Sundhedsudvalget 2023-24
L 125 Bilag 1
Offentligt
2831754_0001.png
Risskov d. 6. december 2023
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening
Vedr. Høringsbrev over udkast til lovforslag om ændring af sundhedslo-
ven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn
og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere på
lovforslaget og hilser lovforslaget velkomment.
Som repræsentant for lærerne på de frie grundskoler er vi rigtig glade for
udsigten til det nye tilbud, hvor kommuner er forpligtede på at tilbyde ve-
derlagsfri udredning og behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel
og symptomer på psykisk lidelse.
Der er desværre stigende mistrivsel hos børn og unge, og det er afgørende,
at de tilbydes den rigtige hjælp og støtte hurtigst muligt, så deres udfordrin-
ger ikke forværres. Lange ventetider hos PPR og psykologer samt store øko-
nomiske udgifter udfordrer alle parter
–
også lærerne. At der tages hånd om
den enkelte elevs psykiske mistrivsel, styrker lærernes mulighed for pæda-
gogisk at arbejde med klassens og elevens trivsel.
Det er helt afgørende, at tilbuddet er lettilgængeligt for alle kommunens
børn - også for børn og unge på frie skoler.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at tilbuddet i høj grad for-
ventes at kunne trække på eksisterende kompetencer i kommunerne, og at
det har tæt sammenhæng med fx PPR og den kommunale forvaltning. Det
er bestemt fornuftigt, men der er desværre en udbredt oplevelse af, at PPR
ikke er tilgængelig i samme omfang for elever på frie skoler som for elever i
folkeskolen. For Frie Skolers Lærerforening er det derfor helt afgørende, at
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0002.png
det nye tilbud skal være lettilgængeligt for
alle
kommunens børn, også de
der går på frie skoler.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere kommen-
tarer eller for evt. spørgsmål.
Monica Lendal Jørgensen
Formand for Frie Skolers Lærerforening
M: 2758 1384
E: [email protected]
2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0003.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Departementet ([email protected])
Ida Lyngbeck Jensen ([email protected]), Therese Vestergaard Jensen ([email protected])
Søren Hanmann Larsen ([email protected])
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven. Sagsnr.: 2023 - 4788
15-12-2023 11:32
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
[email protected]
cc:
[email protected]; [email protected]
Sagsnr.: 2023 - 4788
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven.
(Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse).
Ungdomsskoleforeningen hilser et lettilgængeligt og vederlagsfrit tilbud til børn og
unge med psykisk mistrivsel eller symptomer herpå velkomment. At tilbuddet
forankres i kommunalt regi finder vi naturligt og giver god mulighed for at samtænke
det med øvrige tiltag for børn og unge.
Forslaget angiver dog ikke finansiering af tiltaget – og med mange kommuners
anstrenge økonomi in mente, kan vi frygte, at midlerne hertil tages fra kommunernes
forebyggende trivselsaktiviteter i fx ungdomsskoler og -klubber samt andre
fritidstilbud for børn og unge, så fødekæden ikke stoppes. Vi opfordrer til at dette
følges tæt langs 10 årsplanens implementering.
Venlig hilsen
Ejnar Bo Pedersen
Sekretariatschef
f.:/
Søren Hanmann Larsen
Konsulent
Ungdomsskoleforeningen
Lumbyvej 19D, 5000 Odense C
Tlf. 66 149 149 · Direkte: 65 47 21 96
[email protected]
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0004.png
Til
Indenrigs- og sundhedsministeriet
[email protected]
Ida Lyngbeck Jensen:
[email protected]
[email protected]
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
[email protected]
www.friskolerne.dk
20.12.2023
Høringssvar:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (etablering af
lettilgængelig kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mis-
trivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Dansk Friskoleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstå-
ende høring.
Vi bifalder intentionen i lovforslaget, og kan til fulde tilslutte os behovet for en
mere lettilgængelig adgang til relevante tilbud til børn og unge. Vi bakker op om
en prioritering af tidlige og forebyggende indsatser.
Området er karakteriseret ved stor kompleksitet, som rammer skolernes hverdag,
som I anfører breder lovforslaget sig over flere indsatsområder, hvorfor hele tre
ministerier er inddraget i arbejdet.
Vi kan have en bekymring over administration og bureaukrati. For os er det afgø-
rende, at der tænkes i enkelthed og tilgængelighed, så tilbuddene når helt ud til
børn og unge, med psykisk mistrivsel. Vi noterer os, at lovforslaget betragter bar-
net/den unge som patient i en sundhedsfaglig sammenhæng, og det vil være en
ny position. Det er afgørende, at tilbuddene har fokus på socialt ansvar, så fami-
lier med få ressourcer har lige adgang ifht familier med mange ressourcer.
Vi ser fortsat skolerne som afgørende brobyggere mellem tilbud og familier. Det
er vi meget indstillede på at indgå i og formidle som forening.
Vi bemærker:
•
Det er positivt, at det lettilgængelige tilbud får mulighed for at indstille
børn og unge til videre psykiatrisk udredning uden nødvendigvis at ind-
drage PPR. Det vil potentielt lette arbejdsgange og forhindre unødigt dob-
beltarbejde. S. 19 i udkastet.
Der henvises til manualbaserede behandlingstilbud. Her vil vi gerne rette
en opmærksomhed på relationer og tillidsopbygnings betydning for suc-
cesfulde behandlingsforløb. De to dele kan med fordel kombineres, så der
både bliver den ønskede ensartethed og den ønskede effekt.
•
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Vi ser frem til den konkrete udmøntning af lovforslaget, herunder at børn og
unge, der går på frie grundskoler, også får adgang til lettilgængelige kommunale
behandlingstilbud. Det fremgår af forslaget s. 20, at det er bopælskommunen, der
afholder udgiften til tilbuddet. I bemærkningerne understreges, at behandlingen
er vederlagsfri §126 a, stk, 1, 1, pkt.
Adgangen til de lettilgængelige kommunale behandlingstilbud, bør være tilgæn-
gelige for alle grundskoleelever, uanset hvilken type grundskole de går i.
Vi indgår meget gerne i det videre arbejde med udvikling og implementering i
praksis.
Peter Bendix Pedersen
Formand
Maren Skotte
Konst. sekretariatsleder
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0007.png
Til Indenrigs- og sundhedsministeriet
Landssamrådet af PPR-Chefer har følgende bemærkninger til Indenrigs- og sundhedsministeriets høring
af
”Lov
om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn
og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)”
Landssamrådet anbefaler, at lovteksten tilpasses, så ordlyden følger den nationale faglige ramme for det
nye tilbud, hvor der sprogligt tales om
et kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
og ikke et ”lettilgængeligt
tilbud”
til børn og unge ”med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse”.
Landssamrådet tilslutter sig positivt lovforslaget og glædes over den nye mulighed, det giver for børn og
unge i psykisk mistrivsel at kunne få adgang til hurtig og kvalificeret hjælp. I Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR) opleves stor efterspørgsel på hjælp til målgruppen, hvilket vurderes at kunne afhjælpes i
tilbuddet. Tilbuddet har potentiale til at blive en åben dør til hjælp med stærk brobygning til kommunens
og regionens øvrige tilbud. Her ser Landssamrådet positivt på en organisering tæt på PPR.
Den formaliserede ramme for tilbuddet, som er selvstændig ift. både Folkeskoleloven og Barnets lov,
vurderes at kunne give et ensartet og fagligt velfunderet tilbud til udredning og behandling, hvilket
Landssamrådet ser positivt på.
Det vil kræve tid at organisere og etablere tilbuddet i kommunerne, og den afsatte tidsramme vurderes
realistisk.
Landssamrådet bemærker med glæde, at hjælpen til borgeren tilbydes i nærmiljøet i kommunen og med
tæt koordinering til øvrige indsatser, hvilket understøtter en helhedsorienteret og forebyggende indsats.
Dette ses også ved den direkte henvisningsmulighed til psykiatrisk behandling og udredning fra tilbuddet,
uden at der sker ændringer i praktiserende læges direkte henvisningsret til psykiatrien.
I lovforslaget side 19 er anført:
”Det vil ikke kunne være et kriterium for henvisning fra det lettilgængelige
tilbud til børne- og ungdomspsykiatrien, at der foreligger en Pædagogisk-Psykologisk
Vurdering (PPV).”
Landssamrådet værdsætter denne eksplicitering, som kan understøtte, at PPRs ressourcer ikke bruges til
testning ifm. det nye behandlingstilbud og dermed flyttes fra den praksisnære vejledning i skoler og
dagtilbud.
Landssamrådet bakker op om den evidensbaserede fundering for tilbuddet, og at det samtidig vægtes, at
behandlingen kan tilpasses den enkelte borger.
Fra Landssamrådet udtrykkes bekymring for den økonomiske ramme for tilbuddet. Der forventes en stor
efterspørgsel i tilbuddet, ligesom der vil skulle tilbydes en række forskellige tilbud og manualbaserede
behandlingsforløb. Når driften skal holdes inden for den afsatte ramme, må der forventes en længere
ventetid på behandling og udredning. Hvis tilbuddet skal opleves som lettilgængeligt, er det vigtigt, at der
ikke er en længere ventetid.
Af side 21 fremgår:
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0008.png
”Lovforslaget vil indebære, at regeringen vil skulle indgå en aftale med
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om fordeling af den økonomiske
ramme for de afsatte midler i 2024 og frem på baggrund af de nationale faglige
rammer”.
Landssamrådet anbefaler, at de afsatte midler primært anvendes direkte til behandling af børn og unge i
kommunerne, idet det nye behandlingstilbud forventeligt vil aftage opgaver, som i dag varetages i børne-
og ungdomspsykiatrien.
Landssamrådet vurderer, at tilbuddet positivt understøtter det gode samarbejde mellem region og
kommune og er glade for muligheden for rådgivning fra psykiatrien til de nye tilbud. Dog anses det som
væsentligt, at kommunerne ikke pålægges specifikke tilbud, metoder eller fagpersoner, som skal varetage
supervision og kompetenceudvikling, men at kommunen har metodefrihed inden for den beskrevne faglige
ramme og kan udvikle på eksisterende praksis i den enkelte kommune.
Med venlig hilsen,
På vegne af Landssamrådet af PPR-Chefer
Christina Vingborg, Forperson
Tingvej 17, Hornslet
Mail:
[email protected]
Tlf: 20 34 58 85
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0009.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
18. december 2023
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse).
I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ser vi frem til, at et kommunalt lettilgængeligt
behandlingstilbud til børn og unge kan forkorte ventetiden for de mange børn og unge, der i dag
rammes af psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykiske lidelser.
Vi har følgende kommentarer til lovforslaget:
Forankring i sundhedsloven
At det nye tilbud er forankret i sundhedsloven, ser vi som et positivt skridt mod at skabe et tilbud,
der knytter kommuner og regioner tættere sammen. Vi har i mange år oplevet, at manglende
samarbejde mellem sektorerne efterlader børn og unge, der har behov for hjælp, helt uden
tilbud.
Særligt positivt er det, at kommunerne med tilbuddet får mandat til at henvise direkte til børne-
og ungdomspsykiatrien. Vi vil dog her rette opmærksomheden på de mange børn og unge, der i
dag afvises af børne- og ungdomspsykiatrien, fordi de ikke har tilstrækkelige symptomer til at
leve op til diagnosekriterierne for spiseforstyrrelser. Vi forventer, at dette også vil ske for en del af
de børn og unge, der henvises til psykiatrien gennem det nye tilbud. Det er derfor afgørende, at
kommunerne som et led i det nye tilbud forpligtes til at iværksætte et kommunalt tilbud til de
børn og unge, der tilbagevisiteres til kommunerne.
Regional understøttelse af det lettilgængelige tilbud
Som det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer til selve
lovgivningsteksten,
”foreslås
(det) også, at regionsrådet skal bidrage med rådgivning, sparring
og vejledning i relation til tilbuddet, idet hospitalspsykiatrien i regionerne har kompetencer, der
kan understøtte opbygningen af et lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet.”
Det er vores vurdering, at denne del af lovforslaget er særligt vigtigt, da det forhåbentlig kan
være med til at sikre et styrket samarbejde mellem regioner og kommuner om hver enkelt sag.
Udviklingen af forløbsprogrammer vil ligeledes kunne sikre bedre samarbejde mellem regioner
og kommuner, og vi anbefaler, at spiseforstyrrelser prioriteres som det første område for
forløbsprogrammer. Da spiseforstyrrelser ofte har en tidlig debutalder, og da vi ved, at tidlig
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0010.png
behandling ofte har god effekt, vil en forløbsbeskrivelse være en vigtig investering, som kan give
kortere sygdomsforløb og færre genindlæggelser.
Ingen tilbud i regionerne til unge, der skader sig selv
Vi har endvidere en række mere specifikke kommentarer, som vi mener vil være afgørende for,
at det kommende tilbud vil have en positiv effekt:
Da selvskade ikke er en diagnose, findes der ikke behandlingstilbud i psykiatrien til unge, der
skader sig selv, uden at de har en psykiatrisk diagnose eller er selvmordstruede. Flere
undersøgelser har de senere år dokumenteret, at omkring 20 % af unge mennesker har
eksperimenteret med at skade sig selv. Så længe der ikke er tilbud i psykiatrien til unge, der
skader sig selv, bør alle kommuner prioritere at øge faglighed og kapacitet på dette område.
Behov for opkvalificering og løbende vejledning til kommunerne
Vi har noteret os, at der er afsat en ramme til kommunerne til implementering af tilbuddet, og at
det betragtes som driftsmidler. Vi er bekymrede for, om der er afsat nok midler i rammen, som vi
fra KL er blevet informeret om, vil blive fordelt via bloktilskudsmodellen.
Vi bemærker, at ministeriet peger på, at en løsning på at sikre tilstrækkelige ressourcer kan
være mellem-kommunale løsninger. Vi vil gøre opmærksom på at for unge, og særligt sårbare
unge, vil lang transport være en hindring for at søge hjælp.
Vi ved desuden fra vores mangeårige samarbejde med kommuner, at viden om vores
målgrupper er af svingende kvalitet fra kommune til kommune. Der er derfor behov for en
opkvalificering og løbende vejledning af de medarbejdere i kommunerne, som skal varetage det
lettilgængelige tilbud. I stedet for at forudsætte, at alle kommuner har kompetencerne inden for
hver af de specialiserede områder, de vil skulle håndtere i det lettilgængelige tilbud, vil det være
en betragtelig styrkelse af den kommunale faglighed, at kommunerne tænker vores tilbud med
ind i løsningerne ude i hver enkelt kommune.
I selve psykiatriaftalen fra september 2022 fremgår civilsamfundet desuden som en væsentlig
del af løsningen i etableringen af et lettilgængeligt tilbud.
Vi foreslår derfor, at de kommunale lettilgængelige tilbud forpligtes til at søge råd og vejledning
hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Det kan med fordel indarbejdes i kommende
forløbsprogrammer og vejledninger til kommunerne.
Vores nuværende gratis kurser til
kommunerne i ”tidlig opsporing af spiseforstyrrelser
og
selvskade” (tidligere betalt af Sundhedsstyrelsen,
nu af Novo Nordisk Fonden) bør gøres
obligatoriske for medarbejderne i de lettilgængelige tilbud.
Vi har en række støttende og behandlende tilbud samt rådgivning og pårørendetilbud, som det
er relevant, at medarbejderne i de lettilgængelige tilbud kender og henviser borgere til.
Og på vores fagtelefon har alle kommunale fagpersoner mulighed for at få gratis sparring på
konkrete sager, og fagtelefonen bør derfor medtænkes som en del af det kommunale tilbud.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
• Krumtappen 2,
plan 6
• 2500 Valby
Tlf. 3536 4913 • [email protected] •
spiseforstyrrelse.dk
•
CVR-nr.: 16881171
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0011.png
Det tager tid at opbygge tillid
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at det er en sårbar målgruppe, tilbuddet retter sig mod, og vi
ved af erfaring, at en enkeltstående samtale eller kontakt til et ungt menneske sjældent er nok til
en retvisende forståelse af mistrivslens omfang.
Der skal opbygges tillid, før et barn eller en ung taler om forstyrret spisning eller selvskade eller
de problemer, der ligger til grund for, at de har tyet til disse mestringsstrategier. Det er således
vigtigt, at det ikke forventes, at en kommunal fagperson efter en enkelt samtale kan afgøre,
hvilket behov for hjælp og støtte et ungt menneske har.
Vi ser frem til samarbejdet med de kommende kommunale lettilgængelige tilbud. Vi håber, at vi
med disse kommentarer kan bidrage til, at tilbuddet får den bedst mulige start. Vi uddyber
gerne kommentarer, hvis der skulle være behov for det.
Venlig hilsen
Laila Walther
Direktør
T: 3536 4913
D: 4045 2370
M: [email protected]
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
• Krumtappen 2,
plan 6
• 2500 Valby
Tlf. 3536 4913 • [email protected] •
spiseforstyrrelse.dk
•
CVR-nr.: 16881171
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0012.png
1
HØRINGSSVAR
Vedr. Udkast
til Lov om ændring af sundhedsloven. Etablering af lettilgængeligt kommunalt
behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
Undertegnede skriver på vegne af UngeAlliancen, der arbejder for, at unge under 25 år med psykiske
vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler får relevant og rettidig hjælp.
UngeAlliancen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag og for den
prioritering af børn og unge med psykisk mistrivsel, der med lovforslaget har fundet sted.
UngeAlliancen arbejder overordnet for, at de unge skal have mulighed for at leve et godt liv, med familie og
venner, uddannelse og job – til gavn for dem selv og alle os andre. UngeAlliancen består af unge og
forældre med personlige erfaringer samt fagpersoner, forskere og NGO´ere på tværs af sektorer.
Dette høringssvar har særligt fokus på
børn og unge under 18 år, der både har psykisk mistrivsel og et
problematisk forbrug af rusmidler.
I
Udkast til Lov om ændring af Sundhedsloven – etablering af lettilgængeligt behandlingstilbud
(i det følgende
blot benævnt Udkast til Lov)
refereres til
Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel, 2023
(i det følgende blot benævnt Faglig Ramme)
, hvorfor denne også inddrages i det følgende.
Overordnet bekymring: Er unge med rusmiddelproblemer og psykisk mistrivsel en
del af målgruppen for det nye lettilgængelige kommunale tilbud?
Overordnet er vi i UngeAlliancen særdeles bekymrede for OM børn og unge i psykisk mistrivsel
og som
samtidig
har rusmiddelproblemer vil blive omfattet af det nye kommunale lettilgængelige tilbud til børn og
unge i mistrivsel – og i givet fald HVORDAN?
Det undrer os, at problemer med rusmidler overhovedet ikke bliver nævnt med ét eneste ord i
Udkast til
lov.
Således er der bl.a. på side 13 en lang opremsning af symptomer på mistrivsel blandt børn og unge –
uden at problematisk brug af rusmidler bliver nævnt:
Psykisk mistrivsel kan f.eks. komme til udtryk ved nedsat livstilfredshed, følelse af ensomhed, samt oplevelse
af fænomener som stress, tristhed, nedsat energi, uro og koncentrationsbesvær, bekymringer, forstyrrede
tanker om krop og mad, adfærdsforstyrrelser, selvskade, tvangstanker og -handlinger, fysisk utilpashed eller
dårlig søvn.
(Udkast til Lov om ændring af Sundhedsloven, s. 13)
Det undrer os, at rusmidler ikke bliver nævnt, fordi vi fra forskning gennem mange år ved, at både legale og
illegale rusmidler fylder meget i ungdomsårene. Seneste opgørelse fra Center for Rusmiddelforskning,
Aarhus Universitet, viser således følgende om unge i alderen 15-17 år
(Pedersen m.fl.: Danske unges brug af
rusmidler 2022 – Hverdagsfunktion, mistrivsel og traumeoplevelser, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2023)
:
15,9 % af de 15-17-årige har prøvet cannabis nogensinde
2,8 % af de 15-17-årige har prøvet kokain nogensinde
1,3 % af de 15-17-årige har prøvet amfetamin/ritalin nogensinde
1
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0013.png
2
Iflg. forskningen er et skadeligt forbrug af rusmidler ofte knyttet til mistrivsel
(Pedersen m.fl.: Danske unges brug
af rusmidler 2022 – Hverdagsfunktion, mistrivsel og traumeoplevelser, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2023)
:
12,8 % af de unge, der har et meget stort alkoholforbrug, har også svær til meget svær mistrivsel
Unge med svær til meget svær mistrivsel bruger betydeligt oftere illegale rusmidler (primært cannabis) end
andre unge.
Iflg. anden forskning optræder børn og unge med dobbeltdiagnoser i stigende grad i Børne- og Ungdoms-
psykiatrien. Således er der sket en markant stigning i antallet af nye børn og unge i alderen 15-17 år,
registreret med dobbeltdiagnoser, som er blevet indlagt, indskrevet i ambulant behandling eller som har
haft en skadestuekontakt i den regionale behandlingspsykiatri
(Mårtensson, Solvej: Notat: Unge ml. 15 og 25 med
dobbeltdiagnose i psykiatrien fra 2002-2017. Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri, 2019)
:
I 2005 blev der registreret 97 nye børn og unge i alderen 15-17 år med dobbeltdiagnoser
I 2017 blev der registreret 266 nye børn og unge i alderen 15-17 år med dobbeltdiagnoser.
Det undrer os derfor, at man i
Udkast til Lov
ikke nævner rusmiddelproblemer. Især da man i
Faglig Ramme
faktisk specifikt nævner rusmiddelproblematikker to steder. Dog er det også i den
Faglige Ramme
uklart,
hvad der reelt menes:
På side 9 i
Faglig Ramme
står der, at rusmiddelproblematikker kan være et eksempel på mistrivsel, som det
lettilgængelige tilbud skal rumme:
Børn, unge og forældre kan henvende sig i tilbuddet med varierende symptomer på psykisk mistrivsel, der
påvirker barnets eller den unges funktionsniveau i dagligdagen. Tilbuddet skal kunne rumme et bredt
spektrum af tilstande og udfordringer, hvor det skal afklares, om der er et behandlingsbehov. Eksempler
herpå kan være stress, bekymring/ angst, tristhed, bekymrende skolefravær, uro, udadreagerende adfærd,
selvskade og/eller rusmiddelproblematikker.
(Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i
mistrivsel, Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2023:9 – vores
understregning)
På side 14 i
Faglig Ramme
bliver børn og unge med alvorligt misbrug af alkohol og/eller rusmidler oplistet
under grupper af børn og unge, der ikke er en del af målgruppen for det lettilgængelige tilbud, samtidig
med, at det i teksten står, at ”denne gruppe bør dog ikke per definition udelukkes fra tilbuddet”:
3.1.2. Børn og unge som ikke er i målgruppen for behandling i tilbuddet
For nogle børn og unge er der behov for sammen med børne- og ungdomspsykiatrien at vurdere, om de kan
behandles i tilbuddet eller skal henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. For nogle kan dette
afklaringsbehov være tydeligt allerede ved forsamtalen eller screeningssamtalen, mens det for andre bliver
aktuelt som led i et behandlingsforløb i tilbuddet. Nedenfor ses eksempler på fire grupper af børn og unge,
som i udgangspunktet vil være uden for målgruppen til tilbuddet:
(…)
3. Børn og unge med et alvorligt misbrug af alkohol og/eller rusmidler kan være vanskelige at behandle uden
de rette kompetencer. Denne gruppe bør dog ikke per definition udelukkes fra tilbuddet, men det bør
individuelt vurderes i screeningssamtalen, om den enkelte vil kunne profitere af behandlingsindsatsen i
tilbuddet, eventuelt i samarbejde med det kommunale rusmiddelcenter. Ved mistanke om, at misbruget har
funktion af selvmedicinering af symptomer på en udviklingsforstyrrelse eller moderat til svær psykisk lidelse,
skal barnet/den unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.
(Faglig ramme for det kommunale
behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel, Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen samt Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, 2023:14 – vores understregninger)
2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0014.png
3
UngeAlliancen anbefaler,
at børn og unge, der udover psykiske problemer også har et problematisk brug af
rusmidler, skal være en del af målgruppen for det lettilgængelige tilbud – og at det skal fremgå klart af
lovgivning. Der må ikke herske tvivl om, at børn og unge, der mistrives psykisk og som samtidig har et
problematisk brug af rusmidler, ER en del af målgruppen.
No Wrong Door skal være et gennemgående princip
Af
Udkast til Lov
fremgår:
Alt for mange børn og unge, der mistrives psykisk, eller har en psykisk lidelse, bliver hjulpet for sent, og for
ofte er hjælpen utilstrækkelig. Psykisk mistrivsel forringer livskvaliteten og muligheden for at deltage aktivt i
et almindeligt hverdagsliv, både for det enkelte barn og for familien, og kan have alvorlige konsekvenser langt
ind i voksenlivet.
(Udkast til Lov, s. 4)
At regeringen med lovforslaget ønsker at sikre, at alle landets kommuner etablerer et lettilgængeligt tilbud til
børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, og at tilbuddet er af ensartet høj
kvalitet.
(Udkast til Lov, s. 4)
At udredning og behandling i det lettilgængelige tilbud vil skulle tilbydes i tæt sammenhæng med anden
relevant hjælp, og idet tilbuddet generelt vil skulle understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde
om barnet eller den unge.
(Udkast til Lov, s. 8)
At det i dag hersker forvirring for både borgere, medarbejdere og fagpersoner om, hvor man skal rette
henvendelse for at få den rette hjælp, når der er tale om et barn eller en ung med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse. Ligesom der er en generel oplevelse af, at der ikke i tilstrækkelig grad tilbydes
indsatser på tværs af ressortområder og for ofte ikke er sammenhæng imellem indsatser forankret i
forskellige forvaltninger og lovgivninger m.v.
(Udkast til Lov, s. 10)
at Indenrigs- og Sundhedsministerieret finder det nødvendigt at tydeliggøre, at regionerne er forpligtede til at
understøtte specifikt det nye lettilgængelige tilbud (…) Et hensigtsmæssigt samarbejde mellem kommunerne
og den regionale børne- og ungdomspsykiatri er en forudsætning for at implementere et kommunalt
lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet og med sparring og rådgivning fra børne- og ungdomspsykiatrien.
(Udkast
til Lov, s. 11)
Det understøttes af en række formuleringer i
Faglig Ramme:
Tilbuddet er karakteriseret ved et åbent-dør-princip. Det betyder, at alle let kan henvende sig, og også at alle,
der tidligere har haft et forløb i tilbuddet, altid kan genhenvende sig.
(Faglig Ramme, s. 16)
Børn, unge og deres familier skal ikke opleve, at de er gået forgæves, selv hvis de ikke er i målgruppen for
tilbuddet. I så fald guides barnet, den unge og familien videre, så der i relevant regi kan tages stilling til
hvilken hjælp, der skal tilbydes til den mistrivsel, barnet/den unge oplever. Der bør konkret tages stilling til,
om der er behov for, at den unge eller familien fysisk støttes i at møde op eller tage kontakt for at sikre, at
ingen tabes i overgangen.
(Faglig Ramme, s. 16)
Den regionale børne- og ungdomspsykiatri kan inddrages for at afdække, om barnet/den unge er i
målgruppen for udredning og/eller behandling der. Hvis relevant foretages der en henvisning dertil, gerne på
baggrund af en fælles forståelse.
(Faglig Ramme, s. 22)
UngeAlliancen kæmper netop for, at alle børn og unge, ramt af dobbeltdiagnoser, skal have rettidig og
relevant hjælp. Fra UngeAlliancens arbejde ved vi dog, at
børn og unge, der både har rusmiddelproblemer
og psykiske problemer, alt for ofte ikke får relevant eller tilstrækkelig støtte. Ofte har de kommunale
rusmiddelcentre ikke de rette kompetencer til at arbejde kvalificeret med de psykiske problemer, og
samtidig vil de unge ofte blive afvist i behandlingspsykiatrien, fordi de har et misbrug. De unge og deres
3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0015.png
4
forældre oplever i det nuværende system at blive kastet rundt fra den ene sektor til den anden, og at de
også internt i kommunen eller i psykiatrien bliver viderehenvist eller afvist, fordi de og deres problemer
ikke passer ind i de kasser, der er beskrevet, fx i pakkeforløb.
(For yderligere dokumentation, se UngeAlliancen:
Om
Unges og Forældres møder med hjælpesystemet, 2022)
Konkret ved vi fra UngeAlliancens arbejde, at børne- og ungdomspsykiatrien mange steder ikke løfter
ansvaret med udredning, diagnostik og evt. behandling ved mistanke om en eventuel dobbeltdiagnose.
Bl.a. afvises udredning stadig mange steder, hvis de unge også har et problematisk brug af rusmidler. Men
vi ved fra UngeAlliancens arbejde, at de unges misbrug af rusmidler oftest hænger sammen med de
psykiske problemer, og at det ofte ikke vil være muligt for de unge at ophøre med deres misbrug, før de får
hjælp til de underliggende problemer.
Derfor er vi i UngeAlliancen stærkt bekymrede over, at der i lovforslag lægges op til:
at det ikke er et fælles ansvar på tværs af kommune og region at sammensætte tilbud, der matcher den
unges problemer, men at det tilsyneladende er den unge, der skal matches ind i det lettilgængelige tilbud,
at tilbud skal visitere til hinanden med den risiko, at ingen ser de unge med dobbeltdiagnoser, som deres
målgruppe.
Vi er også stærkt bekymrede over de anvendte formuleringer:
”en
henvisning…”
og
”guides videre…”
samt
bløde formuleringer som fx
”den regionale børne- og ungdomspsykiatri kan inddrages…”
og
”gerne på
baggrund af en fælles forståelse…”.
Den slags formuleringer er ikke tilstrækkelige til at sikre, at de unge får
relevant og koordineret hjælp. Tvært imod risikerer man, at det fortsat bliver de unges og deres familiers
problem, når alle afviser/henviser videre, fordi de unge ikke lige passer ind. Dermed tager ingen reelt
ansvaret for, at de unge får relevant hjælp.
Så vi er bekymrede: Hvem tager ansvaret for at hjælpe de unge, der ikke lige passer ind i
målgruppebeskrivelserne i henholdsvis kommune og region, fordi de både har psykiske problemer og
rusmiddelproblemer?
UngeAlliancen anbefaler,
at det lovfæstes, at unge under 18 år med psykisk lidelse og et rusmiddelproblem
(eller mistanke herom) har ret til udredning og behandlingstilbud, som både indbefatter hjælp til
rusmiddelforbrug og psykisk lidelse.
UngeAlliancen anbefaler
desuden, at der gennemføres et princip om 'No Wrong Door'. Princippet er både
en tilgang, som alle medarbejdere skal arbejde efter, og en organisering, hvorigennem det sikres, at der på
tværs af sektorer tages ansvar for, at børn og unge får et relevant tilbud.
No Wrong Door forstås som, ”at
uanset hvor patienten henvender sig for at få hjælp til den pågældende problemstilling, skal behovet for
hjælp og behandling identificeres og imødekommes. (...) Dette gøres gennem henvisning og brobygning til
relevant hjælp, og det er centralt, at patienten ikke slippes, før der er sikret kontakt med det rette tilbud.”
(Definition hentet fra Faglig Visitationsretningslinje: Visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og
samtidig rusmiddelproblematik, 2023:9)
Med No Wrong Door vil det således være et systemansvar
–
på tværs af
kommune og region
–
at sætte det hold, der skal støtte den unge og den unges familie. Og ikke omvendt:
At ansvaret for at finde frem til relevant hjælp bliver placeret hos den unge og den unges familie.
4
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0016.png
5
Koordination skal være en forpligtelse
I Udkast til Lov beskrives, at der ikke tilbydes sammenhængende hjælp på tværs af resortområder:
Der er i dag forvirring for både borgere, medarbejdere og fagpersoner om, hvor man skal rette henvendelse
for at få den rette hjælp, når der er tale om et barn eller en ung med psykisk mistrivsel og symptomer på
psykisk lidelse. Ligesom der er en generel oplevelse af, at der ikke i tilstrækkelig grad tilbydes indsatser på
tværs af ressortområder og for ofte ikke er sammenhæng imellem indsatser forankret i forskellige
forvaltninger og lovgivninger m.v.
(Udkast til Lov, s. 10)
Det er UngeAlliancens erfaring, at dette desværre gælder både i samarbejdet mellem region og kommune
–
og internt mellem forskellige afdelinger i hhv. region og kommune. Alt for ofte er der ikke enighed om
retning og indhold i den hjælp, de unge skal have. Og meget ofte oplever de unge og deres familier, at de
selv skal agere koordinatorer i deres egen sag.
(For dokumentation, se UngeAlliancen:
Om Unges og Forældres møder
med hjælpesystemet, 2022)
UngeAlliancen anbefaler,
at det tværfaglige samarbejde bliver en
skal-opgave,
og at det desuden fastslås,
at parterne er
forpligtigede
til at tilrettelægge og koordinere et samlet tilbud til den unge – i tæt samspil
med den unge og familien.
UngeAlliancen anbefaler
desuden, at koordinering lovbestemmes, så alle børn og unge har ret til en
koordinator, der har ansvaret for at arbejdet omkring den unge samordnes og koordineres.
Behandlingsforløb skal være fleksible og tilpassede
Det beskrives i
Udkast til Lov,
at behandlingsindsatsen i det lettilgængelige tilbud skal være manualbaseret,
dog pointeres det, at manualerne skal være ”fleksible” og at behandlingen skal
”tilpasses det enkelte barns
eller unges behov”:
En behandlingsindsats i det lettilgængelige tilbud skal så vidt muligt udgøres af evidensbaserede metoder og
manualbaseret behandling og skal kunne rumme et bredt spektrum af problematikker og forskellige
symptomer. Manualerne vil være fleksible, og behandlingen vil skulle tilpasses det enkelte barn eller unges
behov.
(Udkast til Lov, s. 29)
Det uddybes i
Faglig Ramme,
hvor det understreges, at der
”skal være mulighed for at tilrettelægge
individuelt tilpassede behandlingsforløb”,
men det fremgår også, at
”det kræver særlige kompetencer og
erfaring…”,
både at gennemføre manualbaseret behandling og at fravige fra denne:
Behandlingen i tilbuddet skal som udgangspunkt bestå af dokumenterede/evidensbaserede metoder i form af
manualbaserede behandlinger rettet mod en vifte af forskellige symptomer. Behandlingsforløbene afvikles
afstemt efter problemstilling, alder, modenhed og situation. Der tages konkret stilling til, om der er behov for
individuel behandling, gruppebehandling og/eller forældretræning/-vejledning. Hvor det er relevant, kobles
behandlingen til indsatser i barnets/den unges miljø (indsatser i skole, familie mm.). Manualbaserede
behandlingsforløb giver en ramme for antallet af og indholdet i de enkelte sessioner. Det kræver særlige
kompetencer og erfaring at gennemføre evidens- og manualbaseret behandling af høj kvalitet, herunder at
tilpasse behandlingen til barnet og familien samt at vurdere om og i givet fald hvordan, der skal afviges fra
rammen. Det er ambitionen, at der bruges manualer rettet mod de mest almindelige former for psykisk
mistrivsel blandt børn og unge i målgruppen. Der skal desuden være mulighed for at tilrettelægge individuelt
5
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0017.png
6
tilpassede behandlingsforløb baseret på dokumenterede/evidensbaserede metoder for de børn og unge, hvis
symptomer eller situation aktuelt ikke passer til de eksisterende manualer.
(Faglig Ramme, s. 9)
I UngeAlliancen er vi meget optagede af netop fleksibilitet og tilpasning til den enkelte unges særlige
behov. Fra UngeAlliancens arbejde ved vi, at det ofte er svært at bruge de manualbaserede metoder til
unge med dobbeltproblematikker, fordi de unge aldrig helt matcher den målgruppe, der er beskrevet i
manualen. Der er derfor en risiko for, at man i stedet for at tilpasse en behandling, så den matcher den
unge, vil forsøge at tilpasse den unges problemer til manualen.
Vi bliver derfor også stærkt bekymrede, når vi i
Faglig Ramme
kan læse, at to af de manualer, som man
påtænker at benytte i det nye lettilgængelige tilbud, er Mind My Mind og STIME. Os bekendt har ingen af
de to tilgange bemærkelsesværdige gode erfaringer fra arbejdet med unge, ramt af dobbeltdiagnoser.
Tvært imod har samtidige rusmiddelproblemer hidtil været et eksklusionskriterie i fx STIME.
UngeAlliancen anbefaler i stedet, at der tages udgangspunkt i den metode, der beskrives i evalueringen af
Socialstyrelsesprojektet, "Sammen på Sporet", der blev afprøvet af 9 forskellige kommuner i perioden
2020-2022. I "Sammen om sporet", som også refereres til i
Faglig Ramme,
lægges vægt på, at en del unge
har brug for rådgivning og ikke behandling, ligesom behandlerne skal have kompetencer til at anvende en
bred vifte af psykologiske og terapeutiske metoder, samt at behandlingsmetode skal være fleksibel. Det
beskrives desuden, at:
”Valget af metode afhænger kort sagt af den enkeltes problemstillinger og det konkrete formål, der arbejdes
efter. Som led heri peger evalueringen på, at det er afgørende, at behandlerne i tilbuddet kan arbejde
eklektisk. Det forudsætter kendskab til en bred vifte af metoder, som har dokumenteret positiv virkning (fx
mentaliseringsbaserede tilgange eller kognitiv adfærdsterapi). I relation til ovenstående er det ifølge
medarbejdere essentielt, at indsatsen tilrettelægges fleksibelt. Det betyder også, at samtaleforløbet må tage
afsæt i de unges aktuelle behov og ønsker – også selvom disse afviger fra den oprindelige henvendelsesårsag.
Erfaringen er, at samtaleforløbet opleves mere relevant og vedkommende, når dette tilrettelægges på de
unges præmisser, og når de unge selv er med til at formulere mål. Ovennævnte betyder dog ikke, at
samtaleforløbet skal være ustruktureret.”
(Socialstyrelsen: Sammen på Sporet – udvikling af forebyggende
kommunale tilbud til psykisk sårbare unge, Rambøll, 2023:47)
UngeAlliancen anbefaler,
at det lettilgængelige tilbud i mødet med unge med komplekse problemstillinger,
herunder dobbeltdiagnoser, skal tage udgangspunkt i erfaringer fra ”Sammen på Sporet” snarere end i en
manualbaseret behandling, dvs. at tilgangen skal være fleksibel og tilpasset den enkeltes behov.
Der skal opstilles klare rammer for tidsperspektiv
Af
Udkast til Lov
understreges det:
at tilbuddet skal således styrke den tidlige indsats, så børn og unge i målgruppen for tilbuddet får den rette
hjælp, inden de får så svære psykiske lidelser at der er behov for udredning og behandling i børne- og
ungdomspsykiatrien.
(Udkast til Lov, s. 4)
at der i tilbuddet er fokus på relativt korte ventetider og på hurtig afklaring af barnets eller den unges
vanskeligheder og behov.
(Udkast til Lov, s. 28)
6
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0018.png
7
Det er svært at være uenig i.
I UngeAlliancen er vi meget optaget af netop tidsperspektivet, da vi fra
forskning og praksis ved, at tid er en afgørende faktor for de unges motivation for at søge hjælp
(som bl.a.
dokumenteret i rapport fra VIVE:
Ung i Ambulatorie for Psykoterapeutisk udvikling, 2022),
og at vi risikerer, at de unge
mister modet og troen på, at de kan få relevant hjælp, hvis der går for lang tid fra, at de henvender sig, til
de får den ønskede hjælp.
Derfor undrer det os dybt, at der i lovforslaget
ikke
er opstillet tidsrammer for indsatser? Hvornår kan de
unge og deres familier forvente at få hjælp i det lettilgængelige tilbud?
UngeAlliancen anbefaler
at de unge og deres familier sikres relevant og rettidig hjælp, og at der i
lovforslaget opstilles konkrete tidsfrister for hvornår hjælpen iværksættes. I rusmiddelbehandling er
behandlingsfrist fx 14 dage fra første henvendelse.
UngeAlliancen
anbefaler også, at man ved opstilling af tidsfrister er særligt opmærksomme på, at dét der
for fagpersoner kan være en ”rimelig ventetid”, kan opfattes som en ”urimelig lang ventetid” af unge og
deres familier. Det bliver derfor uhyre vigtigt, at man i det lettilgængelige tilbud er meget opmærksomme
på, hvordan de unge og deres familier mødes i ventetiden, sådan at den opleves som meningsfuld.
Relevant og grundig kompetenceudvikling, også om rusmidler, er en absolut
nødvendighed
Af
Udkast til Lov
fremgår det, at ambitionerne er høje for det lettilgængelige kommunale tilbud. Det
lettilgængelige tilbud skal:
sikre, at børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse hurtigt får mulighed for
udredning og lettere behandling uden for børne- og ungdomspsykiatrien,
styrke den tidlige indsats, så børn og unge i målgruppen for tilbuddet får den rette hjælp, inden de får så
svære psykiske lidelser, inden de får så svære psykiske lidelser, at der er behov for udredning og behandling i
børne- og ungdomspsykiatrien,
understøtte en koordineret, helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og fagområder,
kunne sende barnet eller den unge videre til anden relevant hjælp parallelt med eller i stedet for
behandlingsindsatsen i tilbuddet (anden relevant hjælp vil udgøres af eksisterende kommunale forpligtelser
og indsatser, herunder den individuelle helhedsorienterede vurdering knyttet hertil, samt af tilbud og støtte
forankret i civilsamfundsorganisationer),
også kunne henvise direkte videre til børne- og ungdomspsykiatrien.
(Udkast til Lov, s. 4)
Af
Faglig Ramme
fremgår det da også, at:
det kræver særlige kompetencer og erfaring at gennemføre evidens- og manualbaseret behandling af høj
kvalitet, herunder at tilpasse behandlingen til barnet og familien samt at vurdere om og i givet fald hvordan,
der skal afviges fra rammen.
(Faglig Ramme, s. 9)
I UngeAlliancen har vi også meget høje ambitioner om, at den hjælp, som unge og deres familier mødes
med, er af høj faglig kvalitet. Alt for mange af de unge og deres forældre i UngeAlliancen har alt for mange
gange mødt hjælp, der ikke har været tilstrækkelig kvalificeret.
(For dokumentation, se UngeAlliancen:
Om Unges og
Forældres møder med hjælpesystemet, 2022)
7
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0019.png
8
Så hvis det lettilgængelige tilbud skal leve op til de meget høje ambitioner, kræver det meget dygtige
medarbejdere og relevant kompetenceudvikling, herunder også relevant viden og faglighed om
rusmidlernes funktion for de unge samt behandling heraf. Jo større viden om en problemstilling, jo større
opmærksomhed vil denne problemstilling også få.
UngeAlliancen anbefaler,
at medarbejdere i det lettilgængelige tilbud sikres relevant og fælles
kompetenceudvikling, herunder også om unges brug af rusmidler, rusmidlernes funktion og samspil med
psykiske lidelser samt om behandlingsmetoder. Målet må og skal være, at medarbejderne bliver i stand til
at spørge åbent og fordomsfrit ind til de unges problemer og tage udgangspunkt i dét, de unge kommer
med, også hvis det skulle være rusmiddelproblemer.
UngeAlliancen anbefaler
også, at medarbejderne i det lettilgængelige har eller får tværfaglige
kompetencer inden for psykisk mistrivsel, sociale problemer, rusmidler, hjælpesystemets muligheder og et
bredt kendskab til unge og nutidens ungeliv. Medarbejderne skal kunne benytte en bred vifte af faglige
metoder, der kan imødekomme de unges forskellige behov. Og endelig skal der gives mulighed for
tværfaglig sparring og supervision.
Med venlig hilsen
og på vegne af UngeAlliancen, 20. december 2023
Trine Ry
Projektleder i UngeAlliancen
Susanne Pihl Hansen
Projektleder i UngeAlliancen
8
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0020.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
12. december 2023 /
kwk_dh
Sag 3-2023-00508
Dok. 632958
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af Sundhedsloven
(etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og
unge med psykisk mistrivsel)
I Danske Handicaporganisationer (DH) repræsenterer vi en meget stor gruppe børn og unge, der i høj grad
oplever psykisk mistrivsel, men som mangler et sted at henvende sig for at få støtte og hjælp.
Fra vores medlemsorganisationer hører vi blandt andet om familier til børn, både med og uden kendte psyki-
ske diagnoser og udviklingsforstyrrelser, hvor mistrivslen har udviklet sig i en sådan grad, at barnet ikke
længere kan komme i skole. Hvor barnet udvikler angst og selvskadende adfærd. Og hvor den ene eller
begge forældre må søge om tabt arbejdsfortjeneste for at passe på barnet.
Psykisk mistrivsel hos et barn eller en ung har alvorlige konsekvenser for hele familien og det ender ofte
med også at blive meget dyrt for samfundet. Derfor skal vi forebygge, at psykisk mistrivsel forværres. Det gør
man blandt andet ved tidligt at iværksætte virkningsfulde indsatser. Vi oplever, at der i høj grad er brug for et
ensartet tilbud i hele landet, der bygger på evidensbaserede metoder, som kan imødekomme behovet hos
den gruppe børn og unge med psykisk mistrivsel, der i dag ikke får hjælp.
Vi ser derfor meget frem til, at der nu etableres et lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og
unge med psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Vi deler ambitionerne for tilbuddet, som
vi finder i de nationale faglige rammer for kommunernes implementering af tilbuddet og vil samtidigt under-
strege vigtigheden af, at tilbuddet er lettilgængeligt; forældrene skal have let ved at finde frem til tilbuddet og
der skal være let adgang til tilbuddet for børn og unge i mistrivsel.
Vi har dog også en række opmærksomhedspunkter, som vi her vil nævne:
Tilbud om behandling skal bygge på en sundhedsfaglig vurdering
Vi forudser, at der vil komme en høj efterspørgsel på behandlingstilbuddet, ikke mindst i begyndelsen, hvor
der vil være opbygget en ”pukkel” af børn og unge i mistrivsel, der har ventet på et behandlingstilbud. Derfor
mener vi, at det er centralt, at der på forhånd findes et svar på, hvordan kommunerne skal håndtere en høje-
re efterspørgsel på tilbuddet, end der er kapacitet til. DH mener, at det skal sikres, at målgruppen for tilbud-
det ikke i praksis indsnævres til de børn og unge, der vurderes at have det allerværst på grund af manglende
kapacitet i tilbuddet (triagering). Et tilbud om behandling i tilbuddet skal derimod bygge på en (sundheds-
)faglig vurdering. For at eksemplificere dette, må det ikke blive sådan, at børn og unge, der mistrives, har
ufrivilligt skolefravær og lider af angst og tvangshandlinger ikke kan blive tilbudt behandling, fordi der er an-
dre børn og unge, der vurderes at have det endnu dårligere. Alle børn og unge der efter en sundhedsfaglig
vurdering har brug for et behandlingstilbud, skal have det tilbudt.
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0021.png
Monitorering af indsatser, ventelister, ventetider og afvisninger
For at det fra politisk niveau kan vurderes, om kapaciteten i de kommunale behandlingstilbud matcher efter-
spørgslen blandt målgruppen, mener DH, at kommunerne skal forpligtes til at monitorere såvel indsatser
som ventelister og ventetider på at få tilbudt behandling og ikke mindst, hvor mange børn og unge, der afvi-
ses på grund af potentielt manglende kapacitet i tilbuddet.
Behandlingsgaranti og -frister
Det er ambitionen og et helt centralt element i det nye tiltag, at børn og unge i mistrivsel får adgang til hurtig
afklaring og indsats i de kommende kommunale lettilgængelige tilbud, så barnet/den unges situation ikke
forværres i ventetiden. Den ambition er i vi i DH glade for. Samtidig er vi stærkt bekymrede for, at der ikke i
sundhedsloven er indskrevet frister for, hvor længe et barn eller unge kan vente inden de skal tilbydes be-
handling i de kommunale behandlingstilbud. Vi mener, at der i lighed med andre behandlinger i sundheds-
væsnet, skal indføres frister for, hvor lang tid et barn eller unge må vente på første screeningssamtale og
behandling.
Henvisning til og samarbejde med børne- og ungepsykiatrien
Det er vigtigt, at ventetider til forsamtale og screening til det kommunale tilbud ikke bliver en flaskehals for de
børn og unge, der vurderes at være i målgruppen for udredning, diagnostik og/eller behandling i børne- og
ungepsykiatrien, og som derfor skal henvises videre. Ved mistanke om alvorlig psykisk lidelse og/eller mis-
tanke om psykisk udviklingsforstyrrelse, skal der som udgangspunkt henvises til udredning i børne- og un-
gepsykiatrien. Det forudsætter et fagligt højt niveau af kompetencer og viden om handicap.
Tilsvarende kan vi have en bekymring for, at børne- og ungepsykiatrien vil stille krav om, at børn og unge
skal have været igennem et kommunalt behandlingsforløb forud for en viderevisitation til børne- og ungepsy-
kiatrien. Det nye kommunale tilbud må ikke blive et yderligere bespænd, der betyder, at børn og unges vej til
børne- og ungepsykiatrien bliver endnu længere.
Afgrænsning af målgruppen for tilbuddet
I de nationale faglige rammer for implementering af tilbuddet fremgår det, at målgruppen for tilbuddet er børn
og unge i alderen fra 5-6 år til og med 17 år. For DH er det helt afgørende, at ingen børn eller unge falder
mellem flere stole på grund af deres alder. Uanset om barnet eller den unge falder uden for tilbuddets mål-
gruppe på grund af for høj eller lav alder, skal der henvises videre til anden relevant hjælp. Det kan være at
man skal opsøge egen læge, at man skal henvende sig i psykiatrien eller til jobcenteret. Et lettilgængeligt
tilbud med én indgang betyder, at en henvendelse fra enten barnet eller den unge selv, eller en pårørende,
skal tages alvorligt og det er afgørende at det kommunale tilbud tager ansvar for at tage barnet/den unge i
hånden og hjælper denne videre til relevant hjælp.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Side 2 af 2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0022.png
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY
Til Indenrigs- og sundhedsministeriet
Fra Mette Skovgaard Væver, professor, PhD
Leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
København den 20. december 2023
Det er en kritisk mangel, at de 0-6 årige ikke indgår i lovforslaget
Jeg skriver dette høringssvar i min egenskab af at være professor i klinisk
børnepsykologi og tidlig indsats, samt leder af Center for Tidlig Indsats og
Familieforskning (CIF) ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet
https://psy.ku.dk/cif/
). Vi har i CIF i mange år forsket i at oversætte forskning
til praksis ift tidlig opsporing, fremme af mental sundhed og tidlig
forebyggende indsatser i forhold til de 0-6 årige og deres omsorgspersoner -
både i hjemmet og i daginstitutionen.
Jeg forholder mig udelukkende til det, som jeg mener, udgør en kritisk mangel
i lovforslaget: At det ikke inkluderer et lettilgængeligt tilbud til de yngste
børn, men målrettes børn og unge fra børnehaveklasse og til og med det 17.
år.
Vi ved, at så mange som 16 % af de 0-9 årige børn i Danmark har mentale
vanskeligheder i et eller andet omfang, og at så mange som 8% har mindst
èn psykiatrisk diagnose, når de fylder 10 år, se evt
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_mentalhelbred_0-9_digi_03.pdf.
CENTER FOR EARLY INTERVENTION
AND FAMILY STUDIES
ØSTER FARIMAGSGADE 2A
1353 COPENHAGEN K
DIR
MOB
+45 35324906
+45 28741966
[email protected]
Børn og unges psykiske mistrivsel starter ofte tidligt og kan følge børnene
igennem livet. Årsagerne er komplekse: Barnet kan have medfødte
vanskeligheder og/eller der kan pga forskellige omstændigheder være tale
om, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer i barnets omsorgsmiljø.
Børn i mistrivsel opdages generelt sent i Danmark, men vi ved fra
forskningen, at jo tidligere mistrivsel opdages og jo før vi sætter ind med
forebyggende indsatser, des hurtigere kan vi stoppe negative
udviklingsspiraler og fremme barnets sunde mentale udvikling.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0023.png
Forankringen af et lettilgængeligt tilbud i sundhedsloven som en
sundhedsydelse er et rigtig vigtigt tiltag, idet det muliggør en fastsættelse af
regler for indholdet i tilbuddet, så det bliver af ensartet høj kvalitet på tværs
af kommunerne, f.eks. metoder, kompetencer, tværfagligt samarbejde mm.
Dette beskrives i den just publicerede rammebeskrivelse, men de 0-6 årige
nævnes i denne kun ganske kort. På side 30 nævnes, at den kommunale
sundhedspleje har en central opgave i at opspore tegn på sygdom og
fejludvikling fra barnet er nyfødt. Her skal det understreges, at mange
kommuner har prioriteret og investeret i at opkvalificere deres
sundhedsplejersker i en systematisk og standardiseret metode til tidlig
opsporing af mistrivsel i form af social tilbagetrækning, nemlig Alarm
Distress Baby Scale (ADBB), som aktuelt er implementeret i 82 kommuner.
Men det bør understreges, at når vi laver tidlig opsporing, så skal det samtidig
sikres, at der er et kvalitetssikret og vidensbaseret lettilgængeligt tilbud til
børnene og deres familier – som er ensartet i kommunerne.
Derfor burde et lettilgængeligt tilbud og de lovsikrede kvalitetskrav og sikring
af ensartethed på tværs af kommunerne, som dette lovforslag sikrer for 7-17
årige, også gælde for de 0-6 årige og deres forældre. Tilbuddene til de yngste
børn og deres forældre varierer aktuelt meget på tværs af kommunerne, og
der meget lidt systematisk evaluering og kvalitetssikring af tilbuddene.
Jeg har forstået, at der ikke er afsat penge til lettilgængelige tilbud til de 0-6
årige inden for den nuværende, økonomiske ramme. Men jeg mener, at det
er hensigtsmæssigt at nedskrive enten i indeværende lovgivning eller i
bekendtgørelsen, hvordan der sikres sammenhæng mellem det
lettilgængelige tilbud og kommunernes i forvejen eksisterende arbejde med
opsporing af de 0-6-årige, der pt. ikke er en del af målgruppen.
Der bør desuden laves en plan for og en prioritering af igangsætte et
forskningsarbejde med at udvikle og evaluere systematiske og
manualbaserede lettilgængelige tilbud til de 0-6-årige og deres
omsorgspersoner. Dette vil således kunne implementeres, når man har lavet
de første – forhåbentlig positive evalueringer af tilbuddet til de ældre børn.
Ligeledes bør der laves en plan for kompetenceudvikling af de
fagprofessionelle, der arbejder med de 0-6 årige og deres forældre.
Med venlig hilsen
Mette Skovgaard Væver, Professor, PhD
PAGE 2 OF 2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0024.png
21. december 2023
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til
børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Hovedbudskaber
•
•
Etablering af det lettilgængelige tilbud er særdeles positivt og imødekommer et anerkendt be-
hov i en voksende målgruppe.
Det anses som en klar styrke at kvalitetssikring tilvejebringes gennem et ensartet og nationalt
tilbud, mens der samtidig er fokus på at sikre kvaliteten af behandlingen gennem et systema-
tisk og struktureret samarbejde med psykiatrien og ved at psykologer er ansvarlige for scree-
ning og behandling.
Der er fremadrettet et behov for opfølgning og evaluering af tilbuddet for at se på om de gode
ambitioner om samarbejde og kvalitet har de nødvendige betingelser og monitorere efter-
spørgslen, så der sikres en tilstrækkelig kapacitet i tilbuddet.
•
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Indenrigs- og sundheds-
ministeriets høring af udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgænge-
ligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse). Vi har i foreningen modtaget input fra Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion (KAPS) un-
der Dansk Psykolog Forening, som bl.a. repræsenterer psykologer ansat i Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR), derudover har vi haft lovmaterialet og de faglige rammer i høring i vores ekspert-
panel som består af psykologer fra PPR og Børne- og ungdomspsykiatrien.
Kvalitetssikring af tilbuddet
Dansk Psykolog Forening bifalder oprettelsen af et lettilgængeligt behandlingstilbud i kommunerne.
Det nye tilbud skaber sammenhæng på tværs af sektorer, og bevirker at en stor gruppe børn og unge
vil modtage et individuelt behandlingstilbud på et foregribende tidspunkt, hvor de ikke er i målgrup-
pen for psykiatrien. I en undersøgelse fra i år blandt PPR-psykologer svarer 86 procent, at der er flere
børn, der har brug for hjælp i PPR sammenlignet med for få år siden. Samtidig vurderer 74 procent af
psykologerne, at børnenes psykiske udfordringer er blevet mere alvorlige sammenlignet med for få
år siden. Undersøgelsens resultater underbygger behovet for et tilbud til denne målgruppe og beho-
vet for rettidig indsats
1
.
Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at der er fokus på kvalitetssikring af det nye tilbud, her-
under at screening og behandling bør varetages af psykologer, samt at også psykologer varetager le-
delsen af tilbuddet. Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at det bør fremgå af lovforslaget, at
psykologer er den
primære
behandlergruppe, ligesom det fremgår af de faglige rammer. Det kan evt.
uddybes i en bemærkning til loven, hvordan det helt konkret skal fortolkes i kommunerne.
Lovforslaget giver mulighed for, at tilbuddet kan placeres enten som en integreret del af PPR eller i
tæt forbindelse med PPR. Det anbefales at der i det videre arbejde med bekendtgørelse er opmærk-
somhed på dette, da der i det faglige oplæg er lagt op til at der etableres delestillinger mellem PPR og
det lettilgængelige behandlingstilbud, hvis tilbuddet ikke er integreret i PPR. Samarbejdsfladen og
1
Dansk Psykolog Forening (2023) Undersøgelse blandt psykologerne i PPR
1
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0025.png
21. december 2023
eventuel placering i PPR er en garant for
at løsninger og udvikling af trivsel
ogsa sker i barnets skolekontekst og deraf nærmiljø og derfor bør det være et
fokuspunkt.
Som det fremgår af den faglige ramme for tilbuddet, er der gode erfaringer med at re-
kruttere psykologer til stillinger, hvor man både varetager opgaver med det konsultative, forebyg-
gende arbejde i PPR og lettere behandlingsopgaver.
Implementering og udvikling af tilbuddet
Det bør være en opmærksomhed ift. implementering af lovgivningen f.eks. i bekendtgørelsen, at det
skal muliggøres, at psykologistuderende kan være i praktik i det nye tilbud og løse arbejdsopgaver
under ledelse og supervision af en autoriseret psykolog i praktikperioden. Det kan f.eks. være opga-
ver i forbindelse med screening, journalføring, dokumentationsopgaver og behandling. Det er en for-
udsætning for at kunne rekruttere tilstrækkeligt med psykologer i det nye tilbud, at psykologer opnår
kendskab til og praksiserfaring med tilbuddet igennem mulighed for praktikforløb.
Dansk Psykolog Forening mener desuden at implementeringen og driften af tilbuddet skal følges
nøje, dette med et flersidet sigte. For det første er det vigtigt at den systematik og struktur som de
faglige rammer tilsigter i samarbejdet mellem B&U-psykiatrien og det lettilgængelige tilbud muliggø-
res og at koordination og samarbejde evalueres. For det andet kan det være nødvendigt at monito-
rere efterspørgslen mhp. at sikre kvalitet og volumen i tilbuddet i samtlige kommuner. Det er endnu
uvist, hvor stor søgningen vil være til tilbuddet, og derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening en pa-
rathed ift. at regulere så kapaciteten om nødvendigt kan tilpasses. Det kan i forbindelse med dette
arbejde overvejes, om man på sigt skal kigge på behovet for ventetidsgarantier.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at man i bestræbelsen på at have en tilbudsvifte, der indbefatter
alle relevante målgrupper, har blik for om man fremadrettet skal iværksætte en plan for, hvordan de
0-6-årige børn og deres forældre også kan få lettilgængelig adgang til f.eks. forældreindsatser i kom-
munerne.
Endelig vil vi i Dansk Psykolog Forening gerne takke for en konstruktiv proces i udviklingen af både
indholdsmæssige og lovmæssige rammer for tilbuddet. Vi ser frem til at være en del af det videre ar-
bejde omkring udfærdigelse af bekendtgørelse og vejledning til tilbuddet samt at følge implemente-
ringen.
Med venlig hilsen
Forperson
Dea Seidenfaden
2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0026.png
Departementet ([email protected])
Ida Lyngbeck Jensen ([email protected]), Therese Vestergaard Jensen ([email protected]), Tina Ebler ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Jakob Paludan ([email protected]),
Helle Odde Poulsen ([email protected]), Maria Benner ([email protected])
Sille Boddum ([email protected])
Fra:
Titel:
Region Midtjyllands høringssvar over lovforslag til etablering af et lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til
børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
Sendt:
21-12-2023 11:59
Bilag:
Høringsbrev_1.pdf; Lovforslag_0.pdf; Signature-20231221110245.txt;
Til:
Cc:
Til indenrigs- og Sundhedsministeriet
Region Midtjylland er ved mail af 1. december 2023 anmodet om bemærkninger til lovforslag til
etablering af et lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse.
Region Midtjylland bifalder lovforslaget om en lovbunden forpligtelse for kommuner til at etablere et
specifikt tilbud til behandling af børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. I
særlig grad vurderes vigtigheden af fokus på styrkelsen af forebyggelse og den tidlige indsats, således
at børn og unge i målgruppen får tilbudt den rette hjælp på det rette tidspunkt. Dette kan ske via
lettilgængelige tilbud i kommunal regi og/eller henvisning - i de tilfælde, hvor det er relevant - til
børne- og ungdomspsykiatrien.
Det er vigtigt, at de nye behandlingstilbud bliver lettilgængelige i ordets betydning. Der skal i hver
kommune arbejdes med tydelighed omkring, hvor man skal rette henvendelse for at få den rette hjælp
- dette gælder både ift. brugere, fagpersoner og medarbejdere i barnets eller den unges nærmiljø.
Region Midtjylland bifalder ligeledes vigtigheden af regionernes rådgivningsfunktion i relation til
udviklingen af en hensigtsmæssig samarbejdsmodel mellem kommunerne og regionerne om det
lettilgængelige tilbud. Vi anser et systematisk samarbejde mellem kommunerne og regionen som en
forudsætning for at implementere et kommunalt lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet, herunder med
sparring og rådgivning fra børne- og ungdomspsykiatrien.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt med en særlig henvisningsret fra de lettilgængelige tilbud samt
undtagelse for udfærdigelse af fx Pædagogisk-Psykologisk Vurdering forud for henvisning til børne- og
ungdomspsykiatrien. Der sker ikke aktuelt afvisning af relevante henvisninger til børne- og
ungdomspsykiatrien. Når de afvises er det fordi, de ikke lever op til de kriterier, der er ekspliciteret i
målgruppebeskrivelsen. Vi anbefaler derfor ikke, at der for de børn og unge, som har været i berøring
med de lettilgængelige tilbud, skal gælde særlige regler. Dette kan betyde, at de kommer foran de børn
og unge, som i øvrigt venter på udredning og behandling, og det kan risikere at udløse øget flow af
ikke-relevante udrednings- og behandlingsforløb.
Med venlig hilsen
Sille Boddum
Specialkonsulent
Tel. +45 2049 4124
[email protected]
Psykiatrien
Ledelsessekretariatet
Tingvej 15A ▪ DK-8800 Viborg
www.psykiatrien.rm.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0028.png
Indenrigs- og
sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København
Den 21. 12 2023
Høringsbrev over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse
Indledningsvis takker Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) for muligheden for at afgive høringssvar.
Som udgangspunkt har DEG ingen bemærkninger til selve lovforslaget.
Vi har dog bemærket, at der af bemærkningerne til lovforslaget enkelte bestemmelser på side 33 fremgår,
at det for børn og unge på ungdomsuddannelserne f.eks. kan være relevant (for kommunen må det
formodes), at være opmærksom på uddannelsernes forskellige vejledningstilbud, kontaktlærere og
mentorer på erhvervsskolerne, samt specialpædagogisk støtte (SPS) til elever, der har en psykisk lidelse,
derunder f.eks. angst eller depression.
Dette kræver muligvis også, at kommunen er i dialog med den relevante ungdomsuddannelsesinstitution,
hvilket vi derfor her gerne opfordrer til.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Thomas Kurz Ankersen
Chefkonsulent - jura & organisation
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0029.png
København d. 21. december 2023
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Fremsendt som e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected] med følgende angivelse i emnefeltet
”Høring –
lov-
forslag om etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel m.v. Danmarks Private
Skoler”.
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kom-
munalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
I høringsbrev af 29. november 2023 anmoder Indenrigs- og Sundhedsministeriet om eventuelle bemærk-
ninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler
–
grundskoler og gymnasier takker
for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Vi har følgende bemærkninger:
Vores helt overskyggende ærinde med dette høringssvar er at sikre, at alle børn og unge i Danmark får mu-
lighed for at drage fordel af det foreslåede; en etablering af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn
og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Det er ligeledes vores ærinde at påpege, at
der er mulighed for, at en særlig gruppe af børn og unge
’falder
ned mellem to stole’ ifm. det foreslåede.
Det er positivt, at man ønsker at styrke indsatsen i forhold til børn og unge med psykisk mistrivsel og symp-
tomer på psykisk lidelse. Det er ligeledes positivt, at man ønsker at gøre det lettere for børn og unge at
blive udredt og behandlet for psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse via et
’lettilgængeligt
til-
bud’.
Vi bemærker, at det
’lettilgængelige
tilbud’ vil indeholde en overvejende sundhedsfaglig behandlingsind-
sats, men at tilbuddet samtidig skal understøtte en koordineret, helhedsorienteret indsats på tværs af sek-
torer og fagområder, og at tilbuddet skal kunne sende barnet eller den unge videre til anden relevant hjælp
parallelt med eller i stedet for behandlingsindsatsen i tilbuddet. Vi bemærker desuden, at det er hensigten,
at kommunerne skal have en særlig opmærksomhed på et hensigtsmæssigt samarbejde og koordination i
forhold til bl.a. skolernes forpligtelser over for bl.a. elever og forældre og kommunernes pædagogiske-psy-
kologiske rådgivning.
Vi bemærker, at der i lovforslaget, jf. ovenstående, konkret og retorisk er lagt vægt på et samarbejde mel-
lem relevante enheder
’indenfor’
kommunen. Mange frie og private skoler (frie grundskoler) optager elever
fra et større geografisk opland. Således også elever fra andre kommuner end skolekommunen. Vi er bekym-
rede for konsekvenserne, hvis der ikke eksplicit i lovgivningen tages stilling til, hvordan samarbejdet og ko-
ordinationen skal foregå i de tilfælde, hvor barnet eller den unge går på en skole, der ikke ligger i bopæls-
kommunen.
Helt konkret er vi bekymrede for de tilfælde, hvor det
’lettilgængelige
tilbud’ skal sende barnet eller den
unge videre til anden relevant hjælp i stedet for behandlingsindsatsen i tilbuddet. Den relevante hjælp
kunne være etablering af skolerelaterede indsatser på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0030.png
Den pædagogisk-psykologiske rådgivningsindsats relateret til elever på frie grundskoler er knyttet til skole-
kommunen, ikke bopælskommunen. Skolekommunen skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning, og
denne skal være vederlagsfri, jf. Lov om friskoler og private grundskoler, §3, stk. 4.
Vi er bekymrede for konsekvenserne, hvis der ikke eksplicit i lovgivningen tages stilling til, hvordan det sik-
res, at der sker et samarbejde og koordination mellem det
’lettilgængelige
tilbud’ og skolekommunens pæ-
dagogisk-psykologiske rådgivningsenhed. Der bør tages stilling til, hvordan man undgår, at elever, der er
optaget på en fri grundskole
”falder ned mellem to stole”
(mellem kommunale enheder i to forskellige
kommuner) og dermed de facto får andre og færre rettigheder end øvrige børn og unge.
I skoleåret 2020/2021 gik omkring 122.100 elever på frie grundskoler i Danmark.
Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
Karsten Suhr, formand
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0031.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0032.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0033.png
Aarhus, 21. december 2023.
Høringssvar
Til rette vedkommende,
Vi har med fornøjelse forholdt os til det fremsendte materiale i forbindelse med
høringen af forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse).
Vi er i VIVE meget enige i, at der er behov for forøget fokus på og styrkede
indsatser for børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse.
Vi ønsker at henlede opmærksomheden på væsentligheden af, at kommunerne
tilbydes støtte til udvikling og implementering af tilbuddet, samt at der afsættes
midler til følgeforskning med fokus på fx implementering, organisering og børns,
unges og forældres oplevelser med tilbuddet med henblik på at videnbasere
tiltagene på dette vigtige område, så der kommer mest muligt ud af dem.
For yderligere input fra nogle af VIVE’s eksperter på området kan henvises til det
blogindlæg, der forventes udgivet i Kommunal Sundhed i uge 2 under den
foreløbige overskrift:
Fire pejlemærker for udviklingen af lettilgængelige tilbud til
børn og unge med psykisk mistrivsel
.
Med venlig hilsen
Sanne Schioldann Haase
Forsknings- og analysechef, VIVE Sundhed
Tel: +45 40 43 17 06
[email protected] / www.vive.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0034.png
Departementet ([email protected])
Ida Lyngbeck Jensen ([email protected]), Therese Vestergaard Jensen ([email protected])
Nanna Mørch ([email protected])
Udkast til Svar på Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Sendt:
22-12-2023 08:51
Bilag:
Signature-20231222075155.txt;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Sundhedsministerium
Tak for høringen om lovforslag med hjemmel til etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og
unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
I bemærkningerne til lovforslaget står der, at de lettilgængelige tilbud vil indeholde en overvejende sundhedsfaglig
behandlingsindsats. I bemærkninger til lovforslaget, står desuden, at kommunerne i etableringen af de
lettilgængelige tilbud skal sikre, at tilbuddets indsatser tilbydes i tæt sammenhæng med anden relevant hjælp. De
relevante faggrupper, der kan screene og behandle vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget fx være autoriserede
psykologer eller pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring med at arbejde terapeutisk med børn og unge.
Da tilbuddet samtidig skal understøtte en koordineret helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og fagområder,
vil FOA opfordre til, at tilbuddet er tæt knyttet til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunerne – gerne på
samme adresse – som allerede henviser direkte videre til børne- og ungdomspsykiatrien. Flere kommuner mener
desuden, at involvering i arbejdet med lettilgængelige tilbud vil være attraktivt for mange psykologer, som ellers kan
være svære at rekruttere til PPR.
Erfaringer fra flere kommuner viser, at PPR kender dagtilbuddene og skolerne, hvilket kan være en stor støtte, i
arbejdet med børns trivsel. Dels fordi de kender de indsatser, der måske allerede har været sat i værk for at øge et
barns trivsel, dels fordi barnets mistrivsel kan være knyttet til børnenes hverdagsliv i deres dagtilbud og skole. PPR
kan derved bidrage til udredningen med perspektiver på børnenes opvækstbetingelser.
En generel sundhedsfremmende indsats i kommunen vil også omfatte PPR’s arbejdsområde, da et barns mistrivsel vil
kalde på at barnets skole eller dagtilbud tager højde for det og er særligt opmærksomme på barnets deltagelse i
fællesskabet, der hvor det ikke allerede er tilfældet.
I en helhedsorienteret indsats er det, som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, vigtigt, at støtten ydes på så
tidligt et tidspunkt som muligt og at der arbejdes tværfagligt, inden der træffes beslutning om hvilken støtte der vil
skulle iværksættes. I FOA vil vi derfor særligt være opmærksomme på, hvor mange i dagtilbud, der får glæde af
indsatsen.
Venlig hilsen
Nanna Mørch
Chefkonsulent
FOA Politik, Strategi og Ledelse
Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V
Direkte: +45 46 97 22 73 - Mobil: +45 40 38 42 17
Mail:
[email protected]
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0035.png
www.foa.dk
www.facebook.com/FagOgArbejde
Emne:
FW: Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt
behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
From:
Ida Lyngbeck Jensen <[email protected]>
Sent:
Wednesday, November 29, 2023 2:54:59 PM (UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
To:
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>; Det
Etiske Råd kontakt <[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>; FOA
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>; lfs <[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>
Subject:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt
behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Med venlig hilsen
Ida Lyngbeck Jensen
Fuldmægtig, Kontoret for Psykiatri og Misbrug
M
@
22666639
i
lj@
sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0036.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0037.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0038.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0039.png
21-12-2023
Høringssvar
–
Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud
børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Alkohol & Samfund takker for muligheden for at give høringssvar på udkastet om
”Etablering
af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse”.
Det er rigtig positivt at indsatsen for børn og unge der mistrives nu er en del af 10 års-
planen for psykiatrien. Det er ligeledes positivt at der afsættes midler over flere år til
oprettelse og implementering af et lavtærskel tilbud.
Mistrivsel og rusmidler hænger ofte sammen
–
det kræver en tværfaglig tilgang
Unge, som mistrives, har ofte en mere ekstrem og risikovillig ruskultur end unge, der
trives, og god mental sundhed og trivsel er beskyttende faktorer i forhold til at starte
et misbrug af stoffer. Derudover er der også en sammenhæng mellem uhensigts-
mæssig sundhedsadfærd, fx højt alkoholforbrug og dårlig mental sundhed. Mistriv-
sel og rusmiddelbrug ses derfor ofte i relation til hinanden.
Derfor kan det undre os, at rusmiddelområdet og herunder særligt alkoholområdet,
ikke er nævnt og dermed ikke tænkt med ind i relation til det kommende tilbud. Der-
for bør der beskrives tydeligere, hvordan sammenhængen mellem det kommende
tilbud og rusmiddelområdet vil komme til at fungere.
Og konkret savner vi en tydelig tilgang i stil med
’No wrong door’ princippet,
som der
tales om i forbindelse med dobbeltdiagnoseindsatsen. Når en ung udtrykker behov
for hjælp, skal de mødes med hjælp. Unge der har brug for hjælp, skal holdes i hån-
den og der skal ikke gives slip, før andre har taget over. Det kræver et godt tværfag-
ligt og tværsektorielt samarbejde om den unges problemstillinger. Det kræver endvi-
dere solide faglige kompetencer og muligheder for tværfaglig sparring at arbejde i et
lettilgængeligt tilbud, der tager udgangspunkt i de unge. Kompetencerne der bør
være til stede skal være inden for: psykisk mistrivsel, sociale problemstillinger, rus-
midler, hjælpesystemets muligheder og et kendskab til unge og nutidens ungeliv.
Vi håber også at det nye tilbud implementeres og ses i sammenhæng med regioner-
nes kommende tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser.
1
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0040.png
Hjælp til de 109.000 børn der vokser op i familier med alkoholproblemer og deres
forældre
Alkohol- og eller stofproblemer kan både opstå hos den unge selv, hos forældrene, og
være årsag til den psykiske mistrivsel, hvorfor det må understreges at grundig ud-
redning, samt viden om børn i familier med alkoholproblemer bør være en naturlig
del af de lettilgængelige tilbuds opgaver og fagpersonernes kompetencer.
Alkolinjen er dagligt i kontakt med voksne børn der vokser op i familier med alko-
holproblemer. Sundhedsstyrelsen estimerer at 109.000 børn i Danmark vokser op i
disse familier. Da et alkoholproblem af alvorlig karakter ofte står på 10-12 år før hjælp
indledes, er det vigtigt at alle sundheds- eller socialfaglige, der kommer i kontakt
med disse børn er opmærksomme på om der er et alkoholproblem hos forældrene
bag ved en evt mistrivsel eller decideret psykisk lidelse.
Mange børn i familier med alkoholproblemer har udover mistrivsel, dårlig skole-
gang, risiko for selv at udvikle alkohol eller rusmiddelproblemer, øget selvmordsri-
siko også kan udvikle skader som PTSD, angst og depression. Problemer der følger
børnene langt ind i voksenlivet. Det vidner mange af de hjælpetilbud til personer,
som har været barn i familier med alkoholproblemer om, fx BRUS, Ballast, UNG Re-
vers, TUBA, Små Skuldre, DitRum, Barndom i Balance etc. Alkolinjen henviser alle-
rede ca. 10 % af pårørendehenvendelser hertil.
Gør tilbuddet synligt og tilgængeligt for alle
Hvis tilbuddet skal være let tilgængeligt, så kræver det også det er synligt og velbe-
skrevet på relevante hjemmesider og på Sundhed.dk. Det er afgørende, også i tilfælde
af, at andre hjælpeindsatser og fagpersoner, kan henvise til tilbuddet.
Bekymringer i forbindelse med etablering af tilbuddet.
Vi har en bekymring for kvaliteten for det tilbud der skal etableres, da der lidt mod-
stridende skrives: at tilbuddet sikres ensartet høj kvalitet på side 4, samtidig med, at
der ikke fra start dannes kvalitetsstandarder for tilbuddene som beskrevet på side 11
for neden.
Det er ligeledes en bekymring, at der ikke er sat udredningsgaranti op som beskrevet
på side 18, da problemerne kan forværres jo længere tid der går.
Det er vigtigt at man fra begyndelsen også tænker samling af tilbud så mindre kom-
muner kan gå sammen om udvikling af et fælles tilbud, så det sikres at de sundheds-
faglige opgaver kan leveres med den rette kvalitet.
2
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0041.png
Alkolinjen og Alkohol & Samfund understøtter gerne tilbuddet
Alkohol & Samfund arbejder for en bæredygtig alkoholkultur, hvor hverken menne-
ske, fællesskab eller samfund oplever negative konsekvenser af alkoholforbrug.
Og gennem Alkolinjen vil vi derfor gerne være behjælpelig med generel faglig råd-
givning og ikke mindst sparring om måder at håndtere samtaler børn i familier med
alkoholproblemer, så der ikke igangsættes initiativer med barnet som problembærer,
før man har afklaret om der er et alkoholproblem.
Samtidig vil Alkolinjen også selv være opmærksomme på at henvise og oplyse børn i
familier med alkoholproblemer eller deres forældre om, de kommende tilbud når de
er etableret så flere får hjælp før. Vi har et rådgivnings- og behandleroverblikskort på
vores site Alkolinjen UNG hvor de kommende tilbud kan gøres tilgængelige og vises
så vi sikrer at familierne får hurtig og rettidig hjælp.
På vegne af Alkohol & Samfund
Bjarne Stenger Elholm
Souschef og Leder af Alkolinjen
Høffdingsvej 36, St, 2500 Valby
,
Mobil: +45 60 12 67 84
[email protected]
/
www.alkohologsamfund.dk
3
Alkohol & Samfund, Høffdingsvej 36, stuen, 2500 Valby
www.alkohologsamfund.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0042.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail:
[email protected],
cc:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af
sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt
behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
lovforslaget om etablering af et lettilgængeligt behandlingstilbud i
kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på
psykisk lidelse.
I Danske Patienter finder vi det positivt, at kommunerne med den
foreslåede lovændring bliver forpligtede til at tilbyde børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse udredning og
behandling i et lettilgængeligt tilbud. Etablering af et sådant tilbud er
vigtigt, og der er behov for det for i højere grad at kunne sikre hjælp til
de mange børn og unge i mistrivsel og med symptomer på psykisk
lidelse, som i dag ikke har adgang til rettidig hjælp af god kvalitet. Der
er udviklet nogle gode nationale faglige rammer for tilbuddet, hvorfor vi
finder det positivt, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
reglerne for tilbuddet i en kommende bekendtgørelse og vejledning vil
tage afsæt i de nationale faglige rammer.
Vi har en række kommentarer til implementeringen af tilbuddet, som vi
vil opfordre Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at være
opmærksomme på i det videre arbejde.
Sammenhæng er en forudsætning for kvalitet
Vi bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger er lagt vægt på, at
det nye tilbud skal være af ensartet, høj kvalitet, uanset hvor i landet,
man bor. Kvaliteten af tilbuddet afhænger af mange faktorer, men en
særligt vigtig faktor er sammenhængskraften mellem det nyetablerede
tilbud og øvrige tilbud i sundhedsvæsenet, blandt andet i almen praksis,
behandlings- og socialpsykiatrien. Når tilbuddet skal implementeres, er
det derfor afgørende, at man er opmærksom på, hvorvidt der opstår nye
snitfladeproblematikker i forløb for de børn og unge, der har brug for
hjælp. I den forbindelse anser vi det som positivt, at det nye tilbud er
forankret i sundhedsloven. Det er et skridt i den rigtige retning mod at
skabe et tilbud, som sikrer større sammenhæng mellem kommuner og
regioner.
Vi bemærker, at det af §126a, stk. 1 fremgår, at kommunerne skal sikre,
at udredning og behandling i tilbuddet ”tilbydes i sammenhæng med
anden relevant hjælp efter denne lov eller anden relevant lovgivning”.
Dato:
3. januar 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/3
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 24 medlemsforeninger, der repræsenterer 105
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen,
Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen,
Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og
Øjenforeningen.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0043.png
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tilbuddet skal understøtte
en koordineret, helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og
fagområder, og at tilbuddet skal kunne sende barnet eller den unge
videre til anden relevant hjælp parallelt med eller i stedet for
behandlingsindsatsen i tilbuddet. Desuden fremgår det, at tilbuddet får
en direkte henvisningsret til børne- og ungdomspsykiatrien.
Henvisningsfunktionen i tilbuddet til andre relevante indsatser er helt
central, da det ikke er alle, der vil kunne profitere af det kommunale
behandlingstilbud. Nogen vil skulle viderehenvises til børne- og
ungdomspsykiatrien, mens andre vil kunne have gavn af anden hjælp
eller støtte. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne i det lettilgængelige
tilbud har kendskab til øvrige indsatser, som kunne være relevante for
barnet eller den unge, herunder lokale tilbud i kommunerne, tilbud i
almen praksis, i børne- og ungdomspsykiatrien og i civilsamfundet.
Danske Patienter opfordrer til, at der i den løbende evaluering af
tilbuddets implementering er særligt fokus på, hvorvidt etableringen af
det nye tilbud skaber den ønskede synergi til sundhedsvæsenets øvrige
indsatser. Det er vigtigt at følge op på, om flere får den hjælp, de har
brug for – enten i det kommunale tilbud eller i øvrige relevante tilbud.
Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke altid er et
relevant tilbud at henvise til i psykiatrien. Det gælder bl.a. i de tilfælde,
hvor barnet eller den unge ikke har tilstrækkelige symptomer til at leve
op til diagnosekriterierne for en given sygdom, og hvor det er påkrævet
for at kunne få behandling i psykiatrien – en problematik, der bl.a. er
udbredt på spiseforstyrrelsesområdet.
Danske Patienter opfordrer i den forbindelse til, at kommunerne bliver
forpligtede til at iværksætte et kommunalt tilbud for de børn og unge,
som bliver tilbagevisiteret til kommunen.
Positivt med regional understøttelse
For at sikre ensartet, høj kvalitet i de kommunale tilbud er det vigtigt at
sikre de tilstrækkelige kompetencer i tilbuddene. Som ministeriet selv
bemærker, er der i dag meget svingende kvalitet i de tilbud, som
eksisterer i nogle kommuner. Derfor er det afgørende, at man som led i
implementeringen af tilbuddet sikrer opkvalificering og løbende
vejledning af de kommunale medarbejdere, som ansættes i tilbuddet. Vi
opfordrer også til, at man i den løbende kvalitetsudvikling af tilbuddet
tænker i samarbejde med patient- og pårørendeforeningerne (og evt.
deres lokalafdelinger), da der ligger enormt stor viden om og erfaringer
med at nå målgruppen her.
I forlængelse heraf finder vi det positivt, at det af §126a, stk. 2 fremgår,
at ”Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen rådgivning, sparring og
vejledning i relation til tilbuddet (…)”. Den regionale understøttelse er
vigtig, både for at sikre adgang til kompetencer i hospitalspsykiatrien,
som er relevante for opbygningen af et lettilgængeligt tilbud af høj
kvalitet, og fordi det kan bidrage til et styrket samarbejde mellem
regioner og kommuner om hvert enkelt forløb.
Side 2/3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0044.png
Med venlig hilsen
Side 3/3
Morten Freil
Direktør
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0045.png
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
København den 1. januar 2024
Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse)
Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget.
Danmarks Vejlederforening har ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0046.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
2. januar 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-100626
Patienterstatningen har 29. november 2023 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til
lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behand-
lingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse).
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
direktør
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
[email protected] www.patienterstatningen.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0047.png
Sekretariat-Rådhuset
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
21. december 2023
Side 1 af 4
Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. forslag til lov om ændring af
sundhedsloven
Aarhus Kommune takker for muligheden for at medgive et høringssvar til for-
slag til Lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kom-
munalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og sympto-
mer på psykisk lidelse).
Indledningsvist vil vi fremhæve, at vi i Aarhus Kommune glæder os over, at
rammerne for det kommunale behandlingstilbud er udarbejdet i tæt samspil
mellem Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for under-
visning og kvalitet. Det nationale samarbejde mellem styrelserne skaber
gode forudsætninger for det lokale arbejde på tværs af sundhedsområdet,
almenområdet og socialområdet i kommunerne og medvirker til at skabe et
fælles sprog og en forståelse for de forskellige vilkår, der kendetegner områ-
derne. Det er positivt.
Det er også positivt, at det ikke er lovgivningsbestemt, hvor det kommunale
behandlingstilbud skal funderes, fordi vi ser stor værdi i muligheden for at
etablere tilbuddet i en tværfaglig konstruktion og afhjælpe udfordringerne
hos børn og unge i mistrivsel gennem en helhedsorienteret indsats. Vi har
gode erfaringer med sådanne tilbud, f.eks. i Det Tværgående Trivselsteam
og Børneterapien.
Det er ligeledes positivt, at etableringen af det kommunale behandlingstilbud
sker med en vedvarende finansiering af tilbuddet og ikke via midlertidige pul-
jemidler, som ellers tidligere har kendetegnet finansieringen af initiativer på
området, ligesom det er positivt, at etableringen af tilbuddet er tilrettelagt
med en trinvis implementering.
Det er også positivt, at der er fokus på evidens og på de tilgange, der virker
og har en effekt for børnene og de unge. Men det er vigtigt, at der stadig er
et kommunalt råderum, da kommunerne allerede har en række erfaringer
med faglige tilbud og organisering af indsatser, der både medtænker de
kommunalt forebyggende indsatser i skole-, dag- og fritidstilbud og individu-
elle tilbud, der svarer til Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer trin 1 og 2.
Kommunen har ligeledes erfaringer med samarbejdet med praktiserende læ-
ger og med Børne- og Ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Midtjylland
om børn og unge i psykisk mistrivsel.
En generel udfordring er, at et kommunalt behandlingstilbud er placeret un-
der sundhedsloven, hvilket kan give nogle kommunale udfordringer og
Børn og Unge
Sociale forhold og Beskæf-
tigelse
Aarhus Kommune
Sag: EMN-2023-016418
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0048.png
opmærksomhedspunkter, som er beskrevet i det efterfølgende. Dog giver
placeringen under sundhedsloven bedre mulighed for samarbejdet med regi-
onen, da tilbuddet lovgivningsmæssigt taler ind i regionens praksis.
Individrettet fokus vs. fællesskabsfokus
Første opmærksomhedspunkt vedrører, om forankringen af lovforslaget i
sundhedsloven vil medføre et individualiseret og diagnosefokuseret blik på
børnene og de unge i psykisk mistrivsel og dermed ikke har blik for det
brede fællesskabsbegreb. I Aarhus Kommune har vi et særligt fokus på ikke
at individualisere udfordringerne hos barnet men fokusere på, hvordan omgi-
velserne kan understøtte barnets trivsel. Vi arbejder på et fælles værdi-
grundlag, hvor børn ikke er problemet, men børn viser problemet, og det er
de voksne, som er ansvarlige for at gøre noget andet og sikre barnets udvik-
ling og trivsel.
Tilstrækkelig finansiering af tilbuddet ift. behovet i kommunerne
Derudover har vi en opmærksomhed på, om den tildelte finansiering af op-
gaven, er tilstrækkelig i forhold til det behov, der måtte være i kommunerne.
Idet alle børn, unge og forældre kan henvende sig til tilbuddet uden henvis-
ning, er det vanskeligt at forudsige, hvor mange der skal screenes, have et
tilbud, guides videre mv.
Lovforslaget beskriver at de afsatte midler i 2023 tilgår kommunerne med
henblik på, at kommunerne kan påbegynde opbygningen af tilbuddet. Forde-
lingen for de afsatte midler fra 2024 og frem skal aftales mellem regeringen,
KL og Danske Regioner. Der er brug for en hurtig afklaring af denne forde-
ling, så kommunerne reelt ved, hvilken driftsøkonomi de har til tilbuddet.
Venteliste
I forlængelse heraf er der også en bekymring for, om der opstår ventelister.
Det fremgår af lovforslaget, at der kan opereres med ventetid på den nye
indsats – og at de almindelige behandlingsgarantier efter sundhedsloven
ikke er gældende. Det bør beskrives nærmere i hvilke tilfælde, der kan ope-
reres med ventetid, ligesom der bør kommenteres yderligere på, hvor lang
ventetid der kan accepteres.
Rekruttering af personale
Der er desuden en bekymring for, om det er muligt at rekruttere relevant per-
sonale med den fornødne uddannelsesmæssige baggrund til tilbuddet. Der
er for flere af de nævnte personalegrupper – fx psykologer og sygeplejersker
– allerede i dag udtalt mangel på kandidater. Hvis det nye tilbud skal kunne
gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet, er det en bærende forudsæt-
ning, at der er mulighed for at rekruttere det rigtige personale (allerede fra
starten). Samtidig er det vigtigt, at et kommunalt behandlingstilbud ikke ud-
vander eksisterende indsatser og kommunale tilbud fx ved at rekrutteringen
til tilbuddet vanskeliggør et fagligt kvalificeret tilbud i PPR grundet personale-
bevægelse til det lettilgængelige tilbud.
Målgruppe
Det fremgår af lovforslaget, at ” I de nationale faglige rammer fremgår det, at
tilbuddet som udgangspunkt målrettes børn og unge fra børnehaveklasse (5-
21. december 2023
Side 2 af 4
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0049.png
6 år) og til og med det 17. år.”. Det bør yderligere beskrives, hvornår ud-
gangspunktet kan fraviges således, at andre – særligt unge over 18 år – kan
få fordel af den nye indsats. Man kunne fx med fordel overveje, om den nye
indsats også skulle gælde for unge, som er i målgruppen for ungestøtte efter
kapitel 13 i barnets lov. Dette med henblik på at sikre sammenhæng med
bestemmelserne i barnets lov.
Handle- og betalingsforpligtelsen
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det er bopælskommunen, der skal
afholde udgifterne efter loven. Det vil i sager, hvor barnet/den unge er an-
bragt uden for hjemmet i en anden kommune, medføre, at det ikke er bar-
nets handlekommune efter retssikkerhedsloven, der skal finansiere udgifter
efter loven uanset, om der i sagen foreligger ret til mellemkommunal refusion
for ydelser omfattet af retssikkerhedsloven § 9 c, stk. 1. Det er uhensigts-
mæssigt, at en kommunalbestyrelse ved at anbringe et barn uden for hjem-
met i en anden kommune, kan påføre denne kommune udgifter til den nye
indsats.
Hvis handleforpligtelsen følger de almindelige regler i sundhedsloven, vil det
også være barnets bopælskommune, der er forpligtet til at levere den nye
indsats efter sundhedsloven – dette på trods af, at børn, der er anbragt uden
for hjemmet i en anden kommune, har selvstændig handlekommune i den
anbringende kommune. Der vil altså i sådanne situationer være to forskellige
handlekommuner ift. barnet. Som det fremgår af lovforslaget, vil det nye til-
bud efter sundhedsloven ofte have nær sammenhæng med indsatser efter
barnets lov. Det ville derfor være yderst hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget
blev ændret således, at det er retssikkerhedslovens regler, der regulerer
handleforpligtelsen for den nye indsats.
Videregivelse af oplysninger
Lovforslaget indeholder ikke en selvstændig hjemmel til videregivelse af
oplysninger mellem de relevante aktører. Det betyder, at det er sundhedslo-
vens almindelige regler herom, der vil være gældende ift. det nye tilbud og
mulighederne for at videregive oplysninger herfra. Det kan umiddelbart med-
føre udfordringer i forskellige situationer – særligt, hvis det ikke er muligt at
opnå samtykke til videregivelser af oplysningerne. Det ville således være
mere hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget indeholdt en selvstændig hjemmel
til, at aktørerne på området kan udveksle oplysninger med hinanden i det
omfang, det er nødvendigt. Udfordringerne kan fx beskrives ved en situation,
hvor den nye indsats efter sundhedsloven forankres i enten Børn og Unge-
forvaltningen eller i Socialforvaltningen, men hvor oplysningerne har rele-
vans for den modsatte forvaltning. Her vil det som udgangspunkt ikke være
muligt at videregive oplysningerne fra det nye tilbud til den anden forvaltning
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller den unge over 15 år.
Uden selvstændig hjemmel i lovforslaget, vil det ligeledes ikke være muligt
21. december 2023
Side 3 af 4
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0050.png
at dele oplysninger fra den nye indsats med regionale tilbud uden samtykke
– særligt ikke, hvis det ikke sker i forbindelse med eller efter en behandling.
I Aarhus Kommune har vi allerede gjort os tanker om implementeringen af
lovforslaget, og vi ser frem til at etablere et behandlingstilbud til børn og
unge i psykisk mistrivsel.
21. december 2023
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Tanja Nyborg
Direktør for Børn og Unge
Erik Kaastrup Hansen
Direktør for Sociale forhold og
Beskæftigelse
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0051.png
Skole og Forældre
Valdemarsgade 8, 2. sal
1665 København V
Tlf. 3326 1721
[email protected]
www.skole-foraeldre.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Dato: 2. januar 2024
Høringssvar til udkast til forslag til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse)
Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Skole og Forældre bakker op om lovens intentioner om at etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud
til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Det er således godt, at der kommer et tilbud i alle kommuner, hvor man kan henvende sig og få hjælp.
Vi er dog bekymrede over, at der i lovforslaget eller lovens bemærkninger ikke er skrevet noget om
tidsfrister for udredning. Det er uhensigtsmæssigt særligt i forhold til de børn og unge, der har brug for
den mere specialiserede udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, da de uden
tidsfrister for udredningen i det lettilgængelige tilbud risikerer at måtte vente i endnu længere tid, inden
de får den rette hjælp.
I forhold til det lettilgængelige tilbuds behandling savner vi krav om evaluering af behandlingens effekt
– også med tidsfrister – så børn og unge, der ikke har gavn af behandlingen, kan viderehenvises til
behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
I lovens bemærkninger står der, at formålet med behandlingen i det lettilgængelige tilbud er, ”at løfte
barnets/den unges funktionsniveau i hverdagen, at forebygge fortsat udvikling af psykisk mistrivsel og
at reducere eller helt fjerne mistrivslen.” Skole og Forældre bakker op om dette formål, men vi mener
også, at den må have følge af et krav om effektmåling.
Bliver loven justeret således, er det muligt, at de lettilgængelige kommunale behandlingstilbud kan
have en væsentlig positiv effekt i forhold til børn og unges mistrivsel.
Med venlig hilsen
Rasmus Edelberg
Formand for Skole og Forældre
Dir. tlf. 2327 0538
[email protected]
Regitze Spenner Ishøy
Næstformand for Skole og Forældre
Dir. tlf. 2989 7267
[email protected]
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed takker for muligheden for at afgive
høringssvar om ændring af sundhedsloven i forbindelse med etablering af lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykiske mistrivsel og symptomer på
psykiske lidelser. Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Indledning
SIND velkommer initiativet til at etablere et behandlingstilbud til børn og unge, hvor
man hurtigt får mulighed for udredning og lettere behandling uden for børne- og
ungdomspsykiatrien. Vores håb er, at dette tilbud vil sikre, at børn og unge får en
tilstrækkelig hjælp fra starten, som forhindrer, at deres problemstillinger udvikler sig i
sådan en grad, at deres barndom bliver præget af ensomhed og udelukkelse fra at kunne
udvikle sig sammen med deres jævnaldrende kammerater. Vores håb er, at der vil blive
taget hånd om hele familien, og at der bliver sammenhæng i forløbet, så skole og øvrige
instanser bliver inddraget i processen, så den bliver helhedsorienteret.
Sammenhæng, kapacitet og helhedsorientering
SIND vil gerne rette opmærksomheden på det faglige oplæg til en 10-årsplan, hvor der
bliver beskrevet, hvordan utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng er en
del af udfordringerne i forhold til at kunne yde den rette indsats generelt. Derfor mener
SIND, at det skal sikres, at det nye tilbud i kommunerne fra start af skal have den rette
kapacitet og de rette faglige kompetencer hos personalet. Det er vigtigt, at man fra start
sikrer, at der er sammenhæng imellem de andre tilbud, som kommunen har, som børn og
unge er en del af, hvor lærere, pædagoger og andre personer bliver hjulpet til at få
indsigt i, hvordan de bedst hjælper i forhold til deres indsatsområde. Der skal sikres, at
behandlingstilbuddet på den måde giver den specialiserede hjælp, som er nødvendig, og
at den bliver helhedsorienteret, så der er en rød tråd hele vejen rundt i barnet/den unges
livssituation.
Forpligtende viderehenvisning
SIND vil gerne rette opmærksomheden på den udfordring, som kan opstå, når et
barn/ung skal henvises til andet eksisterende tilbud, fordi man vurderer, at barnet/den
unge ikke hører til i det nye tilbud i kommunen. Vi vil gerne have, at man sikrer, at
barnet/den unge i denne situation bliver fulgt hele vejen til dørs og ikke bliver sluppet,
før der er sat en indsats i gang. Det er ikke nok, at barnet/den unge bliver fulgt til døren,
og at de fagprofessionelle har etableret kontakten. Vi mener, at man først må slippe
barnet/den unge, når der er sat en indsats i gang, hvor barnet/den unge får den
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
nødvendige hjælp. I det tilfælde, hvor den anden instans heller ikke vurderer, at de er
den rette instans, skal det nye tilbud i kommunen arbejde videre med at finde en anden
løsning.
Afslutning
Til sidst vil SIND gerne opfordre til, at man løbende evaluerer og måler på, om dem,
som henvender sig i det nye tilbud, også føler sig hjulpet. Det er vigtigt for os, at det er
børnene/de unge og deres familier, som bliver spurgt. Og at dette tilbud ikke bare bliver
en ny kasse i samfundet, som man skal kunne passe ind i for at få hjælp, men at det
bliver et tilbud, som bliver tilpasset de børn og unge, som henvender sig.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0054.png
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
København, 2. januar 2024
Høringssvar vedr. etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 29. november 2023 anmodet om Red Barnets even-
tuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven.
Red Barnet har følgende bemærkninger:
I Red Barnet er vi overordnet positive over for lovforslaget, der har til formål markant at styrke de kommu-
nale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Alt for mange børn og unge er gennem tiden faldet mellem
to stole i et system, der har været for opdelt mellem udredning og behandling i psykiatrien og sociale for-
anstaltninger i kommunen. Med det foreliggende lovforslag ser vi positivt på, at der skabes langt mere
sammenhængende forløb for børn og unge i psykisk mistrivsel.
Det har stor værdi for børn, unge og deres forældre, at der holdes fokus på at skabe et såkaldt lavtær-
skeltilbud i kommunen bl.a. med mulighed for anonymitet ved henvendelse. Erfaringer på området viser,
at det er vigtigt at få fjernet eventuelle barrierer for at søge hjælp. For nogen kan det opleves som en bar-
riere, at tilbuddet findes i kommunen, hvis barnet eller familien har andre ikke positive erfaringer med
kommunen. Det kan potentielt afhjælpes ved at sikre anonymitet ved henvendelse og tydelighed om,
hvordan kommunen behandler oplysninger om borgeren, som ikke er indkommet via det kommende kom-
munale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af børn og unges liv udspiller sig i den digitale sfære.
Det bør være et fokus i den hjælp, som børn og unge tilbydes via det kommende kommunale tilbud. Den
digitale sfære bør også være en let tilgængelig indgang for børn og unge til at finde og få hjælp via det
kommende tilbud, da børn og unges primære vej til information via internettet sker via en mobilenhed.
Red Barnet anbefaler
derfor, at den digitale del af børn og unges liv medtages, når deres trivsel skal vur-
deres.
Red Barnet anbefaler
derudover, at kommunernes hjemmeside-format optimeres med afsæt i mobilad-
gang.
Red Barnet anbefaler
desuden, at det sikres, at behandlere i det kommende kommunale tilbud har til-
strækkelig viden om børn og unges digitale liv og den trivsel og mistrivsel, som påvirker børn og unge i
den digitale verden.
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0055.png
Det vil være af afgørende betydning, at der i det kommende kommunale behandlingstilbud bygges videre
på den store viden og de erfaringer, der allerede er på området fra forudgående ordninger, og at eksper-
tise herfra medtages i udarbejdelsen af det kommende tilbud for at undgå opstarts- og etableringsvanske-
ligheder. Det er væsentligt, at tilbuddet er funktionsdygtigt fra opstart, men også at de børn og unge, der
allerede får hjælp i de eksisterende tilbud, rettidigt får håndholdt hjælp til at sikre, at deres nuværende be-
handling, udredning eller støtte ikke kompromitteres af det kommende kommunale tilbud.
Det er vigtigt at understrege, at børns rettigheder naturligvis skal overholdes i det kommende kommunale
tilbud herunder retten til databeskyttelse, retten til indsigt i egen sag og retten til at blive inddraget og hørt.
Det kan være komplekst at lave forløb, der krydser mellem forskellige områder fx børne-unge psykiatri og
kommunale tilbud. Det er derfor afgørende, at viden om, hvad der kommer til at ske i et givent forløb gø-
res let tilgængeligt og aldersvarende forståeligt for børn.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt seniorkonsulent, Team
Beskyttelse mod Overgreb, Per Frederiksen,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
Klik for at skrive navn – Tryk ENTER for at tilføje titel, e-mail og telefon
2/2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0056.png
Indenrigs og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216, København K
[email protected], [email protected], [email protected]
0
2.januar 2024
Høringssvar
Lov om ændring af sundhedslove
(Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Afsender:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK)
Forperson Nina Tejs Jørring, [email protected]
Generelle bemærkninger:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab ønsker med dette
høringssvar at udtrykke vores støtte til Etablering af lettil-
gængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Intentionerne med dette lovforslag er, at det skal være
lige så let at få behandling for en psykisk lidelse, som det
er at få behandling hos den praktiserende læge for en fy-
sisk lidelse. Bekymrede forældre, skal kunne få samme
hurtige og kompetente støtte ved lette symptomer på psy-
kisk lidelse, som forældre får hos en praktiserende læge,
f.eks. ved feber, snue og hoste.
Vi har deltaget i udarbejdelsen af de faglige rammer vil
gerne takke ledelsen af arbejdsgruppen for det store og
meget kompetente arbejde.
Arbejdsgruppens leder Agnete Vale lagde ud med at be-
skrive ambitionerne for dette tilbud ved at sammenligne
det med skoletandplejen. Ambitioner skal være, at dette
tilbud skal have samme effekt på den mentale sundhed,
Side 1 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
som skoletandplejen havde på den dentale sundhed. I
gamle dage fik man et kunstigt gebis til sin konfirmation, i
dag beholder man sine egne tænder gennem hele livet.
Det er en meget stor ambition at få en så stor effekt, som
vi til fulde bakker op om.
En af de store problemer under udarbejdelsen af de fag-
lige rammer var at begrænse rammerne for arbejdet, da
det blev tydeligt, at der er nogle store udfordringer ift ”in-
frastrukturen” i kommunerne, som vi kunne se, det er
nødvendigt at adressere, hvis tilbuddet skal få den effekt,
som vi alle håber på. Dette skyldtes også de ret små øko-
nomiske midler, der er afsat til tilbuddet.
Men helt overordnet er vi meget tilfredse med resultatet af
arbejdet med de faglige rammer for dette tilbud.
Vi er dog bekymrede for flere dele af udkastet til lovtek-
sten, som i mange henseender synes at gøre det meget
svært, måske umuligt at føre intentionerne fra det faglige
oplæg ud i livet.
Der henvises flere gange til den efterfølgende bekendtgø-
relse, og det bekymrer os, hvor meget der kan og skal
skrives ind i bekendtgørelsen. Vi håber derfor, at vi invite-
res med ind i arbejdet med bekendtgørelsen.
Den praktiserende læge følger sine patienter og ved derfor
om en behandling får den intenderede effekt. Noget lig-
nende er slet ikke beskrevet i denne lov. Der mangler no-
get om hvem der følger op på om banet/den unge bliver
rask eller ej. Denne ambition forsvinder i strukturelle bar-
rierer, hvor hverken kommunerne eller regionerne får an-
svar, eller patienterne får rettigheder.
Hvis denne lov ikke giver børnene og de unge patientret-
tigheder til behandling med en meget kort tidsfrist, vil
hele intentionen med loven falde til jorden. Det er derfor
afgørende for om dette tilbud for den intenderede effekt,
at der indbygges tidsfrister. Vi har forståelse for at der
kan være økonomiske trakasserier mellem regering og
kommune, f.eks. om DUT-princippet kan eller skal anven-
des ved dette tilbud. Men når et sådant princip kan bruges
f.eks. ved rusmiddelbehandling, og kommunerne kan for-
valte en skoletandpleje, kan det kun opfattes som for-
skelsbehandling mellem psykisk og fysisk lidelse, hvis man
ikke finansiere den rette støtte i dette tilfælde.
2.januar 2024
Side 2 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0058.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
Vi er bekymret for om forsamtalen vil blive brugt til triage-
ring ud fra kommunens økonomiske hensyn. Man bør der-
for skrive ind i loven, at praktiserende speciallæger, både
de med og de uden yder.nr samt psykologer, der har spe-
cialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri skal kunne
tilbyde behandling, hvis kommunen ikke kan overholde
tidsfristerne.
Der mangler hele vejen igennem et fokus på forældrenes
ret til at evaluere om de har modtaget den rette behand-
ling og opnået den rette effekt. Hvis det ikke er muligt for
forældrene at have denne ret, kan dette tilbud ende med
at blive endnu en måde disse børn og unge ikke får hjælp
til deres problemer.
Der står ikke noget om klageret og ret til at søge behand-
ling andet sted, hvis kommunen ikke yder den rette be-
handling. Det, mener vi, er en mangel.
De praktiserende speciallæger bør inddrages i den løbende
supervision og sparring.
Vi er bekymret for om unge med rusmiddelmiddelbrug
ikke vil blive tilbudt behandling, fordi man overser deres
psykiske lidelse, eller at man ikke kan håndtere misbruget
samtidigt, og derfor afviser dem.
Vi vil gerne afslutte med at forholde os til begrebet fuldt
finansieret psykiatri, det sundhedsministeren har som den
helt overordnede ambition for hele 10 årsplanen.
Dette tilbud er på ingen måde fuldt finansieret, hvilket
blev meget tydeligt under vores arbejde med de faglige
rammer. Vi håber derfor, at sundhedsministeren vil følge
implementeringen meget tæt og sikre at tilbuddet bliver
fuldt finansieret, så det kan få den effekt for børn og un-
ges mentale sundhed, som skoletandplejen har for børn
og unges dentale sundhed.
Nedenfor har vi en række tekstnære kommentarer.
Tekstnære bemærkninger:
2.januar 2024
Paragraf/
tekst:
Det beskrives i lovens indledning side 4:
Side 3 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0059.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
Kommentar:
Et lettilgængeligt tilbud i kommunerne skal sikre, at børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse hurtigt får
mulighed for udredning og lettere behandling uden for børne- og ung-
domspsykiatrien. Tilbuddet skal således styrke den tidlige indsats, så
børn og unge i målgruppen for tilbuddet får den rette hjælp, inden de
får så svære psykiske lidelser, at der er behov for udredning og be-
handling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Det er derfor afgørende for om intentionerne bag loven kan blive ført
ud i livet, at der indføres tidsfrister.
Der bør ske på samme måde som man gør det ift stofmisbrugsbe-
handling:
Social stofmisbrugsbehandling efter § 101 er omfattet af en behandlingsga-
ranti. Det betyder, at behandlingen skal være iværksat senest 14 dage ef-
ter, at borgeren har henvendt sig til kommunen med ønske om behandling.
En borger, der er visiteret til social stofmisbrugsbehandling, kan vælge at
blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsva-
rende karakter som det, der er visiteret til. Ønsker borgeren at benytte sig af
sin mulighed for frit at vælge et andet behandlingssted, kan behandlingsga-
rantiens frist på 14 dage fraviges.
Det er gratis at være i stofmisbrugsbehandling efter visitation gennem kom-
munen.
https://sbst.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/lovgivning-om-so-
cial-stofmisbrugsbehandling#:~:text=Kommunen%20tilby-
der%20efter%20servicelovens%20%C2%A7,eller%20redu-
cere%20skaderne%20af%20stofmisbruget.
2.januar 2024
Forslag til
ændring:
BUP-DK vil anbefale at der sættes tre tidsfrister.
På side 8 i det SST’s udgivelse om de faglige rammer beskrives en
forsamtale, en screeningssamtale og et behandlingsforløb.
Man kunne f.eks. overveje at kommunerne pålægges at gå sam-
men og etablere et fælles tlf nr, som borgerne kan ringe til inden-
for normal arbejdstid. Det skal være muligt at komme igennem
samme dag til forsamtalen som bør foregå over telefonen.
Side 4 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0060.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
Herefter skal den enkelte/de kommuner, der sammen har etable-
2.januar 2024
ret det kommunale behandlingstilbud tilbyde en screeningssam-
tale indenfor 7 dage, og opstarte behandling indenfor 14 dage.
Der skal desuden være nogen der påser at fristerne overholdes,
og hvis fristen ikke overholdes, skal borgeren have mulighed hen-
vises automatisk med det samme til anden instans (f.eks. privat-
praktiserende BUP’er eller privatpraktiserende psykologer med
specialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri)
Ligesom man gør, når de 30 dage ikke kan overholdes i UBR.
Paragraf/
tekst:
Lovforslaget side 15:
"Det bemærkes, at visitationen til anden relevant hjælp efter sundhedsloven og
anden relevant lovgivning ikke vil finde sted i det lettilgængelige tilbud, men der-
imod fortsat vil finde sted hos den relevante myndighed, som det enkelte barn el-
ler ung hjælpes videre til, og som medarbejderne i det lettilgængelige tilbud skal
have en velkoordineret kontakt med. Medarbejderne i det lettilgængelige tilbud
vil således ikke have kompetence til selv at vurdere og iværksætte anden relevant
hjælp efter sundhedsloven eller efter anden relevant lovgivning, ligesom det en-
kelte barn eller ung ikke vil have rettigheder til hjælp efter anden lovgivning på an-
den vis end efter gældende retstilstand."
Da den helhedsorienterede indsats i praksis i alt for mange tilfælde ikke fungerer
nu, så er det afgørende, at det lettilgængelige tilbud får myndighed til at visitere til
anden hjælp i kommunalt regi, så det ikke bare bliver endnu et stop på vejen til
hjælpen.
Det bemærkes, at tilbuddet skal indgå i et sammenhængende kommunalt-regio-
nalt end-to-end-ansvar. Derfor må familien ikke afsluttes uden visitationen til an-
den relevant hjælp efter sundhedsloven og anden relevant lovgivning hvis tilbud-
det i det lettilgængelige tilbud ikke findes relevant. Det enkelte barn eller ung skal
hjælpes videre til det rette tilbud, som medarbejderne i det lettilgængelige tilbud
skal have en velkoordineret kontakt med i alle kommunens andre tilbud. Medar-
bejderne i det lettilgængelige tilbud vil således have ansvar for og kompetence til
at følge familien, indtil der er iværksat anden relevant hjælp efter sundhedsloven
eller efter anden relevant lovgivning, ligesom det enkelte barn eller ung vil have
rettigheder til hjælp efter anden lovgivning efter gældende retstilstand."
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Paragraf/
tekst:
Lovforslag side 18:
"Idet der er tale om en kommunal sundhedsydelse, jf. sundhedslovens afsnit IX, er
der ikke tale om en sygehusydelse, og det lettilgængelige tilbud er dermed ikke
omfattet af rettighedskataloget i sundhedslovens afsnit VI om sygehusydelser. Det
Side 5 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0061.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
betyder bl.a., at barnet eller den unge ikke har ret til udredning inden for 1 måned
2.januar 2024
efter henvisning, jf. sundhedslovens § 82 b. Det betyder endvidere, at kommunal-
bestyrelsen og regionsrådet ikke har mulighed for at indgå overenskomst med el-
ler på anden måde benytte private institutioner som led i sygehusvæsenets opga-
ver, som ellers er en mulighed for regionsrådet, jf. sundhedslovens § 75, stk. 2."
Kommentar:
På den måde stiller man de børn dårligere, end hvis de var visiteret til udredning i
psykiatrien. Det er meget problematisk.
Dette tilbud skal være forpligtet til at visitere videre til udredning i børne- og ung-
domspsykiatrien, hvis de skønner behov for dette. Der skal ligge en forpligtende
aftale om fast-track ind i børne- og ungdomspsykiatrien, ellers mister hele tilbud-
det sin relevans. Tilbuddet kan ligefrem blive en stopper for dette, hvis det ikke er
de rigtige ansatte, der sidder der.
Dette stemmer heller ikke over med bemærkningerne på side 8,
der netop understreger det tætte samarbejde med resten af kom-
munen:
2.1.1.2. Barnets lov og folkeskoleloven
Anden eksisterende lovgivning end sundhedsloven vil ligeledes være
rele- vant for det lettilgængelige tilbud, idet udredning og behandling
i det lettil- gængelige tilbud vil skulle tilbydes i tæt sammenhæng
med anden relevant hjælp, og idet tilbuddet generelt vil skulle under-
støtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om barnet eller
den unge.
Det kan f.eks. være indsatser hjemlet i barnets lov nr. 721 af 13. juni
2023 og folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august
2023. I det følgende beskrives udvalgte formålsbestemmelser i bar-
nets lov og folkeskoleloven, mens der henvises til lovforslagets be-
mærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser for udvalgte be-
stemmelser om indsatser m.v. efter barnets lov og folkeskoleloven.
Det er således af afgørende betydning, at de ansatte i tilbuddet har
pligt og ansvar for at barnet/den unge ikke afvises, men følges indtil
det rette tilbud er iværksat.
Forslag til
ændring:
"Idet der er tale om en kommunal sundhedsydelse, jf. sundhedslovens afsnit IX, er
der ikke tale om en sygehusydelse. Men barnet og den unge skal have samme pa-
tientrettigheder, som ved en sygehusydelse. Derfor skal det lettilgængelige tilbud
være omfattet af rettighedskataloget i sundhedslovens afsnit VI om sygehusydel-
ser. Det betyder bl.a., at barnet eller den unge har ret til behandling inden for 1
måned efter henvisning, jf. sundhedslovens § 82 b. Det betyder endvidere, at kom-
munalbestyrelsen og regionsrådet skal indgå overenskomst med eller på anden
Side 6 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0062.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
2.januar 2024
måde benytte private institutioner som led i kommunernes og sygehusvæsenets
opgaver, som er en mulighed for regionsrådet, jf. sundhedslovens § 75, stk. 2."
Paragraf/
tekst:
side 19-20
Regionernes opgaver vil også bestå i, at den regionale børne- og ungdoms- psyki-
atri skal stå til rådighed med faglig rådgivning om konkrete behand- lingsforløb,
når det efterspørges fra det lettilgængelige tilbud.
Børn og unge med svære psykiske lidelser vil skulle henvises til videre udredning
og behandling i børne- og ungdoms- psykiatrien. Derfor vil det også være oplagt, at
det lettilgængelige tilbud får en henvisningsret til børne- og ungdomspsykiatrien,
ligesom der i dag er en aftalebaseret henvisningsret fra Pædagogisk-Psykologisk
Rådgivning til børne- og ungdomspsykiatrien. Det vil ikke kunne være et kriterium
for hen- visning fra det lettilgængelige tilbud til børne- og ungdomspsykiatrien, at
der foreligger en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV).
Kommentar:
Mon ikke det står for vagt? Hvis det af den ene eller anden grund
opleves som mest bekvemt for kommunerne eller regionerne ikke
at samarbejde, er disse formuleringer for
”kan-agtige”
Det lettilgængelige tilbud skal være et fælles ansvar. Regionernes opgaver vil der-
for bestå i, at den regionale børne- og ungdoms- psykiatri skal stå til rådighed med
faglig rådgivning om konkrete behandlingsforløb, ikke kun når det efterspørges fra
det lettilgængelige tilbud, men ved fast tilrettelagte møder, hvor faglighed og effekt
af behandlingstilbud evalueres og specifikke sager tages op til fælles læring.
Børn og unge med svære psykiske lidelser skal henvises til videre udredning og be-
handling i børne- og ungdoms- psykiatrien. Det lettilgængelige tilbud får derfor
henvisningsret til børne- og ungdomspsykiatrien, ligesom der i dag er en aftalebase-
ret henvisningsret fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning til børne- og ungdoms-
psykiatrien. Det vil ikke kunne være et kriterium for henvisning fra det lettilgænge-
lige tilbud til børne- og ungdomspsykiatrien, at der foreligger en Pædagogisk-Psy-
kologisk Vurdering (PPV).
Børn og unge, der ikke opnår tilfredsstillende effekt af behandlingstilbuddet skal
viderehenvises til børne- og ungdomspsykiatrien mhp vurdering om der er brug for
behandling her.
Forslag til
ændring:
Paragraf/
tekst:
"Lovforslaget vil indebære, at regeringen vil skulle indgå en aftale med Kommu-
nernes Landsforening og Danske Regioner om fordeling af den økonomiske ramme
for de afsatte midler i 2024 og frem på baggrund af de nationale faglige rammer."
Side 7 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0063.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
Kommentar:
Den økonomiske ramme på ca 2,5 mio kr om året pr kommune i gennemsnit be-
2.januar 2024
grænser mulighederne i disse tilbud betragteligt. Hertil kommer, at det er overladt
til forhandlinger med KL og regionerne at forhandle om fordelingen. Det vil selvføl-
gelig være relevant, da det må forventes, at Københavns kommune vil have en
større opgave end Læsø.
Men hvorfor ikke allerede nu fastsætte det fra statens side? Og hvorfor ikke kræve
en vis størrelse, og inddele kommune-klynger ved mindre kommuner ligesom de
nye sundhedsklynger? Man overlader det til den enkelte kommune at vurdere, om
kommunen selv kan løfte opgaven.
Forslag til
ændring:
Paragraf/
tekst:
Side 5: Med lovforslaget foreslås også, at regionsrådet skal bidrage
med rådgivning, sparring og vejledning i relation til tilbuddet, idet
hospitalspsykiatrien i re- gionerne har kompetencer, der kan under-
støtte opbygningen af et lettilgæn- geligt tilbud af høj kvalitet.
Kommentar:
Det er et problem i, at regionerne i de nye tilbud alene er til sparring og rådgiv-
ning. Det er et problem, og tilbuddet kan risikere at ende i samme økonomiske pri-
oritering som andre typer indsatser, kommunerne pt skal tilbyde, da det er kom-
munerne der skal afholde alle udgifter til både dette tilbud samt de øvrige indsat-
ser.
Det bør derfor tilføjes, at det nye tilbud er forpligtet til at bruge vejledning fra
børne- og ungepsykiatrien og at det skal påses af regionerne, at dette krav over-
holdes
Forslag til
ændring:
Paragraf/
tekst:
Kommentar:
Forslag til
ændring:
Hvor kan der klages til, hvis det nye tilbud ikke fungerer eller hvis de laver fejl?
Side 8 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0064.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
Paragraf/
tekst:
Side 6 i bemærkningerne: Af bemærkningerne fremgår det også, at
den patientrettede forebyggelse skal omfatte indsatsen i forhold til
kronisk syge personer, hvorunder psykiske lidelser nævnes som ek-
sempel-
Side 1 i bemærkningerne:
2.januar 2024
Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre, at alle landets kommu-
ner etab- lerer et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, og at tilbuddet er af ens-
artet høj kvalitet.
Side 29: Formålet med behandlingen i tilbuddet er at løfte bar-
nets/den unges funkti- onsniveau i hverdagen, at forebygge fortsat
udvikling af psykisk mistrivsel og at reducere eller helt fjerne mistri-
vslen.
Kommentar:
Når psykisk lidelse stadig sættes sammen med kroniske lidelser,
understreger det den manglende forståelse for, at det tilbud netop
skal sikre at psykiske lidelser ikke bliver kroniske!
Kan det skrives bedre frem, at formålet er helbredelse? F.eks.
Forslag til
ændring:
Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre, at alle landets kommuner etablerer en
lettilgængelig behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på
psykisk lidelse, og at tilbuddet er af ensartet høj kvalitet, så man kan opnå en høj
helbredelsesprocent og dermed reel forebyggelse af psykisk sygdom.
Og på side 29: Formålet med behandlingen i tilbuddet er at helbrede barnet/den
unge for den psykiske lidelse, løfte barnets/den unges funktionsniveau i hverdagen,
at forebygge fortsat udvikling af psykisk mistrivsel.
Paragraf/
tekst:
I Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev af-
talepar- tierne også enige om, at det lettilgængelige tilbud skulle være
af ensartet høj kvalitet. Derfor finder Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet det nødvendigt, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler for tilbuddet. Med sundhedslovens § 118 b og den tilhørende
bekendtgørelse om kvalitetsstan- darder er der hjemmel til at fast-
sætte forpligtende anbefalinger og krav til kommunale sundhedsydel-
ser i form af kvalitetsstandarder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
vurderer det imidlertid ikke relevant, at der skal udar- bejdes kvali-
Side 9 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0065.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
tetsstandarder for det lettilgængelige tilbud, men vurderer det der-
imod mere relevant at fastsætte nærmere regler for tilbuddet i form af
en bekendtgørelse og en vejledning.
2.januar 2024
Kommentar:
Det er problematisk at det ikke findes relevant at fastsætte kvali-
tetsstandarder. Ville man have den samme holdning til infektions-
sygdomme eller kræftsygdomme?
Vi ønsker kvalitetsstandarder både for tidsfrister, indhold og ef-
fektmåling samt inddragelse af forældrene og børnene/de unge i
hele forløbet.
Forslag til
ændring:
Paragraf/
tekst:
Side 14 i bemærkningerne: Det er derfor en væsentlig forudsætning,
at der i tilbuddet er de fornødne kompetencer til at kunne vurdere, om
barnets eller den unge vil profitere af tilbuddets indsatser, eller om
barnet eller den unge skal hjælpes på anden vis.
Kommentar:
Netop dette tilsiger at der bør pålægges de ansatte en vis faglig-
hed samt sparring med børne- og ungdomspsykiatrien, så udvik-
lingsforstyrrelser ikke overses, og et barn/ung medudviklingsfor-
styrrelse når at udvikle følgesygdom grundet denne forseelse.
Forslag til
ændring:
Paragraf/
tekst:
Side 5: Endelig foreslås med lovforslaget at indsætte bemyndigelses-
bestemmelser i sundhedsloven, således at der kan fastsættes nærmere
regler for tilbuddet i en bekendtgørelse.
Kommentar:
Hvilke regler tænkes hermed på?
Hvornår kommer bekendtgørelsen? Så bliver den jo afgørende for
loven, eller hvor meget kan en bekendtgørelse gøre det mere bin-
dende end det er?
Forslag til
ændring:
Side 10 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0066.png
Notat
[email protected], [email protected],
[email protected]
Paragraf/
tekst:
Kommentar:
Hvis ikke vi kan få tidsfrister, vil det næstbedste være at alle der
henvender sig mhp at få en forsamtale registreres og data ind-
samles ift om disse kommer i trivsel. De børn der afvises eller vi-
siteres til noget andet, skal der ligeledes følges op på et år siden.
Husk samtykke.
Gerne anbefalinger om tidsfrister
Sundhedsdatastyrelsen der følger op med en rapport årligt på
hver kommune
Forslag til
ændring:
2.januar 2024
Vi vil meget gerne kontaktes mhp uddybning og ved spørgsmål, lige-
som vi håber at blive inddraget/hørt ved udarbejdelsen af bekendtgø-
relsen,
På vegne af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab,
Forperson Nina Tejs Jørring
Side 11 (11)
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0067.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
d. 2. januar 2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel
og symptomer på psykisk lidelse)
Selveje Danmark har modtaget udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og takker for
muligheden for at afgive høringssvar.
Selveje Danmark støtter op om behovet for at sikre, at alle børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse kan få en lettilgængelig udredning og behandling af ensartet og høj
kvalitet, ligesom Selveje Danmark synes det er positivt, at tilbuddet skal understøtte en koordineret,
helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og fagområder.
Selveje Danmark ser flere positive elementer i lovforslaget, men har dog også en række
opmærksomheds- og kritikpunkter, som udfoldes i det følgende.
Krav til tidsfrister
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det lettilgængelige tilbud skal fungere som den
primære indgang i kommunerne til udredning og lettere behandling af psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse hos børn og unge.
Lovbemærkningerne beskriver desuden, at det er en forudsætning, at der i tilbuddet er fokus på
relativt korte ventetider og på hurtig afklaring af barnets eller den unges vanskeligheder eller behov.
Selveje Danmark mener, at det er essentielt, at der fastsættes krav til tidsfrister for, hvornår et barn
eller en ung kan forvente en afklaring af deres vanskeligheder eller behov. Det skal ses i
sammenhæng med retssikkerhedslovens § 3, som fastsætter, at spørgsmål om hjælp skal behandles
så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Selveje Danmark er bekymret for, at tilbuddet kan blive en flaskehals, hvor barnet eller den unge
risikerer at vente endnu længere, inden de får den rette hjælp, såfremt der skal iværksættes anden
relevant hjælp på tværs af ressortområder.
1
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0068.png
Selveje Danmark anbefaler:
-
-
At der stilles krav til tidsfrister for ventetider på afklaring af barnets eller den unges
vanskeligheder eller behov.
At det fremgår tydeligt på kommunernes hjemmeside, hvilke ventetider barnet, den unge og
familien kan forvente, når man henvender sig til tilbuddet.
Smidig indgang for alle børn og unge
Det fremgår af den faglige ramme for behandlingstilbuddet, at børn og unge i psykisk mistrivsel og
med symptomer på psykisk lidelse skal have let og lige adgang til tilbuddet.
Selveje Danmark mener, at der bør være en særlig opmærksomhed på, at der også er en smidig
adgang til tilbuddet for de børn og unge, der allerede er visiteret til indsatser hjemlet i anden
lovgivning, herunder barnets lov og folkeskoleloven. Det kan fx være et barn eller en ung anbragt på
et børne- og ungehjem eller i en plejefamilie.
Selveje Danmark anbefaler:
-
At den kommende vejledning har et særskilt fokus på børn og unge, der allerede har
igangværende indsatser efter anden lovgivning.
Evaluering og data
Jf. lovbemærkningerne er der en forventning om, at lovforslaget på sigt vil få positive
samfundsøkonomiske konsekvenser. Selveje Danmark ser et stort potentiale for at opbygge et stærkt
vidensgrundlag for effekten af behandlingsindsatserne, men det kræver, at
Selveje Danmark anbefaler:
-
At man indsamler data på systematisk vis, således at man kan trække data på tværs af
behandlingstilbuddene og på den måde få et retvisende billede af de nationale
implementeringskonsekvenser af en tidlig, forebyggende indsats.
Selveje Danmark står naturligvis til rådighed for uddybning af nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Laura Pari
Politisk konsulent, Selveje Danmark
2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0069.png
2. januar 2024
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Skolelederforeningen vil indledningsvist takke for muligheden for at afgive
høringssvar vedr. etablering af et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Vi bakker op om, at der etableres et tilbud med mulighed for at børn og unge i
psykisk mistrivsel kan få hurtig og rettidig hjælp.
Vi er dog bekymrede for en række elementer, der vedrører tilbuddets indhold,
organisering og økonomi:
Et individrettet og sundhedsfagligt fokus
Tilbuddet beskrives som et sundhedsfagligt tilbud, og vi er bekymrede for at børn
og unge alene symptombehandles, når de sundhedsfaglige terminologier i højere
grad flytter ind i den pædagogiske kontekst og bidrager til at sygeliggøre børn. Den
individrettede behandling skal understøtte børn i deres kontekster, hvis den ikke
alene skal blive symptombehandling.
Behandling adskilt fra børn og unges kontekster
Vi ser gerne, at behandlingstilbuddet defineres som et initiativ, der går på to ben,
og således består af både en behandlingsdel og indsatser i børn og unges kontekster
(skole, fritid og familie). Hvis der som beskrevet i bemærkningerne, skal sikres
sammenhængende og koordinerede indsatser for børn og unge, bliver det vigtigt, at
indsatser i skole, fritid og i familien ikke bliver et appendix til behandlingen, men
opleves som en integreret del af det samlede tilbud.
Økonomi
Vi er desuden stærkt bekymrede for yderligere opgaveglidning og manglende
økonomi til at løfte opgaven med det de indsatser, som i tæt koordinering med
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · [email protected]
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0070.png
behandlingsindsatsen, skal iværksættes i skole- og fritidsdel. Der er ikke afsat
særskilt økonomi hertil, idet udgifterne til ”anden
relevant hjælp, som tilbydes efter
lovforslagets § 126a, stk. 1, 2. pkt., afholdes efter bestemmelserne vedrørende betaling
i den relevante lovgivning”.
Det må forventes, at skolerne får en ekstra opgave, som kommer til at presse
skolernes økonomi yderligere. Der vil i forlængelse af etablering af
behandlingstilbuddet fx være behov for ekstra ressourcer til skoleledelse i forhold
til koordinering og mødeafholdelse, udgifter til de vejledere på skolerne, som skal
understøtte lærernes og pædagogernes arbejde, samt ressourcer til styrket
forældresamarbejde om børn og unges mistrivsel.
Den negative spiral
Slutteligt er vi bekymrende for, om det nye tilbud kan være en katalysator for det,
vi med børne-
og undervisningsministerens ord kalder ”den negative spiral”, dvs. at
tilbuddet bidrager til øget segregering, hvilket udhuler skolernes og
fritidsinstitutionernes økonomi yderligere, og det bliver vanskeligere at løfte
opgaverne med børn og unge i mistrivsel.
Evaluering af tilbuddet
Vi bifalder, at der i bestemmelserne er fleksibilitet til tilpasninger i takt med
erfaringsopsamling og evalueringer. Vi opfordrer til, at man i evalueringer
undersøger, hvorvidt vi blot forskubber problematikker eller om vi reelt lykkes
bedre med alle børn og unge. Det handler bl.a. om
•
•
I hvilken grad henholdsvis det enkelte barn og fællesskabet profiterer af ind-
satserne?
Hvad der sker med PPRs ressourcefordeling mellem det forebyggende ar-
bejde ude på skolerne og det individrettede fokus på enkeltbørn uden for
børn og unges kontekster?
Hvorvidt tilbuddet bidrager til øget segregering og hvilke konsekvenser til-
buddet får for skolernes økonomi?
•
Med venlig hilsen
Claus Hjortdal
Formand
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0071.png
2. januar 2024
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til lovforslag
om ændring af sundhedsloven (etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse). Lovforslaget beskrives som en opfølgning på aftale
om 10-årsplan for psykiatrien.
Overordnet vurderer Børne- og Kulturchefforeningen, at de faglige rammer, som lovforslaget tager
udgangspunkt i, grundlæggende er et godt afsæt for den nye opgave. De faglige rammer for den
kommunale indsats er ambitiøse og med en forholdsvis stor detaljeringsgrad i både struktur og
arbejdsmetode.
Vi vil i kommunerne gerne lykkes med at indfri forventningerne i lovforslaget. For at vi kan lykkes, mener
Børne- og Kulturchefforeningen, at det er helt afgørende, at der også tilføres de nødvendige økonomiske
ressourcer til opgaveløsningen. Børne- og Kulturchefforeningen vil derfor understrege vigtigheden af, at der
sikres rette balance mellem lovforslagets faglige ramme og de økonomiske ressourcer.
Børne- og Kulturchefforeningen finder det bekymrende, at lovforslaget udelukkende har et individfokus.
Det er ikke et tilstrækkeligt modsvar til den samfundstendens, der er, med stigende mistrivsel hos børn og
unge. Den psykologisering og fokusering på ”ny udsathed”,
som er fremherskende for tiden, bør som
minimum følges af generelle og effektive forebyggende indsatser. Når det ikke sker, ser Børne- og
Kulturchefforeningen, at der er stor risiko for, at kommunerne med den nye lov vil blive mødt med meget
store forventninger og krav fra både forældre, børn og unge og fagfolk om individuel behandling af
symptomer på generelle livsbetingelser.
At opgaven placeres i kommunerne med den baggrund, at kommunerne har den største mulighed for at
skabe helhedsløsninger til både det almene område og øvrige indsatser i kommunen, er Børne- og
Kulturchefforeningen enige i. Børne- og Kulturchefforeningen havde dog allerhelst set, at lovgivningen
havde været i sammenhæng med barnets lov, men er også opmærksom på, at det giver mening af etablere
det i sammenhæng med de øvrige aftaler på psykiatriområdet i sundhedsloven. Dette skal ses i lyset af, at
der i tilbuddet bliver behov for et forpligtende og løbende samarbejde med psykiatrien, for at sikre de rette
opgaver løses det rette sted. Det er således vigtigt at fastholde, at psykiatrien stadig har udrednings- og
behandlingsopgaven i forhold til at diagnosticere og behandlingen af børn og unge med psykiske lidelser.
Børne- og Kulturchefforeningen er tilfreds med, at man ikke forventer, at der skal udarbejdes
kvalitetsstandarder lig dem, der er på det øvrige sundhedsområde. Det er således positivt, at man i stedet
vurderer det relevant at fastsætte nærmere regler for tilbuddet i form af bekendtgørelse og vejledning.
Hvilket konkret betyder, at arbejdsformen og styringen af indsatsen vil være mere lig den måde, der
arbejdes på i de øvrige tilbud og indsatser i kommunerne
Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0072.png
At den nye sundhedsfaglige opgave har fokus på tværsektoriel og tværfaglig sammenhæng, vurderer
Børne- og Kulturchefforeningen er en styrkelse af opgaven, ligesom det sikrer, at opgaven løses i den
sammenhæng, det etableres i. Det er rigtigt positivt, at den enkelte kommune har mulighed for at placere
tilbuddet der, hvor det giver bedst sammenhæng i den enkelte kommune. Børne- og Kulturchefforeningen
er tilfreds med, at både loven og de faglige rammer beskrives ud fra dette.
Det fremgår af lovforslaget, at indsatsen skal fungere som den primære indgang i kommunerne til
udredning og lettere behandling af psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse hos børn og unge.
Børne- og Kulturchefforeningen har en meget stor bekymring i forhold til både den brede målgruppe og
forventningen om, at der skal være en let adgang til indsatsen, at det med tiden kan medføre et stort pres
på tilbuddet og dermed venteliste. Derfor er Børne- og Kulturchefforeningen også enige i, at det er vigtigt
med en screening eller en særlig indsats i udredningen, så alle ikke skal have en behandling i den nye
indsats, samt at tilbuddet følges tæt nationalt både i forhold til resultater, men også i forhold til pres og
venteliste.
Der pointeres i udkastet, at visitationen til anden relevant hjælp efter sundhedsloven og anden relevant
lovgivning ikke vil finde sted i det lettilgængelige tilbud, men derimod fortsat vil finde sted hos den relevante
myndighed, som det enkelte barn/ung hjælpes videre til. Det er BKF helt enige i, da det vil kræve en helt
anden arbejdsgang, tid og kompetence ind i visitationen, og dermed også en vigtig opmærksomhed.
I de nationale faglige rammer og i bekendtgørelsen udfoldes, hvilke faggrupper og kompetencer det vil
være hensigtsmæssigt at have i indsatsen. Det beskrives her, at screening og behandling i det indsatsen
primært bør varetages af autoriserede psykologer eller psykologer på vej mod autorisation. Børne- og
Kulturchefforeningen er positive overfor, at der også peges på at andre faggrupper som eks. sygeplejersker,
socialrådgivere eller pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring med at arbejde terapeutisk kan
gennemføre screening og behandling i tilbuddet efter en konkret vurdering af kompetencer og erfaring og
med kontinuerlig adgang til psykologfaglig sparring. I kommunerne er der således ansat personale i
behandlingsindsatserne, som er i stand til at håndtere svære og komplekse behandlingsopgaver.
En anden grund til vigtigheden, af at andre faggrupper med erfaringer tænkes ind, er, at flere kommuner i
dag har vanskeligheder med at rekruttere psykologer og særlig psykologer med autorisation. Derfor er det
også af stor betydning, at kommunerne kan agere også i de situationer, hvor der er ledige
psykologstillinger.
Det fremgår af lovforslaget, at tilbuddet skal kunne levere data, som kan give oplysninger om virksomheden
til de centrale sundhedsmyndigheder jf. sundhedsloven § 195 stk. 3. Det betyder, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger til kliniske
kvalitetsdatabaser. Børne- og Kulturchefforeningen gør opmærksom på, at det bliver vigtigt, at
kommunerne sikres de nødvendige værktøjer mv. til at kunne levere den data, der er behov for. Herunder,
at det bliver en data, som så vidt muligt kan indhentes eller indbygges i allerede tilgængelige databaser.
Børne- og Kulturchefforeningen er usikre på, om der er klarhed over, om det er Social- og Boligstyrelsen
eller Sundhedsstyrelsen, som er relevant statslige styrelse ift. det nye tilbud. I forlængelse af dette også
efter hvilken lovgivning, der journaliseres, og om det sker, efter fx sundhedsjournaler m.v. er på plads
Børne- og Kulturchefforeningen synes, det er godt og vigtigt, at der konkret er indskrevet, at den regionale
børne- og ungepsykiatri skal stå til rådighed med faglig rådgivning om konkrete behandlingsforløb, når det
efterspørges fra det lettilgængelig tilbud. Børne- og Kulturchefforeningen kan dog have en bekymring i
Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 2 af 3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0073.png
forhold til om det i praksis vil være muligt, og om der er ressourcer til dette i psykiatrien, da kommunerne
allerede i dag oplever, at det kan være en udfordring for psykiatrien i den allerede bestående ramme.
Der lægges op til, at det lettilgængelige tilbud får henvisningsret fra PPR (pædagogisk-psykologisk
rådgivning) til psykiatrien. Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at netop denne del bliver vigtig og
afgørende for at sikre, at tilbuddet har den rette målgruppe og ikke sander til med opgaver, der hører til i
psykiatrien.
Børne- og Kulturchefforeningen har en stor bekymring i forhold til den befordringsudgift, der foreslås lagt
ind over tilbuddet, idet det forventes at kunne blive en større merudgift. I dag er der i udgangspunkt ikke
befordringstilbud eller befordringstilskud inde over de øvrige behandlingsindsatser i kommunen, med
mindre myndighed har været inde og bevilge dette, som en del af indsatsen. Det kan derfor få en
afsmitning til de øvrige indsatser og dermed skabe nye ønsker, som har en økonomisk negativ konsekvens
for kommunerne både i forhold til det nye tilbud, og det der kan følge med.
Børne- og Kulturchefforeningen er tilfreds med, at man anerkender, at det kan tage tid at etablere det nye
tilbud, ligesom der gøres opmærksom på, at der kan være kommuner, der har en størrelse, hvor det kan
være svært at etablere tilbuddet alene og med den økonomiske ramme, der er givet den enkelte kommune.
Det vil tage tid både at vurdere og udvikle et sådant samarbejde. Det er derfor også yderst vigtigt, at fx
Folketingets medlemmer afstemmer forventningerne til, hvor hurtigt kommunerne kan være klar og ikke
mindst den rekrutteringsmæssige udfordring, som også er forskellig rundt i Danmark.
Slutteligt vil Børne- og Kulturchefforeningen anerkende, at der trods den meget brede
målgruppebeskrivelse er givet frihed til, hvordan kommunerne bedst organiseres. Samtidig vil vi gerne
fastholde en meget stor bekymring for, om der tilføres tilstrækkeligt med ressourcer til opgaveløsningen.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Helle Støve
Direktør for Børn og Unge, Holstebro Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk
Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 3 af 3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0074.png
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att.
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse)
Bedre Psykiatri takker for muligheden for at bidrage til høringen og har følgende bemærkninger.
Overordnet set bakker Bedre Psykiatri op om at sikre og forpligte, at alle landets kommuner
etablerer et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på
psykisk lidelse, og at tilbuddet er af ensartet høj kvalitet. Bedre Psykiatri er enig i, at et
lettilgængeligt tilbud i kommunerne skal sikre, at børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse hurtigt får mulighed for udredning og lettere behandling uden for
børne- og ungdomspsykiatrien. Tilbuddet skal således styrke den tidlige indsats, så børn og
unge i målgruppen for tilbuddet får den rette hjælp, inden de får så svære psykiske lidelser, at
der er behov for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Bedre Psykiatri noterer sig i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, at det er en
forudsætning, at børn, unge og deres forældre kan henvende sig uden henvisning, samt at der
i tilbuddet er fokus på relativt korte ventetider og på hurtig afklaring af barnets eller den unges
vanskeligheder og behov. Bedre Psykiatri noterer sig i relation til bemærkningen om
’relativt
korte ventetider
og på hurtig afklaring’,
at
specifikke forpligtende tidsfrister/garantier for, hvornår
udredning og behandling i det lettilgængelige tilbud skal forestå, ikke står beskrevet i
lovforslaget. Bedre Psykiatri noterer sig ligeledes i lovforslaget at
”idet
der er tale om en
kommunal sundhedsydelse, jf. sundhedslovens afsnit IX, er der ikke tale om en sygehusydelse, og
det lettilgængelige tilbud er dermed ikke omfattet af rettighedskataloget i sundhedslovens afsnit
VI om sygehusydelser. Det betyder bl.a., at barnet eller den unge ikke har ret til udredning inden for
1 måned efter henvisning, jf. sundhedslovens § 82 b”.
For Bedre Psykiatri er ovenforstående forhold
yderst problematisk. For Bedre Psykiatri er det afgørende, at der både er angivet forpligtende
tidsfrister i forbindelse med for-samtale, udredning og behandling i det lettilgængelige tilbud.
Og i det tilfælde rettigheden for tidsfrister ikke kan overholdes, skal barnet, den unge og familien
informeres om muligheder for at benytte andre relevante tilbud herunder kommunens tilbud,
privatpraktiserende psykolog eller psykiater mv.
Bedre Psykiatri vurderer, at tidsfrister som minimum bør flugte med fx Servicelovens § 101 vedr.
social behandling til personer med et stofmisbrug der sikrer, at tilbuddet skal iværksættes
senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Desuden bør der netop tages afsæt i
Sundhedslovens bestemmelser for udrednings- og behandlingsret. Det er problematisk, at der
ikke er tidsfrister for, hvor længe familierne skal vente på tilbuddet, da intentionen med tilbuddet
er, at det skal være lettilgængeligt og forebygge at børn og unge med psykisk mistrivsel udvikler
alvorligere sygdom på grund af et behov, der ikke bliver mødt i tide.
I tillæg fremgår det således af
Sundhedsstyrelsens Faglige Oplæg til en 10årsplan, 2022
at
mange forældre, børn og unge oplever, at vejen til hjælp er lang og svær med lang ventetid og
flere henvisninger mellem skole, kommune, praktiserende læge og børne- og ungdomspsykiatri
før der bliver foretaget en grundig faglig vurdering eller udredning af problemerne (side 109-
110). Der er flere forskellige grunde til, at mange oplever, at vejen til hjælp er kompliceret og
svær. Udfordringerne er bl.a. at der ikke findes en let og tydelig adgang til tilbuddene, og det er
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0075.png
svært for familier, børn, unge og fagprofessionelle på fx skoler mv., at få adgang på til rette
tilbud på rette tid.
(…).
Der er også forskellig praksis for, hvornår en indsats iværksættes. I nogle
kommuner, skal der fx foreligge en vurdering fra PPR, som der kan være lange ventetider på,
før der kan henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, mens dette ikke er tilfældet andre steder.
Ligeledes er der på tværs af kommuner stor variation ift., om der også skal foreligge en
psykiatrisk diagnose, før en eventuel støtteforanstaltning i skoleregi kan tilbydes (side 110).
Samlet set indikerer forholdene iflg. Sundhedsstyrelsen, at der er behov for klare og tydelige
tidsangivet rettigheder for rettidig hjælp og støtte til familierne. Bedre Psykiatri mener, at disse
tydelige rammer mangler i lovforslaget, men hilser tilbuddet velkommen som et nødvendigt
tiltag for at sikre familierne bedre vilkår.
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
Bedre Psykiatri henholder sig i øvrigt til høringssvar fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab og
Børnerådet.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0076.png
Høringssvar angående udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven ”Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse”.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Selskabet vil gerne anerkende regeringens vilje til at gøre noget ved området. Der er et stort behov
for hjælp, herunder forebyggende og tidlige tiltag til børn, der ikke trives. Selskabet har følgende
kommentarer;
Sprogbruget i lovforslaget afspejler en sygdomsforståelse fx bruges udredning og behandling, og
der står, at ’det lettilgængelige tilbud vil indeholde en overvejende sundhedsfaglig
behandlingsindsats’. Det er uklart, hvad indsatsen skal bestå af. Hvad menes der med ”udredning og
behandling” og hvilke ”evidensbaserede metoder” skal anvendes? Det er bekymrende, hvis
tilbuddet baseres på en forståelse, herunder en sygdomsforståelse, der placerer ”problemet” i det
enkelte barn, og hvor psykisk mistrivsel eller psykisk lidelse forfejlet defineres som medfødt,
genetisk, eller resultat af kemiske ubalancer.
Vi mener, at der er brug for noget helt andet: Indsatser med fokus på at lidelse og mistrivsel opstår i
sociale samspil og er resultat af svære livsomstændigheder. Løsningerne må derfor have fokus på, at
det ikke er barnet, der er noget galt med, som må ændres eller ændre sig, men hvad der er sket med
barnet (se fx The Power Threat Meaning Framework
1
). Derfor er der behov for tilgange med fokus
på barnets perspektiv, og samspillet med de relationer og kontekster barnet befinder sig i (fx åben
dialog
2
).
Lovforslaget siger at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, i samarbejde med Børne- og
Undervisningsministeriet og Social- og Boligministeriet, kan beslutte, hvad kommunerne skal gøre,
og hvordan de skal arbejde ved fx at diktere bestemte manualbaserede programmer. Det er
problematisk, da regionerne ofte trækker på en biomedicinsk forståelsesramme. Det på trods af at
WHO
3
anbefaler, at indsatser baseres på en anden forståelse af, hvad der ligger til grund for
mistrivsel og psykisk lidelse med fokus på de sociale og miljømæssige faktorer, der kan påvirke
menneskers psykiske trivsel. Dette taler for et behov for at tilbuddet forankres i sociale indsatser ift.
børn, unge og deres familier.
Johnstone, L. & Boyle, M. with Cromby, J., Dillon, J., Harper, D., Kinderman, P., Longden, E.,
Pilgrim, D. & Read, J. (2018). The Power Threat Meaning Framework: Towards the
identification of patterns in emotional distress, unusual experiences and troubled or troubling
behaviour, as an alternative to functional psychiatric diagnosis. Leicester: British Psychological
Society;
https://explore.bps.org.uk/binary/bpsworks/7d7545e5ac7f21d8/1c428eaa584fe1261a7411986
e4d5914ea6c28b484cf6d63cce99ef44e94d586/inf299b_2018.pdf
2
Seikkula, J. & Arnkil, T. E. 2014: Åben Dialog i Relationel Praksis. København: Akademisk
Forlag.
3
. Mental health, human rights and legislation: guidance and practice. Geneva: World Health
Organization and the United Nations (represented by the Office of the United Nations High
Commissioner for Human Rights); 2023. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.;
https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/373126/9789240080737-eng.pdf?sequence=1
1
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0077.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/02822-2
3. JANUAR 2024
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ETABLERING AF ET LETTILGÆNGELIGT KOMMUNALT
BEHANDLINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED
PSYKISK MISTRIVSEL
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 29. november 2023
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Etablering af et lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn
og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse).
FN’s børnekonventions artikel 24 og handicapkonventions artikel 25
bestemmer, at børn med handicap har ret til at nyde den højest
opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap.
Instituttet anser det derfor for positivt, at der vil blive etableret et
lettilgængeligt behandlingstilbud i alle kommuner til børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Omfanget af børn og unge med psykiske lidelser og kontakt til
psykiatrien er steget markant i de seneste år.
1
For mange mennesker er
det imidlertid vanskeligt at få adgang til hjælp, støtte og behandling.
Den stigende ventetid kan resultere i, at tilstanden for personer med
psykiske lidelser forværres.
2
Lovforslaget vil pålægge kommunerne at etablere et behandlingstilbud
til børn og unge med psykisk mistrivsel. Tilbuddet vil supplere de tilbud,
Sundhedsstyrelsen, Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental
sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser,
januar 2022, side 52-53.
2
Sundhedsstyrelsen, Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental
sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser,
januar 2022, side 108-112.
1
1/2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0078.png
der allerede findes, navnlig den specialpædagogiske bistand i
folkeskolen (folkeskoleloven), den forebyggende kommunale støtte
(barnets lovs §§ 28-31), den kommunale støtte til udsatte børn og unge
(barnets lovs § 32) og den regionale børne- og ungdomspsykiatri
(sundhedsloven og psykiatriloven).
Målgruppen for tilbuddet vil være børn og unge med psykisk mistrivsel
eller symptomer på psykisk lidelse, som har behov for en uddybende
vurdering og indsats. Tilbuddet vil være placeret mellem den tidlige
indsats i nærmiljøet på den ene side og udredning, diagnostik og
behandling i børne- og ungdomspsykiatrien på den anden side.
3
Det lettilgængelige tilbud vil have en målgruppe, som i et vist omfang
vil overlappe med eksisterende tilbudsmålgrupper. Nogle børn og unge
ville kunne have gavn af anden hjælp og støtte parallelt med det
lettilgængelige tilbuds indsats.
Det kan blive vanskeligt for borgerne at overskue, hvilket tilbud de skal
henvende sig til. Det må aldrig blive borgernes ansvar at afklare. Det er
efter instituttets opfattelse væsentligt, at der er fokus på samspillet
med eksisterende tilbud.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet evaluerer det lettilgængelige behandlingstilbud
efter 3-5 år for at vurdere, at det lever op til sit formål, herunder
om det er lykkedes kommunerne at sikre kendskab til tilbuddet
hos målgruppen.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023-4788.
Med venlig hilsen
Peter Kristian Hjaltason
SPECIALKONSULENT
Sundhedsstyrelsen, Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud
til børn og unge i psykisk mistrivsel, november 2023, side 12-14.
3
2/2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0079.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
03.01.2024
J.nr. 3.4.4/amc
Indtil kommunalt tilbud til børn og unge i mistrivsel står klar, skal
de sikres hurtig hjælp andre steder.
Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på
psykisk lidelse)
Aftalen om en 10-års plan for psykiatrien indeholder en etablering af et lettilgængeligt tilbud i
kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Dermed indføres
der nye ensartede gratis tilbud i alle kommuner for børn og unge. Formålet er at gøre det lettere og
hurtigere for børn og unge at blive udredt og behandlet for psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse.
Børnerådet hilser indførslen af de kommunale tilbud velkommen, fordi der utvivlsomt er et behov hos
børn og unge for et lokalt og lettilgængeligt tilbud. Dog er der i overgangsperioden, indtil tilbuddene står
klar, behov for et øget fokus på målgruppen, som allerede nu har et behov. Det behov skal dækkes også i
overgangsperioden, indtil tilbuddene forventes at stå klar i 2026.
Børnerådet håber, at indførelsen af dette tilbud kan nedbringe forvirringen om, hvor børn og unge samt
deres forældre skal rette henvendelse, når de er i mistrivsel. Børn og unge skal vide, hvor de skal gå hen
og få hjælp i så alvorlig en sitaution.
Potentialet for at kunne forebygge alvorlig mistrivsel og svær psykisk lidelse er ganske stor, hvis børn og
unge med forslaget kan få et lokalt tilbud, som hurtigt kan sætte ind og yde hjælp og behandling. Men det
er også nødvendigt, at sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andre fagpersoner er klædt på til at
opdage mistrivslen og har viden om, hvordan de skal handle på den i samarbejde med barnet og dets
familie. Hvis normalområdet, som skolerne tilhører, kan lykkes med at blive den første og hurtige indgang
til det lettilgængelige tilbud, således at normal- og specialområdet rykker tættere på hinanden, er der
både skabt grobund for et frugtbart samarbejde, men også for, at børn og unge kan opleve en
normalisering af det, de oplever og går igennem. Det kan på sigt skabe et fundament for bedring i trivslen
for børn og unge generelt. Derudover kan det bidrage til, at børn og unge kan fastholde det liv,
skoletilbud og sociale netværk, som de ønsker og har behov for. Det, håber vi, bliver effekten af
indførelsen af det kommunale lettilgængelige tilbud, hvis de øvrige resortområders roller overvejes og
tilpasses inden etableringen.
Derudover er vi tilfredse med, at tilbuddet forankres i sundhedsloven som en sundhedsydelse, og at der i
den kommende bekendtgørelse og i de nationale faglige rammer udfoldes, at der skal være høj faglig
ekspertise til stede i tilbuddet.
1
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0080.png
Børnerådet ser overordnet positivt på forslaget, men mener også, der skal være opmærksomhed
på delelementer i forslaget. Selvom fagligheden er på plads, er det også helt afgørende, at hvert
enkelt af de kommunale lettilgængelige tilbud lever op til følgende:
Der skal være minimal ventetid på hjælp
Børnene og de unge skal opleve, at det kommunale tilbud reelt kommer i rette tid uden ventetider, da
ventetid uden behandling oftest forværrer barnets tilstand og kan føre til yderligere komplikationer af de
forhold, som er årsag til, at barnet har behov for hjælp. Der kan være tale om, at barnet har behov for
behandling inden for dage eller uger, og det skal tilbuddet kunne opfylde. Derfor bør der i forslaget
indføres en tydelig frist, for på den måde at forpligte kommunerne til at hjælpe, når behovet er der, og
for at forebygge at der opstår regionale forskelle på, hvornår et barn kan få hjælp. Fristen skal angive,
hvornår kommunerne senest skal have sørget for, at barnet er i behandling. Der er flere erfaringer, der
viser, at frister i både det kommunale og regionale virker.
Vi anbefaler, at der indføres en kort frist for kommunen på dage eller få uger, så ventetiden holdes på det
mindst mulige, og så børn og unge reelt oplever, at de hurtigere får hjælp.
Tilgængelighed er afgørende
Synlighed bliver helt afgørende for tilbuddene. Det er nødvendigt med oplysning, så børn og unge, deres
forældre samt fagpersonale på skoler og uddannelser får kendskab til tilbuddet og dermed kan opsøge
hjælp. Det stiller krav til, at kommunerne prioriterer kampagner og oplyser om tilbuddet. For at skabe
reel tilgængelighed kræver det, at normalområdet i form af skoler og uddannelsessteder får viden om
tilbuddet og hjælper til med at få kontakt til tilbuddet. For det er i normalområdet og i familien,
mistrivslen først viser sig.
Samspil og koordinering på regionalt og kommunalt plan
Der er i forslaget lagt op til, at ansatte i det lettilgængelige tilbud skal inddrage ”de relevante enheder” og
sende barnet eller den unge videre hertil med henblik på videre vurdering og evt. iværksættelse af en
indsats m.v. hos de øvrige relevante enheder i kommunen. Kommunerne skal sikre, at et barn eller en
ung, der er i målgruppen for det lettilgængelige tilbud, men som parallelt med tilbuddets
behandlingsindsats vurderes at kunne have gavn af øvrig hjælp eller støtte, hjælpes videre til yderligere
vurdering heraf i andet regi. Børnerådet er tilfreds med, at dette bliver en ”skal”-opgave, da det er vores
erfaring, at det i forbindelse med overgange er helt afgørende, at netop én myndighed har ansvaret og
også løfter det, så barn eller forældre ikke står med det. Vi mener, at koordinering mellem lettilgængeligt
tilbud og fx socialforvaltningen skal prioriteres i kommunerne, så koordineringen reelt kan foregå smidigt
og uden gene for barnet.
Af de nationale faglige rammer for tilbuddet fremgår, at medarbejdere i tilbuddet koordinerer og sikrer
sammenhæng for barnet eller den unge, herunder koordinerer med eventuelle parallelle indsatser i fx
skolen eller barnets familie, hvis det er relevant og familiens ønske. Børnerådet mener, at det som
udgangspunkt
altid
vil være relevant at koordinere med skolen, særligt omkring hvordan barnet kan
hjælpes til at fastholde skolegangen og det sociale netværk i skolen, så skolefravær undgås. Derfor bør
det tilføjes i rammerne, at udgangspunktet er, at det er relevant at koordinere med skolen, og at
hensynet til barnets bedste altid skal overvejes i den forbindelse. Det kan ikke understreges nok, hvor
vigtigt det er at tænke
forløbet op til
barnets kontakt med det lettilgængelige tilbud ind. Altså tiden på
skolen og i familien, hvor der oftest er tegn på mistrivsel længe før, barnet kommet i kontakt med
”systemet”. Vi skal ikke sidde og vente på, at de her børn og unge får det rigtig dårligt, men derimod gribe
ind i tide og hjælpe dem, før de udvikler lidelser, der kræver kontakt med det psykiatriske system.
2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0081.png
Kommunerne besidder både viden om og mulighed for at opdage og hjælpe på et tidligere
tidspunkt, og det skal tænkes ind i udformningen af de lettilgængelige tilbud.
At screene og videresende til andre myndigheder kræver både kompetencer i form af faglig viden samt
tydelige kriterier for, hvornår et barn eller en ung skal sendes videre. I bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at selve visiteringen til andet tilbud ikke vil finde sted i det lettilgængelige tilbud, men derimod
fortsat vil finde sted hos den relevante myndighed, som det enkelte barn eller den unge hjælpes videre
til, og som medarbejderne i det lettilgængelige tilbud skal have en velkoordineret kontakt med. Det er
bydende nødvendigt, at selvom medarbejderne i det lettilgængelige tilbud ikke må vurdere og
iværksætte anden relevant hjælp, så skal kommunen sikre, at medarbejderne besidder den faglige viden
om, hvornår det lettilgængelige tilbud ikke er det rette tilbud, så screening og videresendelse sker på et
oplyst grundlag. Børnerådet anbefaler derfor, at kommunerne skal sikre, at den faglige viden også om
øvrige tilbud er til stede i det lettilgængelige tilbud.
Økonomi og serviceniveau må ikke spænde ben for hurtig, kvalifceret og ensartet hjælp
I en tid, hvor kommunernes økonomi er presset, er det utroligt vigtigt, at det påtænkte høje niveau af det
lettilgængelige tilbud ikke kan nedjusteres til gene for de børn og unge, som har så stort behov for hjælp.
Børn og unge i målgruppen for det lettilgængelige tilbud har enten svære udfordringer eller kan imødese
sådanne, hvis de ikke hjælpes i tide.
Børnerådet opfordrer derfor til, at der indføres mulighed for børn og unge til at klage, hvis kommunerne
ikke lever op til kravene i lovgivningen om hurtig, ensartet hjælp. Børnene skal opleve, at de lettere og
hurtigere får hjælp end på nuværende tidspunkt.
Evaluering og opfølgning
Børnerådet ser frem til at følge udmøntningen af forslaget, herunder særligt hvorledes skolerne kan
tænkes ind og få en aktiv rolle i den hurtige opsporing og adgang til tilbuddet. Derudover vil vi opfordre
til, at de på side 19 nævnte erfaringer og evalueringer offentliggøres, så der kan justeres på ordningen om
nødvendigt.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson
Maja Olesen
Sekretariatschef
3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0082.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Den 3. januar 2024
Høring af lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering
af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar
på lovforslaget om ændring af sundhedsloven (etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse).
Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med Fagligt Selskab for
Psykiatriske Sygeplejersker og Fagligt Selskab for
Sundhedsplejersker.
Generelle bemærkninger
DSR ser overordnet positivt på udkastet til ændring af
sundhedsloven. Det er vigtigt at børn og unge for den rette hjælp,
hurtigst muligt.
Det er godt, at det bliver forpligtende for kommunerne at tilbyde
hjælp, og at det sikres at tilbuddene vil være ensartede og af høj
kvalitet. I dag er der meget stor variation i hvad kommunerne kan
tilbyde.
Hvordan det rent økonomisk skal hænge sammen for kommunerne,
er dog ikke beskrevet. Samtidig kan man være bekymret for, at der
fortsat vil være en variation mellem typen af tilbud kommunerne vil
have.
Det havde også været fordelagtigt hvis man havde tydeliggjort
sammenhængen mellem sundhedsområdet, skolen og socialområdet.
Der er brug for fokus på det tværsektorielle indsats og tværfaglige
sammenhæng. Derudover ville det også være fordelagtigt hvis man
tænkte i flere indgange for borgeren.
Tekstnære bemærkninger
’Endelig følger efter barnets lov § 2, stk. 3, at det er et
grundlæggende princip for den hjælp og støtte, som gives efter
barnets lov, at indsatsen skal være sammenhængende og skal
sættes i værk så tidligt som muligt.’
(side 9, midtfor)
Side 1 af 2
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
[email protected]
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0083.png
I ovenstående afsnit, har vi følgende bemærkninger:
’Så tidligt som muligt’, bør præciseres. Her er der risiko for, at man
med henvisning til det kommunale selvstyre, vil have forskellige
fortolkninger af begrebet. Konsekvensen risikerer at blive, at man ikke
kan sammenligne tilbud på landsplan, og finde frem til hvad der
fungerer godt og hvorfor, da tidspunktet for igangsættelsen af en
indsats, kan have en stor indvirkning på hvor succesfuldt det er.
Samtidig går det også udover den enkelte borger, der ikke har nogen
rettigheder i forhold til hvor hurtigt en indsats skal igangsættes.
Med venlig hilsen
Dorthe Boe Danbjørg
Forkvinde Dansk Sygeplejeråd
Side 2 af 2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0084.png
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 3. januar 2024
Side 1
Ref.: MBN
E-mail: [email protected]
Direkte tlf.: 53 36 49 23
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af et lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse)
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart i ovennævn-
te høring. Vi bakker op om ændring af Sundhedsloven, som medfører at kommu-
nerne fremadrettet skal tilbyde dette tilbud.
Vi er helt overordnet positive overfor, at der med lovændringen kommer et større
fokus på målgruppen ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, idet det er almindelig
kendt at børn og unge med psykisk mistrivsel kan have meget svært ved at blive
omfattet af eksisterende, varierende tilbud som blandt andet ergoterapi i kommu-
nerne. Ergoterapeutforeningen finder det væsentligt, at det nu tydeliggøres, at
børn og unge i psykisk mistrivsel skal gribes med tidlig helhedsorienteret indsats.
I den beskrevne bekendtgørelse og nationale faglige ramme fremgår det, at
screening og behandling i det nye tilbud primært bør varetages af autoriserede
psykologer. Andre faggrupper, eksempelvis sygeplejersker, socialrådgivere eller
pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring med at arbejde terapeutisk
med børn og unge, kan gennemføre screening og behandling i tilbuddet efter en
konkret vurdering af kompetencer og erfaring og med kontinuerlig adgang til psy-
kologfaglig sparring og under psykolog faglig ledelse.
Ergoterapeutforeningen finder, at ergoterapeuter også her bør nævnes, da vi op-
fylder kravene på lige fod med de nævnte. Ergoterapeuters faglighed udmærker
sig ved at kombinere det social- og sundhedsfaglige perspektiv i en helhedsorien-
teret tilgang til det enkelte barn/ung. Vi værdsætter derfor også, at der er en tyde-
lig kompetenceprofil for de medarbejdere, der udover psykologer, fx skal gen-
nemføre forsamtalen, screening og evt. behandling. Som autoriserede ergotera-
peuter, med viden om barnets naturlige udvikling i krop, hjerne og sanseapparat
samt viden om fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, opfylder vi
de beskrevne kompetencekrav.
Ergoterapeutforeningen anerkender også det gennemgående fokus på at be-
handlingsindsatserne i de nye tilbud skal baseres på evidensbaserede metoder.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0085.png
Ergoterapeuter arbejder ud fra en evidensbaseret praksis og anvender flere for-
skellige typer af valide undersøgelsesmetoder.
F.eks. vil
børn og unge i målgrup-
pen for de nye behandlingstilbud erfaringsmæssigt kunne opleve forstyrrelser i
deres sanseapparat. I disse tilfælde kan ergoterapeuten udføre
en valid sanse-
profilsundersøgelse, der vil kunne belyse omfanget af barnets udfordringer. Her-
efter kan terapeuten give vejledning og støtte til barnet og de voksne omkring
barnet om behandlingsmæssige tiltag og mestringsstrategier i dagligdagen. Det
kan fx være relevant for børn og unge med forstyrrelser i sanseintegration og
sensorisk bearbejdning eller for børn og unge med udviklingsforstyrrelser som
eks. ASF, ADHD, ADD, OCD eller specifikke indlæringsvanskeligheder.
Afslutningsvis vil vi gerne kvittere for de grundige overvejelser og den tydelige
ansvarsfordeling mellem region og kommune i beskrivelsen af implementerings-
planen for de nye behandlingstilbud.
Ergoterapeutforeningen er enige i anbefalingen om, at implementeringen og eva-
lueringen af behandlingstilbuddene i kommunerne bør følges tæt, og evt. også
have et forskningsmæssigt ophæng. Udviklingen og implementeringen af de nye
tilbud giver en unik mulighed for at følge og udvikle tilbuddet og ikke mindst at få
viden til at knække den stigende kurve af børn og unge, som mistrives. Systema-
tisk vidensindsamling og forskning vil styrke vores indsatser til fremtidens håndte-
ring og behandlingstilbud til gavn for børn og unge.
Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for eventuelle uddybende
kommentarer i forhold til høringssvaret, og vi ser frem til at følge det fortsatte ar-
bejde.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
formand for Ergoterapeutforeningen
2/2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0086.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att:
[email protected]
CC:
[email protected]
og [email protected]
Høring af udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven -
Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til
børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk
lidelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 29. november 2023 sendt lov-
forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kom-
munalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse) i offentlig høring.
Lovforslaget er en opfølgning på Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien
og mental sundhed fra 27. september 2022. Med aftalen blev aftaleparti-
erne enige om at etablere et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn
og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar polit isk be-
handlet inden fristen den 3. januar 2024. KL fremsender derfor et forelø-
bigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger,
når sagen har været politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT
princippet.
KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:
KL ønsker at tilkendegive
stor tilfredshed med, at et tilbud til børn og
unge i psykisk mistrivsel skal placeres i og implementeres i kommunerne.
Kommunerne kender i forvejen børnene og de unge, og kommunerne har
allerede en række tilbud til børn og unge, der kan spille sammen med et
nyt lettere behandlingstilbud.
KL bemærker,
at en placering i sundhedsloven som kapitel 36 a– dvs. i
forbindelse med kapitel 36 om sundhedsplejen – ikke giver mening. Der
er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem sundhedsplejens opgaver
og de lettilgængelige tilbud. Det bør derfor overvejes, at tilbuddet får sit
eget kapitel.
KL er generelt meget bekymret
for, om den økonomiske ramme er dæk-
kende i forhold til at kunne sikre lettere behandling til alle de børn og
unge, som lovforslaget stiller forventning om.
Dato: 3. januar 2024
Sags ID: SAG-2023-05479
Dok. ID: 3406278
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3823
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0087.png
I lovforslagets § 126 stk. 3 og stk. 4 åbnes for, at der udstedes bekendt-
gørelser og vejledninger, som både kan indeholde faglige og økonomiske
konsekvenser for kommunerne, som KL også tager forbehold for.
KL bemærker,
at lovforslaget sætter forventningsniveauet meget højt til
kommunernes indsats til en lettere behandling af børn og unge i psykisk
mistrivsel. KL bemærker, at den økonomiske ramme, der er afsat til det
nye tilbud om lettere behandling til børn og unge i psykisk mistrivsel bety-
der en reel begrænsning i, hvor mange børn og unge der kan behandles
inden for den økonomiske ramme.
KL bemærker
endvidere, at dette tilbud ikke kan løse alverdens proble-
matikker for børn og unge i psykisk mistrivsel, men en række behand-
lingsmæssige behov de enkelte børn og unge måtte have. Det er samti-
dig vigtigt at nævne, at de børn og unge, der har behov for behandling i
et kommunalt tilbud, ikke er syge i ordets egentlige forstand. I så fald hø-
rer børnene til i det regionale behandlingssystem.
Lovforslaget lægger op til en meget bred og diffus målgruppe af børn og
unge, der vil kunne modtage behandling. Målgruppen er så bredt define-
ret, så alle børn og unge i princippet ville kunne få en samtale i tilbuddet.
KL bemærker,
at med så bred en målgruppe, skal kommunerne kunne
selektere og prioritere meget skarpt med hensyn til at kunne tilby de be-
handling til de børn og unge, som har et reelt behov.
I forlængelse heraf bemærker KL,
at forsamtalen, som den kvalificerede
indgang til tilbuddet, spiller en væsentlig rolle i forhold til at visitere børn
med behov til en screeningsamtale og dernæst behandling. Forsamtalen
udgør et væsentligt element i tilbuddet og kan ikke opfattes som en kort
samtale forud for en screening, hvilket også beskrives i bemærkningerne
til lovforslaget. Forsamtalen er desuden det led, der skal sikre videre
henvisning og samarbejde med kommunens øvrige indsatsområder, hvis
barnet eller den unge ikke skal viderevisiteres til en screening.
KL bemærker,
at der i lovforslagets bemærkninger lægges vægt på at de
afsatte midler skal anvendes til drift. Der er således ikke taget hensyn til
de administrative arbejdsgange og processer - ledelse, koordinering og
samarbejde samt grundlæggende forudsætninger vedrørende it, fysiske
rammer og kompetenceudvikling. Der er således ikke taget stilling til den
ressourcemæssige samlede drift og udvikling af tilbuddet i de økonomi-
ske rammer, herunder etableringsudgifter.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal være kort vente-
tid. Inden for den økonomisk ramme må det dog forventes, at der bliver
ventetid på behandling, da efterspørgslen formentlig er stor og målgrup-
pen for indsatsen er defineret meget bredt og diffust.
KL bemærker,
at der er ingen, der kender den reelle efterspørgsel. Erfa-
ringer fra tilbuddet om psykologhjælp til de unge mellem 18 og 25 år viser
fx,, at der er en meget stor efterspørgsel fsva den aldersgruppe.
Dato: 3. januar 2024
Sags ID: SAG-2023-05479
Dok. ID: 3406278
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3823
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0088.png
Det fastlægges i bemærkningernes punkt 2.1.1.2. om Barnets lov og fol-
keskolen, at tilbuddet generelt vil skulle understøtte det tværsektorielle
og tværfaglige samarbejde om barnet eller den unge.
KL bemærker,
at det ikke er tilbuddet, der skal understøtte det tvær-pro-
fessionelle samarbejde, idet tilbuddet indgår i kommunernes almindelige
portefølje af indsatser. Tilbuddet har ikke overordnede beføjelser i forhold
til kommunernes øvrige tilbud, men indgår på lige fod i det tværprofessio-
nelle samarbejde. Tilbuddet skal samarbejde med de øvrige kommunale
områder og deraf sikre, at børn og unge, der har yderligere behov, visite-
res videre til vurdering af yderligere behov eller samtidige indsatser.
Det fremgår af bemærkningernes punkt 2.1.3.2, at personale ansat i til-
buddet vil være at betragte som sundhedspersoner, når de er autorise-
rede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundheds faglige opga-
ver, samt når de handler på autoriserede sundhedspersoners ansvar, jf.
sundhedslovens § 6.
KL bemærker,
at medarbejdere ansat i den kommunale forvaltning fleksi-
belt skal kunne arbejde med opgaver i forhold til både sundhedslov og
andre lovgivninger. Det skal være muligt for kommunerne at ansætte per-
sonale på tværs af lovgivninger, da det ellers vil være meget svært at få
kabalerne til at gå op i forhold til det personale, der kan indgå i tilbuddet.
Fx skal psykologer kunne gå på tværs af PPR og tilbuddet. Dette bør
præciseres i bemærkningerne. Det fremgår endvidere, at autoriserede
psykologer i det lettilgængelige tilbud vil være omfattet af pligt til at føre
journal efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017 om auto-
riserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser. For autorise-
rede psykologer, der er ansat i sundhedsvæsenet, skal oplysninger, jf.
ovennævnte bekendtgørelses §§ 3 og 4, om den psykologiske behand-
ling m.v. indgå i den patient-journal, som oprettes efter § 3 i bekendtgø-
relse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners pati-
entjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.).
KL bemærker,
at det er nødvendigt at få tilrettelagt journalføring efter de
principper og systemer, der er i kommunerne. Det er et punkt, som KL i
forbindelse med arbejdet omkring de faglige rammer har lagt stor vægt
på og hvor det kan være nødvendigt at samordne lovgivninger, så det er
muligt fx at anvende samme journalsystem som i andre dele af forvaltnin-
gerne.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at med sundhedslovens § 195, stk.
3, og § 196, stk. 2 som hjemmel er der således mulighed for, at inden-
rigs- og sundhedsministeren kan udstede bekendtgørelse om, hvilke op-
lysninger, det lettilgængelige tilbud vil skulle indberette til fx et nationalt
register, som en offentlig myndighed er dataansvarlig for.
KL bemærker,
at dette er et punkt, der ikke er taget højde for indenfor
den økonomiske ramme. Derudover er der brug for at data fra det let til-
gængeligt tilbud kan deles og ses i sammenhæng med andre data fra an-
dre systemer i kommunerne. Der er ikke afsat midler til eller aftalt noget
omkring, hvordan data skal tilvejebringes.
Dato: 3. januar 2024
Sags ID: SAG-2023-05479
Dok. ID: 3406278
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3823
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0089.png
Det fremgår af bemærkningernes afsnit 2.1.3.3, at regionerne får en for-
pligtelse til at understøtte udviklingen og driften af det lettilgængelige til-
bud i kommunerne i den enkelte region.
KL bemærker,
at da der er tale om et tilbud, der skal drives af kommu-
nerne, er det underligt at formulere, at regionerne skal have en forplig-
telse i forhold til driften. Det må af i sagens natur være kommunerne, der
er ansvarlige for driften, da det ellers ikke giver mening at lægge et tilbud
af denne karakter i kommunerne.
KL kvitterer for,
at det af forslaget fremgår, at det lettilgængelige tilbud får
en henvisningsret til børne- og ungdomspsykiatrien, ligesom der i dag er
en aftalebaseret henvisningsret fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning
til børne- og ungdomspsykiatrien, og at det ikke vil kunne være et krite-
rium for henvisning fra det lettilgængelige tilbud til børne- og ungdoms-
psykiatrien, at der foreligger en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering
(PPV).
I lovforslaget indsættes et nyt § 247 a, hvorefter bopælskommunen afhol-
der udgifter til udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt. For-
slaget vil medføre, at det er bopælskommunen, der afholder udgifter til
udredning og behandling i det lettilgængelige tilbud efter § 126 a, stk. 1,
1. pkt. Dette omfatter udgifter til udredning og behandling i tilbuddet. Det
omfatter også udgifter til de regler om udredning og behandling i tilbuddet
efter § 126 a, stk. 2-4, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
KL bemærker,
at i henhold til Barnets lov er det anbringelseskommunen,
som er betalingskommune for et anbragt barn anbragt i bopælskommu-
nen. Det giver ikke mening, at en bopælskommune skal betale for en ind-
sats til et anbragt barn fra en anden kommune. Det giver heller ikke me-
ning at skulle transportere et anbragt barn til et tilbud i anbringelseskom-
mune. Det vil være naturligt, at et anbragt barn modtager en lettere be-
handling opholdskommunen/bopælskommunen. Det bør derfor tilføjes i
loven, at der sker udligning mellem den anbringende kommune og op-
holdskommunen/bopælskommunen i forhold til anbragte børn
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 263 a, hvorefter bopælskom-
munen afholder udgifter til befordring i forbindelse med udredning og be-
handling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.
KL bemærker,
at der ikke er tale om sygehusbefordring langt fra hjem-
met. Til alle andre ydelser i kommunerne ydes der ikke befordring frem
og tilbage, hvorfor forslaget lægger op til en skævvridning i forhold til
kommunernes andre muligheder for befordring. Endvidere har dette krav
ikke tidligere været bragt op i forhold til at kunne indeholdes inden for
rammen af den afsatte økonomi. Det vil være både administrativt tungt og
dyrt. I fald kravet fastholdes vil KL kræve kompensation til befordring.
Det fremgår af bemærkningerne, at lovforslaget vurderes at være digitali-
seringsklar. Indenrigs- og sundhedsministeren vil med § 126 a, stk. 3,
blive bemyndiget til at fastsætte regler om bl.a. digital understøttelse i til-
buddet, som vil tage afsæt i de nationale faglige rammer.
Dato: 3. januar 2024
Sags ID: SAG-2023-05479
Dok. ID: 3406278
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3823
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0090.png
KL bemærker,
at kommunerne ud fra de faglige rammer IKKE vil være
klar digitaliseringsmæssigt. KL vil kræve, at der fortsat forhandles om
dette punkt.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at lovforslaget i overensstemmelse
med princip 6, da lovforslaget ikke forudsætter ny digital infrastruktur. Der
er en veludviklet digital infrastruktur på sundhedsområdet, som sikrer, at
der kan udveksles data sikkert mellem de forskellige aktører i sundheds-
væsenet. Tilbuddet forventes at kunne blive tilkoblet eksistere nde offent-
lig infrastruktur, herunder f.eks. Digital Post, Mit ID, samt eksisterende
journalføringssystemer. Dertil forventes det at blive et krav, at tilbuddet
tilkobles Den Nationale Henvisningsformidling, så der kan modtages og
sendes henvisninger mellem sundhedsmyndigheder, ligesom det forven-
tes at blive et krav, at det i tilbuddet er muligt at sende og modtage korre-
spondancemeddelelser til den alment praktiserende læge.
KL bemærker,
at denne del ikke er i overensstemmelse med den øvrige
kommunale forvaltning og digitale infrastruktur. Hvis tilbuddet skal byg-
ges op efter disse sundhedsmæssige forudsætninger, kræver det en ny
digital infrastruktur i kommunerne og digitale systemer, der ikke eksiste-
rer i den kommunale infrastruktur for nuværende. Det vil betyde en væ-
sentlig økonomisk investering.
Overordnet bemærker KL,
at jo flere krav der stilles til alt andet end be-
handling af børnene, jo færre børn kan kommunerne hjælpe.
Dato: 3. januar 2024
Sags ID: SAG-2023-05479
Dok. ID: 3406278
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3823
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Janet Samuel
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0091.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected], [email protected],
[email protected]
3 . januar 2024
Høringssvar vedr. Lov om ændring af sundhedsloven
(Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn
og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Psykiatrifonden takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for muligheden for at
afgive høringssvar til høring om etablering af lettilgængeligt tilbud , og vi ser
meget frem til at blive inddraget i det videre arbejde med bekendtgørelsen, samt
med udvikling af tilbuddet i almindelighed.
Psykiatrifonden deler til fulde ambitionerne om at styrke indsatsen og dermed
gøre det lettere for børn og unge at blive udredt og behandlet for psykisk
mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser.
Vi bemærker at det lettilgængelige tilbud ikke rummer målgruppen 0-6 år. Vi
forventer at dette betyder, at man agter at opruste arbejdet med
sundhedsfremme og tidlig opsporing på området for børnehaver og
sundhedsplejersker.
Følgende specifikke bemærkninger skal ses i lyset af, at bekendtgørelsen ikke
aftales af forligskredsen, samt at lovforslaget henlægger mange uafklarede
spørgsmål til at blive reguleret i netop bekendtgørelsen.
Psykiatr ifonden
Hejreve j 43
24 00 København NV
39 29 3 909
pf@ psykiatrifonde n.dk
CVR. 1917 488 3
Bank. 300 1 7 950741 613
Kvalitetsstandarder og evaluering
I det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien beskriver Sundhedsstyrelsen
ofte den nuværende kommunale behandlingsindsats til børn og unge med
symptomer på psykisk lidelse som
”utilstrækkelig,
med manglende opfølgning og
uden dokumenteret effekt” samt at
”eksisterende
evidensbaserede indsatser ikke
er systematisk udbredt”.
i
Det er i forlængelse af denne problemstilling, at de t lettilgængelige tilbud skal ses,
og det er denne problemstilling der har nødvendiggjort ambitionen om
tilgængelighed, ensartethed og høj kvalitet, som vi både finder i indeværende
lovforslag samt i den politiske aftale bag.
Psykiatrifonden noterer sig, at man fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets side
anerkender behovet for både ensartethed og høj kvalitet, idet den nuværende
kommunale indsats ifølge det faglige oplæg mangler begge dele. Herudover
psykiatrifonden.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0092.png
vurderer Sundheds- og indenrigsministeriet, at man jf. den nylige tilføjelse til
sundhedsloven, § 118 b, har hjemmel til at stille krav om kvalitetsstandarder for
kommunernes sundhedstilbud . Psykiatrifonden opfordrer til, at ministeriet
benytter muligheden for at udstede kvalitetsstandarder i forbindelse med
implementeringen af lovforslaget.
Dette særligt, når det fremgår af de indledende bemærkninger til lovforslaget, at
ændringen netop blev lavet for at ”indføre
hjemmel til at udstede bindende
kvalitetskrav til opgavevaretagelsen som del af de kommunale sundhedsydelser”
ii
.
Psykiatrifonden bemærker endvidere, at formålet med kvalitetsstandarderne er
”at sikre høj, ensartet og sammenhængende kvalitet i sundhedsindsatserne i det
nære sundhedsvæsen for både somatiske og psykiatriske patienter”
iii
.
Det vil efter Psykiatrifonden opfattelse stå fuldt og helt mål med såvel den
politiske aftales ambition om ensartethed og høj kvalitet, det faglige oplægs
anbefalinger som opgavens vigtighed og kompleksitet, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet benytter muligheden for at udstede kvalitetsstandarder for
afgrænsningen af den omfattede målgruppe, indsatserne og tilrettelæggelsen
heraf, nødvendige kompetencer og uddannelse, kvalitetssikring og
registrering/monitorering.
Det bør være afgørende at sikre, at den behandlingsmæssige kvalitet af et nyt
sundhedstilbud er lige så ensartet og høj som i andre danske sundhedstilbud
–
regionale såvel som kommunale.
Derfor anbefaler Psykiatrifonden, at man udarbejder kvalitetsstandarder og -krav,
der sikrer, at tilbuddet lever op til de i sundhedslovens § 2 fastsatte behov for: 1)
let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3)
sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et
gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling.
Dette kunne sikres ved at udstede forpligtende kvalitetsstandarder for
tilgængelighed, tilfredshed og kvalitet og ved løbende at monitorere opfyldelsen
af kvalitetskravene iht. standarderne. Psykiatrifonden foreslår følgende
parametre:
Tilgængelighed
Ventetid fra selvhenvendelse til forsamtale bør højst være 14 dage.
Ventetid mellem forsamtale og opstart af behandling bør højst være 14 dage.
Varighed fra opstart af behandling til afsluttet behandlingsforløb bør være
højst 18 uger for 90 pct. af børnene/de unge.
Andel børn/unge, der deltager i opfølgende samtale senest to måneder efter
endt forløb, bør være 90%.
Andelen af børn, der bliver visiteret til hhv. højere specialiseringsniveau (fx
børne- og ungdomspsykiatrien) eller lavere specialiseringsniveau (anden,
mindre intensiv kommunal indsats) bør monitoreres i den enkelte kommune.
-
-
-
-
-
2
ps ykiatrifonden. dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0093.png
-
Den enkelte kommune skal offentliggøre overholdelsen af ovenstående
parametre og monitorering én gang årligt .
-
-
-
Tilfredshed
Den oplevede tilgængelighed hos unge/forældre bør måles for alle
henvendelser.
Den oplevede tilfredshed bør måles ens i alle kommuner, fx via
”Client
Satisfaction Questionaire” eller tilsvarende.
Den enkelte kommune skal offentliggøre ovenstående parametre og
monitorering én gang årligt.
-
-
-
Effekt
Selvrapporteret funktionsniveau (målt ved SDQ eller tilsvarende) målt ved
opstart af behandlingsforløbet og igen ved endt behandling bør være
forbedret for 70% af børnene/de unge.
Efter endt forløb skal det registreres, hvorvidt barnet/den unge går i
skole/deltager i ungdomsuddannelse.
Den enkelte kommune skal offentliggøre ovenstående parametre og
monitorering én gang årligt.
Tilgængelighed, implementering og vejen ind i tilbuddet
Psykiatrifonden noterer, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovændringen er 1. juli
2024. Samtidig fremgår det af de faglige rammer, at tilbuddet først forventes at
være endeligt indfaset i 2026. Vi bemærker, at når loven forventeligt træder i
kraft 1. juli 2024, vil den give børn og unge et retskrav på at kunne benytte
tilbuddet. Hvis tilbuddet ikke reelt er til rådighed fra 1. juli 2024, opfordrer vi til,
at der i loven fastsættes tydelige mål for, hvor mange behandlingsforløb i
absolutte tal samt i procentandel af befolkningen i alderen 6 -17 år, hver kommune
skal gennemføre, evt. i samarbejde med andre kommuner, i 2024, i 2025 og i 2026
og fremover, når tilbuddet er fuldt indfaset. Vi er alvorligt bekymrede for, at
implementeringen ellers vil trække (yderligere) ud.
I den politiske aftale om 10årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev det
besluttet at man, for at sikre, at kommuner og regioner kommer i mål med
implementering af indsatsen, skulle afsætte midler til løbende evaluering og
feedback på implementeringen
iv
. Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen og
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
vurderer i ”Faglig ramme for det
kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel”
, at den
løbende evaluering og feedback, der efterlyses i den politiske aftale, løses bedst
ved etablering af en klinisk kvalitetsdatabase , fx i regi af RRKP, med en relevant
styregruppe og kommunalt dataansvar. Databasen skal danne grundlag for årlig
evaluering af målopfyldelsen ift. kvalitetskravene, og den skal være tilgængelig for
forskning, der kan informere samfundet om sammenhængene mellem
3
ps ykiatrifonden. dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0094.png
målgrupper, indsatser, tilfredshed, udbytte og omkostninger. Derigennem kan ny
viden indsamles og bruges til at udvikle indsatserne til gavn for borgerne.
Psykiatrifonden deler vurderingen fra Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen
og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og opfordrer til, at man i
bekendtgørelsen udstikker rammer og afsætter midler til etablering og drift af en
klinisk kvalitetsdatabase for det lettilgængelige tilbud , da midlerne til drift af en
klinisk kvalitetsdatabase ikke forventes at være rummet af de midler, der er afsat
til etablering af tilbuddet
v
.
Adgang til hurtig behandling
Som lovforslaget betoner i indledningens allerførste sætning, bliver
”alt
for mange
børn og unge, der mistrives psykisk, eller har en psykisk lidelse, hjulpet for sent, og
for ofte er hjælpen utilstrækkelig”.
Den beskrivelse genkender Psykiatrifonden til
fulde, og det er særligt de to udfordringer, vi mener at det lettilgængelige tilbud
skal bidrage til at afhjælpe.
Ydermere nævnes det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, side 4, at
det lettilgængelige tilbud skal
”sikre,
at børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse hurtigt får mulighed for udredning og lettere
behandling uden for børne - og ungdomspsykiatrien” (understregning tilføjet).
Da netop hastighed er en essentiel parameter for det lettilgængelige tilbud,
vurderer Psykiatrifonden det relevant, at man fra national hånd udsteder
kvalitetsstandarder for ventetider mellem hver af tilbuddets faser. Samtidig
henstiller vi til, at der bliver krav om, at kommunerne registrerer og offentliggør
ventetiden mellem tilbuddets tre dele, og at dette overvåges på nationalt niveau.
Ovenstående er særligt relevant, da Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer,
at børnene/de unge ikke er omfattet af udrednings- og behandlingsretten.
Fastlagte standarder for ventetider og overvågning heraf kan derfor bidrage til, at
patienterne ikke oplever en forringelse af deres rettigheder i forbindelse med
behandling i det nære sundhedsvæsen.
Hvis der ikke vælges en model, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter
kvalitetsstandarder for ventetider, er et alternativ at forpligte den enkelte
kommunalbestyrelse til selv at fastsætte sådanne frister og offentliggøre
overholdelsen heraf, svarende til modellen i § 3, stk. 2, i Lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, hvorefter kommunalbestyrelsen skal
”fastsætte
frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til
afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan
overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår
ansøgeren kan forvente en afgørelse
”.
Kravene efter denne bestemmelse er
uddybet i Ankestyrelsens generelle udtalelse af 15. december 2023 om
kommunernes pligt til at offentliggøre frister for behandlingen af ansøgninger på
det sociale område
vi
.
4
ps ykiatrifonden. dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0095.png
Målgruppen
Psykiatrifonden undrer sig over, at man endnu ikke har fastsat en nærmere
definition af målgruppens størrelse.
Sammenligner man for eksempel med det ligeledes nye, sundhedspolitiske udspil
til mennesker med dobbeltdiagnoser, var netop fastsættelsen af
målgruppestørrelsen en central del af arbejdet med at vurdere, hvor stort det
økonomiske behov ville være i tilbuddet.
Det stiller de danske kommuner i en urimeligt vanskelig situation, at man ikke fra
ministeriets side har offentliggjort et estimat over målgruppens størrelse. Det gør
det meget vanskeligt dels at vurdere, hvor mange personaleressourcer, der er
behov for, dels at vurdere, hvor mange økonomiske ressourcer, der er behov for,
og endeligt at vurdere, hvorvidt man som mindre kommune har den nødvendige
størrelse til selv at varetage forpligtelserne i tilbuddet, eller om man bør indgå
samarbejdsaftaler med en anden kommune. I Psykiatrifonden er vi bekymrede for,
at denne uvished vil forsinke den fulde udrulning af tilbuddet, hvilket vil forlænge
tiden (yderligere), inden de relevante børn og unge kan modtage tilbuddet.
En systematisk metaanalyse foretaget i 2015
vii
peger på, at cirka 20 pct. af børn og
unge har psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk sygdom i en grad, der
tilsvarer det behov, som det lettilgængelige tilbud søger at dække. Det svarer til
cirka 140.000 børn og unge.
Hvis vi antager, at 10 pct. af målgruppen søger behandling hvert år, kræver det en
behandlingskapacitet på cirka 14.000 forløb. Forudsat, at kommunerne
udelukkende anvender de i psykiatriplanen afsatte midler til formålet, nemlig 250
mio., giver det maksimalt 17.865 kr. pr. forløb.
Det er vanskeligt at forestille sig, at de 250 mio. i sig selv er tilstrækkeligt, hvorfor
det må antages, at de midler, som kommunerne allerede anvender til behandling
af børn og unge med begyndende psykisk sygdom, indgår i det
beregningsgrundlag, der ligger til grund for den økonomiske ramme.
Da det økonomiske grundlag for tilbuddet er behæftet med så stor usikkerhed,
opfordrer Psykiatrifonden til, at den enkelte kommune årligt skal dokumentere,
hvilket beløb, der afsættes, hhv. afholdes, til det lettilgængelige tilbud.
Klagemekanismer i forbindelse med det lettilgængelige tilbud
Psykiatrifonden bemærker, at lovforslaget i kke behandler klagemekanismer,
herunder hvordan, hvornår eller til hvem man kan indgive en klage relateret til det
lettilgængelige tilbud.
5
ps ykiatrifonden. dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0096.png
Psykiatrifonden finder det meget væsentligt, at der foreligger klare retningslinjer
for, hvordan forældre, børn eller unge kan indgive en klage, hvis de oplever
problemer med de tilbudte sundhedsydelser. En effektiv og gennemsigtig
klageproces er afgørende for at sikre, at tjeneste rne kontinuerligt forbedres og
tilpasses brugernes behov og forventninger.
Vi foreslår derfor, at følgende to punkter overvejes og inkorporeres i den endelige
udformning af lovforslaget eller behandles i bekendtgørelsen :
1) Klare vejledninger for klageprocessen: Det bør tydeliggøres, hvordan og til
hvem borgere kan rette klager angående det lettilgængelige tilbud. Dette
inkluderer klager vedrørende kvaliteten af behandlingen, adgang til
tjenesterne og andre relevante aspekter.
2) Specifikke tidsrammer for klagebehandling: Definering af tidsrammer, inden
for hvilke klager skal behandles og besvares, vil bidrage til at sikre en rettidig
og effektiv behandling af klager.
I er velkomne til at kontakte os for uddybning af høringssvar , ligesom vi håber at
blive hørt over udkast til bekendtgørelsen.
De venligste hilsner
Psykiatrifonden
i
Sundhedsstyrelsen, ”
Fagligt oplæg til en 10-årsplan Bedre mental sundhed og en styrket
indsats til mennesker med psykiske lidelser, 2022”
ii
Retsinformation, ”Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Rammer for en national
kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, smidiggørelse af regler
for etablering og drift af regionsklinikker, mulighed for særligt vederlag til
læger i områder med lægemangel og regler om fordeling af
uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen)”, bemærkninger til lovforslaget,
s. 4
iii
Ibid., bemærkninger til lovforslaget, s. 26
iv
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om en 10-årsplan
for psykiatrien og mental sundhed, s. 15, (2022)
v
” Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk
mistrivsel”, 2023,
s. 35
vi
Ankestyrelsen, ”Tilsynsudtalelse
om kommunernes offentliggørelse af
sagsbehandlingsfrister på det sociale område
”, 15. december 2023
vii
Newby JM, McKinnon A, Kuyken W, Gilbody S, Dalgleish T. “Systematic review and meta
-
analysis of transdiagnostic psychological treatments for anxiety and depressive disorders
in adulthood”, Clin Psychol Rev, 2015.
6
ps ykiatrifonden. dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0097.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
02-01-2024
EMN-2023-01256
1674269
Mikkel Lambach
Høringssvar vedrørende etablering af lettilgængeligt tilbud i
kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel
Danske Regioner har modtaget udkast til lovforslag om ændring af
sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til
børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse) i
offentlig høring. Lovforslaget følger op på ”Aftale om en 10-årsplan for
psykiatrien og mental sundhed” fra 27. september 2022, hvori aftalepartierne
blev enige om at etablere et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og
unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Med forslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde et lettilgængeligt,
vederlagsfrit tilbud om udredning og behandling til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Derudover forpligtes
kommunalbestyrelsen til at tilbyde udredning og behandling i sammenhæng
med anden relevant hjælp efter sundhedsloven eller anden relevant lovgivning.
Regionsrådet forpligtes til at yde kommunalbestyrelsen rådgivning, sparring og
vejledning i relation til tilbuddet samt at understøtte udviklingen og driften af
det lettilgængelige tilbud i kommunerne i den enkelte region, bl.a. ved at indgå
i den overordnede samarbejdsstruktur. Desuden bemyndiges indenrigs- og
sundhedsministeren ifølge forslaget til at fastsætte nærmere regler om
regionsrådets forpligtelser i relation til rådgivning, sparring og vejledning af
kommunalbestyrelsen vedrørende tilbuddet.
Bemærkninger til forslagets faglige indhold
Danske Regioner bifalder forslaget om en lovbunden forpligtelse for
kommunerne til at etablere et specifikt tilbud til behandling af børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Det er Danske
Regioners vurdering, at et sådant tilbud kan bidrage til en mere ensartet, tidlig
og forebyggende indsats på tværs af kommunerne.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Regioner ser således tilbuddet som et nyt aktiv i det tværsektorielle
samarbejde om børn og unge med psykisk mistrivsel. Tilbuddet kan bidrage til,
at børn og unge i målgruppen får tilbudt den rette hjælp på det rette tidspunkt,
hvad enten det sker i nye lettilgængelige kommunale tilbud eller i børne- og
ungdomspsykiatrien, såfremt det er relevant.
Danske Regioner noterer med tilfredshed, at ministeriet jf. lovforslagets titel
ønsker at tydeliggøre, at tilbuddet skal være lettilgængeligt. Danske Regioner
beklager samtidig, at dette gled ud af titlen på den bagvedliggende faglige
ramme. Det er vigtigt, at de nye behandlingstilbud bliver lettilgængelige i ordets
betydning. Det er en forudsætning for, at tilbuddet kan fungere som reel
førsteinstans, når et barn eller ung udviser tegn på psykisk mistrivsel. Det
kræver, at man i hver kommune arbejder med tydelighed omkring, hvor man
skal rette henvendelse for at få den rette hjælp - dette gælder både ift. brugere,
fagpersoner og medarbejdere i barnets eller den unges nærmiljø.
Danske Regioner finder det endvidere positivt, at børne- og
ungdomspsykiatrien er indtænkt i loven som understøttelse af det nye
kommunale behandlingstilbud med rådgivning, sparring og vejledning. Danske
Regioner finder et yderligere positivt, at det fremhæves, at der ligger en fælles
tværsektoriel opgave i at etablere et tæt og formaliseret samarbejde mellem
kommunerne og den regionale børne- og ungdomspsykiatri, og at dette
vurderes at være en forudsætning for at implementere et kommunalt
behandlingstilbud af høj kvalitet.
Erfaringer fra STIME-partnerskabet (Tværsektorielt samarbejde om børn og
unge i psykisk mistrivsel) i Region Hovedstaden og Region Sjælland er, at et tæt
og ligeværdigt samarbejde mellem psykiatri og kommuner er helt afgørende for
kvaliteten af behandlingsarbejdet og sammenhængen til øvrige indsatser.
Ændring af sundhedsloven som foreslået kan dermed også bidrage til den
fortsatte udvikling og udbredelse af STIME.
Danske Regioner finder det dog uhensigtsmæssigt, at begrebet udredning
anvendes gennemgående i hele lovteksten. I den faglige ramme for det nye
kommunale behandlingstilbud tales i stedet om en afdækning af barnets/den
unge vanskeligheder og en vurdering af, hvad der bedst kan imødekomme disse
vanskeligheder, herunder om der vil være behov for en udredning i psykiatrien.
Udredning for psykiske lidelser er en specialiseret psykiatrisk opgave og
begrebet relaterer sig til det arbejde, der foregår i psykiatrien. For at undgå
forvirring og tvivl om begreber, og hvem der har ansvar for hvad, opfordrer
Danske Regioner til, at ordlyden i lovforslaget på dette punkt bringes i
overensstemmelse med terminologien i den faglige ramme.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Regioner finder det afslutningsvist positivt, at forslaget vil medføre, at
alle kommuner skal forholde sig til, hvor tilbuddet skal implementeres. I den
sammenhæng skal Danske Regioner påpege, at den i lovforslaget forudsatte
henvisningsret fra det lettilgængelige tilbud til børne- og ungdomspsykiatrien
skal ske på samme faglige grundlag som den nuværende henvisningsadgang fra
kommunernes Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) eller tilsvarende
enhed. Dels for at sikre, at der er en tæt kobling mellem behandlingsarbejdet
og det trivselsarbejde, der foregår i barnets/den unges læringsmiljø. Dels for at
sikre alle børn og unge samme adgang til udredning og eventuel behandling i
børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan derfor ikke anbefales, at der for de børn
og unge, som har været i berøring med de lettilgængelige tilbud, gælder særlige
regler. Henvisningskriterierne skal være ens for alle, uanset hvilken kommunal
enhed, der henviser.
Afslutningsvis noterer Danske Regioner sig, at regionernes opgaver med
rådgivning, sparring og vejledning forventes præciseret i en bekendtgørelse og
vejledning. Det samme gælder en nærmere afgrænsning af målgruppen og
tilbuddets indhold. Danske Regioner imødeser både bekendtgørelse og
vejledning med forventning om, at disse vil tage udgangspunkt i den ovenfor
nævnte faglige ramme og ambitionen om ensartet høj kvalitet på tværs af alle
kommuner.
Bemærkninger til forslagets økonomiske konsekvenser og fordeling
Danske Regioner anerkender, at langt den største del af udgifterne til etablering
og drift af det nye lettilgængelige tilbud vil falde i kommunerne og kvitterer for,
at der afsættes økonomi til regionernes opgaver med rådgivning, vejledning og
sparring til kommunerne samt overhead indenfor en ny tværsektoriel
samarbejdsstruktur.
Danske Regioner bemærker samtidig, at der er en vis usikkerhed forbundet ned
de økonomiske konsekvenser. Som Indenrigs- og Sundhedsministeriet selv
anfører i bemærkningerne til lovforslaget og i medfølgende DUT-notat er de
økonomiske konsekvensberegninger behæftet med usikkerhed om både
målgruppens størrelse og eventuelle afledte effekter. Det gælder således både
antallet af børn og unge, der forventes at modtage behandling i tilbuddet, og
hvor mange der vil blive hjulpet videre til anden relevant hjælp, f.eks. i børne-
og ungdomspsykiatrien.
På det grundlag tager Danske Regioner et generelt forbehold for økonomien i
tilbuddet – både den afsatte ramme på 250 mio. kr. årligt fra 2024 og frem samt
beløbets fordeling mellem kommuner og regioner.
Danske Regioner indgår gerne i en konkretisering og videre drøftelse af
lovforslaget økonomiske konsekvenser.
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Venlig hilsen
Mikkel Lambach
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0101.png
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
kopi til [email protected] og [email protected]
København den 3. januar 2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (etablering
af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)
Overordnede bemærkninger til udkastet til lovforslag etablering af lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse
I Danmark kæmper alt for mange børn og unge med psykisk mistrivsel, som i
mange tilfælde desværre forværres, før de får hjælp, hvis de overhovedet får
hjælp. Det er både samfundsøkonomisk og menneskeligt dyrt. TUBA hilser
lovforslaget velkomment.
TUBA vil samtidig advare mod,
at etableringen af de nye behandlingstilbud bliver
en hindring for, at børn- og unge, der er opvokset i en familie med et alkohol- eller
stofmisbrug, får en specialiseret behandling i f.eks. TUBA. I så fald vil de nye
behandlingstilbud gør ondt værre for denne gruppe særligt sårbare børn og unge.
TUBA vil i nedenstående redegøre for baggrunden for denne bekymring.
Lovforslaget vedrører børn og unge, der viser tegn på psykisk eller psykisk lidelse,
hvilket også kendetegner den målgruppe, der henvender sig til TUBA. Men selvom
børn og unge, der vokser op i en familie med rusmiddelproblemer, har nogle af de
samme symptomer som andre unge med psykisk mistrivsel, må de to målgrupper
ikke forveksles.
De børn og unge, som henvender sig til TUBA, blotter ofte kun kortvarigt dybden
af deres mistrivsel, fordi den underliggende årsag til deres mistrivsel, nemlig deres
forældres alkohol- eller stofmisbrug, er forbundet med så meget skam og tabu, at
de helst vil skjule årsagen til deres mistrivsel og/eller psykiske lidelser.
Et dansk forskningsstudie fra Aarhus Universitet, som er på trapperne, viser, at 61
procent af de unge som henvendte sig i TUBA, oplevede psykisk mistrivsel, mens
81 procent af dem havde været udsat for vold. 39 procent af dem viste tegn på
PTSD, og 14 procent havde forsøgt selvmord.
Med andre ord så kan det, som på overfladen ”blot” ser ud som psykisk mistrivsel
af mere generel karakter, dække over nogle betydeligt tungere problemstillinger.
Det gælder særligt for børn og unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller
stofmisbrug, og hvor en betydelig del udvikler f.eks. angst, depression og stress.
Ovennævnte forskningsstudie viser også, at 79 procent af de deltagende havde
modtaget terapi eller rådgivning andet steds, inden de henvendte sig til TUBA for
at få en specialiseret indsats.
Derfor er det helt afgørende, at de nye kommunale behandlingstilbud formår at
foretage en grundig screening af børn og unge i relation, så medarbejderne fra
1
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0102.png
start er opmærksomme på nogle af de kendetegn, der gør sig gældende for børn
og unge, der er opvokset i en familie med rusmiddelproblemer. Og så de
pågældende medarbejdere kan henvise de relevante børn og unge til behandling i
TUBA. TUBA underviser gerne medarbejderne i de nye behandlingstilbud i, hvilke
tegn de skal være opmærksomme på.
TUBA er desuden bekymret for,
at etableringen af de nye behandlingstilbud,
grundet kommunernes pressede økonomi, bliver en konkurrent til den indsats,
som TUBA tilbyder i over 30 kommuner. TUBAs indsats er for en stor del
finansieret af den kommune, TUBA arbejder i, men grundet en presset økonomi
prioriterer en del kommuner nu benhårdt mellem de opgaver, som de er forpligtet
af lovgivningen på, og hvilke opgaverne kommunerne kan vælge at løse. Indsatsen
overfor børn og unge, der er vokset op i familier med problemer med rusmidler,
falder desværre i den sidstnævnte kategori. Det har betydet, at flere og flere
kommuner sparer TUBAs indsats væk.
TUBA frygter,
at kommunerne med nærværende lovforslag, som indebærer endnu
en forpligtelse, i højere grad vil fokusere på skal-opgaver og nedprioritere kan-
opgaver med store negative konsekvenser for målgruppen og for TUBA. TUBA ser
det derfor som helt afgørende, at børn- og unge, der vokser op i en familie med
rusmiddelproblemer, får en lovsikret ret til behandling.
TUBA ser det som positivt,
at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
kommunerne skal kunne sende barnet eller den unge videre til anden relevant
hjælp parallelt med eller i stedet for behandlingsindsatsen i tilbuddet. Og at denne
anden hjælp kan være at finde i civilsamfundsorganisationer.
TUBA mener dog, at det bør præciseres
i bemærkningerne til lovforslaget, at
kommunerne
skal
videresende børn og unge, der falder ind under målgruppen for
en specialiseret indsats f.eks. i en civilsamfundsorganisation.
Der er behov for en sådan præcisering for at sikre, at børn og unge får den rette
behandling til det, som påvirker deres trivsel, i et specialiseret tilbud som TUBA.
Og for at undgå, at kommunerne over tid opbygger egen kapacitet på
specialiserede områder, som civilsamfundsorganisationer i årtier har udviklet og
specialiseret sig i.
Specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag etablering af lettilgængeligt
kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse
Vedr. § 1 om tilføjelse af ”kapitel 36 a om Lettilgængeligt tilbud til børn og unge
med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse”
TUBA finder det interessant og inspirerende, at det med lovudkastet
konkretiseres, hvordan kommunerne skal yde en generel forebyggende og
sundhedsfremmende indsats samt en individorienteret indsats, der retter sig mod
alle børn, herunder børn med særlige behov.
TUBA håber, at lovforslaget kan være første skridt i en yderligere konkretisering
af, hvordan kommunerne via samarbejde med civilsamfundsorganisationer skal
2
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0103.png
yde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats samt en individorienteret
indsats, der retter sig mod alle børn, herunder børn med særlige behov.
TUBA vil på den baggrund opfordre regeringen og Folketingets partier til også at
indføre et krav om, at kommunerne har en forsyningsforpligtelse til at levere
behandling til børn og unge, der vokser op i familier med rusmiddelproblemer.
Sundhedsstyrelsen anslår, at hvert 10. barn vokser op i en familie med alene
alkoholproblemer
1
. Dertil kommer de børn, der vokser op i en familie med
stofmisbrug, og et formentligt stort mørketal, da afhængighed af rusmidler er et
tabu, hvorfor en andel af de adspurgte må forventes ikke at give retvisende
oplysninger om, deres afhængighed af rusmidler.
Der er derfor i høj grad brug for at konkretisere yderligere, hvordan kommunerne
skal arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og individorienteret i forhold til
børn og unge, der vokser op familier med misbrugsproblemer.
Afsluttende bemærkninger
TUBA har ikke yderligere bemærkninger men uddyber gerne ovenstående, hvis
der måtte være behov for eller ønske om det.
Med venlig hilsen
Kåre Skarsholm,
landsleder i TUBA
1
https://www.sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2023/hvert-10_-barn-vokser-op-med-foraeldre-med-
alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen vurderer, at knap 110.00 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. Dertil
kommer et formentligt stort mørketal, da Sundhedsstyrelsen definerer forældre som biologiske forældre, og mange
børn, som bekendt, vokser op med en ikke-biologisk forælder.
3
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0104.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagsnr.: 2023 – 4788, Dok. nr.: 38909
[email protected]
[email protected] og [email protected].
Aarhus 3.01.2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af
lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel
og symptomer på psykisk lidelse)
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående, og vi takker
for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har sendt høringsmaterialet til vores medlem-
mer, hvilket har givet anledning til kommentarer fra den regionale psykiatrisk sygepleje.
Generelt
Lovforslaget ligger i forlængelse af 10 årsplanen og udgør et nødvendigt grundlag til at un-
derstøtte de fornødne tværfaglige og tværsektorielle indsatser til børn og unge med mistriv-
sel og psykisk lidelse.
Som det fremgår af lovforslaget, mener vi også, det er vigtigt, at der er tale om en
ny sund-
hedsfaglig
opgave i kommunerne. En opgave, hvor indsatsen skal forstås som en sundheds-
ydelse, der er forankret i sundhedsloven, og som skal sikre hurtig og let adgang til udredning
og behandling af børn og unge for psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.
Overordnet mener vi, at lovforslaget giver gode muligheder for at udvikle et kommunalt
forankret sundhedstilbud. Det vil kunne understøtte implementeringen af forløbsprogram-
merne for børn og unge med psykiske lidelser (Sundhedsstyrelsen) og vil kunne
danne
grundlag for Sundhedsklyngernes videre arbejde med udmøntning af konkrete indsatser.
Vi er dog betænkelig ved lovforslaget, hvis ikke sundhedsplejerskens/ sygeplejerskens
rolle og ansvar i forhold til indsatserne beskrives nærmere i bekendtgørelse og vejledning,
hvilket kan betyde, at de nødvendige kompetencer og rammebetingelser ikke vil være til
stede.
I forhold til det videre arbejde med bekendtgørelse og vejledning vil vi pege på føl-
gende opmærksomhedspunkter:
•
Grundlaget for aldersafgrænsningerne er uklart:- Er aldersafgrænsningen 5-6 år til 17 år
foretaget på baggrund af organisatoriske forhold i kommuner eller på baggrund af viden
om effekt ift. tidlig sundhedsfaglig indsats/forebyggelse?
•
For at sikre en
hurtig og let adgang,
er det godt med et ”åben dør princip”. Det vil også
være vigtigt, at alle sundhedsfaglige personer har kompetence til at henvise børn og
unge direkte til screening, hvis barnet eller den unge vurderes i målgruppen for tilbud-
det. Det vil også være vigtigt med klar og tydelig kommunikation om og indgang til til-
buddet via kommunernes hjemmeside. Hjemmesiden kunne evt. suppleres med en guide
til forældre "Hvor får vi hjælp hvis vores barn oplever følgende mistrivsel".
Side
1
af
2
[email protected]
● Tlf. +45 3315 1555 ●
dasys.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0105.png
•
Der sker ikke aktuelt afvisning af relevante
henvisninger
til Børne- og Ungdomspsykia-
trisk Afdeling. Når de afvises, er det fordi, de ikke lever op til de kriterier, der er ekspli-
citeret i målgruppebeskrivelsen. Vi anbefaler derfor ikke, at der for de børn og unge,
som har været i berøring med de lettilgængelige tilbud, skal gælde særlige regler. Dette
kunne betyde, "at de kommer foran" de børn, som venter, og det kunne risikere at ud-
løse øget flow af ikke-relevante udrednings- og behandlingsforløb. Generelt er det vig-
tigt at inddrage barnets stemme.
•
Rigtig god idé at supplere de
lettilgængelige tilbud
med digitalt understøttede og inter-
netbaserede behandlingsformer.
Børn, unge og familier oplever meget ofte, at de selv skal koordinere deres forløb.
Kunne man forestille sig, at de fik tildelt en forløbskoordinator i kommunal regi
Vi vil anbefale, at børn og unge, som er i et aktivt behandlingsforløb i børne- og ung-
domspsykiatrien, ikke bliver ekskluderet af samtidige tilbud samt tilbud efter udskri-
velse i kommunal regi.
•
I børne- og ungdomspsykiatrien kan man have en oplevelse af, at det for målgruppen
14-17 år kan være vanskeligt at etablere kontakt/støtte til indsatser via PPR. Kunne- e
målgruppen for PPR udspecificeres
•
Sundhedsindsatsen skal basere sig på
evidens- og manualbaseret screening og behand-
ling
rettet mod forskellige tegn på psykisk mistrivsel, herunder problematikker såsom
bekymring, tristhed, forstyrrede tanker om krop og mad, adfærdsforstyrrelser, selv-
skade, tvangstanker og -handlinger samt uro og uopmærksomhed og skolevægring.
•
For at sikre de nødvendige kompetencer, bør det præciseres nærmere, hvem der
skal uddanne og supervisere de kommunale sundhedsfaglige personer? Og hvem der
skal uddanne de kommunale trin 1sundhedsfaglige personer, som skal "spotte", at der er
behov for en afklaring + evt. et lettilgængeligt tilbud?
Kompetenceudvikling af sundhedsfaglige personer på trin 1+2 kan med fordel være på
plads inden opstart juli 2024.
Det vil være afgørende, at der fastsættelse specifikke succeskriterier + dertilhørende in-
dikatorer for de sundhedsfaglige indsatser: Hvad betyder etableringen af tilbud hos os,
hvad vil vi gerne opnå med det nye tilbud, og hvordan finder vi ud af, om vi har opnået
det?
Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål, står DASYS naturligvis til rådighed for
yderligere uddybning af ovenstående synspunkter.
Med venlig hilsen
Bente Høy
Næstformand for
Dansk Sygepleje Selskab
Senior Researcher, PhD, MPH, RN
Side
2
af
2
[email protected]
● Tlf. +45 3315 1555 ●
dasys.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0106.png
Departementet ([email protected])
Lars Petersen ([email protected]), Ida Lyngbeck Jensen ([email protected])
LOKK ([email protected])
SV: Høring over udkast til 'lovforslag om flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med
regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling
Sendt:
27-11-2023 12:28
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende,
LOKK har 17.11.2023 modtaget høring over udkast til lovforslag om flytning af behandlingsansvar, LOKK takker for at
blive inddraget i høringen. Efter af have gennemgået materialet kan vi meddele at vi ikke har bemærkninger til
indholdet.
Med venlig hilsen
Kathrine Albæk
Jurist
Sekretariat: 32 95 90 19
www.lokk.dk
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0107.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0108.png
 L 125 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2831754_0109.png