret.
BUP.DK angiver, at det er afgørende for tilbuddets intention og effekt, at der indbygges tidsfrister og
patientrettigheder. BUP.DK foreslår, at det bør skrives ind i loven, at praktiserende speciallæger samt
psykologer, der har specialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri, skal kunne tilbyde behandling,
hvis kommunen ikke kan overholde tidsfristerne.
Børnerådet understreger behovet for en tydelig frist, der forpligter kommunerne og forebygger, at der
opstår regionale forskelle. De anbefaler, at der indføres en kort frist for kommunen på dage eller få uger.
Dansk Psykolog Forening anfører, at det kan overvejes, om man på sigt skal kigge på behovet for
ventetidsgarantier.
Dansk Sygeplejeråd anfører, at behandling
”så tidligt som muligt” bør præciseres,
da der ellers er risiko
for, at kommunerne vil have forskellige fortolkninger af begrebet.
Danske Handicaporganisationer er stærkt bekymrede for, at der ikke med lovforslaget er indskrevet frister
for, hvor længe et barn eller en ung kan vente, inden det tilbydes behandling i tilbuddet og mener, at der i
lighed med andre behandlinger i sundhedsvæsenet skal indføres frister for ventetider. Ligeledes anfører
Danske Handicaporganisationer vigtigheden af, at screening og forsamtale i det lettilgængelige
behandlingstilbud ikke bliver en flaskehals for de, der skal behandles i den regionale psykiatri.
Lægeforeningen
finder det afgørende, at der er en tydelig definition af ”hurtig adgang” og
foreslår, at der
indføres en konkret tidsfrist for behandling i tilbuddet.
Region Nordjylland anfører, at man bør overveje, om der skal fastsættes frister for udredning og
behandling.
Selveje Danmark og Skole og Forældre finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke i lovforslaget er angivet
tidsfrister for udredning og finder det essentielt, at der fastsættes krav til tidsfrister. Særligt påpeger
begge parter, at det er uhensigtsmæssigt, at børn/unge, der har brug for viderehenvisning til den
regionale børne- og ungdomspsykiatri, kan risikere at vente længere, hvis ikke der angives tidsfrister for
det lettilgængelige behandlingstilbud. Der er således en bekymring for, at det nye tilbud kan blive en
flaskehals for de børn og unge, hvor der skal iværksættes anden relevant hjælp.
UngeAlliancen anbefaler, at der med lovforslaget stilles konkrete tidsfrister for, hvornår behandling
iværksættes, ligesom der bør være en opmærksomhed på, hvordan barnet og den unge og dets familie
mødes i ventetiden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre etablering af et
lettilgængeligt behandlingstilbud. I lovforslagets specielle bemærkninger præciseres det, at tilbuddet skal
opleves lettilgængeligt af børn, unge, deres familier og de fagprofessionelle, som er i kontakt med børnene
og de unge. Derudover er det en forudsætning, at børn, unge og deres forældre kan henvende sig uden
henvisning, samt at der i tilbuddet er fokus på relativt korte ventetider og på hurtig afklaring af barnets
eller den unges vanskeligheder og behov. Ministeriet vil imidlertid på baggrund af høringssvarene gå i
dialog med KL og afsøge muligheden for at fastsætte servicemål for både forsamtale, screening og
behandling i det lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne.
2.2.2.2 Klagemuligheder
BUP.DK mener, at det er en mangel, at der i lovforslaget ikke er angivet noget om klageret og ret til at
søge behandling andet sted, hvis kommunen ikke yder den rette behandling.
Børnerådet opfordrer til, at der indføres mulighed for børn og unge til at klage, hvis kommunerne ikke
lever op til kravene i lovgivningen om hurtig, ensartet hjælp.
Side 6
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0007.png
Psykiatrifonden finder det væsentligt, at der foreligger klare retningslinjer for indgivelse af klager og
klageadgang.
Vedrørende høringsparters bemærkninger om klagemulighederne ifm. behandling i det lettilgængelige
behandlingstilbud, har ministeriet taget høringsparternes bemærkninger til efterretning. I lovforslagets
bemærkninger er det således gjort tydeligt, at den sundhedsfaglige behandling, der udøves i det
lettilgængelige behandlingstilbud, vil være underlagt de almindelige regler om klageadgang og tilsyn med
sundhedsfaglig behandling. Dette betyder, at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal rettes til
Styrelsen for Patientklager. Herudover gælder det, at klager over kommunens sagsbehandling i første
omgang skal rettes til det kontor eller den afdeling i kommunen, som klager er utilfreds med. Særligt for så
vidt angår psykologer, skal bemærkes, at klager over psykologer i sundhedsvæsenet behandles af Styrelsen
for Patientklager som en klage over en sundhedsfaglig behandling. Derudover fører Psykolognævnet tilsyn
med autoriserede psykologer og deres faglige virke. Det er ikke en direkte klagemulighed, men
henvendelser til Psykolognævnet giver nævnet kendskab til sager, hvor der evt. er grundlag for at rejse en
tilsynssag.
2.2.3 Videregivelse af oplysninger, journalisering og it-infrastruktur
2.2.3.1 Videregivelse af oplysninger
Aarhus Kommune finder det hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget indeholdte en selvstændig hjemmel til
videregivelse af oplysninger mellem forvaltninger i kommunen og mellem kommune og region.
Lægeforeningen bemærker, at det er afgørende, at tilbuddet indgår i en relevant it-infrastruktur med
klare aftaler om datadeling.
Red Barnet understreger, at børns rettigheder naturligvis skal overholdes, herunder retten til
databeskyttelse, retten til indsigt i egen sag og til at blive inddraget og hørt.
Region Nordjylland opfordrer til, at der igangsættes ændringer af loven, så man bedre kan sikre den
digitale understøttelse af kommunikationsveje internt i kommunerne og til almen praksis samt ser på
lovgivningen for deling af oplysninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til lovforslaget bemærkninger, hvor det fremgår, at den
behandling, der foretages på det lettilgængelige behandlingstilbud, vil skulle ske i overensstemmelse med
de grundlæggende regler om patienters retstilling i sundhedslovens afsnit III, herunder bl.a. regler om
informeret samtykke til behandling og regler om videregivelse af oplysninger. Det betyder bl.a., at
sundhedslovens § 17 finder anvendelse. Det indebærer, at et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, selv kan
give informeret samtykke til behandling i tilbuddet, ligesom forældremyndighedens indehaver skal have
information, jf. sundhedslovens § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. De almindelige
bestemmelser i sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af
helbredsoplysninger m.v. vil ligeledes finde anvendelse for det lettilgængelige behandlingstilbud.
2.2.3.2 Journalisering
KL anfører, at det er nødvendigt at få tilrettelagt journalføring efter de principper og systemer, der er i
kommunerne, og at det kan være nødvendigt at samordne lovgivninger, så det fx er muligt at anvende
samme journalsystem som i andre dele af de kommunale forvaltninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker at de almindelige regler om journalføring af sundhedsfaglig
behandling i henhold til journalføringsbekendtgørelsen vil finde anvendelse. Disse regler gælder allerede
for kommunerne, f.eks. på områder som sundhedsfaglig behandling hos sundhedsplejersker. Der stilles
med lovforslaget ingen krav til formen for journalføringen. Det er derfor ministeriets vurdering, at
implementering af lovforslaget ikke vil kræve en ny digital infrastruktur eller nye digitale systemer i
kommunerne for at kunne overholde journalføringsreglerne.
Side 7
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0008.png
Journalføringsreglerne varetager flere vigtige hensyn. Journalføringen fungerer blandt andet som
dokumentation i forbindelse med underretningspligten samt klage-, erstatnings, - og forsikringssager.
Journalføring har således til formål at sikre god og sikker patientbehandling gennem nødvendige notater,
og den sikrer udveksling af relevant information mellem de sundhedspersoner, der er involveret i
behandling af patienten. Den sikrer desuden retssikkerheden for patienter og sundhedspersoner.
2.2.3.3 It-infrastruktur
Børne- og Kulturchefforeningen gør opmærksom på, at kommunerne bør sikres de nødvendige værktøjer
til at levere den data, som der med lovforslaget lægges op til, at tilbuddet skal levere. Herunder
fremhæver foreningen, at data så vidt muligt skal indhentes og indbygges i allerede eksisterende
systemer.
KL bemærker, at kommunerne ud fra hvad, der er angivet i de nationale faglige rammer for det
lettilgængelige behandlingstilbud, ikke vil være klar digitaliseringsmæssigt, og at der bør forhandles om
dette punkt. Dernæst bemærker KL, at de sundhedsmæssige forudsætninger, der er fremført i
lovforslagets bemærkninger om den digitale infrastruktur, ikke er i overensstemmelse med den øvrige
kommunale forvaltning og dets infrastruktur. Hvis tilbuddet skal bygges op efter de sundhedsmæssige
forudsætninger nævnt i lovforslagets bemærkninger, fremhæver KL, at det kræver en ny digital
infrastruktur i kommunerne og nye digitale systemer, hvilket vil betyde en væsentlig økonomisk
investering.
Lægeforeningen angiver, at tilbuddet kan tilkobles allerede eksisterende it-infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at kommunerne
benytter forskellige patientjournalsystemer i forhold til journalisering, dette opdelt i relation til
forretningsområder. Således findes der journalsystemer, der dækker fx kommunal behandling i forhold til
ældrepleje kaldet Elektroniske Omsorgs Journalsystem (EOJ), samtidig findes der journalsystemer til brug
for sundhedsplejerskers opgaver.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at der efter deres opfattelser findes journalsystemer i kommunerne, der
generelt understøtter det lettilgængelige behandlingstilbud ift. journalisering, henvisning og
indberetninger.
Sundhedsdatastyrelsen har yderligere til ministeriet oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at der kan være
tale om en udviklingsopgave ift. tilpasning af kommunernes systemer.
Der vil formentlig være tale om mindre udgifter forbundet med ovenstående, dog er det
Sundhedsdatastyrelsens opfattelse, at de allerede eksisterende systemer på nuværende tidspunkt er
indrettet til at kunne effektuere lettilgængelige behandlingstilbud - med relevante mindre tilpasninger.
Ministeriet vil gå i dialog med KL om udviklingsopgaver i forhold til tilpasninger af kommunernes systemer
på sigt.
2.2.4 Data, monitorering og evaluering af tilbuddet
Børne- og Kulturchefforeningen anfører vigtigheden af, at tilbuddet følges nationalt ift. resultater men
også ventelister.
Børnerådet opfordrer til, at erfaringer og evalueringer offentliggøres, så der kan justeres på ordningen om
nødvendigt.
Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at kommunerne forpligtes til at monitorere indsatser,
ventelister og ventetider på at få tilbudt behandling og hvor mange børn og unge, der afvises på grund af
potentielt manglende kapacitet i tilbuddet.
Side 8
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0009.png
Danske Patienter opfordrer til, at der i den løbende evaluering af implementeringen er fokus på om
tilbuddet skaber den ønskede synergi med de øvrige indsatser på sundhedsområdet.
Dansk Psykolog Forening understreger vigtigheden af at implementeringen og driften af tilbuddet følges
nøje, og at samarbejdet mellem den regionale børne- og ungdomspsykiatri og det kommunale tilbud
evalueres. Foreningen angiver, at der er behov for opfølgning og evaluering af tilbuddet for at se på om
de gode ambitioner om samarbejde og kvalitet har de nødvendige betingelser og for at monitorere
efterspørgslen, så der sikres en tilstrækkelig kapacitet i tilbuddet.
Ergoterapeutforeningen angiver, at implementering og evaluering af tilbuddet i kommunerne bør følges
tæt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at tilbuddet evalueres, og det vurderes, om tilbuddet lever op
til sit formål, og om det er lykkedes at skabe kendskab til tilbuddet.
Psykiatrifonden opfordrer til, at man i bekendtgørelsen udstikker rammer og afsætte midler til etablering
og drift af en klinisk kvalitetsdatabase.
Selveje Danmark anbefaler, at man på systematisk vis indsamler data, og gør det muligt at trække data på
tværs af behandlingstilbuddene, for at få et retvisende billede af de nationale
implementeringskonsekvenser.
SIND opfordrer til, at man løbende evaluerer og måler på effekten af tilbuddet, herunder hører
børnene/de unge og deres familier.
Skolelederforeningen opfordrer til evaluering, der undersøger om problematikken forskubbes, eller om
tilbuddet afhjælper mistrivslen.
Skole og Forældre mener, at der bør være krav om evaluering og effektmåling af tilbuddet.
VIVE angiver, at der bør afsættes midler til følgeforskning med fokus på implementering, organisering og
børn og unges oplevelser med tilbuddet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig høringsparternes ønske om evaluering og monitorering af
tilbuddet på en række parametre så som ventetider, kapacitet og effekt af tilbuddet. Ministeriet
anerkender vigtigheden af at evaluere tilbuddet og henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det
fremgår, at der med sundhedslovens § 195, stk. 3, og § 196, stk. 2, som hjemmel er mulighed for, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan udstede bekendtgørelse om, hvilke oplysninger det lettilgængelige
behandlingstilbud vil skulle indberette til f.eks. et nationalt register, som en offentlig myndighed er
dataansvarlig for. Formålet hermed ville bl.a. være at sikre mulighed for udvikling af det lettilgængelige
behandlingstilbuds kvalitet og resultater, ligesom formålet bl.a. ville være at understøtte forskning i
årsager til børns og unges psykiske mistrivsel samt effekter af forskellige typer behandling.
Ministeriet henviser til, at der i 2024-2026 er afsat midler til, at Social- og Boligstyrelsen, Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet samt Sundhedsstyrelsen løbende kan vejlede kommuner og regioner i
implementeringen af tilbuddet, ligesom der i 2026 er afsat særskilte midler til en evaluering.
Ministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger for behovet om indberetning af oplysninger til
kliniske kvalitetsdatabaser og vil gå videre med at undersøge muligheden herfor.
2.2.5 Henvisningsret
Børne- og Kulturchefforeningen finder det hensigtsmæssigt, at det lettilgængelige behandlingstilbud får
henvisningsret til den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
Side 9
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Danske Patienter finder henvisningsfunktionen til andre relevante indsatser central og opfordrer til, at
kommunerne bliver forpligtigede til at iværksætte et kommunalt tilbud for de børn og unge, der
tilbagevisiteres til kommunen.
Danske Regioner påpeger, at henvisningsretten fra tilbuddet til den regionale børne- og ungdomspsykiatri
skal ske på samme faglige grundlag som den nuværende henvisningsadgang, der er fra Pædagogisk-
Psykologisk Rådgivning (PPR) eller tilsvarende enhed. Danske Regioner oplyser på den baggrund at
henvisningskriterierne skal være ens for alle og anbefaler derfor ikke, at der bør gælde særlige
henvisningskriterier for børn og unge i det lettilgængelige behandlingstilbud.
Dansk Sygepleje Selskab anbefaler ikke, at der skal gælde særlige regler for børn og unge, der har været i
kontakt med det lettilgængelige behandlingstilbud fsva. henvisning til den regionale børne- og
ungdomspsykiatri. DASYS angiver, at dette potentielt kan
give disse børn en ”forlomme” og kan risikere at
udløse et øget flow af ikke-relevante udrednings- og behandlingsforløb.
Friskolerne angiver, at det er positivt, at det lettilgængelige behandlingstilbud får mulighed for at
viderehenvise børn og unge til den regionale børne- og ungdomspsykiatri uden nødvendigvis at inddrage
Pædagogisk-Psykologisk rådgivning (PPR).
Foreningen spiseforstyrrelser & selvskade finder det særligt positivt, at tilbuddet får mandat til at henvise
direkte til den regionale børne- og ungdomspsykiatri, men forventer også at en række børn og unge vil
blive afvist i den regionale psykiatri, hvorfor det er afgørende, at kommunerne forpligtes til at iværksætte
et kommunalt tilbud til de, der tilbagevisiteres.
KL kvitterer for, at det lettilgængelige behandlingstilbud får henvisningsret til den regionale børne- og
ungdomspsykiatri, og at det ikke vil være et krav for henvisning, at der foreligger en Pædagogisk-
Psykologisk Vurdering (PPV).
Landssamrådet af PPR-chefer værdsætter, at det ekspliceres, at det ikke bliver et kriterium for henvisning
til den regionale børne- og ungdomspsykiatri, at der foreligger en PPV.
Region Midtjylland anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt med en særlig henvisningsret fra det
lettilgængelige behandlingstilbud samt undtagelse for udfærdigelse af Pædagogisk-Psykologisk Vurdering
forud for henvisning til den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
SIND pointerer udfordringen, der kan opstå, hvis et barn/ung skal henvises til et andet eksisterende
kommunalt tilbud, og ønsker at man sikrer en forpligtende viderehenvisning, således at barnet ikke
slippes før en indsats er igangsat i et andet relevant tilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
regionernes opgave ifm. det lettilgængelige behandlingstilbud vil bestå i, at den regionale børne- og
ungdomspsykiatri står til rådighed med faglig rådgivning, når det efterspørges fra det lettilgængelige
behandlingstilbud, med det formål at sikre en fagligt dækkende udredning og behandling.
Børn og unge med svære psykiske lidelser vil skulle henvises til videre udredning og behandling i børne- og
ungdomspsykiatrien.
Ministeriet finder derfor, at det lettilgængelige behandlingstilbud skal have en henvisningsret til den
regionale børne- og ungdomspsykiatri uden, at der stilles krav om en forudgående Pædagogisk-
Psykologisk Vurdering (PPV).
Derudover kan ministeriet henvise til, at det i lovforslagets bemærkninger er fastsat, at regionerne og
kommunerne har til fælles opgave at etablere et formaliseret samarbejde mellem kommunernes
lettilgængelige behandlingstilbud og den regional børne- og ungdomspsykiatri, herunder ift. håndtering af
henvisninger. Ministeriet vil yderligere henvise til, at rammerne for det formaliserede samarbejde, vil blive
udfoldet i bekendtgørelsen og vejledningen. Derudover bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at
Side 10
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0011.png
der i de nationale faglige rammer lægges op til, at den regionale børne- og ungdomspsykiatri kan
inddrages for at afdække om barnet/den unge er i målgruppen for udredning og eller behandling i
psykiatrien. Hvis relevant henvises barnet/den unge til den regionale børne- og ungdomspsykiatri, gerne
på baggrund af en fælles forståelse. Henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien vil derfor fortsat bero på
en sundhedsfaglig vurdering, om end der ikke udfærdiges en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering.
Hvis barnet eller den unge ikke er i målgruppen for det lettilgængelige tilbuds behandlingsindsats, men
derimod kunne være i målgruppen for anden hjælp eller støtte, f.eks. socialfaglig eller pædagogisk, så skal
det lettilgængelige behandlingstilbud inddrage de relevante forvaltningsområder og sende barnet eller
den unge videre hertil med henblik på videre vurdering og evt. iværksættelse af en indsats m.v. hos de
øvrige relevante enheder i kommunen.
2.2.6 Handle- og bopælskommuner
KL bemærker at det iht. Barnets lov er anbringelseskommunen, som er betalingskommune for et anbragt
barn anbragt i bopælskommunen. KL angiver på den baggrund, at det bør tilføjes i lovforslaget, at der
sker refusion mellem den anbringende kommune og bopælskommunen i forhold til anbragte børn.
Aarhus Kommune anfører, at det af lovforslaget fremgår, at det er bopælskommunen, der skal afholde
udgifterne efter loven. Det vil i sager, hvor barnet/den unge er anbragt uden for hjemmet i en anden
kommune, medføre, at det ikke er barnets handlekommune efter retssikkerhedsloven, der skal finansiere
udgifter efter loven uanset, om der i sagen foreligger ret til mellemkommunal refusion for ydelser
omfattet af retssikkerhedsloven § 9 c, stk. 1. Det er uhensigtsmæssigt, at en kommunalbestyrelse ved at
anbringe et barn uden for hjemmet i en anden kommune, kan påføre denne kommune udgifter til den
nye indsats. Aarhus Kommune finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget ændres således, at det er
retssikkerhedslovens regler, der regulerer handleforpligtelsen for den nye indsats.
Danmarks Private Skoler anfører, at de er bekymrede for konsekvenser, såfremt der ikke i lovgivningen
eksplicit tages stilling til, hvordan samarbejdet og koordination skal foregå i de tilfælde, hvor barnet eller
den unge går på en skole, der ikke ligger i bopælskommunen. Den konkrete bekymring består i de
tilfælde, hvor der skal ske koordination og samarbejde mellem bopælskommunens lettilgængelige
behandlingstilbud og skolekommunens PPR-tilbud.
Frie Skolers Lærerforening finder det fornuftigt, at lovforslaget ligger op til en tæt sammenhæng mellem
det nye tilbud og fx PPR, men anfører at der i praksis er en opfattelse af, at PPR ikke er tilgængeligt i
samme omfang for elever på frie skoler som for elever i folkeskolen. Foreningen finder det afgørende, at
et nye tilbud bliver lettilgængeligt for alle kommunens børn.
Friskolerne angiver vigtigheden af, at det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud bør være
tilgængeligt for alle grundskoleelever, uanset hvilken grundskole de går i.
For så vidt angår KL og Aarhus Kommunes høringssvar, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet enig i
bemærkningerne om afholdelse af udgifter til det lettilgængelige behandlingstilbud for anbragte børn.
Ministeriet har taget bemærkningerne til efterretning og har på den baggrund justeret lovforslaget
således, at det fremgår, at bopælskommunen jf. § 247 a. stk. 2 har ret til refusion for sine udgifter til
udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt., til børn, der er anbragt uden for hjemmet efter
reglerne i barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fra barnets handlekommune, jf. § 9
a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
For så vidt angår Danmarks Private Skoler og Frie Skolers bemærkninger vedrørende samarbejdet mellem
bopælskommunens lettilgængelige behandlingstilbud og skolekommunens pædagogisk-psykologisk
rådgivning, har ministeriet i lovforslagets bemærkninger præciseret, at for elever i friskoler og private
grundskoler er det skolekommunen, der skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. lov om friskoler og
private grundskoler m.v. For børn og unge, der er henvist til et behandlings- og specialundervisningstilbud
eller til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem er det den kommune, hvor tilbuddet er
beliggende, der skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskoleloven.
Side 11
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0012.png
2.2.7 Den økonomiske ramme
Aarhus Kommune anser det som positivt, at etableringen af tilbuddet sker på baggrund af vedvarende
finansiering af tilbuddet, men er bekymret for, om den tildelte finansiering er tilstrækkelig ift. den
konkrete efterspørgsel i kommunerne og at efterspørgslen vil genere ventetider. Ligeledes angiver
kommunen, at der er brug for hurtig afklaring om fordelingen af midler mellem kommuner og regioner.
BUPL angiver bekymring for, at kommunerne ikke vil være i stand til at leve op til forpligtigelsen om at
sikre rammerne for samarbejdet på tværs af kommunale tilbud pga. en presset økonomi og angiver
vigtigheden af, at der i økonomien bør afsættes ressourcer til samarbejdet med skoler og
fritidsinstitutioner.
BUP.DK anfører, at tilbuddet ikke er fuldt finansieret og opfordrer ministeren til at følge implementering
og sikre fuld finansiering.
Børne- og Kulturchefforeningen understreger vigtigheden af, at der sikres den rette balance mellem
lovforslagets faglige rammer og de økonomiske ressourcer og finder det afgørende, at der tilføres de
nødvendige ressourcer. Foreningen angiver stor bekymring for, om der tilføres tilstrækkeligt med
ressourcer.
Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade er bekymrede for, om der er afsat tilstrækkelige midler til
implementering af tilbuddet og peger på at mellemkommunale løsninger, kan være en hindring for
særligt sårbare unge at søge hjælp pga. længere transport.
Landssamrådet af PPR-chefer udtrykker bekymring for den økonomiske ramme for tilbuddet, fordi der
forventes en stor efterspørgsel, ligesom, at der skal tilbydes en række forskellige og manualbaserede
behandlingsforløb. Landssamrådet noterer sig, at regeringen skal indgå en aftale med KL og Danske
Regioner om fordeling af den økonomiske ramme og anbefaler i den forbindelse, at de afsatte midler
primært anvendes til den direkte behandling af børn og unge i kommunerne.
Psykiatrifonden angiver, at det er vanskeligt at forestille sig, at den økonomiske ramme er tilstrækkelig, da
estimatet for målgruppens størrelse er meget uvis, hvilket stiller kommunerne i en vanskelige situation ift.
personale og økonomiske ressourcer.
Skolelederforeningen udtrykker stærk bekymring for, om der opstår opgaveglidning, og at der er
manglende økonomi til de indsatser, der skal igangsættes på skole og fritidsområdet i koordinering med
tilbuddet, da det må forventes at skolerne får en ekstra opgave.
Ungdomsskoleforeningen angiver, at lovforslaget ikke angiver finansiering af det nye tilbud og udviser
derfor bekymring for, at midlerne til tilbuddet tages fra kommunernes forebyggende trivselsaktiviteter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig høringsparternes bekymring for, om etableringen af det
lettilgængelige behandlingstilbud er tilstrækkeligt finansieret. Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien
og mental sundhed fra september 2022 blev der afsat 250 mio. kr. årligt til at etablere det lettilgængelige
behandlingstilbud i kommunerne for børn og unge i psykisk trivsel og med symptomer på psykisk lidelse
ligesom, at der med Aftale om kommunernes økonomi for 2024 fra maj 2023 blev aftalt, at de 100 mio.
kr., der blev afsat i 2023 til det lettilgængelige behandlingstilbud, skulle udmøntes til kommunerne med
henblik på, at kommunerne kunne påbegynde opbygningen af tilbuddet. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vurderer på baggrund af de nationale faglige rammer, at de økonomiske
konsekvenser ved lovforslaget som udgangspunkt kan forventes at holde sig inden for den afsatte
økonomiske ramme. Derudover vil ministeriet bemærke, at repræsentanter fra relevante faglige selskaber,
patient-, pårørende- og handicaporganisationer, KL og Danske Regioner har bidraget indgående til
udarbejdelsen af de faglige rammer for tilbuddet, som bl.a. beskriver udredning og behandling i tilbuddet,
målgruppen for tilbuddet og sammenhængen med øvrig relevant hjælp. Det har ligget som en
Side 12
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0013.png
forudsætning for arbejdet med de faglige rammer, at den afsatte økonomiske ramme for tilbuddet på 250
mio. kr. årligt skulle iagttages.
Slutteligt vil ministeriet bemærke, at lovforslaget indebærer, at regeringen vil skulle indgå en aftale med
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om fordeling af den økonomiske ramme for de afsatte
midler i 2024 og frem på baggrund af de nationale faglige rammer. Høringssvarene har dermed ikke givet
anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2.8 Befordring
KL bemærker, at befordring til og fra udredning og behandling af denne type af tilbud i kommunerne i dag
ikke er normal praksis i kommunerne.
Børne- og Kulturchefforeningen anfører angiver, at der i dag i udgangspunktet ikke er befordringstilbud
eller befordringstilskud inde over de øvrige behandlingsindsatser i kommunen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har taget KL og Børne- og Kulturchefforeningens bemærkninger til
efterretning og har på den baggrund justeret lovforslagets lovtekst, således, at der ikke afholdes udgifter
til befordring i forbindelse med udredning og behandling i det lettilgængelige behandlingstilbud.
Justeringen er foretaget på den baggrund, at der som udgangspunkt ikke ydes befordring til andre
kommunale ydelser.
2.2.9 Organisering i kommunerne
Aarhus Kommune angiver, at det er positivt, at det ikke er lovgivningsbestemt, hvor det kommunale
behandlingstilbud skal funderes.
Alkohol og Samfund angiver vigtigheden af, at man tænker i samling af tilbud, så mindre kommuner kan
gå sammen om udvikling af et fælles tilbud, så der sikres den rette kvalitet.
Børne- og Kulturchefforeningen samt Psykiatrifonden påpeger, at der kan være kommuner, der har en
størrelse, hvor det kan være svært at etablere tilbuddet alene, og hvor det er relevant at indgå
samarbejdsaftaler med en anden kommune.
FOA opfordrer til, at tilbuddet bliver tæt knyttet til PPR i kommunerne.
Institut for Menneskerettigheder anser det som væsentligt, at der er fokus på samspillet med eksisterende
tilbud.
UngeAlliancen anbefaler, at det tværfaglige samarbejde bliver en skal-opgave, der fastslår, at parterne er
forpligtede til at koordinere et samlet tilbud og foreslår, at børnene og de unge får ret til en koordinator.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger vedrørende organisering,
herunder samspillet mellem de kommunale forvaltninger. Ministeriet bemærker, at der i lovforslagets
bemærkninger ikke sættes krav til organisatorisk placeringen af det lettilgængelige behandlingstilbud i
den kommunale forvaltning. Således er det op til hver enkelt kommune at vurdere, hvor tilbuddet bedst
skal placeres i forhold til den øvrige forvaltning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for så vidt angår samarbejdsaftaler mellem kommunalbestyrelser
om etablering af det lettilgængelige behandlingstilbud, til § 126 a tilføjet stk. 2, hvor det fremgår, at
kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe udredning og behandling ved at etablere tilbuddet på egne
institutioner eller at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser. Ligeledes, er det i lovforslagets
bemærkninger tilføjet, at forslaget vil medføre, at kommunen kan tilvejebringe det nødvendige
behandlingstilbud selv eller træffe aftale med andre kommuner om at stille behandlingstilbud til rådighed.
Kommunen bør i den forbindelse lægge betydelig vægt på at sikre den fornødne sammenhæng mellem på
den ene side tilbuddet om udredning og behandling efter det foreslåede § 126 a, stk. 1, 1. pkt. og på den
Side 13
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0014.png
anden side den anden relevante hjælp, som tilbuddets indsatser skal tilbydes i tæt sammenhæng med
efter det foreslåede § 126 a, stk. 1, 2. pkt. Herudover bør kommunen lægge vægt på, om kommunens
befolkningsgrundlag er tilstrækkeligt til at etablere tilbuddet på egen hånd, eller om det vil give bedre
faglig mening at aftale opgaveløsningen med andre kommuner ved at etablere et tværkommunalt tilbud.
Her bør et tungtvejende hensyn være at sikre et tilbud af høj kvalitet med de fornødne kompetencer.
2.2.10 Samarbejdet mellem kommuner og regioner
BUP.DK anfører, at det i lovforslaget bør tilføjes, at det nye tilbud er forpligtet til at bruge vejledning fra
den regionale børne- og ungdomspsykiatri, og at overholdelse af dette krav påses af regionerne.
Danske Regioner finder det positivt, at børne- og ungdomspsykiatrien er indtænkt i lovforslaget og at det
fremhæves, at der er en tværsektoriel opgave i at etablere et formaliseret arbejde mellem kommunerne
og den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade bakker op om, at regionerne forpligtes til at bidrage med
rådgivning og sparring og finder det særligt vigtigt, da det kan styrke samarbejdet mellem regioner og
kommuner.
Lægeforeningen efterspørger en tydelig ansvarsbeskrivelse af den rådgivende funktion i den regionale
psykiatri, herunder en beskrivelse af, hvordan og hvornår den regionale børne- og ungdomspsykiatri skal
inddrages i den kommunale behandling. De foreslår ligeledes at de praktiserende børne- og
ungdomspsykiatere bør inkluderes i samarbejdet.
Region Midtjylland bifalder vigtigheden af regionernes rådgivningsfunktion og anser et systematisk
samarbejde mellem kommuner og region som en forudsætning for at implementere et tilbud af høj
kvalitet.
Region Nordjylland bemærker, at fsva. regionernes forpligtelse til rådgivning, sparring og vejledning i
relation til kommunernes tilbud, bør det være muligt for regionerne at frasige sig opgaven, såfremt
kommunernes ikke lever op til kravet om at anvende evidensbaserede/evidensinformerede udrednings-
og behandlingsmetoder. Regionen anfører ligeledes, at der særligt under de første år med etablering bør
være systematisk og fast sparring med regioner og ikke kun, når det efterspørges af kommunerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til lovteksten, hvor det fremgår, at Regionsrådet tilbyder
kommunalbestyrelsen rådgivning, sparring og vejledning i relation til tilbuddet. Yderligere fremgår det af
lovforslagets bemærkninger, at forslaget vil medføre, at regionerne får en forpligtelse til at understøtte
udviklingen og driften af det lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne i den enkelte region.
Regionernes opgaver i relation til det lettilgængelige behandlingstilbud vil bl.a. bestå i, at regionerne
indgår i den overordnede samarbejdsstruktur omkring kommunernes lettilgængelige behandlingstilbud i
forhold til at understøtte indholdet i tilbuddet. Regionernes opgaver vil også bestå i, at den regionale
børne- og ungdomspsykiatri skal stå til rådighed med faglig rådgivning om konkrete behandlingsforløb,
når det efterspørges fra det lettilgængelige behandlingstilbud. Regionernes opgaver ind i det
lettilgængelige behandlingstilbud er ligeledes beskrevet i de nationale faglige rammer.
For så vidt angår Region Nordjyllands forslag om, at regionerne kan frasige sig opgaven, såfremt
kommunerne ikke lever op til kravet om at anvende evidensbaserede udrednings- og behandlingsmetoder,
bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det i lovforslagets bemærkninger er angivet, at
behandlingsindsatsen i tilbuddet vil så vidt muligt baseres på evidensbaserede metoder i form af
manualbaserede behandlingsforløb rettet mod en vifte af forskellige symptomer.
Nærmere regler om
tilbuddets indhold vil desuden fremgå af en bekendtgørelse og en vejledning, der vil bero på de nationale
faglige rammer.
2.2.11 Kompetencer hos medarbejdere i tilbuddet
Side 14
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Aarhus kommune udviser bekymring for, om det er muligt at rekruttere relevant personale med den
fornødne uddannelsesmæssige baggrund til tilbuddet og angiver vigtigheden af, at rekrutteringen til
tilbuddet ikke vanskeliggør mulighederne for at tilbyde et fagligt kvalificeret tilbud et andet sted i
kommunen på baggrund af personalebevægelse til det lettilgængelige behandlingstilbud
Alkohol & Samfund understreger, at viden om børn i familier med alkoholproblemer bør være en naturlig
del af det lettilgængelige behandlingstilbuds opgaver og fagpersonernes kompetencer.
Bedre psykiatri angiver, at det bør tilføjes til lovforslagets bemærkninger, at psykologer er den primære
behandlergruppe jf. de nationale faglige rammer.
Danske Patienter angiver, at det er centralt, at medarbejderne i det lettilgængelige behandlingstilbud har
kendskab til øvrige indsatser, der kunne være relevante for barnet eller den unge ligesom, at
medarbejderne som led i implementeringen sikres opkvalificering og løbende vejledning.
Børne- og Kulturchefforeningen er positive over for, at der med lovforslaget peges på, at andre faggrupper
end psykologer kan gennemføre screening og behandling i tilbuddet og angiver, at det er særligt vigtigt
ift., at det kan være vanskeligt at rekruttere psykologer i kommunerne.
Børnerådet anfører, at det er nødvendigt, at medarbejderne i tilbuddet besidder relevant faglig viden til
at vurdere, hvornår det lettilgængelige behandlingstilbud ikke er det rigtige tilbud, og ligeledes har
kendskab til de øvrige tilbud.
Ergoterapeutforeningen fremhæver, at ergoterapeuter bør nævnes som en faggruppe, der kan
gennemføre screening og behandling i tilbuddet efter en konkret vurdering af kompetencer, og at
ergoterapeuter er vant til at arbejde med evidensbaseret praksis.
Foreningen Spiseforstyrrelser & selvskade mener, at kommunerne bør prioritere øget faglighed og
kapacitet fsva. tilbud til unge, der skader sig selv, og at tilbuddet forpligtes til at søge råd og vejledning
hos foreningen.
Landssamrådet af PPR-chefer anser det som væsentligt, at kommunerne ikke pålægges specifikke krav til
supervision og kompetenceudvikling, men at kommunen har metodefrihed inden for de nationale faglige
rammer og kan benytte sig af eksisterende praksis.
UngeAlliancen anbefaler, at medarbejderne i det lettilgængelige behandlingstilbud sikres relevante
tværfaglige kompetencer inden for psykisk mistrivsel, sociale problemer, rusmidler, hjælpesystemets
muligheder og ungelivet generelt, så de kan imødekomme de unges forskellige behov.
Red Barnet angiver, at det digitale bør være fokus i den hjælp, som børn og unges tilbydes gennem
tilbuddet ligesom, at medarbejderne skal have tilstrækkelig viden om børn og unges digitale liv.
SIND mener, at det bør sikres, at det nye tilbud fra start skal have den rette kapacitet og faglige
kompetencer hos personalet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig høringsparternes pointer vedrørende sikring af de relevante
kompetencer hos medarbejderne i det lettilgængelige behandlingstilbud. Ministeriet henviser til de
nationale faglige rammer som beskriver, at
screening og behandling i tilbuddet primært bør varetages af
autoriserede psykologer eller psykologer på vej mod autorisation under supervision. Andre faggrupper,
eksempelvis sygeplejersker, socialrådgivere eller pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring
med at arbejde terapeutisk med børn og unge (eksempelvis med diplomuddannelse i familieterapi,
psykoterapeuter MPF4), kan gennemføre screening og behandling i tilbuddet efter en konkret vurdering
af kompetencer og erfaring og med kontinuerlig adgang til psykologfaglig sparring og under
psykologfaglig ledelse. Behandleren skal have kompetencerne til at gennemføre de manualbaserede
sessioner og vurdere, om indsatsen har den ønskede effekt, eller om der er behov for at justere
indsatsen. Derudover skal behandleren kunne vurdere, om barnets eller den unges vanskeligheder
Side 15
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0016.png
matcher tilbuddets indsatser, om der er symptomer på psykisk lidelse og sværhedsgraden af disse. Da
beskrivelsen og oplevelsen af psykisk mistrivsel afhænger af alder, udviklingstrin og kognitive og sproglige
forudsætninger, skal behandleren have viden om børns og unges udvikling og have kompetencerne til at
skelne mellem normal udvikling og behandlingskrævende symptomer, herunder kendskab til og
erfaringer med psykiske lidelser hos børn og unge og blik for familieperspektivet.
Ministeriet henviser
yderligere til lovteksten, hvor der gives bemyndigelse til udstedelse af en bekendtgørelse, der fastsætter
nærmere regler for tilbuddet, herunder blandt andet udfolder, hvilke faggrupper og kompetencer det vil
være hensigtsmæssigt at have i det lettilgængelige behandlingstilbud.
2.2.12 Indgang og kendskab til tilbuddet
Alkohol & Samfund angiver vigtigheden af, at tilbuddet er synligt og velbeskrevet på relevante
hjemmesider og Sundhed.dk, ligesom det er afgørende, at fagpersoner kan henvise til tilbuddet.
Børne- og Kulturchefforeningen udviser bekymring for den brede målgruppe og, hvordan der i
kommunerne sikres en let adgang til tilbuddet.
Børnerådet fremhæver, at det er afgørende, at børne/unge og deres forældre samt fagpersonale på
skoler og uddannelse får kendskab til tilbuddet og foreslår, at kommunerne prioriterer kampagner.
Danske Regioner påpeger, at for at tilbuddet skal fungere som en førsteinstans, kræver det, at hver
kommune arbejder med tydelighed omkring tilbuddet.
Region Midtjylland beskriver vigtigheden af, at kommunerne arbejder med tydelighed omkring
mulighederne for henvendelse til tilbuddet for at gøre tilbuddet lettilgængeligt.
Ministeriet noterer sig høringsparternes forventninger til, at der arbejdes fokuseret med at skabe
tydelighed og kendskab til det nye tilbud. Ministeriet lægger til grund, at kommunerne formidler relevant
information om det lettilgængelige behandlingstilbud, i tråd med den information, kommunen tilbyder i
forbindelse med andre kommunale tilbud.
2.2.13 Bekendtgørelse og vejledning
Børnerådet udtrykker deres tilfredshed med, at tilbuddet forankres i sundhedsloven som en
sundhedsydelse, hvor der i den kommende bekendtgørelse og i de nationale faglige rammer udfoldes, at
der skal være faglig høj kvalitet i tilbuddet.
Danske Regioner noterer sig, at regionernes opgaver forventes præciseret i bekendtgørelsen og
vejledningen samt en nærmere afgrænsning af målgruppen og indhold.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at der i det videre arbejde med bekendtgørelse er opmærksomhed på
organiseringen af tilbuddet, da der i det faglige oplæg er lagt op til, at der etableres dele-stillinger mellem
PPR og det lettilgængelige behandlingstilbud, hvis tilbuddet ikke er integreret i PPR. Ligeledes angiver
foreningen, at i bekendtgørelsen bør muliggøres, at psykologstuderende kan være i praktik i det nye
tilbud.
Dansk Sygepleje Selskab er betænkelige over for lovforslaget, såfremt bekendtgørelsen og vejledningen
ikke beskriver sygeplejerskernes rolle og ansvar nærmere, eftersom det kan betyde, at de nødvendige
kompetencer og rammer ikke vil være tilstrækkelige.
KL bemærker, at der med lovforslaget åbnes op for udstedelse af bekendtgørelser og vejledninger, som
kan indeholde faglige og økonomiske konsekvenser for kommunerne, som KL tager forbehold for.
Selveje Danmark anbefaler, at den kommende vejledning har et særskilt fokus på børn og unge, der
allerede har igangværende indsatser efter anden lovgivning og hvordan der skabes en adgang for disse til
det lettilgængelige behandlingstilbud.
Side 16
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859009_0017.png
Region Sjælland bemærker, at der fra psykiatriens side er forventning om, at vejledningen vil tage
udgangspunkt i de nationale faglige retningslinjer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig høringsparternes ønsker og forventninger til udarbejdelse af
bekendtgørelsen og vejledningen. Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget indsættes
bemyndigelsesbestemmer i sundhedsloven, således at der fastsættes nærmere regler for tilbuddet i en
bekendtgørelse. Det er forventningen, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil kunne blive fastsat nærmere
regler om f.eks. tilbuddets målgruppe, metoder og indsatser, kompetencer hos personalegruppen og
tværsektorielt og tværfagligt samarbejde og koordinering, herunder regler for koordinering med og
videresendelse til anden relevant hjælp, der tilbydes efter anden lovgivning. Endelig vil ministeriet
fremhæve, at reglerne for tilbuddet i en bekendtgørelse og i en vejledning vil skulle tage afsæt i de
nationale faglige rammer, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet med inddragelse af en række relevante aktører. Sundhedsstyrelsen vil stå for
udarbejdelse af vejledningen.
2.2.14 Kvalitetsstandarder
Alkohol og Samfund er bekymret for kvaliteten af tilbuddet, da der ikke fra start sættes krav om
udarbejdelse af kvalitetsstandarder.
BUP.DK finder det problematisk, at der ikke fastsættes kvalitetsstandarder.
Psykiatrifonden finder det relevant, at man fra national hånd udsteder kvalitetsstandarder for
tilgængelighed, tilfredshed og kvalitet i tilbuddet.
Børne- og Kulturchefforeningen udtrykker tilfredshed med, at der ikke udarbejdes kvalitetsstandarder,
men at de nærmere regler fastsættes i bekendtgørelsen og vejledningen, som gør at styringen af
indsatsen bliver mere lig øvrige kommunale tilbud.
Region Nordjylland angiver, at man kunne forstille sig, at det blev nødvendigt med etablering af
kvalitetsstandarder for tilbuddet på sigt på lige fod med andre behandlingstiltag under sundhedsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig parternes opmærksomhed på kvaliteten af tilbuddet,
herunder at der ikke udarbejdes kvalitetsstandarder. Det er ministeriets vurdering, at det ikke er relevant
at udarbejde kvalitetsstandarder for det lettilgængelige behandlingstilbud. Således er der fastsat faglige
rammer for tilbuddet, som kommuner og regioner skal leve op til. Ministeriet bemærker derudover, at der
bliver fastsat nærmere regler for tilbuddet i bekendtgørelsen og vejledningen, med det formål, at det
lettilgængelige behandlingstilbud bliver ensartet og af høj kvalitet på tværs af kommuner. Hertil vil
ministeriets bemærke, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at behandlere i tilbuddet, for at sikre
en ensartet, høj kvalitet af behandlingen, skal uddannes i evidens baserede/dokumenterede
behandlingsmanualer ligesom, at behandlingen som udgangspunkt skal baseres på
evidensbaserede/dokumenterede indsatser og manualer. Der findes i dag veldokumenterede
manualbaserede forløb, som kan gennemføres i kommunalt regi, og som kan understøtte kvalitet og
ensartethed på tværs af kommunerne.
2.2.15 Tilbuddets tilgang
Aarhus Kommune retter en opmærksomhed på, at tilbuddets forankring i sundhedsloven vil medføre et
mere individualiseret og diagnosefokuseret blik på barnet og den unges mistrivsel. Derudover finder
kommunen det positivt, at der er fokus på evidensbaserede tilgange, men angiver at det er vigtigt, at der
fortsat er et kommunalt råderum.
BUPL finder det problematisk, at behandlingen i det lettilgængelige behandlingstilbud har et individrettet
fokus, og mener at forskellige forståelser af mistrivsel i den sundhedsfaglige og pædagogiske kontekst
stiller store krav til det tværfaglige samarbejde.
Side 17
 L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Børne- og Kulturchefforeningen udtrykker bekymring for, at lovforslaget udelukkende har et individ fokus,
og er bange for, at det nye tilbud vil blive mødt med store forventninger og krav om individuel
behandling.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering finder det bekymrende, hvis tilbuddet baseres på en
sygdomsforståelse, der placerer problemet med mistrivsel hos det enkelte barn. Selskaber taler for, at
der er behov for, at tilbuddet forankres i sociale indsatser ift. børn, den unges og deres familier.
Skolelederforeningen er bekymrede for det individ og sundhedsfaglige fokus, og anfører, at de er
bekymrede for at børn og unge alene symptombehandles, hvis ikke behandlingen understøttes i børne og
de unges kontekster. Foreningen anser det som vigtigt, at indsatserne i skole, fritid og familie bliver en
integreret del af det samlede tilbud.
UngeAlliancen udtrykker, at det er svært at benytte manalbaserede metoder til unge, som både oplever
psykisk mistrivsel og et samtidigt rusmiddel eller alkoholmisbrug og anbefaler at tilgangen i stedet for
denne målgruppe bør være fleksibel.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at tilbuddet skal styrke den tidlige indsats, så børn og unge i
målgruppen for tilbuddet får den rette hjælp, inden de får så svære psykiske lidelser, at der er behov for
udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
det lettilgængelige behandlingstilbud vil indeholde en overvejende sundhedsfaglig behandlingsindsats,
men samtidig skal understøtte en koordineret, helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og
fagområder, hvor tilbuddet skal kunne sende barnet eller den unge videre til anden relevant hjælp parallelt
med eller i stedet for behandlingsindsatsen i tilbuddet. Anden relevant hjælp vil udgøres af eksisterende
kommunale forpligtelser og indsatser, herunder den individuelle helhedsorienterede vurdering knyttet
hertil, samt af tilbud og støtte forankret i civilsamfundsorganisationer. Tilbuddet vil også kunne henvise
direkte videre til børne- og ungdomspsykiatrien. Kommunerne skal have en særlig opmærksomhed på et
hensigtsmæssigt samarbejde og koordination i forhold til skolernes forpligtelser over for elever og
forældre, kommunernes pædagogiske-psykologiske rådgivning og med hjælp og støtte i det sociale
system.
Side 18