Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 124 Bilag 4
Offentligt
2854722_0001.png
Til lovforslag nr.
L 124
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 18. april 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger)
[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, DF, EL, RV og ALT)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DD, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemær-
ker, at Danmarksdemokraterne støtter intentionen om at
sikre dagtilbud med minimal skærmtid, hvor ingen børn
skal passiviseres foran skærme. Danmarksdemokraterne har
tillid til, at medarbejdere i landets dagtilbud har faglighe-
den og den sunde fornuft til at vurdere, hvornår brugen af
skærme er uhensigtsmæssig, og hvornår digitale redskaber
kan benyttes som et pædagogisk værktøj. Det bemærkes,
at Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort anbefalinger
om skærmbrug for børn under 2 år, som det pædagogiske
personale med fordel kan orientere sig i. Danmarksdemokra-
terne mener ikke, at der er behov for ny lovgivning for
at sikre en fornuftig brug af skærme i landets dagtilbud,
da regeringen forsøger at løse et problem, der ikke findes,
jf. nyheden »Skærmforbud: Forskere og pædagoger skyder
ministerforslag i sænk«, bupl.dk, den 7. juni 2023.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
digitale redskaber i takt med teknologiens fremmarch har
fundet vej til næsten alle livets aspekter, herunder også
vores børns daglige miljø i dagtilbud og private pasnings-
ordninger. Lovforslaget er et nødvendigt tiltag i bestræbel-
serne på at værne om vores børns fysiske og psykiske ud-
vikling. Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af
tablets, computere og andre digitale skærme i de tidlige år,
hvor fundamentet for børns sociale og motoriske færdighe-
der lægges. Det kan Dansk Folkeparti kun støtte.
For det første understreger forskning vigtigheden af fy-
sisk leg for børns sundhed og udvikling. Udendørs aktivite-
ter og interaktioner ansigt til ansigt styrker ikke blot børns
motoriske evner, men også deres evne til at samarbejde og
løse konflikter med jævnaldrende. Det er gennem disse di-
rekte interaktioner, at børn lærer nuancerne i menneskelig
adfærd, noget, som er afgørende for deres sociale intelligens
og udviklingen af denne.
For det andet risikerer overdreven skærmbrug at føre
til isolation og en række udviklingsmæssige udfordringer,
herunder sprogforsinkelser og nedsat evne til empati. Ved
at sætte tydelige grænser for brugen af digitale redskaber i
børnepasninger giver lovforslaget mulighed for, at børnene
kan vokse og udvikle sig i mere stimulerende og naturlige
omgivelser. Det mener Dansk Folkeparti udelukkende er
godt.
For det tredje styrker lovforslaget familiernes rolle, da
hver familie nu selv kan bestemme, i hvor høj grad den
ønsker at eksponere deres små børn for digitale redskaber i
hjemmet. Det er bedre, end at skærmbrug bliver en standar-
diseret del af hverdagen i institutionerne. Dette fremmer en
sundere balance mellem digital og fysisk leg, hvor familien
får bedre kontrol over, hvornår og hvordan teknologien ind-
drages i børns liv.
Af alle disse årsager støtter Dansk Folkeparti helhjertet
vedtagelsen af lovforslaget. Det er afgørende, at vi beskytter
vores børns ret til en barndom fri for konstant digital over-
vågning og stimulering – en barndom, hvor de primære er-
AX029821
L 124 - 2023-24 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 18. april 2024
2854722_0002.png
2
faringer dannes gennem direkte og meningsfuld interaktion
med verden og mennesker omkring dem. Dansk Folkeparti
mener, at lovforslaget er et lille skridt i retningen af, at børn
får det bedste udgangspunkt for at udvikle sig til hele, sunde
og samfundsengagerede individer.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. februar 2024 og var til
1. behandling den 15. marts 2024. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte
den 23. november 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU
alm. del – bilag 40. Den 29. februar 2024 sendte børne- og
undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-
get.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)
nfmd.
Jesper Petersen (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)
Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Lars Arne Christensen (M)
Karina Adsbøl (DD)
fmd.
Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Sigurd Agersnap (SF) Mads Olsen (SF)
Astrid Carøe (SF) Anne Hegelund (EL) Lotte Rod (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
22
16
15
15
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
7
5
1
1
1
1
5