Sundhedsudvalget 2023-24
L 125 Bilag 4
Offentligt
2859008_0001.png
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
Til Sundhedsudvalget
Fra Mette Skovgaard Væver, professor, PhD
Leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Vedr. forespørgsel om foretræde så hurtigt som muligt ifm lov om ændring
af sundhedsloven: Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud
til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
København den 24. april 2023
Jeg beder om foretræde i min egenskab af at være professor i klinisk
børnepsykologi og tidlig indsats, samt leder af Center for Tidlig Indsats og
Familieforskning (CIF) ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet
https://psy.ku.dk/cif/
). Vi har i CIF i mange år forsket i at oversætte forskning
til praksis, tidlig opsporing, fremme af mental sundhed og tidlig forebyggende
indsatser i forhold til de 0-6 årige og deres omsorgspersoner - både i hjemmet
og i daginstitutionen.
Jeg anmoder om foretræde, idet jeg gerne vil fremføre argumenter for, at
lovsforslaget om kommunale lettilgængelige tilbud bør udvides til også at
gælde de 0-6 årige børn, som aktuelt ikke indgår som en del af målgruppen
for tilbuddet. Der bør laves en plan og iværksættes et udviklingsarbejde,
således at der også kan implementeres lettilgængelige tilbud til de yngste børn
om nogle år. Udgiften til lettilgængelige tilbud til de 0-6 årige bør allerede nu
inddrages i forhandlingerne, således at der budgetteres med denne udgift.
Ifm høringsprocessen indsendte jeg et høringssvar, hvor jeg påpegede, at det
er en kritisk mangel, at de 0-6 årige børn ikke er inkluderet i den nye lov om
de lettilgængelige tilbud. Dette fremgår også af side 4 i det kommenterede
høringsnotat fra Indenrigs og Sundhedsministeriet af 10.1.2024, som er
vedhæftet som bilag til min anmodning.
I det kommenterede høringsnotat har jeg noteret mig, at der er afsat 250 mio.
kr. årligt til de 6-17 årige børn. Dette inkluderer 9 årgange, hvilket vil sige 28
mio. kr. pr. årgang. Hvis vi tager det samme beløb til de 0-6 årige, så vil det
betyde, at der skal budgetteres med yderligere 168 mio.kr. årligt.
Jeg er klar over, at man formentlig ikke kan gøre det op på denne måde.
Regnestykket er blot taget med for at illustrere, at det vigtigt, at denne
udgiftspost tænkes ind allerede nu og i de kommende budgetforhandlinger.
CENTER FOR EARLY INTERVENTION
AND FAMILY STUDIES
ØSTER FARIMAGSGADE 2A
1353 COPENHAGEN K
DIR
MOB
+45 35324906
+45 28741966
[email protected]
L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859008_0002.png
Som baggrundsinformation indsætter jeg nedenstående fra mit indsendte
høringssvar:
Vi ved, at så mange som 16 % af de 0-9 årige børn i Danmark har mentale
vanskeligheder i et eller andet omfang, og at så mange som 8% har mindst
èn psykiatrisk diagnose, når de fylder 10 år, se evt
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_mentalhelbred_0-9_digi_03.pdf.
PAGE 2 OF 3
Børn og unges psykiske mistrivsel starter ofte tidligt og kan følge børnene
igennem livet. Årsagerne er komplekse: Barnet kan have medfødte
vanskeligheder og/eller der kan pga forskellige omstændigheder være tale
om, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer i barnets omsorgsmiljø.
Børn i mistrivsel opdages generelt for sent i Danmark, men vi ved fra
forskningen, at jo tidligere mistrivsel opdages og jo før vi sætter ind med
forebyggende indsatser, des hurtigere kan vi stoppe negative udviklings-
spiraler og fremme barnets sunde mentale udvikling.
Forankringen af et lettilgængeligt tilbud i sundhedsloven som en
sundhedsydelse er rigtig vigtigt, idet det muliggør en fastsættelse af regler for
indholdet i tilbuddet, så det bliver af ensartet høj kvalitet på tværs af
kommunerne, f.eks. metoder, kompetencer, tværfagligt samarbejde mm.
Dette beskrives i den publicerede rammebeskrivelse, men de 0-6 årige
nævnes kun ganske kort. På side 30 nævnes, at den kommunale sundhedspleje
har en central opgave i at opspore tegn på sygdom og fejludvikling fra barnet
er nyfødt. Her skal det understreges at mange kommuner er blevet bedre til at
anvende en systematisk og standardiseret metode til tidlig opsporing, nemlig
Alarm Distress Baby Scale (ADBB), som aktuelt er implementeret i 82
kommuner. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er hensigtsmæssigt
at lave tidlig opsporing, hvis ikke det ikke samtidig sikres, at der er et
kvalitetssikret og vidensbaseret lettilgængeligt tilbud
som er ensartet på
tværs af kommunerne.
Derfor burde det kvalitetskravene og sikringen af ensartethed på tværs af
kommunerne, som dette lovforslag sikrer for 7-17 årige, også gælde for vores
yngste børn, og derfor bør lovforslaget også inkludere lettilgængelige tilbud
til de 0-6 årige og deres forældre. Tilbuddene til de yngste børn og deres
forældre varierer meget på tværs af kommunerne, og der er meget lidt evidens
på området.
Derfor er det vigtigt, at de 0-6 årige også skrives ind i lovforslaget. Der bør
laves en plan for og en prioritering af igangsætte et forskningsarbejde med at
udvikle og evaluere systematiske og manualbaserede lettilgængelige tilbud til
L 125 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/4-24 fra Mette Skovgaard Væver, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
2859008_0003.png
de 0-6 årige og deres omsorgspersoner. Dette vil således kunne
implementeres, når man har lavet de første
forhåbentlig positive
evalueringer af tilbuddet til de ældre børn.
For at konkludere, så ønsker jeg foretræde for sundhedsudvalget for at
fremføre viden om og argumenter for, at den økonomiske ramme til
lettilgængelige tilbud til de 0-6 årige inddrages i de kommende
budgetforhandlinger.
PAGE 3 OF 3
Mette Skovgaard Væver
Professor, PhD
Mette Skovgaard Væver
Professor of Clinical Child Psychology and Early Intervention
Cand.psych.aut, PhD, Specialist in Psychotherapy
Director, Centre for Early Intervention and Family Studies
University of Copenhagen
Department of Psychology
Øster Farimagsgade 2A
1353 København K
MOBIL+4528741966
DIR+45 35 32 49 06
[email protected]
www.psy.ku.dk/cif/
www.psy.ku.dk