Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 123 Bilag 1
Offentligt
2831972_0001.png
-- AKT 526521 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. lovfoslag om BNBO; journalnummer 2023-6520 ] --
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 123 - Bilag 1
Offentligt
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected]), Grundvand (Funktionspostkasse ([email protected])
Mette Kristine Rask Jensen ([email protected])
Høringssvar vedr. lovfoslag om BNBO; journalnummer 2023-6520
18-12-2023 16:09
Høringssvar over udkast til lovforslag om BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder) 1 1.docx;
Kære Simon Jacobsen
Hermed høringssvar fra Frederikssund Kommune.
Venlig hilsen
Mette Kristine Rask Jensen
Afdelingsleder
Center for By og Landskab
By og Landskab
Torvet 2, 3600 Frederikssund
47 35 23 80
Vi passer på dine data
Vil du vide mere, så læs om vores
databeskyttelse og dine
rettigheder på vores hjemmeside.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0002.png
-- AKT 526521 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar over udkast til lovforslag om BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder) 1… --
Miljøministeriet, Departementet
Att.: Simon Jacobsen
–
Journalnummer 2023-6520
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Høringssvar er fremsendt via følgende e-mail:
[email protected]
Dato
18. december 2023
Sagsnr.
09.08.24-K04-1-23
KLIMA, NATUR OG MILJØ
Frederikssund Kommunes høringssvar til lovforslag om
beskyttelsen af Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)
I Frederikssund Kommune har vi har med stor interesse læst det længe
ventede udkast til ny lovgivning om beskyttelsen af de boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) ved almene vandforsyninger.
I udgangspunktet er vi tilfredse med at der forhåbentlig kommer styr på
de lovgivningsmæssige rammer for grundvandsbeskyttelsen inden for
BNBO.
Vi har dog en række væsentlige bekymringer omkring den lokale
implementering af de varslede tiltag. Samlet set mener vi, at der set ud
fra et administrativt synspunkt skal bruges mange ressourcer på
implementeringen, så det både bliver en dyr og langsommelig proces.
Dette står ikke mål med et ønske om at sikre individuel fastsættelse af
erstatning til den enkelte lodsejer og en hurtig implementering.
Vi anbefaler derfor, at lovforslaget ændres, så der indføres et generelt
sprøjteforbud med faste kompensationsbeløb evt. ud fra kriterier som fx
geografi, jordbundsforhold m.m.
Konkrete udfordringer
Vi vurderer, at udfordringerne i særlig grad knytter sig til følgende
forhold:
1) Det store antal af berørte vandværker og lodsejere i
Frederikssund Kommune
2) Tidshorisonten for gennemførelse af den boringsnære
grundvandsbeskyttelse som følge af individuelle processer (i
modsætning til et generelt sprøjte forbud),
3) Udformningen af den økonomiske erstatningsfastsættelse i hver
enkelt sag, der afgøres af kommunen og kan påklages af lodsejer
og vandforsyning.
4) Risikoen for langstrakte sagsforløb, som følge af
sagsbehandlingstid ved hhv. kommunen (administration og
politiske udvalg), SKAT, klagenævn og lokale
Torvet 2
3600 Frederikssund
Telefon 47 35 10 00
www.frederikssund.dk
CVR-nr.: 29 18 91 29
Bank 4319-3430270303
Telefontid:
Mandag 09.00 - 14.00
Tirsdag lukket
Onsdag 09.00 - 14.00
Torsdag 09.00 - 14.00
Fredag 09.00 - 12.00
Se øvrige åbningstider
på
www.frederikssund.dk
1 /2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0003.png
taksationskommissioner, samt domstole, der både økonomisk og
tidsmæssigt belaster alle involverede aktører i større omfang. De
lokale erfaringer fra nabokommuner giver en forventning om, at
sagerne med stor sandsynlighed vil bliver påklaget helt til
domstol.
Lokale forhold i Frederikssund Kommune
I Frederikssund Kommuner omfatter opgaven med beskyttelsen af BNBO
et større antal BNBO, almene vandværker og berørte lodsejere, hhv.:
1) 62 BNBO med beskyttelsesbehov, fordelt på 28 almene
vandforsyninger af meget varierende størrelse
2) 1-3 berørte lodsejere pr. BNBO
Vi forudser en relativt stor belastning af både Frederikssund Kommune
som følge af de lokale forhold i kommunen, men også de mange små
vandværker, der drives af frivillige.
Nødvendig udmåling af DUT-midler
Såfremt det fremsatte lovforslaget vedtages, er der behov for en konkret
og realistisk udmåling af økonomisk kompensation til den enkelte
kommune via statslige tilskudsmidler (DUT), der modsvarer de lokale
udfordringer. Ved den seneste BNBO-lovgivning fra 2019 (udmøntning af
tillægsaftalen til pesticidstrategi 2017-2021) blev der desværre ikke afsat
DUT-midler i det nødvendige omfang, hvilket ikke muliggjorde en
ordentlig lokal implementering af den boringsnære
grundvandsbeskyttelse.
Optimale rammer for en ordentlig proces
I tilgift til økonomisk kompensation via DUT-midler, så bør der være en
realistisk køreplan, der tager højde for en ordentlig implementering af
den boringsnære grundvandsbeskyttelse og mindre belastning af alle de
involverede aktører: lodsejere, vandforsyninger, kommunal forvaltning og
politikere, og SKAT, samt evt. klagenævn, taksations- og
overtaksationskommission, og domstole.
En bedre løsning med et generelt sprøjteforbud
Da vi forudser at det fremsatte lovforslag ikke vil have den ønskede
effekt, idet vi ser ind i et langstrakt forløb med et meget højt
ressourceforbrug, vurderer vi i Frederikssund Kommune at man vil opnå
en bedre beskyttelse af grundvandet med et generelt forbud mod
sprøjtning efter samme model som der i dag bruges ved 25 meter
zonerne, hvor der gives erstatning efter faste kompensationsbeløb pr. ha.
evt. ud fra kriterier som fx geografi, jordbundsforhold m.m. Hvis der er
forskellige beløbsstørrelse, bør det bero på objektive kriterier, som er
offentligt tilgængeligt
–
fx i MiljøGIS eller via Fællesskemaet.
Venlig hilsen
Mette Rask Jensen
Afdelingsleder
2 /2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0004.png
-- AKT 549516 -- BILAG 1 -- [ KL's høringssvar til ny høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttel… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
KL's høringssvar til ny høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven, journalnummer 2023-6520
Sendt:
02-02-2024 11:36
Bilag:
Kl's høringssvar på ny høring af lovforslag om målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Miljøministerie
KL sender her høringssvar til ny høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven, journalnummer 2023-6520.
Med venlig hilsen
Janne Sommer Nielsen
Konsulent
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3515
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Klik på banner for at læse mere, se program samt foretage en elektronisk tilmelding.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0005.png
-- AKT 549516 -- BILAG 2 -- [ Kl's høringssvar på ny høring af lovforslag om målrettet indsats for beskyttelse af borin… --
KL’s høringssvar på ny høring af lovforslag om målrettet indsats
for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder
KL sender her høringssvar på den nye, korte høring af lovforslag om mål-
rettet beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder.
KL noterer, at miljøministeriet har ændret i den foreslåede § 64 e, stk. 3,
således, at vandforsyningerne ikke skal finansiere taksationskommissio-
nens sagsbehandling. Det medfører, at finansieringen af sagsbehandlin-
gen af de konkrete sager, bortset fra udgifter til vederlag til formænd og
sekretærer, i stedet skal afholdes af de kommuner, der træffer afgørelse
om påbud.
KL støtter ikke omlægningen af finansieringen fra vandforsyningerne til
kommunerne. Klagesager ved taksationsmyndighederne vedrører det be-
løb, som vandforsyningerne vil betale i erstatning og det lodsejerne vil
have. Derfor mener KL, at det retmæssigt bør være de to klageberetti-
gede parter (vandforsyningerne og lodsejerne), der betaler sagsomkost-
ninger.
Vi har tidligere i høringssvar af 18. december 2023 påpeget, at klagesa-
ger ved taksationskommissionerne kan blive en betydelig udgift for kom-
munerne i forbindelse med pligten til at udstede påbud. Både i interne ar-
bejdstimer samt eksterne omkostninger til rådgiverbistand og betaling af
sagsomkostninger. Den omkostning er med ændringen øget betragteligt.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den ef-
terfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Forhandling af økonomi
Ændringen af finansieringen af taksationskommission og overtaksations-
kommission skal indgå i den kommende økonomiske høring af lovforsla-
get.
Dato: 2. februar 2024
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3418066
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Med venlig hilsen
Janne Sommer Nielsen
Konsulent
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0006.png
Dato: 2. februar 2024
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3418066
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0007.png
-- AKT 525731 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Pernille Stampe Jakobsen ([email protected])
Journalnummer 2023-6520
18-12-2023 12:09
Høringssvar fra Aalborg Forsyning til udkast til forslag til lov om ændring af MBL og VFL (BNBO) - 18-12-
2023.pdf;
Kære Simon
Vedhæftet findes ”Høringssvar fra Aalborg Forsyning til udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven
og vandforsyningsloven (BNBO)”.
God læselyst og god jul.
Med venlig hilsen
Pernille Stampe Jakobsen
Chefkonsulent
Mobil: +45 41739173
Norbis Park 100
9310 Vodskov
Aalborg Forsyning må efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen kun kommunikere om fortrolige og
følsomme oplysninger via sikker kommunikation. Hvis du giver os personoplysninger, bliver de registreret.
Læs om dine rettigheder, og hvordan vi behandler personoplysninger på vores
hjemmeside
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0008.png
-- AKT 525731 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aalborg Forsyning til udkast til forslag til lov om ændring af MBL og VF… --
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0009.png
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0010.png
-- AKT 525994 -- BILAG 1 -- [ Vs Ny § 24 a i Naturbeskyttelsesloven kan evt. bruges i f.m. landsdækkende aftale om … --
Peter Fjeldgaard Hansen ([email protected])
Per Schriver ([email protected])
Jesper Hannibalsen ([email protected])
Vs: Ny § 24 a i Naturbeskyttelsesloven kan evt. bruges i f.m. landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på
Banedanmarks arealer. (BDK ID: 3465964) (MST Id nr.: 8938584)
Sendt:
04-12-2023 13:05
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Peter
I forlængelse af tidligere henvendelse fra Banedanmark omkring ingen brug af pesticider i BNBO, har vi modtaget
nedenstående henvendelse.
Har du mulighed for at svare Banedanmark?
Venlig hilsen
Jesper Hannibalsen
Funktionsleder | Grundvand
+45 93 58 82 19 | +45 93 58 82 19 | [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
EAN-nr : 57 98 000 87 20 80
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Jesper Hannibalsen ([email protected])
Mette Meldhede ([email protected])
Steffen Bernd Ebert (SBE) ([email protected])
Ny § 24 a i Naturbeskyttelsesloven kan evt. bruges i f.m. landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på
Banedanmarks arealer. (BDK ID: 3465964)
E-mailtitel:
Ny § 24 a i Naturbeskyttelsesloven kan evt. bruges i f.m. landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på
Banedanmarks arealer. (MST Id nr.: 8695327) (BDK ID: 3465964)
04-12-2023 07:53
Sendt:
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Hej Jesper.
Der er, som du nok er bekendt med, en høring i gang omkring en tilføjelse (§ 24 a) i Naturbeskyttelsesloven og en
tilføjelse (§ 13 f) i Vandforsyningsloven. Jeg håber, at Banedanmarks sprøjtepolitik kan danne baggrund for den ønskede
landsdækkende aftale om ikke at bruge pesticider på BNBO på Banedanmarks arealer.
Jeg indmelder en bemærkning om, at den letteste løsning vil være, hvis der i § 24 a eller § 13 f også kommer til at stå, at
der på BNBO på statsejede arealer ikke må anvendes pesticider. Så vil det ikke være nødvendigt at vi laver
landsdækkende aftale. Alternativt kan Banedanmarks sprøjtepolitik forhåbentligt gøre det ud for en landsdækkende
aftale i henhold til § 24 a.
Jeg håber, at du / MST vil indmelde en tilsvarende bemærkning
Tror du, at lov-tilføjelserne vil kunne bruges, så Banedanmark ikke behøver at indgå aftaler med alle kommunerne?
Venlig hilsen
Steffen B. Ebert
Teknisk Systemansvarlig
GIS-specialist
Fagansvarlig
Dataansvarlig
+45 26 31 66 62
BANEDANMARK
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0011.png
Infrastruktur,
Forst & Natur
Godsbanevej 2
4100 Ringsted
[email protected]
www.banedanmark.dk
Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på
banedanmark.dk.
Hvis du sender følsomme
eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
borger.dk
eller
virk.dk
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Steffen Bernd Ebert (SBE) ([email protected])
Mette Helene Meldhede ([email protected])
Jesper Hannibalsen ([email protected])
Sv: Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (MST Id nr.: 8695327)
Sv: Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (BDK ID: 3419041)
(MST Id nr.: 8695327)
01-11-2023 07:59
CAUTION:
This email originated from outside the organization.
Hej Steffen
Efter din forespørgsel har jeg spurgt til status, og afventer tilbagemelding.
Venlig hilsen
Jesper Hannibalsen
Funktionsleder | Grundvand
+45 93 58 82 19 | +45 93 58 82 19 | [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
EAN-nr : 57 98 000 87 20 80
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Jesper Hannibalsen ([email protected])
Mette Meldhede ([email protected])
Steffen Bernd Ebert (SBE) ([email protected])
Sv: Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (BDK ID: 3419041)
Sv: Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (MST Id nr.: 6141860)
(BDK ID: 3419041)
31-10-2023 08:34
Hej Jesper.
Som du kan se i vedhæftede mail fra Struer Kommune, afventer vi dit svar med spænding
Hvordan går det med sagen?
Venlig hilsen
Steffen B. Ebert
Teknisk Systemansvarlig
GIS-specialist
Fagansvarlig
Dataansvarlig
+45 26 31 66 62
BANEDANMARK
Infrastruktur,
Forst & Natur
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0012.png
Godsbanevej 2
4100 Ringsted
[email protected]
www.banedanmark.dk
Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på
banedanmark.dk.
Hvis du sender følsomme
eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
borger.dk
eller
virk.dk
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Steffen Bernd Ebert (SBE) ([email protected])
Jesper Hannibalsen ([email protected])
Sv: Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (MST Id nr.: 6141860)
Sv: Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (BDK ID: 2847671)
(MST Id nr.: 6141860)
26-10-2022 14:33
CAUTION:
This email originated from outside the organization.
Hej Steffen
Tak for henvendelsen.
Jeg har desværre ikke et svar til dig på nuværende tidspunkt, men vender tilbage så snart jeg ved mere.
Venlig hilsen
Jesper Hannibalsen
Funktionsleder | Grundvand
+45 93 58 82 19 | +45 93 58 82 19 | [email protected]
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst | Tlf. +45 72 54 40 00 | [email protected] | www.mst.dk
EAN-nr : 57 98 000 87 20 80
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Jesper Hannibalsen ([email protected])
Steffen Bernd Ebert (SBE) ([email protected])
Generel landsdækkende aftale om ingen brug af pesticider ved BNBO på Banedanmarks arealer. (BDK ID: 2847671)
21-10-2022 11:03
Hej Jesper.
Som aftalt pr. tlf. fremsender jeg lidt info om, hvorfor Banedanmark ønsker en generel landsdækkende aftale om, at der
ikke bruges pesticider på BNBO på banens arealer.
Banedanmark har arealer fordelt i en stor del af landets kommuner. Indførelsen af reglen om indgåelse af frivillige aftaler
om stop for brug af erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO har medført henvendelser fra kommuner / vandværker,
som ønsker at indgå aftaler med Banedanmark. Banedanmark har indtil videre svaret, at vedhæftede sprøjtepolitik, der
blev indført i 2018 kan opfattes som tilsagn om en frivillig aftale, hvilket alle hidtil har accepteret.
Struer Kommune mener imidlertid ikke, at politikken kan gøre det ud for en aftale (se nedenstående mail) og varsler et
påbud, hvis Banedanmark ikke indgår en særlig aftale.
Banedanmark ønsker ikke at indgå aftaler med alle kommuner / vandværker, da det erfaringsmæssigt dels giver en masse
bureaukrati og dels er vanskeligt at administrere alle disse aftaler i fremtiden på trods af forpligtelsesprotokol m.m.
Kan Miljøstyrelsen foreslå en løsning, som indebærer en eller anden form for landsdækkende aftale med Banedanmark
om, at den vedhæftede politik ikke ændres med hensyn til brug af pesicider i BNBO, så Banedanmark kan henvise dertil
og undgå individuelle aftaler med alle kommuner / vandværker?
Venlig hilsen
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0013.png
Steffen B. Ebert
Teknisk Systemansvarlig
GIS-specialist
Fagansvarlig
Dataansvarlig
+45 26 31 66 62
BANEDANMARK
Infrastruktur,
Forst
Godsbanevej 2
4100 Ringsted
[email protected]
www.banedanmark.dk
Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på
banedanmark.dk.
Hvis du sender følsomme
eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
borger.dk
eller
virk.dk
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Steffen Bernd Ebert (SBE) ([email protected])
Mette Meldhede ([email protected])
SV: Struer Kommune BNBO Statusindberetning (jeres journalnr. 13.02.03-K08-16-22)
SV: Struer Kommune BNBO Statusindberetning (jeres journalnr. 13.02.03-K08-16-22) (BDK ID: 2785547)
13-10-2022 16:28
CAUTION:
This email originated from outside the organization.
Hej Steffen,
Mange tak for din mail.
Struer Kommune anser ikke den fremsendte sprøjtepolitik eller Bane Danmarks Bæredygtighedspolitik som værende tilstrækkeligt
for beskyttelsen af BNBO. Dette med udgangspunkt i, at en politik kan ændres.
Såfremt I ikke ønsker at indgå i en frivillig aftale på de konkrete arealer, må I forvente at blive mødt af påbud om
rådighedsindskrænkelse. Dette på lige fod med øvrige lodsejere med erhverv inden for BNBO.
Struer Kommune stiller sig uforstående overfor, hvorfor Bane Danmark ikke ønsker at indgå i en sådanne aftale, når den praktisk
udførte politik allerede imødekommer aftalens indhold.
Venlig hilsen
Mette Meldhede
Geolog
Direkte:
96848446 |
|
E-mail:
[email protected]
STRUER KOMMUNE
Sådan
behandler vi personoplysninger
Fra:
Steffen Bernd Ebert (SBE) <[email protected]>
Sendt:
8. september 2022 08:15
Til:
_Teknisk <[email protected]>
Cc:
Mette Meldhede <[email protected]>
Emne:
Sv: Struer Kommune BNBO Statusindberetning (jeres journalnr. 13.02.03-K08-16-22) (BDK ID: 2785547)
Kære Struer Kommune.
Det fremgår af Mette Helene Meldhedes brev "Påmindelse om indsendelse af status for BNBO", at der tidligere er sendt
et brev til Banedanmark om frivillig indgåelse af aftale om ikke at bruge pesticid i BNBO i Struer Kommune. Jeg har
desværre ikke modtaget dette brev, som I meget gerne må eftersende til mig.
Banedanmark indførte sprøjtefri zoner i BNBO med virkning fra 2018, så vi har siden da i praksis haft den ønskede
frivillige aftale. I behøver derfor ikke at bekymre jer om Banedanmarks brug af pesticider i BNBO.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0014.png
I kan sidst i vedhæftede sprøjtepolitik finde et link til et webkort, hvori I, hvis I zoomer ind, bl.a. kan se, hvilke områder
der er udlagt som sprøjtefrie zoner i jeres kommune. Hvis I klikker på de enkelte arealer, får I info om arealet.
Banedanmark har ikke indgået individuelle frivillige aftaler med andre kommuner, men informeret om vedhæftede
sprøjtepolitik, hvilket er blevet accepteret og fundet tilfredsstillende. Jeg håber, at dette også vil gælde Struer Kommune.
Hvis I har spørgsmål til Banedanmarks brug af pesticider eller andet i f.m. natur, er I meget velkomne til at ringe til mig.
Venlig hilsen
Steffen B. Ebert
Teknisk Systemansvarlig
GIS-specialist
Fagansvarlig
Dataansvarlig
+45 26 31 66 62
BANEDANMARK
Infrastruktur,
Forst
Godsbanevej 2
4100 Ringsted
[email protected]
www.banedanmark.dk
Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på
banedanmark.dk.
Hvis du sender følsomme
eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
borger.dk
eller
virk.dk
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Arealforvaltning ([email protected])
Banedanmark Post ([email protected])
VS: Struer Kommune BNBO Statusindberetning
29-08-2022 13:34
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt: 29. august 2022 13:33
Til: Banedanmark Post <[email protected]>
Emne: Struer Kommune BNBO Statusindberetning
Digital post meddelelse
Hoveddokument:
- Struer Kommune BNBO Statusindberetning.pdf
Yderligere vedhæftninger:
- Status 2 40.pdf
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0015.png
-- AKT 529144 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar, jeres j.nr. 2023-6520, lovudkast BNBO ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Jura i Bæredygtigt Landbrug ([email protected])
Høringssvar, jeres j.nr. 2023-6520, lovudkast BNBO
18-12-2023 15:14
Høringssvar Lovforslag om BNBO.pdf;
Kære Miljøministeriet
Tak for muligheden for at komme med høringssvar på: ”Udkast
til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven
og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af
forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)”,
jeres j.nr. 2023-6520, link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68154.
Hermed følger vores bemærkning, se vedlagte skrivelse.
Jeg ser frem til at modtage kvittering på modtagelsen af denne e-mail.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Mobil: +45 60 14 12 30
E-mail, jura-afdeling:
[email protected]
E-mail, personlig:
[email protected]
Web:
www.blb.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0016.png
-- AKT 529144 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Lovforslag om BNBO ] --
Fredericia, den 18. december 2023
Høringssvar på: ”Forslag
til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse”
1 Indledning
Tak for muligheden for at komme med høringssvar på:
”Udkast
til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)”,
jeres j.nr. 2023-6520, link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68154.
2 Kort redegørelse for reglerne
Miljøbeskyttelsesloven introducerer en ny bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal foretage
indgreb overfor lovlig anvendelse af pesticider. Indgrebet udløser fuld erstatning.
Betingelserne er:
1) Angår alene erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
2) Krav om, at der forudgående er foretaget en risikovurdering efter vandforsyningslovens § 13 e og
vurderingen skal understøtte, at der er et behov for indsatser (fare for forurening)
3) Reglen angår det
boringsnære,
der ifølge MBL § 24 a, stk. 1, er afgrænset ved § 11 a, stk. 1, nr. 6, og
altså er områder som ministeren udpeger
Reglen finder dog ikke anvendelse, hvis der er en tilsvarende beskyttelse (aftale, indgreb efter MBL § 24
eller § 26 a
– og hertil ”andet”)
I forhold til aftale, indsættes der nu er i vandforsyningsloven en ny bestemmelse, § 13 f, der udtrykkeligt
hjemler rammer for aftalen. Hvis der indgås en frivillig aftale, tinglyses denne for ejers regning.
Den almene vandforsyning eller kommunen kan efter VFL § 13 f, indgå aftale om BNBO. Efter MBL § 24 a,
skal Kommunalbestyrelsen (forsøge) at opnå frivillig aftale. Hvis der indgås en frivillig aftale.
3 Opsummering
Med det foreslåede lovforslag vil der kunne udstedes påbud, med fuld erstatning, mod erhvervsmæssig
brug af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Dette tiltag er iværksat for at beskytte
drikkevandet. Fra landbrugets perspektiv er de nuværende, lovlige og godkendte sprøjtemidler, ikke den
primære trussel mod drikkevandets kvalitet. Faktisk er kvaliteten af det danske drikkevand generelt høj, og
den forbedres løbende.
Der identificeres to hovedtrusler mod drikkevandet: For det første, den naturlige tilstedeværelse af farlige
stoffer som fx arsen i undergrunden, som potentielt udgør en større sundhedsrisiko end rester fra lovlige,
godkendte sprøjtemidler. For det andet, 'fortidens synder', som for eksempel BAM og andre potentielt
ukendte, farlige og ikke-testede stoffer.
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0017.png
Udviklingen af kompleks lovgivning, der begrænser landbrugets lovlige brug af godkendte sprøjtemidler,
har ofte kun begrænset indvirkning på folkesundheden. Der bør overvejes alternative tilgange, som at
fastsætte skærpede beskyttelsesniveauer for stoffer, der er uønskede i drikkevand. Hvis disse niveauer
overskrides, bør drikkevandet renses for at sikre, at alle i Danmark kan drikke deres vand trygt.
I henhold til EU's pesticidforordning, som totalharmoniserer godkendelsesprocessen, antages det, at
godkendte sprøjtemidler ikke udgør en trussel for grundvandet eller drikkevandet. Overvågningen gennem
WAP er afgørende for at bekræfte, om sprøjtemidlerne nedbrydes tilstrækkeligt, trods strenge
godkendelsesprocesser.
WAP-overvågningen spiller en afgørende rolle i at sikre, at landbrugets brug af sprøjtemidler ikke skader
miljøet. Dette understreger effektiviteten af det danske godkendelsessystem for pesticider, som er både
detaljeret og understøttet af omfattende overvågning. Denne overvågning sikrer, at stoffer, som ikke fuldt
ud nedbrydes, enten begrænses eller forbydes.
Ved at indføre særlige regler for BNBO anerkendes det juridisk og fagligt, at der kan være særlige risici ved
indvinding af drikkevand, som ikke er adresseret i det eksisterende godkendelsessystem. Det er muligt, at
der ikke altid tages højde for en potentiel tragteffekt ved drikkevandsboringer, men dette nødvendiggør
ikke automatisk begrænsninger ved hver enkelt boring. Lovforslaget omtaler allerede den 25 meters
beskyttelseszone omkring vandboringer, hvilket er vigtigt at fremhæve.
Jeg skal ikke undlade at henvise til bl.a. GEUS og MSTs bemærkninger i forbindelse med
høring af forslag til
lov om ændring af lov om vandforsyning mv. (obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) ogpligt til indberetning mv.)
1
, se nedenfor:
1
Link:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L31/bilag/1/2084617/index.htm
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0018.png
GEUS fremhæver, at der ikke synes at være en overbevisende saglig begrundelse for at etablere et BNBO,
og påpeger, at valget af et hvilket som helst andet område kunne være lige så effektivt, idet der ikke er
identificeret en særlig risiko forbundet med BNBO sammenlignet med udenfor BNBO. BNBO er derfor
udtryk for en forskelsbehandling.
Derimod argumenterer MST for, at en risiko kan eksistere. De anfører, at selvom forureningens samlede
mængde forbliver konstant uden nedbrydning, kan koncentrationen i en vandforsyningssammenhæng blive
højere uden tilstrækkelig fortynding, hvilket øger risikoen ved forurening i BNBO. Dette fremhæver
betydningen af at vurdere koncentrationen i specifikke vandboringer; hvis målinger indikerer usædvanligt
høje niveauer af lovlige, godkendte sprøjtemidler, bør et indgreb overvejes.
Det er vigtigt at skelne mellem ældre pesticider, der ofte indeholdte kemikalier svære at nedbryde, såsom
visse metaller, og moderne organiske sprøjtemidler. Nedbrydningstiden for de ældre typer kan være
ekstremt lang, nogle gange er fuldstændig nedbrydning umulig.
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0019.png
Bæredygtigt Landbrug vurderer, at indgreb rettet mod brugen af sprøjtemidler i BNBO sandsynligvis vil
have minimal effekt sammenlignet med de sundhedsrisici, der stammer fra naturligt forekommende stoffer
som arsen, og fortidens miljømæssige fejltrin. Derudover er der en vigtig forskel mellem aktiviteter, der
påvirker grundvandet, og de, der beskytter drikkevandet. En bekymring er, at offentligheden fejlagtigt kan
opfatte nuværende landbrugspraksis som en større risiko end disse naturlige og historiske trusler.
Derfor bør der gennemføres en detaljeret undersøgelse, der fokuserer på sundhedsrelaterede parametre
udledt fra drikkevandsboringers data for at identificere de primære sundhedsrisici. Hvis det viser sig, at de
største trusler stammer fra naturligt forekommende stoffer og tidligere miljømæssige fejl, bør der
implementeres effektive rensningsmetoder for drikkevand fremfor blot at fortynde det for at overholde
gældende grænseværdier.
Med henvisning til GEUS' bemærkninger og Miljøstyrelsens respons, er det tydeligt, at der ikke er en
specifik beskyttelsesinteresse knyttet til BNBO. Konsekvensen af reguleringen kan betyde, at op til 20.000
hektar land tages ud af drift, muligvis mere, hvilket kan føre til betydelige erstatningskrav. Dog er det
tvivlsomt, om sådanne tiltag vil resultere i reel sundhedsmæssig gevinst. En mere målrettet tilgang kunne
være at fokusere på rensemetoder for specifikke farlige stoffer, som arsen, hvor koncentrationerne er høje.
Det aktuelle lovforslag diskuterer den eksisterende pesticidstrategi, som indebærer, at kommunerne aktivt
skal undersøge og vurdere potentielle forureningsrisici og muligheden for at indgå frivillige aftaler eller
foretage indgreb i forbindelse med lovlig anvendelse af sprøjtemidler. Vi vurderer, at kommunerne mangler
de nødvendige ressourcer til at udføre de vurderinger, som strategien foreskriver.
Oftest baserer kommunerne deres vurderinger på allerede eksisterende information, som er en del af
vandforsyningslovens § 13 e. Desuden synes den tidsramme, der er fastsat for kommunerne til at evaluere
lokale forureningsrisici, herunder gamle kemikalier, forladte lossepladser, eller inaktive industrianlæg, at
være urealistisk kort.
De nævnte elementer er kritiske, da de kontinuerligt frigiver farlige stoffer til drikkevandet, og mange af
disse stoffer er ikke engang inkluderet i nuværende tests. Med hensyn til lovforslaget skal det understreges,
at kommunernes begrænsede fremskridt med nye oplysninger og indgåede aftaler ikke nødvendigvis
afspejler en mangel på vilje, men snarere omfanget af opgaven, der kræver engagement med ældre
generationer, som var aktive for årtier siden.
Bæredygtigt Landbrug mener, at pesticidforordningen bør danne rammerne for godkendelse og brug af
pesticider i Danmark. Indgreb i BNBO betragtes som ineffektive for folkesundheden og en unødig
økonomisk byrde. Organisationen opfordrer til en konstruktiv dialog for at identificere naturligt
forekommende farlige stoffer og aktivere ældre generationer til at bidrage med viden om potentielt
forurenede steder, såsom gamle lossepladser og begravet kemi, der var lovlige på anvendelsestidspunktet.
4 Specifikke bemærkninger
4.1 MBL § 64 e
”Erstatning
efter § 24 a betales af de brugere af vandet, der har fordel af påbuddet eller forbuddet.”
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0020.png
Det bør indgående vurderes, hvem der har fordel af BNBO indgrebet. Der er situationer, hvor en meget
betydelig del af vandet aftages af lokale husdyrproducenter eller måske endda markvanding.
Landmændene har formentlig ikke glæde af indgrebet, men indgrebet ligger imidlertid ofte på
landmandens jord. I disse situationer er det i hovedsagen landmanden der betaler for indgrebet selv. Det er
derfor ikke kun erstatningens størrelse, der er relevant for landmanden.
Jeg anmoder om, at ministeriet bekræfter, at vurderingen af fordel henhører under domstolene, idet det
næppe må antages, at Taksationskommissionen inddrager denne del.
4.2 Statsstøtte
Der har været tilfælde, hvor den danske stat har indgået aftaler med landmænd, som senere er blevet
vurderet i strid med EU's regler om ulovlig statsstøtte. EU-lovgivningen tillader dog undtagelser for
miljøbeskyttelse og folkesundhed.
Det væsentlige spørgsmål er, om frivillige aftaler om at stoppe sprøjtning i BNBO-områder vil have en
positiv nok effekt på drikkevandet til, at EU anerkender dem som lovlige. Hvis staten udsteder påbud,
ændres situationen, da landmanden ikke kan holdes ansvarlig for potentielt ulovlig statsstøtte.
Derfor bør lovforslaget vurderes af EU-Kommissionen for at sikre, at indgrebene er lovlige, og undgå risiko
for tilbagebetalingskrav. GEUS og Miljøstyrelsens synspunkter antyder, at de foreslåede regler ikke
betydeligt påvirker grundvandet og dermed muligvis ikke forbedrer folkesundheden nok til at retfærdiggøre
indgrebene som lovlige statsstøtte.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Mobil: +45 60 14 12 30
E-mail, JURA:
[email protected]
E-mail:
[email protected]
Web:
www.blb.dk
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0021.png
-- AKT 526569 -- BILAG 1 -- [ KL's høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
KL's høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse,
journalnummer 2023-6520
Sendt:
18-12-2023 17:17
Bilag:
KL's høringssvar lovforslag vedr. beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Miljøministerie
KL fremsender her høringssvar på
Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse,
jeres journalnummer 2023-6520.
Med venlig hilsen
Janne Sommer Nielsen
Konsulent
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3515
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0022.png
-- AKT 526569 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar lovforslag vedr. beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, … --
NOTAT
KL's høringssvar til lovforslag vedr. beskyttelse af de
boringsnære beskyttelsesområder
KL sender hermed høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af mil-
jøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyt-
telse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25
meters beskyttelseszonen omkring vandboringer).
KL takker for muligheden for at kommentere på det konkrete forslag og kvit-
tere for Miljøministeriets gennemgang af ændringer på høringsmødet for in-
teressenter den 5. december 2023.
KL anerkender det grundige arbejde, som ministeriet har lagt i udkast til lov-
ændringer. KL påskønner ministeriets formidling af ændringer samt inddra-
gelse af KL i det forberedende arbejde på møder med Miljøministeriet og øv-
rige interessenter.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Rent drikkevand er en topprioritet i kommunerne. Kommunerne har løst vo-
res del af opgaven med de obligatoriske risikovurderinger af over 5.000 bo-
ringsnære BNBO. KL mener, at den hurtigste og bedste vej til at beskytte
drikkevandet var et statsligt forbud mod brug af pesticider. Det vil sige den
oprindelige fase 2 i Tillægsaftaletekst til Aftale om Pesticidstrategi 2017-
2021. Regeringens akut-plan for BNBO blev kommunale, individuelle forbud
– der alt andet lige er en langsommere og mere ressourcekrævende proces.
Kommunerne er dog selvfølgelig klar til at påtage sig den opgave og det an-
svar. For beskyttelse af vores drikkevand, er et vigtig mål.
Nedenfor er en oversigt over emner i høringssvaret. KL kommenterer både
på lovforslaget og høringsbrevet konkret. Samtidig kommer KL med ønsker
og opmærksomhedspunkter til ministeriets videre arbejde med bekendtgø-
relsen og BNBO-vejledningen.
Dato: 18. december 2023
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 8
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0023.png
NOTAT
Indhold
KL's høringssvar til lovforslag vedr. beskyttelse af de boringsnære
beskyttelsesområder ...................................................................................... 1
Indhold ............................................................................................................ 2
Risikovurdering ....................................................................................... 2
Frivillige aftaler og påbud ....................................................................... 3
BNBO under genberegning .................................................................... 4
Arrondering ............................................................................................. 4
Proportionalitet........................................................................................ 4
Tinglysning .............................................................................................. 5
Erstatning ................................................................................................ 5
Ekspropriation og skat ............................................................................ 5
25 meter zonen ....................................................................................... 6
Tilsyn ...................................................................................................... 7
Økonomiske konsekvenser .................................................................... 7
Økonomisk høring................................................................................... 8
Risikovurdering
Kommunerne har en stor opgave i forhold til risikovurdering af BNBO. Den
er ikke overstået. KL mener, at der er forskel på dokumentationskrav til de
frivillige aftaler og et påbud, som kommunen kommer til at stå på mål for.
Kommunerne skal med udgangspunkt i god forvaltningsskik, inden et påbud
udarbejdes, sikre, at afgørelsen træffes med baggrund i nyeste viden. Der
kan bl.a. være sket ændringer til den statslige grundvandskortlægning, som
kan have betydning for kommunens sårbarhedsvurdering. Derudover ser
kommunerne også på nyeste viden ift. fx pesticidfund i boringer.
Opgaven var risikovurdering i forhold til erhvervsmæssig anvendelse af pe-
sticider. Risikovurderingen har nogle år på bagen og var en screening med
udgangspunkt i, at alle BNBO med erhvervsmæssig arealanvendelse skulle
beskyttes.
For hele BNBO bør der også ses på transport og oplag med mere for pestici-
der, slam og andre risici. Der er med andre ord en tillægsopgave her, som
ikke ligger i anvendelsen af pesticider. Det skal skrives ind i den frivillige af-
tale eller påbuddet. Det gælder særligt for 25 meters zonen. Her skal aktivi-
teter, hvor forbuddet bortfalder, vurderes i forhold til beskyttelse af BNBO
Desuden kommer der nye BNBO’er eller ændringer til BNBO’er, hvor risiko-
vurdering ikke eksisterer eller skal revurderes.
Det bør fremgå klart af lovgivningen, hvordan ændret anvendelse af et areal
skal håndteres samt ansvar for at registrere evt. ændringer. Det gælder øko-
logisk landbrug som overgår/sælges til konventionel dyrkning. Eller arealer,
2
Dato: 18. december 2023
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 8
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0024.png
NOTAT
der går fra ikke erhverv / dyrkning til konventionelt landbrug. Det gælder
også natur, fx genopdyrkning af engarealer, der har vokset sig ud af natur-
beskyttelseslovens §3.
Der er behov for at se på den potentielle udnyttelse af arealet og overveje
tinglysning for beskyttelse.
Det fremgår ikke klart af forslaget, at de oprindelige beskyttelsesaftaler op-
retholdes for evig tid. Det var den forståelse, som KL fik på informationsmø-
det den 5. december. Det blev begrundet i regler for statsstøtte.
Hvis beskyttelsen bortfalder, så bør både vandforsyninger og kommune
have indflydelse på fremtidig anvendelse af et areal, hvor der er indgået af-
tale/udstedt påbud til beskyttelse af BNBO.
Vejledning
I BNBO-vejledningen er der behov for vejledning til, hvordan man kan be-
skytte en boring indtil man har den nye BNBO-udpegning.
Det bør også være klart, om der også skal meddeles påbud til erhvervsmæs-
sig anvendelse til andet end landbrugsdrift, fx golfbaner, hoteller og gartne-
rier.
Frivillige aftaler og påbud
Det fremgår af den nye § 13f i vandforsyningsloven, at vandforsyningerne
som første skridt i beskyttelsen af BNBO skal forsøge at indgå frivillige afta-
ler om pesticidfri drift med grundejere. Det skal være forsøgt inden den kom-
munale pligt til at give påbud eller udstede forbud træder i kraft.
De almindelige forvaltningsretlige principper om, at der skal være forsøgt an-
vendt mindst indgribende tiltag er god forvaltningsskik. Derfor skal en frivillig
aftale være forsøgt indgået før varsel af påbud. KL anser dialogen med
grundejer som en nødvendighed før et påbud, da kommunerne ellers ikke
kan forholde sig til den indgriben, som den påbudte rådighedsindskrænkning
vil få for en grundejer.
Hvis vandforsyninger ikke forpligtes til at gennemføre en frivillig proces med
grundejere, så kan kommunerne stå med en dobbeltopgave. Det handler
både om, at kommunerne skal forsøge at indgå en aftale med grundejere på
rimelige vilkår. Efterfulgt af et påbud til samme grundejer, der hvor frivillig af-
tale ikke kan opnås.
Det er uklart, hvor meget indsats, der skal lægges i at forsøge frivillige afta-
ler. Skal kommunen starte med at tilbyde en frivillige aftale før, at der kan
udstedes et påbud eller er det nok at tilbyde frivillig aftale i varsel om påbud?
Proces for den frivillige aftale bør adresseres og foldes ud i den kommen be-
kendtgørelse og BNBO-vejledning.
Vejledning og bekendtgørelse
Den ændrede paragraf rejser en række spørgsmål til proces, roller, doku-
mentation, formkrav, overdragelse af opgaven til kommune med mere, som
det er vigtigt, at bekendtgørelse og BNBO-vejledning tager hånd om.
For eksempel:
3
Dato: 18. december 2023
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 8
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0025.png
NOTAT
-
-
-
-
-
Hvad indebærer et forsøg på at indgå frivillig aftale?
Skal det være et skriftligt tilbud fra vandforsyningen?
Hvilken dokumentation skal vandforsyningen levere til kommunerne
om, at der er forsøgt at indgå frivillig aftale?
Det fremgår ikke helt klart, om kommunen har en pligt til at forsøge
at indgå frivillige aftaler. Hvis kommunen har en rolle, kræver det ty-
delighed (og ressourcer) i hvilke tilfælde det er gældende.
Hvis vandværket ikke har forsøgt at indgå en aftale, og heller ikke
vil, skal kommunen så selv til at forhandle frivillige aftaler, inden
kommunen kan give påbud efter § 24a? Det er uklart i forhold til s.
16 i lovforslaget, hvor det fremgår, at kommunen skal kunne tilbyde
grundejere en aftale.
Dato: 18. december 2023
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 8
Det er vigtigt at få konkretiseret, så hverken vandforsyning, grundejere eller
kommune er i tvivl om, hvornår en sag kan overdrages til kommunalt påbud.
BNBO under genberegning
KL mener, at påbudsproces for de BNBO som er under genberegning bør
kunne sættes i bero. Derfor mener KL, at der skal arbejdes med de BNBO,
som er udpeget og risikovurderet. .
Rent praktisk er det svært at vide, hvor man skal trække grænserne for et
BNBO, hvis det er under beregning. Bliver BNBO arealet, der skal beskyttes
større eller mindre? Hvis der skal gives påbud, så må det være for de
BNBO, som fremgår af bekendtgørelsen.
Arrondering
Det er uklart for KL, om det er kommunernes ansvar at foretage en vurdering
af arrondering af landmandens mark i forbindelse med et påbud.
Spørgsmålet er om, påbud skal dække de runde cirkler for BNBO eller det
skal dække til brugsgrænser. Det blev kommenteret på informationsmødet
den 5. december, men der er behov for, at det bliver præciseret.
Det er vigtigt, hvilket areal der bliver tinglyst i forhold til anvendelse. Det er
princippet om ”nært liggende fare”, der er i spil. Det er behov for at få præci-
seret, hvad hjemmel for inddragelse af ekstra areal, skal kommunen bruge
§24 eller §24a til egen afgrænsning. Det er kun §24a, som ikke har opsæt-
tende virkning ved en evt. klagesag.
Proportionalitet
KL mener, at der mangler tydelighed omkring, hvordan en proportionalitets-
betragtning skal udarbejdes i forhold til mindre arealer jf. side 52 i lovforsla-
get:
…”En
anden mulighed, hvor det kan blive relevant at skelne inden for
samme BNBO, er hvor BNBO dækker så lille en del af et areal, at det det ud
fra en proportionalitetsbetragtning ikke giver mening at give et påbud eller
forbud i det pågældende areal”….
Det er en individuel vurdering i arbejdet med påbudssager, men der er be-
hov for, at der bliver sat lidt flere ord på, hvad der kan inddrages i en sådan
vurdering.
4
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0026.png
NOTAT
Dato: 18. december 2023
Tinglysning
Jævnfør § 13f, stk. 2 i lov om vandforsyning m.v., er det vandforsyningen,
der tinglyser en frivillig aftale for grundejers regning.
KL er nysgerrig på, om det vil være lovligt for vandforsyningen at lægge ud-
giften til tinglysning oveni erstatningsbeløbet. Eller vil det være en ulovlig ud-
gift ift. § 52a i vandforsyningsloven, hvis det står direkte i loven, at tinglys-
ningsudgiften ikke skal betales af vandforsyningen, men af grundejer?
Det kan vise sig uhensigtsmæssigt, at grundejer skal bekoste tinglysning af
aftalen for BNBO med vandforsyningen. Det kan være en barriere for at
indgå en frivillig aftale.
Erstatning
Kommunerne har generelt ikke kompetencer til at vurdere de individuelle
værdiforringelser af de pågældende jordstykker omfattet af BNBO på hver
enkelt ejendom. Denne kompetence må derfor forventes købt af eksterne
rådgivere/konsulenter. De meget få taksations- og overtaksationssager, der
har været, er svære at bruge til at finde den rigtige erstatning.
Der er behov for en juridisk afklaring i forhold til både roller og ansvar ved
administration af erstatningen. Det fremgår af høringsmaterialet, at erstat-
ning skal udbetales samtidig med, at påbud skal efterleves. En eventuel
klage over størrelsen har ikke opsættende virkning. Hvis taksationskommis-
sionen finder frem til andet beløb, så skal efterreguleringen ske enten ved til-
bagesøgning eller efterbetaling til grundejer.
KL mener, at der er behov for tydeligt at få beskrevet proces og roller for
vandforsyning og kommuner i de tilfælde, hvor der skal udbetales mere eller
mindre i erstatning.
Hvis påbud påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, så har det ikke op-
sættende virkning jf. den nye lovgivning. Hvis klagenævnet ophæver et på-
bud, må vandforsyningen efter gældende ret søge erstatningen tilbage af
lodsejer, fratrukket det tab, som lodsejer måtte have haft ifm. ingen pesticid-
anvendelse. Bliver kommunen erstatningspligtig overfor det eventuelle tab,
som vandværkerne måtte have haft?
Bekendtgørelse og vejledning
Høringsnotats afsnit om den økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet tager udgangspunkt i et notat udarbejdet af Københavns Uni-
versitet (IFRO) om mulige kompensationsniveauer ifm. omlægningen til
sprøjtefri drift i BNBO. Hvis det notat skal anvendes som hjælp til at fast-
sætte erstatningens størrelse, så bør det foldes ud i bekendtgørelse og vej-
ledning for at være anvendeligt for kommuner og vandforsyninger.
Ekspropriation og skat
Skattefritagelse ved erstatninger har været en udfordring under den tidligere
proces med frivillige aftaler. Det er vigtigt, at der er klarhed over skatteregler
ved “ekspropriationslignende vilkår”, inden processen med de frivillige aftaler
og påbud skal i gang.
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 8
5
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0027.png
NOTAT
Hvis der ikke er skattefritagelse i de tilfælde, hvor hele BNBO-arealet udgør
grundejers ejendom og påbud dermed ikke længere er på “ekspropriations-
lignende vilkår”, men er fuld ekspropriation, så forventer KL, at erstatninger
bliver langt større. Måske højere end jordprisen.
Dato: 18. december 2023
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 8
25 meter zonen
Reglerne for hvornår 25 meter zonen kan/skal bortfalde er uklare.
I det fremsendte høringsforslag fremgår det, at 25 meter zonen kan ophæ-
ves, hvis kommunen efter § 24, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven har meddelt
påbud/forbud om ”tilsvarende rådighedsindskrænkning”. Det fremgår bl.a. af
den opdaterede vejledning om 25 meter beskyttelseszonen, som var i høring
efter sommerferien i år, at der ved ”tilsvarende rådighedsindskrænkning” for-
stås, at der som minimum ikke må anvendes pesticider.
25 m zonen i miljøbeskyttelseslovens § 21 b beskytter ikke alene mod an-
vendelse af sprøjtemidler i nærområdet til vandværksboringer. Dyrknings- og
gødskningsforbuddet beskytter endvidere mod spild af flydende kunst- og
husdyrgødning samt anvendelse af spildevandsslam og andre affaldspro-
dukter. Gødsknings- og dyrkningsforbuddet bør derfor ikke ophæves auto-
matisk, hverken ved kommunale sprøjteforbud eller dyrkningsaftaler i BNBO.
Uden forbuddet vil der blive genintroduceret en risiko for spild nær vand-
værksboringer, idet landmanden i givet fald lovligt vil kunne køre med ud-
spredningskøretøjer indeholdende store mængder gødning, spildevands-
slam eller lignende meget tæt på boringerne.
Det virker endvidere ulogisk, at 25 m zonen opretholdes omkring de vand-
værksboringer, hvor kommunen har vurderet, at der ikke er behov for ind-
sats overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, fordi de er velbeskyt-
tede fra naturens side, mens zonen ophæves omkring de mere sårbare bo-
ringer.
KL foreslår derfor, at den lovbestemte 25 m zone enten fastholdes selvom
kommunen meddeler sprøjteforbud i BNBO, eller alene kan ophæves gen-
nem en aktiv afgørelse herom fra kommunen side. På den måde vil konse-
kvensen for zonen af påbud og aftaler også blive den samme.
Hvis lovforslaget ikke ændres som foreslået, bør det alternativt tydeligt
fremgå, at kommunen bør forholde sig til 25 m zonen i forbindelse med med-
delelsen af sprøjteforbud i BNBO.
KL mener ikke, at ændring af administration af 25 m zonen bidrager til at
lette sagsbehandling hos kommunerne, som det fremgår i lovforslaget s. 30.
Ved påbud, gør KL opmærksom på, at der kan være forskel på dokumentati-
onsbyrden afhængig af, om kommunen skal træffe afgørelse om at fastholde
dyrknings- og gødskningsforbuddet indenfor 25 m, eller kommunen omvendt
skal træffe afgørelse om at ophæve den. I begge tilfælde vil der dog være
tale om en risikovurdering, der går ud over den risikovurdering, som kommu-
nerne har foretaget i relation til erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0028.png
NOTAT
Endvidere skal kommunerne ved afgørelse om at fastholde dyrknings- og
gødskningsforbuddet indenfor 25m anvende miljøbeskyttelseslovens
§24a/26a, hvor en evt. klage har ”ikke opsættende virkning”. Modsat miljø-
beskyttelseslovens §24. Det vil sige, at 25 meter om boringer ikke er beskyt-
tet, hvis en afgørelse om at fastholde dyrknings- og gødskningsforbuddet in-
denfor 25 m bliver påklaget.
Forslag
KL foreslå, at der indføres ”ikke opsættende virkning” for afgørelser truffet ef-
ter miljøbeskyttelseslovens § 24. Supplerende krav til beskyttelse indenfor
25 m zonen kan dermed stilles efter § 24. En eventuel klage- eller taksati-
onsproces kører efter § 24a, hvis det samlede påbud hovedsageligt ligger
under § 24a.
Tilsyn
Det fremgår ikke, hvorvidt det er kommunerne eller vandforsyningen, der skal
føre tilsyn med overholdelse af vilkår i påbud. Det kræver et ekstra ressour-
cebehov i kommunerne, hvis opgaven kommer til at være kommunens. Des-
uden vil der blive behov for vejledning, Herunder beskrivelse af frekvens, me-
tode m.m.
Økonomiske konsekvenser
Da de konkrete opgaver vil fremgå af bekendtgørelse og ikke direkte
af forslag til lovændring er det ikke muligt at vurdere de økonomiske konse-
kvenser.
Påbud
KL ser dog et stort resursebehov hos kommunerne i forbindelse med de op-
gaver, der ligger i lovforslaget. Det handler ikke kun om at udstede påbud,
men også om risikovurderinger, beregning af og afgørelse om erstatning
samt øvrige afledte opgaver, som pt. er uafklarede. Det er fx tilsyn og ana-
lyse af arrondering samt 25 m zonen. Dertil kommer en ukendt faktor i for-
hold til resurseforbrug i forbindelse med sager påklaget til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet eller taksation / overtaksation.
Miljøministeriet forventer, at hovedparten af de tilbudte aftaler vil blive ind-
gået, inden lovforslaget træder i kraft. KL ser dog ikke, at der er noget i det
fremlagte lovforslag, som lægger op til, at vandforsyningerne og grundejere
skulle synes, at frivillige aftaler er en god idé.
KL mener, at det kan blive en meget stor opgave for kommunerne at ud-
stede påbud. Det er de samme medarbejdere, der skal udarbejde indsats-
plan, vandforsyningsplan, udføre drikkevandkontrol, give vandindvindingstil-
ladelser, følge op på påbud osv., som skal udstede kommunale påbud. KL
håber, at ministeriet vil have det for øje, hvis kommunerne bliver pålagt en
frist for, hvornår påbud skal være givet for de BNBO, der er risikovurderet
under fase 1 i forbindelse med Tillægsaftaletekst til Aftale om Pesticidstra-
tegi 2017-2021.
Klagesager og taksation
Særligt sager ved taksationskommissionerne kan være en betydelig udgift
for kommunerne. Både i interne arbejdstimer samt eksterne omkostninger til
bistand og betaling af sagsomkostninger.
7
Dato: 18. december 2023
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 8
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0029.png
NOTAT
Dato: 18. december 2023
Vandforsyningerne afholder nødvendige udgifter til taksationsmyndigheder-
nes sagsbehandling ved forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a. Det er
uklart, hvem der skal betale udgifter til formænd og sekretærer samt øvrige
udgifter.
Hvis kommunen stiller supplerende dyrknings- og gødskningsforbud indenfor
25 m zonen efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og denne afgørelse indbrin-
ges for taksationsmyndighederne, hvem skal så afholde omkostninger?
Udgiften til taksationskommissionen kan variere afhængig af antal grund-
ejere og kompleksitet. I sager ved overtaksationskommissionen kan erfa-
ringsmæssigt være 10-50 gange større end sager ved taksationskommissio-
nen.
Tinglysning
En afgørelse gennem påbud skal tinglyses på ejendommen. De kommuner,
som har meddelt påbud og fået dette tinglyst, oplyser, at udgiften hertil er ca.
2.500 kr. pr. tinglysning. Hertil kommer tidsmæssige ressourcer i forbindelse
med, at tinglysningsdokumenterne skal ses igennem og godkendes.
Økonomisk høring
KL ser frem til at drøfte de økonomiske konsekvenser for kommunerne – der
vil følge af såvel lovforslaget som de efterfølgende bekendtgørelser – med
Miljøministeriet i forbindelse med den økonomiske høring af lovforslaget,
som Miljøministeriet har oplyst, at KL kan forvente at modtage i marts 2024.
Sags ID: SAG-2023-05541
Dok. ID: 3399593
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3515
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 8
Med venlig hilsen
Janne Sommer Nielsen
Konsulent
8
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0030.png
-- AKT 526614 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsy… --
Miljøministeriets Departement ([email protected]), Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Torben Juulsager ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsynings-loven. Ref. j.nr.
2023-6520
Sendt:
18-12-2023 21:27
Bilag:
Landinspektørforeningen_Høringssvar-BNBO.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Herved fremsendes Landinspektørforeningens bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsynings-loven. Ref. j.nr. 2023-6520
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand
Landinspektørforeningen
Kalvebod Brygge 31
1780 København V
T: 3886 1070
D: 6162 8321
E:
[email protected]
W:
www.landinspektørforeningen.dk
Facebook: Den danske Landinspektørforening
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0031.png
-- AKT 526614 -- BILAG 2 -- [ Landinspektørforeningen_Høringssvar-BNBO ] --
Landinspektørforeningen
Kalvebod Brygge 31
1780 København V,
3886 1070
www.landinspektøren.dk
[email protected]
18. december 2023
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
[email protected]
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsynings-
loven. Ref. j.nr. 2023-6520
Landinspektørforeningen har erfaret, at Miljøministeriet har udsendt ovennævnte udkast til lovforslag
i offentlig høring via Høringsportalen.
Foreningen optræder ikke som høringspart og har derfor ikke fået fremsendt oplysninger om hørin-
gen direkte. Da en del af foreningens medlemmer både i private virksomheder som i den offentlige
sektor beskæftiger sig en del med beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder vil forenin-
gen gerne anmode om at blive høringspart på området i fremtiden.
Her op mod høringsfristens udløb har foreningen modtaget enkelte bemærkninger til høringsforsla-
get, som foreningen finder relevante herved gerne vil videreformidle til ministeriet i relativ ubearbejdet
form.
Bemærkninger
1. Lovforslaget forholder sig ikke i sig selv til om en overtagelse af adkomsten til en hel eller del
af en ejendom kan ske på ”ekspropriationslignende vilkår” og dermed blive skattefri. Kan det
tænkes, at det bliver nærmere reguleret i den bekendtgørelse, der skal uddybe de nærmere
vilkår?
2. Det fremgår af lovforslaget, at ”Der vil også kunne indgås aftaler om andre forhold, heriblandt
eksempelvis gødskningsforbud eller områder, der ligger uden for BNBO, men dette ligger dog
uden for anvendelsesområdet af den foreslåede § 13f.”
I praksis har det stor betydning, at der kan ske en hensigtsmæssig afgrænsning af de arealer,
der ligger rundt omkring de boringsnære beskyttelsesområder (”arrondering-sarealer”), og
som må dyrkes anderledes fremadrettet, fordi man ikke kan komme ind med sprøjteudstyr
helt tæt omkring BNBO-arealerne, der typisk er bløde kurver, der ikke er tilpasset mark- og
dyrkningsgrænser osv. Lovforslaget løser således ikke problemet med disse ”arronderings-
arealer”, idet loven ikke regulerer, om vandværker også får mulighed til at tinglyse sprøjtefor-
bud på ”arronderings-arealerne” (jf. at det ligger udenfor anvendelsesområdet af den foreslå-
ede § 13f), og hvorvidt den del af erstatningen også sker på ekspropriationslignende vilkår.
Igen kan det tænkes at man vil regulere det i bekendtgørelsen (”ministeren fastsætter nær-
mere regler for vilkår…”).
1
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0032.png
Landinspektørforeningen
3. Foreningen foreslår og finder det hensigtsmæssigt, at der i lovbemærkningerne til vandforsy-
ningslovens § 43, der giver hjemmel til at tinglyse med prioritet forud for andre rettigheder og
pant, præciseres, at § 43 kan anvendes til tinglysning af deklarationer om BNBO med for prio-
ritet.
Landinspektørforeningen uddyber gerne bemærkningerne.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand
2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0033.png
-- AKT 526612 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Lone Kildal Møller (LONM) ([email protected])
Journalnummer 2023-6520
18-12-2023 20:48
Hoeringssvar__BNBO_lovforslag_NIRAS.pdf;
Til Miljøministeriet.
cc. Simon Jacobsen
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet
indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters
beskyttelseszonen omkring vandboringer).
Med venlig hilsen
Lone Kildal Møller
Seniorkonsulent
Geolog og Master i Energi og Miljøret
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
Denmark
www.niras.dk
M: +45 5339 7123
T: +45 8732 3232
E: [email protected]
Følg os på:
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger. Hvis du fejlagtigt har
modtaget denne, kontakt venligst afsenderen øjeblikkeligt og slet mailen
samt eventuelle bilag. Kopier ikke denne mail, og undlad at dele dens
indhold med tredje part. Tak. NIRAS’ håndtering af personlig information
står beskrevet i vores
privatlivspolitik.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0034.png
-- AKT 526612 -- BILAG 2 -- [ Hoeringssvar__BNBO_lovforslag_NIRAS ] --
Miljøministeriet, departementet
Att.: Simon Jacobsen
Journalnummer 2023-6520
18. december 2023
Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven
NIRAS takker for muligheden for at komme med høringssvar til udkast til forslag om lovændring af miljøbeskyt-
telsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder).
NIRAS har stor erfaring med at assistere både kommuner, vandforsyninger og taksationsmyndighed i spørgsmål
omkring grundvandsbeskyttelse, og særligt opgaven vedrørende risikovurdering og gennemførelse af BNBO-
aftalen fra 2019. Derfor har vi set frem til at læse udkastet til det nye lovforslag.
Vi er ved gennemlæsningen glade for at se, at lovforslaget lægger sig op af de kendte bestemmelser fra
”ind-
satsplanværktøjet”. Vi er glade for at se, at der nu er en bestemmelse, der hjemler frivillige aftaler indenfor
BNBO med lov. Det gør de processuelle opgaver omkring tinglysning, panthaver påtegning, samt udbetaling af
erstatning enklere, klarere og som sagt nu lovbestemte.
De nye bestemmelser støtter sig op af kendt og grundigt gennemarbejdede bestemmelser fra lovarbejdet i
Drikkevandudvalget i 1998, hvilket gør det enklere at gå til opgaven.
Det betyder dog ikke, at der forsat ikke vil være ukendte kroge og nuancer, hvor der fortsat kan komme tvivl.
Med baggrund i vores erfaringer, er der derfor enkelte emner, som vi gerne vil have uddybet i lovforarbejdet
eller i høringsnotatet for at mindske disse tvivlsspørgsmål og sikre, at gennemførelsen af lovens intension om
beskyttelse af almene vandforsyningsboringer sker så let, som det er muligt, når det handler om påbud og rå-
dighedsindskrænkninger i ejendomsretten.
NIRAS A/S - CVR-nr. 37295728
Ceres Allé 3
8000 Aarhus C
1/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0035.png
Arealafgrænsning - Hensigtsmæssige tilpasninger af aftalearealer
Erfaringsmæssigt indgås frivillige aftaler yderst sjældent på selve den af Staten udpegede BNBO-afgrænsning.
Det skyldes, at afgrænsningen er geologisk og hydrologisk betinget og ikke tilpasset brugsgrænser, som anven-
des i driften på de enkelte marker. Derfor ønsker grundejere, men også vandforsyninger oftest en mere brugs-
mæssig tilpasning af aftalearealerne, som kan afmærkes tydeligt i terrænet.
Det er ikke tydeligt, hvordan dette emne håndteres med de nye forslåede bestemmelser.
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1, til nr. 1 beskrives følgende omkring den frivillige
aftale efter den nye VFL §13 f:
Aftalen vil kun kunne indgås i områder, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11
a, stk. 1, nr. 6, og risikovurderet efter regler udstedt i medfør af § 13 e i vandforsyningsloven. Formålet hermed er
at begrænse anvendelsesområdet for bestemmelsen, således at der kun indgås aftaler om beskyttelsesforanstalt-
ninger i områder, hvor der ligger en konkret, eksisterende boring, og hvor en konkret beskyttelsesindsats er nød-
vendig. Herved sikres det også, at der er en sammenhæng mellem udgifterne til det aftalte beløb, som afholdes af
vandforsyningerne, og der hvor beskyttelsesindsatserne iværksættes.
Det kan læses som, at det herefter ikke at muligt at indgå aftaler, som er tilpasset til brugsgrænser, hvilket vi
vurdere er uhensigtsmæssigt.
I lovforslagets afsnit 3.1.2. beskrives overvejelserne til den forslåede ordning med følgende selve påbuddet:
”…
et påbud eller forbud efter § 24 a i almindelighed vil have begrænset intensitet, idet et påbud eller forbud alene
vil udstedes i den konkrete BNBO, der i almindelighed har en begrænset arealmæssig udstrækning.”
Til bemærkninger til nr. 2 beskrives yderligere:
”Det
bemærkes, at der efter bestemmelsen alene vil kunne gives et påbud eller forbud vedrørende en ellers lovlig
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Beskyttelse af områder uden for BNBO, beskyttelse mod ikke-
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, eller beskyttelse mod andre kilder til forurening, vil forsat i samme om-
fang som tidligere kunne ske med udgangspunkt i de eksisterende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og
26 a og vandforsyningslovens § 13 d.”
Her læses det som, at hvis man ønsker at inddrage arealer i nært omkring BNBO, som følge af arealtilpasning til
brugsgrænser, kan den nye MBL §24a ikke anvendes. Her skal anvendes MBL §§ 24 eller 26 a, samt VFL 13 d.
Hvilket i det sidste tilfælde kræver en vedtaget indsatsplan efter VFL §§13 eller 13 a.
Dog beskrives det yderligere:
Det bemærkes endvidere, at selvom den arealmæssige udstrækning af et BNBO vil kunne blive mindre, f.eks. fordi
vandindvindingsmængden mindskes, eller der laves nye beregningsmodeller, vil en beskyttelse efter § 24 a betrag-
tes som varig på det areal, hvor der er meddelt et påbud eller forbud. Begrundelsen herfor er, at der fortsat kan
være et beskyttelsesbehov for så vidt angår det areal, som ved mindsket vandindvindingsmængde kommer til at
ligge uden for BNBO.
Her beskrives, at der kan være en begrundelse for, at arealer udenfor BNBO er omfattet. Da der fortsat kan være
et beskyttelsesbehov. Nedenfor ses 2 eksempler på arealafgræsninger, som vi oftest vil foretage sammen med
lodsejer og vandforsyning i disse sager.
2/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0036.png
Figur 1 Eksempel på aftale tilpasning til brugsgrænser ved en frivillige aftale.
Figur 2 Eksempel på aftale tilpasning til brugsgrænser ved en frivillige aftale.
Det er uklart for os, når vi læser lovforslaget, om det at anvende de nye bestemmelser til at arealtilpasse uden-
for de af Staten udpegede arealer. Derfor håber vi, at I kan præcisere dette yderligere, så der ikke opstår tvivl,
om hvilke bestemmelser, der kan anvendes til hvornår.
3/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0037.png
Spørgsmål:
•
Vil det være muligt, at tilpasse en frivillig aftale efter den nye VFL § 13 f til brugsgrænser efter en konkret
vurdering af, at der også er et beskyttelsesbehov (fare for forurening) mod erhvervsmæssig anvendelse af
pesticider på arealerne umiddelbart nær det pågældende BNBO?
•
Vil det være muligt at tilpasse et påbud efter den nye MBL §24 a til brugsgrænser efter en konkret vurdering
af, at der også er et beskyttelsesbehov (fare for forurening) mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
på arealerne umiddelbart nær det pågældende BNBO?
Ekstension
–
Vejlovens § 104
Der henvises i lovforslaget til, at taksationsmyndigheden skal behandle sager om erstatning efter reglerne i vej-
loven. Det gælder bl.a. vejlovens § 104, som omhandler ekstension. Ekstension er udtryk for, at såvel lodsejeren
som ekspropriationsmyndigheden under visse omstændigheder kan kræve, at ekspropriationen udvides udover
det, som er nødvendigt for realisering af ekspropriationsanlægget. I dette tilfælde rådighedsindskrænkning i
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Altså at påbuddet inkl. restriktioner kan gælde udover selve BNBO-
afgræsningen.
Som oftest vil man i forbindelse med erstatningsudmåling give erstatning for defigurering af de arealer, der
som følge af indgrebet mister værdi.
Figur 3 Eksempel fra Sønderborg Kommune, Mjang Dam. De orange arealer er de påbudsbelagte arealer, de orange skraverede
er, hvor der er udbetalt defigurering, mens de sort skraverede arealer, er hvor der er betalt for nedklassificering af jordværdi.
4/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0038.png
At et areal defigureres er dog ikke ensbetydende med, at der kan kræves ekstension, men værdiforringelsen
som følge af defigurering kan i nogle tilfælde være markante. Det så vi bl.a. i tilfældet ved overtaksationsken-
delsen ved Mjang Dam i Sønderborg Kommune (se figuren ovenfor). Her blev det vurderet, at de defigurerede
arealer mister så meget i værdi, at det svarer til den fulde erstatning for de rådighedsindskrænkede arealer. Her
blev ikke gjort krav om ekstension fra parterne.
Det fremgår ikke klart af ordlyden, hvordan ekstensionsreglerne skal anvendes ift. et servitutpålæg, hvor ejer-
skabet af arealet ikke overtages.
Bestemmelserne i vejlovens § 104, stk. 1-3 omhandler situationer, hvor der sker ekspropriation til eje af en del af
en ejendom. Det fremgår dog af stk. 4, at bestemmelserne også finder anvendelse ved ekspropriation af de ret-
tigheder, der er nævnt i vejlovens § 98, stk. 1, nr. 2-4. Dvs.
også ved ekspropriationer, hvor der ”endeligt
eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed”
(jf.
vejlovens § 98, stk. 1, nr. 2).
Pålæg af rådighedsindskrænkninger efter den nye MBL § 24 a, stk. 1, svarer til det anførte i vejlovens § 98, stk. 1,
nr. 2, hvorfor det må antages, at Vejlovens § 104, stk. 1-3, om ekstension også gælder for påbud iht. den nye
MBL § 24a, stk. 1. Selv om vejlovens § 104, stk. 1-3, efter ordlyden alene omhandler medovertagelse af hele rest-
ejendommen hhv. medovertagelse af dele af restejendommen, som måtte blive afskåret ved en vejlinje, må det
ud fra praksis antages, at der også kan fremsættes krav om ekstension for en mindre del af restejendommen
som følge af andre forhold (end en vejbyggelinje), herunder fx hvis en hensigtsmæssig dyrkning af arealet ”af-
skæres”
som følge af påbud om dyrkningsrestriktioner
på et tilstødende areal.
Oftest er det et krav fra lodsejer, for at indgå en frivillig aftale, at lodsejer kan opnå skattefritagelse af erstatnin-
gerne på de tilpassede arealer. Det vil kræve, at kommunalbestyrelsen skal vise vilje til påbud
–
også på de til-
passede arealer udenfor BNBO, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale.
Spørgsmål:
•
Er det jeres opfattelse, at ekstentionsretten (vejlovens §104. stk. 1-3) kan anvendes ved servitutpålæg, hvor
ejerskabet ikke overdrages til den eksproprierende myndighed, såfremt værdiforringelse på det pågældende
areal kommer til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi?
Frivillig aftale
–
hvornår har man forsøgt?
En betingelse for, at en kommune kan meddele påbud efter MBL §24 a, er, at det ikke er muligt at indgå en fri-
villig aftale på rimelige vilkår. Det følger systematikken ved MBL §26 a. Det er dog uklart i lovforslaget, hvornår
det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale.
Det bør derfor beskrives tydeligere, hvad der forventes af vandforsyningerne og kommunerne, i forhold til do-
kumentation og graden af forsøg på indgåelse af en frivillig aftale forud for et påbud efter MBL § 24 a.
Spørgsmål:
Eksempel 1: En vandforsyning afholder er møde med en lodsejer. Lodsejeren ønsker ikke at forsætte dialogen,
men fortæller at vedkommende vil afvente kommunen kommende påbud.
5/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0039.png
•
Er der i tilstrækkelig grad forsøgt at indgå en aftale i dette tilfælde? Eller skal lodsejer have modtaget et til-
bud, som vedkommende afviser.
Eksempel 2: En vandforsyning har ønsket at komme i dialog med en lodsejer, men vedkommende ønsker ikke
at opstarte en dialog, og respondere ikke på gentagne henvendelser.
•
Er der i tilstrækkelig grad forsøgt at indgå en aftale i dette tilfælde?
•
Vil det være tilstrækkeligt med et notat fra vandforsyningens til kommunen om dialogen?
Tinglysningsafgift
Der indsættes både i vandforsyningsloven samt i miljøbeskyttelsesloven bestemmelser om, at lodsejere selv skal
bekoste tinglysning af deres aftale/deklaration om rådighedsindskrænkninger på egen ejendom. Det er ikke
praksis i dag, hvor vandforsyninger normalt betaler for at tinglyse deklarationer i forbindelse med frivillige afta-
ler. Incitamentet for at indgå en frivillig aftale øges ikke med denne bestemmelse.
Dertil kommer spørgsmålet, lider lodsejer et tab ved selv at skulle betale for tinglysningen, dermed skal erstat-
tes for dette, hvorved udgiften i sidste sende vil blive pålagt vandforsyningerne. I en frivillig aftale er det vores
opfattelse, at grundejer bør holdes skadesfri ved ikke at skulle omkoste tinglysningsafgiften.
Erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
Det er fortsat ikke helt klar, hvordan erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal vurderes, når der ikke er tale
om landbrugsarealer, men kategorien hoteller m.v.
Det beskrives som følger i lovforslaget, samt i vejledningen til BNBO:
Ved erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal forstås anvendelsen af pesticider i forbindelse med erhvervs-
mæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og
andre sektorer. Det vil hovedsageligt omfatte traditionelle jordbrugere, dvs. erhvervsmæssig anvendelse af pestici-
der tilknyttet konventionelt jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion
mv.). Golfklubber, hoteller m.v. vil imidlertid også være omfattet, i det omfang de har et udpeget BNBO på deres
ejendom.
Miljøministeriet har tidligere i mail af 22. januar 2021 til Hillerød Kommune kommenteret følgende:
Når Hillerød Kommune laver sin risikovurdering af BNBO skal kommunen tage udgangspunkt i arealanvendelsen.
I skal se på arealer inden for jeres område, hvor der kan være en sandsynlighed for, at der bliver sprøjtet med
plantebeskyttelsesmidler af en professionel bruger. Det vil sige arealer af en
ikke-ubetydelig størrelse,
hvad en-
ten det er et hotelområde eller golfbane m.m., inden for et BNBO, hvor anvendelsen af arealet gør det sandsynligt,
at der sprøjtes med plantebeskyttelsesmidler, der er forbeholdt professionel anvendelse. Eksemplet med hoteller
betyder ikke, at det er relevant for alle hoteller, men hvis et hotel har et udendørs rekreativt område eller et stort
grusområde, hvor der kunne anvendes sprøjtemidler, så må kommunen vurdere, om en pesticidanvendelse udgør
en risiko i BNBO. Kommunen har derfor ikke en forpligtelse til at gennemgå alle virksomheder ud fra CVR-numre i
et givent BNBO, men kommunen har en forpligtelse til at screene de forskellige arealer i BNBO’et.
Det vil være formålstjenesteligt at tilføje som minimum ovenstående beskrivelse, evt. i vejledningen. Da det har
været uklart, hvornår og hvilke kriterier, der skal ligge til grund for vurdering af, om der er erhvervsmæssig an-
vendelse på et areal, som ikke er landbrugsdrift. Vi har oplevet kommuner, der har sat lighedstegn mellem et
CVR nr. og dermed erhvervsmæssig anvendelse. Eksempelvis hvornår er det i følgende tilfælde tale om
6/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0040.png
erhvervsmæssig anvendelse; en grundejerforening, en boligforening, et supermarked eller en produktionsvirk-
somhed med store udenomsarealer. De kan alle have lige så store både grusområder og grønne områder, som
et hotel ( se figur 4, hvor arealet omkring boringen ejes og drives af en grundejerforening).
Der må være erfaringer fra Statens seneste 10 års tilsyn med 25- meter beskyttelseszonen (MBL §21b), som kan
benyttes som eksempler i denne sammenhæng.
Figur 4 Arealet mod nord omkring boringen, ejes af en grundejerforeningen, som potentielt kunne hyre en professionel til at
pleje arealerne. Det er uklart, hvornår det vurderes om en anvendelse på ikke landbrugsjord er erhvervsmæssig drift.
Små arealer - proportionalitet
Det beskrives i bemærkningerne til nr. 2, at der efter den ny §24a stk. 5 vil kunne udstedes bestemmelser i en
kommende bekendtgørelse om;
…
hvor BNBO dækker så lille en del af et areal, at det ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke giver mening at
give et påbud eller forbud i det pågældende areal.
Det kan vi kun støtte op om, da det ikke er formålstjenesteligt eller giver meget grundvandsbeskyttelse, at
medtage disse arealer, med mindre arealer udenfor BNBO også inddrages. Altså at behoves for beskyttelse er
større.
Vi har nedenfor indsat et par eksempler, hvor vi sammen med vandforsyninger og kommuner har vurderet, at
det ikke har været proportionalt at indgå en aftale.
7/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0041.png
Figur 5 Det vil være uproportionelt at indgå aftale eller meddele påbud på 0,005 ha landbrugsjord / skovbrug (det lilla areal).
Figur 6 Hele BNBO er omfattet af 25 meter beskyttelseszonen, hvorfor det vurderes, at BNBO er beskyttet. Vandværket vil blive
stillet ringere ved indgåelse af en aftale eller et påbud.
8/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0042.png
Figur 7 Arealet længst mod øst er ikke medtaget i aftaleindgåelsen på dette BNBO, da det er vurderet uproportionalt.
Økologiske arealer
Der beskrives i lovforslaget følgende omkring økologiske arealer:
Det undgås herved, at der iværksættes påbud eller forbud efter stk. 1 i områder, som allerede er beskyttet på til-
svarende vis, f.eks. ved økologisk dyrkning, og at der således heller ikke ydes erstatning to gange for to indgreb
som i deres indhold og anvendelsesområde er ens.
….
Andre tilsvarende beskyttelsesindsatser vil videre kunne være økologisk drift af området inden for BNBO, da økolo-
gisk dyrkning ikke, som udgangspunkt vurderes at udgøre en risiko for forurening af drikkevandet. Kommunerne
kan som led i risikovurderingen vurdere, at økologisk dyrkning af et areal i BNBO vil udgøre tilstrækkelig beskyt-
telse af BNBO, og det kan således være en undtagelse til kommunens forpligtelse til at udstede et forbud efter § 24
a, stk. 1. Vandforsyning og grundejer vil i stedet kunne indgå en aftale om at opretholde den økologisk drift som
en del af aftalen efter den foreslåede § 13 f. Der henvises til afsnit 1 ovenfor i de specielle bemærkninger for en
uddybning heraf.
Der kan være tilfælde, hvor en grundejer efterfølgende overgår fra at dyrke økologisk til at anvende konventionelle
pesticider. I det tilfælde vil en BNBO ikke blive betragtet som tilstrækkeligt beskyttet, hvis en risikovurdering fortsat
tilsiger, at en beskyttelsesindsats er nødvendig. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 24
a, stk. 5, for en uddybning af dette.
Omkring erstatning beskrives følgende:
En grundejer, der i forvejen dyrker økologisk, forventes ikke at have et økonomisk tab som følge af aftalen, hvis
vedkommende indgår en aftale med vandforsyningen om fortsat økologisk drift, og aftalen forventes således heller
ikke at udløse krav om kompensation.
Vejlovens §115 stk. 3 beskriver:
9/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0043.png
Kommissionens kendelse skal være begrundet og forholde sig til de anbringender og relevante indsigelser, som
parterne er fremkommet med. I kendelsen angives det eksproprieredes værdi i handel og vandel. Ved rådigheds-
indskrænkninger angives den værdiforringelse, der påføres ejendommen. Hvis der ydes erstatning for andre ulem-
per, der påføres ejeren af ejendommen eller andre, skal denne erstatning angives med en særlig post.
Spørgsmål:
•
Skal det forstås sådan, at Miljøministeriet ikke vurderer, at en ejendom, som drives økologisk vil lide et vær-
ditab, såfremt der indgås en varig aftale om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på ejendom-
men?
•
Forventes det, at kommunen selv skal holde sig løbende orienteret, når der sker ophør af økologisk drift på
et areal omfattet af BNBO?
Afventende / genberegning af BNBO-udpegninger
Der beskrives i lovforslaget følgende omkring forpligtigelse for
aftale indgåelse og påbud indenfor BNBO’er,
som man er vidende om er i gang med at blive genberegnet:
Visse kommuner afventer resultatet af genberegninger, som kan have betydning for beliggenhed, form og areal-
mæssige udstrækning af BNBO. Forpligtelsen i § 24 a, stk. 1, vil gælde, uanset om BNBO er under genberegning,
hvis BNBO fremgår af udpegningsbekendtgørelsen.
Der henvises til bemærkninger til den foreslåede § 24 a, stk. 5, for en uddybning af, hvilke regler der forventes at
blive fastsat i forbindelse med genberegning af BNBO, som har ført til ændringer i den pågældende BNBO, og som
fremgår af udpegningsbekendtgørelsen.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at indgå aftaler eller meddele påbud indenfor et BNBO, hvor der er sket indmel-
ding til Staten om genberegning. Der bør i stedet fastsættes en frist for, hvornår genberegningen skal være for-
taget efter en indmelding. Vi ser i dag eksempler på op til 5 års ventetid på genberegninger fra indmeldinger.
Figur 8 Til højre ses det oprindelige BNBO (Mjang Dam, Sønderborg), hvor der er gennemført påbud, taksation og overtaksation. Til ven-
stre ses det genberegnede BNBO, hvor der nu evt. skal igangsættes en ny proces.
10/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0044.png
Som ovenstående eksempel viser, kan BNBO ændre sig. Det vil den primært kunne i disse tilfælde: 1) Ændret
indvindingstilladelse, 2) ændret indvindingsmønster mellem flere boringer, 3) boring nedlægges, 4) ny boring
etableres og 5) ved forbedret geologisk og hydrologisk vidensgrundlag. Disse tilfælde er ofte forekommende,
og betyder, at udstrækningen af BNBO i høj grad er dynamisk.
Derfor er det til alles fordel, at når BNBO processen opstartes pr. 1. juli 2024 og påbudsprocessen pr. 1. januar
2025, at BNBO er beregnet på den nyeste tilgængelige viden. Det er til alle parter fordel, at man ikke med få år
mellemrum skal i gang med en 2. runde af proces omkring aftaleindgåelse pga. ændringer i BNBO-afgrænsnin-
gen. Særlig for lodsejer, der skal omlægge sin drift på arealerne flere gange.
Spørgsmål:
•
Vil der blive sat en frist for, hvor lang tid, der må gå mellem en indmelding til Staten om ændringerne i ind-
vindingsforhold, til Staten udpeger et BNBO?
•
Vil det blive fastholdt, at der skal indgås aftale eller meddeles påbud indenfor et BNBO, hvor der er sket ind-
melding til Staten om genberegning?
Afslutning
Vi ser frem til tilbagemeldingen på vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Lone Kildal Møller
Geolog, seniorkonsulent
Tlf. 5339 7123
[email protected]
Christian Thirup
Ekspertisechef
Tlf. 2045 8860
[email protected]
11/11
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0045.png
-- AKT 526512 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vand-forsynin… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected]), Stine Bisgaard ([email protected])
Henrik Nielsen ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vand-forsyningsloven , MST j.nr. 2023-
6520
Sendt:
18-12-2023 15:57
Bilag:
Høringssvar_BNBO_HOFOR.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet, Departementet
HOFOR kvitterer for høringen af udkastet til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering
af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer) og håber, at vedhæftede høringssvar vil
bidrage til den videre proces med behandling af lovforslag og udmøntning i bekendtgørelser.
Med venlig hilsen
Henrik Nielsen
Planlægger
Grundvand & Forureningskilder
Vand Plan
Direkte tlf.: 2795 4162
E-mail: [email protected]
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon: 33 95 33 95
|
CVR-NR.: 1007 3022
|
www.hofor.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0046.png
-- AKT 526512 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar_BNBO_HOFOR ] --
[email protected]
og
[email protected]
Vand Plan og Forsyningsstrategi VS
Direkte tlf.
2795 4679
E-mail
[email protected]
Journal nr.:
51.07-09622
Dato:
18. december 2023
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vand-
forsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelses-
områder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring
vandboringer) Journalnummer 2023-6520
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. HOFOR håber, at høringssvaret vil bidrage
til den videre proces med behandling af lovforslag og udmøntning i bekendtgørelser og
vi står meget gerne til rådighed for en yderligere uddybning.
Generelt
Helt overordnet er det glædeligt at kommunerne forpligtes til at give påbud/nedlægge
forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor BNBO, såfremt der ikke
kan indgås frivillig aftale jf. forslag til ny § 24 a i Miljøbeskyttelsesloven. Det er nødven-
digt med påbud/forbud, da det er HOFORs erfaring, at frivillige aftaler som regulerings-
værktøj ikke giver den tilstrækkelige beskyttelse af BNBO, idet der indgås for få aftaler.
Samtidig glæder vi os over, at klager over kommunale påbud/forbud og klager over
kommunens afgørelse om erstatningens størrelse ikke får opsættende virkning, da det i
modsat fald vil trække afgørelsen af sagerne – og dermed beskyttelsen - i langdrag. Sa-
gen om forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO til Bjellekær Kildeplads illustrerer
dette: Egedal Kommune meddelte forbud til lodsejerne i BNBO til kildepladsen i 2016.
Forbuddet blev anket til Natur- og Miljøklagenævnet, som traf afgørelse i 2017. 10 lods-
ejere tog spørgsmålet om erstatning til taksation i 2018 og herefter til Overtaksations-
kommissionen, som traf afgørelse i 2022. Tre haveejere anlagde retssag mod Natur- og
Miljøklagenævnet, hvor Højesteret afgjorde sagen i 2023. Processen har således taget
8 år og der er brugt mange ressourcer på sagen.
I 2022 og 2023 har HOFOR henvendt sig til ca. 280 grundejere i BNBO og tilbudt en fri-
villig aftale. HOFOR har p.t. indgået 14 nye aftaler i BNBO. Den knast, der er for indgå-
else af flere aftaler, er erstatningens størrelse.
Overtaksationskommissionens kendelser om erstatning for forbud mod at anvende pe-
sticider ved Bjellekær Kildeplads udmålte et erstatningsniveau, som væsentligt
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
overstiger, hvad der fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning om boringsnære beskyttel-
sesområder (BNBO), Vejledning nr. 45 juni 2020 med tilhørende referencer. Overtaksa-
tionskommissionen anvendte ikke den differentierede metode, som myndigheder og for-
syninger hidtil har navigeret efter i forhold til indgåelsen af frivillige aftaler. Det er dog
ikke muligt at udlede, hvilke kriterier der er lagt til grund for kendelserne, idet Overtaksa-
tionskommissionens kendelser ikke er nærmere underbygget og dokumenteret. Over-
taksationskommissionen beskriver, at der er tale om en konkret vurdering af de enkelte
ejendomme afgrænset geografisk til helt konkret område ved Bjellekær, men samtidig er
erstatningen dog ens for alle ejendomme.
I overtaksationssagerne i Egedal, Aarhus og Sønderborg blev der udmeldt et erstat-
ningsniveau til ca. 60 procent af jordens værdi. Som det blandt andet fremgår af IFRO-
udredning nr. 2023/06 svarer det erstatningsniveau til, at ejendommen ikke kan anven-
des til landbrugsdrift med et pesticidforbud, men det dokumenteres ikke i kendelserne.
Ejendommens værdi efter meddelelse af påbud blev i de tilfælde således vurderet til at
udgøre kapitaliseringen af grundbetalingen. Men det er derudover muligt at opnå en
række andre tilskud, som udover grundbetalingen fortsat kan oppebæres på ejendom-
men, i form af eksempelvis Miljø og klimavenligt græs, Biodiversitetsordningen, samt
græsning og jagt, selvom der er meddelt påbud om forbud mod at anvende pesticider.
Der er således en risiko for at vandforbrugerne kommer til at betale for meget, når kom-
munerne nedlægger forbud og sender regningen videre til vandforsyningen, hvilket kan
være ulovligt i henhold til EU’s statsstøtteregler og vandsektorloven. Vi vil derfor opfor-
dre til, at det af lovbemærkningerne fremgår, hvordan erstatningen skal fastsættes, så
lovforslaget medvirker til en løsning af problemet. Alternativt at det af bemærkningerne
fremgår, at det vil indgå i den efterfølgende implementering og vejledning.
Statsstøttereglerne
Kommunalt ejede almene vandforsyninger vil i almindelighed være at betragte som en
offentlig virksomhed i statsstøtteretlig forstand, hvorved vandforsyningens midler vil
skulle anses for at være statsmidler. Fastsættelse af erstatning, uanset om det foretages
ved den foreslåede kommunale afgørelse eller ved den kommunalt ejede almene vand-
forsynings indgåelse af aftale, vil på den baggrund skulle svare til markedsvilkår. Det vil
sige, at erstatningen skal svare til, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for fuld-
stændig erstatning.
Såfremt der fastsættes en erstatning, der overstiger markedsvilkår, vil det have den be-
tydning, at den pågældende grundejer vil skulle pålægges at tilbagebetale overkompen-
sationen med renter.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
2 af 6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Under hensyn til den sparsomt begrundede fastsættelse af erstatningsniveauet, som fo-
religger med sagerne vedrørende Bjellekær, Beder og Mjang Dam, forekommer risikoen
for en overkompensation i forhold til den statsstøtteretlige regulering reel.
Frister for påbud/forbud
Det fremgår af lovforslagets § 24 a, stk. 5, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
frister for kommunernes pligt til at meddele påbud eller forbud. Af bemærkningerne ud-
dybes det, at vandforsyninger og kommuner forventes at have seks måneder fra lovens
ikrafttræden til at indgår frivillige aftaler, inden der skal være udstedt påbud eller forbud
indenfor gældende BNBO, der er risikovurderet frem til ultimo 2022 og seks måneder fra
ny risikovurdering efter 1. januar 2023. HOFOR havde gerne set, at påbud/forbud skulle
falde straks fra lovens ikrafttrædelse, for at undgå at beskyttelsen forsinkes yderligere.
HOFOR opfordrer derfor til, at udmøntningen af regler om frister på bekendtgørelsesni-
veau som minimum fastholder, at der maksimalt må gå seks måneder fra lovens ikraft-
trædelse/ny risikovurdering.
Risikovurdering
For at sikre at BNBO, der endnu ikke er udpeget, også risikovurderes, vil BNBO- be-
kendtgørelsen, der udløb den 31. december 2022, skulle genudstedes. HOFOR finder
det bekymrende, at kommunerne ikke har været forpligtet til at vurdere og foretage ind-
beretning om BNBO siden ultimo 2022, og opfordrer til, at BNBO-bekendtgørelsen gen-
udstedes straks, og at den ikke bør være omfattet af solnedgangsklausul.
Erhvervelse af ejendom
En grundejer kan i taksationssager påberåbe sig, at hele ejendommen bliver afstået, så-
fremt det meddelte påbud medfører, at ejendommen skønnes ikke at kunne udnyttes på
en rimelig måde; den såkaldte ekstensionsret. Reguleringen heraf fremgår af § 104, stk.
1, i lov om offentlige veje. Bestemmelsen indeholder efter § 104, stk. 2 endvidere en ret
for, at myndigheden kan kræve den af påbuddet berørte del af ejendommen afstået, så-
fremt erstatningen kommer til at stå i misforhold til arealets efterværdi.
Når vandforsyningen bliver part i en taksationssag, må vandforsyningen således kunne
påberåbe sig ekstensionsretten til den del af ejendommen, som påbuddet er gældende
for, såfremt erstatning og erstatning for defigurering bliver så høj, at det står i misforhold
til værdien efter meddelelse af påbud. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, så alle
parter er opmærksomme på det.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
3 af 6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Vandforsyningens udgifter til erstatning og efterregulering af erstatning taksati-
onssager, herunder vandsektorloven
Det foreslås i § 64e, stk. 5, at vandforsyningen skal udbetale den erstatning, der er fast-
sat af kommunen, senest på samme tidspunkt som kommunens forbud efter § 24a skal
efterkommes. Hvis kommunen beslutter at give grundejer en høj erstatning og taksati-
onsmyndighederne senere omgør erstatningen, skal vandforsyningen efterregulere er-
statningen ved at opkræve den hos grundejeren. Det stiller vandforsyningen ringere ved
tilbagebetaling og giver vandforsyningen ekstra administrative udgifter, hvilket ikke er i
vandforbrugernes interesse. HOFOR foreslår derfor, at kommunen forestår at opkræve
beløbet hos grundejer og efterregulerer erstatningen, da det er kommunen der beslutter
erstatningens størrelse.
Vandsektorloven
Lovforslaget lægger op til en række udgifter hos vandforsyningen, der alle ligger ud over
selve erstatningen til grundejeren. Det drejer sig om udgifter til advokater og rådgivere i
taksationssager samt udgifter til efterregulering og inddrivning hos grundejere, der har
fået udbetalt for store erstatninger, og de retlige processer, der følger med en inddriv-
ning. Her tænkes på de situationer, hvor en grundejer ikke kan eller vil tilbagebetale for
meget udbetalt erstatning, herunder i forbindelse med konkurser.
Det bør sikres, at ovenstående udgifter og eventuelle tab kan indregnes i selskabernes
økonomiske rammer, og at de bør kunne indregnes som ikke påvirkelige omkostninger.
HOFOR skønner at skulle udbetale erstatninger til cirka 250 lodsejere på cirka 2.400
hektar i årene 2025-2026. For at undgå voldsomme takststigninger for forbrugerne kan
det være hensigtsmæssigt at opkræve disse store erstatninger gennem vandtaksten
over en længere årrække. Dette medfører imidlertid store ufinansierede likviditetstræk
hos selskabet. HOFOR foreslår derfor, at ministeriet arbejder for, at sådanne erstatnin-
ger gennem en tilpasning af den kommunale lånebekendtgørelse bliver låneberettigede.
Herved introduceres en fleksibilitet for vandsektoren, der gør det muligt at udjævne den
økonomiske belastning for forbrugerne, uden at drikkevandsselskaberne straffes.
Tinglysning
I § 13f, stk. 2 fremgår det at vandforsyning eller kommunalbestyrelsen kan tinglyse en
frivillig aftale for grundejers regning. Vi gør opmærksom på, at det kan være vanskeligt
for vandforsyningen at få grundejer til at betale omkostninger til tinglysning, da det er
vandforsyningen, der har fordel af aftalen. Der kan derfor være risiko for, at vandforsy-
ningen får omkostninger med at inddrive udgifterne til tinglysning hos lodsejer. Der bør
nævnes i loven, at vandforsyningen kan vente med at udbetale erstatningen til lodsejer
til aftalen er tinglyst, hvorefter udgifterne til tinglysning kan fratrækkes erstatningen.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
4 af 6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
HOFOR skal desuden henlede opmærksomheden på, at der i den nuværende § 24 i mil-
jøbeskyttelsesloven mangler en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tinglyse be-
skyttelsesområdet på de ejendomme, der er omfattet, med prioritet forud for alle andre
rettigheder i ejendommen. I dag er denne hjemmel alene fastsat i § 23 i miljøbeskyttel-
sesloven (som omhandler indvinding af overfladevand).
Retssager
Taksationsmyndighederne har karakter af lovbestemte tvisteløsningsorganer, og kan
derfor ikke indstævnes for domstolene, såfremt grundejeren eller myndigheden måtte
være uenig i fastsættelsen af erstatning. Efter almindelig praksis skal et sådant søgsmål
anlægges af grundejeren mod myndigheden eller af myndigheden mod grundejeren,
medmindre tvisten vedrører de for taksationsmyndigheden gældende formelle sagsbe-
handlingsregler.
Vedrørende sager, hvor afgørelsen om at meddele påbud har været påklaget af grund-
ejeren til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil søgsmål imidlertid efter almindelig praksis
skulle anlægges af grundejeren mod Miljø- og Fødevareklagenævnet og ikke mod den
kommunale myndighed, der har truffet afgørelse i første instans.
Det fremgår under punkt 3.3.2 af udkastet til lovforslag vedrørende Miljøministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning:
"Kommunen har efter de gældende regler alene kompetence til at fremsætte forslag til erstatningens
størrelse som grundejeren kan acceptere eller afslå, idet en afgørelse om erstatningsfastsættelsen i
mangel af mindelig overenskomst afgørelse af taksationsmyndigheder, jf. miljøbeskyttelseslovens §
61. Med den foreslåede ordning vil kommunen således skulle træffe en afgørelse om erstatningsfast-
sættelsen overfor grundejeren og vandforsyningen som 1. instans, og afgørelsen vil kunne påklages
til taksationskommissionen.”
Det fremstår derfor, at der med udkastet til lovforslag introduceres en ændring i forhold
til almindelig praksis vedrørende søgsmål over de takserende myndigheders fastsæt-
telse af erstatning, hvor grundejer eller den almene vandforsyning i givet fald til skulle
indstævne den takserende myndighed.
Biocider
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at biocider ikke vil være omfattet af den fo-
reslåede ordning, selvom biocidmidler i henhold til lov om kemikalier også er omfattet af
pesticider/bekæmpelsesmidler. Desværre fremgår det ikke af lovbemærkningerne, hvor-
for biocider ikke er medtaget, eller hvorfor lovforslaget er indskrænket til den mest
snævre fortolkning af bekæmpelsesmidler. HOFOR havde gerne set, at den foreslåede
ordning for beskyttelse af BNBO havde så bredt et beskyttelsessigte som muligt, og vil
derfor foreslå, at det af lovbemærkningerne tydeligt fremgår, hvad det faglige belæg er
for, at biocider ikke indgår. Samtidig kan det undre, hvorfor offentlig og privates brug af
pesticider ikke også behandles i nærværende lovforslag, hvilket også bør adresseres i
lovbemærkningerne. Endelig bør det sikres, at der ikke spredes spildevandsslam inden-
for BNBO, som også kan udgøre en kilde til forurening.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
5 af 6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Afsluttende bemærkninger
Lovforslaget er første skridt i den rigtige retning mod beskyttelsen af grundvandsres-
sourcen, da der nu kommer handling bag de frivillige aftaler i BNBO. HOFOR ser
frem til det videre arbejde med beskyttelse af grundvandsressourcen i de grundvands-
dannende områder i regi af drikkevandsfonden og med pilotprojektet på Fyn, som forhå-
bentligt kan danne baggrund for etablering af grundvandsparker i Danmark.
Med venlig hilsen
Anne Scherfig
Områdechef, Vand Plan
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
6 af 6
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0052.png
-- AKT 526427 -- BILAG 1 -- [ L&F høringssvar på BNBO-lov, journalnummer 2023-6520 ] --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected]), 'Katrine Barnkob Lindgreen' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Jacob
Neergaard ([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), Kirsten Lund Jensen ([email protected]), Charlotte
Bigum Lynæs ([email protected])
Søren Thorndal Jørgensen ([email protected])
Fra:
Titel:
L&F høringssvar på BNBO-lov, journalnummer 2023-6520
Sendt:
18-12-2023 15:13
Bilag:
231207 sthj høring om bnbo lov.pdf;
Til:
Cc:
Til Miljøministeriet,
Vedhæftet denne mail er L&F’ høringssvar på ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven
og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af
forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)” journalnummer 2023-6520.
I er velkommen til at vende tilbage ved spørgsmål.
Venlig hilsen
Søren Thorndal Jørgensen
Chefkonsulent
Vand & Natur
M +45 6124 0059 | E [email protected]
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra
landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral
fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig
eksport på 196 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens
klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0053.png
-- AKT 526427 -- BILAG 2 -- [ 231207 sthj høring om bnbo lov ] --
Dato
Side
18. december 2023
1 af 4
Miljøministeriet
Att.: Simon Jacobsen
Journalnummer: 2023-6520
Landbrug & Fødevarers høringssvar til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven
Landbrug & Fødevarer vil indledningsvis nævne tilfredshed med, at lovforslaget i store træk
matcher det fælles procesforslag til sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udsendt
fra DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer december 2022.
Landbrug & Fødevarer har stor tillid til at myndighederne kun godkender anvendelser af pesticider
der ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af det danske grundvand og konstaterer at der
ikke fra myndighederne er fremlagt fagligt grundlag for generelt at etablere sprøjtefrie boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO).
I respekt for ønsket fra et bredt flertal i Folketinget og med ønsket om tryghed om landbrugets brug
af pesticider har Landbrug & Fødevarer alligevel bakket op om, at anvendelsen af pesticider
bringes til ophør som udgangspunkt gennem frivillige aftaler og alternativt ved påbud, så lodsejer
sikres fuld erstatning for værditab.
Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at reglerne for ekspropriationsberegning følges i det
fremsendte udkast samt, at der er mulighed for kommunen til at overtage ejendommen ved
ekstension.
Landbrug & Fødevarer savner overordnet en analyse af sammenhæng til naturbeskyttelseslovens
§3, f.eks. hvis et areal måtte vokse sig ind i § 3, mens en eventuel klagesag kører, eller i andre
relevante situationer. Ligeledes bør ministeriet forholde sig til, om genopdyrkningsretten kan
anmeldes både før og efter påbud med tinglyst restriktion og om genopdyrkningsretten vil ”virke”
efter en tinglyst restriktion måtte blive ophævet efter en klage.
Vi deltager desuden gerne i det vigtige arbejde med at udarbejde en revideret BNBO-vejledning.
Landbrug & Fødevarer har konkrete bemærkninger til følgende:
Vandforsyningsloven
§ 11 a, stk. 1, nr. 6) Landbrug & Fødevarer mener generelt, at det er utilfredsstillende, at
afgrænsningen af kommunalt udpegede BNBO har været så vilkårlig, at landmænd kommer til at
opleve markante forskelle i områdeafgrænsning og dermed omfang af restriktioner på
dyrkningsfladen på et ellers ensartet fagligt grundlag, se høringssvar til Miljøstyrelsen af 17.
september 2018 (J.nr. MST-022-00132) og 30. august 2021 (J.nr. 2020-52252). Vi ser frem til, at
der med lovforslaget lægges op til at den statslige metode og udpegning forsætter.
Det er vores forståelse af reglerne, at der ved udstedelse af nye/reviderede
vandindvindingstilladelser automatisk sker en genberegning af BNBO-afgrænsningen efter statens
ensartede principper. Ved indførelse af en kommunal handlepligt er der en risiko for at indføre
restriktioner på områder, som efterfølgende indskrænkes i omfang. I den situation forstås forslaget
således, at aftalen opretholdes. Vi ser imidlertid gerne, at der gives lodsejere mulighed for at
udtræde af aftalen for de arealer, der efter genberegning ikke er omfattet af en BNBO.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0054.png
Side 2 af 4
§13 e) Landbrug & Fødevarer mener, at de eksisterende bestemmelser om kommunal vurdering af
indsatsbehov i BNBO og indrapportering af resultat er vigtige som juridisk ramme. Fagligt set har vi
dog bemærket betydelig variation i kommunernes dokumentation for nødvendighed af et
indsatsbehov. Ensartede faglige forhold, såsom jordtype, oppumpet vandmængde, dybde af
vandindtag, lerlag i jorden samt ingen fund af rester i grundvandet, kan give to forskellige
vurderinger af indsatsbehov afhængig af, hvilken kommune landmanden er bosiddende i. Landbrug
& Fødevarer henstiller til, at der i en kommende vejledning opstilles en mere systematisk tilgang til
vurdering af indsatsbehov.
§13 f) Landbrug & Fødevarer mener, at tilbud om frivillige aftaler skal gennemføres med rimelige
tidsfrister og fuld erstatning for tab grundet restriktioner i ellers lovlige aktiviteter. For at opnå de
gode lokale løsninger er der et behov for at tage processen alvorligt og afsætte den nødvendige tid.
KL´s paradigmer for indgåelse af frivillige aftaler er et godt udgangspunkt. Vi ser desværre nogle
steder, at der gennemføres forhastede processer med mangel på dialog.
Desuden skal tilbuddet om erstatning være på et realistisk niveau. Ofte ser vi alt for lave tilbud om
erstatning, hvilket betyder, at processen med frivillige aftaler stopper. På nuværende tidspunkt
mangler der at blive tilbudt frivillige aftaler for cirka 1.900 BNBO, med store regionale forskelle
(kilde: Miljøstyrelsen). Det er helt urealistisk at nå en ordentlig frivillig proces i enkelte kommuner,
og derfor bør nogle kommuner understøttes i processen med frivillige aftaler, som det også er
foreslået i akutplanen.
Det er noteret, at der i §13 f gives hjemmel til at indgå aftale om hel eller delvis overdragelse af
ejendommen, hvilket Landbrug & Fødevarer støtter. Der kan med fordel medtages yderligere
bemærkninger om, hvornår denne ret kan anvendes, så vi undgår tvister herom.
Miljøbeskyttelsesloven
§21b) (25 meters reglen), Landbrug & Fødevarer mener, at det giver god mening at åbne op for at
dyrke arealet med gødning fra sikringszonen (10 meter) til de nuværende 25 meter fra boringen,
også ved sprøjteforbud indført i regi af en indsatsplan (§26a). Denne regelændring bør også gælde
for de frivillige aftaler og ikke kun ved påbud. Det er dog vores opfattelse, at det er meget få
landmænd, som for nuværende bruger muligheden i forbindelse med BNBO sprøjteforbud (§24),
men rådgivningen har også hidtil været, at de 25 meter var dyrkningsfri zone. Vi forventer en del
overtrædelser og dermed KO-sager ved et komplekst regelsæt, hvor ansvar er delt mellem flere
myndigheder. Det er vigtigt, at lodsejer oplyses grundigt om de nye muligheder men også om
konsekvenser ved overtrædelser af reglerne.
§24a) stk.3. Landbrug & Fødevarer er uforstående overfor, at lodsejeren skal betale for
tinglysningen ved et påbud, ekspropriationssager undtaget. Sådanne omkostninger opstået som en
direkte konsekvens af reguleringen skal indgå som procesomkostninger, der tillægges erstatningen.
§24a) stk.4. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør tydeliggøres, at sløjfede boringer automatisk
medfører, at et påbud eller forbud ophører på arealet, og at tinglysningen dermed ophæves i
tingbogen.
§24a) stk.5. Landbrug & Fødevarer mener, at påbud bør afvente den frivillige aftale, hvis denne er i
proces. Vi forventer, at et antal aftaler vil blive forhandlet og indgået eller tæt på indgået ved
afslutningen af 2024. Det vil være meningsløst at vedtage en påbudsbeslutning i
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0055.png
Side 3 af 4
kommunalbestyrelsen, hvis den frivillige aftale blot mangler et tilsagnsbrev fra SKAT. Reglerne i
overgangsperioden bør belyses grundigt forud for lovvedtagelsen, for at undgå fejl og frustrationer.
I lovbemærkningerne (side 16 og 17) fremgår, at Miljøministeriets vurdering er, at påbud eller
forbud ikke i almindelighed vil udgøre ekspropriation. Ved ministeriets orientering af interessenter
den 5. december 2023 blev det fremhævet, at fuld og hel erstatning som udgangspunkt vil være
skattefri, ligesom der lægges op til, at ekspropriationsprocesserne i lov om offentlige veje
anvendes. Det må fastslås med klarhed i lovbemærkningerne, at disse aftaler og påbud er indgreb
på linje med ekspropriation.
§ 64e) Det bemærkes, at landbruget er storforbruger af vand til produktionen, besætninger og
proces i selskaberne, hvorfor en takststigning i realiteten indebærer, at lodsejeren anvender sin
egen erstatning nu blot på øgede takster, hvilket ikke er tilfredsstillende.
Landbruget bakker op om, at erstatningen behandles efter reglerne om taksation med de
professionelle sagkyndige, så der ikke opstår generiske ”tommelfingerregler” om takstniveauer.
Økologi
I lovbemærkninger (side 49) udtrykkes forventning om, at økologisk dyrkede arealer kan fortsætte
den økologiske drift uden tab, og at dette kan tinglyses, så økologisk drift bliver en forpligtigelse for
fremtiden.
Landbrug & Fødevarer er ikke enige i denne opfattelse, idet et tab vil blive realiseret ved evt. salg af
arealet, ligesom det vil påvirke den jordværdi, som evt. er stillet som sikkerhed for långivere.
Tilskuddet til økologi bortfalder også, hvis der er en tinglysning med tilsvarende restriktioner f.eks.
sprøjteforbud.
Dette er en uacceptabel situation og der skal derfor ikke være et krav om at tinglyse dyrkning efter
økologiske principper uden erstatning. Tværtimod bør alle økologer med arealer omfattet af
beskyttelsesbehov tilbydes samme erstatning som øvrige lodsejere. Ellers risikerer de nye regler at
skabe et incitament til at tage arealerne ud af økologisk drift alene for at kunne opnå en erstatning.
Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man stiller krav om at
tinglyse økologisk drift på et areal, da det er en certificeringsordning, hvor landmanden kan blive
tvunget til ophør. Ligeledes sker der løbende regeltilpasning, som i sagens natur er svære at
forudse i en tinglysning.
Ved mødet for interessenter den 5. december 2023 blev det nævnt, at tanken for økologisk drevne
BNBO-arealer var at tinglyse, at det påhviler lodsejeren at oplyse kommunen, hvis den økologiske
dyrkning ophører. Dette fremgår ligeledes af lovbemærkningerne andet steds (side 53). Dette er
dog heller ikke en løsning, som giver økologer den fornødne økonomiske ligestilling med øvrige
lodsejere.
Landbrug & Fødevarer henstiller til, at Miljøministeriet i samarbejde med Fødevareministeriet finder
en holdbar løsning for økologer, hvor de stilles erstatningsmæssigt på linje med øvrige lodsejere i
et BNBO.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0056.png
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Søren Thorndal Jørgensen
Chefkonsulent
Vand & Natur
M +45 6124 0059
E
[email protected]
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0057.png
-- AKT 526197 -- BILAG 1 -- [ Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven … --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Jakob Bjerg Larsen ([email protected])
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven
(journalnummer 2023-6520)
Sendt:
18-12-2023 14:27
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Att.:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
Vedr. journalnummer 2023-6520
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven
Lægemiddelindustriforeningen, Lif vil gerne takke for muligheden for at kommentere på denne høring.
Lif har ingen bemærkninger til de konkrete foreslåede ændringer i lovforslaget. Vi vil dog meget gerne benytte
lejligheden til at støtte op om beskyttelse af vores grundvand. I de indledende bemærkninger nævnes det, at
”Danmark
har noget af verdens bedste drikkevand. Dansk drikkevandspolitik bygger på at beskytte grundvandet mod
forurening i stedet for at rense det med det mål, at man kan indvinde grundvand, der er så rent, at det kan bruges som
drikkevand efter en simpel vandbehandling”.
Lif støtter dette mål og denne politik. Vi kan dog også konstatere, at
grundvand er en begrænset ressource, hvorfor det til specifikke industrielle formål vil være hensigtsmæssigt, at have
nogle undtagelser, der muliggør, at man kan anvende andet end grundvand – fx teknisk vand – som drikkevand. Det
vil mindske trækket på grundvandet.
Lægemiddelindustrien bruger store mængder af drikkevand i forbindelse med produktion af lægemidler. Da
drikkevand i Danmark i praksis er grundvand, betyder det, at den kraftigt voksende lægemiddelproduktion i visse
områder af landet også bidrager til et markant træk på grundvandsressourcerne. I forbindelse med eventuelle senere
revisioner af bekendtgørelser hørende til Lov om vandforsyning (herunder Drikkevandbekendtgørelsen) vil Lif meget
gerne indgå i en dialog om, hvordan man til
specifikke afgrænsede formål
kan tillade flere kilder til drikkevand,
herunder tillade brug af teknisk vand. Det vil dels mindske trækket på brug af vores fælles grundvand, og derudover
vil det styrke rammevilkårene og infrastrukturen for lægemiddelproduktion i Danmark.
Vi håber meget, at ovenstående kan give anledning til yderligere dialog – vi står til rådighed herfor.
Venlig hilsen
Jakob Bjerg Larsen
Politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
Tlf.
+45
39 27 60 60
Direkte +45 39 15 09 21
Mobil
+45 21 19 23 75
E-mail
[email protected]
www.lif.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0058.png
-- AKT 526173 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2023-6520 DS høringssvar ændringer vedr. BNBO i vandforsyningslov… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected]), Malene Breusch Hansen ([email protected]), Tanja Blindbæk
Olsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Journalnummer 2023-6520: DS høringssvar ændringer vedr. BNBO i vandforsyningsloven og
miljøbeskyttelsesloven
Sendt:
18-12-2023 14:15
Bilag:
2023_12_18_Dansk_Skovforening_hoeringssvar_vedr_ vandforsyningslov_miljøbestyttelseslov_BNBO.pdf;
Til:
Cc:
Vedlagt er høringssvar fra Dansk Skovforening vedr. journalnummer 2023-6520.
De bedste
hilsner
Marie-Louise Bretner
Seniorkonsulent
Dansk Skovforening
Danish Forest Association
Rådhuspladsen 16, DK-1550 København V
danskskovforening.dk
Facebook
|
Twitter
|
LinkedIn
M: (+45) 2780 1469
Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Vi arbejder for, at skovejerne kan drive skovbrug på gode vilkår og udvikle
natur- og miljøværdier til gavn for både ejere og samfund.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0059.png
-- AKT 526173 -- BILAG 2 -- [ 2023_12_18_Dansk_Skovforening_hoeringssvar_vedr_ vandforsyningslov_miljøbestyt… --
Side: 1
Journalnummer 2023-6520
[email protected]
cc
[email protected]
18-12-2023
Dansk Skovforenings høringssvar til ændringer vedr. BNBO i
vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven
Dansk skovforening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om vandforsyning mv. og lov om miljøbeskyttelse.
Dansk Skovforening har forståelse for, at der ønskes indført en mulighed for at sikre drikkevand
gennem et påbud eller forbud mod fuld erstatning, hvis det ikke lader sig gøre at indgå en frivillig aftale
med lodsejere om en drift, der kan give den nødvendige beskyttelse.
Overordnet set mener Dansk Skovforening, at den forslåede model, hvor påbud/forbud i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 24a er afgrænset til forbud mod brug af pesticider på BNBO-arealer, som,
kommunen har vurderet, har brug for en beskyttelsesindsats, er god. Derimod mener vi, at muligheden
for at indgå frivillige aftaler efter vandforsyningslovens § 13f bør udvides, så der gives yderligere
muligheder for at kompensere lodsejerne, fx til skovrejsning eller andre foranstaltninger inklusiv en aktiv
omlægning af arealerne til en anden driftsform. Bredere rammer for, hvad der kan finansieres af
vandforsyningen, kan være en motor for den multifunktionelle jordanvendelse, der er behov for, hvis
arealønskerne skal gå op.
Selvom lovændringerne ikke handler om erstatningsniveauer, skal Dansk Skovforening indledningsvist
knytte nogle kommentarer til de generelle erstatningsniveauer i skov, som vi kender det fra indgåelse af
de frivillige aftaler.
BNBO-erstatninger i skov
Kommunerne har gennemført en risikovurdering af, hvilke arealer der har brug for beskyttelsestiltag, og
dernæst forsøgt at indgå aftaler med lodsejerne.
Skovdrift nævnes ikke eksplicit i den eksisterende BNBO-risikovurderingsvejledning, men det er
væsentligt at pointere, at selvom der anvendes meget få pesticider i skovdriften, kan der være behov
for at bruge pesticider i foryngelsesfasen for at sikre en god kulturstart.
Det er vores erfaring, at flere kommuner har valgt vurdere, at skovdrift ikke udgør en trussel, og at
BNBO-arealer i skov derfor ikke har behov for beskyttelse. Andre kommuner erkender, at skovejeren
har mulighed for at anvende pesticider i forbindelse med kulturetablering, eller hvis der anlægges
intensive kulturer som fx juletræer eller pyntegrønt.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0060.png
Side: 2
Forbud mod brug af pesticider i skovdriften kan repræsentere et betydeligt problem i forbindelse med
etablering af nye kultur (bevoksninger). En aftale om eller et forbud mod anvendelse af pesticider
kræver – ligesom i landbruget – løsninger, som er væsentlig dyrere end konventionel drift. Løsningerne
på et forbud mod pesticider kan fx være at plante flere planter i kulturen, så ukrudt hurtigere skygges
bort. Flere planter gør etableringen dyrere og gør det nødvendigt at tynde tidligere og oftere. Tidlige
tyndninger i de unge kulturer repræsenterer ofte en udgift.
Et andet alternativ vil være mekanisk renholdelse. Skovarealer er vanskeligere tilgængelige end
markarealer, og mekanisk rensning kan være både tidskrævende og besværlig og dermed dyr. Dertil
kommer, at kulturer er følsomme over for nattefrost, hvis ukrudtslaget er for tæt, ligesom planterne kan
blive stærkt forsinkede i deres tilvækst, hvis de kæmper med ukrudtet om vand og næring.
Erstatninger for BNBO-arealer i skov gennem aftale eller påbud bør således indeholde individuelle
vurderinger af de faktiske forhold inklusiv en erstatningsløsning, hvor skovejeren som respons på
pesticidforbud kan omlægge driften til vedvarende skovdække.
Dansk Skovforening mener derfor, at KU’s rapport om BNBO-erstatning er forsimplet, da den kun
nævner ét erstatningsbeløb for pesticidforbud i skov. Indikationerne på erstatningsbeløb bør udgøre et
erstatningsspænd og indeholde en mulighed for erstatning, der kompenserer skovejeren for at
omlægge skovens dyrkningssystem.
Siden 2019 har KU på basis af allerede indgåede aftaler sat standarderstatningsbeløbet for skov til
10.000 kr. pr. ha. Det beløb bør som minimum opjusteres. NIRAS er i 2023 kommet frem til et
gennemsnitsbeløb på 12.000 kr. pr. ha.
Behov for mulighed for, at vandforsyningen kan indgå aftale om at rejse skov
I lov om vandforsyning indsættes § 13f, hvorefter vandforsyningen eller kommunalbestyrelsen kan
indgå aftale med grundejer om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå
aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning.
Aftalegrundlaget for § 13f i vandforsyningsloven adskiller sig fra kommunalbestyrelsens påbudspligt i
miljøbeskyttelsesloven § 24a ved, at aftaleindholdet i udgangspunktet kan rumme flere elementer.
Omfanget af elementerne i § 13f synes dog stærkt begrænset, idet bemærkningerne slår fast, at:
[Fra lovbemærkningerne] Ved en aftale indgået efter den foreslåede § 13f, hvor
grundejeren eller andre rettighedsindehavere kompenseres økonomisk, forudsættes det,
at indholdet af aftalen sikrer en beskyttelse af drikkevandet, og at den konkrete
beskyttelse er til gavn for vandforbrugerne. Det følger af reglerne om vandsektorens
økonomiske rammer, at vandforsyningerne kun kan afholde nødvendige udgifter til
drikkevandsbeskyttende tiltag.
Dansk Skovforening finder det beklageligt, at vandselskabernes økonomiske ramme tilsyneladende
definerer, at det alene er erstatningen for ophør med pesticider og eventuelt ophør af gødskning, der
(omkostningseffektivt) kan rummes inden for drikkevandsbeskyttelsestiltag.
Dansk Skovforening finder, at der – hvis der er basis for en frivillig aftale med lodsejer – burde være en
videre ramme for aftaleindgåelse, herunder mulighed for aftale om skovrejsning.
Som det er i dag, kan man som lodsejer kun få finansieret skovrejsning for så vidt gælder omkostninger
til at tilplante arealet. I mange tilfælde gør disse beskedne tilskudsmuligheder det umuligt at beslutte sig
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0061.png
Side: 3
for at rejse større partier skov, fordi lodsejeren skal dække tabet af jordværdien og tabet af løbende
indkomst i de første 10-20 år af egen lomme.
En bredere økonomisk ramme for vandselskabernes ageren kunne gøre det muligt for vandforsyningen
at indtage en mere aktiv rolle i forhold til en overordnet sikring af BNBO-arealer og indvindingsoplande
både mht. grundvanddannelse og potentielle forureningselement.
[Fra lovbemærkningerne] Vandforsyningens udgifter vil således ikke kunne øges, hvis
grundejer ønsker at få dækket omkostninger til at rejse skov i BNBO, men kan alene
dække det økonomiske tab, som aftalen for så vidt angår drikkevandsbeskyttelse
forventes at medføre. Eventuel skovrejsning vil således skulle dækkes af andre midler,
som ligger udenfor, hvad vandforsyningerne forpligtes til at kompensere.
Tinglysningsafgift bør betales af kommunen
I forslaget til vandforsyningslovens § 13f stk. 2, fremgår det, at
”vandforsyningen eller
kommunalbestyrelsen tinglyser for grundejers regning aftalen efter stk. 1”.
Det undrer Dansk
Skovforening, at det er lodsejer, der skal betale for tinglysning af aftaleindgåelsen. Det er
vandforsyningen, der søger en aftale med lodsejeren. På den baggrund virker det oplagt, at det også er
vandforsyningen, der betaler for tinglysningen. Samme argument gælder efter Dansk Skovforenings
mening i forhold til evt. påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24a. Dansk skovforening finder, at
det må være den part, der har fordel af aftalen, der betaler tinglysningen.
Hvad er vandselskaberne frihedsgrader i forhold til at indgå aftaler efter § 13f?
Det fremgår, at kommunen skal udstede et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24a, stk. 1, hvis
vandselskabet (eller kommunen) ikke lykkes med at indgå en aftale efter Vandforsyningslovens § 13f.
Dansk Skovforening har svært ved at vurdere, i hvor høj grad vandselskaberne i realiteten har mulighed
for at indgå en frivillig aftale, der rækker ud over indholdet (og erstatningen) for det påbud, som
kommunen skal udstikke, hvis der ikke kan opnås aftale på ”rimelige vilkår”.
Dansk Skovforening finder det vigtigt, at ingen trin i sikring af drikkevandsressourcen får karakter af
skueproces. Det er derfor vigtigt, at en aftale efter vandforsyningslovens § 13f kan indeholde flere
elementer end et påbud efter § 24a, stk. 1 og en reel erstatningsforhandling. Dansk Skovforening ser
på den baggrund frem til et udkast til en opdateret BNBO-vejledning.
Tid til forhandling
Dansk Skovforening finder det vigtigt, at der sikres tilstrækkelig tid (og økonomisk råderum) til at kunne
nå i mål med frivillige aftaler. I § 13f, stk. 3 står der, at ministeren vil kunne fastsætte regler, hvad angår
indholdet af aftaler, herunder bl.a. tidsfrister, vilkår og rammer for aftaleindgåelsen. Det er således
hensigten, at der skal kunne fastsættes en frist, inden for hvilken der kan være forsøgt indgået en aftale
om beskyttelse af et BNBO. Det fremgår af bemærkningerne, at det er forventningen, at der vil blive
fastsat regler om, at vandforsyninger og kommuner vil have op til seks måneder fra lovens ikrafttræden
(24. juni 2024) til at indgå aftaler om pesticidfri drift inden for de gældende BNBO.
Den påtænkte 6 måneders frist bekymrer Dansk Skovforening. Ender deadline med at betyde, at der
ikke er ordentlig tid til at forhandle med de sidste lodsejere, som derefter kan se frem til et påbud fra
kommunen om pesticidfri drift?
Økologer mister frihed ved påbud om pesticidfri drift
Dansk Skovforening finder det besynderligt, at en binding til pesticidfri drift ikke udløser en erstatning,
når man er økolog. Uanset at arealet ikke drives med pesticider, når man har økologisk drift,
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0062.png
Side: 4
repræsenterer påbuddet dog forsat en begrænsning, idet man ikke længe kan lægge om fra økologisk
drift til konventionel drift.
Med venlig hilsen
Marie-Louise Bretner
Seniorkonsulent
2780 1469
[email protected]
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0063.png
-- AKT 524715 -- BILAG 1 -- [ Journalnr. 2023-6520 - Høringssvar vedr. målrettet indsats for beskyttelse af BNBO ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Lise Højmose Kristensen ([email protected])
Journalnr. 2023-6520 - Høringssvar vedr. målrettet indsats for beskyttelse af BNBO
15-12-2023 09:43
Høringssvar til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for
beskyttelse af borin_DOCX.pdf;
Vedhæftet fremsendes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af
forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Venlig hilsen
Lise Højmose Kristensen
Teamleder
KM Grundvand
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 2519 9465
www.aalborg.dk
facebook.com/aalborgkommune
www.linkedin.com/company/aalborg-kommune/
Kommunen må efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen kun kommunikere om fortrolige og følsomme oplysninger via sikker kommunikation.
Hvis du giver os personoplysninger, bliver de registreret. Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på
www.aalborg.dk/gdpr
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0064.png
-- AKT 524715 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsl… --
#BREVFLET#
Til
Kopi til
Fra
Sagsnr./Dok.nr.
Miljøministeriet
Indtast Kopi til
Lise Højmose Kristensen
2023-088769 / 2023-088769-2
Klima og Miljø
KM Grundvand
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
15-12-2023
Høringssvar til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder)
Hermed fremsendes høringssvar til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og
præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer). Høringssvaret er
ikke behandlet politisk, da en høringsfrist på 4 uger ikke levner tid til politisk behandling.
Det er godt, der er politisk fokus på, at der er stort behov for en indsats for at beskytte
drikkevandet mod pesticider. Der er særligt stort behov for beskyttelse i området omkring
Aalborg, hvor nitrat også er en stor udfordring. Derfor har Aalborg Kommune arbejdet med
grundvandsbeskyttelse siden midten af 1980-erne, og der er ind til videre tinglyst deklarationer til
beskyttelse af grundvandet på knap 1.500 ha.
Det er imidlertid vigtigt at pengene anvendes til beskyttelse af de rigtige arealer og de rigtige
vandforsyningsboringer. Alt andet er spild af skatteborgernes og vandforbrugernes penge, og
unødvendige indgreb i de berørte grundejeres ejendomsret.
Hvis kommunerne skal forpligtes til at sikre BNBO, bør der ske en ændring af BNBO-
bekendtgørelsen, så risikovurderingen munder ud i at udpege de BNBO, hvor der reelt bør ske
en indsats. De BNBO, som Aalborg Kommune har meldt ind, svarer ikke til de BNBO, hvor der
efter Aalborg Kommunes vandforsyningsplanlægning bør ske en indsats. Baggrunden for denne
uoverensstemmelse skal findes i risikovurderingen, hvor det stort set kun har været muligt at
fritage BNBO ved vandforsyninger for beskyttelse, hvis de planlægges nedlagt inden for 3-5 år,
Alternativt bør forslag til § 24a indeholde flere undtagelsesbestemmelser, som tager højde for
dette.
Følgende BNBO bør undtages for en indsats:
-
BNBO til små vandforsyninger – og vandforsyninger der ikke indgår i den
langsigtede plan for forsyning
Ved de helt små vandforsyninger ned til 10 forbrugere, vil udgiften til
grundvandsbeskyttelse blive forholdsvis stor pr. forbruger.
I Aalborg Kommune er/bliver der etableret ledninger til disse små vandforsyninger, så de
på sigt kan få forsyning fra en anden vandforsyning. Det er imidlertid planen, at de skal
fortsætte med egen indvinding, ind til de af den ene eller anden årsag ønsker at
nedlægge vandforsyningen.
I risikovurderingen har Aalborg Kommune kun fået mulighed for at fritage disse for
beskyttelsesbehov, hvis de planlægges nedlagt inden for 3 – 5 år år.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0065.png
Efter Aalborg Kommunes opfattelse, bør der ikke bruges penge på
grundvandsbeskyttelse på BNBO ved vandforsyninger, som ikke indgår i den langsigtede
plan for forsyning.
Sat på spidsen vil påbud i BNBO lukke de små vandforsyninger på baggrund af økonomi,
længe før de bliver lukket på grund af pesticider.
-
BNBO der forventes beskyttet inden for en kortere årrække, som led i
gennemførelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
I Aalborg Kommune er der behov for en indsats, som rækker ud over BNBO og som også
omfatter nitrat. Indsatsen er fastlagt i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse efter
Vandforsyningslovens § 13 og 13a.Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg forventer
at gennemføre den indsats for deres medlemsvandværker inden udgangen af 2028.
Det vil være økonomisk mest fordelagtigt at gennemføre indsatsen samlet, dels i forhold
til administrative omkostninger, dels i forhold til erstatning for defigurering mm. Samtidig
er det ikke fair over grundejer, at der gennemføres et indgreb mod pesticider i BNBO for
kort tid efter at gennemføre indgreb, som også om fatter nitrat, og i øvrigt også et større
område.
Hvis der ønskes en hurtigere grundvandsbeskyttelse, kunne Staten med fordel arbejde for
at fjerne barrierer for indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse og pålæg af
rådighedsindskrænkninger, fremfor at give kommunerne en ekstraopgave med først at
gennemføre påbud i BNBO.
-
BNBO der hovedsageligt ligger i by-område
I BNBO, der hovedsageligt ligger i by-område, er det tvivlsomt, hvilken effekt indgreb
overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider giver for forbedring af kvaliteten af
grundvandet.
Påbud til erhverv i BNBO, der hovedsageligt ligger i by-område må forventes at være
spild af penge.
Bemærk, at BNBO på nogle områder opnår en dårligere beskyttelse, idet det igen bliver muligt at
dyrke og gøde indenfor 25 m zonen, når indsatsen i forhold til erhvervsmæssig anvendelse af
pesticider er gennemført.
Bemærkninger til § 24a
Det er godt, at det præciseres, at påbuddet skal tinglyses, så det hæfter på arealer og ikke på
ejer.
Hvis grundejer skal betale for tinglysning, må det skulle indregnes i erstatningen, hvis grundejer
skal holdes skadesløs.
Det er uklart, hvornår påbuddet udgør ekspropriation. Hvem afgør, om indgrebet er så
omfattende, at der er tale om ekspropriation, og dermed mulighed for skattefritagelse efter
ejendomsavancebeskatningsloven?
Det bør sikres, at der ikke er fordele ved et påbud frem for en frivillig aftale. Derfor bør betaling af
tinglysningsafgiften være ens for frivillige aftaler og påbud. Samtidig kunne der med fordel ses på
procedurer og muligheder for skattefritagelse ved frivillige aftaler. Der kan opnås skattefritagelse
ved et ekspropriationslignende indgreb, men det kræver en (til tider ret stor) indsats fra både
lodsejer og kommune.
Økonomi
Det kunne være interessant at få statens bud på vandforsyningernes (her især de helt små)
finansiering af pesticiddeklarationerne i BNBO. Erstatningen skal udbetales straks, og kan ikke
2/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0066.png
betales som ”et årligt driftstab”. En del af de små vandforsyninger vil ikke have tilstrækkelige
midler til dette på kontoen.
Hvis indsatsen ville sikre det lille vandværk rent drikkevand de næste 30 år, ville det være alle
pengene værd. Det er imidlertid usandsynligt, at alle de små vandværker indgår i
drikkevandsforsyningen de næste 30 år.
Umiddelbart er vi bekymrede over, at der skal udbetales erstatning, før erstatningsfastsættelsen
er endeligt afgjort i taksation. Særligt er vi bekymrede for, hvordan de helt små vandværker, som
er baseret på frivillig arbejdskraft, skal opnå at få indkrævet for meget udbetalt erstatning. Vi
forventer, at den kommende vejledning opridser løsninger på det.
I øvrigt
En af de store barrierer for indgåelse af frivillige aftaler er, at grundejer er usikker på, om de kan
beholde deres erstatning i henhold til EU´s regler. Det har i mange år været en barriere, men den
er højaktuel med baggrund i Miljøministeriets beslutning om at kræve tilbagebetaling af erstatning
ved indgåelse af aftaler på lavbundsarealer.
3/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0067.png
-- AKT 525930 -- BILAG 1 -- [ Høring af BNBO-lovpakke - journalnummer 2023-6520 ] --
Miljøministeriets Departement ([email protected]), Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Dorte Skræm ([email protected]), Susanne Vangsgård ([email protected]), DANVA ([email protected]), [email protected]
([email protected])
DANVA ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring af BNBO-lovpakke - journalnummer 2023-6520
Sendt:
18-12-2023 13:23
Bilag:
Høring vedrørende BNBO-lovpakke (002).pdf;
Til:
Cc:
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0068.png
-- AKT 525930 -- BILAG 2 -- [ Høring vedrørende BNBO-lovpakke (002) ] --
Miljøministeriet
DATO:
15. december 2023
PROJEKTNR. 3007:
CV
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttel-
sesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring
vandboringer)
DANVA takker for modtagelsen af høringsmaterialet og vil i det følgende udtrykke dels vo-
res generelle holdning til lovforslagene dels komme med nogle mere specifikke bemærk-
ninger. Formålet med lovpakken er at sikre, at alle beskyttelseskrævende BNBO er sikret
beskyttelse pr. 1. januar 2025. Pakken omfatter nærværende lovforslag med rammesæt-
ning og bemyndigelser, en kommende bekendtgørelse med konkret udmøntning af lovens
bestemmelser med en tilhørende vejledning.
Generelt
Denne høring omfatter det rammesættende lovforslag. Vi ser med tilfredshed at lovforsla-
get indeholder en ministerbemyndigelse til at fastsætte tidsfrister, vilkår og rammer for af-
taleindgåelsen. Vi forventer at denne udnyttes i den kommende bekendtgørelse, så intenti-
onerne i den politiske aftale gennemføres fuldt ud.
I lovforslaget er der især to elementer som DANVA er tilfredse med:
•
•
Vandselskaberne ligestilles med andre parter og får således ret til at klage over af-
gørelse om erstatningsstørrelser.
Arealerne sikres fra det øjeblik den første afgørelse træder i kraft.
Vandselskabet ligestilles med andre parter
Set fra et forsyningsperspektiv har en af de store udfordringer i arbejdet med grundvands-
beskyttelsen været, at vandselskaberne har været afhængige af myndighedernes velvilje i
forhold til at påklage erstatningsstørrelser. Dette er der taget hånd om i lovforslaget så
vandforsyningerne får ret til at blive hørt ift. erstatningsstørrelser og ret til at påklage af-
gørelser på lige fod med lodsejer og myndigheder.
Det er en ret vi som betalere, længe har efterspurgt og vi ser frem til at dette princip vide-
reføres i den øvrige lovgivning om grundvandsbeskyttelse. Hermed får forsyningerne mu-
lighed for at påklage erstatningsbeløb til taksationskommission og overtaksationskommis-
sionen og der med også giver forsyningerne ret til, at få afprøvet kompensationsniveauet
ved domstolene.
VANDHUSET
|
Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg
|
KØBENHAVN
| Vester Farimagsgade
1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055
|
[email protected]
|
www.danva.dk
Side 1 af 2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0069.png
Arealet sikres når første afgørelse træder i kraft uanset klage
Det fremsatte lovforslag sikrer, at en eventuel klage til ankenævn ikke har opsættende
virkning. Dermed sikres arealerne fra det øjeblik påbud eller forbud træder i kraft, og en
eventuel klage udsætter ikke beskyttelsen.
Specifikke bemærkninger
Den foreløbige proces med indgåelse af BNBO-aftaler har afdækket en lang række pro-
blemstillinger. I det følgende gøres opmærksom på udvalgte centrale udfordringer for for-
syningerne, der bør indgå i det igangværende arbejde med bekendtgørelse og vejledning.
Arrondering
–
erstatningsforhold, skattepligt og forholdet til vandsektorloven
Spørgsmålet om en tilpasning af BNBO-arealet til en fornuftig arrondering for lodsejer har
hidtil i processen ført til en række diskussioner om f.eks. erstatning for defigurering, be-
skyttelse af disse arealer, skattepligt og forholdet til vandsektorloven. Disse forhold skal
afklares og beskrives nøje i bekendtgørelse og vejledning.
Kommuner kan at indgå frivillige aftaler, hvis vandforsyninger ikke har held med det. Her
anføres, at implicerede forsyninger skal høres
–
men det er uklart, hvordan dette skal ske.
Vandsamarbejder bør også være klageberettigede, hvis de har betalt erstatningen
Som tidligere nævnt er det positivt, at vandforsyninger kan påklage et erstatningsbeløb til
taksationssystemet. I en del kommuner forhandles og indgås aftaler af et vandsamarbejde,
der repræsenterer vandforsyningerne i området. Vandsamarbejder nævnes ikke i lovforsla-
get og det er derfor uklart, hvilke rettigheder disse har ift. høring og til at påklage erstat-
ningsbeløb og anke afgørelser om disse.
Ansvarsfordeling ved for høje erstatninger eller uhensigtsmæssige aftaler
Det bør præciseres, at det er kommunen, der har pligten til at sikre tilbagebetaling af en
eventuel for høj erstatning.
Endeligt bør det tydeliggøres, hvilke rettigheder vandselskaber og vandsamarbejder har,
hvis kommunen indgår frivillige aftaler med en eller flere lodsejere, som enten findes for
dyre eller på anden vis uhensigtsmæssige.
Afslutningsvis vil også gerne gøre opmærksom på, at de skitserede forventede omkostnin-
ger for forsyningerne, synes beregnet på baggrund af de gennemsnitlige dyrkningstab hos
lodsejerne. De foreliggende erstatninger baseret på afgørelser fra taksationssystemet er
således markant højere, da de tager udgangspunkt i ejendomsværditabet.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Side 2 af 2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0070.png
-- AKT 525943 -- BILAG 1 -- [ Danske Vandværkers høringssvar til forslag til lov om BNBO og 25 meter beskyttelses… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Ida Ruge-Andersen Friis ([email protected])
Danske Vandværkers høringssvar til forslag til lov om BNBO og 25 meter beskyttelseszone - j.nr. 2023-6520
18-12-2023 13:29
Høringssvar BNBO-lov_FINAL 18 dec 2023.pdf;
Til Miljøministeriet:
Hermed fremsendes Danske Vandværkers høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer).
Venlig hilsen
Ida Ruge-Andersen Friis
Politisk chef
Tlf. direkte 61 44 02 42 | [email protected]
Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand
www.danskevv.dk | [email protected]
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0071.png
-- AKT 525943 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar BNBO-lov_FINAL 18 dec 2023 ] --
Miljøministeriet
Departementet
E-mail: [email protected]
cc.
[email protected]
J.nr. 2023-6520
D
ato:18. december 2023
_________________________________________________________________________________________________
Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsy-
ningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præci-
sering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Danske Vandværker finder det overordnet meget positivt, at kommunerne fremover bliver forpligtet til
ved påbud eller forbud at sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der
ifølge en kommunal vurdering er en risiko for forurening ved erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
i området, og hvor det har vist sig ikke at være muligt at indgå frivillige aftaler.
Som anført af ministeriet viser den seneste status fra oktober 2023, at det kun er indsatser i 315
BNBO, der er gennemført og vurderet, mens der er behov for indsatser i 2.717 BNBO, hvoraf der er til-
budt frivillige aftaler i 815 BNBO. Danske Vandværker vurderer dog, at de faktiske tal er højere, idet
færdiggørelsen af en del aftaler er forsinket af flere forhold, herunder at SKAT er i gang med at afgive
bindende svar vedr. fritagelse for ejendomsavancebeskatning. Det ændrer dog ikke ved, at vi langt fra
er i mål med aftalerne.
Det er for Danske Vandværker afgørende, at loven gennemføres i den takt, som er forudsat i den poli-
tiske aftale om en akutplan, så der pr. 1. januar 2025 enten er gennemført frivillige aftaler eller med-
delt påbud, og at den aftalte beskyttelse sættes i værk hurtigst muligt derefter. Den konkrete imple-
mentering vil dog først blive tydelig i en kommende bekendtgørelse.
Vi opfordrer til, at det præciseres i bekendtgørelsen, hvor langt parterne skal være nået med den frivil-
lige aftale, inden et påbud er påkrævet, fx om aftalen skal være tinglyst.
Praksis for risikovurderinger
Danske Vandværker erfarer, at kommunerne ikke arbejder ud fra en fælles praksis for hvilke virksom-
heder, der skal indgå i kommunernes risikovurdering af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i
BNBO. De fleste kommuner inddrager kun landbruget i deres risikovurdering, selvom påvirkning fra an-
dre erhverv som f.eks. autoforhandlere, stationsbygninger mv. også kan udgøre en uacceptabel risiko.
Danske Vandværker anbefaler, at kommunerne vurderer risikoen i BNBO ud fra et udtræk af CVR-regi-
streret. Det bør præciseres i bekendtgørelse og vejledning, at erhvervsmæssig anvendelse ikke alene
omfatter landbruget.
25-meter zonen
Danske Vandværker finder det desuden meget positivt, at der med lovforslaget sker en præcisering af
reglerne om 25-meter zonen, så det fremover er klart, at vandværkerne ikke skal betale årlig erstat-
ning for 25-meter zonen, når der er betalt erstatning for BNBO. Alligevel er der behov for en præcise-
ring af, om hele 25-meter zonen bliver ophævet, eller om zonen fortsat er gældende på de resterende
arealer omkring boringen, hvor der ikke er givet en erstatning i BNBO - fx på økologisk dyrkede arealer.
Vigtigheden understreges ved, at reglerne i 25-meterzonen er mere omfattende, da forbuddet her
også gælder al erhvervsmæssig dyrkning og gødskning.
Behov for afklaring af påbudsareal ved arrondering
–
og tilhørerende erstatning
Det bør sikres, at der ved meddelelse af påbud medtages eventuelle arronderede arealer, der, selvom
Danske Vandværker I Solrød Center 20 C I 2680 Solrød Strand
Tlf.: 56 14 42 42 I [email protected] I www.danskevv.dk I CVR: 9513 9655
1
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
de ikke er risikovurderede som værende beskyttelseskrævende, vurderes ikke at kunne dyrkes efterføl-
gende. Sådanne arealer vil vandværkerne skulle betale for, og de bør derfor også deklarationspålæg-
ges. Der er eksempler på, at kendelser fra overtaksaktionskommissionen har resulteret i, at en vand-
forsyning i Sønderborg Kommune har måttet betale en samlet erstatning, der oversteg jordprisen på
det risikovurderede BNBO-areal. Det bør via loven eller den tilknyttede bekendtgørelse sikres, at noget
sådan ikke kan finde sted.
Det er helt afgørende, at den rådighedsindskrænkning, som vandværket betaler for, også afspejler den
beskyttelse/fordel, som vandværket får.
Specifikke kommentarer
Vandforsyningsloven.
Det fremgår af udkast til § 13 f, stk. 1, at
”Indgår kommunalbestyrelsen
aftalen, skal den almene vand-
forsyning høres over det beløb, der ifølge aftalen tilkommer
ejeren…….”.
Det fremgår ligeledes, at de
nærmere regler om aftaleindgåelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det bør i den forbindelse nær-
mere præciseres, at en vandforsyning har mulighed for at modsætte sig den frivillige aftale imellem
kommune og lodsejer, hvis erstatningens størrelse vurderes at være urimeligt høj.
Stk. 3. ”Miljøministeren
kan fastsætte regler om aftaleindgåelse efter stk. 1, herunder om tidsfrister,
vilkår og rammer for aftaleindgåelsen.”
Det er for Danske Vandværker afgørende, at pligten til at med-
dele påbud eller forbud ikke udsættes af en for lang kommunal sagsbehandlingsproces i forhold frivil-
lige aftaler. Mulighederne for frivillige aftaler er allerede afsøgt i vidt omfang af vandværkerne.
Mange vandværker afventer fortsat et nyt beregnet BNBO omkring deres indvindingsboringer, hvor
små og/eller store ændringer i arealerne kan forekomme. For især de små og mellemstore vandværker
kan dette have stor betydning for størrelsen af den erstatning, som vandværket skal betale. Det skal
derfor være muligt for tilsynsmyndigheden enten at afvente ministerens udpegning af genberegnede
BNBO (jf. § 11 a, stk. 1, nr. 6), eller det skal være administrativt muligt for tilsynsmyndigheden at til-
passe deres påbud efter størrelsen af de BNBO, som er i høring.
Miljøbeskyttelsesloven
I § 24 a, stk. 2, nr. 4 om undtagelser, er der i forarbejdet lagt op til, at der på økologisk dyrkede arealer
som udgangspunkt ikke skal indgås aftaler om sprøjteforbud. For Danske Vandværker er det afgø-
rende, at også disse arealer sikres ved aftale og tinglysning, da tilsagn om økologi ikke er permanent.
For at økologen ikke skal miste sit økologitilskud, og for at sikre BNBO mod erhvervsmæssig anven-
delse af pesticider i fremtiden, anbefaler Danske Vandværker, at der en indgås en aftale i form af en
hensigtserklæring uden erstatning, og at der på det pågældende areal, tinglyses en deklaration om rå-
dighedsindskrænkning og orienteringspligt ved ophør af økologisk drift. Danske Vandværker har udar-
bejdet aftale- og deklarationsskabeloner til formålet. Danske Vandværker stiller gerne skabeloner til
rådighed.
Af § 24 a, stk. 5 fremgår det, at der også hér ved bekendtgørelse kan fastsættes frister for påbud eller
forbud, som meddeles efter stk. 1. Det er for Danske Vandværker afgørende, at akutplanens tidsfrister
overholdes. Det er samtidig vigtigt, at der sættes ambitiøse mål for, hvornår kommunerne skal være i
mål med at sikre de BNBO, der udpeges/risikovurderes efterfølgende, eller som er under genbereg-
ning.
2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0073.png
Af § 64 d Stk. 4 fremgår det, at en klage over erstatningens størrelse ikke har opsættende virkning,
medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Danske Vandværker finder denne be-
stemmelse helt afgørende for en hurtig implementering af beskyttelsen.
Af § 64 e, stk. 5 fremgår det, at det er vandforsyningen, der udbetaler og evt. efterregulerer erstatnin-
gen. Da det er kommunalbestyrelsen, der meddeler påbuddet og dermed har myndighedsansvaret, vil
det være mere hensigtsmæssigt, at det er kommunen, der forestår både udbetaling og evt. efterregu-
lering. Kommunerne har desuden den nødvendige administrative erfaring til at foretage sådanne ud-
betalinger og evt. efterreguleringer. Kommunen kan herefter opkræve midlerne hos vandværkerne.
Venlig hilsen
Susan Münster
Direktør
Danske Vandværker
3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0074.png
-- AKT 525900 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandfors… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Sybille Kyed ([email protected])
Høringssvar udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven,
journalnummer 2023-6520
Sendt:
18-12-2023 13:15
Bilag:
231218_høringssvar_sendt_sk.docx;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Miljøministeriet
Vedhæftet høringssvar fra Økologisk Landsforening
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef
2465 2392 | [email protected]
Agro Food Park 26 - 8200 Aarhus N.
tlf: 8732 2700 -
www.okologi.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0075.png
-- AKT 525900 -- BILAG 2 -- [ 231218_høringssvar_sendt_sk ] --
Miljøministeriet
[email protected]
18. december 2023
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, journalnummer
2023-6520
Økologisk Landsforening takker for udsendelse af udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven.
Det er positivt, at økologi anerkendes for at leve op til krav om beskyttelse af drikkevandet, og at aftale om økologiske
drift på BNBO arealer lever op til beskyttelseskravet.
Økologisk Landsforening vil dog gerne advare mod tinglysning af krav om økologisk drift. Jf. §13f stk. 2, skal en aftale
om økologi tinglyses.
Tinglysning af en pligt til at dyrke arealet økologisk vil betyde, at adgangen til økologisk arealtilskud fortabes. Dermed
stilles landmænd med økologisk drift økonomisk ringere end ikke økologiske landmænd, og det kan betyde, at
økologiske landmænd ophører som økologer, hvis det er mere fordelagtigt at kunne modtage erstatning frem for at
drive arealet økologisk uden økologitilskud. Her skal det også tages i betragtning, at arealet risikerer at blive mindre
værd, når der er nedlagt en rådighedsindskrænkning, hvilket den økologiske landmand ikke kompenseres for, hvis der
ikke kan udbetales erstatning til en økolog.
Økologisk Landsforening mener dog det må bero på en fejl, at en aftale om økologisk drift skal tinglyses, eftersom
lovbemærkningerne side 49
–
50 forudser en situation, hvor økologisk drift ophører, og at kommunen i det tilfælde
kan nedlægge et påbud med forbud mod brug af pesticider. Den situation ville ikke kunne opstå, hvis krav om
økologisk dyrkning var tinglyst.
Af lovbemærkningerne side 53 fremgår det i øvrigt, at det kan tinglyses, at lodsejer skal oplyse kommunen, hvis den
økologiske dyrkning ophører, og vedkommende overgår til konventionel drift. Dette kan også kun være relevant, hvis
der ikke er tinglyst krav om økologisk drift.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0076.png
Det er vigtigt at reglerne i loven indrettes, erstatningsregler stiller jordbrugere med økologisk drift lige så godt
økonomisk, som ikke økologer. Erstatningen skal både dække tabt jordværdi som følge af rådighedsindskrænkningen
og tabt støttemulighed. Det er meget vigtigt, at erstatningsreglerne ikke skaber en situation, hvor det er økonomisk
mere fordelagtigt at opgive økologisk drift og få en engangserstatning. Økologi handler om meget mere end forbud
mod sprøjtegifte. Det er også forbundet med lavere N udledning til vandmiljøet, mere biodiversitet på og omkring de
dyrkede arealer, lavere klimabelastning pr. ha og en husdyrproduktion, hvor dyrene kommer på marken, hvilket giver
et bedre dyreliv og mindre sygdom og deraf et markant lavere antibiotikaforbrug.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0077.png
-- AKT 523162 -- BILAG 1 -- [ journalnummer 2023-6520. ] --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected]), Jens Andersen ([email protected]), Thomas Gyldendal
Nystrøm ([email protected]), Jens Anton Tingstrøm Klinken ([email protected]), Danmarks Naturfredningsforening
([email protected])
Walter Brüsch ([email protected])
Fra:
Titel:
journalnummer 2023-6520.
Sendt:
12-12-2023 16:37
Bilag:
høringssvar fra DN til BNBO-lovudkast.pdf;
Til:
Cc:
journalnummer 2023-6520
”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (Målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring
vandboringer)”
Hermed fremsendes Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar på ovennævnte udkast til lov.
Høringssvaret er sat ind i mailen og vedhæftet som et pdf dokument.
God jul og med venlig hilsen
Walter
Walter Brüsch
Politisk rådgiver, geologi, grundvand og sprøjtegift
Danmarks Natur(F)Redningsforening,
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf. 40 97 32 43 priv. mob. 61788929
e-mail
[email protected]
12. december 2023 JA og WB, Danmarks Naturfredningsforening
Høring. Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) til: Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning mv. og lov om miljøbeskyttelse (målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og
præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszoner omkring vandforsyninger)
DN takker for indbydelsen til at komme med bemærkninger.
DN finder indledningsvis, at det er godt, at Regeringen med udgangspunkt i lovforslaget har indset, at
grundvandsbeskyttelse (og anden naturbeskyttelse) og befolkningens ret til rent drikkevand ikke alene kan baseres
på frivillighed fra berørte grundejere til at afstå eller beskytte arealer mod forurening f.eks. i BNBO. Der er således
kun gennemført en indsats i under 400 BNBO ud af små 4000 indsatskrævende.
Situationen omkring stadig stigende fund af kemikalierester i grundvand og i drikkevand tilsiger, at samfundet må
beskytte sig mod forurening nu, både af hensyn til forsyningssikkerheden og af respekt for de kommende
generationers ret til rent drikkevand. I dag indeholder over 50% af vandværkernes aktive indvindingsboringer
pesticidrester.
I 2020 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticidrester i 72 % af 533 undersøgte indtag i
grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf var 39 % over grænseværdien på 0,1 μg. I 15,9 af indtagene var der mere
end 0,5 µg/l.
I 2021 blev der analyseret pesticider i dobbelt så mange indtag, 1031 indtag, ved kontrolovervågningen, og her blev
der fundet pesticidrester i 58,5% af indtagene, mens grænseværdien var overskredet i 26,4%. De mindre fundandele
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0078.png
skyldes, at der blev analyseret flere kontrolindtag.
I 2022 viser en DN opgørelse med data fra GEUS database Jupiter, at der er fundet pesticidrester i 81,8% af 560
analyserede indtag, og at grænseværdien var overskredet i 41,3%, tabel 1.
En klar stigning i forhold til 2020. Medtages indtag med tidligere fund, altså fund i perioden før 2022, har 91,8 % af
alle indtag en eller flere gange indeholdt pesticider. Dette viser, at stort set alle indtage i GRUMO, der blev analyseret
i 2022, har indeholdt pesticidrester, og at hvor pesticider anvendes, vil de også kunne findes i grundvandet.
Dette skyldes, at Miljøstyrelsen tidligere, og stadig i dag, godkender pesticider og nedbrydningsprodukter, der
nedvaskes til grundvandet i koncentrationer til og med 0,1 mikrogram/liter i den samlede nedsivningsmænge på
årsniveau. Derfor vil grund og drikkevand i Danmark vil komme til at indeholde stadig flere giftrester, når stadig flere
godkendte stoffer nedvaskes fra marker og andre arealer, hvor der udsprøjtes pesticider.
GRUMO 2022 560 indtag
andel indtag med fund andel fund >0,1 µg/l
2022 inc tidligere fund i indtag
91,6
41,6
2022 indtag
81,8
41,3
0 til 20 meter under terræn 2022
85,3
42,8
DNs opgørelse af indtag i grundvandsovervågningen analyseret i 2022. data fra Jupiter.
Tabel 1
Dybdefordelingen af fund af pesticidrester i GRUMO viser, at der i det øverste grundvand fra 0 til 20 meter under
terræn er fundet sprøjtegiftrester i 85,3% af prøverne, og at grænseværdien var overskredet i 42,8 % af de udtagene
grundvandsprøver. Andelen af indtag fra grundvandsovervågningen med pesticidfund har været stærkt stigende de
senere år, figur 1.
Det er det øverste grundvand som i fremtiden bevæger sig ned mod drikkevandsmagasinerne, og det er derfor vigtigt
at beskytte vandværkernes indvindingsoplande ved at få gennemført BNBO omkring vandværkernes aktive
indvindingsboringer, og ved hurtigst muligt at oprette GrundvandsParker.
Figur 1
Grundvandsovervågning 2013 – 2022. Forekomst af pesticidrester i de øverste 0 til 20 meter ungt
grundvand i perioden 2013 - 2022
.
*2022 - DNs opgørelse. **2019 og 2021 GEUS operationel overvågning, *2020 GEUS
kontrolovervågning
Derfor ser Danmarks Naturfredningsforening lovforslaget som et absolut nødvendigt, men også kun som et første
skridt til at dæmme op mod forureningen af grundvand og drikkevand der fortsætter år efter år.
Med udgangspunkt i det igangværende pilotprojekt under Miljøministeriet på Fyn mhp. at sikre de primære
infiltrationsarealer i vandforsyningernes indvindingsområder er det derfor nødvendigt, at BNBO-arealerne snarest
muligt suppleres med udpegning af disse infiltrationsarealer (”Grundvandsparker”) på landsplan, og at der her
foretages de nødvendige foranstaltninger mod brug og opbevaring af grundvandstruende kemikalier.
Samtidig vil DN pege på de oplagte muligheder for samtidig at kunne gavne andre vigtige samfundsmål gennem en
multifunktionel fremtidig anvendelse af de udpegede arealer – til gavn for natur, økologiske landbrug, fritidsliv og
klima. DN finder, at dette samfundsmæssigt set vigtige argument burde fremstå tydeligere i lovteksten, da et ophør
med at anvende pesticider til erhvervsmæssige formål på BNBO-arealer oplagt samtidig bør tilgodese ovennævnte
formål – med udgangspunkt i beskyttelsen af drikkevand.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Omkring beskyttelse af grundvand indenfor BNBO-arealer rejser sig en række andre problemstillinger. At sigtet alene
er at give en umiddelbar beskyttelse af drikkevandsboringer tæt på disse og alene mod forurening fra
erhvervsmæssig brug af pesticider rejser det spørgsmål, hvorfor sigtet ikke har været at give en beskyttelse mod alle
kilder til forurening på BNBO-arealerne. DN havde gerne set, at en regulering også omfattede f.eks. private borgeres
og det offentliges brug af pesticider, oplag af kemikalier, udlægning af spildevandsslam, utætte kloakker, brug af
biocider mv.
Det nytter ikke meget alene at regulere den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider, hvis der alligevel sker en
forurening under byer og andre steder. Når der skal ske en økonomisk kompensation fra vandværkerne til berørte
grundejere, så burde man logisk samtidig sikre (eller i det mindste minimere) sig mod andre forureningskilder,
specielt fordi risikoen herfor på de udpegede BNBO-arealer tæt på vandboringerne er oplagt. I den forbindelse kan
”Grønne byer” nævnes, hvor det forbydes at bruge pesticider på befæstede arealer uden en biologisk aktiv rodzone.
BNBO omkring landbrugets indvindingsboringer er ikke omfattet af lovforslaget: Omkring halvdelen af al indvinding
af grundvand i Danmark sker til vandingsformål. Disse vandingsboringer er ikke omfattet af BNBO lovgivningen. Da
vanding næsten altid sker i tørre perioder i sommerhalvåret, bør jordbrugets vandingsboringer også omfattes af
BNBO. Især fordi indvindingen til vanding sker i løbet af få måneder, hvor der trækkes ungt højtliggende
pesticidpåvirket grundvand ned til de dybere magasiner, hvorfra vandværkerne individer drikkevand. Der er stort set
ikke forskel på den gennemsnitlige indvindingsdybde for vandværksboringer og vandingsboringer.
Som der fremgår af lovforslaget, vil udgifterne for de ca. 1.300 berørte vandforsyninger (og 2840 grundejere)
medføre en gennemsnitlig forøget udgift for den enkelte forbruger på 3 øre/kubikmeter eller 2,5 kr. årligt – med
forskelle vandværkerne imellem.
Med risikoen for – hvis ikke der tages aktion – at ødelægge vandboringer og de heraf afledte langt tungere udgifter til
at finde nye grundvandsmagasiner/rense vand synes det oplagt, at en økonomisk kompensation i givet fald også
kunne omfatte imødegåelse af andre kilder til forurening end ”blot” den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider.
Beskyttelsen af BNBO-arealerne mod grundvandsforurening er allerede meget forsinket, da frivillighed har vist sig at
have sine klare begrænsninger. Derfor kan DN tilslutte sig, at det som udgangspunkt ikke bliver muligt at påklage
erstatningsstørrelsen med opsættende virkning for gennemførelse af påbud eller forbud. Det fremgår således, at en
påklage (af grundejer eller vandforsyning) til taksationskommissionen ikke normalt forventes at have opsættende
virkning, hvilket DN sætter sin lid til. Der ikke er brug for flere forsinkelser.
Det fremgår, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fristen for, hvornår en kommune skal have
udstedt et påbud eller forbud. Dette vil ske, efter at vandforsyningen (som udgangspunkt) har fremkommet med et
tilbud overfor grundejeren, der ikke kan opnås enighed om og med kommunen som myndighedspart. DN forventer,
at miljøministeren umiddelbart efter lovens forventede ikrafttrædelse 1. juli 2024 fastsætter et meget kort tidsrum
for, hvornår denne frist for kommunerne udløber, da der som før nævnt ikke er brug for flere forsinkelser.
”Det er dog ikke givet, at der altid vil ske en øget nedsivning af vand i BNBO til grundvandet. Det afhænger af de lokale geologiske og
hydrologiske forhold. Derfor er kommunernes risikovurdering central. I risikovurderingen kan bl.a. indgå vigtigheden af boringen, tykkelse af
lerlag og sprækker i lerlag samt fund af pesticider” fra side 7 i udkast til lovforslag.
At der ikke endnu er fundet pesticidrester i en indvindingsboring, eller at boringen indvinder grundvand under et tykt
lerlag, er ikke et argument for ikke at gennemføre BNBO og andre beskyttelsestiltag omkring indvindingsboringen.
Transporttiden gennem opsprækket moræneler fra de øvre stærkt forurenede grundvandsmagasiner kan være
betydelig, og det er for sent at beskytte boringen, når forureningen fra de øvre sekundære magasiner har nået
indvindingsboringen. Nogle boringer kan med tiden blive ”utætte” og efterfølgende ved skorstenseffekt trække
forurenet ungt højtliggende vand ned langs borestammer/forerør.
Disse og andre forhold bør skrives ind i en opdateret vejledning om beregningsprocedure om boringsnære
beskyttelsesområder.
Det er i øvrigt DN´s holdning, at BNBO-arealerne kun er et begrænset bidrag til at opfylde forpligtelserne i EU´s
vandrammedirektiv krav (artikel 4, stk. 4, stk. 1, litra b (ii) om at iværksætte de nødvendige foranstaltninger mhp. at
vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende
stof hidhørende fra menneskelig aktivitet for at reducere forureningen af grundvandet.
Og tilsvarende gælder for vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, der handler om at reducere behovet for at rense
grundvand til drikkevand og oprette nødvendige beskyttelseszoner – i direkte sammenhæng med bestemmelser i
drikkevandsdirektivet fra 2020.
Derfor sætter DN sin lid på, at den før nævnte udpegning af væsentlige infiltrationsarealer i vandværkernes
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
indvindingsområder gennemføres – med udgangspunkt i det igangsatte pilotprojekt på Fyn. Den tiltagende
forurening af drikkevand og grundvand (herunder det terrænnære grundvand) fordrer, at tiltag knyttet til BNBO-
arealerne suppleres med mere ambitiøse tiltag (”Grundvandsparker”) for at sikre befolkningens
drikkevandsforsyning nu og fremover.
Principielt mener Danmarks Naturfredningsforening, at det bør være Staten der bærer ansvaret for gennemførelsen
af aftalerne, og ikke kommuner og vandværker. Erfaringen fra den tidligere aftale, hvor der kun er gennemført få
frivillige aftaler taler sit eget sprog.
Jens Andersen og Walter Brüsch
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0081.png
-- AKT 523162 -- BILAG 2 -- [ høringssvar fra DN til BNBO-lovudkast ] --
12. december 2023 JA og WB, Danmarks Naturfredningsforening
Høring. Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) til: Forslag til lov om ændring
af lov om vandforsyning mv. og lov om miljøbeskyttelse (målrettet indsats for boringsnære be-
skyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszoner omkring vandfor-
syninger)
DN takker for indbydelsen til at komme med bemærkninger.
DN finder indledningsvis, at det er godt, at Regeringen med udgangspunkt i lovforslaget har indset, at
grundvandsbeskyttelse (og anden naturbeskyttelse) og befolkningens ret til rent drikkevand ikke alene kan
baseres på frivillighed fra berørte grundejere til at afstå eller beskytte arealer mod forurening f.eks. i BNBO.
Der er således kun gennemført en indsats i under 400 BNBO ud af små 4000 indsatskrævende.
Situationen omkring stadig stigende fund af kemikalierester i grundvand og i drikkevand tilsiger, at samfun-
det må beskytte sig mod forurening nu, både af hensyn til forsyningssikkerheden og af respekt for de kom-
mende generationers ret til rent drikkevand. I dag indeholder over 50% af vandværkernes aktive indvin-
dingsboringer pesticidrester.
I 2020 blev der i grundvandsovervågningen fundet pesticidrester i 72 % af 533 undersøgte indtag i grund-
vandsovervågningen (GRUMO), heraf var 39 % over grænseværdien på 0,1 μg. I 15,9 af indtagene var der
mere end 0,5 µg/l.
I 2021 blev der analyseret pesticider i dobbelt så mange indtag, 1031 indtag, ved kontrolovervågningen, og
her blev der fundet pesticidrester i 58,5% af indtagene, mens grænseværdien var overskredet i 26,4%. De
mindre fundandele skyldes, at der blev analyseret flere kontrolindtag.
I 2022 viser en DN opgørelse med data fra GEUS database Jupiter, at der er fundet pesticidrester i 81,8% af
560 analyserede indtag, og at grænseværdien var overskredet i 41,3%, tabel 1.
En klar stigning i forhold til 2020. Medtages indtag med tidligere fund, altså fund i perioden før 2022, har
91,8 % af alle indtag en eller flere gange indeholdt pesticider. Dette viser, at stort set alle indtage i GRUMO,
der blev analyseret i 2022, har indeholdt pesticidrester, og at hvor pesticider anvendes, vil de også kunne
findes i grundvandet.
Dette skyldes, at Miljøstyrelsen tidligere, og stadig i dag, godkender pesticider og nedbrydningsprodukter,
der nedvaskes til grundvandet i koncentrationer til og med 0,1 mikrogram/liter i den samlede nedsivnings-
mænge på årsniveau. Derfor vil grund og drikkevand i Danmark vil komme til at indeholde stadig flere gift-
rester, når stadig flere godkendte stoffer nedvaskes fra marker og andre arealer, hvor der udsprøjtes pesti-
cider.
GRUMO 2022 560 indtag
andel indtag med fund andel fund >0,1 µg/l
2022 inc tidligere fund i indtag
91,6
41,6
2022 indtag
81,8
41,3
0 til 20 meter under terræn 2022
85,3
42,8
DNs opgørelse af indtag i grundvandsovervågningen analyseret i 2022. data fra Jupiter.
Tabel 1
Dybdefordelingen af fund af pesticidrester i GRUMO viser, at der i det øverste grundvand fra 0 til 20 meter
under terræn er fundet sprøjtegiftrester i 85,3% af prøverne, og at grænseværdien var overskredet i 42,8 %
af de udtagene grundvandsprøver. Andelen af indtag fra grundvandsovervågningen med pesticidfund har
været stærkt stigende de senere år, figur 1.
1
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0082.png
Det er det øverste grundvand som i fremtiden bevæger sig ned mod drikkevandsmagasinerne, og det er
derfor vigtigt at beskytte vandværkernes indvindingsoplande ved at få gennemført BNBO omkring vand-
værkernes aktive indvindingsboringer, og ved hurtigst muligt at oprette GrundvandsParker.
Figur 1
Grundvandsovervågning 2013
–
2022. Forekomst af pesticidrester i de øverste 0 til 20 meter
ungt grundvand i perioden 2013 - 2022
.
*2022 - DNs opgørelse. **2019 og 2021 GEUS operationel overvågning, *2020
GEUS kontrolovervågning
Derfor ser Danmarks Naturfredningsforening lovforslaget som et absolut nødvendigt, men også kun som et
første skridt til at dæmme op mod forureningen af grundvand og drikkevand der fortsætter år efter år.
Med udgangspunkt i det igangværende pilotprojekt under Miljøministeriet på Fyn mhp. at sikre de primære
infiltrationsarealer i vandforsyningernes indvindingsområder er det derfor nødvendigt, at BNBO-arealerne
snarest muligt suppleres med udpegning af disse infiltrationsarealer (”Grundvandsparker”) på landsplan, og
at der her foretages de nødvendige foranstaltninger mod brug og opbevaring af grundvandstruende kemi-
kalier.
Samtidig vil DN pege på de oplagte muligheder for samtidig at kunne gavne andre vigtige samfundsmål gen-
nem en multifunktionel fremtidig anvendelse af de udpegede arealer
–
til gavn for natur, økologiske land-
brug, fritidsliv og klima. DN finder, at dette samfundsmæssigt set vigtige argument burde fremstå tydeli-
gere i lovteksten, da et ophør med at anvende pesticider til erhvervsmæssige formål på BNBO-arealer op-
lagt samtidig bør tilgodese ovennævnte formål
–
med udgangspunkt i beskyttelsen af drikkevand.
Omkring beskyttelse af grundvand indenfor BNBO-arealer rejser sig en række andre problemstillinger. At
sigtet alene er at give en umiddelbar beskyttelse af drikkevandsboringer tæt på disse og alene mod forure-
ning fra erhvervsmæssig brug af pesticider rejser det spørgsmål, hvorfor sigtet ikke har været at give en be-
skyttelse mod alle kilder til forurening på BNBO-arealerne. DN havde gerne set, at en regulering også om-
fattede f.eks. private borgeres og det offentliges brug af pesticider, oplag af kemikalier, udlægning af spil-
devandsslam, utætte kloakker, brug af biocider mv.
Det nytter ikke meget alene at regulere den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider, hvis der alligevel
sker en forurening under byer og andre steder. Når der skal ske en økonomisk kompensation fra vandvær-
kerne til berørte grundejere, så burde man logisk samtidig sikre (eller i det mindste minimere) sig mod
2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
andre forureningskilder, specielt fordi risikoen herfor på de udpegede BNBO-arealer tæt på vandboringerne
er oplagt.
I den forbindelse kan ”Grønne byer” nævnes, hvor det forbydes at bruge pesticider på befæstede
arealer uden en biologisk aktiv rodzone.
BNBO omkring landbrugets indvindingsboringer er ikke omfattet af lovforslaget: Omkring halvdelen af al
indvinding af grundvand i Danmark sker til vandingsformål. Disse vandingsboringer er ikke omfattet af
BNBO lovgivningen. Da vanding næsten altid sker i tørre perioder i sommerhalvåret, bør jordbrugets van-
dingsboringer også omfattes af BNBO. Især fordi indvindingen til vanding sker i løbet af få måneder, hvor
der trækkes ungt højtliggende pesticidpåvirket grundvand ned til de dybere magasiner, hvorfra vandvær-
kerne individer drikkevand. Der er stort set ikke forskel på den gennemsnitlige indvindingsdybde for vand-
værksboringer og vandingsboringer.
Som der fremgår af lovforslaget, vil udgifterne for de ca. 1.300 berørte vandforsyninger (og 2840 grund-
ejere) medføre en gennemsnitlig forøget udgift for den enkelte forbruger på 3 øre/kubikmeter eller 2,5 kr.
årligt
–
med forskelle vandværkerne imellem.
Med risikoen for
–
hvis ikke der tages aktion
–
at ødelægge vandboringer og de heraf afledte langt tungere
udgifter til at finde nye grundvandsmagasiner/rense vand synes det oplagt, at en økonomisk kompensation
i givet fald også kunne omfatte imødegåelse af andre kilder til forurening end ”blot” den erhvervsmæssige
anvendelse af pesticider.
Beskyttelsen af BNBO-arealerne mod grundvandsforurening er allerede meget forsinket, da frivillighed har
vist sig at have sine klare begrænsninger. Derfor kan DN tilslutte sig, at det som udgangspunkt ikke bliver
muligt at påklage erstatningsstørrelsen med opsættende virkning for gennemførelse af påbud eller forbud.
Det fremgår således, at en påklage (af grundejer eller vandforsyning) til taksationskommissionen ikke nor-
malt forventes at have opsættende virkning, hvilket DN sætter sin lid til. Der ikke er brug for flere forsinkel-
ser.
Det fremgår, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fristen for, hvornår en kommune skal
have udstedt et påbud eller forbud. Dette vil ske, efter at vandforsyningen (som udgangspunkt) har frem-
kommet med et tilbud overfor grundejeren, der ikke kan opnås enighed om og med kommunen som myn-
dighedspart. DN forventer, at miljøministeren umiddelbart efter lovens forventede ikrafttrædelse 1. juli
2024 fastsætter et meget kort tidsrum for, hvornår denne frist for kommunerne udløber, da der som før
nævnt ikke er brug for flere forsinkelser.
”Det er dog ikke givet, at der altid vil ske en øget nedsivning af vand i BNBO til grundvandet. Det afhænger af de lokale geo
logiske
og hydrologiske forhold. Derfor er kommunernes risikovurdering central. I risikovurderingen kan bl.a. indgå vigtigheden af boringen,
tykkelse af lerlag og sprækker i lerlag samt fund af pesticider” fra side 7 i udkast til lovforslag.
At der ikke endnu er fundet pesticidrester i en indvindingsboring, eller at boringen indvinder grundvand
under et tykt lerlag, er ikke et argument for ikke at gennemføre BNBO og andre beskyttelsestiltag omkring
indvindingsboringen. Transporttiden gennem opsprækket moræneler fra de øvre stærkt forurenede grund-
vandsmagasiner kan være betydelig, og det er for sent at beskytte boringen, når forureningen fra de øvre
sekundære magasiner har nået indvindingsboringen.
Nogle boringer kan med tiden blive ”utætte” og
efter-
følgende ved skorstenseffekt trække forurenet ungt højtliggende vand ned langs borestammer/forerør.
Disse og andre forhold bør skrives ind i en opdateret vejledning om beregningsprocedure om boringsnære
beskyttelsesområder.
Det er i øvrigt DN´s holdning, at BNBO-arealerne kun er et begrænset bidrag til at opfylde forpligtelserne i
EU´s vandrammedirektiv krav (artikel 4, stk. 4, stk. 1, litra b (ii) om at iværksætte de nødvendige
3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
foranstaltninger mhp. at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af
et hvilket som helst forurenende stof hidhørende fra menneskelig aktivitet for at reducere forureningen af
grundvandet.
Og tilsvarende gælder for vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, der handler om at reducere behovet for at
rense grundvand til drikkevand og oprette nødvendige beskyttelseszoner
–
i direkte sammenhæng med be-
stemmelser i drikkevandsdirektivet fra 2020.
Derfor sætter DN sin lid på, at den før nævnte udpegning af væsentlige infiltrationsarealer i vandværkernes
indvindingsområder gennemføres
–
med udgangspunkt i det igangsatte pilotprojekt på Fyn. Den tiltagende
forurening af drikkevand og grundvand (herunder det terrænnære grundvand) fordrer, at tiltag knyttet til
BNBO-arealerne suppleres med mere ambitiøse
tiltag (”Grundvandsparker”) for at sikre befolkningens drik-
kevandsforsyning nu og fremover.
Principielt mener Danmarks Naturfredningsforening, at det bør være Staten der bærer ansvaret for gen-
nemførelsen af aftalerne, og ikke kommuner og vandværker. Erfaringen fra den tidligere aftale, hvor der
kun er gennemført få frivillige aftaler taler sit eget sprog.
Jens Andersen og Walter Brüsch
4
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0085.png
-- AKT 525567 -- BILAG 1 -- [ Gribskov Kommune høringssvar - Journalnummer 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Mads Honorè Hansen ([email protected])
Gribskov Kommune høringssvar - Journalnummer 2023-6520
18-12-2023 10:43
Gribskov Kommune høringssvar 2023-6520.pdf;
Til Miljøministeriet
Hermed afgivelse af Gribskov Kommunes høringssvar til følgende høring:
Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Mads Honoré Hansen
Geolog
Center for Teknik og Borgerservice
Team Natur, Vand og Vej
Rådhusvej 3, 3200 Helsinge
Telefon: 7249 6000
Direkte: 7249 6847
www.gribskov.dk
​
I Gribskov Kommune har vi fokus på at beskytte de personoplysninger om dig, som kommunen behandler. Gribskov Kommune er dataansvarlig for
behandlingen af de personoplysninger, vi behandler om dig. For mere om hvordan vi behandler dine data samt dine rettigheder, se dette link:
https://gribskov.dk/om-kommunen/databeskyttelse/oplysningpligt-natur-og-miljoebeskyttelse
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder.
Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt.
Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0086.png
-- AKT 525567 -- BILAG 2 -- [ Gribskov Kommune høringssvar 2023-6520 ] --
Sag: 13.02.00-A01-8-18
18. december 2023
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring
af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven
(målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til
25 meters beskyttelseszonen omkring
vandboringer).
I Gribskov Kommune passer vi godt på vores grundvand og har en klar
målsætning herfor:
”Det
er Gribskov Kommunes målsætning at sikre en fremtidig bæredygtig,
tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, der bygger
på forekomsterne af grundvand, der kræver en simpel vandbehandling og
som tilgodeser forbrugernes (borgere og erhverv) behov for drikkevand
under hensyntagen til miljø og natur”.
Allerede i 2021 afsluttede vi risikovurdering af kommunens 63 BNBO, hvor
16 er vurderet til at have behov for en yderligere indsats. Vi har meldt ind
til Miljøstyrelsen og i Miljøportalen som foreskrevet. Vi har inviteret
vandværker og landboforeningen til møde med inspiration til, hvordan
frivillige aftaler kan indgås. Vandværkerne har i flere år arbejdet for frivillige
aftaler, men er ikke lykkedes hermed. Der er således kun indgået én aftale
for ca. �½ BNBO.
På vegne af et flertal i udvalget for Klima, Teknik og Miljø i Gribskov
Kommune, skriver vi nu en opfordring til at arbejde videre med udmøntning
af hensigterne i pesticidaftalen og indføre et generelt forbud mod
erhvervsmæssig sprøjtning i BNBO.
Vi har læst lovforslaget, hvor det foreslås, at kommuner fremover forpligtes
til at udstede påbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor
BNBO, hvor vi har vurderet der er et beskyttelsesbehov. Vi er ikke sikker
på, at det er vejen frem.
1/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Vi vurderer i Gribskov kommune, at et generelt forbud mod sprøjtning er
den hurtigste og mest effektive måde at komme videre på. Senest har vi i
pressen kunnet læse om en sag i Egedal Kommune, hvor kommunens
forbud fra 2016 mod sprøjtning i BNBO har været gennem en lang proces i
klagenævn og flere retsinstanser og først nu er afsluttet. Kommunen fik ret i
behovet for grundvandsbeskyttelse og forbuddet blev fastholdt. Men det var
en lang og dyr proces for alle parter.
Selvom ikke alle sager skal helt til højesteret, så må man forvente nogle
lange processer i kommunerne, hvis kommunerne skal køre individuelle
sager for hver enkelt lodsejer i alle BNBO. I de 16 BNBO i Gribskov
Kommune, hvor der er behov for en yderligere beskyttelse, er der mere end
20 lodsejere involveret i eventuelle påbud/forbud. Dvs. at der skal køre ca.
20 sager, som potentielt set skal hele vejen til overtaksation.
Taksationssager trækker erfaringsmæssigt ud i årevis og koster mange
ressourcer for såvel lodsejere som for det offentlige. De endelige aftaler
bliver tinglyst og gælder til fuld og endelig erstatning. Sagsforløbene
forventes at strække sig over måske en 10-årig periode. Så man kan
komme i en situation, hvor ressourcen til sagernes behandling er i samme
størrelsesorden som den udbetalte erstatning og hvor der går en dekade,
inden vi når målet om at undgå sprøjtning i BNBO. Alt i alt hverken hurtigt
eller effektivt.
Der betales allerede erstatning for 25 meter zoner omkring
vandforsyningsboringer. Der afregnes med lodsejer til en fast tarif. Denne
model kunne genbruges ved et statsligt forbud i BNBO så lodsejer
automatisk blev kompenseret i en årrække. Det vil også gøre det mere
fleksibelt, at udbetalingen kan bringes til standsning, hvis vandindvindingen
ophører.
Vi har allerede brugt flere år på først at foretage en risikovurdering og
vandværkerne har brugt flere år på at forsøge at indgå frivillige aftaler med
lodsejere. Den model har vist sig at have slået fejl, ikke bare i Gribskov
Kommune men på landsplan. Påbud har vist sig som endnu en lang
administrativ ressourcetung omgang, der erfaringsmæssigt vil strække langt
ind i fremtiden.
Vi mener derfor, at lovforslaget bør genovervejes. At køre individuelle sager
vil resultere i en langsommelig og ressourcetung proces, der kan forsinke
grundvandsbeskyttelsen, hvorimod et generelt forbud ville betyde langt
hurtigere effektuering af den grundvandsbeskyttelse vi alle arbejder for.
På vegne af et flertal i udvalget Klima, Teknik og Miljø i Gribskov Kommune,
2/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
med venlig hilsen
Brian Lyck Jørgensen (O)
Formand for Klima, Teknik og
Miljø
Gribskov Kommune
Rådhusvej 3, 3200 Helsinge
Telefon: 72 49 60 00
3/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0089.png
-- AKT 525826 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, journaln… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, journalnummer 2023-6520.
18-12-2023 12:54
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (BNBO).pdf;
Kære Simon Mark Jacobsen,
Vedhæftet finder du vores høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer).
Kvitter venligst for modtagelsen.
Med venlig hilsen
Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent
[email protected]
www.danskmiljoteknologi.dk
Tlf. +45 61766325
Fra:
Simon Mark Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. november 2023 15:40
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet
indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters
beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Til høringsparterne
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet
indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters
beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Miljøministeriet sender hermed ovennævnte udkast til lovforslag i offentlig høring fra den
20. november 2023
til den
18. december 2023
via Høringsportalen. Derudover er link til Høringsportalen og høringsmaterialet sendt til de
organisationer, myndigheder m.v., der kommer til at fremgå af en liste på Høringsportalen.
De konkrete ændringer fremgår af vedhæftede høringsbrev.
Høringsmaterialet kan ses på nedenstående link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68154
Miljøministeriet gør opmærksom på, at der ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af
høringssvaret, herunder afsenders navn og adresse. Kopi af høringssvar oversendes til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg. Der tages forbehold for lovtekniske ændringer af det vedlagte udkast til lovforslag.
Miljøministeriet vil i øvrigt invitere interessenterne til et høringsmøde i høringsperioden, hvor der vil kunne blive
stillet spørgsmål til lovforslaget. Information herom følger snarest muligt.
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0090.png
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med
[email protected]
cc og angivelse af journalnummer 2023-6520.
Venlig hilsen
Simon Mark Jacobsen
Fuldmægtig | Rent drikkevand og sikker kemi
+45 24 41 57 93 |
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0091.png
-- AKT 525826 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsynin… --
København den 18. december 2023
Til Miljøministeriet, J.nr. 2023-6520, att.: Simon Jacobsen:
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven
Dansk Miljøteknologi takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsendte lovforslag om
målrettet indsats for BNBO mv. Helt overordnet mener vi, at det er positivt, at der med lovforslaget nu
endegyldigt sættes frist for, hvornår kommunerne skal meddele påbud om forbud mod sprøjtning omkring
de boringsnære beskyttelsesområder.
Som det fremgår af høringsbrevet, viser den seneste status fra oktober 2023, at der er gennemført indsatser
for 315 boringsnære beskyttelsesområder, hvor målet er 2.717. Denne ringe indsats viser, at der er behov for
en fastere hånd i varetagelsen af drikkevandsbeskyttelsen og at frivillige aftaler er et meget ineffektivt middel
til at løse opgaven. Forhandlingen af en frivillig aftale er en meget stor opgave at løfte for særligt de mindre
forsyninger, og usikkerheden omkring erstatningens størrelse stiller både landmænd for vandforsyninger
overfor en vanskelig opgave. Både landmænd og forsyninger mener vi er bedre stillet ved udsigten til et
påbud.
Da tidsplanen for beskyttelsen af BNBO allerede er skredet vil vi opfordre til, at der i den kommende
bekendtgørelse fastsættes en kort tidsfrist for, hvornår kommunerne senest skal have udstedt et forbud eller
påbud mod sprøjtning med pesticider i BNBO, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale pr. 1. januar 2025.
For at smidiggøre denne proces opfordrer vi til, at ministeriet går grundigt til værks i forhold til at reglerne
bliver håndfaste og klare samt at kommunerne får den hjælp de har behov for til at gennemføre indsatsen. I
den sammenhæng hilser vi det derfor også velkomment, at en evt. klage over erstatningens størrelse ikke
kommer til at have opsættende virkning for påbuddets ikrafttræden.
BNBO er et godt og nødvendigt skridt på vejen til at sikre det rene drikkevand. Vi kommer dog ikke uden om,
at avanceret rensning af vores drikkevand desværre er en nødvendighed som BNBO ikke kommer til at ændre
på. I disse år finder flere af de større vandværker allerede pesticider, medicinrester og mange andre
miljøfremmede stoffer i vores drikkevand. Drikkevandsboringer bliver sløjfet, og nye bliver boret for at holde
drikkevandskvaliteten inden for grænseværdierne. Flere svært nedbrydelige stoffer konstateres i vores
drikkevand, hvor mange af dem skyldes fortidens synder. De store forsyninger får sværere og sværere ved at
finde nye kildepladser, og derfor er miljøministeriet nødt til at åbne op for muligheden for at anvende
avanceret rensning af vores drikkevand, når der konstateres overskridelser af grænseværdierne for
miljøfarlige stoffer.
Danmark er langt hen ad vejen førende, når det kommer til løsninger til avanceret rensning, og en række af
vores medlemsvirksomheder har løsningerne på hylderne. Derfor er der intet teknisk til hinder for at åbne op
for denne mulighed i bekendtgørelsen.
Vi står meget gerne til rådighed for uddybende bemærkninger, såvel som vi meget gerne fremviser de
teknologiske muligheder for avanceret rensning, som vores medlemmer tilbyder.
Med venlig hilsen
Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0092.png
-- AKT 525815 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til ny lovgivning om BNBO - journal-nummer 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Merete Pedersen ([email protected])
Høringssvar til ny lovgivning om BNBO - journal-nummer 2023-6520
18-12-2023 12:47
Bemærkninger og spørgsmål til udkast til ny lovgivning om BNBO.pdf;
Hermed vedhæftet spørgsmål og bemærkninger fra Lolland Kommune til ny lovgivning om BNBO.
Er der spørgsmål til notatet er I velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Merete Pedersen
Fagkoordinator for jord- og vand/ingeniør
[email protected]
| Tlf. 54 67 64 62
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed | Natur og Miljø
Fruegade 7, 4970 Rødby
www.lolland.dk | Tlf. 54 67 67 67
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0093.png
-- AKT 525815 -- BILAG 2 -- [ Bemærkninger og spørgsmål til udkast til ny lovgivning om BNBO ] --
Notat
Dato: 18. december 2023
Bemærkninger og spørgsmål til udkast til ny
lovgivning om BNBO – journalnr. 2023-6520
Ny §13f.
Her står, at der kan indgås aftale med ejeren af eller indehaveren af
andre rettigheder over en ejendom.
Betyder det, at der kan forhandles med forpagter af et jordstykke?
Påbud efter § 24 og 26a kan vel kun stilles til grundejer?
Ny §24a
Begrænser påbud efter § 24 a sig kun indenfor BNBO?
BNBO – udpegningsbekendtgørelse.
På side 13 er det beskrevet, at der kun skal iværksættes påbud eller
forbud i de BNBO, der fremgår af udpegningsbekendtgørelse.
Hvordan skal kommunerne forholde sig til, at der er beregnet nye
BNBOér af Miljøstyrelsen i 2023, som tidligst kommer med i
udpegningsbekendtgørelsen gældende fra 2025? (der er sket store
geografiske ændringer)
Kan de nye beregnede BNBOér vi har modtaget i udkast lægges til
grund for påbud/forbud eller hvordan skal det håndteres?
Det er uhensigtsmæssigt at anvende de ”gamle” optegnede BNBO-
arealer.
Påbud/forbud.
På side 13 er det beskrevet, at kommunen kun har pligt til at give
påbud/forbud i BNBO, som omfatter lovlig erhvervsmæssig
anvendelse af pesticider og hovedsageligt på landbrugsjord.
Hvordan skal den lovlige erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
håndteres på andre steder end landbrugsjord f.eks. hoteller eller
planteskoler? Og hvordan skal erstatningen opgøres disse steder?
Vejledning fra Miljøstyrelsen
På side 15 er det beskrevet at Miljøstyrelsens vejledning forventes at
blive opdateret i overensstemmelse med de foreslåede regler, og vil
beskrive, hvordan de foreslåede regler forventes at blive anvendt i
praksis.
Hvornår kan kommunerne forvente at denne vejledning er færdig?
Klage til taksationskommissionen (§64e stk. 3)
Sags ID: 954885
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Kontaktperson
Merete Pedersen
Natur og Miljø
1/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0094.png
Notat
Hvorfor skal vandforsyningen betale, såfremt grundejer klager? Det betyder, at grundejer
kan klage uden at få omkostninger til dette. I andre bekendtgørelser skal klager betale
for at klage.
Tilbagebetaling fra grundejer til vandforsyning (side 27)
Såfremt vandforsyningen skal have penge tilbage af grundejer, hvordan skal man så
forholde sig, hvis ejendommen er solgt eller grundejer er gået bort?
Beregning af erstatning (side 31 + 32)
Her er der henvist til Københavns Universitet (IFRO) om mulige kompensationsniveauer
ifm. Omlægningen til sprøjtefri drift i BNBO.
Hvorfor lægges afgørelserne fra taksationskommissionerne og
overtaksationskommissionens sagsbehandling ikke til grund for beregning af
erstatningerne?
På Lolland vil det have en væsentlig større indflydelse på vandprisen end de 3 øre/m
3
,
der er beskrevet i udkastet.
Og hvad gør man de steder, hvor det giver meget store stigninger på vandprisen på
f.eks. ø-samfund? Kommer der en støtteordning?
Generelle bemærkninger
Andre boringer – markvandere eller andre erhverv
Hvorfor skal der kun ske beskyttelse af grundvandet ved almene vandværkers boringer?
Hvad med markvandingsboringer eller andre erhvervsboringer, som er placeret i det
samme grundvandsmagasin, hvor der også indvindes drikkevand til almene
vandforsyninger.
Opbevaring af pesticider i BNBO.
Hvordan skal kommunerne forholde sig til opbevaring af pesticider på BNBO-arealer?
Betaling – vandforsyning
Ved udstedelse af påbud/forbud, hvor vandværket skal betale en erstatning, som de ikke
har penge til. Hvordan skal dette håndteres?
Ved køb af jord
Hvordan skal vandforsyningen kunne opretholde ”hvile-i-sig-selv-princippet” når de
forpligtes til at overholde landbrugspligten på landbrugsjord over 2 ha?
Skattefrihed – frivillige aftaler
Ved indgåelse af frivillige aftaler kan der ansøges om skattefrihed, såfremt kommune er
sindet til at udstede påbud, så det får karakter af ekspropriationslignende vilkår.
2/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0095.png
Notat
Er det nødvendigt at kommune tager stilling til dette, når den nye bekendtgørelse træder
i kraft? idet der her står, at kommunerne skal udstede påbud/forbud. Er dette så
tilstrækkeligt til at kunne søge om skattefrihed?
Betaling ved taksationskommissionen – side 21
Her står, at taksationsmyndighederne kan træffe bestemmelse om, at kommunen helt
eller delvist skal betale erstatningen, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning
for en større del af kommunens beboere.
Kan kommunen så risikere at skulle betale 2-ciferet million beløb i erstatning, når den
offentlige vandforsyning omfatter storbyerne på Lolland?
Sløjfning af en boring
Hvordan skal vandværkerne forholde sig, når en boring sløjfes. Kan erstatningen så
skulle betales tilbage til vandværket, såfremt aftale eller påbud/forbud ophæves?
3/3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0096.png
-- AKT 525800 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2023-6520 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbes… --
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Journalnummer 2023-6520: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven - Dansk Planteværn høringssvar
Sendt:
18-12-2023 12:45
Bilag:
DP høringssvarudkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven_DEC
2023.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Simon
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Dansk Planteværn vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Vi står som altid til rådighed, skulle vores høringssvar give anledning til opklarende spørgsmål.
Bedste hilsner
Bolette
Bolette Palle Neve
Technical adviser
Vesterbrogade 6D, 2. sal
DK-1620 København V
Mobile: +45 40567078
[email protected]
Fra:
Simon Mark Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. november 2023 15:40
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet
indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters
beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Til høringsparterne
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet
indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters
beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Miljøministeriet sender hermed ovennævnte udkast til lovforslag i offentlig høring fra den
20. november 2023
til den
18. december 2023
via Høringsportalen. Derudover er link til Høringsportalen og høringsmaterialet sendt til de
organisationer, myndigheder m.v., der kommer til at fremgå af en liste på Høringsportalen.
De konkrete ændringer fremgår af vedhæftede høringsbrev.
Høringsmaterialet kan ses på nedenstående link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68154
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0097.png
Miljøministeriet gør opmærksom på, at der ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af
høringssvaret, herunder afsenders navn og adresse. Kopi af høringssvar oversendes til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg. Der tages forbehold for lovtekniske ændringer af det vedlagte udkast til lovforslag.
Miljøministeriet vil i øvrigt invitere interessenterne til et høringsmøde i høringsperioden, hvor der vil kunne blive
stillet spørgsmål til lovforslaget. Information herom følger snarest muligt.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med
[email protected]
cc og angivelse af journalnummer 2023-6520.
Venlig hilsen
Simon Mark Jacobsen
Fuldmægtig | Rent drikkevand og sikker kemi
+45 24 41 57 93 |
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0098.png
-- AKT 525800 -- BILAG 2 -- [ DP høringssvarudkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandf… --
Att: Simon Jacobsen
Miljøministeriet
Holmens Kanal 42
1216 København K
Journalnummer 2023-6520
Dato: 18.12.2023
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven.
Dansk Planteværn takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Vi havde set frem til høringsmødet om lovforslaget, og
undrer os over, at vi ikke har hørt derom.
Vi finder overordnet at den nationale godkendelsesordning bidrager til at sikre, at godkendte
plantebeskyttelsesmidler til anvendelse i Danmark ikke udgør en risiko for miljøet
–
herunder
grundvandet. Derfor finder vi det bekymrende, at man begrænser landbrugets muligheder for at anvende
godkendte plantebeskyttelsesmidler uden at fremlægge et fagligt grundlag.
Som det fremgår af høringsbrevet er formålet med lovforslaget at styrke beskyttelsen af drikkevandet ved
fremover at forpligte kommunerne til at sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO), hvor der ifølge en kommunal vurdering er en risiko for forurening ved erhvervsmæssig
anvendelse af pesticider i området. Af selve lovforslaget fremgår det, at en sådan vurdering kan baseres på
”et
mere overordnet skøn”. Vi havde gerne set, at kommunernes vurdering grundlæggende baseres på en
faglig vurdering. Med tilgængelighed af en faglig vurderingsramme, ville man også undgå problemer med
stor variation i vurderingen kommunerne imellem. Vi tilskynder til, at en sådan vurderingsramme opstilles
som en del af den kommende vejledning.
I det omfang at forslaget udtager det forventede areal landbrugsjord, antager vi, at det til fulde vil være
tilstrækkeligt til beskyttelse af grundvandet, og at man således afventer og vurderer resultatet af dette
beskyttelsestiltag, inden nye beskyttelsestiltag introduceres.
Med venlig hilsen
Bolette Palle Neve
Teknisk konsulent
Mobil 40567078
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0099.png
-- AKT 525265 -- BILAG 1 -- [ Vandfællesskabet i Odsherred (VIO)s bemærkninger til BNBO lovforslag ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Vandfællesskabet i Odsherred (VIO)s bemærkninger til BNBO lovforslag
17-12-2023 14:55
17-12-2023 - Høringssvar BNBO - VIO.docx; 17-12-2023 - Høringssvar BNBO - VIO.pdf;
Til [email protected]
cc. [email protected]
Odsherred, den 17. december 2023
Miljøministeriet har den 20. november 2023 sendt udkast til ”forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven vedr. en målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandboringer” i høring.
Vandfællesskabet i Odsherred (VIO) repræsenterer vandforsyningerne i Odsherred kommune.
VIO hilser det grundlæggende tilfredsstillende, at der tages initiativ til bedre beskyttelse af vort grundvand
og vore drikkevandsboringer.
Udkastet til lovforslag lægger op til fastere rammer for beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO). Det er derfor meningen at forslaget skal træde i stedet for den tidligere BNBO bekendtgørelses
fejlslagne forsøg med frivillige aftaler uden sanktionsmuligheder.
Imidlertid må vi konstatere, at ministeriet ved det udsendte forslag til lovforslag fortsat finder at det er den
enkelte vandforsyning (de brugere af vandet der har fordel af givne forbud og påbud) der skal betale
erstatning til de lodsejere der pålægges dyrkningsmæssige restriktioner.
Dette er ikke i overensstemmelse med miljølovgivningens grundprincip om at forureneren betaler og
endvidere strider det imod miljøbeskyttelseslovens overordnede grundvandsbeskyttelses-bestemmelse i
§19 efter hvilken stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke må
udledes eller oplægges på jorden.
Forslagets formulering i §24a om påbud eller nedlægge forbud mod en ellers ”lovlig erhvervsmæssig
anvendelse af pesticider indenfor et boringsnært beskyttelsesområde” kræver en nærmere præcisering.
Hvad er omfanget af en lovlig erhvervsmæssig anvendelse? I hvilket omfang er spredning af pesticider og
kemikalier ”lovlig anvendelse”.
Da det ikke er alle drikkevandsboringer der bliver omfattet af BNBO bestemmelserne, men kun nogle
enkelte vil udgiftsbyrden ramme meget tilfældigt. Overordnet må det være en samfundsopgave at sikre
grundvandsbeskyttelsen og dermed drikkevandets kvalitet. Efter VIOs opfattelse måtte de udgifter der i
givet fald måtte være nødvendige i de særligt sårbare områder fordeles på alle vandforbrugere, ikke på et
enkelt vandværk. Efter vandværkernes opfattelse må det være en byrde der i givet fald ved en vandafgift
enten nationalt eller regionalt eller på anden måde lægges på alle vandforbrugere, da de potentielle
skadevoldere – forurenerne - åbenbart ønskes friholdt for udgifter.
Hvorfor omtaler lovforslaget kun erhvervsmæssig anvendelse af pesticider? Formuleringen i den
foreslåede §13f bør ændres således at pålæg af restriktioner og påbud i ligeså høj grad omfatter andre
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
kemikalier, natur- og kunstgødning. Udbredelsen af nitrat i grundvand udgør en ligeså stor trussel for
drikkevandskvaliteten som udbredelsen af pesticider.
Det er kommunen der gennem vandindvindingsplaner og indsatsplaner har det grundlæggende ansvar for
at de BNBO omkring drikkevandsboringer der udpeges er de nødvendige. Derfor vil det rigtige være at det
er kommunerne der skal sikre at det er de rigtige aftaler der indgås imellem en lodsejer og en
vandforsyning. Derfor er det også, at kommunen hvis den indgår en aftale med en lodsejer i givet fald skal
høre den berørte vandforsyning om erstatningsbeløbets størrelse.
Såfremt den almene vandforsyning ikke er enig i den erstatning som kommunalbestyrelsen har fastsat, kan
både lodsejeren og vandforsyningen indbringe spørgsmålet for de taksationsmyndigheder, der fremgår af
lov om offentlige veje. Taksationskommissionens udgifter ved sagens behandling skal efter forslaget
imidlertid betales af vandforsyningen.
En klage over afgørelse om erstatningens størrelse har ikke opsættende virkning. Af hensyn til
beskyttelsen af drikkevandsboringen synes dette rimeligt. Til gengæld synes det urimeligt, at udgiften ved
behandling i Taksationskommissionen overvæltes på den almene vandforsyning. Denne udgift til
taksationsforretningen bør afholdes af kommunalbestyrelsen.
Aftaler, påbud og forbud skal efter lovforslaget tinglyses på den berørte ejendom. Efter forslaget skal
vandforsyningen for ejerens regning sikre at aftalen tinglyses. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at
specielt mindre private vandværker pålægges denne byrde. Det bør være kommunalbestyrelsen der sikrer
tinglysning af de fastsatte/aftalte restriktioner.
Endelig mangler lovforslaget bestemmelser om sanktion mod de erhvervsdrivende lodsejere som ikke
overholder de givne aftaler, restriktioner, påbud og forbud. Det vil være næsten ubærligt, dersom en lille
privat vandforsyning først har fået pålæg om at skulle betale en væsentlig erstatning, for i tilfælde af
manglende opfyldelse af den tinglyste regulering derefter skulle gennem et langvarigt civilt søgsmål, eller
alternativt passivt se til en overtrædelse. Det skal derfor være sådan, at kommunalbestyrelsen som
tilsynsmyndighed skal sikre at de aftalte reguleringer overholdes. Behovet for kommunalt tilsyn
understreges yderligere af, at Landbrugsstyrelsen registrerer et stadigt større antal overtrædelser af
reglerne for dyrkningsfrie zoner, der skal beskytte vandboringer til drikkevandsforsyning. Siden august 2011
har det været et krav, at der opretholdes en beskyttelseszone i en radius på 25 m fra drikkevandsboringer
der støder op til landbrugsjord. Det er forbudt at dyrke, gøde eller sprøjte indenfor 25 m zonen, og det er
dette forbud et stadig stigende antal landmænd overtræder.
I det hele finder vandforsyningerne at kommunerne i højere grad skal forpligtes til at tage de nødvendige
initiativer, forestå, forhandlinger mellem lodsejer og vandforsyning samt sikre den retsmæssige regulering
ved tilsyn med overholdelse af påbud, forbud og tinglysning.
Til slut bør man efter erfaringen med den fejlslagne BNBO bekendtgørelse fastsætte en tidsfrist for hvornår
kommunalbestyrelsen skal have sikret at de nødvendige aftaler, påbud og forbud i de BoringsNære
Beskyttelses Områder er indgået.
Med venlig hilsen
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0101.png
Dorte Bøge Sørensen
Formand
[email protected]
6166 8924
Vandfællesskabet i Odsherred – VIO er en forening af vandværker i Odsherred Kommune, herunder det
kommunalt ejede forsyningsselskab Odsherred Forsyning.
Foreningen har til formål at udvikle og styrke vandværkerne, så de effektivt kan forsyne borgerne med rent
drikkevand af høj kvalitet.
Vandfællesskabet i Odsherred – VIO er på den ene side vandværkernes forum for samarbejde,
interessevaretagelse, kompetenceudvikling og vidensdeling, og på den anden side vandværkernes fælles talerør
og forhandlingspartner i forhold til myndighederne.
Foreningen forhandler tillige samarbejdsaftaler med leverandører på områder af fælles interesse.
Vandfællesskabet i Odsherred - VIO
Dorte Bøge Sørensen, formand
Mobil 23 29 60 57
e-mail
[email protected]
www.vio.nu
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0102.png
-- AKT 525265 -- BILAG 2 -- [ 17-12-2023 - Høringssvar BNBO - VIO ] --
Vandfællesskabet i Odsherred
Til [email protected]
cc. [email protected]
Odsherred, den 17. december 2023
Miljøministeriet har den 20. november 2023 sendt udkast til ”forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven vedr. en målrettet indsats for beskyttelse af
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandboringer” i høring.
Vandfællesskabet i Odsherred (VIO) repræsenterer vandforsyningerne i Odsherred kommune.
VIO hilser det grundlæggende tilfredsstillende, at der tages initiativ til bedre beskyttelse af vort
grundvand og vore drikkevandsboringer.
Udkastet til lovforslag lægger op til fastere rammer for beskyttelse af de boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO). Det er derfor meningen at forslaget skal træde i stedet for den
tidligere BNBO bekendtgørelses fejlslagne forsøg med frivillige aftaler uden sanktionsmuligheder.
Imidlertid må vi konstatere, at ministeriet ved det udsendte forslag til lovforslag fortsat finder at det
er den enkelte vandforsyning (de brugere af vandet der har fordel af givne forbud og påbud) der
skal betale erstatning til de lodsejere der pålægges dyrkningsmæssige restriktioner.
Dette er ikke i overensstemmelse med miljølovgivningens grundprincip om at forureneren betaler
og endvidere strider det imod miljøbeskyttelseslovens overordnede grundvandsbeskyttelses-
bestemmelse i §19 efter hvilken stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord
og undergrund, ikke må udledes eller oplægges på jorden.
Forslagets formulering i §24a om påbud eller nedlægge forbud mod en ellers ”lovlig
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor et boringsnært beskyttelsesområde” kræver en
nærmere præcisering. Hvad er omfanget af en lovlig erhvervsmæssig anvendelse? I hvilket
omfang er spredning af pesticider og kemikalier ”lovlig anvendelse”.
Da det ikke er alle drikkevandsboringer der bliver omfattet af BNBO bestemmelserne, men kun
nogle enkelte vil udgiftsbyrden ramme meget tilfældigt. Overordnet må det være en
samfundsopgave at sikre grundvandsbeskyttelsen og dermed drikkevandets kvalitet. Efter VIOs
Side 1 af 3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0103.png
Vandfællesskabet i Odsherred
opfattelse måtte de udgifter der i givet fald måtte være nødvendige i de særligt sårbare områder
fordeles på alle vandforbrugere, ikke på et enkelt vandværk. Efter vandværkernes opfattelse må
det være en byrde der i givet fald ved en vandafgift enten nationalt eller regionalt eller på anden
måde lægges på alle vandforbrugere, da de potentielle skadevoldere – forurenerne - åbenbart
ønskes friholdt for udgifter.
Hvorfor omtaler lovforslaget kun erhvervsmæssig anvendelse af pesticider? Formuleringen i den
foreslåede §13f bør ændres således at pålæg af restriktioner og påbud i ligeså høj grad omfatter
andre kemikalier, natur- og kunstgødning. Udbredelsen af nitrat i grundvand udgør en ligeså stor
trussel for drikkevandskvaliteten som udbredelsen af pesticider.
Det er kommunen der gennem vandindvindingsplaner og indsatsplaner har det grundlæggende
ansvar for at de BNBO omkring drikkevandsboringer der udpeges er de nødvendige. Derfor vil det
rigtige være at det er kommunerne der skal sikre at det er de rigtige aftaler der indgås imellem en
lodsejer og en vandforsyning. Derfor er det også, at kommunen hvis den indgår en aftale med en
lodsejer i givet fald skal høre den berørte vandforsyning om erstatningsbeløbets størrelse.
Såfremt den almene vandforsyning ikke er enig i den erstatning som kommunalbestyrelsen har
fastsat, kan både lodsejeren og vandforsyningen indbringe spørgsmålet for de
taksationsmyndigheder, der fremgår af lov om offentlige veje. Taksationskommissionens udgifter
ved sagens behandling skal efter forslaget imidlertid betales af vandforsyningen.
En klage over afgørelse om erstatningens størrelse har ikke opsættende virkning. Af hensyn til
beskyttelsen af drikkevandsboringen synes dette rimeligt. Til gengæld synes det urimeligt, at
udgiften ved behandling i Taksationskommissionen overvæltes på den almene vandforsyning.
Denne udgift til taksationsforretningen bør afholdes af kommunalbestyrelsen.
Aftaler, påbud og forbud skal efter lovforslaget tinglyses på den berørte ejendom. Efter forslaget
skal vandforsyningen for ejerens regning sikre at aftalen tinglyses. Det forekommer ikke
hensigtsmæssigt, at specielt mindre private vandværker pålægges denne byrde. Det bør være
kommunalbestyrelsen der sikrer tinglysning af de fastsatte/aftalte restriktioner.
Endelig mangler lovforslaget bestemmelser om sanktion mod de erhvervsdrivende lodsejere som
ikke overholder de givne aftaler, restriktioner, påbud og forbud. Det vil være næsten ubærligt,
Side 2 af 3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0104.png
Vandfællesskabet i Odsherred
dersom en lille privat vandforsyning først har fået pålæg om at skulle betale en væsentlig
erstatning, for i tilfælde af manglende opfyldelse af den tinglyste regulering derefter skulle gennem
et langvarigt civilt søgsmål, eller alternativt passivt se til en overtrædelse. Det skal derfor være
sådan, at kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed skal sikre at de aftalte reguleringer
overholdes. Behovet for kommunalt tilsyn understreges yderligere af, at Landbrugsstyrelsen
registrerer et stadigt større antal overtrædelser af reglerne for dyrkningsfrie zoner, der skal
beskytte vandboringer til drikkevandsforsyning. Siden august 2011 har det været et krav, at der
opretholdes en beskyttelseszone i en radius på 25 m fra drikkevandsboringer der støder op til
landbrugsjord. Det er forbudt at dyrke, gøde eller sprøjte indenfor 25 m zonen, og det er dette
forbud et stadig stigende antal landmænd overtræder.
I det hele finder vandforsyningerne at kommunerne i højere grad skal forpligtes til at tage de
nødvendige initiativer, forestå, forhandlinger mellem lodsejer og vandforsyning samt sikre den
retsmæssige regulering ved tilsyn med overholdelse af påbud, forbud og tinglysning.
Til slut bør man efter erfaringen med den fejlslagne BNBO bekendtgørelse fastsætte en tidsfrist for
hvornår kommunalbestyrelsen skal have sikret at de nødvendige aftaler, påbud og forbud i de
BoringsNære Beskyttelses Områder er indgået.
Med venlig hilsen
Dorte Bøge Sørensen
Formand
[email protected]
6166 8924
Side 3 af 3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0105.png
-- AKT 525265 -- BILAG 3 -- [ 17-12-2023 - Høringssvar BNBO - VIO ] --
Vandfællesskabet i Odsherred
Til [email protected]
cc. [email protected]
Odsherred, den 17. december 2023
Miljøministeriet har den 20. november 2023 sendt udkast til ”forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven vedr. en målrettet indsats for beskyttelse af
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring vandboringer” i høring.
Vandfællesskabet i Odsherred (VIO) repræsenterer vandforsyningerne i Odsherred kommune.
VIO hilser det grundlæggende tilfredsstillende, at der tages initiativ til bedre beskyttelse af vort
grundvand og vore drikkevandsboringer.
Udkastet til lovforslag lægger op til fastere rammer for beskyttelse af de boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO). Det er derfor meningen at forslaget skal træde i stedet for den
tidligere BNBO bekendtgørelses fejlslagne forsøg med frivillige aftaler uden sanktionsmuligheder.
Imidlertid må vi konstatere, at ministeriet ved det udsendte forslag til lovforslag fortsat finder at det
er den enkelte vandforsyning (de brugere af vandet der har fordel af givne forbud og påbud) der
skal betale erstatning til de lodsejere der pålægges dyrkningsmæssige restriktioner.
Dette er ikke i overensstemmelse med miljølovgivningens grundprincip om at forureneren betaler
og endvidere strider det imod miljøbeskyttelseslovens overordnede grundvandsbeskyttelses-
bestemmelse i §19 efter hvilken stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord
og undergrund, ikke må udledes eller oplægges på jorden.
Forslagets formulering i §24a om påbud eller nedlægge forbud mod en ellers ”lovlig
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor et boringsnært beskyttelsesområde” kræver en
nærmere præcisering. Hvad er omfanget af en lovlig erhvervsmæssig anvendelse? I hvilket
omfang er spredning af pesticider og kemikalier ”lovlig anvendelse”.
Da det ikke er alle drikkevandsboringer der bliver omfattet af BNBO bestemmelserne, men kun
nogle enkelte vil udgiftsbyrden ramme meget tilfældigt. Overordnet må det være en
samfundsopgave at sikre grundvandsbeskyttelsen og dermed drikkevandets kvalitet. Efter VIOs
Side 1 af 3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0106.png
Vandfællesskabet i Odsherred
opfattelse måtte de udgifter der i givet fald måtte være nødvendige i de særligt sårbare områder
fordeles på alle vandforbrugere, ikke på et enkelt vandværk. Efter vandværkernes opfattelse må
det være en byrde der i givet fald ved en vandafgift enten nationalt eller regionalt eller på anden
måde lægges på alle vandforbrugere, da de potentielle skadevoldere – forurenerne - åbenbart
ønskes friholdt for udgifter.
Hvorfor omtaler lovforslaget kun erhvervsmæssig anvendelse af pesticider? Formuleringen i den
foreslåede §13f bør ændres således at pålæg af restriktioner og påbud i ligeså høj grad omfatter
andre kemikalier, natur- og kunstgødning. Udbredelsen af nitrat i grundvand udgør en ligeså stor
trussel for drikkevandskvaliteten som udbredelsen af pesticider.
Det er kommunen der gennem vandindvindingsplaner og indsatsplaner har det grundlæggende
ansvar for at de BNBO omkring drikkevandsboringer der udpeges er de nødvendige. Derfor vil det
rigtige være at det er kommunerne der skal sikre at det er de rigtige aftaler der indgås imellem en
lodsejer og en vandforsyning. Derfor er det også, at kommunen hvis den indgår en aftale med en
lodsejer i givet fald skal høre den berørte vandforsyning om erstatningsbeløbets størrelse.
Såfremt den almene vandforsyning ikke er enig i den erstatning som kommunalbestyrelsen har
fastsat, kan både lodsejeren og vandforsyningen indbringe spørgsmålet for de
taksationsmyndigheder, der fremgår af lov om offentlige veje. Taksationskommissionens udgifter
ved sagens behandling skal efter forslaget imidlertid betales af vandforsyningen.
En klage over afgørelse om erstatningens størrelse har ikke opsættende virkning. Af hensyn til
beskyttelsen af drikkevandsboringen synes dette rimeligt. Til gengæld synes det urimeligt, at
udgiften ved behandling i Taksationskommissionen overvæltes på den almene vandforsyning.
Denne udgift til taksationsforretningen bør afholdes af kommunalbestyrelsen.
Aftaler, påbud og forbud skal efter lovforslaget tinglyses på den berørte ejendom. Efter forslaget
skal vandforsyningen for ejerens regning sikre at aftalen tinglyses. Det forekommer ikke
hensigtsmæssigt, at specielt mindre private vandværker pålægges denne byrde. Det bør være
kommunalbestyrelsen der sikrer tinglysning af de fastsatte/aftalte restriktioner.
Endelig mangler lovforslaget bestemmelser om sanktion mod de erhvervsdrivende lodsejere som
ikke overholder de givne aftaler, restriktioner, påbud og forbud. Det vil være næsten ubærligt,
Side 2 af 3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0107.png
Vandfællesskabet i Odsherred
dersom en lille privat vandforsyning først har fået pålæg om at skulle betale en væsentlig
erstatning, for i tilfælde af manglende opfyldelse af den tinglyste regulering derefter skulle gennem
et langvarigt civilt søgsmål, eller alternativt passivt se til en overtrædelse. Det skal derfor være
sådan, at kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed skal sikre at de aftalte reguleringer
overholdes. Behovet for kommunalt tilsyn understreges yderligere af, at Landbrugsstyrelsen
registrerer et stadigt større antal overtrædelser af reglerne for dyrkningsfrie zoner, der skal
beskytte vandboringer til drikkevandsforsyning. Siden august 2011 har det været et krav, at der
opretholdes en beskyttelseszone i en radius på 25 m fra drikkevandsboringer der støder op til
landbrugsjord. Det er forbudt at dyrke, gøde eller sprøjte indenfor 25 m zonen, og det er dette
forbud et stadig stigende antal landmænd overtræder.
I det hele finder vandforsyningerne at kommunerne i højere grad skal forpligtes til at tage de
nødvendige initiativer, forestå, forhandlinger mellem lodsejer og vandforsyning samt sikre den
retsmæssige regulering ved tilsyn med overholdelse af påbud, forbud og tinglysning.
Til slut bør man efter erfaringen med den fejlslagne BNBO bekendtgørelse fastsætte en tidsfrist for
hvornår kommunalbestyrelsen skal have sikret at de nødvendige aftaler, påbud og forbud i de
BoringsNære Beskyttelses Områder er indgået.
Med venlig hilsen
Dorte Bøge Sørensen
Formand
[email protected]
6166 8924
Side 3 af 3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0108.png
-- AKT 525232 -- BILAG 1 -- [ kommentar høringsbrev 2023-6520 af d. 20. november 2023 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
kommentar høringsbrev 2023-6520 af d. 20. november 2023
16-12-2023 21:06
På side 1 nederst står:
Kommunal pligt til at udstede påbud eller give forbud
I den forslåede §24 a, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven indsættes en pligt for kommunerne til at udstede påbud eller
forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for de BNBO, hvis kommunen som led i en
risikovurdering har fundet, at der er et beskyttelsesbehov
Kommentar :
Vi troede at det udpegede BNBO var gældende selvfølgelig tilpasset oppumpet vandmængde, men at der
nu skal tages en risikovurdering for at se om der er beskyttelsesbehov er vel det samme som at sige, at vi ikke kan
stole på det udpegede BNBO!
Venlig hilsen
Sydfalster Vandværk
Torben Johansen
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0109.png
-- AKT 525241 -- BILAG 1 -- [ høring 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
høring 2023-6520
17-12-2023 10:51
Sydfalster Vandværk – mindre privat vandværk beliggende i Guldborgsund Kommune
Udpumpet vandmængde ca. 90.000 m3
11 stk boringer
Forventet bnbo areal 28 ha
Vores kommentar er lovændringen til at kommunen kan udstede påbud eller give forbud og
heraf de økonomiske påvirkninger det giver.
Miljøministeret forventer en gennemsnitlig takststigning på 3 øre pr. m3 til forbrugerne
Hvis det er denne takst kommunen som udgangspunkt kan bruge ved fastsættelsen
af erstatningsniveauet i forbindelse med et udstedt påbud/forbud kan vi formentlig
være meget tilfredse!
Vi tror desværre ikke det bliver virkeligheden!
Vi kan forudse at kommunerne bliver overdænget med tvistsager.
Vi vil derfor anbefale at forslaget om fjernelse af erstatningen for 25-meters zonen bliver trukket tilbage
og i stedet for ændret således at satsen for 25-meters zonen bliver brugt til beregning af
det udpegede bnbo område.
Det vil gøre det lettere at administrere i kommunen.
MEN det kræver at Staten – her Miljøministeriet tager ansvar og tager slagsmålet med
Landbrug og Fødevarer som formentlig vil være de eneste modstandere!
At satsen kunne justeres opadgående kunne være en mulighed.
Det skal huskes at bnbo arealet stadig kan dyrkes dog uden pesticider.
Bevares med tilskud fra eu som p.t. er ca. kr. 1.900/ha samt nogle bruger
arealet som 4% brak.
Stadig - hvis kommunen der udsteder påbud/forbud bør det tydeliggøres i lovforslaget
at erstatningen kun skal udmåles om erstatning for mindre udbytte ved ikke at bruge
pesticider.
Her bør kommunen være forpligtet til at pege på en ordning med prisen for jordleje og
det højest kan udgøre satser som der gives ved forpagtning landmændene indbyrdes.
Landbrugsorganisationerne kender disse satser.
Hvis man vil gøre det regionalt er alt landbrugsjord inddelt i bonitets satser og man kan
derfor tage hensyn til lokale forhold.
Formålet med disse 2 muligheder kunne være at hvis de vil fremstå som satser
i "den lave ende" vil det give incitament til at vandværkerne og landmændene
laver frivillige aftaler og fordi vandværkerne med landmændenes hjælp vil
finde de lokale satser for jordleje – altså samme niveau som når landmændene
forpagter indbyrdes.
Formålet er jo at beskytte BNBO området -og gerne hurtigt og det vil spare kommunerne for en
masse bøvl!
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Venlig hilsen
Sydfalster Vandværk
Torben Johansen
Velkommen til Sydfalster Vandværk
Vedlagt opkrævning til indbetaling
Venlig hilsen
Sydfalster Vandværk
Torben Johansen
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0111.png
-- AKT 525234 -- BILAG 1 -- [ høringssvar 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
høringssvar 2023-6520
16-12-2023 23:59
Vi er meget beæret over at blive indbudt til, at komme med vores bemærkninger til ændringer i BNBO
Det der startede vores opmærksomhed var bemærkningen i høringsbrevet, at Miljøministeriet
forventer at private borgere vil få en gennemsnitlig takststigning på 3 øre pr. m3
Sydfalster Vandværk forsyner ca. 2.000 forbrugere heraf ca. 1.000 sommerhuse
Årlig udpumpet vandmængde ca. 90.000 m3
Oppumper fra 11 boringer og det er her udfordringen er at vi kan ikke pumpe hårdere p.g.a.
risiko for salt!
Vores udfordring er derfor, at bnbo området omfatter ca. 28 ha og berører 4 landmænd.
Vi har modtaget et ønske om engangserstatning for kr. 7,1 mill. og de midler har vi ikke og
skal således låne (hvis vi kan) beløbet. Årlig ydelse i 30 år kr. 410.000,00 og det svarer
til
kr. 4,56 pr. m3
– det er langt fra de 3 øre!
De 3 øre vil i meget få tilfælde kunne gælde for de private vandværker, men om det kan være gældende
hos Hofor m.fl. har vi ikke indsigt i, men for de private vandværker, herunder Sydfalster Vandværk vil der være flere
tusind % større, vi nederst komme med vores bedste bud hvordan udgiften
til BNBO kan blive!
I øvrigt mener vi ikke, at Danva og Danske Vandværker repræsenterer vores interesser for at få frivillige aftaler på
plads inden for et økonomisk forsvarlige størrelser, idet de fra dag 1 har forsvaret Landbrug & Fødevarer´s krav om
helt og fuld erstatning som engangserstatning i meget store jordværdier samt en masse til lejligheden opfundne
udgifter f.eks. værdiforringelse af ejendom, mistet harmoniareal, defigurering, ændring af maskinpark, rådgiver
bistand osv.
Altså en engangserstatning med meget store beløb udbetalt typisk til landmanden og hvor han stadig ejer jorden! og
hvis der på et tidspunkt opstår en forurening er erstatningen spildt!
Vi mener ikke de private vandværker kan forsvare denne metode.
Det er sjældent set, at en evt. forureninger – og her formentlig landmanden- kan få andre til at
betale for en forurening han selv har påført!
ad Danva – kan det måske forsvares at de giver engangserstatninger fordi deres bnbo arealer er så store,
at de kan betragte det som en livsinvestering og hvis der skulle opstå en forurening har de ikke andre muligheder end
at blande vandet eller rense det. De kan derfor lave en kalkule om f.eks. at afdrage over 30 år kontra betale årlige
erstatninger. Gevinsten vil formentlig komme efter ca. 25 år!
Vi kender dog forsyningsselskaber som ikke er enige i Danva´s holdning og foretrækker en årlig leje løsning!
ad Danske Vandværker – kan det i det fleste tilfælde ikke forsvares, at give engangserstatninger, fordi
vi kan se at der over det ganske land sker rigtig mange sammenlægninger og vandværker nedlægges, boringer
forurenes af pesticider og derved tages ud af drift. Det vil derfor ikke være særlig fremsynet hvis der er betalt
engangserstatninger og boringen udgår og pengene er spildt!
Vi tør næsten ikke nævne det, men hvis Ukraine kommer med i eu vil formentlig en stor del af husdyrproduktionen
flytte dertil og så vil det gå endnu stærkere med at nedlægge boringer og spild af forbrugernes penge hvis der er
betalt engangserstatninger!
Derfor kan vi ikke gennemskue hvorfor Danske Vandværker har lavet "borgfred" med Landbrug & Fødevarer men der
må været taget nogle politiske hensyn i formandsskabet der har vægtet højere end at hjælpe
medlemmerne i Danske Vandværker!
I Sydfalster Vandværks tilfælde kan Danske Vandværker ikke hjælpe, men opfordrer til, at lodsejerne
skal vise "deres bløde hjerte" og mindske deres ønske om engangsstørrelsen!!
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0112.png
Det tror vi ikke seriøst er en mulighed.
Sydfalster Vandværk vil meget gerne beskytte vores bnbo område og betale løbende for det inden for
økonomisk overskuelige midler og en statslig sats som nedenfor anført vil være en mulighed og
ellers en årlig løbende erstatning på niveau som landmændene indbyrdes forpagter.
Et argument for ikke at betale engangserstatningen er også at vi ikke kender vandværkets fremtid og
muligheder for forsat drift og om der helt eller delvis skal indgå i sammenlægning med andre
vandforsyninger i det nordlige Falster! Det er seriøst en mulighed og derfor kan bestyrelse ikke
forsvare at søge om en evt. låneoptagelse.
Hensigten med bnbo- loven i 2019 var, at landmanden skulle have hel og fuld erstatning, men
det var kun for det mindre udbytte der var ved ikke at bruge pesticider! men stort set alle
blanketter for frivillige aftaler er dygtigt udformet af Landbrug og Fødevarer (seges) som store
erstatninger som ovenfor anført.
Så frivillige aftaler kan laves bare de er på Landbrug og Fødevarer´s (seges) vilkår!
Denne påstand bekræftes af rådgivernes (seges, vkst m.fl.) informationsbreve til landmændene
at de ikke skal indgå frivillige aftaler uden hel og fuld erstatning, modsat skal de sige nej!!
For vandværkerne er det samtidigt urimeligt at de selv skal foretage forhandlinger med typisk landmændene og det
derfor havde været givtigt med en statslig sats.
Forslag 1:
Et af forslagene er, at den nuværende sats for 25-meter zonen kr. 501,00 i 2023 blev ganget op
med det berørte bnbo område. Det kan godt være satsen skal justeres og hvis det skulle
gøres repræsentativt har alt jord i Danmark et tal for bonitet. Denne bonitet er udtryk for jordens
dyrkningsværdi og derfor var den en nem og brugbar løsning.
Problemet ved denne model er nok, at det er for nemt!
Men hvis Ministeren og regeringen mener vi skal have mindre bureaukrati var det et sted at starte!
Forslag 2:
Vandværket lejer jorden af landmanden og betaler en årlig afgift til landmanden.
Afgiften skal som udgangspunkt være på samme niveau som når landmændene forpagter indbyrdes.
Landbrugsforeningerne kender priserne. Niras udtaler, at den i Danmark er kr. 4.500,00/ha årligt i gennemsnit.
Landmanden beholder jorden og kan dyrke den (uden pesticider) eller lade den være udyrket .
- herudover kan landmanden beholde eu-tilskud som i 2023 er kr. 1.900/ha samt mulighed
for evt andre bioordninger, skovrejsning m.v.
Denne model er også nem når den først er indført. Landbrugsforeningerne kender den.
Eksempel på takststigning ved de forskellige modeller:
Udgangspunkt udpumpet 90.000m3 årligt
BNBO areal 28 ha
Eksempel 1:
- nuværende 25 meters zone – sats kr. 501,00 årligt (2023)
(25 meter zonen = 4.910 m2)
årlig erstatning (28 ha) ved ovennævnte sats
landmanden modtager herudover p.t. kr. 1.900/ha eu tilskud
landmanden dyrker og passer selv arealet
kr. 28.560,00
= kr. 0,32 pr. m3
Eksempel 2:
- lån 4% p.a. nom. kr. 7,1 mill – 30 år – årlig ydelse
(udbetales med kr. 7,1 til landmanden herudover
modtages p.t. kr. 1.900/ha eu tilskud)
landmanden dyrker og passer selv arealet
kr. 410.000,00
= kr. 4,56 pr. m3
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Eksempel 3:
- jordleje, årlige leje f.eks. kr. 6.000,00/ha – 28 ha
(landmanden modtager herudover p.t. 1.900/ha eu tilskud)
landmanden dyrker og passer selv arealet
kr. 168.000,00
= kr. 1,87 pr. m3
Vi kan godt se i lovforslaget at 25 meters zonen forsvinder (mener vi er en fejl) men med
ovennævnte beregning vil der være plads til en betydelig justering
og som nævnt – nem at administrere.
Sydfalster Vandværk foretrækker eksempel 1, men eksempel 3 kan også bruges, vel vidende
at det er ikke det indtægtstab som landmanden har på afgrøde nedgang ved manglende
brug af pesticider, men en udstrakt arm til at få beskyttet vores bnbo område!
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Sydfalster Vandværk
Torben Johansen
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0114.png
-- AKT 524755 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Odense Kommune vedr. 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Rikke Sparsø Pedersen ([email protected])
Høringssvar fra Odense Kommune vedr. 2023-6520
15-12-2023 10:07
Til Miljøministeriet
Odense Kommune har læst det fremsendte høringsmateriale vedr. målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder m.m.
I den forbindelse har vi følgende bemærkning:
Ved indgåelse af frivillige aftaler i boringsnære beskyttelsesområder efter § 13f mener Odense Kommune, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at tinglysningen skal ske for ejers regning. Udgiften bør afholdes af vandforsyningen eller
kommunen afhængig af, hvem der indgår den frivillige aftale.
Til sammenligning kan nævnes §13d, stk. 3, hvor der står, at aftaler kan tinglyses – men her nævnes ikke, hvem der
skal afholde udgiften.
Venlig hilsen
Rikke Sparsø Pedersen
Civilingeniør
Natur og Vandmiljø
Mobil 2153 1947
[email protected]
ODENSE KOMMUNE
Klima- og Miljøforvaltningen
Nørregade 36
5100 Odense C
www.odense.dk
Odense Kommune behandler dine personoplysninger. Du kan se mere om, hvordan det foregår og dine rettigheder på
www.odense.dk/privatlivspolitik
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0115.png
-- AKT 524663 -- BILAG 1 -- [ Jr.nr. 2023-6520 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesl… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Mette Meldhede ([email protected])
Jr.nr.: 2023-6520 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven
15-12-2023 08:48
2023-6520 - Høringssvar - Struer Kommune.pdf;
Hej MST,
Hermed fremsendes høringssvar fra Struer Kommune vedrørende journalnummer 2023-6520 ang. ændring af
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven i relation til beskyttelse af BNBO.
God jul og godt nytår
Venlig hilsen
Mette Meldhede
Geolog
Direkte:
96848446 |
Mobil:
21149978
|
E-mail:
[email protected]
STRUER KOMMUNE
Sådan
behandler vi personoplysninger
Fra:
_STRUER KOMMUNE (Borgerpost) <[email protected]>
Sendt:
21. november 2023 08:12
Til:
_Teknisk <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet indsats for
beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Fra:
Simon Mark Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. november 2023 15:42
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet indsats for
beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Til høringsparterne
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Målrettet indsats for
beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring
vandboringer)
Miljøministeriet sender hermed ovennævnte udkast til lovforslag i offentlig høring fra den
20. november 2023
til den
18. december
2023
via Høringsportalen. Derudover er link til Høringsportalen og høringsmaterialet sendt til de organisationer, myndigheder m.v.,
der kommer til at fremgå af en liste på Høringsportalen.
De konkrete ændringer fremgår af vedhæftede høringsbrev.
Høringsmaterialet kan ses på nedenstående link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68154
Miljøministeriet gør opmærksom på, at der ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder
afsenders navn og adresse. Kopi af høringssvar oversendes til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Der tages forbehold for
lovtekniske ændringer af det vedlagte udkast til lovforslag.
Miljøministeriet vil i øvrigt invitere interessenterne til et høringsmøde i høringsperioden, hvor der vil kunne blive stillet spørgsmål
til lovforslaget. Information herom følger snarest muligt.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med
[email protected]
cc og angivelse af journalnummer 2023-6520.
Venlig hilsen
Simon Mark Jacobsen
Fuldmægtig | Rent drikkevand og sikker kemi
+45 24 41 57 93 |
[email protected]
Miljøministeriet
Departementet
| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0116.png
-- AKT 524663 -- BILAG 2 -- [ 2023-6520 - Høringssvar - Struer Kommune ] --
DATO: 15-12-2023
Miljøministeriets Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
JOURNALNUMMER
09.08.00-K04-1-23
PLAN OG MILJØ
SMEDEGADE 7
7600 STRUER
PLAN OG MILJØ
T: 96848401
E: [email protected]
Høringssvar ang. ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven i relation til BNBO
Jr. Nr. 2023-6520
Struer Kommune har modtaget høring ang. ændring af miljøbeskyttel-
sesloven og vandforsyningsloven i relation til beskyttelsesindsatser i
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Struer Kommune fremsender derfor nedenstående bemærkninger til
lovforslagene:
Struer Kommune vil opfordre til, at der i miljøbeskyttelsesloven indfø-
res krav om, at ejendomme ejet af staten, regioner, kommuner eller
andre statslige organisationer ikke må anvende sprøjtemidler inden
for BNBO.
Baggrunden for dette høringssvar, stammer fra konkrete erfaringer
som er listet nedenfor:
1. Der er i Struer Kommune indgået individuelle tinglyste aftaler
om beskyttelse på alle kommunale arealer inden for BNBO.
2. Det er ikke muligt at tinglyse aftaler på vejmatrikler. Derfor har
vi for disse arealer måtte indgå en aftale uden tinglysning.
3. Struer Kommune har stillet krav om tinglyste aftaler om be-
skyttelse af BNBO inden for Banedanmarks arealer.
4. Struer Kommune har stillet krav om tinglyste aftaler om be-
skyttelse af BNBO inden for naturstyrelsens arealer.
Struer Kommune forstår udfordringen for større statslige institutioner
ved at indgå mange forskellige aftaler med mange forskellige parter.
Det kan være svært at holde styr på i længden. Et generelt forbud in-
den for statsejede arealer ville derfor sikre den bedste beskyttelse af
BNBO.
Struer Kommune har vurderet, at vedtagende strategier ikke sikre be-
skyttelsen af BNBO tilstrækkeligt. Der er ingen sanktionsmuligheder,
Læs mere om hvordan vi behandler og passer på dine oplysninger:
https://www.struer.dk/om-kommunen/databeskyttelse/
TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Side 1 af 2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0117.png
håndhævelsesmuligheder eller påtalemuligheder ved overtrædelse af
en strategi. En strategi er desuden kun gældende til en ny vedtages.
Det vurderes derfor, at en strategi ikke kan sidestilles med en tinglyst
aftale og derfor ikke opfylder kravet om beskyttelsesindsats i BNBO.
Med venlig hilsen
Plan og Miljø
Struer Kommune
Læs mere om hvordan vi behandler og passer på dine oplysninger:
https://www.struer.dk/om-kommunen/databeskyttelse/
TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Side 2 af 2
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0118.png
-- AKT 522848 -- BILAG 1 -- [ journalnr. 2023-6520 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Miljøministeriets Departement ([email protected])
Simon Mark Jacobsen ([email protected])
Trine Tommer Eriksen ([email protected])
journalnr.: 2023-6520
12-12-2023 12:54
Høringssvar til ændring af mbl og vfl (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder).pdf;
Høringssvar til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for
beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder) fremsendes på vegne af Skanderborg kommune. Vedhæftet fil.
Med venlig hilsen
TRINE TOMMER ERIKSEN
Landinspektør
Plan, Teknik og Miljø
Direkte: 8794 7687
Mobil: 2347 3739
[email protected]
Skanderborg Kommune
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Skanderborg.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0119.png
-- AKT 522848 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til ændring af mbl og vfl (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære … --
Høringssvar til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder)
Skanderborg Kommune fremsender høringssvar til forslag til lov om
ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet
indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering
af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer).
Høringssvaret har ikke været behandlet af kommunens politiske udvalg
eller byråd.
Bemærkninger til § 13 f
Med § 13 f er der ingen af parterne (kommune eller vandforsyning) som
forpligtes til at afsøge, at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår med
lodsejerne. Såfremt forvaltningsrettens principper skal følges om den
mindst indgribende foranstaltning, skal der ske en frivillig proces. Hvis det
ikke forpligtes vandforsyninger, at gennemføre denne, kan og vil
kommunerne stå med en dobbeltopgave; 1) indledningsvist at forsøge at
indgå en aftale med lodsejerne på rimelige vilkår og 2) dernæst et
potentielt påbud til samme lodsejer.
Denne bemærkning skal ses i relation til ordlyden fra lov om
vandforsyning § 13 c stk. 2 om kommunernes forpligtigelse til at
gennemføre indsatsplaner. Dette er tilfældet i Skanderborg Kommune i
dag.
Med oplægget fra parterne om tidsfrister, som defineres i en kommende
bekendtgørelse, vil fristen til at gennemføre både den frivillige proces og
dernæst påbuddet for Skanderborg Kommunes tilfælde være meget svært
at gennemføre.
Det bør som minimum præciseres i den kommende bekendtgørelse
hvorvidt der skal foreligge en frivillig proces inden der kan gives et påbud
og i så fald hvordan dette skal forløbe og dokumenteres. Med reference til
lovforslaget side 18 er økologisk dyrkning en tilsvarende beskyttelse.
Såfremt vandforsyninger eller kommuner tilbyder lodsejerne et tilbud om
omlægning til økologi, kan dette fortolkes som en frivillig proces?
Bemærkninger til § 13 f stk. 2 og 24 a stk. 3
Det er meget uhensigtsmæssigt, at lodsejere selv skal bekoste tinglysning
af deres aftale/deklaration om rådighedsindskrænkninger på egen
ejendom i forbindelse med en frivillig aftale. Incitamentet for at indgå en
frivillig aftale øges ikke med denne bestemmelse. Endvidere bør
spørgsmålet rejses om lodsejer med tvang om at bekoste udgifter til
tinglysning, uanset om det sker ved §§ 13 f eller 24 a, lider et tab
og dermed skal erstattes for dette?
Bemærkninger til § 24 a
En frivillig aftale eller påbud bør ikke skulle efterfølges afhængig
af den aktuelle arealanvendelse, men den potentielle
arealanvendelse af den konkrete ejendom. En frivillig aftale eller
påbud bør derfor tage udgangspunkt i hvorvidt en lovlig
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider er mulig på den
Dato
12. december 2023
Din reference
Trine Tommer Eriksen
Tlf: +4587947687
Mobil: 23473739
Plan, Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
www.skanderborg.dk
 L 123 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2831972_0120.png
konkrete ejendom. Dette hensyn skal ske dels fordi lodsejerne sandsynligvis vil opleve et
værditab ved salg af deres ejendom uanfægtet hvordan driften af jorderne har været og dels
fordi vandforsyningerne/kommunerne ellers vil have en tilbagevendende opgave om at følge
op på alle arealer hvor der potentielt
kan
ske en erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. I
henhold til ekspropriationspraksis er udgangspunktet for erstatningsfastsættelsen den
eksproprierede ejendoms værdi i handel og vandel, dette bør ligeledes være tilfældet her.
Det bør præciseres hvordan stk. 2 nr. 4 skal fortolkes, hvad ligger der i tilsvarende
beskyttelsesforanstaltninger.
Det er uklart af lovforslaget om § 24 a alene begrænser sig til BNBO og dermed at hverken
lodsejer eller vandforsyning/kommune kan påberåbe sig ekstensionsret i forhold til
eventuelle, brugsgrænser og/eller skel. Der kan tilsvarende være tilfælde hvor kommunen
vurderer der er fare for forurening på arealer umiddelbart udenfor BNBO, netop i forbindelse
med fremtidig anvendelse af disse arealer.
Bemærkninger til § 64 e
Såfremt kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om erstatningens størrelse ved påbud eller
forbud og denne skal udbetales senest på tidspunktet som et påbud skal efterkommes, er der
stor risiko for, set i lyset af de meget få taksations- og overtaksationssager der har været, at det
kan være svært at finde den rigtige erstatning. Det kan være svært for en vandværksbestyrelse,
som er drevet af en frivillig bestyrelse, hvorledes de skal inddrive del af en erstatning i tilfælde
hvor erstatningen har været for høj.
Skanderborg Kommune noterer sig at erstatningen størrelse må bero på Miljøstyrelsen
henvisning til Københavns Universitet (IFRO) om mulige kompensationsniveauer. Dette skal
redegøres yderligere i en kommende bekendtgørelse/vejledning, for at være brugbar for både
vandforsyninger og kommuner.
Ekspropriation
Pålægges der indskrænkninger i ejerens råden over egen ejendom/rettigheder knyttet til
ejendom (servitutpålæg), er der tale om ekspropriation efter gældende praksis. I
bestemmelsen § 13 f stk. 2 henvises til at § 119 i lov om offentlige veje finder anvendelse ved
udbetaling af det aftalte beløb, heri er ligeledes defineret at denne bestemmelse anvendes i
forbindelse med ekspropriation.
Tilsvarende den nuværende § 13 d i lov om vandforsyning må den nye § 13 f ligeledes forstås
som aftaler på ekspropriationslignende vilkår, såfremt den enkelte kommunalbestyrelse har
vist vilje til ekspropriation.
Ekspropriation begrænser sig ikke til arealerhvervelse, men også
servitutpålæg/rådighedsindskrænkning.
Der er en lang række sager om frivillige aftaler iht. lov om vandforsyning § 13 d og påbud iht.
lov om miljøbeskyttelse §§ 24 og 26 a, hvor der er tale om ekspropriation og erstatningen
følger de principper som er defineret i eksisterende ekspropriationspraksis.
Det skal præciseres om § 24 a giver hjemmel til at ekspropriere eller ej og om erstatningen
udbetalt efter § 64 e er en ekspropriationserstatning eller en billighedserstatning.
25 meter zonen
Med et påbud iht. § 24 a vil der ikke ske tilsvarende beskyttelse, som 25 meter zonen udgør i
dag. Et påbud omhandler alene erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, mens 25 meter
zonen reguler anvendelsen af pesticider, gødskning og dyrkning.
Plan, Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
www.skanderborg.dk
Side 2 af 2