Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2621
Den 19. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 123, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder
og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer) stillet den 11. april 2024 af Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 11
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger,
hvor kommunalbestyrelsens pligt til at give påbud eller nedlægge forbud mod erhvervsmæssig
anvendelse af pesticider inden for et boringsnært beskyttelsesområde erstattes med et nationalt
gældende forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for et boringsnært
beskyttelsesområde, som træder i kraft samtidig med, at lovforslaget træder i kraft? Og vil ministeren
redegøre
for, om ministeren vil støtte ændringsforslaget?”
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
Ved et nationalt forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler inden for alle de
boringsnære beskyttelsesområder, uanset hvad kommunernes forudgående vurdering tilsiger, vil der
ikke blive taget højde for lokale forhold som eksempelvis arealanvendelse og beskyttende lerlag og
andre geologiske jordbundsforhold. Det vil således indebære, at forbuddet også ville komme til at
gælde i områder, hvor der i forvejen ikke anvendes sprøjtemidler til erhvervsmæssige formål, som
eksempelvis villakvarterer og områder, hvor et forbud af andre årsager så som naturlig geologiske
beskyttelse vil være overflødigt.
På baggrund af spørgsmålet lægges til grund, at ændringsforslaget om et nationalt forbud mod
erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler inden for boringsnære beskyttelsesområder ikke skal
udløse fuld erstatning, men at det i stedet vil blive indført som erstatningsfri regulering.
Det kan ikke udelukkes, at et forbud kan ramme enkelte grundejere med en intensitet, så det kan få
karakter af ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende grundejer have krav
på fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73.
Et nationalt forbud som erstatningsfri regulering vil ikke være i overensstemmelse med tillægsaftalen
til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021, da det her blev aftalt, at rådighedsindskrænkningerne i de
boringsnære beskyttelsesområder skulle erstatte lodsejernes tab fuldt ud. Alternativt vil et nationalt
forbud også kunne være ledsaget af en årlig kompensation.
Det er min overbevisning, at løsningen med at lade kommuner og vandforsyninger løse opgaven med
at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder de steder, hvor en konkret risikovurdering viser, at en
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk